Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 5
Offentligt
1540683_0001.png
Samrådsspørgsmål F
”Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater
for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
de afsatte 46 millioner kroner, der er anvendt og til
hvad, samt hvor mange personer i hver enkelt af pro-
jektets to målgrupper, der ind til nu er blevet hjulpet?”.
[Indledning]
Jeg vil gerne indlede med at sige tak for spørgsmåle-
ne til Exit Prostitution. De vidner om en stor interesse
for et vigtigt projekt, som jeg ser frem til at give jer en
status på.
Det er vigtigt for mig først og fremmest at slå fast, at
regeringen anser prostitution som et alvorligt socialt
problem. Og at det er regeringens klare overbevis-
ning, at det er gennem sociale indsatser, at vi hjælper
mennesker i prostitution bedst.
Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler sy-
stematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper
og støtter mennesker i prostitution.
Det er på den baggrund, at satspuljepartierne sam-
men blev enige om at iværksætte initiativet Exit Pro-
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
1540683_0002.png
2
stitution for at styrke den sociale indsats på området.
Med Exit Prostitution har vi altså at gøre med et pro-
jekt, hvor vi udvikler og styrker indsatsen for at hjælpe
mennesker i prostitution. Her kan det både handle om
at få hjælp til at forlade prostitution, og det kan handle
om at få hjælp til at opnå en forbedret livkvalitet,
mens prostitutionen forsat står på.
[Exit prostitution – et udviklingsprojekt]
Den manglende viden om, hvordan vi bedst hjælper
mennesker i prostitution, mener jeg, at vi skal gøre op
med. Der findes i dag fx ingen indsatser, der har en
dokumenteret effekt for prostituerede, der ønsker at
forlade prostitution.
Exit Prostitution er et udviklingsprojekt. I det ligger
der, at vi for første gang udvikler en samlet strategi på
prostitutionsområdet og måler på effekten af indsat-
serne.
På den baggrund vil vi opstille en metode, der sikrer,
at vi fremadrettet kan hjælpe mennesker i prostitution
til et bedre liv og hjælpe så mange som muligt helt ud
af prostitution.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
3
Vi har kigget på erfaringerne fra både Danmark og
udlandet, og vi har ladet os inspirere af gode erfarin-
ger fra andre områder på det sociale område. Det
gælder ikke mindst erfaringerne fra hjemløseområdet.
[Om forsinkelsen af projektet]
Forarbejdet med at indsamle den nødvendige viden
og udviklingen af projektet har været mere tidskræ-
vende end forventet. Det, tror jeg, er de fleste be-
kendt, da det også blev fremhævet af Karen Hække-
rup på samrådet om Exit Prostitution i maj måned
sidste år. Den forsinkelse havde jeg naturligvis meget
gerne været foruden.
Prostitutionsområdet er et område, vi som nævnt
desværre har meget begrænset viden om. Det gælder
både om målgruppen, indsatserne og effekterne. Det
har derfor krævet et grundigt forarbejde at sætte pro-
jektet i søen, så formålet bedst muligt kan blive op-
fyldt. Det har derfor været vigtigt at starte med at stille
de rigtige spørgsmål, gøre sig de rigtige overvejelser,
få kommunerne med, udarbejde det rigtige evalue-
ringsdesign og så videre.
Den træge opstart af projektet havde jeg som sagt
gerne set anderledes, men jeg synes samtidig, at vi
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
4
nu skal se fremad. For med Exit Prostitution har vi at
gøre med et meget vigtigt projekt. Det, tror jeg, at vi
alle er enige om. Ikke mindst satspuljekredsen, som
har afsat pengene til projektet.
Jeg er meget optaget af, at de midler, vi har afsat po-
litisk, kommer ud og gør en forskel for dem, det hele
handler om – nemlig mennesker i prostitution. Men-
nesker som enten har et ønske om at komme ud af
prostitution, eller som har et ønske om at opnå et løft i
deres sociale situation.
[Metode og indsats tilpasses de prostitueredes
behov]
Det indledende arbejde har blandt andet inddraget er-
faringerne med anvendelsen af den såkaldte CTI-
metode [Critical Time Intervention]. Metoden går ud
på at give den enkelte person en fokuseret og inten-
siv støtte i en kritisk overgangsperiode.
Formålet med støtten er, at borgeren bliver i stand til
at klare sig selv efter forløbet. Metoden er afprøvet i
Danmark med rigtig gode erfaringer på hjemløseom-
rådet i forbindelse med den nationale Hjemløsestra-
tegi.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
1540683_0005.png
5
Med Exit Prostitution har vi derfor valgt at fokusere på
CTI-metoden i arbejdet med mennesker i prostitution.
Metoden er blevet tilpasset, så den matcher behove-
ne hos mennesker i prostitution.
Omdrejningspunktet for indsatsen er en koordineren-
de støtteperson. Støttepersonen hjælper den prosti-
tuerede til at kunne tage kontrol over sit eget liv og er
med til at sikre, at der er en sammenhæng i det tilbud,
den prostituerede får.
Indsatsen er fordelt over tre faser:
Fase 1. Der skabes kontakt til en borger, som oplyses
om muligheden for at få en exit-indsats. Støtteperso-
nen går herefter sammen med borgeren i gang med
at få klarhed over, hvad det er, borgeren præcis har
brug for. Det gør støttepersonen helt enkelt ved at
spørge borgeren selv. Hvad er der brug for, og hvad
er mest akut? Handler det først og fremmest om at
tage hånd om stofmisbruget, eller er boligsituationen
det mest presserende? Dernæst udarbejder støtte-
personen og borgeren i første fase en konkret aktivi-
tetsplan for, hvilke indsatser der skal sættes i gang.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
1540683_0006.png
6
I fase 2 arbejder borgeren og støttepersonen sam-
men om at igangsætte indholdet i aktivitetsplanen.
Det kan eksempelvis handle om at komme i stofmis-
brugsbehandling, finde en bolig eller få hjælp til at
påbegynde et uddannelsesforløb. For mange vil det i
høj grad også handle om hjælp til at danne sig et
overblik over økonomien. Og finde frem til et alterna-
tivt forsørgelsesgrundlag.
I fase 3 arbejder borgeren og støttepersonen sam-
men om at finde holdbare løsninger, som borgeren
kan bruge, når forløbet er afsluttet. Det kan fx være at
forblive stoffri, at fastholde en bolig, at indgå i sociale
netværk eller være i job eller uddannelse. Det handler
også om, at borgeren har fået etableret gode kontak-
ter i sit nærmiljø, som kan yde støtte i hverdagen, el-
ler når tingene bliver svære. Det kan fx være en med-
arbejder på et værested, der kan yde den støtte. Men
det kan også være en sagsbehandler, som der er
blevet skabt en god tillid til, og som man selv tør op-
søge, når det brænder på. Det kan også handle om at
få etableret eller genetableret kontakten til en søster
eller en ven, som kan være en ressourceperson i
hverdagen.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
7
Forløbet under Exit Prostitution varer 1 år. Målet er, at
den prosituerede bliver i stand til at klare sig selv
uden at falde tilbage i prostitution. Der er med andre
ord et reelt rehabiliterende sigte med indsatsen.
Selve afprøvningen CTI-forløbene gik i gang i januar
2014, og det er derfor endnu for tidligt at udtale sig
om resultaterne.
Men jeg kan oplyse, at der pr. 18. marts 2014 var 40
borgere i CTI-forløb i de fire projektkommuner. Heraf
var 11 i CTI-forløb rettet mod, at borgeren skal forlade
prostitution, mens 29 forløb var rettet mod at forbedre
borgeres aktuelle livssituation.
På samme tidspunkt var der yderligere 23 personer,
der var i orienteringsforløb frem mod et exit-forløb og
13 personer, der modtog akutstøtte eller rådgivning.
Der var endvidere 15 personer, der som en del af
indsatsen er blevet henvist til andre tilbud. Frem til
18. marts 2014 har i alt 91 personer altså modtaget
hjælp fra Exit Prostitution. Man skal her være op-
mærksom på, at der med de 91 personer er tale om
et øjebliksbillede, da kommunerne løbende etablerer
nye kontakter, og nye borgere løbende kommer i for-
løb eller på anden vis hjulpet videre. Så når projektet
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
8
har løbet lidt længere, vil vi også se, at flere personer
bliver en del af projektet.
[Et sammenhængende tilbud]
Erfaringen fra hjemløseområdet og arbejdet med net-
op CTI-metoden har vist os, at fx den tætte kobling
mellem støttepersonen og borgerens myndigheds-
sagsbehandler har afgørende betydning for, at der
sker en reel forandring i den enkeltes liv.
De problemer, mennesker i prostitution slås med, kan
være mange og forskellige. Det er derfor vigtigt, at
den prostituerede tilbydes en indsats, der både er
sammenhængende og passer til den enkeltes pro-
blemer.
Vi skal kunne levere en indsats, som favner hele
spektret af problemstillinger, som mennesker i prosti-
tution står med. I det øjeblik et menneske i prostituti-
on tager det første skridt på vejen ud af prostitution,
skal vi kunne tage den enkelte i hånden og hjælpe.
Og tilbuddene skal kunne tilbydes hurtigt og koordine-
ret.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
9
Det er vigtigt, at vi sikrer, at der er den nødvendige
sammenhæng i indsatsen, der skal til for at flytte bor-
geren i retning af et bedre liv. Derfor er det vigtigt, at
indsatsen har en primær forankring i kommunerne.
[Fordelingen og anvendelsen af midlerne]
Som jeg allerede har været inde på, er vores viden på
prostitutionsfeltet desværre meget begrænset. Det
gælder både i forhold til, hvordan vi bedst hjælper
mennesker i prostitution, men det gælder også mål-
gruppens omfang. Derfor kender vi heller ikke meget
til det præcise behov for exit-indsatser i de enkelte
kommuner.
Det er udgangspunktet for Exit Prostitution. Og det
må vi naturligvis forholde os til. Det betyder også, at
vi undervejs i forløbet - i takt med at vi opnår mere vi-
den om målgruppen og behovet for indsatser i de en-
kelte kommuner – vil sætte målrettet ind, hvor der er
størst behov.
Og det er der reserveret midler til i projektet, som jeg
vil komme nærmere ind på om et øjeblik.
Det er helt centralt, at kommunerne bliver omdrej-
ningspunktet for tilbuddene til mennesker i prostitution
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
10
- på samme måde som de i forvejen er det for andre
borgere på det sociale område.
Den kommunale forankring skal give større sammen-
hæng i indsatsen. Derfor bruges størstedelen af mid-
lerne til aktiviteter i de involverede kommuner. Der er
bevilliget 23,3 mio. kr. til den kommunale indsats, og
midlerne er fordelt mellem kommunerne i henholdsvis
København, Aarhus, Odense og Aalborg. Midlerne til
kommunerne er fordelt efter antallet af indbyggere i
hver af kommunerne.
Men kommunerne skal bestemt ikke gøre det alene.
Det er afgørende, at NGO’ernes store kendskab til og
berøring med de problemer, som omgiver mennesker
i prostitution, inddrages aktivt i projektet.
Derfor har de deltagende kommuner også været for-
pligtet til at samarbejde med NGO’erne om projektet.
Og derfor er der eksplicit øremærket midler i projektet
til NGO’erne. Der er bevilliget 6,1 mio. kr. til kommu-
nernes samarbejde med NGO’erne. Der var øremær-
ket 6,4 mio. kr. til NGO’ernes aktiviteter i projektet,
men der er fra kommunernes side ikke blevet ansøgt
om det fulde beløb.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
11
I den sammenhæng vil jeg nævne, at det er projekt-
kommunerne selv, der har vurderet, hvilke NGO’er de
har fundet relevante at indgå et konkret samarbejde
med. Det synes jeg har været rimeligt, da den enkelte
kommune bedst kender sit eget behov for ekspertise
fra NGO’erne. Og dermed bedst selv har kunnet vur-
dere, hvordan NGO’ernes tilbud og viden supplerer
kommunens egen tilbudsvifte.
Fra projektets start har der været fokus på, hvordan
CTI-metoden implementeres lokalt. Og der har været
fokus på, at de medarbejdere, der arbejder med nye
metoder, har fået den nødvendige undervisning. Des-
uden modtager kommunerne processtøtte under hele
projektforløbet for at sikre, at kommunerne anvender
metoderne ensartet i deres praksis. Til Socialstyrel-
sens understøttelse af projektkommunernes imple-
mentering er der derfor bevilget 1,8 mio. kr.
Jeg kan desuden oplyse, at der er afsat 200.000 kr.
til, at SFI og Socialstyrelsen i samarbejde kan formid-
le projektets resultater.
Af den samlede ramme på 46 mio. kr. til Exit Prostitu-
tion er der således givet bevillinger for i alt 32,8 mio.
kr. til projektkommunerne, NGO-samarbejder mv.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
12
Heraf er der udbetalt 12,2 mio. kr. på nuværende
tidspunkt. Det vil samtidig sige, at der er ca. 13 mio.
kr., som endnu ikke er bevilliget. De resterende midler
vil blive anvendt målrettet i projektperioden med ud-
gangspunkt i de erfaringer, der opnås gennem projek-
tet.
I slutningen af 2014 har vi en midtvejsevaluering af
projektet. Med afsæt i den vil jeg tage initiativ til en
drøftelse med satspuljepartierne om, hvordan vi an-
vender de resterende midler bedst muligt og til gavn
for dem, det hele handler om – mennesker i prostitu-
tion. Det er satspuljepartierne, der har afsat pengene
til Exit Prostitution, og de vil naturligvis blive inddraget
i beslutningen om, hvordan vi får de resterende midler
ud at rulle på den bedste måde.
[Målgruppen for initiativet]
Det er tidligere blevet sagt, at satspuljepartierne med
Exit Prostitution har bevilliget et meget stort beløb til
en meget lille gruppe mennesker.
Jeg vil gerne endnu engang understrege, at målgrup-
pen for projektet
både
er prostituerede, som ønsker at
komme ud af prostitution,
og
prostituerede, som øn-
sker et løft i deres sociale situation. For eksempel at
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
13
opnå stoffrihed og klarhed over mulighederne for et liv
uden prostitution.
Den sidste gruppe kan i kraft af en forbedring af deres
aktuelle livssituation på et senere tidspunkt vise sig at
blive exitparate.
[Denne gruppe udgør et større antal
prostituerede, men der er i dag ikke et samlet overblik
over omfanget].
[Afrunding]
Jeg vil gerne runde af med at fremhæve endnu en-
gang, at det er en vigtig præmis for hele den indsats,
vi har sat i gang her, at det er kommunerne, der bliver
omdrejningspunktet for indsatsen.
Derfor er det også kommunerne, som har fået stør-
stedelen af pengene, der er afsat til initiativet. Som en
del af projektet er det samtidig afgørende, at kommu-
nerne bruger NGO’ernes store viden og erfaring på
området.
Der er som sagt tale om et udviklingsprojekt, hvor vi
for første gang udarbejder en samlet strategi for,
hvordan vi bedst muligt hjælper mennesker i prostitu-
tion til et andet liv.
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
14
Den metode, vi bruger, er blevet tilrettelagt ud fra et
grundigt forarbejde. Her har vi inddraget viden fra ind-
og udland og fra NGO’ere og andre praktikere på om-
rådet.
Jeg er sikker på, at vi med en gennemtænkt og sam-
menhængende social indsats bedst når målet om at
give mennesker i prostitution en hjælp, som reelt kan
bringe den enkelte videre i tilværelsen.
Og jeg glæder mig derfor meget til at se, hvilke resul-
tater Exit Prostitution viser sig at have for denne mål-
gruppe.
Når der er tale om et udviklingsprojekt, så er det nød-
vendigt, at vi afventer evalueringen, inden vi begyn-
der at udbrede metodetilgangen til resten af landet. At
begynde at udbrede en metode, som vi reelt ikke
kender effekten af for den her målgruppe, synes jeg
ville være uansvarligt.
Som det også fremgår af mit svar på Ligestillingsud-
valgets spørgsmål nr. 16 af 3. marts i år, så har bor-
gere, som ikke er bosiddende i projektkommunerne,
også mulighed for at indgå i projektet. Projektkommu-
nen og borgerens hjemkommune indgår i så fald en
 LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Talepapir fra den tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds samråd i Ligestillingsudvalget den 9. april 2014
15
konkret aftale herom. Sådan nogle aftaler eksisterer
allerede i projektet.
Slutteligt vil jeg nævne, at alle kommuner naturligvis
har et ansvar for at tage hånd om borgere, der har en
prostitutionsproblematik inde på livet. Ingen menne-
sker i prostitution bliver dermed ringere stillet på
grund af projektet. Heller ikke selvom deres kommune
ikke er med i udviklingsprojektet. Sådan må det nød-
vendigvis være, når vi prøver noget nyt af: Så er der
nogle kommuner, som prøver nye veje af, mens an-
dre fortsætter med den hjælp og indsats, de plejer at
give. Til gengæld er målet, at alle prostituerede bliver
stillet bedre på sigt, når vi har fået værdifuld og do-
kumenteret viden om, hvordan vi bedst tilrettelægger
indsatsen på området.
Tak for ordet.