MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 13/7-2015 vedr. beskatning af vandsektoren, fra DANVA

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 11
Offentligt

DANVA

Dansk Vand- og Spildevandsforening

Godthåbsvej 83

8660 Skanderborg

ANALYSE AF VANDSELSKABERNES SKATTEFORHOLD

ADVOKATFIRMA

WWW.KROMANNREUMERT.COM

Som led i Forligsaftale af 29. april 2015 om en ny og forbedret regulering af den danske

vandsektor har forligspartierne besluttet, at der skal udarbejdes en analyse, som afdækker

hvad forligskredsen og Folketinget i 2009 besluttede vedrørende vandselskabernes skatte-

forhold.

Analysen skal helt præcist afdække, citat:

"… hvad forligskredsen og Folketinget i 2009 har besluttet vedr. både vandselskabernes

skatteforhold og den såkaldte ’dåbsgave’, samt hvad forudsætningerne for disse beslutnin-

ger var. Analysen skal også belyse de samlede konsekvenser af de eksisterende skatte-

regler i vandsektoren, herunder i forhold til perioden 2010-2015. Der vil i den forbindelse

blive foretaget en analyse af, om selskaberne har tilstrækkelige muligheder for at leve op til

intentionerne bag indførslen af selskabspligt for vand- og spildevandsselskaber, herunder

intentionerne om, at vandselskaberne ikke skal betale skat i et nævneværdigt omfang.

Analysen skal også afdække konsekvenserne ved, at vandselskaberne alternativt får mu-

lighed for at straksafskrive investeringer finansieret af ”dåbsgaven” i en årrække på fx 5 år.

Analysen forelægges forligskredsen i 4. kvartal 2015. Forligskredsen mødes for at drøfte

analyseresultaterne."

Der verserer p.t. en række skattesager for Landsskatteretten og domstolene, og disse sager

er nu årsag til, at vandvirksomhedernes skatteforhold skal analyseres nærmere.

Vi gennemgår i det følgende baggrunden for skattesagerne samt beskriver, hvilke forhold

forligspartiernes analyse efter vores opfattelse bør forholde sig til.

CVR-NR. DK 62 60 67 11

PARTNER

ARNE MØLLIN OTTOSEN

KØBENHAVN

TLF.:

MOB.:

+45 38 77 44 66

+45 20 19 74 62

[email protected]

ARNE MØLLIN OTTOSEN

10. JULI 2015

SAGSNR. 1031245 AO/ASM

DOK. NR. 22775483-6

FORUDSÆTNINGERNE FOR DE OPRINDELIGE BESLUTNINGER VEDRØ-

RENDE VANDSELSKABERNES SKATTEFORHOLD OG SKATS FOR-

TOLKNING AF DE EKSISTERENDE SKATTEREGLER

I 2009 blev det som led i vandsektorreformen besluttet, at kommuner alene kan drive vand-

forsynings- og spildevandsvirksomhed ("vandvirksomhed"), hvis virksomheden er organise-

ret i kapitalselskabsform - fx som et A/S eller ApS, jf. Lov nr. 469 af 12. juni 2009. Der blev

stillet krav om, at kommunernes eksisterende vandvirksomheder skulle udskilles til selskaber

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 13/7-2015 vedr. beskatning af vandsektoren, fra DANVA

senest den 1. januar 2010. Som følge af lovændringen blev vandvirksomheder i stort tal overdraget fra landets kommuner til

nystiftede aktie- eller anpartsselskaber.

Baggrunden for ændringen var et politisk ønske om at adskille kommunernes roller som henholdsvis forsyningsvirksomhed

og myndighedsudøver. Det var derimod ikke hensigten at ændre på ejerskabet til vandvirksomhederne, og kommunerne ejer

derfor hele kapitalen i de aktie- eller anpartsselskaber, som vandvirksomhederne blev overdraget til.

Ved overgangen til selskabsform overgik vandvirksomhederne fra skattefrihed til skattepligt efter selskabsskattelovens al-

mindelige regler. Det var dog Folketingets forventning, at ændringen først på lang sigt ville medføre, at vandsektoren blev

skattebetalende, og da at sektoren alene ville generere et beskedent skatteprovenu.

Af forarbejderne til lovforslag nr. 151 af 26. februar 2009 fremgår således

"Det forventes ikke, at selskaberne i vandsektoren giver et skattemæssigt overskud på hverken kort eller mellemlangt sigt

som følge af forslaget om skattepligt. Dermed forventes den foreslåede skattepligt for selskaberne ikke at lede til nogen

umiddelbar provenuvirkning. Det skyldes, at selskaberne har store afskrivninger umiddelbart efter skattepligtens indtræden

som følge af åbningsbalancerne."

I det lovforberedende arbejde blev det helt konkret anført, at man på lang sigt forventede, at vandselskaberne ville erlægge

et skatteprovenu på DKK 0,1 mia. årligt.

På overgangstidspunktet udarbejdede vandselskaberne en åbningsbalance, hvor værdien af deres aktiver og passiver blev

opgjort. I skattemæssig henseende skal aktiver og passiver indgå i åbningsbalancen med deres handelsværdier på tids-

punktet for overgangen til skattepligt. Værdien af de aktiver, som blev anført i åbningsbalancerne, skulle senere danne

grundlag for vandselskabernes skattemæssige afskrivninger.

For langt de fleste vandselskabers vedkommende blev den såkaldte POLKA-værdi anset for at udgøre handelsværdien på

overgangstidspunktet. POLKA-værdien udgør et gennemsnit af aktivets nedskrevne anskaffelsesværdi og den nedskrevne

genanskaffelsesværdi og er en værdiansættelse baseret på Naturstyrelsens pris- og levetidskatalog og godkendt for hvert

enkelt selskab af Konkurrencestyrelsen (Forsyningssekretariatet).

I 2011 stod det klart, at virkeligheden lå meget langt fra Folketingets forventning om, at vandselskaberne ikke ville blive skat-

tebetalende ved overgang til selskabsform.

Vandselskabernes aktiver skulle nemlig ifølge SKAT opgøres efter en såkaldt Discounted Cash Flow model-model (DCF-

model). DCF-modellen går ud på, at aktiver værdiansættes på grundlag af det afkast, som de pågældende aktiver forventes

at generere for en uafhængig investor

uden

forsyningspligt.

Vandselskaberne er underlagt både et "hvile i sig selv" princip, som indebærer, at vandselskaberne ikke må skabe et over-

skud, og et prisloft. I de verserende skattesager gør SKAT og Skatteministeriet gældende, at disse forhold efter DCF-model-

len indebærer, at vandselskabernes aktiver får en meget lav værdi, da der ikke genereres overskud i vandselskaberne og

dermed ikke i DCF-beregningen kan indregnes noget væsentligt afkast. Denne lave værdiansættelse medfører, at vandsel-

skaberne får et meget lavt afskrivningsgrundlag og dermed en højere skattepligtig indkomst og i strid med den klare politiske

hensigt bliver skattebetalende og endog i betydelig omfang.

SIDE 2

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 13/7-2015 vedr. beskatning af vandsektoren, fra DANVA

Vandselskaberne er således ikke enige i SKAT's og Skatteministeriets fortolkning og anvendelse af DCF-modellen på de

konkrete sager. Derudover mener vandselskaberne og deres brancheforening DANVA, at POLKA-værdierne udgør en mere

retvisende metode til at værdiansætte vandselskabernes aktiver.

Dette er baggrunden for, at selskaberne og DANVA har været nødsaget til at søge spørgsmålet om værdiansættelsen afkla-

ret ved sager i Landsskatteretten og for domstolene. Der verserer således i øjeblikket bl.a. to retssager, som er henvist til

førsteinstans-behandling i Østre Landsret pga. deres principielle karakter - de såkaldte "vandsager".

Analysen bør belyse,

om det er i overensstemmelse med forudsætningerne om vandselskabernes skatteforhold, at SKAT

ved opgørelsen af værdien af vandselskaberne og afskrivningsgrundlaget mv. tager udgangspunkt i en DCF-model, herun-

der hvad en uafhængig investor uden forsyningspligt ville betale for en vand- og spildevandsvirksomhed.

Analysen bør endvidere belyse,

om det i højere grad er i overensstemmelse med forudsætningerne om vandselskabernes

skatteforhold at anvende POLKA-værdien som handelsværdien på overgangstidspunktet, dvs. et gennemsnit af aktivets

nedskrevne anskaffelsesværdi og den nedskrevne genanskaffelsesværdi.

DÅBSGAVEN

Det kan lægges til grund, at vandsektoren står over for et betydeligt investeringsefterslæb, jf. bemærkningerne til § 15, stk. 3

i lovforslag nr. 150 af 26. februar 2009. Ved Bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsek-

toren blev det besluttet, at vandsektoren kunne opkræve ca. DKK 218 mia. fra forbrugerne til investering i ledningsnettet.

Denne investeringsramme blev senere kendt som "dåbsgaven". Baggrunden for dåbsgaven var et politisk ønske om at sikre

en forbedring og fornyelse af vandsektorens infrastruktur.

Ved at SKAT reducerer handelsværdien af vandselskabernes aktiver, reduceres vandselskabernes afskrivningsgrundlag,

hvilket har den konsekvens, at dåbsgaven beskattes. Værdien af dåbsgaven, der skulle sikre vandsektorens infrastruktur,

reduceres dermed betragteligt.

Som eksempel kan det nævnes, at hvis vandselskaberne fx vælger at opkræve hele dåbsgaven med henblik på investering i

vandselskabernes infrastruktur, så vil det estimerede skatteprovenu udgøre ca. DKK 22 mia

jf. revisionsfirmaet EY's publi-

kation Energi og Forsyning nr. 53, juni 2015 (vedlagt). Vandselskaberne kan kun finansiere skatten ved at opkræve skatten

hos forbrugerne. Denne opkrævning vil i sig selv være skattepligtig, og vil således lede til endnu en skattepligtig opkrævning

hos forbrugerne. SKAT's tilgang i sagerne skaber således en "skatteskrue", som vandselskaberne og i sidste ende forbru-

gerne skal betale. Skattebetalingen og den modsvarende opkrævning hos forbrugerne skal yderligere tillægges moms.

Analysen bør belyse

de negative konsekvenser

DCF-modellen, sådan som SKAT anvender den, for dåbsgaven og kon-

sekvenserne for vandsektorens infrastruktur.

Såfremt domstolene finder, at DCF-modellen og SKAT's anvendelse af modellen giver en retvisende værdiansættelse, kan

vandselskaberne undgå eller reducere skattebetalingen ved at undlade at opkræve dåbsgaven.

Det strider mod formålet med dåbsgaven, som netop skulle fremme investeringer i det eksisterende vandforsynings- og pro-

duktionsapparat.

Analysen bør ligeledes belyse,

om det resultat strider mod de historiske grunde til at introducere dåbsgaven.

SIDE 3

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 13/7-2015 vedr. beskatning af vandsektoren, fra DANVA

2.1

Straksafskrivning af investeringer finansieret af dåbsgaven over 5 år

I forligsaftalen anføres det, at analysen skal afdække konsekvenserne af, at vandselskaberne alternativt får mulighed for at

"straksafskrive" investeringer finansieret af dåbsgaven i en årrække på fx 5 år.

Muligheden ændrer imidlertid ikke på, at langt de fleste vandselskaber bliver skattebetalende. Et forenklet eksempel kan

illustrere problemstillingen:

Hvis et vandselskab i år 1 anvender dåbsgavemidler på 100, så kan investeringen straksafskrives over 5 år - det vil sige

med 20 om året. Det indebærer, at vandselskabet har en skattepligtig indkomst i år 1 på 80 (100 - 20), og vandselskabet vil

således fortsat blive beskattet af dåbsgaven. Straksafskrivninger over 5 år løser således ikke det grundlæggende problem,

nemlig at vandselskaberne beskattes af dåbsgaven.

For enkelte vandselskaber gælder det, at afskrivningerne også kan modregnes i vandselskabets skattepligtige indkomst i år

2-5, fx hvis det pågældende vandselskab også anvender dåbsgavemidler i efterfølgende år. Det kan altså forekomme, at

afskrivningerne indebærer, at anvendte dåbsgavemidler ikke beskattes.

Analysen bør belyse

konsekvenserne af denne alternative mulighed for at afskrive investeringer finansieret af dåbsgaven

over en årrække på fx 5 år. Ved analysen bør inddrages de samlede skattemæssige konsekvenser for vandsektoren for pe-

rioden 2010 - 2015 og herunder, at vandselskaberne har mistet adgang til betydelige skattemæssige afskrivninger i perio-

den.

2.2

Særlig overgangsordning for vandselskaberne - den alternative løsningsmodel

Med henblik på at sikre udmøntningen af modellen med en såkaldt dåbsgave og samtidigt løse konflikten omkring de igang-

værende skattesager har EY foreslået, at der med virkning fra den 1. januar 2015 (indkomståret 2015) indføres en over-

gangsordning, hvor vandselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bindende kan vælge mellem to ordninger:

1: Uændret indkomstopgørelse. Vandselskaberne kan vælge af fortsætte med at selvangive på deres nuværende grundlag

og dermed afskrive på deres skattemæssige indgangsværdier.

2: Særlig overgangsordning for vandselskaber. Vandselskaberne giver afkald på at afskrive på deres skattemæssige ind-

gangsværdier imod at kunne foretage fradrag for beløb opkrævet i overensstemmelse med dåbsgaven – de beløb der i sel-

skabernes prisloft benævnes "tillæg for historiske investeringer".

Analysen bør belyse

muligheden for en valgfri overgangsordning for vandselskaberne, hvorefter de kan fradrage beløb

opkrævet i medfør af dåbsgaven mod at give afkald på at afskrive på deres skattemæssige indgangsværdier.

Analysen bør endvidere belyse,

om det herved kan sikres, at den politiske intention om, at vandselskaberne ikke skal

være skattebetalende, opfyldes. I analysen bør der bl.a. tages højde for, at risikoen reduceres for, at vandselskaberne afhol-

der sig fra at foretage nødvendige infrastrukturinvesteringer som følge af skattebetalinger, ligesom dåbsgavens værdi med

den alternative løsningsmodel ikke reduceres med skatter, som igen skal finansieres af forbrugerne.

VANDSELSKABERNES MANGLENDE MULIGHED FOR AT INDRETTE SIG EFTER SKAT´S FORTOLK-

NING AF REGLERNE

SKAT indtager som nævnt det standpunkt, at vandselskabernes aktiver skal værdiansættes efter DCF-modellen, og at lov-

og prisreguleringen på forsyningsområdet indebærer, at værdiansættelsen af selskabernes anlægsaktiver skal fastsættes til

en værdi, der er markant under den POLKA-værdi, som lovgiver fastlagde, skulle anvendes på overdragelsestidspunktet.

SIDE 4

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 13/7-2015 vedr. beskatning af vandsektoren, fra DANVA

Analysen bør belyse

hvilke muligheder vandselskaberne havde for at indrette sig efter DCF-modellen i 2010.

I denne sammenhæng kan det bemærkes, at det fremgår af konsekvensloven fra 2009 (Lov nr. 460 af 12. juni 2009), at sel-

skabsskattelovens regler om overdragelse af aktiver til handelsværdi, finder anvendelse ved overdragelse af kommunernes

vandforsyningsvirksomhedernes til kapitalselskaber. Konsekvensloven blev vedtaget samtidig med vandsektorloven. Det

fremgår af konsekvenslovens §§ 19 og 20, at selskabsskattelovens § 5 D om overdragelse til handelsværdi finder anven-

delse ved overdragelse af vandforsyningsvirksomheder til kapitalselskaber. Selskabsskattelovens regel om overdragelse til

handelsværdi er en generel regel, som ikke indeholder konkret vejledning til, hvordan handelsværdien for de enkelte aktiver

skal findes. Det fremgår fx hverken af reglen, at DCF-modellen skal anvendes ved værdiansættelsen, eller at reguleringen

på området har den virkning, at en værdiansættelse efter DCF-modellen bliver markant lavere end POLKA-værdierne.

Det fremgik heller ikke af værdiansættelsesvejledning i SKAT's juridiske vejledning for 2010, at DCF-modellen skulle anven-

des ved værdiansættelse af aktiver endsige på den af SKAT anførte måde. Heller ikke i forbindelse med det lovforbere-

dende arbejde har det været fremme, at en DCF-model skulle anvendes eller med hvilken virkning for vandselskabernes ret

til at afskrive og dermed hvilke priser, selskaberne kunne opkræve hos forbrugerne. Det skyldes formentligt, at dette ellers

ville undergrave vandsektorreformens præmis om, at vandselskaberne ikke skulle blive skattebetalende som følge af vand-

sektorloven.

Først i løbet af sommeren 2010 præsenterede SKAT vandsektoren for den såkaldte "pixi-vejledning". Pixi-vejledningen var

en præsentation af SKAT's forslag til værdiansættelse af vandselskabernes aktiver, og den byggede på DCF-modellen.

Vandsektoren oplyste SKAT om, at DCF-modellen og i hvert fald på den anvendte måde ville medføre, at vandselskaberne

ville blive skattebetalende inden for en kort årrække, og dermed afspejlede DCF-modellen ikke den politiske hensigt med

vandsektorreformen. Kort tid efter præsentationen af pixi-vejledningen afholdt DANVA møde med Skatteministeriet og skat-

teministeriets departementschef for at drøfte vandvirksomhedernes åbningsbalance i forbindelse med overgang til skatte-

pligt.

Vandsektoren og SKAT var i efteråret 2010 i løbende dialog om vejledningen, men forsøget på at opnå enighed om, hvilke

elementer i DCF-modellen der kunne justeres, således at vandsektoren kunne anvende denne, gik i hårdknude ved udgan-

gen af 2010.

Pixi-vejledningen blev ikke offentliggjort i 2010, og SKAT genoptog ikke forhandlingerne med vandsektoren, som i foråret

2011 stod for at skulle udarbejde selvangivelse og dermed værdiansætte vandselskabernes aktiver. På dette tidspunktet

kunne vandsektoren alene finde værdiansættelsesvejledning i POLKA-værdierne, som både gav et kvalificeret bud på akti-

vernes handelsværdi og som medførte, at vandselskaberne først ville blive skattebetalende på lang sigt. SKAT offentlig-

gjorde først deres Pixi-vejledning den 10. juni 2011, altså umiddelbart før selvangivelsesfristen for 2010

Langt de fleste vandselskaber har derfor også anvendt POLKA-værdierne ved værdiansættelse af vandselskabernes akti-

ver. Derimod har så vidt ses ikke ét eneste vandselskab anvendt DCF-modellen da ingen selskaber anser den for egnet som

værdiansættelsesmetode, og da den medfører, at vandselskaberne bliver skattebetalende i strid med den politiske hensigt.

Vandsektoren havde heller ingen indsigt i, hvordan SKAT mente, at DCF-modellen og variablerne i metoden skulle anven-

des.

Analysen bør ligeledes belyse

betydningen af den manglende interaktion og klare retningslinjer fra SKAT.

SIDE 5

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse af 13/7-2015 vedr. beskatning af vandsektoren, fra DANVA

FORSKELSBEHANDLING AF FORBRUGERNE

For vandselskaber stiftet før 2007 har SKAT som udgangspunkt godkendt, at aktiver kan værdiansættes til den levetidsned-

skrevne genanskaffelsespris, dvs. en værdi som er betydeligt højere end ved SKAT's værdiansættelse efter DCF-modellen.

For vandselskaber som er stiftet fra og med 2007 har SKAT afgjort, at aktiverne skal værdiansættes meget lavt efter en sær-

lig anvendelse af DCF-modellen.

Da nedsættelserne af de skattemæssige indgangsværdier alene er gennemført for vandselskaber stiftet fra og med 2007 og

frem, er der altså sket en forskelsbehandling af landets vandselskaber. Analysen bør tage stilling til, om forskelsbehandlin-

gen af vandselskaberne også har ført til forskelsbehandling af forbrugerne. Det bemærkes i denne sammenhæng, at de

vandselskaber, som ikke har fået reduceret aktivernes værdi, typisk ikke belaster forbrugerne med skattebetalinger. Om-

vendt vil vandselskaber stiftet fra og med 2007 typisk være skattebetalende, hvilket medfører, at forbrugere tilknyttet disse

vandværker belastes med skattebetalinger.

I en kommune med flere forskellige vandselskaber giver ovenstående i visse situationer det vilkårlige resultat, at borgere

tilknyttet vandselskaber stiftet før 2007 betaler et betydeligt mindre beløb for vandforsyning og spildevandsafledning end de

borgere, som er tilknyttet vandselskaber stiftet efter eller i 2007.

Analysen bør belyse,

at SKAT's værdiansættelsesmetoder har været medvirkende til, at der er sket en forskelsbehandlings

af forbrugerne som følge af skattebetingede forskelle i landets vand- og spildevandspriser.

Endelig bør analysen belyse

forskelsbehandlingen af forbrugerne som følge af SKAT's vilkårlige behandling af vandsel-

skaberne.

---ooOoo---

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Kromann Reumert

Arne Møllin Ottosen

Bilag:

- Energi og Forsyning nr. 53, juni 2015, udgivet af EY (uddrag)

SIDE 6