Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 107
Offentligt
1551189_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 1. oktober 2015
Sagsnummer: 2015-7673
Dato: 1. oktober 2015
Sagsnummer:
Klik her for at angive tekst.
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Europaudvalget om rådsmøde
(miljø) den 26. oktober 2015.
Med venlig hilsen
Klaus Retoft
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
1551189_0002.png
EU og internationalt
Den 30. september 2015
___________________________________________
SAMLENOTAT
til Folketingets Europaudvalg og
Miljø- og fødevareudvalg
Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015
___________________________________________
1.
Opfølgningen
på
FN’s
globale
mål
for
bæredygtig
udvikling
som
vedtaget
i
dokumentet ”Transforming our world– the 2030
agenda for sustainable development” som
vedtaget den 25. september 2015
–
Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Side 2
1.
2.
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
1551189_0003.png
1.
Opfølgningen på FN’s globale mål for bæredygtig udvikling som
vedtaget i dokumentet ”Transforming our world– the 2030 agenda for
sustainable development” som vedtaget den 25. september 2015
-
Politisk drøftelse
KOM dokumenter foreligger ikke
Resumé
På FN topmødet den 25. september 2015 blev ”Transforming our world– the 2030
agenda for sustainable development” vedtaget af FN’s medlemslande. Dagsordenen
sætter med sine 17 globale mål og resultatet af konferencen om udviklingsfinansiering
i Addis Ababa i juli 2015 retningen for bekæmpelse af fattigdom og fremme af
bæredygtig udvikling frem mod 2030Det centrale indhold i beslutningen er
vedtagelsen af 17 globale mål for bæredygtig udvikling. De globale mål er universelle
og vil således gælde for alle lande i verden frem til 2030. Slutdokumentet anlægger en
integreret tilgang til de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – dvs. den
økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Fred står centralt, idet det slås fast, at
der ikke kan opnås bæredygtig udvikling uden fred og sikkerhed, og omvendt. Dermed
sætter målene en bredere og mere vidtrækkende dagsorden end de hidtidige 2015
udviklingsmål. Målene træder i kraft den 1. januar 2016.
Baggrund
De nye globale mål for bæredygtig udvikling afløser de gældende 2015-mål, der blev
fastlagt med FN’s årtusindeerklæring fra år 2000. Med vedtagelsen af de globale mål
for bæredygtig udvikling følges op på beslutningen fra Rio+20 konferencen i 2012 om
at fastlægge globale mål for bæredygtig udvikling.
De tidligere 2015-udviklingsmålmål omhandlede udryddelse af fattigdom og sult;
universel grundskoleuddannelse; fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd;
reduktion af børnedødelighed; forbedring af mødres sundhed; bekæmpelse af HIV,
malaria, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme; sikring af miljømæssig
bæredygtighed samt etableringen af et globalt partnerskab for udvikling. Målene har
de seneste 15 år givet verden en fælles dagsorden for global udvikling, som også har
været pejlemærke for Danmarks og andre landes udviklingssamarbejde siden år 2000.
Der er opnået mange positive resultater under 2015-målene: Antallet af personer der
lever i ekstrem fattigdom er halveret fra 1990 til 2015; over 2,6 mia. mennesker har
fået adgang til forbedrede drikkevandsressourcer siden 1990; dødelighed forbundet
med malaria er faldet med 58 pct. fra 2000-2015, og andelen af mennesker der er
underernæret, er faldet fra 23,3 til 12,9 pct. fra 1990-1992 til 2014-2016. Der udestår
dog fortsat en lang række udfordringer som endnu ikke er løst med 2015 målene.
Børn- og mødres dødelighed er faldet, men ikke tilstrækkeligt. Andelen af børn, der
ikke går i skole, er faldet markant, men det er fortsat en stor udfordring at sikre
grundskoleuddannelse for alle børn, da 57 mio. børn fortsat ikke går i skole i 2015.
Der er også stor ulighed mellem kønnene, og kvinder diskrimineres fortsat ift. adgang
til uddannelse, arbejde og politisk deltagelse.
På FN-topmødet den 25.-27. september 2015 vedtog verdens stats- og
regeringsledere slutdokumentet
”Transforming our world – the 2030 agenda for
sustainable development”,
der fastlægger de nye globale mål for bæredygtig udvikling
for de kommende 15 år. Beslutningen følger efter et langt forhandlingsforløb, der
samtidigt har inddraget interessent i betydeligt omfang. Med beslutningen om de nye
globale mål sættes en bredere og mere vidtrækkende dagsorden end med 2015
målene.
2
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
1551189_0004.png
De nye globale mål vil sammen med resultatet af konferencen om
udviklingsfinansiering i Addis Ababa den 13.-16. juli 2015 og resultatet af klima-
konferencen, COP21, i december 2015, sætte retningen for det globale samarbejde
over de næste 15 år med at afskaffe fattigdom og sikre bæredygtig udvikling i verden
frem mod 2030.
Der afventes fortsat officiel afklaring på EUs planer om opfølgning på 2030
dagsordenen.
Formål og indhold
Slutdokumentet ”Transforming our world – the 2030 agenda for sustainable
development” indeholder globale og universelle mål for verdens udvikling for de
kommende 15 år.
Slutdokumentet er beskrevet i nedenstående afsnit:
Præambel
I præamblen slås det fast, at de 17 globale bæredygtighedsmål og 169 undermål er
udtryk for en ambitiøs og universel dagsordenen. Med universalitet menes, at
dagsordenen omfatter alle lande i verden.
I præamblen understreges de tre dimensioner i bæredygtig udvikling; den sociale
dimension (people), den miljømæssige (planet), den økonomiske (prosperity). Fred
(peace) indgår endvidere som en fjerde dimension.
Ift. den sociale dimension understreges, at fattigdom og sult i alle dens former og
dimensioner skal udryddes, og alle skal have mulighed for at opfylde deres potentiale i
værdighed og lighed i et godt miljø.
Ift. den miljømæssige dimension understreges, at jorden skal beskyttes mod
ødelæggelse, herunder igennem bæredygtigt forbrug og produktion, samt at man skal
sikre bæredygtig brug af naturressourcer og tage handling så hurtigt som muligt ift.
klimaforandringer, så jorden kan sikres for nuværende og fremtidige generationer.
Ift. den økonomiske dimension anføres, at alle mennesker skal have ”rige” og
meningsfulde liv. Økonomiske-, sociale- og teknologiske fremskridt skal ske i harmoni
med naturen.
Ift. fredsdimensionen anføres, at der skal sikres sikre, fredelige, retfærdige og
inkluderende samfund, som er frie for frygt og vold. Der kan ikke være bæredygtig
udvikling uden fred, og der kan ikke være fred uden bæredygtig udvikling.
Medlemslandene er fast besluttet på at mobilisere midlerne til at implementere
dagsordenen igennem et Globalt Partnerskab for bæredygtig udvikling baseret på et
ønske om styrket global solidaritet, herunder særligt ift. behovet hos de fattigste og
de mest sårbare lande, og med deltagelse af alle lande, interessenter og mennesker.
Deklaration
Deklarationen indeholder en indledning, en vision, en opstilling af de fælles principper
og tilsagn, en status for hvordan verden ser ud i dag, en beskrivelse af den nye
dagsorden, en introduktion til midler til implementering, en introduktion til
opfølgningen, samt et fælles budskab om at tage handling for at forandre verden.
3
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
1551189_0005.png
I indledningen anføres, at beslutningen er omfattende, vidtrækkende, med mennesket
i centrumt, universel, transformativ, og at dagsordenen er uset i bredde og betydning.
Det slås fast, at bekæmpelse af fattigdom er den største globale udfordring. Det slås
fast, at man ”vil gøre en ende på fattigdom og sult i 2030 overalt”, og bekæmpe
ulighed, fremme menneskerettigheder, fremme ligestilling og sikre en bæredygtig og
inkluderende vækst.
I visionen opsummeres de overordnede elementer i bæredygtighedsmålene. En række
af de centrale bæredygtighedsmål refereres; dvs. en verden uden fattigdom og sult,
en verden hvor menneskerettigheder efterleves, en verden hvor alle kan læse og
skrive, en verden med adgang til sundhed og social beskyttelse, mv. I visionen
anføres ligeledes, at man ønsker en verden, hvor produktion og forbrug er
bæredygtigt, og en verden, hvor brugen af teknologi sker med respekt for klimaet og
den biologiske mangfoldighed.
Det anføres, at slutdokumentet bygger på FN’s charter, herunder fuld respekt for
international ret. Man anerkender endvidere tidligere FN beslutninger, og man
anerkender Rio deklarationens principper om miljø og udvikling, herunder princippet
om fælles men differentieret ansvar.
Slutdokumentet understreger, at der er betydelige globale udfordringer i forhold til
bæredygtig udvikling. Milliarder af mennesker lever fortsat i fattigdom. Manglende
ligestilling er fortsat en central udfordring. Arbejdsløshed, ikke mindst blandt unge,
udgør et stort problem. Samtidigt er mange af de fremskridt, der er opnået over de
seneste årtier, truet af globale sundhedsfarer, flere naturkatastrofer, voksende
konflikter, voldelig ekstremisme, terrorisme, humanitære kriser og flygtningestrømme.
Overudnyttelse af naturressourcer og negative miljøpåvirkninger, herunder
ørkenspredning, vandmangel og tab af biodiversitet forværrer rækken af udfordringer
som menneskeheden står overfor. Klimaforandringer udgør en af de største
udfordringer.
Samtidigt fastslås det, på den anden side, at der er mange muligheder for at
adressere disse udfordringer. Millioner er trukket ud af fattigdom de seneste år pga.
økonomisk vækst og udvikling, adgangen til uddannelse og adgangen til
informationsteknologi er steget enormt, mv.
De globale mål for bæredygtig udvikling
I indledningen refereres til arbejdet med målene under FN’s åbne arbejdsgruppe. Det
slås fast, at målene er integrerede og uadskillelige, globale og universelt anvendelige,
og at de skal tage højde for de forskellige nationale realiteter, kapaciteter og
udviklingsstader, samt respektere nationale politikker og prioriteter.
I 2030 dagsordenen fremhæves det, at målene er globale hensigtserklæringer
(”aspirational”), og at hvert land vil sætte sine egne nationale målsætninger ud fra det
globale ambitionsniveau i de globale mål, men under hensyntagen til den nationale
kontekst. Hvert land skal også beslutte, hvorledes de globale mål skal indarbejdes i
nationale planlægningsprocesser, politikker og strategier.
Slutdokumentet fastlægger 17 mål og 169 delmål. Målene retter sig mod bl.a.
udryddelse af fattigdom og sult, sundhed, uddannelse, ligestilling og styrkelse af
kvinder, landbrug og fødevaresikkerhed, vand, energi, bæredygtig økonomisk vækst
og beskæftigelse, infrastruktur, industrialisering og innovation, reduktion af ulighed,
bæredygtige byer, bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, bekæmpelse af
klimaforandringer, bæredygtig brug af marine områder og land, stop for tab af
4
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
1551189_0006.png
biodiversitet, fremme af fred og retssikkerhed samt et mål om et globalt partnerskab
med midler til implementering.
De 17 mål er:
1. Afskaffe alle former for fattigdom i hele verden.
2. Afskaffe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme af
bæredygtigt landbrug.
3. Sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle i alle aldersgrupper.
4. Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse, og fremme mulighed for
livslang læring for alle.
5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinder og piger.
6. Adgang til- og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle.
7. Adgang til pålidelig og bæredygtig moderne energi for alle til en overkommelig
pris.
8. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig vækst, fuld og produktiv
beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle.
9. Adgang til robust infrastruktur for alle, at fremme inklusiv og bæredygtig
industrialisering og skabe innovation.
10. Reducere ulighed i og mellem lande.
11. Gøre byer og bebyggelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
12. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
13. Tage øjeblikkelig handling for at bekæmpe klimaforandringer og konsekvenserne
heraf.
14. Bevare og sikre bæredygtig udnyttelse af havene og deres ressourcer.
15. Beskytte og genskabe økosystemer på land og fremme af den bæredygtige
udnyttelse af disse systemer.
16. Styrke fredelige og inkluderende samfund, sikre adgang til retssikkerhed for alle
og opbygge effektive, ansvarlige og inkluderende systemer på alle niveauer.
17. Styrke midlerne til implementering og revitalisere det globale partnerskab for
bæredygtig udvikling.
Implementering
I afsnittet redegøres for midlerne til implementering. Det anføres, at det kun er muligt
at nå en fuld implementering af dagsordenen igennem et revitaliseret globalt
partnerskab.
Slutdokumentet fra konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Ababa den 13.-16.
juli 2015 er en integreret del af 2030 Dagsordenen og supplerer samt komplementerer
de øvrige gennemførelsesmidler. Der er således sammenhæng mellem 2030
dagsordenen og beslutningerne på den tredje internationale konference om
udviklingsfinansiering – den såkaldte Addis Ababa Action Agenda. Hovedelementerne i
slutdokumentet fra Addis anføres, herunder beslutningen om at etablere en
teknologifasiliteringsmekanisme.
Betydningen af nationalt ejerskab, strategier, finansiering, den private sektors rolle og
den international handel fremhæves.
Opfølgning
I afsnittes anføres de overordnede rammer for en frivillig opfølgning på dagsordenen
og evaluering af fremskridt.
Det anføres, at opfølgningen skal ske på såvel det nationale niveau, det regionale
niveau og på det globale niveau. FN’s medlemslande forpligter sig til at gennemføre
jævnlige evalueringer (review) af fremskridt på nationalt og sub-nationalt niveau.
5
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
Ift. det nationale niveau opfordres alle lande til at udvikle praktisk mulige og ambitiøse
nationale svar som opfølgning på dagsordenen, og der opfordres til at bygge på
eksisterende rammer, såsom bæredygtighedsstrategier. Det anføres også, at
opfølgningen er frivilligt og skal være med medlemsstaterne i fokus. Der fastlægges
en række principper for opfølgning, herunder, at de skal være styret af landende, at
der skal tages højde for nationale forhold, at landene skal holde øje med fremskridt
ift. mål og midler, at de skal identificere mangler, løsninger, at opfølgningen skal
bygge på frivillighed og at den skal bygge på deltagelse af eksterne interessenter, at
den kan bygge på eksisterende platforme, at den skal bygge på evidens og data, og at
opfølgningen kræver kapacitetsopbygnig i udviklingslandene.
Det anføres, at der skal udvikles globale indikatorer. FN’s Statistiske Kommission
forventes i marts 2016 at beslutte et sæt globale indikatorer, som skal danne grundlag
for den globale opfølgning, monitorering og evaluering af mål og delmål. De globale
indikatorer vil blive suppleret af nationale og regionale indikatorer, som landene selv
vil skulle udvikle. Danmarks Statistik deltager i arbejdet i FN’s Statistiske Kommission.
Det bemærkes desuden, at den danske rigsstatistikker Jørgen Elmeskov er nomineret
til en plads i FN’s ’High Level Group for Partnership, Coordination and Capacity-
building for the Monitoring of the 2030 Agenda’. De globale indikatorer vil herefter
skulle vedtages i FN's Økonomiske og Sociale Kommission (ECOSOC) og derpå endelig
vedtages i FN’s Generalforsamling.
Omdrejningspunktet for den globale opfølgning vil være FN’s Politiske Højniveauforum
(HLPF), som mødes årligt samt hvert fjerde år på stats- og regeringschefniveau
(næste gang i 2019). HLPF vil fungere som ramme for udveksling af erfaringer og
formulering af anbefalinger med udgangspunkt i årlige fremskridtsrapporter, frivillige
landeevalueringer, tematiske evalueringer samt en global rapport om bæredygtig
udvikling hvert fjerde år. FN’s generalsekretær er anmodet om bl.a. at præsentere
forslag til organisering af landeevalueringer samt anbefalinger vedr. frivillige fælles
retningslinjer for rapportering.
Det nævnes, at den globale opfølgning og evaluering vil blive understøttet af en årlig
fremskridtrapport for verdensmålene udarbejdet af FN’s generalsekretær og baseret
på de globale indikatorer samt data fra nationale statistiske systemer og regional
information. Et af de gennemgående principper er opdeling af data på indkomst, køn,
alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handikap, geografisk placering og andre
relevante kriterier.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Konsekvenser
Slutdokumentet er ikke juridisk forpligtende. Vedtagelsen på topmødet er udtryk for
en politisk tilslutning til dagsordenen, herunder et politisk tilsagn om at følge op på de
målsætninger, som fremgår af dagsordenen.
Slutdokumentet har dermed i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser.
I slutdokumentet skitseres de overordnede rammer for en frivillig opfølgning på
dagsordenen og evaluering af fremskridt.
6
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
1551189_0008.png
Tilrettelæggelsen af den nationale opfølgning og evaluering er et nationalt ansvar og
kan tilpasses efter nationale forhold og behov.
Høring
Der er i forbindelse
bemærkninger:
med
høring
i
Miljøspecialudvalget
kommet
følgende
Greenpeace gav udtryk for støtte til behovet for en ambitiøs opfølgning på EU-niveau.
For så vidt angår regeringens foreløbige holdning blev det anført, at den er
mangelfuld. Der blev henvist til, at der i slutdokumentet er anført, at der skal
udarbejdes handlingsplan på nationalt, regionalt og globalt niveau, herunder at der er
tale om universelle mål. Der blev i den forbindelse gjort opmærksom på, at det er
utilstrækkeligt, når man fra Dansk side lægger så meget vægt på, at Danmark
allerede klarer sig godt i forhold til at leve op til målene. Derudover blev der henvist
til, at Danmark ikke står godt i forhold til målene for bæredygtig produktion og
forbrug. Greenpeace mener ikke, at slutdokumentet kan sammenlignes med de
tidligere Millennium mål, men at der netop er tale om et dokument alle lande skal leve
op til og som kan anvendes som et spejl for det enkelte land. Det blev i den
forbindelse anført, at dokumentet forpligter til, at man fra dansk side skal vedtage en
national handlingsplan, herunder, at der er akut behov for, at vi kigger på dansk
forbrugs- og produktionsaftryk i resten af verden. Det blev derudover anført, at der er
aktuelle behov for at sætte fokus på at opnå de 2020 målsætninger, der er i
dokumentet, hvilket ikke forudsætter forudgående fastsættelse af indikatorer for
2030-agandaen generelt.
Danmarks Naturfredningsforening indledte med fuldt at støtte Greenpeace holdning.
For så vidt angår oplysningen om, at øvrige medlemslande efterspørger udarbejdelse
af en EU bæredygtighedsstrategi, blev der efterspurgt en lignende stillingtagen fra
dansk side. Det undrede DN, at Danmark ikke eksplicit og aktivt støttede andre landes
ønske on en EU bæredygtighedsstrategi.
92 gruppen fremhævede, at der er behov for at sætte arbejdet på skinner så hurtigt
som muligt – og at man derfor ikke skal vente til marts med at danne sig en mere
detaljeret regeringsholdning. Der blev givet udtryk for, at miljø skal indarbejdes i EU
landbrugsstøtteordningerne, handelspolitikken mv. samt at der skal ske en
udmøntning af det 7. miljøhandlingsprogram med henblik på at reel udmøntning af
2030-agandaen.
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, har skriftligt fremført, at DANVA ”har
med interesse bemærket, at FNs nye globale mål er på dagsordenen til det kommende
rådsmøde, hvor der er skal være den første diskussion af emnet. Mål 6 om bæredygtig
adgang til vand for alle, bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet
for alle mennesker har stor bevågenhed hos foreningen og vores europæiske forening,
EurEau. Når der planlægges opfølgning på europæisk og nationalt plan, er det vores
opfordring, at brancheorganisationer med viden om vand- og spildevandsforsyning
inddrages tæt i arbejdet. Det er os bekendt, EurEau har forholdt sig til barriererne for
”water efficiency”, som er i fokus. Det er afgørende for os, at man i det danske
opfølgningsarbejde indtænker Vandvisionen fra februar 2015 – herunder vækst,
teknologiudvikling, og eksport. DANVA ser frem til at kunne bidrage yderlig i
processen.”
7
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 107: Samlenotat for rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015, fra miljø- og fødevareministeren
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at nogle vil efterspørge udviklingen af en fælles europæisk strategi for
bæredygtig udvikling.
Det ventes, at Europa-Kommissionen i 2016 vil præsentere et forslag til EU’s
opfølgning på dagsordenen.
Der vil ikke være forhandlinger om opfølgningen før end, at Europa Kommissionen
fremlægger et forslag til den europæiske opfølgning på de globale mål for bæredygtig
udvikling.
Regeringens generelle holdning
Danmarks bidrag til opnåelsen af de globale mål i 2030 dagsordenen tager
udgangspunkt i Danmarks eksisterende førerposition og styrkepositioner.
Danmark er allerede og vil fortsat være blandt de lande i verden, som ligger i front
mht. at bidrage til den globale opnåelse af verdensmålene. Danmark er et land med
en bæredygtig økonomisk vækst, høj beskæftigelse, et højt velstandsniveau, en høj
grad af ligestilling mellem kønnene, et højt socialt velfærdsniveau, en effektiv
miljøbeskyttelse, og et åbent demokrati med respekt for menneskerettighederne.
Danmark vil arbejde for en ambitiøs opfølgning i EU, hvor alle medlemsstater
bidrager. Endvidere vil Danmark arbejde for at integrere 2030-dagsordenen i
relevante EU-strategier, f.eks. EU’s strategi for Bæredygtig Udvikling og EU’s
Miljøhandlingsplan. Danmark vil arbejde for, at EU udarbejder tematiske rapporter på
udvalgte områder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med vedtagelsen
af rådskonklusioner forud for de afsluttende forhandlinger.
8