LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Als Research APS

september 2015

RAPPORT

Nydanske LGBT-personers levevilkår

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

Udarbejdet af Als Research

for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Forfattet af: Bjarke Følner, Mikkel Dehlholm og Jasmin Maria Christiansen.

Als Research ApS

Ny Vestergade 1, 2.

1471 København K.

www.alsresearch.dk

ISBN: 978-‐87-‐93373-‐00-‐6

Forsidebillede: Sabaah

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

.....................................................................................................................................4

Kapitel 1 -‐ Introduktion..........................................................................................................5

1.1 Undersøgelsens baggrund ..........................................................................................5

1.2 Undersøgelsens formål ...............................................................................................6

1.3 Ekspertfølgegruppe.....................................................................................................7

1.4 Begrebsdefinitioner og begrebsforklaringer...............................................................7

1.5 Datagrundlag ..............................................................................................................8

1.6 Rekruttering af surveyrespondenter og interviewpersoner .....................................10

1.7 Repræsentativitet og metodiske overvejelser..........................................................12

1.8 Rapportens opbygning..............................................................................................15

Kapitel 2 -‐ Konklusioner

.......................................................................................................16

Kapitel 3 -‐ Holdninger til LGBT blandt nydanskere

.............................................................22

3.1 Nydanskeres kendskab til LGBT-‐personer ................................................................23

3.2 Nydanskeres holdninger til homo-‐ og biseksualitet..................................................24

3.3 Nydanskeres holdninger til transkønnethed.............................................................30

3.4 Hvilke faktorer har betydning for nydanskeres holdninger til LGBT? .......................32

3.5 Delkonklusion ...........................................................................................................38

Kapitel 4 -‐ Familiebaggrunde, erkendelsesprocesser og identitet......................................41

4.1 Familiebaggrunde .....................................................................................................41

4.2 Religionens betydning...............................................................................................42

4.3 Betydning af hensynet til familiens ære ...................................................................46

4.4 Internettets betydning for erkendelsesprocessen....................................................49

4.5 Seksuel orientering og kønsidentitet ........................................................................51

4.6 Delkonklusion ...........................................................................................................58

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Kapitel 5 -‐ Grader af åbenhed blandt nydanske LGBT-‐personer

.......................................

5.1 Grad af åbenhed over for forældre .......................................................................... 61

5.2 Grad af åbenhed over for søskende ......................................................................... 63

5.3 Grad af åbenhed over for andre familiemedlemmer ............................................... 64

5.4 Grad af åbenhed over for venner ............................................................................. 65

5.5 Grad af åbenhed over for kollegaer og studiekammerater...................................... 66

5.6 Grad af åbenhed på internettet ............................................................................... 67

5.7 Når ingen andre ved det........................................................................................... 68

5.8 Delkonklusion ........................................................................................................... 68

Kapitel 6 -‐ Forventede og faktiske reaktioner fra familie og omverden

............................

6.1 Forventede grader af accept i tilfælde af åbenhed .................................................. 70

6.2 Faktiske grader af accept i forbindelse med åbenhed.............................................. 71

6.3 Oplevelser af accept og positive reaktioner ............................................................. 72

6.4 Negative reaktioner: Trusler om vold og udøvelse af vold....................................... 74

6.5 Andre negative reaktioner fra familien .................................................................... 80

6.6 Oplevelser med ”helbredelsesforsøg” fra familiens side ......................................... 86

6.7 Oplevelser af diskrimination fra omverdenens side................................................. 88

6.8 Delkonklusion ........................................................................................................... 92

Kapitel 7 -‐ Udlevelsesstrategier, sex og samliv

...................................................................

7.1 Oplevelse af frihedsgrad........................................................................................... 95

7.2 Brug af LGBT-‐miljøet................................................................................................. 96

7.3 Brug af foreningen Sabaah ....................................................................................... 98

7.4 Sex, samliv og boligforhold..................................................................................... 100

7.5 Copingstrategier i forhold til ægteskab .................................................................. 103

7.6 Delkonklusion ......................................................................................................... 106

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Kapitel 8 -‐ Fysisk og psykisk sundhed blandt nydanske LGBT...........................................108

8.1. Selvoplevet fysisk helbred .....................................................................................108

8.2 Forbrug af alkohol...................................................................................................109

8.3 Forbrug af hash og euforiserende stoffer ...............................................................110

8.4 Psykisk sundhed......................................................................................................112

8.5 Selvmordstanker og selvmordsforsøg.....................................................................114

8.6 Delkonklusion .........................................................................................................116

Kapitel 9 -‐ Nytilkomne LGBT-‐flygtninge i Danmark...........................................................119

9.1 Mødet med det danske samfund og asylsystem ....................................................119

9.2 Bearbejdelse af traumatiserende oplevelser..........................................................122

9.3 Delkonklusion .........................................................................................................123

Litteraturliste......................................................................................................................125

Bilag 1

-‐ Begrebsforklaringer

Bilag 2

-‐ Interviewundersøgelse

Bilag 3

-‐ LGBT-‐survey

Bilag 4

-‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

FORORD

Denne rapport fremlægger resultaterne af Als Researchs undersøgelse af

nydanske LGBT-‐

personers levevilkår.

Undersøgelsen er udført for Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling i perioden december 2014 – september 2015.

Undersøgelsen er baseret på tre empiriske datasæt: En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse

blandt LGBT-‐personer, en interviewundersøgelse blandt nydanske LGBT-‐personer og en

survey om holdninger til LGBT foretaget blandt nydanskere med ikke-‐vestlig baggrund.

Herudover er der foretaget enkelte interview med ressourcepersoner og pårørende.

Als Research vil gerne sige tak til de mere end 3.300 respondenter, som har besvaret LGBT

spørgeskemaet, og til de 50 nydanske LGBT-‐personer, som har sagt ja til at blive interviewet

anonymt. I lyset af undersøgelsens følsomme emne er vi meget taknemmelige for den grad

af tillid og åbenhed, som I har udvist – også når spørgsmålene er gået meget tæt på og har

berørt både nære relationer og svære temaer.

Ligeledes vil vi gerne sige tak til de mange forskellige ”gatekeepere”, som har hjulpet os med

at etablere tillid og skabe kontakt til informanter, og til de mange organisationer og

samarbejdspartnere, som har hjulpet os med at udbrede kendskabet til undersøgelsen.

En særlig tak til Sabaah, LGBT Danmark, Out&About, boyfriend.dk, girlfriend.dk og

Homotropolis, samt til Morten Bek Ditlevsen og Joel Simkhai fra Grindr.

Endelig en stor tak til ekspertfølgegruppens medlemmer bestående af Søren Laursen (LGBT

Danmark), Fahad Saeed (Sabaah), Eduardo Grutzky (ALMAeuropa), Mads Ted Drud-‐Jensen

(Center for Udsatte Flygtninge) og Tina Thranesen (Vidensbanken om kønsidentitet). Jeres

store viden og indsigt på området har bidraget til at højne kvaliteten af undersøgelsen.

Undersøgelsen er udført af chefkonsulent Bjarke Følner, konsulent Mikkel Dehlholm og

juniorkonsulent Jasmin Maria Christiansen. Ekstern konsulent Fahad Saeed har bidraget med

løbende feedback på analyseresultater og med rekruttering og netværksdannelse i

forbindelse med interviewundersøgelsen. Stud.soc. Louise Jørring har bistået undersøgelsen i

relation til dataindsamling og efterbehandling af datamateriale.

Undersøgelsen behandler et følsomt emne og forsøger at give nuancerede svar på en lang

række spørgsmål, som hidtil har været underbelyste. Det er vores håb, at rapportens

konklusioner videreformidles med de nødvendige nuancer og med respekt for feltets

kompleksitet.

Ansvaret for resultater og konklusioner påhviler alene Als Research.

Bjarke Følner

Chefkonsulent, Als Research

Undersøgelsen blev igangsat af det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i

2014. Siden den 28.juni 2015 er ligestillingsområdet en del af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 1

INTRODUKTION

1.1 Undersøgelsens baggrund

Eksisterende undersøgelser viser, at LGBT-‐personer

i Danmark på en række områder har

vanskeligere levevilkår end befolkningen som helhed.

Ligeledes viser eksisterende forskning,

at en væsentlig andel af unge med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund – og især unge kvinder –

oplever, at være udsat for kønsrolleforventninger og former for social kontrol, som i

udpræget grad begrænser deres seksuelle frihed, kønsfrihed og sociale liv.

Imidlertid er både den danske og den internationale forskning i netop

minoritetsetniske

LGBT-‐personers levevilkår begrænset, og forskningsfeltet er stadig under udvikling.

I Danmark er der gennemført enkelte mindre studier baseret på kvalitative interview, men

hidtil har der manglet en større og mere dybdegående undersøgelse af feltet.

I de kvalitative undersøgelser, der er gennemført i både Danmark, Norge og Sverige

fremhæves flere problemer, som

i særlig grad

synes at gøre sig gældende for

minoritetsetniske LGBT-‐personer: Mange af de interviewede frygter meget negative

reaktioner fra deres familie, og angsten for at blive udstødt fra familien besværliggør en

positiv identifikation som LGBT og kan føre til psykisk mistrivsel og social isolation.

Undersøgelser tyder således på, at homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund i højere

grad er plaget af psykisk mistrivsel og selvmordstanker sammenlignet med den øvrige

befolkning. Blandt de konkret oplevede negative reaktioner har nogle primært oplevet verbal

fordømmelse, mens andre er blevet udsat for systematisk fysisk vold fra deres families side.

En nyere svensk undersøgelse viser, at denne vold ofte er kollektivt sanktioneret og

æresrelateret, og at ofrene for volden ofte mangler relevant professionel hjælp. Samtidig ses

det, at særligt unge LGBT-‐personer fra familier med stærke æresnormer har en tendens til at

overtage deres families syn på dem som værende ”ækle” og ”unormale”. Endelig har en stor

del af de interviewede i den svenske undersøgelse oplevet, at deres familie har forsøgt at

omvende dem til heteroseksualitet gennem forskellige ”helbredelsesmetoder”.

Gransell & Hansen (2009); Katz et. al. (2011); Kjøller & Rasmussen (2002) samt Graugaard et. al. (2015).

Als Research (2011, 2014a); Magaard (2009).

Se fx Osander (2005); Fenger-‐Grøndahl & Larsen (2007); Gezen (2014); Al-‐Ghazali (2014) og Østergård (2015).

Det samme billede gør sig i store træk gældende både i vores nabolande og internationalt set.

Blandt de norske og svenske undersøgelser kan nævnes:

Elgvin, Bue & Grønningsæter (2014); Darj & Nathorst-‐

Böös (2011); Narvesen (2010); Knutagård & Nidsjö (2004); Moseng (2003); Rørlien (2003); Haansbæk (2002) og

Hegna et.al. (1999).

Darj & Nathorst-‐Böös (2011)

Forkortelsen

LGBT

benyttes i denne rapport som en samlet betegnelse for homoseksuelle, biseksuelle og

transpersoner (Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender). Se bilag 1 for nærmere begrebsforklaringer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Imidlertid har ingen af de eksisterende undersøgelser haft forudsætninger for at kunne

vurdere disse problemers

omfang

eller

udbredelse

blandt minoritetsetniske LGBT-‐personer.

Dermed har det ikke tidligere været muligt at fastslå med sikkerhed, om nydanske LGBT-‐

personer generelt har vanskeligere levevilkår end andre LGBT-‐personer i Danmark eller

i hvor

høj grad

dette er tilfældet. Endelig har der hidtil manglet mere detaljeret viden om

holdninger

til homoseksualitet blandt nydanskere generelt.

På denne baggrund besluttede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold i 2014, at gennemføre denne undersøgelse. Samlet set udgør undersøgelsen den

hidtil største af sin art i Danmark – og det er samtidig den hidtil eneste undersøgelse på

området, som er baseret på både kvalitative og kvantitative datasæt. Hermed belyses ikke

blot karakteren, men også omfanget af de problemer, der præger livet for nydanske LGBT-‐

personer i Danmark. Ligeledes er undersøgelsen den første af sin art, som giver mere

detaljeret viden om holdninger til LGBT blandt nydanskere generelt.

1.2 Undersøgelsens formål

Undersøgelsen er udført på opdrag fra det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold. Det overordnede formål med undersøgelsen er:

”At skabe større viden om LGBT-‐personers levevilkår i etniske minoritetsmiljøer i Danmark og

at afdække de problemstillinger, der præger livet for nydanske LGBT-‐personer, samt

omfanget af de eventuelle problemer.”

Som det fremgår af opdraget har undersøgelsen haft som sit overordnede fokus at afdække

problemstillinger og udfordringer i relation til de nydanske LGBT-‐personers levevilkår.

Mere specifikt har undersøgelsen haft til opgave, at afdække generelle levevilkår og

copingstrategier for LGBT-‐personer med etnisk minoritetsbaggrund på baggrund af

antagelsen om, at tilhørsforhold til både en seksuel minoritetsgruppe og en etnisk

minoritetsgruppe gensidigt kan forstærke problemer, der knytter sig til at tilhøre en af de to

minoritetsgrupper i sig selv.

Herudover skal undersøgelsen afdække sammenhænge mellem religion, ære, social kontrol

og LGBT. Således skal det undersøges, hvad religion eller en høj grad af social kontrol i

familien og miljøet betyder for nydanske LGBT-‐personer, samt hvordan de unge oplever

mulighederne for at leve med deres seksualitet og kønsidentitet. Herunder skal

undersøgelsen blandt andet belyse familiens og det minoritetsetniske nærmiljøs reaktioner

på de nydanske LGBT-‐personers seksualitet og kønsidentitet.

Endelig har undersøgelsen haft til opgave at afdække holdninger til LGBT blandt nydanskere

generelt og udbredelsen af eventuelle fordomme.

Feltet berøres dog i hhv. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2007) og CEPOS

(2009). Begge undersøgelser rummer dog kun ét spørgsmål om emnet. I denne rapport bruges begrebet

nydanske,

som en betegnelse for danskere med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund. Se bilag 1.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

1.3 Ekspertfølgegruppe

Undersøgelsen af nydanske LGBT-‐personers levevilkår er gennemført med inddragelse af en

ekspertfølgegruppe. Ekspertfølgegruppen har løbende bidraget med feedback, input og

konstruktiv kritik i forhold til rekruttering, metodisk tilgang, udformning af interviewguides

og spørgeskemaer samt relevante analytiske perspektiver m.v.

Ekspertfølgegruppens medlemmer er:

•

Søren Laursen (forperson, LGBT Danmark)

Fahad Saeed (kommunikationsansvarlig, Sabaah)

Eduardo Grutzky (forfatter, HBT & Heder, ALMAeuropa)

Mads Ted Drud-‐Jensen (konsulent, Center for Udsatte Flygtninge)

Tina Thranesen (webmaster og redaktør, Vidensbanken om kønsidentitet)

Ekspertfølgegruppens medlemmer har bidraget med værdifulde indsigter og med konstruktiv

kritik, som har højnet kvaliteten af rapporten. Som beskrevet i introduktionen påhviler

ansvaret for resultater og konklusioner alene Als Research.

1.4 Begrebsdefinitioner og begrebsforklaringer

Rapporten anvender en lang række forskellige fagtermer og forkortelser, som fx ”nydansker”,

”LGBT” og ”MSM”. Da begreberne kan forstås og defineres på flere forskellige måder, er det

væsentligt at fremlægge, hvorledes de anvendes og forstås i den herværende rapport.

Ligeledes anvendes en række begreber, som ikke alle læsere kan formodes at kende den

nærmere betydning af på forhånd, som fx ”cis-‐kønnet”.

Definitionerne og forståelsen af de enkelte begreber er derfor beskrevet i

Bilag 1

Betegnelsen

LGBT

benyttes i denne rapport som en samlet betegnelse for homoseksuelle,

biseksuelle og transpersoner (Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender). Samtidig anvendes

betegnelsen i den bredest mulige forstand – dvs. om enhver person, der i forhold til seksuel

orientering ikke er (udelukkende) heteroseksuel

eller

i forhold til køn og kønsidentitet ikke er

cis-‐kønnet.

Begrebet

nydansk

benyttes i denne rapport som en samlet betegnelse for danskere med

ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund. Betegnelsen

ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund

følger

Danmarks Statistiks definition af indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-‐vestlige

lande (se Bilag 1).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

1.5 Datagrundlag

Undersøgelsen bygger på både kvalitative og kvantitative data.

Den

kvalitative

del af datagrundlaget udgøres af en interviewundersøgelse, der omfatter i alt

58 interview. Der er gennemført 50 dybdegående interview med nydanske LGBT-‐personer,

samt 8 supplerende interview med ressourcepersoner, eksperter og pårørende.

Det

kvantitative

datagrundlag udgøres af to forskellige surveys, som udfylder hver deres

delformål og har haft hver deres målgruppe. Den ene af de to surveys belyser de

selvoplevede levevilkår blandt nydanske LGBT-‐personer og giver mulighed for at

sammenligne disse med de selvoplevede levevilkår blandt øvrige LGBT-‐personer i Danmark.

Surveyen er gennemført som en websurvey blandt LGBT-‐personer i Danmark, herunder både

minoritetsetniske LGBT-‐personer og andre LGBT-‐personer. Denne survey benævnes

fremadrettet

LGBT-‐surveyen.

Den anden survey belyser

holdninger til LGBT

blandt nydanskere generelt. Surveyen er

gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den nydanske befolkning i Danmark og den

benævnes fremadrettet

holdningssurveyen.

Datagrundlaget gør det samlet set muligt både at belyse de nydanske LGBT-‐personers

levevilkår i dybdegående og kvalitativ forstand og at drage generelle konklusioner på

baggrund af undersøgelsens kvantitative data. Nedenfor beskrives de kvalitative og

kvantitative datasæt nærmere.

Interview med 50 nydanske LGBT-‐personer

Undersøgelsens primære kvalitative datagrundlag udgøres af

50 interview med nydanske

LGBT-‐personer.

Interviewene er gennemført anonymt og med udgangspunkt i en semi-‐

struktureret interviewguide. Så vidt muligt er interviewene blevet gennemført ansigt-‐til-‐

ansigt (40 interview) og ellers som telefoninterview (10 interview). Længden af de enkelte

interview varierer, men den gennemsnitlige interviewlængde er omkring 1 time.

Både når det gælder oprindelsesland, køn, kønsidentitet og seksuel orientering er der samlet

set opnået en fin spredning blandt de interviewede informanter. Der er imidlertid en mindre

overvægt af yngre informanter og af informanter, der er født som mænd. Rekrutteringen af

interviewpersoner er beskrevet nærmere i afsnit 1.6. Yderligere baggrundsoplysninger om de

50 interviewpersoner og interviewguidens temaer fremgår af Bilag 2.

Supplerende interview med ressourcepersoner, eksperter og pårørende

Foruden de 50 interview med informanter fra undersøgelsens kernemålgruppe er der

foretaget 8 supplerende interview med ressourcepersoner, eksperter og pårørende. Med

ressourcepersoner

forstås personer, der i kraft af deres lønnede eller frivillige arbejde er i

kontakt med nydanske LGBT-‐personer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Der er gennemført i alt 6 interview med ressourcepersoner fra hhv.

Sabaah, Etnisk Ung

LGBT Danmark.

Følgende er interviewet:

•

Jens Alling Skønager (ansvarlig for Sabaahs netværkstilbud

Shisha)

Amma Asare-‐Nyako (rådgiver på Sabaahs anonyme telefonrådgivning)

Sara Ezban (sekretær hos Sabaah)

Evamaya (Konfliktmægler, Etnisk Ung)

Sarah (Socialrådgiver, Etnisk Ung)

Vivi Jelstrup (telefonrådgiver og tidl. forperson, LGBT Danmark)

Som supplement hertil er der gennemført et enkelt ekspertinterview med sociolog Asifa Siraj

fra London South Bank University,

og et enkelt anonymt interview med en pårørende

(søster) til en nydansk LGBT-‐person.

LGBT-‐survey: Komparativ survey blandt nydanske LGBT-‐personer og øvrige LGBT-‐personer

Undersøgelsens vigtigste kvantitative datagrundlag til belysning af nydanske LGBT-‐personers

levevilkår udgøres af en stor online spørgeskemaundersøgelse blandt LGBT-‐personer, som

blev gennemført i perioden januar-‐marts 2015. Surveyen indeholdt i alt 43 spørgsmål, som

blev stillet til alle respondenter og 25 betingede spørgsmål, som blev stillet afhængigt af

respondenternes svar på andre spørgsmål. Surveyens besvarelsestid var ca. 10-‐15 minutter.

LGBT-‐surveyen blev besvaret af i alt 3.319 respondenter, hvoraf 137 er nydanske LGBT-‐

personer (LGBT-‐personer med to forældre med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund). 71% af

respondenterne svarede på alle spørgsmål i spørgeskemaet svarende til i alt 2.356 fuldkomne

besvarelser (heraf 94 fra nydanske LGBT-‐personer).

Da LGBT-‐surveyen er besvaret af både nydanske LGBT-‐personer og en kontrolgruppe af

øvrige LGBT-‐personer i Danmark giver resultaterne mulighed for at sammenligne

levevilkårene mellem de to grupper på en række forskellige parametre. På flere forskellige

områder giver surveyen dermed svar på, om nydanske LGBT-‐personer har vanskeligere

levevilkår end andre LGBT-‐personer i Danmark, og

i hvor høj grad

dette kan siges at være

tilfældet. Ligeledes belyser LGBT-‐surveyens resultater for første gang

omfanget

af en række

af de problemstillinger, der præger livet for nydanske LGBT-‐personer i Danmark.

Selvom antallet af respondenter betyder, at der er tale om en solid stikprøve blandt LGBT

befolkningen i Danmark, så er det samtidig vigtigt at være opmærksom på, at LGBT-‐surveyen

er gennemført som en online-‐survey, der primært er distribueret til målgruppen gennem

LGBT-‐relaterede websites og kontakttjenester (både på web og i app’en Grindr). LGBT-‐

surveyen er således fortrinsvis besvaret af LGBT-‐personer, der aktivt benytter hjemmesider

og/eller digitale tjenester med relation til LGBT-‐miljøet. Samtidig er antallet af nydanske

Sabaah

er en forening for minoritetsetniske LGBT-‐personer i Danmark.

Etnisk Ung

er et rådgivningstilbud om

æresrelaterede konflikter, der henvender sig til unge og forældre med anden etnisk baggrund samt til fagfolk.

LGBT Danmark

er landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark.

Siraj har specialiseret sig i studiet af homoseksuelle med muslimsk baggrund i Storbrittanien. Se litteraturlisten:

Siraj (2006, 2009, 2012a, 2012b, 2014).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

respondenter begrænset. Resultaterne af LGBT surveyen må derfor læses i dette lys. I afsnit

1.6 og afsnit 1.7 er både rekrutteringen af respondenter og LGBT-‐surveyens metodiske

grundlag beskrevet nærmere. Begge dele har betydning for vurderingen af stikprøvens

repræsentativitet. LGBT-‐surveyens spørgsmål samt baggrundsoplysninger om surveyens

respondentgrupper fremgår af Bilag 3.

Holdningssurvey: Holdninger til LGBT blandt nydanskere

Undersøgelsens

holdningssurvey

er gennemført som en telefonrundspørge foretaget med

udgangspunkt i en repræsentativ stikprøve blandt danskere med ikke-‐vestlig minoritets-‐

baggrund (både 1. og 2. generation). Holdningssurveyen indeholdt 20 spørgsmål om

holdninger til LGBT og blev besvaret af i alt 1.002 nydanske respondenter.

Holdningssurveyens resultater giver først og fremmest indblik i, hvordan nydanskere generelt

ser på homo-‐ og biseksualitet samt transkønnethed. Samtidig er resultaterne med til at

belyse udbredelsen og karakteren af de holdninger, som nydanske LGBT-‐personer møder i

deres familier og minoritetsetniske omgangskreds. På denne måde udgør holdningssurveyen

også et bidrag til belysningen af de nydanske LGBT-‐personers levevilkår.

Holdningssurveyens spørgsmål er udarbejdet af Als Research, som ligeledes har stået for

databehandlingen og analysen af surveyens resultater. Selve telefonrundspørgen er udført af

analyseinstituttet Voxmeter i maj 2015.

Den repræsentative stikprøve er baseret på et dataudtræk fra CPR-‐registeret, foretaget af

Forskerservice under Statens Serum Institut. Med udgangspunkt i et udtræk på i alt 30.000

danskere med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund stod Voxmeter for at berige datasættet med

telefonnumre, hvorefter selve rundspørgen blev igangsat. Telefonrundspørgen blev afsluttet,

da der var indhentet 1.002 besvarelser. I alt blev der opnået kontakt til 2.079 nydanskere,

som blev spurgt om de ønskede at deltage i holdningssurveyen. Lidt under halvdelen af de

nydanskere, der blev opnået kontakt til (48%), har således besvaret holdningssurveyen.

Holdningssurveyens spørgsmål og resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser er

samlet i Bilag 4.

1.6 Rekruttering af surveyrespondenter og interviewpersoner

Rekruttering af respondenter til LGBT-‐survey

LGBT-‐surveyen er gennemført som en websurvey. Rekrutteringsstrategien har derfor været

lagt an på at benytte de største og mest relevante digitale platforme, som benyttes af LGBT-‐

personer i Danmark. Nærmere bestemt har dette omfattet:

•

1 måneds betalt bannerannoncering på web-‐portalerne boyfriend.dk, girlfriend.dk og

homotropolis.dk, samt 1 måneds gratis annoncering i kontaktapp’en Grindr.

Nyhedsomtale m.m. hos Out&About.

•

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

•

Distribution via egne samt relevante samarbejdspartneres og LGBT-‐foreningers

hjemmesider, facebooksider og elektroniske nyhedsbreve m.m.

En lang række LGBT-‐

foreninger og netværk tog positivt imod opfordringen om at dele opslaget på deres

hjemmeside eller facebookprofil, hvilket bidrog til en stor viral spredning – særligt på

facebook. I alt har mere end 25 forskellige foreninger og facebookgrupper delt

opslaget. Herunder LGBT-‐Danmark, Sabaah, Copenhagen Pride og Århus Pride m.fl.

Også Als Research og Ministeriet har bidraget til denne spredning via opslag på egne

hjemmesider, facebooksider og nyhedsbreve.

For at sikre det størst mulige antal respondenter blev der udloddet et rejsegavekort på 3.000

kr. til én heldig vinder, som blev udtrukket efter at surveyen var gennemført.

Figur 1.6.1 Illustration af nogle af de bannere, der blev vist på homotropolis.dk, boyfriend.dk og girlfriend.dk.

Bannernes tekster skiftede automatisk. Ved klik på banneret blev respondenterne ført direkte til LGBT-‐surveyen.

Alle respondenter kunne besvare LGBT-‐surveyen anonymt. Der er ikke indhentet nogen

former for oplysninger om respondenterne gennem brug af cookies eller lignende. Kun de

respondenter, som selv har ønsket at deltage i konkurrencen om et rejsegavekort, har

frivilligt kunne udfylde deres e-‐mailadresse til sidst i spørgeskemaet. Ligeledes blev nydanske

LGBT-‐respondenter afslutningsvis opfordret til at oplyse en e-‐mailadresse eller et

telefonnummer med henblik på at deltage i et anonymt interview.

Rekruttering af nydanske LGBT-‐personer til interview

Rekrutteringen af de nydanske LGBT-‐personer til interview er sket gennem en kombination af

flere forskellige kanaler.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Den første rekrutteringskanal har været

rekruttering gennem LGBT-‐surveyen.

Som beskrevet

ovenfor er surveyens nydanske LGBT-‐respondenter blevet opfordret til at oplyse deres

kontaktoplysninger med henblik på at deltage i et anonymt interview. Ad denne vej er 19 af

de i alt 50 interviewpersoner rekrutteret.

De øvrige 31 nydanske LGBT-‐personer er rekrutteret gennem

brug af gatekeepers.

Som

antropologen Birgitte Romme Larsen har formuleret det, kan en gatekeeper beskrives som

en person, der har tillid til undersøger og til undersøgelsesprojektet, og som i kraft af sin

arbejdsfunktion eller sociale netværk har kendskab til informanter, som for deres del har

tillid til den givne gatekeeper og dennes intentioner. En gatekeeper fungerer dermed som et

”tillidsskabende mellemled”.

I den herværende undersøgelse har ekstern konsulent Fahad

Saeed fra foreningen

Sabaah

fungeret som den vigtigste af de benyttede gatekeepere. 17

informanter er således rekrutteret gennem Sabaah og relaterede personlige netværk. De

resterende 14 informanter er rekrutteret gennem andre interviewpersoner og gennem

gatekeepere med relation til andre relevante netværk og institutioner, herunder

LGBT –

Asylum, RED – Safehouse

Dialogkorps om æresrelaterede konflikter.

I forbindelse med rekrutteringsprocessen er der anvendt et

mætningsskema,

som har haft til

formål at sikre den bredest mulige sammensætning af de interviewede nydanske LGBT-‐

personer. I takt med gennemførelsen af interviewene er oplysninger om de interviewedes

”profiler” løbende skrevet ind i skemaet. Den efterfølgende rekrutteringsproces er herefter

blevet lagt an på især at rekruttere interviewpersoner med andre profiler i forhold til at sikre

den størst mulige spredning i forhold til seksuel orientering, kønsidentitet, alder, oprindelses-‐

land, migrationsgeneration, social baggrund (skønnet) og grad af religiøsitet i familien

(skønnet).

Både når det gælder oprindelsesland, kønsidentitet og seksuel orientering er det samlet set

lykkedes at opnå en fin spredning blandt de interviewede informanter. Der er imidlertid en

overvægt af yngre informanter og af informanter, der er født som mænd. Mere detaljerede

baggrundsoplysninger om de 50 nydanske interviewpersoner fremgår af Bilag 2.

1.7 Repræsentativitet og metodiske overvejelser

Det er svært at forestille sig en befolkningsgruppe, som er mindre interesseret i at

træde frem end homoseksuelle indvandrere.

Minoritetsetniske LGBT-‐personer udgør en meget svært tilgængelig målgruppe. Som

beskrevet i kapitel 5 skjuler en stor del af målgruppen deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet, og de færreste er interesserede i at udsætte sig selv for risiko for at blive

”outet” (afsløret) over for deres familie, omgangskreds eller arbejdsplads.

I de ovenstående afsnit er det angivet, hvordan undersøgelsen har forsøgt at løse

rekrutteringsudfordringen gennem en kombination af digitalt baserede rekrutterings-‐

redskaber og ”tillidsskabende mellemled” i form af

gatekeepere.

På denne baggrund er det

Larsen (2013).

Haansbæk (2002).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

lykkedes at skabe det hidtil største og mest repræsentative datagrundlag til belysning af

minoritetsetniske LGBT-‐personers levevilkår i Danmark. De anvendte rekrutteringsmetoder

og målgruppens karakter giver dog alligevel anledning til en række metodiske overvejelser

omkring undersøgelsens begrænsninger og graden af repræsentativitet. Nedenfor er disse

overvejelser ekspliciteret.

Respondenttilgængelighed

Den første metodiske overvejelse handler om

respondenttilgængelighed.

Hermed menes

spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes at komme i kontakt med, og at synliggøre

undersøgelsen over for alle dele af den relevante målgruppe. Som beskrevet udgør nydanske

LGBT-‐personer en svært tilgængelig målgruppe, og der findes ingen rekrutteringskanaler,

som med sikkerhed kan siges at nå ud til alle dele af målgruppen. LGBT-‐surveyen er især

blevet eksponeret over for målgruppen via de største LGBT-‐rettede websider og

facebooksider, samt den mest benyttede kontakt-‐app blandt bøsser i Danmark (Grindr).

LGBT-‐surveyen er dermed primært nået ud til den del af de nydanske LGBT-‐personer, som

aktivt benytter eller besøger eksisterende LGBT-‐platforme på internettet. Det må således

antages, at en række grupper ikke – eller kun i mindre grad er blevet eksponeret for det

digitale spørgeskema. Det gælder fx personer som er meget usikre på deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet, personer som ikke har fortalt andre om deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet, personer som ikke er i kontakt med LGBT-‐miljøet, grupper af

MSM og KSK som ikke nødvendigvis betragter sig selv som relevante for en LGBT-‐

undersøgelse samt andre LGBT-‐personer, der ikke benytter de nævnte digitale platforme.

Et andet væsentligt forhold er, at antallet af digitale kontakt-‐ og datingstjenester, som

henvender sig til mandlige homo-‐ og biseksuelle overstiger antallet af lignende tjenester

henvendt til kvindelige homoseksuelle. Kontakt-‐app’en

Grindr

henvender sig fx alene til

mandlige homo-‐ og biseksuelle, hvilket formentlig har været medvirkende til, at der er en

klar overvægt af mandlige respondenter i LGBT-‐surveyen. Det har således vist sig sværere at

nå ud til lesbiske, kvindelige biseksuelle og transkønnede nydanskere. Antallet af nydanske

LGBT-‐respondenter, som falder inden for disse underkategorier er for små til, at der kan

fremsættes konklusioner, som alene vedrører levevilkårene blandt fx nydanske transkønnede

eller nydanske lesbiske. Surveyen giver imidlertid mulighed for at sammenligne svarene fra

den samlede gruppe af nydanske LGBT-‐personer

med svarene fra de øvrige LGBT-‐personer i

surveyen (kontrolgruppen).

Også når det gælder interviewundersøgelsen spiller spørgsmålet om tilgængelighed en

væsentlig rolle. Sabaah udgør Danmarks eneste forening for nydanske LGBT-‐personer og

foreningen har derfor været en af de mest benyttede rekrutteringskanaler i interview-‐

undersøgelsen. Imidlertid er langt hovedparten af Sabaahs brugere homoseksuelle mænd, og

der er en overvægt af brugere med mellemøstlig og pakistansk baggrund, mens fx

transkønnede og lesbiske samt nydanskere med anden ikke-‐vestlig oprindelse kun i mindre

grad er repræsenteret. Også for de øvrige anvendte rekrutteringskanaler – herunder

rekruttering af interview-‐informanter gennem LGBT-‐surveyen – gælder det, at de mest bliver

brugt af nydanske LGBT-‐personer, som enten er aktive i LGBT-‐miljøet eller er ”ude af skabet”

over for venner og bekendte. De anvendte gatekeepere har således typisk haft kendskab til

relevante informanter i kraft af disse forhold.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Selvselektion

Den næste metodiske overvejelse drejer sig om

selvselektion.

Med dette menes, at der kan

være er en risiko for, at relevante respondenter ikke har ønsket eller ikke har kunnet deltage

i undersøgelsen, selvom de er blevet gjort opmærksomme på muligheden. Dette er vigtigt at

have for øje, da et sådant bortfald kan have betydning for undersøgelsens resultater. Det kan

ikke vides med sikkerhed, hvilke selvselektionsmekanismer, der har fundet sted i forbindelse

med denne undersøgelse. Imidlertid kan en række væsentlige indtryk med mulig betydning

for selvselektionen fremhæves:

•

Til trods for en stor indsats for at rekruttere flere pårørende til interview-‐

undersøgelsen, så lykkedes det kun at finde én pårørende (en søster), som ønskede

at medvirke i et interview. Dette til trods for at en stor del af de (åbne) nydanske

LGBT-‐personer indvilligede i at spørge én eller flere af deres familiemedlemmer om

de ville deltage i et interview.

Tidligere studier har dokumenteret, at en større andel af unge nydanske kvinder

oplever at blive udsat for stærk social kontrol set i forhold til unge nydanske mænd.

Samtidig fremhæver en række af undersøgelsens informanter, at dette forhold kan

have haft betydning for nydanske LGBT-‐kvinders muligheder eller lyst til at deltage i

undersøgelsen. Den stærkere sociale kontrol med unge kvinder kan således have

medført en større angst blandt kvindelige nydanske LGBT-‐personer for at en eventuel

deltagelse i en ”LGBT-‐undersøgelse” skulle blive afsløret over for familien.

Eksponeringsteksterne og spørgsmålene i LGBT-‐surveyen er skrevet på dansk.

Nydanske LGBT-‐personer med begrænsede danskkundskaber har derfor ikke haft

mulighed for eller kan have fravalgt deltagelse på grund af sproglige barrierer.

•

Sikring af anonymitet og etiske overvejelser

Hensynet til sikringen af informanternes anonymitet har vejet tungt af flere årsager. For det

første påhviler der undersøger et etisk ansvar for at tage hånd om informanternes sikkerhed.

Blandt de nydanske LGBT-‐personer er der således en væsentlig andel, som frygter at det kan

have meget negative – og i nogle tilfælde voldelige – konsekvenser, hvis de bliver afsløret

som LGBT-‐personer over for deres familie og/eller minoritetsetniske omgangskreds.

For det andet har anonymiteten fungeret som et ”skjold”, der har hjulpet undersøger med at

skabe en tryg ramme, hvor informanterne har kunnet svare ærligt på de stillede spørgsmål

uden at frygte negative konsekvenser heraf. Det gælder ikke kun i forhold til familie og

omgangskreds, men også i relation til spørgsmål omkring oplevelser i LGBT-‐miljøet, sex og

samliv osv. Endelig har den garanterede anonymitet været en meget væsentlig forudsætning

for overhovedet at kunne rekruttere respondenter og informanter til undersøgelsen.

For at beskytte informanternes anonymitet optræder alle interviewpersoner under

pseudonymer (fiktive navne) i denne rapport. Ligeledes er informanternes alder ændret med

1-‐2 år i kildehenvisningerne for at sløre deres identitet yderligere. Derudover er konkrete

Als Research (2011). Se også Als Reseach (2014a) og Elle & Larsen (2011).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

stedangivelser, fx henvisninger til bynavne eller konkrete boligområder, i nogle tilfælde

udeladt fra citater. Det samme gælder en række andre konkrete oplysninger, som kunne lede

til identifikation af den enkelte informant.

Foruden overvejelser omkring sikring af anonymitet er der også en række andre overvejelser

af forskningsetisk karakter, som er relateret til denne undersøgelses emne. Emnet er

værdipolitisk sensitivt, og det er derfor væsentligt at gøre opmærksom på, at der kan være

risiko for misbrug eller stærkt farvede fremlægninger af undersøgelsens resultater og

konklusioner. Undersøgelsens resultater baserer sig på grundige analyser af datagrundlaget,

og analyserne tager først og fremmest udgangspunkt i respondenternes egne besvarelser i de

gennemførte surveys og i informanternes egne udsagn og forklaringsmodeller i de

gennemførte interview. Som forfattere har vi bestræbt os på at tegne et samlet og generelt

billede uden dermed at overse den kompleksitet og de nuancer, som også afspejles i

datamaterialet. Det er vores håb, at videreformidlingen af rapportens konklusioner så vidt

muligt vil søge at gøre det samme.

1.8 Rapportens opbygning

Rapportens kapitel 2 rummer undersøgelsens overordnede konklusioner.

Kapitel 3 præsenterer resultaterne af surveyen om

holdninger til LGBT

blandt nydanskere

med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund.

Kapitel 4 belyser nydanske LGBT-‐personers erkendelsesprocesser og identitetsdannelse som

LGBT-‐personer, herunder betydningen af deres opvækst og familiebaggrunde i relation hertil.

Kapitel 5 omhandler nydanske LGBT-‐personers grader af åbenhed i forhold til familie og

omgangskreds.

Kapitel 6 ser nærmere på de forventede og faktiske reaktioner fra familie og omverden –

herunder oplevelser med diskrimination i bredere forstand.

Kapitel 7 fokuserer på, hvad det vil sige at udleve sin seksuelle orientering eller kønsidentitet

som nydansk LGBT-‐person – herunder i relation til udlevelsesstrategier, sex og samliv.

Kapitel 8 belyser den fysiske og psykiske sundhed blandt nydanske LGBT-‐personer.

Kapitel 9 behandler forholdene for nytilkomne LGBT-‐flygtninge i Danmark.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 2

KONKLUSIONER

Undersøgelsen af nydanske LGBT-‐personers levevilkår viser samlet set, at nydanske LGBT-‐

personer på en række områder har væsentligt dårligere levevilkår end andre LGBT-‐personer i

Danmark:

•

De nydanske LGBT-‐personer skjuler i væsentligt højere grad deres seksuelle

orientering og kønsidentitet. Flertallet holder det eksempelvis skjult over for deres

forældre og over for andre familiemedlemmer end deres forældre og søskende.

Et betydeligt mindretal af de nydanske LGBT-‐personer har været udsat for vold

(13%), voldstrusler (18%) og/eller andre negative reaktioner fra deres families side.

Herunder fx overvågning (16%), social udstødelse fra familien (20%) og pres for at

blive gift mod deres vilje (15%). Til sammenligning har 1% af de øvrige danske LGBT-‐

personer oplevet vold eller voldstrusler fra familien.

Nydanske LGBT-‐personer oplever en signifikant højere grad af diskrimination, og

deres psykiske trivsel er gennemsnitligt set markant dårligere end blandt andre LGBT-‐

personer i Danmark. Hver tredje nydanske LGBT-‐person (33%) har overvejet at begå

selvmord inden for det seneste år, mens det samme gælder for 19% af de øvrige

LGBT-‐personer.

•

Undersøgelsens holdningssurvey blandt nydanskere viser blandt andet, at:

•

Flertallet af nydanskere har tolerante holdninger til LGBT, men et betydeligt

mindretal opfatter fx homoseksualitet som en religiøs synd (39%) og/eller som en

sygdom (22%). Sådanne negative holdninger kan være med til at forklare de svære

levevilkår og den dårlige psykiske trivsel, som ses blandt et betydeligt mindretal af de

nydanske LGBT-‐personer.

Alt i alt viser undersøgelsen, at nydanske LGBT-‐personer udgør en særlig udsat ”minoritet i

minoriteten”. Gruppen er indbyrdes sammensat og det hører samtidig med til det samlede

billede, at der også er mange nydanske LGBT-‐personer, som oplever gode levevilkår:

•

Flertallet af de nydanske LGBT-‐personer er fx ”stolte af” eller ”har det godt med”

deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Og blandt de nydanske LGBT-‐

personer, som har fortalt det til deres forældre, har 44% oplevet en ”overvejende”

eller ”fuld” grad af accept fra deres far, mens 30% har oplevet en ”overvejende” eller

”fuld” grad af accept fra deres mor.

Endelig kan det fremhæves, at størstedelen af både de nydanske og de øvrige LGBT-‐

personer ”generelt” eller ”det meste af tiden” føler sig frie til at udleve deres

seksualitet/kønsidentitet.

•

I det følgende opsummeres undersøgelsens resultater i flere detaljer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Holdninger til LGBT blandt nydanskere

Holdningsundersøgelsen viser overordnet, at flertallet af nydanskere har positive/tolerante

holdninger til LGBT. Et flertal på 73% af nydanskerne mener fx, at samfundet bør acceptere

homoseksualitet og kun de færreste nydanskere vil være utrygge ved at have en

homoseksuel som nabo.

Et betydeligt mindretal blandt nydanskerne har dog negative holdninger til LGBT.

Eksempelvis støtter 24% et forbud mod sex mellem to personer af samme køn; 43% opfatter

homoseksualitet som unaturligt; 39% mener, at homoseksualitet er en religiøs synd; 22%

opfatter homoseksualitet som en sygdom, mens 29% er modstandere af at tillade

kønsskifteoperationer.

Samlet set er der ikke statistisk signifikant forskel mellem holdningerne hos indvandrere og

efterkommere (1. og 2.generation). For hovedparten af de undersøgte holdningers

vedkommende ses der heller ikke en stærk sammenhæng mellem nydanskernes

beskæftigelses-‐ og uddannelsesstatus og deres holdninger til LGBT. I stedet viser analysen, at

særligt en høj grad af religiøsitet øger sandsynligheden for at mene noget negativt om LGBT –

og denne sammenhæng ses på tværs af alle surveyens holdningsspørgsmål.

Endelig viser undersøgelsen, at det personlige kendskab til LGBT-‐personer er langt mindre

udbredt blandt nydanskere end blandt andre danskere. De nydanskere som har LGBT-‐venner

har signifikant større sandsynlighed for at have tolerante holdninger til LGBT, men det

samme gør sig ikke gældende for de nydanskere, som har LGBT-‐personer i deres familie.

Nydanske LGBT-‐personer: Familiebaggrund, erkendelsesproces og identitet

De nydanske LGBT-‐personer som har deltaget i undersøgelsen kommer fra mange forskellige

oprindelseslande og fra mange forskellige familiebaggrunde. På trods af diversiteten kan det

dog fremhæves, at både religion og ære gennemsnitligt tillægges væsentlig større betydning i

nydanske LGBT-‐personers familier end i andre LGBT-‐personers familier.

40% af de nydanske LGBT-‐personer svarer eksempelvis, at religion betyder ”meget” eller

”virkelig meget” for deres families syn på deres seksuelle orientering/kønsidentitet, mens

48% tilsvarende angiver, at ære betyder ”meget” eller ”virkelig meget”. Til sammenligning

gælder dette henholdsvis 3% og 4% af de øvrige LGBT-‐personer i Danmark.

En stor del af de nydanske informanter oplever, at de kulturelle og religiøse normer omkring

seksualitet og køn, som de er vokset op med, har været med til at øge negative følelser i form

af skyld og ensomhed samt følelser af at være anderledes, forkert eller ”syg”. 16% af de

nydanske LGBT-‐personer er ”kede af” deres seksuelle orientering/kønsidentitet, mens 10%

”skammer sig”. Til sammenligning gælder dette hhv. 5% og 3% af de øvrige LGBT-‐personer.

De fleste nydanske homo-‐ og biseksuelle har haft meget svært ved at erkende deres

seksualitet, og erkendelsesprocessen har typisk varet mange år. Dette betyder dog ikke, at de

først sent er blevet klar over, at de er tiltrukket af personer af det samme køn. Flertallet af

både de nydanske og de øvrige homo-‐ og biseksuelle har oplevet seksuel tiltrækning til

personer af samme køn før de er fyldt 14 år.

De opsummerede procenter angiver andelen, som har erklæret sig ”helt eller delvist enige” i de nævnte udsagn.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Grader af åbenhed blandt nydanske LGBT-‐personer

Sammenlignet med andre LGBT-‐personer er nydanske LGBT-‐personer i væsentligt mindre

grad åbne omkring deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

44% af de nydanske LGBT-‐personer har fortalt det til deres mor, mens 31% har fortalt det til

deres far. Til sammenligning gælder dette henholdsvis 79% og 68% blandt de øvrige LGBT-‐

personer. Ligeledes har flertallet af de nydanske LGBT-‐personer valgt at holde det hemmeligt

over for andre familiemedlemmer end deres forældre og søskende. Endelig er andelen af

nydanske LGBT-‐personer, der ikke har fortalt det til nogen som helst, dobbelt så høj (11%)

som blandt de øvrige LGBT-‐personer (5%).

Til gengæld har langt de fleste nydanske LGBT-‐personer valgt at betro sig til én eller flere

venner. I interviewundersøgelsen fremhæver informanterne, at det er meget lettere at betro

sig til venner end til forældre og familiemedlemmer. Først og fremmest frygter de ”lukkede”

nydanske LGBT-‐personer at skade deres forældres omdømme i det minoritetsetniske miljø og

at gøre deres forældre kede af det, hvis de springer ud. Derudover frygter de i nogle tilfælde

at blive udsat for voldsomme negative reaktioner fra familiens side, hvis de fortæller det.

I interviewundersøgelsen fremgår det, at det mestendels er nydanske LGBT-‐personer fra

overvejende sekulære og ”vestligt” orienterede familier, som har fortalt deres forældre om

deres seksuelle orientering/kønsidentitet, mens informanter fra mere religiøst praktiserende

familier og/eller fra familier med stærke æresnormer, typisk vælger at holde det skjult.

Reaktioner fra familie

Hovedparten af de nydanske LGBT-‐personer, som lever ”i skabet” forventer en manglende

eller lav grad af accept fra deres far (62%) og mor (51%). Blandt de nydanske LGBT-‐personer

som er ”sprunget ud” har 47% oplevet en manglende eller lav grad af accept fra deres mor,

mens 33% har oplevet det samme fra deres far. En større andel af de nydanske mødre har

dermed i de faktiske tilfælde reageret negativt sammenlignet med de nydanske fædre.

Et mindretal af de nydanske LGBT-‐personer har været udsat for meget negative reaktioner

fra deres families side: 13% af de nydanske LGBT-‐personer har været udsat for fysisk vold,

mens 18% har været udsat for voldstrusler. Til sammenligning har 1% af de øvrige LGBT-‐

personer oplevet vold eller voldstrusler fra familien.

Den vold som rammer de nydanske LGBT-‐personer kan først og fremmest karakteriseres som

æresrelateret vold.

Både voldstruslerne og voldsudøvelsen sker med aktiv inddragelse eller

støtte fra flere forskellige familiemedlemmer, og enkelte informanter har været udsat for

trusler om æresdrab, mens andre frygter det. Samtidig viser analyserne, at de voldsramte og

voldstruede nydanske LGBT-‐personer gennemsnitligt set kommer fra familier, hvor ære og

religion tillægges større betydning end i de andre nydanske LGBT-‐personers familier.

Et mindretal af de nydanske LGBT-‐personer har endvidere oplevet andre former for negative

reaktioner fra deres familie, herunder: Nedgørende kommentarer (30%), fordømmelse

(24%), social udstødelse fra familien (20%), overvågning (16%), pres for at blive gift mod

deres vilje (15%), husarrest (9%) og trusler om genopdragelsesrejse (8%). Den stærke sociale

kontrol rammer både mandlige og kvindelige nydanske LGBT-‐personer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Oplevelser med diskrimination

LGBT-‐surveyen viser, at en signifikant større andel af de nydanske LGBT-‐personer har oplevet

diskrimination inden for det seneste år, når der sammenlignes med andre LGBT-‐personer i

Danmark. 37% af de nydanske LGBT-‐personer har oplevet diskrimination på grund af deres

seksuelle orientering; 9% har oplevet diskrimination på grund af deres kønsidentitet, mens

8% har oplevet diskrimination af ”andre grunde”, herunder ”religion”, ”hudfarve” og

”etnicitet”. De nydanske LGBT-‐personer udgør dermed i flere forskellige henseender en

særlig udsat minoritet.

Både de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer har først og fremmest oplevet diskrimination i

det offentlige rum, i nattelivet, i forbindelse med familiesammenkomster og på deres

uddannelsessteder. Blandt de respondenter, som har oplevet diskrimination, angiver 27% af

de nydanske LGBT-‐personer, at de har oplevet diskrimination i deres boligkvarter, mens det

gælder for 9% blandt de øvrige LGBT-‐personer. De nydanske informanter som fortæller, at de

bor i særligt udsatte boligområder med en høj andel af indvandrere, fremhæver eksempler

på udbredt diskrimination af homoseksuelle i deres boligkvarter.

Udlevelsesstrategier, sex og samliv

Hovedparten af både de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer oplever, at de ”generelt” eller

”det meste af tiden” føler sig frie til at udleve deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

Imidlertid svarer 18% af de nydanske LGBT-‐personer entydigt ”nej” til spørgsmålet om,

hvorvidt de føler sig frie, sammenlignet med 6% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

De nydanske LGBT-‐respondenter lever et relativt aktivt liv i LGBT-‐miljøet – også i seksuel

forstand. Når det gælder muligheden for at komme i anonym kontakt med andre LGBT-‐

personer, benytter en stor del af informanterne sig af kontakttjenester på internettet og af

kontakt-‐apps. Internettet har samtidig udfyldt en væsentlig rolle i relation til mange af de

nydanske LGBT-‐personers erkendelsesprocesser og identitetsdannelse.

Når det gælder samlivs-‐ og boligforhold viser undersøgelsen blandt andet, at nydanske LGBT-‐

personer i mindre grad end andre LGBT-‐personer lever i ægteskaber eller registrerede

partnerskaber, mens en større andel bor hos deres forældre eller sammen med

venner/roomies.

33% af de nydanske LGBT-‐personer har enten giftet sig eller overvejet at gifte sig med en

person af det modsatte køn ”for at undgå spørgsmål eller pres fra familie og venner”. Til

sammenligning gælder dette for 9% blandt de øvrige LGBT-‐personer. For begge gruppers

vedkommende gælder det, at 20% har følt sig presset til seksuelt samvær med en hetero-‐

seksuel partner eller ægtefælle.

Fysisk sundhed og forbrug af alkohol, hash og stoffer

Nydanske LGBT-‐personer er sammenlignet med andre LGBT-‐personer i Danmark mindre

positive i deres vurdering af deres fysiske helbred. Men forskellene mellem de to grupper i

relation til deres selvoplevede helbredstilstand er små, og de er ikke statistisk signifikante.

Nydanske LGBT-‐personer drikker mindre hyppigt alkohol end andre LGBT-‐personer, men et

mindretal har – i lighed med andre LGBT-‐personer – tendens til ”binge drinking”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Næsten halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer (46%) har røget hash inden for det seneste

år, mens det til sammenligning gælder 23% af de øvrige LGBT-‐personer. 6% af de nydanske

LGBT-‐respondenter ryger hash ugentligt, mens 1% ryger det hver dag eller næsten hver dag.

De nydanske LGBT-‐personers forbrug af hash ligger væsentligt over landsgennemsnittet.

Samtidig angiver 5% af de nydanske LGBT-‐personer, at de har benyttet ”andre euforiserende

stoffer” inden for den seneste måned, mens yderligere 14% har gjort det inden for det

seneste år. Til sammenligning har 3% af de øvrige LGBT-‐personer benyttet andre

euforiserende stoffer inden for den seneste måned og ligeledes 3% inden for det seneste år.

Psykisk sundhed

De nydanske LGBT-‐personers selvoplevede psykiske trivsel er undersøgt med udgangspunkt i

5 forskellige udsagn. Resultaterne viser, at de nydanske LGBT-‐personer er kendetegnet ved at

have dårligere psykisk trivsel på alle 5 udsagn i forhold til gruppen af øvrige LGBT-‐personer.

Udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt nydanske LGBT-‐personer er

samtidig meget høj. Andelen af nydanske LGBT-‐personer, som har overvejet selvmord inden

for det seneste år ligger på 33%, sammenlignet med 19% blandt de øvrige LGBT-‐personer. Fra

eksisterende undersøgelser vides det, at selvmordstanker er mere end dobbelt så udbredte

blandt LGBT-‐personer (16-‐20%), som blandt den øvrige danske befolkning (7-‐8%).

Denne

undersøgelses tal indikerer således, at selvmordstanker er cirka 4 gange så udbredte blandt

nydanske LGBT-‐personer, som blandt den heteroseksuelle majoritetsbefolkning.

På spørgsmålet ”Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv” svarer 19% af de nydanske

LGBT-‐personer ”ja”, mens det gælder for 15% blandt de øvrige LGBT-‐personer. Samtidig

ønsker 5% af de nydanske LGBT-‐personer ikke at svare på spørgsmålet, mens det samme

gælder for 2% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

I de gennemførte interview fremgår det, at den psykiske mistrivsel blandt de nydanske LGBT-‐

personer i flere tilfælde hænger sammen med, at de har meget svært ved at forene deres

kulturelle og religiøse baggrund med deres identitet som LGBT-‐personer. Undersøgelsen

viser samtidig, at de nydanske LGBT-‐personer, som har haft selvmordstanker inden for det

seneste år, kommer fra familier, hvor både ære og religion gennemsnitligt set tillægges større

betydning end i andre nydanske LGBT-‐personers familier.

I lyset af de nydanske LGBT-‐personers dårligere psykiske trivsel er det bemærkelsesværdigt,

at de ikke i højere grad end andre LGBT-‐personer søger relevant behandlingshjælp hos

psykolog eller psykiater. Mens 45% af de nydanske LGBT-‐personer angiver, at de har været i

behandlings-‐ eller terapiforløb hos en psykolog eller psykiater, så gælder dette for 55%

blandt de øvrige LGBT-‐personer.

Graugaard, Christian et.al (2015)

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Nytilkomne LGBT-‐flygtninge i Danmark

Som et led i undersøgelsen er der gennemført fem interview med relativt nytilkomne LGBT-‐

flygtninge. Deres historier og livssituation i Danmark adskiller sig på flere punkter fra

undersøgelsens øvrige informanter. De nytilkomne flygtninge fortæller først og fremmest om

deres glæde og taknemmelighed over at være kommet i sikkerhed for den forfølgelse, som

de har oplevet i deres oprindelsesland. Samtidig oplever de dog også, at der er store

sproglige og kulturelle forskelle mellem deres oprindelsesland og Danmark, som har været en

udfordring i forhold til at ”falde til” i Danmark, og i forhold til at finde beskæftigelse.

Endelig fremhæver informanterne, at de i flere tilfælde har oplevet problemer på deres vej

gennem det danske asylsystem og i deres kontakt med de danske myndigheder. Flere giver

således udtryk for kritik af den behandling, som de selv og andre LGBT-‐flygtninge har fået i

”systemet”.

LGBT-‐flygtningene fremhæver især, at deres ophold på asylcentre i Danmark har været en

meget svær tid. I flere tilfælde har de på centrene oplevet stærke former for homofobi og

chikane fra andre asylsøgeres side – og i et enkelt tilfælde ligefrem voldtægt. Flere af de

interviewede beskriver det sådan, at de aldrig kunne føle sig i sikkerhed på asylcentret.

Flere af LGBT-‐flygtningene bærer stadig rundt på fysiske skader fra den forfølgelse, som de

har oplevet i oprindelseslandet. Men de fremhæver især de psykiske eftervirkninger.

Samtidig fortæller de, at de først efter et godt stykke tid i Danmark er begyndt at få overskud

til at begynde at bearbejde deres oplevelser.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 3

HOLDNINGER TIL LGBT BLANDT NYDANSKERE

LGBT-‐personers levevilkår og psykiske sundhedstilstand påvirkes af omverdenens holdninger.

Negative holdninger, fordomme og homofobi kan således føre til social stigmatisering og

diskrimination samt have negative effekter på LGBT-‐personers psykiske sundhedstilstand.

Dette gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor stigmatiseringen og diskriminationen udøves af

LGBT-‐personens egen familie eller nære omgangskreds.

For at afdække omfanget og karakteren af de problemer, som præger livet for nydanske

LGBT-‐personer, er det derfor vigtigt at kaste lys over de holdninger til LGBT, som findes i de

etniske minoritetsmiljøer i Danmark. For at imødekomme dette har Als Research gennemført

en holdningssurvey blandt 1.002 nydanskere,

som for første gang gør det muligt at

kortlægge den nydanske befolkningsgruppes holdninger til LGBT. I dette kapitel gennemgås

hovedresultaterne af holdningssurveyen.

Indledningsvis redegøres der for nydanskernes grad af personlige kendskab til LGBT-‐

personer, hvorefter der ses nærmere på en række af de mere specifikke holdninger og den

overordnede grad af tolerance i relation til henholdsvis homoseksualitet og transkønnethed.

Svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål er i forbindelse med analysen blevet holdt op

imod en række forskellige baggrundsfaktorer, herunder respondenternes

beskæftigelsesstatus, deres personlige kendskab til LGBT-‐personer, deres grad af religiøsitet,

samt hvorvidt de er 1. eller 2. generations indvandrere. Afslutningsvis analyseres disse

baggrundsfaktorers betydning for holdningerne.

I det omfang det har været muligt, er resultaterne af holdningssurveyen blandt nydanskere

sat ind i en bredere komparativ kontekst. Dette er fx gjort ved at sammenligne holdningerne

blandt nydanskere med eksisterende viden om holdningerne i den bredere danske

befolkning; holdningerne i nydanskernes oprindelseslande; og holdningerne blandt ikke-‐

vestlige minoritetsgrupper i andre europæiske lande.

Ryan et. al. (2009)

Surveyen er gennemført for Als Research af Voxmeter i maj 2015. Surveyen blev gennemført som en

telefonrundspørge, hvor respondenterne blev udvalgt med udgangspunkt i et CPR-‐udtræk blandt indvandrere og

efterkommere med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund. Se afsnit 1.5.4.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

3.1 Nydanskeres kendskab til LGBT-‐personer

I holdningssurveyen er nydanskernes kendskab til LGBT-‐personer undersøgt med

udgangspunkt i spørgsmålet ”Har du venner eller bekendte som er homoseksuelle,

biseksuelle eller transpersoner?”. Som figur 3.1.1. viser, svarer 74% af nydanskerne, at de

ikke

har venner eller bekendte, der er LGBT-‐personer:

Figur 3.1.1

Har du venner eller bekendte som er homoseksuelle,

biseksuelle eller transpersoner?

(ﬂere svar mulige)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, homoseksuelle

Ja, biseksuelle

Ja, transpersoner

Nej, ingen af delene

Sammenligner man nydanskernes svar på dette spørgsmål med den danske befolkning som

helhed, tegner der sig en tydelig forskel. En undersøgelse fra 2012 viser således, at det i den

samlede danske befolkning er et

mindretal

på 35%, som ikke har LGBT venner eller

bekendte.

Personligt kendskab til LGBT-‐personer er dermed langt mindre udbredt blandt

nydanskere end blandt øvrige danskere.

Spørgsmålet om,

hvorfor

dette er tilfældet, kan ikke besvares entydigt, men flere faktorer

kan tænkes at have betydning: For det første skjuler en relativt stor andel af de nydanske

LGBT-‐personer deres seksuelle orientering/kønsidentitet overfor familie og omgangskreds.

En del nydanskere kan derfor tænkes at have LGBT-‐venner eller bekendte uden at vide det.

For det andet er det sandsynligt, at en væsentlig andel af nydanskerne ikke ønsker at have

venner eller bekendte, som er LGBT-‐personer. En undersøgelse gennemført i flere andre

europæiske lande har således vist, at der blandt muslimske indvandrere og efterkommere fra

Tyrkiet og Marokko er mange som ”ikke ønsker at have homoseksuelle venner”. Det gælder

flertallet af denne gruppe i Østrig (71%), Tyskland (61%), Belgien (61%) og Frankrig (57%) – og

et stort mindretal i Holland (47%) og Sverige (43%).

Europakommissionen (2012), tabel 93. Tallet 35% henviser til andelen af danske respondenter, som har angivet,

at de ikke har venner eller bekendte, der er ”bøsser, lesbiske eller biseksuelle”.

Se kapitel 5.

Koopmans (2015). Til sammenligning gælder dette for mellem 6% og 15% i undersøgelsens kontrolgruppe af

kristne respondenter fra majoritetsbefolkningen i de samme lande. Undersøgelsen omfattede ikke Danmark.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Når der ses nærmere på det mindretal af nydanskerne (i alt 26%) som angiver, at de

har

LGBT

venner eller bekendte, så svarer knap 2 ud af 5, at disse venner eller bekendte har

”indvandrerbaggrund”. Set i forhold til den samlede gruppe af nydanskere svarer det til, at

omkring 11% af alle nydanskere har venner eller bekendte som er nydanske LGBT-‐personer.

I surveyen er alle respondenter desuden blevet spurgt, om der er nogen LGBT-‐personer i

deres egen familie. Her svarer 95% af nydanskerne nej, mens 5% svarer ja.

Som det fremgår i de nedenstående analyser (afsnit 3.4), så viser datamaterialet en statistisk

signifikant sammenhæng mellem at have venner og bekendte som er LGBT-‐personer og at

have positive holdninger til LGBT. Til gengæld er der ikke statistisk signifikant sammenhæng

mellem at have en LGBT-‐person i familien og at have positive holdninger til LGBT.

3.2 Nydanskeres holdninger til homo-‐ og biseksualitet

Nydanskernes holdninger til homo-‐ og biseksualitet er i holdningssurveyen blevet undersøgt

med udgangspunkt i 10 forskellige spørgsmål og udsagn. I det følgende gennemgås de

enkelte svarfordelinger nærmere.

Nydanskeres holdninger til samfundets accept af homoseksualitet

Et af hovedspørgsmålene i holdningssurveyen handler om nydanskernes holdning til, hvorvidt

samfundet bør acceptere homoseksualitet eller ej. Som figur 3.2.1 viser, så mener et flertal

på 73% af nydanskerne, at homoseksualitet bør accepteres. Omvendt mener hver femte

nydansker (20%), at det

ikke

bør accepteres, mens 7% svarer ”Ved ikke”:

Figur 3.2.1.

Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i?

Homoseksualitet bør accepteres af samfundet eller

Homoseksualitet bør ikke accepteres af samfundet.

80%

60%

40%

20%

Bør accepteres

Bør ikke accepteres

Ved ikke

Selvom et mindretal på 20% af nydanskerne er imod samfundets accept af homoseksualitet,

så må det overordnet fremhæves, at nydanskernes holdning ligger tættere på holdningen

blandt befolkningerne i europæiske lande end blandt befolkningerne i deres

Se afsnit 3.4.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

oprindelseslande. Dette forhold viser sig ved at sammenligne svarfordelingen med

resultaterne fra Pew Researchs globale survey af holdninger til homoseksualitet.

Pew Researchs undersøgelse viser, at homoseksualitet er bredt accepteret blandt

befolkningerne i Nordamerika og EU. Omvendt forholder det sig blandt befolkningerne i

overvejende muslimske lande og i Afrika, samt i visse dele af Asien og Rusland. Andelen af

befolkningen, der accepterer homoseksualitet, er således meget lav i lande som Tyrkiet (9%),

Ægypten (3%) og de palæstinensiske selvstyreområder (4%), mens den omvendt er høj i

lande som Tyskland (87%), Canada (80%) og Frankrig (77%).

Selvom størstedelen af nydanskerne har oprindelse i mellemøstlige og nordafrikanske lande,

så ligger nydanskernes grad af accept (73%) altså langt tættere på befolkningerne i EU og

Nordamerika end på befolkningerne i oprindelseslandene.

Nydanskeres holdning til sex mellem to personer af samme køn

På udsagnet

”Det bør være forbudt at have sex med en person af ens eget køn”

ser

nydanskernes svarfordeling ud som vist i figur 3.2.2:

Figur 3.2.2.

Det bør være forbudt at have sex med en person af samme køn

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig Delvis enig

eller uenig

Helt enig

Ved ikke

Mens flertallet af nydanskere er modstandere af et forbud mod sex mellem to personer af

samme køn, så udgør tilhængerne af et forbud et betydeligt mindretal på hele 24% (18% er

helt enige, mens 6% er delvist enige).

Når dette sammenlignes med eksisterende viden om holdningen til et forbud i den øvrige

danske befolkning, kan det konstateres, at en langt større andel af nydanskerne synes at

Pew Research Centre (2013). Undersøgelsen er baseret på den samme udsagnsformulering, som vi har anvendt

i den herværende holdningssurvey: ”Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i? Samfundet bør acceptere

homoseksualitet

eller

samfundet bør ikke acceptere homoseksualitet”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

være tilhængere af et forbud. I 2007 viste en undersøgelse således, at blot 3% i den samlede

danske befolkning deler denne holdning.

Svarfordelingen i denne undersøgelse tegner overordnet det samme billede af nydanskernes

holdning til spørgsmålet som den ovenfor nævnte undersøgelse fra 2007.

Samtidig viser

surveyen – også i lighed med undersøgelsen fra 2007 – at støtten til et forbud er markant

større blandt nydanskere fra Somalia (48%) og Libanon (46%) end blandt nydanskere fra

Tyrkiet (30%), eks-‐Jugoslavien (23%) og Iran (23%).

Nydanskeres holdning til lesbiske og bøsser

Når der ses nærmere på nydanskernes holdning til sex mellem henholdsvis kvindelige og

mandlige homoseksuelle er der som vist i figur 3.2.3 ikke stor forskel. I figuren sammenlignes

svarfordelingerne på de følgende to udsagn:

”Det er helt i orden, at to kvinder har sex med

hinanden, hvis de har lyst til det”

”Det er helt i orden, at to mænd har sex med hinanden,

hvis de har lyst til det”:

Figur 3.2.3.

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig Delvis Hverken Delvis Helt enig Ved ikke

uenig enig eller enig

uenig

Helt i orden at

kvinder har sex med

kvinder

Helt i orden at

mænd har sex med

mænd

For begge udsagns vedkommende gælder det, at flertallet af nydanskerne er helt eller delvist

enige i, at det er ”helt i orden”, mens et mindretal på 24-‐25% er enten helt eller delvist

uenige.

CEPOS (2009).Undersøgelsen blev gennemført af Danmarks Statistik i 2007.

Ibid.

Når der i denne undersøgelses survey ses specifikt på de nydanskere, som kommer fra de samme 8

oprindelseslande, som var med i undersøgelsen fra 2007, så viser denne survey, at 30% af disse nydanskere helt

eller delvist støtter et forbud. I undersøgelsen fra 2007 var dette tal 28%.

Undersøgelsen fra 2007

omfattede

nydanskere fra Somalia, Marokko, Libanon (og palæstinensiske områder), Pakistan, Irak, Iran, Tyrkiet og eks-‐

Jugoslavien.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Opfattelser af homoseksualitet som en religiøs synd, som unaturligt og som en sygdom

I surveyen er der også spurgt til en række mere specifikke negative opfattelser af

homoseksualitet, herunder om homoseksualitet anses som en religiøs synd, som unaturligt

og som en sygdom. Nedenfor gennemgås nydanskernes svarfordeling på alle tre udsagn:

Figur 3.2.4.

Homoseksualitet er en religiøs synd

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig

eller uenig

Delvis enig

Helt enig

Ved ikke

Samlet set er 39% af nydanskerne helt eller delvist enige i at homoseksualitet er en religiøs

synd. Som beskrevet nedenfor har både respondenternes grad af religiøsitet og deres

religiøse baggrund betydning for deres holdning til dette spørgsmål. Overordnet set er de

mest religiøse nydanskere mere tilbøjelige til at mene, at homoseksualitet kan betragtes som

en religiøs synd. Samtidig viser analyserne, at også nydanskere med muslimsk baggrund –

uanset deres grad af religiøsitet – er signifikant mere tilbøjelige til at betragte

homoseksualitet som en religiøs synd.

Figur 3.2.5.

Homoseksualitet er unaturligt

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig

eller uenig

Delvis enig

Helt enig

Ved ikke

Som vist i figur 3.2.5. mener en stor andel af nydanskerne, at homoseksualitet er unaturligt. I

alt 43% erklærer sig således helt eller delvist enige i udsagnet.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Når det gælder udsagnet ”homoseksualitet er en sygdom”, så svarer i alt 22% af

nydanskerne, at de er enten helt eller delvist enige i udsagnet, som vist i figur 3.2.6.:

Figur 3.2.6.

Homoseksualitet er en sygdom

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig Delvis enig

eller uenig

Helt enig

Ved ikke

Der findes ikke data, som muliggør en direkte sammenligning mellem nydanskernes svar på

disse specifikke udsagn og den øvrige danske befolkning. En nærmere analyse af

nydanskernes svar gives i afsnit 3.4.

Nydanskeres holdning til håndtering af homoseksualitet i relation til familie og venner

Holdningssurveyen indeholder to udsagn, som specifikt adresserer nydanskernes holdning til,

hvordan homoseksualitet bør håndteres i forhold til familie og venner. Som vist i figur 3.2.7.

er et mindretal på 19% af nydanskerne helt eller delvist enige i udsagnet ”Homoseksuelle bør

holde deres seksualitet skjult af hensyn til familien”:

Figur 3.2.7.

Homoseksuelle bør holde deres seksualitet skjult af hensyn ^l

familien

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig Delvis enig

eller uenig

Helt enig

Ved ikke

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Et lidt større mindretal ville føle sig mere eller mindre forpligtede til at ”hjælpe” en ven med

ikke at udleve sin homoseksualitet:

Figur 3.2.8.

Hvis en af mine venner var homoseksuel, så ville jeg føle mig

forpligtet ^l at hjælpe min ven med ikke at udleve sin

seksualitet

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig Delvis enig

eller uenig

Helt enig

Ved ikke

Som figur 3.2.8 viser, er 25% af nydanskerne helt eller delvist enige i udsagnet ”Hvis en af

mine venner var homoseksuel, så ville jeg føle mig forpligtet til at hjælpe min ven med ikke at

udleve sin seksualitet”.

Nydanskeres holdning til at have en homoseksuel som nabo

Et stort flertal af nydanskerne vil være trygge ved at have en homoseksuel som nabo. 62% af

nydanskerne svarer, at de vil være ”meget trygge” (10), mens 5% svarer ”Meget utrygge” (0):

Figur 3.2.9.

Hvor tryg ville du være ved at have en homoseksuel som nabo?

(På en skala fra 0-‐10, hvor 10 er meget tryg og 0 er meget utryg)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0 -‐

Meget

utryg

10 -‐

Meget

tryg

Spørgsmålet ”Hvor tryg ville du være ved at have en homoseksuel som nabo?” er identisk

med det spørgsmål, der blev stillet til befolkningerne i alle 27 EU lande i en Eurobarometer

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

undersøgelse fra 2008. Her var den gennemsnitlige score for den danske befolkning 9,3 og

den samlede gennemsnitsscore for befolkningerne i EU 7,9.

Til sammenligning er den gennemsnitlige score for de nydanske respondenter i denne

undersøgelse 8,0. De nydanske respondenter ligger således på niveau med gennemsnittet for

befolkningerne i EU (i 2008), og de er ikke langt fra den øvrige danske befolkning, når det

gælder tryghed ved at have en homoseksuel som nabo. Selvom et relativt stort mindretal

blandt nydanskerne mener, at homoseksualitet er unaturligt (43%), at homoseksualitet er en

religiøs synd (39%), og at sex mellem to personer af samme køn bør forbydes (24%), så vil

kun de færreste nydanskere altså være utrygge ved at have en homoseksuel som nabo.

3.3 Nydanskeres holdninger til transkønnethed

Holdningssurveyen rummer 3 udsagn, som belyser nydanskeres holdninger til

transkønnethed og transpersoner. Da de færreste nydanskere (og andre danskere) har

personligt kendskab til transpersoner, og da de færreste kan forventes at kende til

betydningen af begreber som fx ”transkønnet”, ”transvestit” og ”transperson” er det ikke

nemt at afdække nydanskernes holdninger på dette område.

De 3 udsagn, som er udvalgt til at belyse området, fokuserer derfor dels på nydanskernes

holdninger til

synlige

udtryk for transkønnethed gennem påklædning (transvestisme) og til

den konkrete handling, som er forbundet med at gennemgå en kønsskifteoperation.

Nydanskeres holdning til transvestisme

Figur 3.3.1. viser nydanskernes svar på de følgende to udsagn vedrørende transvestisme:

”Hvis en mand føler sig som en kvinde, bør han have lov til at gå i kvindetøj”

”Hvis en kvinde føler sig som en mand, bør hun have lov til at gå i mandetøj”.

Figur 3.3.1.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig Delvis

uenig

Hverken Delvis enig Helt enig Ved ikke

enig eller

uenig

Mænd, der føler

sig som kvinder,

bør have lov sl at

gå i kvindetøj

Kvinder, der føler

sig som mænd,

bør have lov sl at

gå i mandetøj

Europakommissionen (2008), s. 57, samt QA63

Ifølge Europakommissionens undersøgelse fra 2012 har blot 7% af danskerne venner eller bekendte som er

transpersoner. Og som den herværende survey viser, er dette blot tilfældet for 2% af nydanskerne (se figur 3.1.1).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som det fremgår, er et flertal af nydanskere helt eller delvist enige i, at mænd skal have lov til

at gå i ”kvindetøj” – og at kvinder skal have lov til at gå i ”mandetøj”. Ligeledes viser

svarfordelingen, at der ikke er stor forskel på holdningen til kvinders og mænds muligheder

for dette.

24% er helt eller delvist uenige i, at mænd skal have lov til at gå i kvindetøj, mens 22% er helt

eller delvist uenige i, at kvinder skal have lov til at gå i mandetøj.

Nydanskeres holdning til kønsskifteoperationer

Et lille flertal af nydanskerne er helt eller delvist enige i, at det skal være muligt at få en

kønsskifteoperation, mens et mindretal på i alt 29% er helt eller delvist uenige:

Figur 3.3.2.

Mænd, der føler sig som kvinder, og kvinder, der føler sig som

mænd, skal have lov ^l at få foretaget en kønsskibeopera^on

50%

40%

30%

20%

10%

Helt uenig

Delvis uenig Hverken enig Delvis enig

eller uenig

Helt enig

Ved ikke

Der findes ikke eksisterende undersøgelser, som giver grundlag for at sammenligne

nydanskernes holdninger til kønsskifteoperationer og transvestisme med holdningerne i den

bredere danske befolkning. Det vides derfor ikke, om nydanskernes holdninger til

transpersoner er anderledes end holdningerne i den øvrige danske befolkning.

Til gengæld er det muligt at foretage en analyse af de baggrundsfaktorer, som har betydning

for nydanskernes svar – herunder på de spørgsmål som omhandler transkønnethed og

transpersoner.

I det følgende afsnit redegøres der nærmere for de baggrundsfaktorer, som i særlig grad kan

siges at have betydning for nydanskernes holdninger til LGBT.

Også når det gælder transpersoners levevilkår i Danmark mere generelt, må det konstateres, at der savnes

mere forskning på området.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

3.4 Hvilke faktorer har betydning for nydanskeres holdninger til LGBT?

I holdningssurveyen har de nydanske respondenter angivet følgende baggrundsoplysninger:

•

deres grad af religiøsitet (målt på 3 spørgsmål, se nedenfor)

deres religiøse baggrund (muslimsk, katolsk, ikke-‐religiøs osv.)

hvorvidt de har venner eller bekendte som er LGBT-‐personer

hvorvidt der er LGBT-‐personer i deres egen familie

hvorvidt de er i arbejde, under uddannelse eller ingen af delene

hvorvidt de er 1. eller 2. generationsindvandrere

For at afdække sammenhængen mellem nydanskernes holdninger og de ovenstående

baggrundsfaktorer er der gennemført regressionsanalyser og statistiske tests, hvor alle seks

baggrundsfaktorer indgår. Bilag 4 rummer en samlet oversigt over de variable, som viste sig

at være signifikante i forhold til de enkelte holdningsspørgsmål.

Betydning af religiøsitet og religiøs baggrund

Analyserne viser først og fremmest en stærk, konsistent og statistisk signifikant

sammenhæng mellem nydanskernes grad af religiøsitet og deres holdninger til LGBT.

En høj grad af religiøsitet øger således markant sandsynligheden for at mene noget negativt

om LGBT-‐personer. Sammenhængen er statistisk signifikant for alle holdningsspørgsmålene i

surveyen ved et signifikansniveau på 99% (p-‐værdi: 0,000).

Nydanskernes grad af religiøsitet er blevet målt på en skala fra 0-‐3 baseret på, om de har

svaret ja eller nej til de følgende tre spørgsmål:

”Det er nødvendigt at tro på Gud for at være

moralsk”; ”Religion er meget vigtigt i mit liv”

”Jeg beder mindst én gang om dagen”.

De respondenter, der har svaret nej til alle tre spørgsmål har fået scoren 0, og betegnes i

denne rapport ”de mindst religiøse nydanskere”. Omvendt har de respondenter, der har

svaret ja til alle tre spørgsmål, fået scoren 3, og de benævnes ”de mest religiøse nydanskere”.

Når svarene fra de mest religiøse nydanskere sammenlignes med de øvrige nydanskere viser

tallene tydeligt, at de negative holdninger til LGBT er klart mest udbredt blandt de mest

religiøse nydanskere. Denne gruppe udgør 27% af alle de nydanske respondenter.

En oversigt over regressionsanalyserne af de 12 holdningsspørgsmål findes i Bilag 4. Kontrolvariablene er

undersøgt samlet for alle 12 holdningsspørgsmål. Analyseudvalget er holdt konsistent i den enkelte analyse.

Religiøsitetsskalaen er identisk med den skala som anvendes i Pew Researchs globale studie af holdninger til

LGBT i 39 forskellige lande fra 2013. Hermed kan der sammenlignes med resultaterne fra Pew Research studiet.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Figur 3.4.1. opsummerer

nydanskernes holdningerne fordelt på deres grad af religiøsitet:

Figur 3.4.1: Nydanskeres holdninger til LGBT fordelt på grad af religiøsitet

Andel nydanskere som er enige fordelt på

deres grad af religiøsitet (0-‐3)

Holdningsudsagn

Samfundet bør ikke acceptere homoseksualitet

Støtter et forbud mod sex mellem to personer af

samme køn

Er imod, at kvinder har sex med kvinder

Er imod, at mænd har sex med mænd

Er enig i, at homoseksualitet er en religiøs synd

Er enig i, at homoseksualitet er unaturligt

Er enig i, at homoseksualitet er en sygdom

Er enig i, at homoseksuelle bør skjule deres

seksualitet af hensyn til familien

Vil føle sig forpligtet til at hjælpe en ven med

ikke at udleve sin homoseksualitet

Vil være utryg ved at have en homoseksuel som

nabo (niveau 0-‐4)

Er imod, at mænd skal have lov til at gå i

kvindetøj, hvis de har lyst til det

Er imod, at kvinder skal have lov til at gå i

mandetøj, hvis de har lyst til det

Er imod mænd og kvinders mulighed for at få

foretaget kønsskifteoperationer

14%

24%

10%

13%

10%

11%

13%

10%

14%

33%

28%

13%

10%

23%

21%

16%

20%

25%

32%

29%

31%

53%

54%

29%

25%

27%

14%

27%

25%

36%

41%

47%

51%

52%

63%

67%

36%

31%

45%

22%

43%

41%

52%

Når der ses på betydningen af respondenternes

religiøse baggrund

så viser analyserne, at en

større andel af nydanskere med muslimsk baggrund har negative holdninger til LGBT-‐

personer sammenlignet med de øvrige nydanskere. Samtidig er nydanskere med muslimsk

baggrund overrepræsenterede blandt nydanskere med en høj grad af religiøsitet. 38% af de

muslimske respondenter tilhører således gruppen af de mest religiøse nydanskere

(religionsgrad = 3), mens det blot gælder for 13% af de øvrige nydanske respondenter.

Svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig” er slået sammen til ”enig i” eller ”støtter” i de opsummerende

holdningsbeskrivelser. Ligeledes er udsagnene ”helt uenig” og ”delvist uenig” slået sammen til ”imod”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Regressionsanalyserne viser imidlertid, at graden af religiøsitet har større betydning for

variationen i holdningerne, end hvorvidt respondenterne har muslimsk baggrund eller ej. Den

muslimske baggrund viser sig ganske vist at være statistisk signifikant i alle holdnings-‐

spørgsmålene – men kun så længe svarene analyseres

alene

i forhold til denne

baggrundsfaktor. Når også graden af religiøsitet tilføjes analysen ophører muslimsk baggrund

for de fleste spørgsmåls vedkommende med at være statistisk signifikant. Det skal dog

samtidig nævnes, at der ses en høj grad af korrelation mellem de to variable, hvilket betyder

at det kan være svært at adskille deres betydning.

Undtagelserne er udsagnene ”Homoseksualitet er en religiøs synd” og ”Homoseksuelle bør

holde deres seksualitet skjult af hensyn til familien”. Her gælder det, at

både

grad af

religiøsitet og muslimsk baggrund er statistisk signifikante ved et signifikansniveau på 99% –

også når de øvrige baggrundsfaktorer inddrages i analysen. I forhold til disse udsagn har det

at være muslim altså en selvstændig forklaringskraft. Mens et flertal på 61% af de ikke-‐

muslimske nydanskere erklærer sig helt eller delvist uenige i udsagnet ”homoseksualitet er

en religiøs synd”, så gælder dette blot hver tredje nydanske muslim (32%).

Den stærke sammenhæng mellem nydanskernes grad af religiøsitet og deres holdninger til

LGBT-‐personer bekræfter en global tendens. Med udgangspunkt i den samme

religiøsitetsskala viser Pew Researchs globale studie fra 2013, at der overordnet set er en

stærk sammenhæng mellem en befolknings grad af religiøsitet og dens holdninger til

homoseksualitet. Samme mønster tegner sig internt i lande, hvor forskellige dele af

befolkningen har meget forskellige grader af religiøsitet. Eksempelvis mener 61% af de

sekulære jøder i Israel, at samfundet bør acceptere homoseksualitet, mens det samme

gælder for blot 26% af de mere religiøse jøder og for blot 2% af de israelske muslimer.

Den stærke sammenhæng mellem religiøsitet og holdninger til homoseksualitet bekræftes

endvidere af en større europæisk undersøgelse, som også peger på et betydeligt overlap

mellem grad af religiøsitet og muslimsk baggrund. Sammenlignet med kristne i Tyskland,

Frankrig, Holland, Belgien, Østrig og Sverige er en langt større andel af muslimer således både

mere religiøse og mere fjendtligt indstillede over for ”outgroups”, herunder homoseksuelle.

At det er en udbredt holdning blandt muslimer i vesteuropæiske lande, at ”homoseksuelle

handlinger” er moralsk forkerte, bekræftes af en undersøgelse gennemført af Gallup og

Coexist Foundation i 2009. Samtidig viser undersøgelsen, at der er stor forskel på

holdningens udbredelse blandt muslimer i forskellige europæiske lande. I Storbritannien

svarede 0% af de adspurgte muslimer, at homoseksuelle handlinger i deres øjne er moralsk

acceptable, mens det samme gjaldt for 19% af de adspurgte muslimer i Frankrig og 35% af de

adspurgte muslimer i Tyskland.

Se bilag 4: En spearman-‐test af korrelationen mellem de to variable viser en koefficient på 0,43.

Pew Research (2013).

Koopmans (2015). Undersøgelsen er baseret på CATI-‐interviews med 9.000 respondenter. De muslimske

respondenter i undersøgelsen er 1. og 2.generationsindvandrere med oprindelse i Tyrkiet og Marokko.

Gallup & Coexist Foundation (2009).

Resultatet for Storbrittanien var baseret på telefoninterview med 504

muslimer over 18 år. Ingen af disse svarede, at homoseksualitet er moralsk acceptabelt.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

I denne undersøgelse er de muslimske nydanskere ikke stillet nøjagtigt samme spørgsmål,

som i Gallup undersøgelsen. Imidlertid kan det til sammenligning fremhæves, at 30% af de

nydanske muslimer i denne undersøgelse er enige i, at det er ”helt i orden, at to kvinder har

sex med hinanden, hvis de har lyst til det”, mens 31% er enige i det tilsvarende udsagn

angående to mænd. Andelen af nydanske muslimer som mener, at homoseksuelle handlinger

er ”moralsk acceptable” må herudfra antages at ligge tættere på niveauet blandt muslimer i

Tyskland end blandt muslimer i Frankrig og Storbritannien (i 2009).

Samlet set viser analyserne, at negative holdninger til LGBT – også i Danmark – er særligt

udbredt blandt de mest religiøse indvandrere og efterkommere. Samtidig er nydanskere med

muslimsk baggrund overrepræsenteret i denne gruppe.

Betydning af personligt kendskab til LGBT-‐personer

Foruden betydningen af religiøsitet viser regressionsanalyserne også en stærk sammenhæng

mellem det at have venner eller bekendte som er LGBT-‐personer og at have positive

holdninger til LGBT. Denne sammenhæng viser sig – med en enkelt undtagelse – at være

statistisk signifikant i forhold til

alle

holdningsspørgsmålene ved et signifikansniveau på 99%.

Undtagelsen udgøres af udsagnet ”Homoseksualitet er en religiøs synd”, hvor det ikke har

betydning for svarfordelingen, om respondenterne har LGBT-‐venner eller bekendte. Selv

blandt de muslimer, som ikke er særligt religiøse og som har homoseksuelle venner og

bekendte, er der altså en betydelig andel, der opfatter homoseksualitet som en religiøs synd.

Dette kunne indikere, at der blandt muslimer i Danmark findes en dominerende fortolkning

af, hvordan islam ser på homoseksualitet, som går på tværs af de enkelte muslimers grad af

religiøsitet, personlige kendskab til LGBT-‐personer og holdninger til LGBT i øvrigt. Ifølge

denne fortolkning anses homoseksualitet for at være en religiøs synd i islam.

Selvom der for de øvrige spørgsmåls vedkommende ses en stærk sammenhæng mellem det

at have tolerante holdninger og at have venner eller bekendte som er LGBT, så er

årsagssammenhængen

usikker. Som beskrevet i afsnit 3.1. ses der nemlig ikke en tilsvarende

signifikant sammenhæng mellem at have en LGBT-‐person i sin egen familie og at have

positive holdninger til LGBT.

Hvis personligt kendskab i sig selv skulle være væsentligt medvirkende til at skabe mere

tolerante holdninger, så kunne det formodes, at også nydanskere med LGBT-‐personer i

familien ville have signifikant mere positive holdninger – men dette er altså ikke tilfældet.

Analysen indikerer dermed snarere den omvendte årsagssammenhæng: At det er de

tolerante holdninger, som øger sandsynligheden for at have LGBT-‐venner og bekendte.

Der kan således være tale om, at nydanskere

aktivt vælger eller fravælger

at have LGBT-‐

venner – alt efter om deres holdninger til LGBT er positive eller negative. En sådan

fortolkning understøttes af Koopmans’ undersøgelse fra 2015 som viser, at en stor andel af

muslimer med tyrkisk og marokkansk baggrund i Europa ”ikke ønsker at have homoseksuelle

venner”.

Koopmans (2015) – se også afsnit 3.1.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Ligeledes kan fortolkningen bidrage til at forklare, hvorfor der ikke ses en sammenhæng

mellem at have LGBT-‐personer i egen familie og at have tolerante holdninger til LGBT: Man

kan selv vælge sine venner, men man kan ikke selv vælge sine familiemedlemmer.

Endelig kan det tænkes, at hensynet til familiens ære spiller ind i denne sammenhæng. Som

beskrevet i afsnit 4.3 oplever 48% af de nydanske LGBT-‐personer, at hensynet til familiens

ære betyder ”meget” eller ”virkelig meget” for deres families syn på deres seksuelle

orientering/kønsidentitet. Flere af de nydanske LGBT-‐personer, som er ”sprunget ud” har

oplevet stærkt negative reaktioner fra familiemedlemmers side, fordi de har ”kastet skam

over familien” ved at være åbne. Dette indikerer, at nogle nydanskere har særligt svært ved

at acceptere LGBT-‐personer, når de er en del af deres

egen

familie.

Er der forskel på holdningerne blandt indvandrere og efterkommere?

Når der ses nærmere på henholdsvis 1. og 2. generations nydanskere, så viser analyserne, at

de to generationers holdninger til LGBT på de fleste spørgsmål ligger meget tæt på hinanden.

Når der tages højde for alle baggrundsvariablene i analysen er forskellen mellem

holdningerne i de to generationer således ikke statistisk signifikante. Figur 3.4.2. viser

udbredelsen af negative holdninger i de to generationer opsummeret

Figur 3.4.2 Negative holdninger blandt 1.g og 2.g

Samfundet bør ikke acceptere homoseksualitet

Sex ml. to personer af samme køn bør forbydes

Helt i orden, at kvinder har sex med kvinder

Helt i orden, at mænd har sex med mænd

Homoseksualitet er en religiøs synd

Homoseksualitet er unaturligt

Homoseksualitet er en sygdom

Homoseksuelle bør skjule deres seksualitet

Forpligtelse til at hjælpe ven med ikke at udleve…

Mænd skal have lov til at gå i kvindetøj

Kvinder skal have lov til at gå i mandetøj

Kønsskifteoperationer skal være mulige

INDVANDRERE

EFTERKOMMERE

20% enige

24% enige

24% uenige

25% uenige

37% enige

42% enige

22% enige

19% enige

26% enige

24% uenige

21% uenige

27% uenige

21% enige

27% enige

23% uenige

25% uenige

51% enige

46% enige

16% enige

24% enige

23% uenige

36% uenige

Som det ses af figur 3.4.2. ligger holdningerne i de to generationer overordnet på niveau,

mens der dog på enkelte udsagn ses en mindre holdningsforskel på mere end nogle få

procentpoint. En lidt større andel af efterkommerne er således modstandere af

kønsskifteoperationer. Omvendt er en større andel af indvandrerne tilbøjelige til at mene at

Svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig” er slået sammen til ”enige” i de opsummerende

holdningsbeskrivelser. Ligeledes er udsagnene ”helt uenig” og ”delvist uenig” slået sammen til ”uenige”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

”homoseksualitet er en sygdom”. Kun når det gælder udsagnet ”homoseksualitet er en

religiøs synd” ses der en signifikant forskel, idet 51% af efterkommerne er helt eller delvist

enige i dette, sammenlignet med 37% af indvandrerne. Imidlertid ophører denne forskel med

at være statistisk signifikant, når de øvrige baggrundsfaktorer tilføjes analysen.

Når det gælder grad af religiøsitet ligger de to generationer også relativt tæt på hinanden. På

surveyens religiøsitetsskala fra 0-‐3 ligger indvandrerne gennemsnitligt på 1,45, mens

efterkommerne er en anelse mere religiøse og lander på 1,55 i gennemsnit. Surveyens

resultater ligger dermed i forlængelse af den mere overordnede tendens, som er beskrevet i

den hidtil største undersøgelse af nydanskeres værdier og normer fra 2007. Denne

undersøgelse viste, at

”forskellen mellem indvandrer-‐ og efterkommergruppernes værdier på

mange områder ikke er stor”

”resultaterne afliver dermed forestillingen om, at mange af

integrationsproblemerne vil løse sig selv med næste generation”.

Specifikt i forhold til homoseksualitet viste undersøgelsen fra 2007, at indvandrere og

efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan er langt mindre positivt indstillede over for

homoseksualitet end den øvrige danske befolkning, men også at efterkommerne fra de to

lande er mindre negativt indstillede end 1. generationsindvandrerne. Også i denne

undersøgelse ses der generationsvariationer fra oprindelsesland til oprindelsesland. Blandt

nogle grupper af nydanskere sker der således en bevægelse i mere tolerant retning fra 1. til

2. generation, mens der for andre grupper sker en bevægelse i den modsatte retning. Billedet

er derfor komplekst og sammensat, men samlet set er andelen af nydanskere som har

negative holdninger til LGBT relativt stabil på tværs af de to generationer.

Betydning af beskæftigelse og uddannelse

I surveyen har de nydanske respondenter angivet deres beskæftigelsesstatus ud fra, om de er

i arbejde, under uddannelse eller ingen af delene. For de fleste af holdningsspørgsmålenes

vedkommende viser analysen, at respondenternes beskæftigelsesstatus ikke har statistisk

signifikant betydning for svarfordelingen. Dog gælder det, at de nydanskere, som hverken er i

arbejde eller uddannelse, har signifikant større sandsynlighed for at erklære sig enige i, at

homoseksualitet er en sygdom og at homoseksuelle bør skjule deres seksualitet for familie.

Samtidig har de nydanskere som er under uddannelse større sandsynlighed for at være enige

i, at ”det er helt i orden at kvinder har sex med kvinder” og ”at mænd har sex med mænd”.

I forhold til de øvrige spørgsmål i surveyen har nydanskernes beskæftigelses-‐ og

uddannelsesstatus imidlertid ikke signifikant betydning.

På det overordnede spørgsmål

omkring samfundets accept af homoseksualitet svarer 77% af de nydanskere, som er under

uddannelse, at homoseksualitet bør accepteres af samfundet. Til sammenligning gælder

dette for 73% af de nydanskere som er i arbejde og for 63% af de nydanskere som hverken er

i uddannelse eller i arbejde. Selvom der altså kan spores forskelle i svarfordelingen fordelt på

nydanskernes beskæftigelsesstatus, så er forskellene i de fleste tilfælde ikke statistisk

signifikante. Samlet set er der således ikke en stærk eller gennemgående sammenhæng

mellem nydanskernes beskæftigelsesstatus og deres holdninger til LGBT.

Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2007)

Se bilag 4.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

3.5 Delkonklusion: Holdninger til LGBT blandt nydanskere

Holdningsundersøgelsens resultater viser overordnet, at:

Flertallet af nydanskere har positive/tolerante holdninger til LGBT og nydanskernes

holdninger ligger gennemsnitligt tættere på holdningerne blandt majoritets-‐

befolkningen i Danmark (og i andre europæiske lande) end blandt befolkningerne i

nydanskernes oprindelseslande. Et flertal på 73% af nydanskerne mener eksempelvis,

at samfundet bør acceptere homoseksualitet og kun de færreste nydanskere vil være

utrygge ved at have en homoseksuel som nabo.

•

Et betydeligt mindretal blandt nydanskerne har dog stærkt negative holdninger over

for LGBT-‐personer. For eksempel støtter 24% af nydanskerne helt eller delvist et

forbud mod sex mellem to personer af samme køn. Kun 3% af den øvrige danske

befolkning deler denne holdning.

•

43% af nydanskerne opfatter homoseksualitet som unaturligt; 39% mener, at

homoseksualitet er en religiøs synd, mens 22% opfatter homoseksualitet som en

sygdom. Desuden mener 19%, at homoseksuelle bør holde deres seksualitet skjult for

familien, mens 25% angiver, at de vil føle sig forpligtede til at ”hjælpe” en

homoseksuel ven med ikke at udleve sin seksualitet.

•

Nydanskernes holdninger til transkønnethed er målt på baggrund af deres holdninger

til transvestisme og kønsskifteoperationer. Her viser undersøgelsen, at et flertal af

nydanskere er helt eller delvist enige i, at mænd skal have lov til at gå i ”kvindetøj” –

og at kvinder skal have lov til at gå i ”mandetøj”. Et mindretal på 24% er

modstandere af, at mænd skal have lov til at gå i kvindetøj, mens 22% er

modstandere af, at kvinder skal have lov til at gå i mandetøj. Endelig er et mindretal

på 29% modstandere af at tillade kønsskifteoperationer.

•

Det personlige kendskab til LGBT-‐personer er langt mindre udbredt blandt

nydanskere end blandt den øvrige danske befolkning. Et flertal på 74% af

nydanskerne angiver, at de hverken har venner eller bekendte som er LGBT-‐

personer. Til sammenligning gælder dette 35% af den samlede danske befolkning.

Analyserne giver dog ikke grundlag for at konkludere, at personligt kendskab til LGBT-‐

personer i sig selv bidrager væsentligt til mere positive holdninger. Årsags-‐

sammenhængen er snarere, at nydanskernes holdninger til LGBT har betydning for,

om de vælger eller fravælger at have venner og bekendte, som er LGBT-‐personer.

•

Nydanskernes grad af religiøsitet er den baggrundsfaktor, som har størst betydning

for deres holdninger til LGBT. En høj grad af religiøsitet øger signifikant sandsynlig-‐

•

Den samlede danske befolknings holdning til dette spørgsmål fremgår af CEPOS (2009).

De opsummerede procenter angiver andelen, som har erklæret sig ”helt eller delvist enige” i de nævnte udsagn.

Ibid.

Ifølge den seneste Eurobarometerundersøgelse. Europakomissionen (2012).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

heden for at mene noget negativt, og blandt de mest religiøse nydanskere

negative holdninger til LGBT således udbredte. Fx mener 67% af de mest religiøse

nydanskere, at homoseksualitet er unaturligt; 47% støtter et forbud mod sex mellem

to personer af samme køn og 36% er enige i, at homoseksualitet er en sygdom.

•

Når det gælder betydningen af religiøs baggrund så viser det sig, at nydanskere med

muslimsk baggrund har signifikant højere sandsynlighed for at mene noget negativt

om LGBT end nydanskere med ikke-‐muslimsk baggrund. Dette forhold gælder dog

kun så længe, der ikke er taget højde for respondenternes grad af religiøsitet. Når

denne baggrundsfaktor tilføjes analysen er muslimsk baggrund som oftest ikke

længere statistisk signifikant. Der ses imidlertid en betydelig samvariation mellem de

to variable, hvorfor det kan være svært at adskille deres betydning (se bilag 4).

•

Svarfordelingerne på udsagnene ”homoseksualitet er en religiøs synd” og ”hvis en af

mine venner var homoseksuel, så ville jeg føle mig forpligtet til at hjælpe min ven

med ikke at udleve sin seksualitet” udgør en undtagelse fra det generelle billede. Her

har både muslimsk baggrund og en høj grad af religiøsitet signifikant betydning. Selv

de muslimer, som ikke er særligt religiøse og som har LGBT-‐venner, er således mere

tilbøjelige end andre nydanskere til at betragte homoseksualitet som en religiøs synd

og til at mene, at LGBT-‐personer bør skjule deres seksualitet.

•

Overordnet set kan der ikke spores en statistisk signifikant forskel mellem

holdningerne hos henholdsvis indvandrere og efterkommere. Kun når det gælder

udsagnet ”homoseksualitet er en religiøs synd” ses der en statistisk signifikant

forskel, idet en væsentlig højere andel af efterkommerne er enige i dette. Imidlertid

ophører også denne forskel med at være statistisk signifikant, når andre

baggrundsfaktorer tilføjes analysen. På trods af variationer fra oprindelsesland til

oprindelsesland, må det således konkluderes, at andelen af nydanskere som har

negative holdninger til LGBT er relativt stabil på tværs af de to generationer.

•

Samlet set er der hverken en stærk eller entydig sammenhæng mellem nydanskernes

beskæftigelses-‐ og uddannelsesstatus og deres holdninger til LGBT. Dog gælder det,

at de respondenter, som hverken er i arbejde eller uddannelse, har signifikant større

sandsynlighed for at erklære sig enige i, at homoseksualitet er en sygdom og at

homoseksuelle bør skjule deres seksualitet for familie. Samtidig har de nydanskere

som

under uddannelse signifikant større sandsynlighed for at være enige, i at ”det

er helt i orden at kvinder har sex med kvinder” og ”at mænd har sex med mænd”.

I forhold til de øvrige spørgsmål i surveyen har nydanskernes beskæftigelses-‐ og

uddannelsesstatus imidlertid ikke signifikant betydning.

Resultaterne af holdningsundersøgelsen bidrager først og fremmest til en dybere forståelse

af det billede af de nydanske LGBT-‐personers levevilkår, der tegnes i de følgende kapitler.

Heri fremgår det fx, at den psykiske trivsel er dårligere blandt de nydanske LGBT-‐personer,

Se begrebsdefinitionen af ”de mest religiøse nydanskere” i afsnit 3.4.

De opsummerede procenter angiver andelen, som har erklæret sig ”helt eller delvist enige” i de nævnte udsagn.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

som kommer fra religiøst praktiserende muslimske familier. Denne gruppes mistrivsel kan i

høj grad formodes at hænge sammen med udbredelsen af negative holdninger til LGBT netop

blandt de mest religiøse nydanskere – som overvejende har muslimsk baggrund.

De nydanske LGBT-‐personer, som kommer fra religiøst praktiserende muslimske familier, har

eksempelvis haft særligt svært ved at forene deres religiøse baggrund med deres seksuelle

orientering (kapitel 4); de har i højere grad end andre LGBT-‐personer oplevet negative

reaktioner fra deres familie og omgangskreds (kapitel 6); og de er overrepræsenteret blandt

de nydanske LGBT-‐personer, som har overvejet at begå selvmord inden for det seneste år

(kapitel 8).

Holdningsundersøgelsens resultater giver derfor anledning til at reflektere over

sammenhængen mellem holdninger, handlinger og psykisk mistrivsel. Som beskrevet i

indledningen til dette kapitel kan fordomme og negative holdninger føre til social

stigmatisering og have negative effekter på LGBT-‐personers psykiske sundhedstilstand – ikke

mindst i de tilfælde, hvor stigmatiseringen udøves af LGBT-‐personens egen familie. Dette

forhold er blandt andet dokumenteret i et amerikansk studie fra 2009, som viser at yngre

homoseksuelle og biseksuelle, der i høj grad oplever at blive afvist af deres familie, har mere

end 8 gange større risiko for at forsøge selvmord og knap 6 gange større risiko for at udvikle

depression.

Denne undersøgelses resultater peger i samme retning – og forholdet understreger, at

negative holdninger til LGBT blandt nydanskere kan være stærkt medvirkende til at skabe

dårlige levevilkår og psykisk mistrivsel blandt nydanske LGBT-‐personer.

I forhold til spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at nedbringe omfanget af negative

holdninger til LGBT, giver analyserne ikke nogle nemme svar.

For det første kan det ikke uden videre antages, at omfanget af negative holdninger vil falde

”automatisk” fra generation til generation. Udbredelsen af negative holdninger er således

ikke mindre blandt efterkommere end blandt indvandrere. Samtidig har nydanskernes

beskæftigelsesstatus heller ikke signifikant betydning for hovedparten af nydanskernes

holdninger til LGBT. Det kan derfor heller ikke uden videre antages, at en succesfuld

beskæftigelsesindsats rettet mod at få flere nydanskere i arbejde eller i uddannelse vil give

markante positive effekter i forhold til at skabe mere tolerante holdninger over for LGBT.

I stedet peger resultaterne på, at større tolerance over for LGBT-‐personer vil kræve en

gradvis holdningsændring blandt de mest religiøse nydanskere – herunder i særlig grad

blandt religiøse muslimer.

Ryan et. al. (2009). Sammenlignet med yngre homoseksuelle og biseksuelle, der ikke oplever at blive afvist af

deres familie.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 4

FAMILIEBAGGRUNDE, ERKENDELSESPROCESSER OG IDENTITET

Det er et velkendt og veldokumenteret fænomen, at det for LGBT-‐personer kan være en lang

og svær proces at erkende deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Erkendelsesprocessen kan tage mange år og det er almindeligt forekommende, at LGBT-‐

personer undervejs oplever skyldfølelse, dårlig samvittighed og ensomhed.

Samtidig peger eksisterende undersøgelser på, at denne proces kan være særligt svær for

minoritetsetniske LGBT-‐personer på grund af de kulturelle og religiøse normer omkring

seksualitet og kønsroller, som findes i deres familier og minoritetsetniske netværk.

Dette kapitel belyser, hvordan nydanske LGBT-‐personers familiemæssige, religiøse og

kulturelle baggrund har påvirket den erkendelsesproces, som de har været igennem.

Herudover gennemgås internettets betydning for erkendelsesprocessen og afslutningsvis

beskrives det, hvordan de nydanske LGBT-‐personer identificerer sig selv i relation til deres

seksuelle orientering og kønsidentitet.

Kapitlet er dels baseret på data fra de 50 kvalitative interview, der er gennemført med

nydanske LGBT-‐personer, og dels på kvantitative data fra den LGBT-‐survey, der er

gennemført blandt mere end 3.300 LGBT-‐personer i Danmark. Surveyens resultater giver

således mulighed for at sammenligne de nydanske LGBT-‐personers svar med kontrolgruppen

af øvrige LGBT-‐personer i Danmark.

4.1 Familiebaggrunde

De nydanske LGBT-‐personer som har deltaget i undersøgelsen kommer fra en lang række

forskellige oprindelseslande. Hovedparten kommer fra mellemøstlige og nordafrikanske

lande, men også informanter med oprindelse i sydamerikanske, afrikanske og asiatiske lande

er repræsenteret i datamaterialet.

De mange forskellige kulturbaggrunde skaber en stor diversitet, som kun øges når der ses

nærmere på en række yderligere faktorer. Nogle informanter kommer fx fra stærkt religiøse

familier, mens andre kommer fra mindre religiøse familier. Nogle er født og opvokset i

Danmark, mens andre er kommet hertil som børn eller unge. Nogle fortæller, at de er vokset

op i velfungerende hjem med kærlige relationer til de øvrige familiemedlemmer, mens andre

Se fx Als Research (2014), Yip (2004a, 2004b, 2010), Siraj (2006, 2011, 2012a, 2014), Narvesen (2010), Darj &

Nathorst-‐Böös (2011).

Se afsnit 1.5 og Bilag 3 for yderligere information om LGBT-‐surveyens metode og datagrundlag. De øvrige LGBT-‐

personer omfatter alle de LGBT-‐respondenter, som

ikke

har to forældre med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund. Dvs.

både etnisk danske LGBT-‐personer og LGBT-‐personer med vestlig minoritetsbaggrund (jf. Danmarks Statistiks

definition).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

er vokset op i stærkt dysfunktionelle hjem, hvor vold og sociale problemer har været en

integreret del af opvæksten. Nogle er vokset op med stærkt traditionelle og patriarkalske

værdier, mens andre er vokset op i mere liberale og moderne orienterede familier. Nogle har

et meget stort familienetværk i Danmark, mens andre har meget få eller slet ingen

familiemedlemmer her i landet.

På trods af denne store diversitet kan der fremhæves en række overordnede faktorer, der i

væsentlig højere grad kendetegner de familiebaggrunde og kønsrolleforventninger, som

nydanske LGBT-‐personer er vokset op med – set i forhold til andre LGBT-‐personer i Danmark.

4.2 Religionens betydning

Først og fremmest fremhæver en stor andel af de nydanske LGBT-‐respondenter, at religion

har betydning for, hvordan deres familie ser på deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet, som vist i figur 4.2.1:

Figur 4.2.1. Hvor meget betyder religion for, hvad din familie synes om din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Virkelig

meget

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Meget

Noget

Lidt

Ingensng Ved ikke

Mens kun et mindretal af de nydanske LGBT-‐personer (31%) angiver, at religion ”ingenting”

betyder for deres families syn på LGBT, så gælder dette for et klart flertal på 82% af de øvrige

danske LGBT-‐respondenter.

Samtidig viser figuren, at i alt 40% af de nydanske LGBT-‐personer oplever at komme fra

familier, hvor religion betyder ”meget” eller ”virkelig meget”, mens i alt 23% angiver, at

religion betyder ”noget” eller ”lidt”. De tilsvarende andele i kontrolgruppen af øvrige danske

LGBT-‐personer er i alt 3% og 10%.

Som beskrevet i kapitel 3 er negative holdninger til LGBT særligt udbredt blandt de mest

religiøse nydanskere. Figur 4.2.1. indikerer dermed også, at en større andel af de nydanske

LGBT-‐personer oplever at vokse op i familier, som har negative holdninger til LGBT.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

I de gennemførte interview fremhæver flere af de nydanske LGBT-‐personer netop religionens

betydning for deres familiemedlemmers kønsrolleopfattelser og for den tabuisering og

manglende forståelse af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, som de har oplevet i

deres barndom og ungdom. Typisk fortæller de, at de er vokset op i familier, hvor

heteroseksualitet betragtes som den eneste naturlige og religiøst accepterede form for

seksuelle orientering. Homoseksualitet og andre afvigelser fra normen anskues derfor som

værende forkerte, unaturlige og i modstrid med religionen.

En væsentlig andel af de nydanske LGBT-‐personer er således vokset op i et religiøst miljø,

som bærer præg af en stærk

heteronormativitet.

Najat

forklarer fx hendes families syn på

homoseksualitet således:

For det første ser de (homoseksualitet) som 100% miljø. Det er ikke arv. Vi er

muslimer, og Gud er ufejlbarlig, og Gud har skabt manden og kvinden, Adam og Eva,

og det er sådan vi naturligt kan få børn og få ført slægten videre. Så homoseksualitet

udfordrer jo også deres gudsforståelse. Det må være noget man har valgt, og hvis det

er noget ens barn har valgt, så har man jo fejlet som forældre. Altså det kan jo ikke

være Gud, der har fejlet.

Særligt det mindretal af informanterne, som har gået på muslimske friskoler, fremhæver at

deres opvækst og socialisering har båret præg af en sådan form for religiøst baseret

normativitet både i skolen og i hjemmet.

Dawood

fortæller fx:

Jeg gik på en muslimsk privatskole, og der var der så meget islam, så jeg vidste ikke,

hvad homoseksuel betød, og jeg vidste ikke hvad lesbisk betød. Så jeg betragtede det

bare som at okay, der er kun én vej: Drenge er til piger, og piger er til drenge… Så det

havde selvfølgelig en stor del at gøre med den undervisning vi fik. Der var også andre

ting, hvor jeg læste på nettet, at det er forbudt ifølge islam og så videre. Så det var

også en af de ting, hvor jeg tænkte: ‘Nej, jeg

kan

jo ikke være det. Jeg er muslim, jeg

kan jo ikke være det’.

Blandt de nydanske LGBT-‐personer, som er vokset op i religiøst praktiserende familier,

fremhæver flere samtidig, at de fra en meget tidlig alder har vidst, at det er forkert og syndigt

at være homoseksuel i forhold til religionen. Et eksempel er

Hulusi:

Jeg har altid vidst, at det var meget forkert og tabubelagt i vores kultur og i vores tro.

Så jeg begyndte, især der fra 6. til 9.klasse, omkring hver dag efter skole, gik jeg til

moskeen, og du ved. Jeg prøvede at lære om religion, og hvad man gør. Og jeg

prøvede at praktisere det bedst muligt, fordi jeg tænkte, at så kunne jeg få det ud af

hovedet agtigt.

Se begrebsdefinition af ”heteronormativitet” i Bilag 1.

Interview med Najat, 27 år

Interview med Dawood, 21 år

Interview med Hulusi, 20 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Mens nogle, ligesom

Hulusi,

i en periode har forsøgt at ”helbrede” sig selv ved at fordybe sig

mere i religionen eller ved at bede mere til Gud, så har andre omvendt taget afstand til

religionen eller forsøgt at fortolke religionen på en måde, som gør det muligt for dem både at

være muslim og homoseksuel.

For langt hovedparten af de mere religiøse nydanske LGBT-‐personer har det dog været en

meget stor udfordring at skulle forene en identitet som både muslim og homoseksuel. En af

dem er

Iqbal:

Det var i hvert fald hårdt for mig! Det var i hvert fald svært, at skulle erkende for mig

selv, at jeg er homoseksuel. Slaget var nok, at jeg netop vidste så meget om islam, at

det var så hårdt for mig. Jeg følte, at jeg stak min religion i ryggen, eller at jeg vendte

ryggen mod min religion, og jeg mistede mig selv i den periode. Jeg vidste, at jeg ikke

kunne være begge dele, og jeg måtte erkende, at enten giver jeg slip på det ene, eller

også giver jeg slip på det andet. Men altså: Det er jo to ting, der er en del af mig.

De nydanske LGBT-‐personer har reageret forskelligt, når det gælder håndteringen af deres

religiøse baggrund, men samtidig kan det konstateres, at langt hovedparten er endt med at

være mindre religiøst praktiserende end deres forældre.

Figur 4.2.2 sammenligner de nydanske LGBT-‐personers svar på spørgsmålene:

”I hvor høj

grad praktiserer dine forældre deres religion”

”I hvor høj grad er du selv religiøst

praktiserende?”:

Figur 4.2.2: Grad af religiøs praksis

Meget høj grad

Høj grad

Nogen grad

Mindre grad

Overhovedet ikke

P-‐værdi: 0,000

Nydanske forældre til LGBT

27%

26%

22%

16%

Nydanske LGBT

18%

24%

52%

Som beskrevet i kapitel 3 er det ikke en generel tendens blandt nydanskere, at graden af

religiøsitet falder fra generation til generation. Det er derfor interessant, at de nydanske

LGBT-‐personer er markant mindre religiøst praktiserende end deres forældre, hvilket

formentlig er forbundet med de nydanske LGBT-‐personers problemer med at forene religiøs

praksis med deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

En sådan antagelse bekræftes i flere af de gennemførte interview. Hovedparten af de

interviewede er således enige om, at homoseksualitet er forbudt inden for islam. Og flere af

de nydanske LGBT-‐personer fremhæver direkte, at de ikke ser sig i stand til at forene en

identitet som praktiserende muslim og LGBT-‐person. Her tre eksempler:

Interview med Iqbal, 28 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

FATIMA

Jeg har gået i koranskolen siden jeg var helt lille og jeg ved godt, at man får nogle

prøver i livet, men det her det var for meget. Altså det var så langt ude! Jeg var sådan

mere vred på Gud. Altså nu står jeg her, hver dag og læser din bog, som du har bedt

mennesket om at gøre, og så giver du mig til gengæld de her følelser, som jeg skal

deale med. Og hvis det her det skulle være min prøve, så var det en langt ude prøve…

Da jeg fik de her følelser, der tænkte jeg også bare, at det her, det kan ikke passe!

NOR

Ja, nu er jeg også homoseksuel, så jeg kan jo ikke sige, at jeg er muslim. Men jeg kan

heller ikke sige, at jeg ikke er.

Interviewer: Men kan man ikke være homoseksuel og muslim?

Nej, det kan man jo ikke.

NADIR

Jeg blev nødt til at komme ud af religionen. For jeg har bedt så meget til Gud, og jeg

har været nede på knæ så mange gange, grædt, alt muligt, bare for at få det til at

blive ændret, men der skete bare ikke noget. Så jeg blev rigtig skuffet over islam, så

derfor trak jeg mig ud af det… Jeg er bare mega skuffet over Gud.

For en stor del af de nydanske LGBT-‐personer gælder det, at deres families religiøse

baggrund har været med til at øge den splittelse, skyldfølelse, dårlige samvittighed og

ensomhed, som de har oplevet i forbindelse med at skulle erkende deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet. En høj grad af religiøsitet – og de normer omkring køn og

seksualitet, som i mange tilfælde er relateret hertil – har således væsentlig betydning for, at

nydanske LGBT-‐personer på flere områder oplever at have væsentligt dårligere levevilkår end

andre LGBT-‐personer i Danmark (se også kapitel 6-‐8).

Med til dette billede hører dog også, at der er en del af de nydanske LGBT-‐informanter, som

er vokset op i familier, hvor religion eller traditionelle religiøse kønsopfattelser

ikke

tillægges

den store betydning. Som vist i figur 4.2.1. (s. 42) svarer 31% af de nydanske LGBT-‐personer

at religion ”ingenting” betyder for deres families syn på deres seksuelle orientering/

kønsidentitet. Og denne gruppe nydanske LGBT-‐personer har typisk ikke oplevet, at deres

religiøse baggrund har udgjort et problem i forhold til deres erkendelsesproces.

Det er således en høj grad af religiøsitet i familien og ikke familiens religiøse baggrund som

sådan, der kan være med til at besværliggøre erkendelsesprocessen væsentligt.

Interview med Fatima, 28 år

Interview med Nor, 25 år

Interview med Nadir, 24 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

4.3 Betydningen af hensynet til familiens ære

Foruden religiøsitetens betydning fremhæver en meget stor del af de interviewede også

betydningen af hensynet til familiens ”ære”, ”navn”, ”ry” eller ”omdømme”. Hensynet til

familiens ære drejer sig om familiens forventninger til, at dens medlemmer lever op til de

normer for ærefuld opførsel, som findes i familien og i familiens omgangskreds.

En stor del af de nydanske LGBT-‐informanter fremhæver, at netop homoseksualitet bliver

betragtet som ekstremt skamfuldt – og dermed som noget, der i meget høj grad kan

medvirke til at ødelægge familiens ære, ry eller omdømme. Dermed oplever en stor del af de

nydanske LGBT-‐personer også, at hensynet til familiens ære udgør en meget væsentlig

barriere i forhold til at erkende og udleve sin seksuelle orientering/kønsidentitet.

At hensynet til familiens ære tillægges markant større betydning blandt de nydanske LGBT-‐

personer bekræftes i LGBT-‐surveyen. Som illustreret i figur 4.3.1. mener i alt 48% af de

nydanske LGBT-‐personer, at familiens ære betyder ”virkelig meget” eller ”meget”, mens

dette gælder for 4% af de øvrige LGBT-‐personer. Tilsvarende mener kun et mindretal af de

nydanske LGBT-‐personer (24%), at familiens ære ”ingenting” betyder, mens det samme

gælder for et flertal på 73% af de øvrige LGBT-‐personer. Forskellen mellem de to gruppers

svar på spørgsmålet er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99% (p-‐værdi: 0,000):

Figur 4.3.1: Hvor meget betyder din families ære for, hvad din familie synes om din seksuelle

orientering / kønsidentitet?

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Virkelig

meget

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Meget

Noget

Lidt

Ingensng Ved ikke

Flere af de interviewede informanter nævner specifikt betydningen af familiens ære når de

bliver spurgt om, hvad der er den største forskel på at vokse op som nydansk LGBT-‐person i

forhold til at vokse op som etnisk dansk LGBT-‐person.

Yusuf

siger fx:

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Der er selvfølgelig nogle i danske hjem, der tænker på ære og familienavn og så

videre, men det har en større betydning hos indvandrere. For eksempel så er det

sønnerne, den ældste søn, der bærer familiens navn og familiens ære og ry, ry, ry! Det

er virkelig også et af de vigtige punkter. Så på den måde er det en udfordring at være

en LGBT i forhold til en dansker. Der er de her problematikker, der vægter rigtig

meget, så uanset hvad du gør, så skal du hele tiden tænke på familiens ære. Du skal

hele tiden have i baghovedet, hvad du gør. Fordi om ikke så længe, så vil de finde ud

af det, fordi de har en masse mennesker rundt omkring. Jeg tænker, at det er dét, der

gør det meget sværere for os.

Et andet eksempel er Iqbal, der forklarer hvordan æresbegreberne og det stærke

familiemæssige bånd indgår som en central del af socialiseringsprocessen i opvæksten:

Man får det at vide fra barnsben. Det familiemæssige bånd bliver indoktrineret som

det vigtigste. Du kan ikke bare give slip på din familie. Familien betyder alt. Ære, ry,

skam. Det er basis. Fundamentet for dit navn.

I mange tilfælde fremhæver informanterne både betydningen af religionen og betydningen

af familiens ære, men der er også informanter, som fremhæver at æren er en vigtigere faktor

end religionen. Det gælder fx

Yafiah

Rahad:

YAFIAH

Det er ikke engang religionen. Det er mere tradition. Det er mere rygtet. Det er mere

æren. Fordi man skal jo helst snakke så pænt om os som muligt. Der er jo ikke nogen,

der skal komme og sige noget negativt.

RAHAD

Ære og religion, det er to forskellige ting. Fordi min familie går slet ikke op i religion,

men de går op i ære og skam. De går op i hvordan deres familie er, altså hvordan det

ser ud udefra, hvordan folk snakker om os som familie. De vil selvfølgelig ikke have at

folk snakker grimt om deres børn, eller grimt om selve familien som helhed. Så det

går de selvfølgelig meget op i, og der tror jeg, de er meget traditionsbundne. At de

går op i ære og skam og ry, og hvordan andre folk ser én.

Som beskrevet i en lang række andre studier henviser begrebet ”familiens ære” til et

traditionelt og dominerende sæt af værdier og normer, som er særligt udbredt blandt ikke-‐

vestlige minoriteter fra Mellemøsten, Nordafrika og det sydvestlige Asien.

Hovedparten af

de nydanske LGBT-‐respondenter har deres oprindelse i disse områder.

Æren er et kollektivt anliggende for familien, og den handler om at opretholde familiens

omdømme og sociale anseelse udadtil i relation til familiens minoritetsetniske netværk.

Interview med Yusuf, 29 år

Interview med Iqbal, 28 år.

Interview med Yafiah, 32 år.

Interview med Rahad, 22 år.

Se fx Bredal (2011); Als Research (2011, 2014a); Wikan (2008); Siraj (2006).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Familiens omdømme afhænger derfor af, om familiens medlemmer kan siges at leve op til de

normer og værdier for en ”god familie”, som er udbredte i disse miljøer.

Ifølge den eksisterende forskning omfatter det kulturelle kodeks for ”en god familie” ofte et

stærkt fokus på kollektivisme og på slægtskab, en traditionel patriarkalsk familiestruktur og

et traditionelt syn på kønsroller og seksualitet. Den norske sociolog Anja Bredal har samlet

set beskrevet dette, som

”en social logik med tydelige og stærke magthierarkier, men også

med emotionelt tætte fællesskaber. Det handler om mænds kønsmagt, ældres

generationsmagt og kollektivets magt over enkeltpersoner”.

Homoseksualitet, biseksualitet og transkønnethed (LGBT) kan i forhold til dette traditionelle

og heteronormative værdisæt betragtes som skamfuldt og forkert i forhold til familiens

begreber om god og ærefuld opførsel.

Først og fremmest udgør LGBT en trussel mod familiens plads i kollektivet. Det er således ikke

i familiens fælles interesse, at et familiemedlem skiller sig ud som individuelt ”anderledes”

eller ”forkert” i forhold til det minoritetsetniske fælleskab.

Samtidig står LGBT i skarp kontrast til de traditionelle kønsroller, som familiens medlemmer i

nogle tilfælde forventes at leve op til, og det udgør dermed også en trussel mod

forventningen om et traditionelt heteroseksuelt familie-‐ og kønsrollemønster.

Endelig udgør homo-‐ og biseksualitet en stærkt tabuiseret form for seksualitet, som ikke kan

finde sted inden for det heteroseksuelle ægteskab, og dermed ikke bliver anset for at være

acceptabel. LGBT udgør dermed også en trussel mod den sociale orden, som er forbundet

med traditionelle normer omkring ægteskab, seksualitet og videreførelse af slægten.

Flertallet af de interviewede nydanske LGBT-‐personer er vokset op i familier, som i større

eller mindre grad bærer præg af de ovennævnte normer og traditioner. Flere af dem har

gennem opvæksten følt sig meget splittede mellem deres stærke emotionelle tilknytning til

familien og dens værdier, og deres egen erkendelsesproces og selvopfattelse som LGBT-‐

personer. Det kollektive familiemønster – og de æresbegreber, der typisk er knyttet hertil –

har således været med til at besværliggøre deres erkendelses-‐ og identitetsproces betydeligt.

Samtidig fremhæver flere informanter, at familiens æresbegreber har givet dem stærke

skyldfølelser, har fået dem til at undertrykke deres seksualitet og/eller har fået dem til at føle

sig ”unormale” og ”forkerte” undervejs i processen. Nedenfor gives nogle eksempler fra de

gennemførte interview:

IBRAHIM

Jeg har ikke tænkt mig, at sige jeg er homoseksuel… For jeg kender ikke reaktionen

som sådan, men jeg bliver bare smidt ud fra familien. Og jeg vil ikke miste mine

forældre eller mine brødre eller min fætter eller et eller andet, fordi jeg er

homoseksuel. Så jeg har bare gemt det væk.

Bredal (2011). Oversat fra norsk.

Interview med Ibrahim, 35 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

ARIF

Det, der sådan holder mig tilbage, det er det der med: ’Okay du er en mand. Hvad

fanden? Du kan jo ikke være sammen med andre mænd!’. Du ved, det er jo bare ikke

kulturen. Der er jo ikke noget at snakke om.

SALIM

Altså jeg kan huske, at jeg bare tænkte: ’Fuck, hvad er det for noget? Hvad fanden er

det for noget? Det kan ikke passe’. Jeg synes det var så unormalt, at jeg kunne have

de her tanker. Så ja, jeg var ked af det. Jeg var nok mest af alt in denial, ikke også?

Fordi jeg tænkte, det er for underligt… Især med det her med seksualitet og med at,

man skal stifte familie og sådan noget. Jamen, det håber mine forældre, men jeg har

jo mange gange sagt til dem, at I kommer ikke til at finde en til mig. Og jeg finder selv

én, når jeg har lyst. Og jeg bliver gift, når jeg er klar. Jeg har virkelig sagt mange

gange til dem, at jeg skal ikke bare giftes, når jeg er færdiguddannet.

Som beskrevet i citatet fra

Salim,

kan det i særlig grad være en udfordring for nydanske

LGBT-‐personer at tackle familiens forventninger til, at de skal indgå i et heteroseksuelt

ægteskab.

Men også på en række andre områder kan de nydanske LGBT-‐personers ønsker

eller opførsel komme i konflikt med familiens ønsker og æresbegreber.

En stor del af informanterne fremhæver således netop familiens æresbegreber, når de skal

forklare, hvorfor de frygter eller allerede har oplevet negative konsekvenser ved at ”springe

ud”.

Ligeledes er det kendetegnende, at det særligt er de informanter, som har en stor

familie i Danmark, der typisk har oplevet det som en særlig stor udfordring at skulle erkende,

at de er LGBT-‐personer.

Ligesom det er forskelligt i hvilken udstrækning religiøsitet præger de nydanske LGBT-‐

personers familier, så hører det også med til det samlede billede, at et betydeligt mindretal

af de nydanske LGBT-‐personer er vokset op i familier, hvor de kollektive familiemønstre og

de ovennævnte æresbegreber

ikke

tillægges betydning. Som vist i figur 4.3.1. (s. 46) angiver

samlet set hver tredje nydanske LGBT-‐person (32%), at familiens ære kun betyder ”lidt” eller

”ingenting” for forældrenes syn på deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

4.4 Internettets betydning for erkendelsesprocessen

Flere af de interviewede nydanske LGBT-‐personer fortæller, at internettet har været den

platform, hvor de første gang har stiftet bekendtskab med mere faktuel viden om at være

LGBT-‐person, og hvor de for første gang er kommet i kontakt med andre LGBT-‐personer.

Deres brug af internettet har dermed i høj grad bidraget til deres identitetsdannelse som

LGBT-‐personer.

Interview med Arif, 25 år.

De nydanske LGBT-‐personers copingstrategier i relation hertil er beskrevet nærmere i kapitel 7.

Se kapitel 6. Begrebet ”æresrelaterede konflikter” er defineret i Bilag 1.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

På denne måde har internettet haft afgørende betydning i forhold til at hjælpe erkendelses-‐

processen på vej og i forhold til at nedbryde negative følelser af at være forkert, anderledes

og alene. En stor del af de nydanske LGBT-‐personer har oplevet, at de via informationssider

og kontakttjenester på nettet har fået øjnene op for, at der findes mange andre, der er

”anderledes” på samme måde som dem selv, og at der findes mange andre forklaringer og

syn på, hvad det vil sige at være homoseksuel eller transkønnet, end de holdninger og idéer,

som de er blevet præsenteret for gennem deres opvækst. Her nogle eksempler:

ZUBAIR

Jeg var meget sådan alene. Og så troede jeg så, at det var kun mig, der var i

Danmark, og at der ikke findes nogen homoseksuelle i Danmark. Så blev jeg 18 år, og

så kiggede jeg på nettet, og kiggede efter nogen hjemmesider. Og så fandt jeg så

boyfriend, hvor der var nogen, der skrev hele historien om deres liv og så tænkte jeg:

’Hvad fanden er det for noget?’. Jeg blev lidt nysgerrig efter, hvad det var, og gik ind

på det og oprettede en profil, og så var der lige pludselig mega mange i Danmark!

AHMED

Jeg gik i syvende klasse. Det var på en lejrtur. Hvor nogle af mine kammerater

snakkede om pornofilm og så videre. Og så kom vi ind på homoporno, altså

bøsseporno. Og så var jeg sådan lidt: ’Hvad fanden er det?’. Og det lyder meget

interessant. Og så vækkede det nogle tanker, og da jeg så kom hjem, så søgte jeg lige

på homo (på internettet). Fordi jeg kendte ikke til det. Og så var det først, da jeg

læste om at være homo, så var det ligesom sådan en opskrift for, at det er jeg! Og det

kan jeg godt se, og det giver bare mening.

DAWOOD

Jeg opdagede det bare ved, at jeg var på sådan en hjemmeside, hvor man kunne

chatte med folk verden rundt. Og så skrev jeg med en fyr, hvor han var også

homoseksuel. Så sagde han: ‘Hvorfor prøver du ikke en hjemmeside, der hedder

boyfriend.dk?’. Og jeg var sådan: ‘Hvad er det? Det er jo til fyre, der kan lide fyre, og

sådan. Er jeg nu virkelig det?’ Og så tænkte jeg: ‘Hvorfor ikke bare tjekke det ud?’. Og

så lavede jeg en profil derinde og begyndte at skrive med folk. Og der fandt jeg så ud

af, at okay: Jeg er virkelig til fyre.

ANITA

Altså da jeg var 12-‐13 år, der synes jeg, at det var helt frygteligt – der troede jeg, at

jeg var handicappet, og åh nej! Jeg havde et crush på en super god veninde og det var

helt frygteligt, og jeg kunne slet ikke være i det. Men så var internettet en stor hjælp

også. Jeg fik læst en masse om det, og jeg fandt ud af, at der var flere, og jeg var ikke

den eneste og sådan noget.

Interview med Zubair, 26 år

Interview med Ahmed, 24 år

Interview med Dawood, 21 år

Interview med Anita, 22 år

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som illustreret i de ovenstående interview, er et af hovedindtrykkene fra interview-‐

undersøgelsen, at internettet spiller en afgørende rolle for erkendelsesprocessen og

identitetsdannelsen hos mange nydanske LGBT-‐personer. Samme konklusion genfindes i en

nyligt udgivet specialeafhandling om minoritetsetniske homoseksuelle i Danmark,

og den

britiske forsker Asifa Siraj understreger, at det samme billede viser sig i hendes studier af

muslimske homoseksuelle i Storbritannien, for hvem internettet ligeledes har været et ”helt

afgørende redskab”.

Oplevelsen af at blive ”konfronteret” med sin seksuelle orientering og kønsidentitet gennem

internettet fremhæves samtidig af nogle informanter som en oplevelse, der er både dejlig og

frigørende, men også kan være angstprovokerende. Nogle informanter nævner således, at

det har taget dem tid at overvinde deres skyldfølelse ved at benytte LGBT-‐rettede

internettjenester. Og en stor del nævner samtidig frygten for, at deres færden på internettet

skal blive opdaget af familiemedlemmer eller af andre personer i deres minoritetsetniske

netværk, som de ikke ønsker at være åbne over for.

4.5 Seksuel orientering og kønsidentitet

Seksuel orientering

Flertallet af de interviewede nydanske homo-‐ og biseksuelle fremhæver, at de har haft meget

svært ved at nå frem til en erkendelse af deres seksuelle orientering, og at det har taget dem

lang tid at nå frem til at forstå sig selv som ”homoseksuelle” eller ”biseksuelle”.

Samtidig er disse begreber for flere af de nydanske informanters familier i høj grad relateret

til en dansk eller vestlig forståelse (og accept) af sex mellem to personer af samme køn. Flere

af de nydanske LGBT-‐personer har derfor oplevet, at det kan være svært at benytte disse

begreber, uden derved at tage afstand fra sin egen kulturelle og religiøse baggrund, og den

forståelse af seksualitet, som ofte er forbundet hermed. Et eksempel er

Sahar:

Jeg gik meget alene med det, og jeg benægtede det jo også for mig selv i mega lang

tid, og jeg så det jo ikke som nogen mulighed. Og selvom jeg havde følelser for en

pige, tænkte jeg bare, det er tidsfordriv, og det går over. Og at sige jeg var lesbisk,

det kunne jeg bare ikke sige. Det var bare… Jeg kunne ikke sige ordet lesbisk

overhovedet. Det var virkelig, virkelig svært for mig. Det er ikke særlig lang tid siden,

hvor jeg sådan begyndte at sige til mig selv: ‘Jeg er lesbisk’. Det kunne jeg ikke før.

Der kan på denne måde være langt fra at føle sig tiltrukket af personer af det samme køn, og

endda fra at have sex med personer af samme køn, og så til aktivt at definere eller forstå sig

selv som fx ”homoseksuel” eller ”biseksuel”. Hovedparten af de interviewede fremhæver

således, at de har kendt deres seksuelle orientering fra en tidlig alder, men de har ofte ikke

været i stand til at sætte en betegnelse på den før langt senere.

Parshad

fortæller fx:

Østergård (2015). Specialeafhandlingen analyserer internettets betydning for minoritetsetniske homoseksuelles

håndtering af deres seksualitet, og konkluderer blandt andet, at: ”I udviklingen af en homoseksuel selvidentitet

spiller internettet en omfattende rolle for specialets informanter”.

Interview med Asifa Siraj, 24.marts 2015.

Interview med Sahar, 19 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Jeg vidste ikke engang, at jeg var homoseksuel (da jeg var 20 år). Jeg vidste godt, at

jeg var tiltrukket af mænd, men jeg vidste ikke, at der var et navn på det. Jeg vidste

ikke, at jeg tilhørte en gruppe, der var bøsser eller lesbiske. Jeg troede bare, at jeg var

syg og anderledes.

Selvom en stor del af de nydanske interviewpersoner fortæller, at de har været mange år om

at nå frem til at identificere sig selv som ”homoseksuelle” eller ”biseksuelle”, så er dette altså

ikke ensbetydende med, at de først sent er blevet klar over at de er seksuelt tiltrukket af

personer af det samme køn. LGBT-‐surveyens resultater viser således, at hovedparten af de

nydanske homo-‐ og biseksuelle har været bevidste om deres seksuelle tiltrækning til

personer af deres eget køn inden de er fyldt 14 år:

Figur 4.5.1: Hvor gammel var du første gang, du følte dig seksuelt tiltrukket af en person af

dit eget køn?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0-‐7 år

8-‐14 år

15-‐19 år 20-‐29 år 30-‐44 år 45 år eller

derover

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Når det gælder spørgsmålet om,

hvordan

de nydanske LGBT-‐personer identificerer sig selv i

forhold til deres seksuelle orientering, viser surveyen følgende svarfordelinger:

Figur 4.5.2. Hvilket af følgende passer bedst på dig? (seksuel orientering)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aseksuel

Mest sltrukket af

eget køn

Mest sltrukket af

modsaye køn

Tiltrukket af begge

køn

Kun sltrukket af eget

køn

Kun sltrukket af

modsaye køn

Ikke azlaret

Andet

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Interview med Parshad, 50 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som beskrevet i metodeafsnittet må det forventes, at kun LGBT-‐personer, der opfatter sig

selv som sådan, har valgt at besvare LGBT-‐surveyen. Der kan være andre grupper af

nydanskere, som udlever homo-‐ eller biseksualitet uden selv at opfatte det sådan.

I interviewene nævner nogle informanter fx, at der efter deres opfattelse findes en betydelig

gruppe af nydanske mænd, der har sex med mænd (MSM), men ikke opfatter sig selv som

homoseksuelle.

Zubair

fortæller eksempelvis, at han har en ven, der klæder sig som kvinde

og har sex med mange nydanske MSM, der opfatter sig selv som ”straight”:

Altså selvfølgelig: Hvis du er den der giver, altså knepper fyren, så er du jo den aktive.

Så er man jo sådan lidt mere mand. Jeg har en af mine venner, som klæder sig ud. Til

hverdag er han en helt almindelig fyr, men når han skal mødes med fyre, så har han

paryk på, patter og alle mulige ting. Og dem han mødes med, de er kun straight.

Altså kun til kvinder. Men de kommer bare sammen med ham, fordi de tænder på at

være sammen med en trans. Det er en slags undskyldning. Det er noget psykisk oppe i

hovedet på dem: ’Jeg er stadig mand – altså det kan godt være, at det er en fyr – men

han har paryk på og patter’. Så er det mere acceptabelt… Og alle dem der gør det,

der er rigtig mange. Jeg kan sige dig, de fleste i kvarteret har været hjemme hos min

ven, og jeg har set dem. Jeg har selv sådan læst alle de beskeder han får, og jeg har

boet hos ham, og jeg har set den ene efter den anden. En fra min familie har selv

været der. Så det er bare sådan, mærkeligt!

Når mændene i

Zubairs

eksempel kan opfatte sig selv som ”straight”, selvom de har sex med

en anden mand, så kan det hænge sammen med en traditionel opfattelse af forholdet

mellem seksualitet og køn, hvor manden bliver set som den, der i seksuel forstand er aktiv og

”giver”, mens kvinden er den, der i seksuel forstand er passiv og ”tager imod”. Ud fra denne

logik er det kun den mand, som bliver penetreret, der opfører sig ”forkert” i forhold til sit køn

og sin heteroseksualitet, fordi han dermed agerer som en en kvinde.

En sådan opfattelse af

seksualitet er ifølge en anden informant,

Karim,

ganske udbredt i visse indvandrerkredse:

Du sidder til et arabisk selskab, hvor der er masser af mænd. Og der er nogen mænd,

der sagtens kan sidde over for deres heteroseksuelle venner og sige: ’Jeg har kneppet

den her fyr’. Altså så er man en mand. Men du ville aldrig finde en fyr i samme

samling, som ville sige: ’Ej, jeg har taget imod fra en anden fyr’. Det ville man ikke!

Blandt de interviewede, som nævner at de kender til denne opfattelse, er der dog delte

meninger om, hvor udbredt den er, og i hvilken grad den bliver praktiseret i Danmark. Flere

er enige om, at opfattelsen mest af alt fungerer som en undskyldning blandt nydanske

mænd, som har svært ved at erkende, at de (også) er til fyre.

Men som

Zubairs

Karims

eksempler viser, så kan der være mange forskellige opfattelser af

seksualitet og køn blandt nydanskere, som ikke nødvendigvis passer til den gængse ”vestlige”

Interview med Zubair, 26 år.

Denne traditionelle opfattelse kendes bl.a. fra Pakistan. Se Jaspal & Siraj (2011) samt Murray & Roscoe (1997).

Interview med Karim, 38 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

forståelse af, hvad det vil sige at være homoseksuel eller at være en LGBT-‐person. Flere af de

interviewede nævner således, at der både kulturelt, erkendelsesmæssigt og sprogligt er stor

forskel på, hvordan homoseksualitet forstås og konceptualiseres i deres oprindelsesland og i

Danmark. Dette har naturligvis implikationer i forhold til, hvordan nydanske LGBT-‐personer

opfatter sig selv, hvilken erkendelsesproces de gennemgår, og dermed også om de

overhovedet vælger at identificere eller forstå sig selv som fx ”homoseksuelle” eller ej.

Kønsidentitet

For langt hovedparten af respondenterne i LGBT-‐surveyen gælder det, at de er cis-‐kønnede,

mens kun ganske få nydanske respondenter angiver, at de transkønnede.

Den samlede

procentvise fordeling fremgår af figur 4.5.3:

Figur 4.5.3 Hvilket af følgende, synes du passer bedst på din kønsidentitet?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kvinde

Transseksuel

(MtK)

Transseksuel

(KtM)

Akønnet

Mand

Quessoning

(ikke azlaret)

Transvesst

(MtK)

Transvesst

(KtM)

Queer

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Som figuren illustrerer, er LGBT-‐surveyen besvaret af en langt større andel af nydanske

mænd (65%) end nydanske kvinder (21%).

Den resterende gruppe af transkønnede udgør

samlet set 13% af de nydanske LGBT-‐respondenter, og gruppen er numerisk set for lille til, at

der kan foretages kvantitative analyser alene med udgangspunkt i de transkønnede

nydanskere.

Nedenfor gennemgås i stedet en række hovedindtryk fra de gennemførte interview, som

belyser de transkønnede nydanskeres erkendelsesprocesser og identitetsdannelse.

Et af de første hovedindtryk er, at flere af de transkønnede nydanskere har haft meget svært

ved at finde frem til en begrebsmæssig forståelse af sig selv. I de tilfælde, hvor den

transkønnede er vokset op i en religiøst praktiserende familie, eller hvor hensynet til

familiens ære har vægtet tungt i familien, har disse faktorer udgjort væsentlige barrierer for

erkendelsesprocessen og samtidig bidraget negativt til den psykiske trivsel undervejs.

Begreberne cis-‐kønnet og transkønnet er defineret i Bilag 1.

En væsentlig forklaring på den ulige kønsfordeling kan være, at en stor del af respondenterne er rekrutteret via

LGBT-‐tjenester på nettet, som hovedsageligt benyttes af mandlige LGBT-‐personer. Se metodeafsnit 1.5 og 1.6.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Flere af de transkønnede har desuden gennemgået forskellige faser, hvor de har troet, at

deres ”anderledeshed” alene var et spørgsmål om seksuel orientering. De følgende citater fra

interviewene med

Misha

Nadir

illustrerer dette:

MISHA

Da jeg begyndte at komme i puberteten, var jeg sådan: ’Åh nej hvad sker der med

min krop? Og hvad er de her former, og hvad sker der? Og puha! Og så har jeg bare

sådan, gennem årene, sagt: ’La, la, la, la, det er ingenting. Jeg skal bare vænne mig til

min krop. Der er rigtig mange, der ikke kan lide deres krop’. Og så tror jeg bare, at jeg

har haft sådan mindre eller større kriser, fra jeg var omkring 16 år og så fremad.

Altså der findes de her mere maskuline lesbiske. Og da jeg så dem, så tænkte jeg: ’Nå,

men jeg må på en eller anden måde høre til her. Jeg kan også godt lide kvinder’. Ja,

så holdt jeg ligesom fast i den identitet i mange år… Men jeg fandt så ud af, at jeg er

transkønnet for omkring halvandet år siden. Altså, hvor det gik op for mig, at okay,

jeg har egentlig brug for en transition. Jeg har brug for at gøre noget ved min krop og

sådan. Så sidenhen, er jeg blevet mere komfortabel i mit køn, og hvem jeg er.

Mit tildelte køn er kvinde. Men jeg opfatter mig selv som non-‐binær, som ikke noget.

Jeg ved det ikke. Jeg opfatter ikke mig selv som kønnet. Men samtidig vil jeg ikke sige

at jeg er akønnet. Jeg ved det ikke… Jeg står på en eller anden måde udenfor…

NADIR

Fra jeg var helt lille kan jeg huske, at jeg tog min mors tørklæder på og hendes sko på

og hendes make-‐up på. Så i 3.-‐ 4.klasse var jeg jo altid sammen med pigerne. Og jeg

sagde åbent, at jeg ville ønske, jeg var en pige. Men det holdt jeg op med, da jeg blev

ældre. For så synes jeg ikke, at det var særlig fedt at skille sig ud på den måde. Men

så troede jeg, at jeg var homoseksuel, og så snakkede jeg med mange homoseksuelle

og spurgte: ‘Jamen, har du ikke også lyst til at være en pige?’. Og så var de sådan:

‘Nej, nej’. Og hvordan kan det hænge sammen? Jeg vidste godt, at der var noget der

hed transkønnet, men jeg troede bare, at det var synonym med homoseksualitet…

Men jeg hader alt, hvad der har med sex at gøre. Jeg tænder overhovedet ikke på

anal. Det er det ulækreste, som jeg overhovedet kan komme i tanke om… Og nu skal

jeg fortælle dig, hvorfor jeg synes, det er så mega ulækkert. Det er jo fordi, jeg er

transkønnet og egentligt så burde jeg jo ligge og dyrke sex, som en kvinde gør. Og når

så det er bagfra, så er det ikke almindelig heterosex, som jeg drømmer om. Så det er

derfor, at jeg hader at være sammen med mænd.

Men selv med en kønsskifteoperation tror jeg aldrig, jeg vil kunne føle mig som en

100% kvinde. Fordi jeg ved, at jeg biologisk og genetisk er en mand. Så ville jeg bare

blive mere vanskabt. En vanskabning! Altså mest i mine egne øjne, fordi jeg ville

kigge mig selv i spejlet og tænke: ‘Nej, du er bare sådan en, halv, halv. Altså du er ikke

noget. Du er hverken det ene eller det andet. Du er bare midt imellem. Og det synes

jeg bare ikke er godt.

Interview med Misha, 23 år

Interview med Nadir, 24 år

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som det fremgår af citaterne med

Misha

Nadir

er det ligeledes kendetegnende for de

interviewede transpersoner, at de stadig er i gang med at finde ud af, hvordan de skal opfatte

sig selv og med at beslutte sig endeligt for, om de ønsker at modtage behandling med

kønshormoner og/eller gennemføre en kønsskifteoperation.

Eftersom antallet af transkønnede respondenter i LGBT-‐surveyen er lavt, kan det ikke med

sikkerhed siges, om de nydanske transpersoner generelt har sværere levevilkår end andre

transpersoner i Danmark. Flere af de nydanske transpersoner henviser dog til betydningen af

deres religiøse baggrund eller de æreskulturelle normer, som de er vokset op med, når de

skal forklare, hvorfor de har haft det særligt svært gennem deres opvækst og ungdom. Et

eksempel på dette er

Hassan:

Der var mange ret lange perioder, hvor jeg ikke turde være mig selv. Da jeg var 16,

havde jeg rigtig mange ting, jeg godt ville gøre, og rigtig mange ting, jeg godt ville

sige, og en bestemt måde jeg gerne ville se ud. Men altså, der er vores kultur bare

sådan meget: Du gør det der! Der er kun den vej. Det er den egyptiske kultur. Så er

man nødt til kun at gå den vej. Og når man er 16 år gammel, så er det lidt voldsomt…

Så det eskalerede bare helt sindssygt og du ved, meget sådan emo, og sådan nede og

deprimeret, spiseforstyrret og ja. Det var lidt voldsomt… Det er rent kulturelt. For du

kan jo ikke sige til folk: ’Det her er Hassan. Det er min datter nu’. Nej. Det går aldrig!

Det handler kun om, hvad alle andre tænker. Det er kun det. Hvis det bare var mig og

min far på en øde ø, og vi skulle bo der for evigt, så ville han være pisseligeglad. Og

det handler også om, at jeg er hans eneste søn. Hvis jeg ikke får nogen børn, så dør

vores familienavn. Så det betyder også noget for min far.

Blandt de nydanske transpersoner, som har deltaget i interview, er det kun

Misha,

der har

været i gang med en proces omkring tilladelse til kønsskifte ved Rigshospitalets Sexologiske

Klinik.

Misha

forholder sig meget kritisk til forløbet, som efter hans opfattelse bærer præg af

en forsimplet og sygeliggørende forståelse af, hvad det vil sige at være transkønnet, samt en

uheldig sammenblanding af transkønnedes kønsidentitet og seksuelle orientering:

Ja, man skal i gang med sådan en lang psykiatrisk udredning. Og så skal man have en

diagnose og så videre. Og det var helt forfærdeligt. Og jeg skulle skjule, hvem jeg var.

Og de har en meget kønsbinær opfattelse af, hvad det vil sige at være transkønnet.

Det skulle være meget sådan: ’Ja, jeg lever som en mand’. Så hvis jeg skulle igennem

det der system – så var jeg nødt til at omtale mig selv som en meget kønsbinær

mand. Og jeg blev spurgt spørgsmål som: ’Har du flest pigevenner eller

drengevenner? Hvornår begyndte du at onanere? Er der nogen i din familie, der er

homoseksuelle?’. Det er meget seksualitetsladede spørgsmål. Og køn og seksualitet

har jo intet med hinanden at gøre!

Interview med Hassan, 19 år

Interview med Misha, 23 år. Misha er født som kvinde, men ønsker at blive omtalt med det personlige

pronomen

han.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Nydanske LGBT-‐personers syn på deres seksuelle orientering og kønsidentitet

Som beskrevet i de foregående afsnit oplever nydanske LGBT-‐personer en lang række

udfordringer i relation til den erkendelsesproces og identitetsdannelse, der har ført frem til

deres selvidentifikation som henholdsvis homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede.

Med henblik på at undersøge, hvordan nydanske LGBT-‐personer overordnet set forholder sig

til deres seksuelle orientering/kønsidentitet, er der i surveyen spurgt ind til dette:

Figur 4.5.4. Hvilket af følgende passer på din egen opfattelse af din seksuelle orientering /

kønsidentitet?

(flere svar mulige)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Jeg er stolt Jeg har det Jeg er ked

af…

godt med…

af…

Jeg

Jeg er

Ingen af

skammer

azlaret disse udsagn

mig over… omkring… passer på

mig

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Som vist i figur 4.5.4. forholder hovedparten af både de nydanske og de øvrige LGBT-‐

personer sig overordnet positivt til deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Imidlertid svarer 16% af de nydanske LGBT-‐personer, at de ”er kede af” deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet, mens 10% ”skammer sig over” den. Til sammenligning gælder

dette for henholdsvis 5% og 3% af de øvrige LGBT-‐personer. Samtidig svarer 2 ud af 3 af de

øvrige LGBT-‐personer (66%), at de ”har det godt med deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet”, mens dette blot gælder for halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer (52%).

I forhold til alle tre udsagn er forskellen mellem de to gruppers svar statistisk signifikant ved

et signifikansniveau på 99%.

Med udgangspunkt i svarfordelingerne i figur 4.5.4. kan det derfor konstateres, at nydanske

LGBT-‐personer samlet set forholder sig signifikant mindre positivt til deres seksuelle

orientering og kønsidentitet end andre LGBT-‐personer i Danmark.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

4.6 Delkonklusion: Familiebaggrund, erkendelsesproces og identitet

De nydanske LGBT-‐personer som har deltaget i undersøgelsen kommer fra en lang række

forskellige oprindelseslande og fra mange forskellige familiebaggrunde. På trods af denne

diversitet kan der fremhæves en række faktorer, som i væsentlig højere grad kendetegner de

familiebaggrunde og kønsrolleforventninger, som nydanske LGBT-‐personer typisk er vokset

op med – set i forhold til andre LGBT-‐personer i Danmark. Det gælder særligt betydningen af

religiøsitet og betydningen af hensynet til familiens ære.

Først og fremmest kommer en langt større andel af de nydanske LGBT-‐personer fra religiøst

praktiserende familier. 40% af de nydanske LGBT-‐personer svarer i surveyen, at religion

betyder ”meget” eller ”virkelig meget” for deres families syn på deres seksuelle

orientering/kønsidentitet. Til sammenligning gælder dette for 3% blandt de øvrige LGBT-‐

personer. Et tilsvarende billede tegner sig for spørgsmålet om betydningen af familiens ære.

Her mener 48% af de nydanske LGBT-‐personer, at æren betyder ”meget” eller ”virkelig

meget” for deres families syn på deres seksuelle orientering/kønsidentitet, mens det til

sammenligning gælder for 4% af de øvrige LGBT-‐respondenter.

I de gennemførte interview fremhæver flere af de nydanske LGBT-‐personer også netop

religionens og ærens betydning for deres forældres og families kønsrolleopfattelser og for

den tabuisering og manglende forståelse af deres seksuelle orientering/kønsidentitet, som de

har oplevet i deres barndom og ungdom. Typisk fortæller de, at de er vokset op i familier,

hvor heteroseksualitet opfattes som den eneste naturlige og religiøst accepterede form for

seksualitet.

Hensynet til familiens religiøsitet og ære udgør samtidig et væsentligt problem i forhold til at

erkende og udleve sin seksuelle orientering eller kønsidentitet som nydansk LGBT-‐person. En

stor del af de nydanske LGBT-‐personer oplever således, at de kulturelle og religiøse normer

omkring seksualitet og køn som har præget deres opvækst, har været med til at øge negative

følelser i form af skyld, ensomhed og dårlig samvittighed samt følelser af at være anderledes,

forkert eller syg.

Familiens ære er et kollektivt anliggende, som afhænger af, om familien kan siges at leve op

til de værdier og normer for en ”god familie”, som er udbredt i familiens minoritetsetniske

netværk. Hovedparten af de interviewede nydanske LGBT-‐personer er vokset op i miljøer,

som bærer præg af traditionelle og stærkt heteronormative værdier. Herudfra betragtes

homoseksualitet, biseksualitet og transkønnethed typisk som skamfuldt og forkert i forhold

til ”god” eller ”ærefuld” opførsel. De informanter som nævner, at de har en stor familie i

Danmark, eller at det minoritetsetniske netværk betyder meget for deres familie, har oplevet

det som en særlig stor udfordring at skulle erkende deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

Med til dette overordnede billede hører dog, at der blandt de nydanske LGBT-‐respondenter

også er betydelige mindretal, som er vokset op i

ikke-‐religiøse

familier og/eller i familier, hvor

de kollektive familiemønstre og æresbegreber

ikke

tillægges betydning. Hver tredje nydanske

LGBT-‐person angiver fx, at familiens ære kun betyder ”lidt” eller ”ingenting” for deres

families syn på deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

For de fleste nydanske LGBT-‐personer har det været en meget svær proces at nå frem til en

erkendelse af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og det har ofte taget lang tid at

forstå og/eller at identificere sig selv som fx homoseksuel eller biseksuel. Samtidig oplever

flere af de nydanske LGBT-‐personer, at begreber som ”homoseksuel” og ”biseksuel” relaterer

sig til en vestlig forståelse (og accept) af sex mellem to personer af samme køn, som ikke

findes i deres egen familie.

Flere af de nydanske LGBT-‐personer fortæller, at internettet har været den platform, hvor de

første gang er kommet i kontakt med andre LGBT-‐personer og har stiftet bekendtskab med

mere faktuel baseret viden om at være LGBT-‐person. Internettet har således spillet en

afgørende rolle for erkendelsesprocessen og identitetsprocessen hos mange af de nydanske

informanter i undersøgelsen.

Selvom de fleste nydanske homo-‐ og biseksuelle har været mange år om at nå frem til at

identificere sig selv som homoseksuelle eller biseksuelle, så er dette

ikke

ensbetydende med,

at de først sent er blevet klar over, at de er tiltrukket af personer af det samme køn. Flertallet

af både de nydanske og de øvrige homo-‐ og biseksuelle har oplevet seksuel tiltrækning til det

samme køn inden de er fyldt 14 år, og der er ikke væsentlig forskel på de to gruppers

svarfordelinger på dette område.

Ligeledes er der heller ikke stor forskel på, hvordan de nydanske og de øvrige LGBT-‐

respondenter identificerer sig selv i forhold til seksuel orientering og kønsidentitet. Flertallet

er homoseksuelle og cis-‐kønnede.

Når der ses specifikt på gruppen af nydanske transpersoner er antallet af respondenter for

lavt til, at der kan konkluderes noget generelt. Indtrykket fra de gennemførte interview er, at

de transkønnede nydanskere har det meget svært. I lighed med de øvrige nydanske LGBT-‐

personer fremhæver de transkønnede særligt deres forældres religiøse baggrund og/eller

æreskulturelle normer, når de skal forklare, hvorfor de har haft det særligt svært gennem

deres opvækst og ungdom. Flere af de nydanske transkønnede er stadig i gang med at finde

ud af, hvordan de skal opfatte sig selv, og om de ønsker at modtage behandling med

kønshormoner og/eller gennemføre en kønsskifteoperation.

Nydanske LGBT-‐personer forholder sig signifikant mindre positivt til deres seksuelle

orientering og kønsidentitet end andre LGBT-‐personer i Danmark. I begge grupper forholder

hovedparten af respondenterne sig overordnet positivt, men blandt de nydanske LGBT-‐

personer angiver 16%, at de er ”kede af” deres seksuelle orientering/ kønsidentitet, mens

10% ”skammer sig” over den. Til sammenligning gælder dette for henholdsvis 5% og 3% af de

øvrige LGBT-‐personer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 5

GRADER AF ÅBENHED BLANDT NYDANSKE LGBT-‐PERSONER

Dette kapitel omhandler nydanske LGBT-‐personers grader af åbenhed i forhold til familie og

omgangskreds. Kapitlet indledes med et oversigtsafsnit, der introducerer til den overordnede

grad af åbenhed blandt nydanske LGBT-‐personer i forhold til andre LGBT-‐personer.

Herefter følger en række afsnit der gennemgår de nydanske LGBT-‐personers grader af

åbenhed over for henholdsvis forældre, søskende, andre familiemedlemmer, venner og

kolleger samt studiekammerater og andre i omgangskredsen. I hvert afsnit ses der nærmere

på de årsager, som nydanske LGBT-‐personer kan have i forhold til at vælge at leve åbent eller

skjult med deres seksualitet eller kønsidentitet over for de nævnte grupper.

De nydanske LGBT-‐personers grad af åbenhed er i LGBT-‐surveyen undersøgt med

udgangspunkt i det overordnede spørgsmål om,

hvem

de har fortalt om deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet. I figur 5.1.1 sammenlignes de nydanske LGBT-‐personers svar

på dette spørgsmål med de øvrige LGBT-‐personers svar:

Figur 5.0.1: Hvem har du fortalt om din seksuelle orientering/kønsidentitet?

(flere svar mulige)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

P-‐værdi: 0,000

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som figur 5.0.1. illustrerer, er nydanske LGBT-‐personer i langt mindre grad åbne over for

deres forældre, søskende, andre familiemedlemmer, kollegaer/studiekammerater og

”andre”. Kun når det gælder åbenhed over for ”en eller flere venner” ligger de nydanske og

de øvrige LGBT-‐personer omtrentligt på niveau. Andelen af LGBT-‐personer, som ikke har

fortalt det til nogen som helst, er dobbelt så stor blandt de nydanske LGBT-‐personer (11%)

som blandt de øvrige LGBT-‐personer (5%).

Forskellene mellem de to gruppers grader af åbenhed er statistisk signifikant ved et

signifikansniveau på 99%. Den første konklusion, når det gælder nydanske LGBT-‐personers

grader af åbenhed er således, at de i langt højere grad skjuler deres seksuelle orientering og

kønsidentitet over for deres familie, og at kun et mindretal har fortalt det til deres forældre.

Nedenfor gennemgås de nydanske LGBT-‐personers grader af åbenhed over for de forskellige

familiemedlemmer og over for den øvrige omgangskreds nærmere.

5.1 Grad af åbenhed over for forældre

Forskellen mellem de to gruppers grad af åbenhed over for deres forældre er markant.

Mens et mindretal af de nydanske LGBT-‐personer har fortalt det til deres mor (44%) så

gælder dette for et klart flertal blandt de øvrige LGBT-‐personer (79%).

For begge gruppers vedkommende gør det sig gældende, at færre har fortalt det til deres far.

Men også her er forskellen mellem de to grupper markant, idet færre end hver tredje

nydanske LGBT-‐person har fortalt det til sin far (31%), mens det gælder for mere end 2 ud af

3 blandt de øvrige LGBT-‐personer (68%).

I interviewundersøgelsen fremhæver de nydanske LGBT-‐informanter flere forskellige grunde

til, at de holder deres seksuelle orientering eller kønsidentitet skjult over for deres forældre.

Særligt nævner informanterne frygten for, at det vil skade forældrenes omdømme i deres

minoritetsetniske miljø og vil gøre deres forældre meget kede af det eller skuffede, hvis de

fortæller det.

Derudover nævner flere af de interviewede hensynet til at beskytte sig selv over for familiens

mulige reaktioner. Nogle frygter, at åbenhed vil føre til et øget pres for at indgå et

heteroseksuelt ægteskab, mens andre frygter øget social kontrol eller social udstødelse fra

familien. Samtidig frygter enkelte informanter trusler om vold eller decideret udøvelse af

vold, og i nogle få tilfælde frygter de endda æresdrab (se kapitel 6).

Samlet set kan disse årsager særligt siges at hænge sammen med hensynet til familiens ære.

De nydanske LGBT-‐personer ønsker ikke at kaste skam over deres forældre i forhold til det

minoritetsetniske miljø. Og i nogle tilfælde frygter de desuden, at åbenhed vil kunne føre til

æresrelaterede konflikter i familien med ubehagelige konsekvenser for dem selv.

De nedenstående citater fra

Chaturi, Salim

Mohammed

illustrerer dette:

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

CHATURI

Interviewer: Hvem hemmeligholder du din seksuelle orientering for?

Altså min familie.. og så andre der sådan er tamilere. Altså familie betyder meget for

mig. Det ville egentlig gøre, at jeg sådan vil holde igen med at komme ud i ret lang

tid. Altså jeg føler, at det handler om, hvad andre tænker. Hvad de andre – dem fra

Sri Lanka – tænker.

SALIM

Jeg føler, at det der med at springe ud, det kan jeg simpelthen ikke. Det ligger så

fjernt for mig, og når folk siger: ’Det skal du da bare gøre, og det tog min mor da

meget pænt’. Så ender det altid ud med, at jeg siger: ’Så længe du ikke har en brun

hud, så kan du ikke forholde dig til det’…. Fordi for det første så ved jeg, at de ville

begge to gå fuldstændig i spåner. Så ville de begrunde det meget med tro. Og så er

det også rigtig meget forbundet med hele familiens ry og ære og alt det her med, at

altså jeg bringer skam over min familie, fordi hvordan ville folk ikke tænke omkring

os? Og hvad ville folk ikke tænke om min mor?

MOHAMMED

Min mor går helt vildt meget op i, hvad andre folk synes om hende, og hendes status

og sådan noget der. Og det æder hende bare sådan herre meget indeni åbenbart, og

ødelægger hende herre meget. Hun er blevet så angst overfor, hvad andre skal gå

rundt og synes og tænke… Så jeg havde ikke sådan regnet med, at jeg skulle springe

ud som homo.

I en del tilfælde har de interviewede en fornemmelse af, at deres forældre reelt kender til

deres seksuelle orientering/kønsidentitet, men at de bevidst vælger ikke at spørge ind til

emnet og heller ikke ønsker at få det fortalt. Denne strategi kan hænge sammen med at

forældrene ønsker at beskytte både sig selv og deres barn mod enhver form for synlig-‐

gørelse af ”problemet”, da det kan medføre rygter, som vil være til skade for hele familien.

Derfor kan der i nogle familier opstå en ”conspiracy of silence” eller ”don’t ask, don’t tell”-‐

mekanisme, hvor familiemedlemmerne indbyrdes er enige om ikke at italesætte ”elefanten i

rummet”, selvom de godt ved, at den er der.

Det er ofte først når forældrene har fået det direkte at vide, at de ikke længere kan lade som

om, ”problemet” ikke eksisterer, og derfor kan føle sig tvunget til at handle for at opretholde

familiens ære. En af de informanter som har oplevet dette, da han valgte at være åben over

for sine forældre, er

Hulusi.

Hans fars reaktion på åbenheden illustrerer mekanismen:

Min far sagde til mig: ’Hvorfor fortalte du os det? Behøvede du at fortælle os det?’

Interview med Chaturi, 16 år.

Interview med Salim, 25 år.

Interview med Mohammed, 19 år.

Interview med Hulusi, 20 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

5.2 Grad af åbenhed over for søskende

Også når det gælder graden af åbenhed over for ”en eller flere søskende” er der væsentlig

forskel på svarfordelingen blandt de nydanske og de øvrige LGBT-‐respondenter. Forskellen

mellem de grupper er dog ikke så udtalt, som det er tilfældet i relation til graden af åbenhed

over for forældre. Mens 58% af de nydanske LGBT-‐personer har betroet sig til ”en eller flere

søskende”, så gælder det samme for 74% af de øvrige LGBT-‐personer.

Nydanske LGBT-‐personer er således i højere grad åbne over for deres søskende end over for

deres forældre, men de er stadig mindre åbne over for deres søskende end andre LGBT-‐

personer i Danmark er.

Også i de gennemførte interview fremgår det tydeligt, at flere har valgt at betro sig til

søskende frem for til deres forældre eller andre familiemedlemmer. Typisk har

informanterne udvalgt én af deres søskende, og det er typisk en søster frem for en bror.

Flere af de interviewede fremhæver, at de har søskende, som de er meget tæt på, og som i

høj grad ligner dem selv. Derfor forventer de også, at denne eller disse søskende vil kunne

forstå deres situation bedre end deres forældre.

I flere tilfælde er de nydanske LGBT-‐personer selv blevet spurgt af en af deres søskende. Et

eksempel på en af de informanter, der har oplevet dette er

Yafiah.

Hun fortæller:

Jeg har fortalt det til min søster. Min søster spurgte mig og så måtte jeg tage chancen.

Så måtte det bære eller briste. Men min søster tog det pænt, det gjorde hun, så det var

dejligt. Men ellers er der faktisk ikke andre i familien, der ved det. For de kommer bare

fra en verden, som er snæversynet, og de har bare normerne og principperne og

traditionelle ting og religionen og sådan. Og det er jo svært at få ældre mennesker til at

give slip på det, og få dem til at lidt sætte sig ind i din situation. Fordi det er bare

sådan, de er opvokset. Og det er den verden, de er vant til. Så jeg havde behov for det,

men ikke nu når jeg har min søster. Altså det var mere hårdt, da min søster ikke vidste

det, vil jeg sige. Men nu hvor min søster ved det, så føler jeg, at jeg har hende med. Så

føler jeg, at der er en del af familien, og ikke kun mine venner, der ved det. Og det synes

jeg har hjulpet rigtig meget. Bare at der er én, der ved det.

Som beskrevet i kapitel 6 er det forskelligt, hvordan de nydanske LGBT-‐personers søskende

reagerer på åbenhed. I de tilfælde, hvor de nydanske LGBT-‐personer oplever, at deres

søskende har reageret med accept og fortrolighed, så kan det have stor positiv betydning for

den nydanske LGBT-‐persons selvoplevede trivsel, som

Yafiahs

citat illustrerer.

Interview med Yafiah, 32 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

5.3 Grad af åbenhed over for andre familiemedlemmer

Som vist i figur 5.1.1 er der meget stor forskel på de nydanske LGBT-‐personers og de øvrige

LGBT-‐personers grad af åbenhed over for andre familiemedlemmer. Mens et flertal på 69% af

de øvrige LGBT-‐personer har fortalt det til andre familiemedlemmer, så gælder det for 2 ud

af 5 nydanske LGBT-‐personer (39%).

I de gennemførte interview fremhæver informanterne frem for alt hensynet til at beskytte

deres forældres og familiens ære/omdømme, når de bliver bedt om at forklare, hvorfor de

ikke har fortalt det til andre familiemedlemmer. Ved at fortælle det til andre i familien kan

der være risiko for, at der opstår negative rygter eller pres mod forældrene fra andre

familiemedlemmers side.

Flere informanter nævner, at dette ikke så meget handler om de enkelte familiemedlemmers

holdninger til LGBT, men snarere om deres frygt for, hvad andre i familien vil kunne finde på

at sige, hvis det kommer ud.

På denne måde kan blot nogle enkelte familiemedlemmer med meget stærke æresbegreber

og negative holdninger til LGBT være med at til at holde større dele af familierne ”i skak”.

Et eksempel er

Yafiah,

som har fortalt det til sin søster, men ikke har fortalt det til andre

familiemedlemmer. Dette skyldes ikke mindst en frygt for hendes onkels reaktion, hvis

”nyheden” skulle komme frem i bredere dele af familien:

Men min onkel, der tør jeg ikke at sige noget. Der tør jeg slet ikke! Fordi han er den,

der er meget sådan kontrollerende og altså og ære og rygter, og det går jo ikke, at

der lige pludselig går rygter om hans familie, om homoseksuelle og uha, én kvinde i

familien, der er til damer og sådan nogle ting, ikke? Så det er det rygte, der vil

skabes.

Et andet eksempel er

Lanya,

som fremhæver at netop hensynet til det miljø, som forældrene

og familien er rundet af, kan være den primære årsag til ikke at åbne sig over for forældrene

eller andre dele af familien:

Jeg kender mange, der ikke springer ud på grund af kulturen og på grund af det miljø,

de ligesom er omringet af, og som deres forældre er omringet af, og som deres

familie er omringet af. De er bange for, hvordan de ville reagere og hvad der ville ske,

og så videre. Så det er et problem.

Interview med Yafiah, 32 år.

Interview med Lanya, 29 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

5.4 Grad af åbenhed over for venner

Når det gælder graden af åbenhed over for ”en eller flere af venner” så ligger de nydanske

LGBT-‐personer (87%) næsten på niveau med de øvrige LGBT-‐personer (91%). Langt de fleste

– i begge grupper – har altså valgt at betro sig til en eller flere af deres venner, og denne form

for åbenhed er dermed den hyppigst forekommende form for åbenhed.

Tallene siger imidlertid ikke noget om,

hvor mange

venner de enkelte LGBT-‐personer har

betroet sig til. Indtrykket fra de gennemførte interview er, at det for flere af de nydanske

LGBT-‐personers vedkommende typisk drejer sig om nogle ganske få og særligt udvalgte

venner. Nogle informanter fremhæver endvidere, at de særligt har betroet sig til deres

’danske’ venner frem for deres ’indvandrervenner’. Informanterne er frem for alt enige om,

at det er langt lettere at betro sig til sine venner, end det er at betro sig til sine

familiemedlemmer. Flere fremhæver, at de vil have lettere ved at tackle eventuelle negative

reaktioner fra venner end fra deres familie, og samtidig forventer de mere positive reaktioner

fra deres venner end fra deres familie.

De nedenstående citater fra

Ghaziyah, Chaturi

Fahmi

illustrerer nogle af årsagerne til, at

de nydanske LGBT-‐personer i langt højere grad er åbne over for deres venner end over for

deres familie:

GHAZIYAH

Folk man stoler på, kan man godt fortælle det, men ikke familie! Det er sådan en

skam-‐agtig ting. Hvad fanden er det man kalder sådan noget? Men altså bare skam

over familien. Altså de vil blive skuffet over en, fordi det er jo imod...altså…

Interviewer: Ville familiemedlemmerne være bange for, hvad andre siger om dem?

Ja lige præcis. 100%.

CHATURI

Jeg er mere tryg ved at sige det til danske venner, end hvad jeg ville være, til at sige

det nogen, der er sådan tamilsk.

FAHMI

Jeg vil nok ikke have noget problem med at sige det til mine venner, på et eller andet

tidspunkt. Men jeg tror aldrig, at jeg vil sige det til mine forældre og min familie… Jeg

kunne være virkelig bange, fordi jeg elsker virkelig min familie. Jeg vil virkelig ikke

have, at jeg får skåret hånden af, og så bare skal klare mig selv. Fordi jeg holder bare

så meget af dem. Jeg føler, at det på en måde er mit ansvar ikke at sige det, fordi

hvorfor skulle jeg gøre dem kede af det? Men jeg ville ikke have noget imod at sige

det til mine venner, fordi det er sådan lidt mere, så må de kunne lide mig for den jeg

er, på en eller anden måde.

Interview med Ghaziyah, 23 år.

Interview med Chaturi, 16 år.

Interview med Fahmi, 26 år

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

5.5 Grad af åbenhed over for kollegaer og studiekammerater

Lidt over halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer (56%) angiver i surveyen, at de har fortalt

kollegaer eller studiekammerater om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Til

sammenligning gælder dette for 74% af de øvrige LGBT-‐personer. Igen siger tallene ikke

noget om

hvor mange

kollegaer eller studiekammerater de enkelte LGBT-‐personer har fortalt

det til. Knap halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer har valgt ikke at fortælle det til andre

på deres arbejdsplads eller på deres studie/skole.

De følgende citater fra

Ahmed

Sandra

illustrerer typiske udsagn fra henholdsvis de

informanter, som har valgt at fortælle det (Ahmed), og de informanter, som har valgt ikke at

fortælle det (Sandra):

AHMED

Okay, der var Sofie. Jeg kan tydeligt huske det. Det var i gymnasiet, hvor vi sidder til

engelsk undervisning. Og det brændte bare i mig, at jeg skulle bare fortælle det til

hende… Og vi sad sådan, og så siger jeg til hende, jeg skal lige sige dig noget, og så

går vi ud, og så var det bare… jeg kunne ikke sige det! Men så skrev jeg det på

telefonen og viste det til hende. Og så var hun sådan: ’Wow! Fedt du siger det’. Og så

var jeg sådan: ’Ja!’. Men det var bare sådan mellem os to. Og så bagefter så byggede

jeg det op med andre, fordi det var en dejlig følelse og især en lettelse, fordi nu gik jeg

ikke rundt med den her mørke løgn alene.

SANDRA

Jeg er slet ikke sprunget ud på min arbejdsplads. Altså jeg vil sige, også i mit virtuelle

liv på facebook, som jo også fylder en del, der er jeg ikke sprunget ud. Heller ikke for

min mor eller min arbejdsplads. Men jeg tænker, at på et eller andet tidspunkt

kommer jeg sikkert til at sige det til en eller anden, og så går der måske stille og roligt

rygter. I virkeligheden så er det meget privat, men jeg tænker over, at jeg ikke taler

om min weekend -‐ eller at jeg lyver, når de spørger: ’Hvor har du været i weekenden

og hvad har du lavet?’ Så finder jeg på et eller andet, fordi der har jeg jo været

sammen med kæresten hele weekenden, eller vi har været på homobar og sådan

noget, ikke? Der er jo en del af mit liv, hvor jeg bliver nødt til sådan at lyve lidt eller

tilbageholde lidt.

Mens

Ahmed

fremhæver, at det har været en stor lettelse at få det sagt til en

studiekammerat, så oplever

Sandra,

at hun har svært ved hele tiden at skulle lyve eller

tilbageholde informationer over for sine kollegaer. Begge udsagn illustrerer dermed et

gennemgående indtryk fra interviewene: De fleste nydanske LGBT-‐personer bryder sig ikke

om at skjule deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, selvom de i mange tilfælde føler

sig nødsaget til det. De fleste oplever det endvidere som en stor lettelse at kunne betro sig til

venner, kollegaer eller studiekammerater, da det opleves som mindre svært, end at betro sig

til forældre eller til andre familiemedlemmer.

Interview med Ahmed, 24 år.

Interview med Sandra, 35 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

5.6 Grad af åbenhed på internettet

Som beskrevet i det foregående kapitel har en stor del af de interviewede nydanske LGBT-‐

personer haft glæde af at bruge internettet i forbindelse med deres erkendelses-‐ og

identitetsproces. På internettet er det muligt at tilgå ny viden, at surfe anonymt og at påtage

sig en anderledes og hemmelig identitet, som blandt andet gør det muligt at udforske sin

seksualitet og kønsidentitet gennem chatrum, kontakttjenester mv.

Samtidig udgør brugen af internettet en potentiel fare for at blive ”outet” (afsløret). Flere af

de interviewede nydanske LGBT-‐personer er således blevet ”outet” ved, at et familiemedlem

eller en ven har opdaget, at de har besøgt LGBT-‐sites, selvom de har forsøgt at skjule det.

Som Østergård fremhæver i sin analyse af nydanske homoseksuelles brug af internettet, så

stiller brugen af nettet nye krav til håndteringen af spørgsmålet om åbenhed, fordi det kan

være svært at gennemskue, hvem der er ”tilskuere” til den enkeltes ageren på nettet. Dette

gælder ikke mindst i relation til brugen af sociale medier, som fx facebook, hvor publikum

kan vise sig at være langt større end den enkelte har forventet eller overvejet på forhånd:

”Hvad

der kan opleves som back stage kan hurtigt vise sig at have været front stage”.

Selvom enkelte informanter er blevet opdaget gennem en ”uforsigtig” brug af nettet, så er

det generelle indtryk imidlertid, at informanterne er meget bevidste om deres måde at bruge

internettjenesterne på – herunder ikke mindst facebook. De nydanske LGBT-‐personers grad

af åbenhed på internettet er altså generelt lav. Og hvis åbenhed kommer til udtryk sker det

oftest i lukkede chatrum og i sikre zoner på LGBT-‐kontakttjenester, hvor ”publikummet”

udgøres af andre LGBT-‐personer. I denne undersøgelse er der således kun én informant,

Mohammed,

der fortæller, at han åbent har valgt at springe ud ”for alle” på facebook:

Så skrev jeg nogle ting på facebook, hvor jeg sprang ud for alle. Og det var måske en

meget drastisk beslutning, eller meget sådan, en stor beslutning. Men jeg tænkte:

’Okay, hvis jeg nu springer ud, så er der ligesom én, der står frem’… Men min mor,

hun bliver ved med at sige til mig, at én af mine tanter har snakket med hende om, at

jeg har lagt noget ud på facebook, som jeg ikke skulle. Måske har jeg festet med

nogle af bøsserne, og så kysser man lige én af dem, og så prøver hun at få mig til

ligesom at fjerne det fra facebook. Og jeg har lagt nogle billeder af mig selv, hvor jeg

er sådan halvnøgen, eller hvad man siger. Fordi de ved jo, at jeg er bøsse, ikke? Men

min mor har sagt til mig: ’Fjern det lige’ og så videre og så videre. Så hun kan føle sig

godt tilpas med at være sammen med mine tanter.

Reaktionen fra

Mohammeds

mor kan være med til at forklare, hvorfor de færreste nydanske

LGBT-‐personer vælger at være helt åbne omkring deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet på internettet. De er klar over, at publikummet på facebook potentielt set

omfatter

alle

deres familiemedlemmer – herunder også familiemedlemmer og venner i

oprindelseslandet – som kun de færreste ønsker at være åbne over for.

Østergård (2015), s. 62.

Interview med Mohammed, 19 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

5.7 Når ingen andre ved det

Hver tiende nydanske LGBT-‐person (11%) angiver i surveyen, at de ikke har fortalt nogen

andre om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Til sammenligning gælder dette

hver tyvende (5%) af de øvrige LGBT-‐personer.

I betragtning af de særlige vanskeligheder omkring erkendelsesproces og identitet, som en

stor del af de nydanske LGBT-‐personer har oplevet i deres opvækst, og i betragtning af de

voldsomme konsekvenser, som nogle af dem frygter i forbindelse med at ”springe ud” (se

kapitel 6) – er det ikke overraskende, at en større andel af de nydanske LGBT-‐personer lever

helt og aldeles ”i skabet”.

Samtidig er det svært at vide, om denne undersøgelses data giver et retvisende billede af

denne gruppes størrelse. Det kan tænkes, at der findes yderligere grupper af nydanske LGBT-‐

personer, som lever ”helt i skabet” og som kun i meget begrænset grad benytter sig af de

mest udbredte dating-‐ og nyhedstjenester for LGBT-‐personer på nettet.

I så fald vil de ikke

have haft adgang til at besvare surveyen.

Heller ikke interviewundersøgelsen giver yderligere viden om den gruppe af LGBT-‐personer,

der lever ”helt i skabet”. De informanter, som har deltaget i interview har alle som minimum

fortalt det til en eller flere af deres venner.

Mange af de øvrige LGBT-‐personer beskriver den ensomhed, som de har oplevet inden de

fortalte det til nogen, som en stor psykisk byrde. Den dårlige psykiske trivsel blandt nydanske

LGBT-‐personer (se kapitel 8) kan derfor være særligt udbredt blandt den del af gruppen, som

ikke har fortalt det til nogen.

5.8 Delkonklusion: Grader af åbenhed blandt nydanske LGBT-‐personer

Sammenlignet med andre LGBT-‐personer er nydanske LGBT-‐personer i væsentligt mindre

grad åbne omkring deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

Mens et klart flertal af de øvrige LGBT-‐personer er ”sprunget ud” over for deres forældre, så

skjuler flertallet af de nydanske LGBT-‐personer deres seksuelle orientering eller kønsidentitet

over for deres forældre: 44% af de nydanske LGBT-‐personer har fortalt det til deres mor og

31% har fortalt det til deres far. Til sammenligning gælder dette for henholdsvis 79% og 68%

blandt de øvrige LGBT-‐personer.

Ligeledes har flertallet af de nydanske LGBT-‐personer valgt at holde det hemmeligt over for

andre familiemedlemmer end deres forældre og søskende. 39% af de nydanske LGBT-‐

personer har fortalt det til andre familiemedlemmer, mens det gælder 79% i kontrolgruppen

af øvrige LGBT-‐personer.

Flere informanter nævner fx at der formentlig findes en del nydanske lesbiske, som lever i heteroseksuelle

ægteskaber, og som ikke har mulighed for at udleve deres seksualitet.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Også når det gælder søskende og kollegaer/studiekammerater er de nydanske LGBT-‐

personer mindre åbne. Mens 58% af de nydanske respondenter har fortalt det til ”en eller

søskende” så gælder det samme for 78% af de øvrige LGBT-‐personer.

Når det gælder graden af åbenhed over for ”en eller flere venner” ligger de nydanske LGBT-‐

personer (87%) imidlertid næsten på niveau med øvrige LGBT-‐personer (91%). Langt de fleste

har således valgt et betro sig til én eller flere venner, og denne form for åbenhed er dermed

den mest hyppigt forekommende. Tallene siger imidlertid ikke noget om,

hvor mange

venner, de enkelte LGBT-‐personer har betroet sig til.

Andelen af nydanske LGBT-‐respondenter, som ikke har fortalt det til nogen som helst, er

dobbelt så høj blandt de nydanske LGBT-‐personer (11%) som blandt de øvrige LGBT-‐personer

(5%).

De nydanske LGBT-‐personer, som har deltaget i interviewundersøgelsen, fremhæver flere

forskellige årsager til, at de har valgt enten at leve åbent eller at skjule deres seksuelle

orientering/kønsidentitet over for de nævnte grupper.

Når det gælder den højere grad åbenhed over for venner, så fremhæver informanterne først

og fremmest, at det er meget lettere at betro sig til udvalgte venner, end at betro sig til

familiemedlemmer. Det skyldes blandt andet, at eventuelle negative reaktioner fra venner vil

være lettere at tackle, og at de nydanske LGBT-‐personer ofte forventer en langt mere positiv

reaktion fra venner end fra deres familie. De interviewede nydanske LGBT-‐personer har

typisk valgt at betro sig til nogle ganske få og udvalgte venner, og nogle informanter

fremhæver, at de især har betroet sig til deres ”danske” frem for deres ”indvandrervenner”.

Når det gælder forældrene og de øvrige familiemedlemmer, så fremhæver de ”lukkede”

informanter først og fremmest, at de frygter at skade deres forældres omdømme i det

minoritetsetniske miljø og at gøre deres forældre kede af det eller skuffede, hvis de springer

ud. Derudover nævner flere af de interviewede, at de frygter at blive udsat for voldsomme

reaktioner fra familiens side, hvis de fortæller det (se kapitel 6).

I nogle tilfælde har de interviewede en fornemmelse af, at deres forældre reelt godt ved, at

de er LGBT, men at forældrene bevidst undlader at spørge ind til det og heller ikke ønsker at

få det fortalt. Denne ”don’t ask, don’t tell”-‐strategi beskytter familien mod en synliggørelse

af ”problemet”, og dermed de rygter og reaktioner, det kunne medføre, hvis hemmeligheden

slipper ud.

Flertallet af de nydanske LGBT-‐personer har dog valgt at betro sig til én eller flere af deres

søskende. I nogle tilfælde har deres søskende valgt at bryde fortroligheden og fortælle det til

andre familiemedlemmer, mens de i andre tilfælde har valgt at støtte den nydanske LGBT-‐

person. I de sidstnævnte tilfælde har accepten og fortroligheden fra søskendes side haft stor

positiv betydning for de nydanske LGBT-‐personers selvoplevede trivsel.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 6

FORVENTEDE OG FAKTISKE REAKTIONER FRA FAMILIE OG

OMVERDEN

Dette kapitel omhandler de reaktioner fra familie og omverden, som nydanske LGBT-‐

personer forventer at opleve og rent faktisk har oplevet i relation til at leve åbent eller blive

”outet” over for familie og omgangskreds. Samtidig ser kapitlet nærmere på den bredere

omverdens reaktioner over for nydanske LGBT-‐personer – herunder specifikt i forhold til

oplevelser med diskrimination.

6.1 Forventede grader af accept i tilfælde af åbenhed

I LGBT-‐surveyen er alle de respondenter som har svaret, at de skjuler deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet, blevet bedt om at svare på, hvordan de

tror,

at henholdsvis

deres forældre, deres søskende og deres kollegaer/studiekammerater ville reagere, hvis de

fortalte dem om det. Respondenterne har kunnet angive deres svar ud fra følgende

svarmuligheder: ”Ville acceptere det fuldt ud”, ”Ville acceptere det i overvejende grad”, ”Ville

acceptere det i nogen grad”, ”Ville acceptere det i mindre grad” og ”Ville ikke acceptere det”.

Figur 6.1.1. sammenligner andelen af henholdsvis nydanske LGBT-‐personer og øvrige LGBT-‐

personer, som forventer en

manglende eller lav grad af accept

fra deres forældre, søskende

og kollegaer/studiekammerater.

FIGUR 6.1.1. Andel, der forventer

en lav eller manglende accept fra deres…

Mor

Far

Søskende (en eller flere)

Kollegaer / studiekammerater

NYDANSKE LGBT

52%

61%

21%

11%

ØVRIGE LGBT

18%

21%

11%

Blandt de LGBT-‐personer, som skjuler deres seksuelle orientering/kønsidentitet, er der som

vist i figur 6.1.1. en væsentlig større andel af de nydanske LGBT-‐personer, der forventer en

manglende eller lav grad af accept fra deres familie.

Samtidig viser figuren, at mens

flertallet af de nydanske LGBT-‐personer forventer en negativ reaktion fra deres far (61%) og

Forskellen mellem de to gruppers svar er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99% i forhold til både

”mor”, ”far” og ”søskende”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

fra deres mor (52%), så er forventningerne til søskendes reaktioner mindre negativ. Her

forventer hver femte af de nydanske LGBT-‐personer en negativ reaktion.

Mens de nydanske LGBT-‐personer og de øvrige LGBT-‐personer har meget forskellige

forventninger til deres familiemedlemmernes grad af accept, så ligger de to grupper til

gengæld på niveau, når det gælder forventede reaktioner fra kollegaer og studiekammerater.

Her forventer omkring hver tiende LGBT-‐person – i begge grupper – en negativ reaktion.

6.2 Faktisk oplevede grader af accept i forbindelse med åbenhed

De LGBT-‐personer som har angivet, at de

sprunget ud i forhold til deres forældre,

søskende og kollegaer, er i LGBT-‐surveyen blevet bedt om at angive, i hvor høj grad de har

følt sig accepteret.

Figur 6.2.1. viser andelen af henholdsvis nydanske og øvrige LGBT-‐personer, som har oplevet

en manglende eller lav grad af accept fra deres forældre, søskende og kollegaer/

studiekammerater i forbindelse med, at de er ”sprunget ud”.

FIGUR 6.2.1.

Andel, der har oplevet en lav

eller manglende accept, fra deres…

Mor

Far

Søskende (en eller flere)

Kollegaer / studiekammerater

NYDANSKE LGBT

47%

33%

21%

ØVRIGE LGBT

11%

12%

Mens de øvrige LGBT-‐personer ikke har oplevet en væsentlig forskel på deres forældres grad

af accept, så viser figur 6.2.1, at de nydanske mødre har reageret mindre positivt end de

nydanske fædre. Knap halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer (47%) har således oplevet en

manglende eller lav grad af accept fra deres mor, mens hver tredje (33%) har oplevet det

samme fra deres far.

Dette står i kontrast til de

forventede

reaktionsmønstre hos forældrene blandt de nydanske

LGBT-‐personer, som stadig ”lever i skabet”. Her forventer flere en negativ reaktion fra deres

far (62%) end fra deres mor (51%) – som vist i figur 6.1.1.

Der kan være flere forklaringer på dette modsætningsforhold. I de gennemførte interview

fremhæver flere informanter, at det især har været deres mor, som har været ansvarlig for

børneopdragelsen og dermed for videregivelsen af familiens kulturelle og religiøse normer.

Når en søn eller datter vælger at springe ud som homoseksuel kan det derfor blive set som et

resultat af en mislykket opdragelse, som særligt er morens ansvar. I forhold til risikoen for

negative rygter om familien i det minoritetsetniske netværk kan særligt mødrene altså have

noget at tabe ved, at deres barn ”springer ud” som LGBT-‐person.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

6.3 Oplevelser af accept og positive reaktioner

Blandt de nydanske LGBT-‐personer, som

sprunget ud over for deres forældre, angiver 44%

at de har oplevet enten fuld eller overvejende grad af accept fra deres far, mens 30% har

oplevet fuld eller overvejende grad accept fra deres mor.

I de gennemførte interview tegner der sig et tydeligt mønster i forhold til, hvilke nydanske

LGBT-‐personer, der har valgt at fortælle det til deres forældre, og hvilke nydanske LGBT-‐

personer, der ikke har gjort det.

De nydanske LGBT-‐personer, som fortæller at de kommer fra stærkt religiøse familier, fra

”store familier” og/eller fra familier med stærke æresnormer, har i altovervejende grad valgt

at holde deres seksuelle orientering/kønsidentitet skjult over for deres forældre.

Omvendt er det særligt informanter fra mere sekulære og/eller ”vestligt” orienterede

familier, som har valgt at åbne sig over for deres forældre. Og det er således også særligt de

sidstnævnte, som har oplevet en fuld eller overvejende grad af accept fra deres forældre.

Blandt eksemplerne på interviewpersoner, der har oplevet en fuld eller overvejende grad af

accept fra deres forældre er

Ahmed,

som kommer fra en familie, hvor ”traditionerne er gået

hen og blevet noget sekundært”;

Rami,

hvis forældre har ”fravalgt islam i en tidlig alder”; og

Enis,

hvis forældre har ”mange danske venner og ikke er mere religiøse (muslimer) end den

gennemsnitlige dansker er kristen”. I de nedenstående citater fortæller

Rami, Ahmed

Enis

om deres forældres reaktioner og den overvejende grad af accept, de har oplevet:

RAMI

Min mor hun tog det sådan, at altså: ’Lige meget hvad du er, så elsker jeg dig!’. Men

jeg tror også, at hun var meget skeptisk omkring det… Så fortalte jeg det til min

søster et par dage efter. Og hun grinte lige til at starte med, og sagde: ’Jeg er rigtig

stolt af dig, fordi det er meget modigt af dig at kunne sige det’. Men min far, da han

finder ud af det, så bliver han rigtig ked af det. Han blev så melankolsk, og det var

sådan midt på dagen, men lige pludselig tager han en flaske vin til sig selv. Jeg har

aldrig nogen sinde set ham drikke vin på sådan et tidspunkt. Så jeg kunne se, at han

var meget ked af det… Men så tog vi ud at rejse, og det blev meget bedre undervejs

på den tur, fordi min søster bondede med min far og så prøvede at skabe optur. Og så

har jeg fundet ud af, at min far, han ønskede sig bare det scenarie, at jeg havde en

kone på et eller andet tidspunkt og havde børn, og så kunne de gå ud i skoven og

sådan. Så det var det eneste. Og så lige pludselig spørger han ind til mig og ’hvordan

går det?’ osv. Og så på vej hjem, så krammer han mig. Og så er det hele faktisk godt

lige efter det. Efter en uge… Og før i tiden kunne han, lige som mange andre mænd,

lave lidt grin med homoer. Altså sådan en typisk samfundsholdning eller sådan til

homoer, men det gør han slet ikke nu.

Interview med Rami, 18 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

AHMED

Min far sagde jeg det til for et par år siden. Jeg havde inviteret ham til en reception,

og vi var så derhenne, og jeg var sådan: ’Far jeg skal fortælle dig noget’. Og han tog

det meget cool. Han vidste godt, at der var et eller andet galt, ikke? Han tænkte nok,

at jeg manglede nogle penge eller et eller andet... Men jeg tager ham så ud på en

sidegade og der siger jeg det så til ham. Og min argumentation er klar og jeg kører

bare derudaf. Og han er sådan lidt, ikke chokeret, men han skal lige tygge på det. Og

jeg står bare: ’Sig et eller andet!’. Og han siger: ’Hvad fanden skal jeg sige? Hvis det

er det du er, så er det det’. Og jeg var sådan lidt: ’Far, accepterer du mig?’. Så siger

han: ’Hvordan fanden kan jeg ikke acceptere dig? Du er min søn’. Og så begynder jeg

bare, altså jeg græd ikke eller lignende, men indeni der var det bare: Wow!

100

ENIS

Jeg tror, det var lidt svært for mine forældre at sluge det. Altså ikke, at der har været

sådan modstand eller noget med at skære hånden af, men jeg kan huske, at min mor

syntes, det var sådan lidt svært. Selvom hun inderst inde vidste det, så var hun sådan

lidt: ’Hold da op’. Det var en eller anden selvbevidst benægtelse hun havde, så den

skulle hun selvfølgelig lige sluge, og der gik nogle dage, hvor hun ikke sov så godt og

sådan. Det tror jeg måske er meget naturligt… Min far har bare været sådan: ’Jamen,

det er fint’. Eller jeg ved ikke, hvor fint det i virkeligheden er, men altså. Jeg tror ærligt

talt, hånden på hjertet, at han ikke synes, at det er fedt stadig. Men det er noget,

hvad skal man sige, han lever med. Altså sådan er jeg.

101

Som citaterne viser, har det også i de fleste ”positive tilfælde” været en svær proces for

forældrene, at skulle acceptere at deres barn er homoseksuel. Imidlertid er forældrene på

trods af dette endt med at acceptere det.

Samtidig er det et tydeligt kendetegn ved de fleste ”positive tilfælde”, at forældrenes

indledende skepsis og bekymringer ikke primært drejer sig om andre familiemedlemmers

holdninger, hensynet til religionen eller hensynet til familiens ære. I stedet har det typisk

været svært for forældrene at erkende, at deres barn ikke vil få børn på ”normal”

heteroseksuel vis, ligesom de har været bekymrede for, hvordan deres barn vil klare sig med

en ”afvigende” seksualitet i det bredere samfund.

Som det vil fremgå i de efterfølgende afsnit omkring de

negative

reaktioner er dette ikke de

mest karakteristiske træk ved forældrenes og familiens bekymringer i de negative tilfælde.

Her er det i højere grad hensynet til familiekollektivet, de kulturelle og religiøse normer, samt

familiens ære og omdømme, der er omdrejningspunktet for bekymringerne og for de

negative reaktioner.

100

101

Interview med Ahmed, 24 år.

Interview med Enis, 24 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

6.4 Negative reaktioner: Trusler om vold og udøvelse af vold

I LGBT-‐surveyen er der stillet en række forskellige spørgsmål, der belyser udbredelsen og

karakteren af de

negative reaktioner,

som nydanske LGBT-‐personer forventer og faktisk har

oplevet fra deres families side. I det følgende gennemgås resultaterne af surveyen sammen

med udvalgte dele af interviewundersøgelsen.

Trusler om vold

Som vist i figur 6.4.1. har 18% af de nydanske LGBT-‐personer oplevet, at familiemedlemmer

har udsat dem for trusler om vold på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet. Til

sammenligning gælder dette for 1% af de øvrige LGBT-‐personer. Forskellen mellem de

nydanske LGBT-‐personers og de øvrige LGBT-‐personers svar på dette spørgsmål er markant

og statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99%:

Figur 6.4.1.

Har nogen i din familie

truet

dig med fysisk vold på grund af din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

De respondenter, som har svaret ”nej” til spørgsmålet i figur 6.4.1. er blevet spurgt om de

tror,

at nogen i deres familie kunne finde på at true dem med vold, hvis de får kendskab til

deres seksuelle orientering/kønsidentitet. Også på dette spørgsmål ses der en markant og

statistisk signifikant forskel mellem de to respondentgruppers svar:

Figur 6.4.2

Tror du, at nogen i din familie kunne finde på at

true

dig med fysisk vold, hvis du

fortalte dem om din seksuelle orientering / kønsidentitet?

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ved ikke

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Blandt de respondenter, som ikke har oplevet at blive udsat for trusler om vold fra deres

familie, frygter 20% af de nydanske LGBT-‐personer at blive det og yderligere 14% er usikre

på, om de kunne risikere at blive det. Til sammenligning frygter 1% af de øvrige LGBT-‐

personer at blive udsat for trusler om vold, mens 2% er usikre.

Udøvelse af vold

Også når det gælder faktiske oplevelser af at blive udsat for fysisk vold er de nydanske

respondenter kraftigt overrepræsenteret:

Figur 6.4.3.

Har nogen i din familie

udøvet

fysisk vold mod dig på grund af din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

Som vist i figur 6.4.3. angiver 13% af de nydanske respondenter, at et eller flere

familiemedlemmer har udøvet fysisk vold imod dem på grund af deres seksuelle orientering

eller kønsidentitet. Til sammenligning gælder dette for 1% af de øvrige LGBT-‐personer.

De respondenter som har svaret ”nej” til dette spørgsmål er efterfølgende blevet spurgt om

tror,

at nogen i deres familie kunne finde på at udøve vold mod dem. Billedet er her det

samme, som viser sig i relation til frygten for voldstrusler:

Figur 6.4.4.

Tror du, at nogen i din familie kunne finde på at

udøve

fysisk vold mod dig, hvis

du fortalte dem om din seksuelle orientering eller kønsidentitet?

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ved ikke

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

17% af de nydanske LGBT-‐personer, som ikke har været udsat for fysisk vold fra familien,

frygter at blive det. Ydermere er 16% af de nydanske respondenter usikre på, om nogen i

familien kunne finde på at udøve vold mod dem. Til sammenligning frygter 1% af de øvrige

LGBT-‐personer at blive udsat for vold, mens 2% er usikre.

Når svarfordelingen for alle 4 spørgsmål ses i relation til den samlede gruppe af nydanske

LGBT-‐respondenter kan det konkluderes, at:

•

hver tredje nydanske LGBT-‐person (34%) enten har oplevet – eller frygter at opleve –

trusler om vold fra familien på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

28% af de nydanske LGBT-‐personer enten har oplevet – eller frygter at opleve –

udøvelse af vold fra familien på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at nydanske LGBT-‐personer i væsentlig mindre grad

er åbne over for deres forældre og andre familiemedlemmer (se kapitel 5).

Hvem udøver volden – og hvorfor?

De respondenter som angiver, at de har været udsat for voldstrusler eller voldsudøvelse er

også blevet spurgt til

hvem,

der er kommet med trusler og

hvem,

der har udøvet volden.

Overordnet kan det konstateres, at det primært er fædre, brødre og andre mandlige

familiemedlemmer, der står bag truslerne og udøvelsen af den fysiske vold, men også mødre

og søstre har i nogle tilfælde været involveret i både truslerne og voldsudøvelsen.

I de gennemførte interview fremgår det tydeligt, at truslerne og voldsudøvelsen typisk

forklares med hensynet til familiens ære. Samtidig fortæller flere af informanterne, at både

voldstruslerne og voldsudøvelsen sker med aktiv inddragelse eller støtte fra flere forskellige

familiemedlemmer. Dette indikerer tydeligt, at den type vold som de nydanske LGBT-‐

personer typisk udsættes for er

æresrelateret vold.

Æresrelateret vold adskiller sig fra andre typer af vold ved at være kollektivt organiseret og

helt eller delvist accepteret af andre familiemedlemmer. Formålet med volden eller truslerne

er at genoprette familiens ære, og volden skal derfor være synlig – også over for andre

familiemedlemmer end kun selve voldsmanden og voldsofret. Nedenfor følger en række

eksempler fra de gennemførte interview, som viser at interviewpersonerne selv italesætter

familiens ære – og i flere tilfælde frygt for æresdrab – i relation til både de faktisk oplevede

og de frygtede oplevelser med vold og voldstrusler:

USMAN

Jamen altså… Bedste scenario ville de jo tæske mig. Og i worst case scenario, så er

det jo sådan meget værre. Fordi i min familie – som også ret mange andre

minoritetsetniske familier – er ære en meget, meget stor ting. Og det er faktisk min

hypotese, at det er derfor, at det ikke er socialt accepteret at være homoseksuel.

Fordi det påvirker ens ære… Jeg er meget sikker på, at de kunne finde på at true mig

med at slå mig ihjel, det ville ikke overraske mig. Men at de skulle gøre det. Det ved

jeg nu ikke helt, om de kunne. Men ja, de ville true mig.

102

Interview med Usman, 22 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

JUNAH

Interviewer: Hvad tænker du, at din familie vil gøre, hvis du fortæller dem om det?

Jamen, jamen, hvis vi skal være ærlige, så frygter jeg da, at de vil slå mig ihjel eller et

eller andet. Det gør jeg. Det lyder voldsomt, men det er min største frygt. Det er ret

vildt. Jeg ved jo ikke, hvorvidt de nogensinde, altså kunne finde på at begå æresdrab

og sådan noget, men på den anden side, så ja, der er nogen der gør det.

Interviewer: Men hvorfor? Er det fordi æresbegreber betyder meget i familien?

Det gør de, det gør de! Og det har jeg bare fået bekræftet sådan senere hen…

Interviewer: Men kunne de finde på at være voldelige over for dig?

Ja, ja, ja, det kunne de. Det kunne de i hvert fald godt! Altså grunden til, at jeg kan

være så sikker, det er, at jeg har en søster, som havde en kæreste. Og det var en

arabisk fyr og muslim. Så religiøst set burde der slet ikke være noget galt for, at hun

kunne giftes med ham. Og han ville jo også gerne giftes med hende, da de blev

opdaget. Men hun fik jo tæsk og blev tvangsgiftet væk og sådan, ikke?

Interviewer: Hvem gav hende tæsk?

Det har min far gjort, men min mor har jo stået ved sidelinjen og skældt ud.

103

SAHAR

Det var dér mistanken virkelig ramte min familie. Og så overlod min familie mig

faktisk til min bror. Og der var jeg hjemme hos min søster. Og så siger hun: ‘Du skal

gå ned nu, og jeg skal sige fra ham, at hvis du prøver at stikke af, så vil det kun ende

galt for dig selv’. Og jeg tænker: ‘Okay, så de har alle sammen ligesom…’

Interviewer: Rottet sig sammen?

Ja. Og så gik jeg ned. Og der er bare helt stille i bilen. Min søster har så heldigvis også

hentet min anden bror. For hun ved godt, at han måske er voldelig, men han vil ikke

tillade, at der sker noget helt ekstremt. Så han kommer med, og jeg sidder bare og

tænker: ‘Hvad skal der ske, hvad skal der ske?’. Vi kommer ud til en øde plads og det

er om aftenen, og det er ved at blive mørkt. Og så råber min bror så: ‘Stig ud af bilen’

og ‘Har min søster været med en pige?’ og ‘Hvad har I lavet?’. Jeg går selvfølgelig i

selvforsvar. Og så begynder han at gå tæt på, og han tager fat, og jeg ved ikke, hvad

der sker, da han tager fat der. Jeg ved ikke, hvad der skal ske, men jeg mister ikke min

selvrespekt, og jeg siger: ‘Jeg er ikke bange for dig’. Og så bliver han rigtig gal og

siger: ‘Du skal bare dø nu!’ og han begynder sådan at trække mig afsted, og min

anden bror går så ind og siger: ‘Hvad sker der for dig, slap nu af’. Så dæmper

stemningen sig og han siger: ‘Hvis din bror ikke havde været her, så var du død nu!’

Og han sværgede på alle sine børn: ‘Du var ikke kommet med hjem igen!’

104

103

104

Interview med Junah, 31 år.

Interview med Sahar, 22 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

LABIB

På et tidspunkt, så ventede min bror på mig. Så altså nogle gange kunne han vente

på, at jeg kom hjem, for bare sådan at true mig og være voldsom med ja, knytnæve,

og holde mig fast og sige nogle ting… Min far han truer mig meget, og jeg kan

mærke, at han er lige ved at springe op nogle gange. Og det kan bare være på grund

af, at jeg har for stramme bukser på.

Interviewer: Hvad truer han så med?

At slå mig ihjel.

Interviewer: At slå dig ihjel? Truer din mor dig også med noget?

At slå mig ihjel. Hun truer med, at hun vil få min far til at slå mig ihjel.

105

DAWOOD

Min bror opdagede, at jeg var inde på boyfriend… Han blev rigtig chokeret: ‘Hvad er

det, er du homoseksuel? Du ved det er forkert i islam, og det er bare ikke tilladt’ og så

videre… Så fortalte han det til mine forældre…Det var der, min far begyndte at slå, og

der tænkte jeg bare: ‘Det er mine forældre. De har ikke lov til at slå mig på nogen

måde! Islam giver heller ikke lov til at slå børn på den måde…’

Interviewer: Men hvad er det, der gør, at de reagerede sådan, tror du?

Altså det, at de reagerer, det er selvfølgelig ærens skyld. Det er for æren. Vores ære.

Og vi skal være et eksempel for alle pakistanske forældre og deres børn, vores familie.

Så alle tænker, at vi skal være sådan et godt eksempel for alle pakistanere, om det er

i Danmark eller i Pakistan.

106

Som de ovenstående citater illustrerer, så udgør hensynet til familiens ære en væsentlig

årsag til både den frygtede og den faktisk forekommende vold. Flere interviewpersoner har

som

Labib

Sahar

oplevet, at familien har truet dem med æresdrab, mens andre som

Usman

Junah

frygter, at det samme vil ske for dem, hvis de vælger at ”springe ud”.

Det samme mønster tegner sig i en nyere svensk undersøgelse, som er baseret på interview

med unge ”nysvenske” LGBT-‐personer. Heri konkluderes det blandt andet:

De unge LGBT-‐personer, som vi har interviewet, har i mange tilfælde været udsat for

systematisk vold fra flere af deres familiemedlemmers side. Enten har flere i familien

eller slægten udøvet volden, eller også er en enkelt persons vold blevet accepteret

eller opmuntret af andre familiemedlemmer… Den æresrelaterede vold er kollektiv,

og den sker på imperativ fra familiemedlemmer og slægtninge. Flere af de unge, vi

har interviewet, giver udtryk for at de tror, at deres forældre vil kunne finde på at slå

dem ihjel, og det er ud fra denne trussel og denne forudsætning, at de planlægger

deres liv fremadrettet.

107

105

106

Interview med Labib, 17 år

Interview med Dawood, 21 år.

107

Darj & Nathorst-‐Böös (2011), s. 177. Citatet er oversat fra svensk til dansk.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Den æresrelaterede vold, som et mindretal af de minoritetsetniske LGBT-‐personer oplever i

Danmark, kan dermed sammenlignes med den tilsvarende æresrelaterede vold som nogle

minoritetsetniske LGBT-‐personer oplever i Sverige.

Ligeledes kan voldens karakter sammenlignes med den type vold, som begås mod

minoritetsetniske kvinder. Den hidtil største undersøgelse af vold mod etniske

minoritetskvinder i Danmark viser således, at disse kvinder typisk bliver udsat for

æresrelateret vold: Familien og ”baglandet” har en afgørende betydning for at volden kan

finde sted, og der er typisk flere familiemedlemmer, som er involveret i voldsudøvelsen eller i

legitimeringen heraf. En væsentlig årsag til volden er, at familien ønsker at beskytte familiens

ære, som i høj grad beror på

”familiens kvinder og deres adfærd, især hvordan de forvalter

deres kroppe og seksualitet”.

108

Betydning af ære og religion i relation til vold og voldtrusler mod nydanske LGBT-‐personer

I LGBT-‐surveyen ses der en betydelig samvariation mellem de respondenter, der svarer at

ære

har stor betydning for deres families syn på deres seksuelle orientering/kønsidentitet, og

de respondenter som svarer at

religion

har stor betydning. Dette gør det svært at foretage en

meningsfuld regressionsanalyse, da de to variable ikke lader sig klart adskille.

109

I stedet er

der foretaget en analyse, som sammenligner den gennemsnitlige betydning af ære og

religion i familierne til henholdsvis de voldsramte/voldstruede nydanske LGBT-‐personer og

de ”ikke-‐voldsramte”/”ikke-‐voldstruede” nydanske LGBT-‐personer.

I LGBT-‐surveyen er respondenterne blevet bedt om at angive betydningen af henholdsvis ære

og religion for deres families opfattelse af deres seksualitet/kønsidentitet. Betydningen af

ære og religion er angivet på en skala fra 1-‐5, hvor 1 er ”ingenting”; 2 er ”lidt”; 3 er ”noget”; 4

er ”meget” og 5 er ”virkelig meget”. Herefter er gennemsnittet for henholdsvis de

voldsramte og de voldstruede nydanske LGBT-‐personer sammenlignet med gennemsnittet

for de øvrige nydanske LGBT-‐personer.

Analysen viser, at den gennemsnitlige betydning af ære og religion hos de nydanske LGBT-‐

personer, som har modtaget voldstrusler fra deres familie, er på 4,2 for ære og 3,8 for

religion, mens det for de øvrige nydanske LGBT-‐personer er henholdsvis 3,0 og 2,7. Samme

billede viser sig for de voldsramte nydanske LGBT-‐personer. Her ligger den gennemsnitlige

betydning af ære på 4,1 og den gennemsnitlige betydning af religion på 3,8. For de ikke-‐

voldsramte LGBT-‐personer lander gennemsnittet på 3,1 for ære og 2,7 for religion.

110

Opsummeret viser analysen således, at de voldsramte og voldstruede nydanske LGBT-‐

personer kommer fra familier, hvor både ære og religiøsitet gennemsnitligt tillægges større

betydning end i familierne til de øvrige nydanske LGBT-‐personer.

Danneskiold-‐Samsøe et. al (2011), s. 388 og forord s. 9. Hvert år udsættes 28.000 kvinder for vold i Danmark og

gennem flere år har kvinder med etnisk minoritetsbaggrund udgjort omkring halvdelen af de kvinder, der søger

hjælp på krisecentrene. De minoritetsetniske kvinder er således kraftigt overrepræsenteret.

109

En Spearman-‐test af korrelationen mellem variablerne for betydningen af ære og betydningen af religion giver

en korrelationskoefficient på 0,42 hvilket er relativt højt. Se bilag 3.

110

Se Bilag 3, figur B.3.7 og B.3.8.

108

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

6.5 Andre negative reaktioner fra familien

Foruden oplevelser af vold og trusler om vold er der i LGBT-‐surveyen også spurgt ind til en

række andre negative reaktioner. Figur 6.5.1. viser andelen af nydanske og øvrige LGBT-‐

personer, som har oplevet andre negative reaktioner i form af bl.a. overvågning, pres for at

blive gift mod sin vilje og social udstødelse fra familien.

Figur 6.5.1. Har du oplevet andre negative reaktioner fra din familie på grund af din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

(flere svar mulige)

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Trusler om

genopdragelsesrejse

Social udstødelse fra

familien

Nej, ingen af delene

Pres for at gi{e mig

mod min vilje

Nedgørende

kommentarer

Fordømmelse

Husarrest

Overvågning

Øvrige

LGBT

Nydanske

LGBT

P-‐værdi (for alle udsagn): 0,000

Mens halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer angiver, at de har været udsat for en eller

flere af de nævnte reaktioner, så gælder det samme for 22% af de øvrige LGBT-‐personer. For

hvert af de enkelte udsagn er forskellen mellem de to respondentgrupper statistisk

signifikant ved et signifikansniveau på 99%.

Blandt de nydanske LGBT-‐personer har 30% oplevet nedgørende kommentarer; 24% har

oplevet fordømmelse; 20% har oplevet social udstødelse fra familien; 16% har oplevet

overvågning; 15% har oplevet pres for at blive gift mod deres vilje; 9% har oplevet husarrest

og 8% har oplevet trusler om genopdragelsesrejse. Nedenfor er de nydanske LGBT-‐personers

oplevelser med de enkelte reaktionsmønstre beskrevet nærmere med udgangspunkt i de

gennemførte interview.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Pres for at blive gift mod egen vilje

Som vist i figur 6.5.1. angiver 15% af de nydanske LGBT-‐personer, at deres familie har presset

dem til at gifte sig mod deres vilje på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

Blandt informanterne i interviewundersøgelsen har flertallet oplevet et større eller mindre

pres for at blive (heteroseksuelt) gift fra familiens side, men også her er det kun et mindretal,

som har oplevet, at familien har forsøgt at tvinge det igennem imod deres vilje. De fleste

informanter nævner således, at der er tale om et pres og en løbende forhandling, men ikke

om decideret tvang. To eksempler på dette er

Yusuf

Iqbal,

der beskriver presset og

forhandlingerne på følgende måde:

YUSUF

I forhold til min seksualitet så ignorerer de det med vilje. De har prøvet at forlove mig

væk flere gange. Ikke noget tvang, men: ’Vi har fundet en, så bare sig til, så

arrangerer vi det hele, og vi køber diverse ting, bryllup og whatever’. Jeg har afvist 5

piger, og det er også ubehageligt for mig, både at blive stillet op på den måde og

overfor pigerne, som ikke har snakket med mig. Men mine forældre er sådan: ’Hey, vi

kender en’, og så prøver de at få mig ind i den her bølge med at være hetero.

111

IQBAL

Min mor er stadig i benægtelsesfasen. Jeg fortalte hende igen: ’Jeg kommer ikke til at

have en kone’. Og vi har haft mange, mange, mange, mange skænderier om det, og

hun har været rigtig sur over, at jeg har haft så mange pigevenner. Hun mener, at det

er grunden til, at jeg er det: ’Du skulle have haft nogle drengevenner i stedet for’. Og

hun sidder og taler åbent om, at ’Jamen, jeg skal holde bryllup for Iqbal’… Altså hun

er sådan: ’Ja, ja, men du skal giftes’… Hun kom med det der forslag: ’Du kunne jo bare

blive gift og få et par børn og så gå fra hende’. Sådan lidt et kompromis, ikke? … Men

jeg går ikke på kompromis. Det vil jeg simpelthen ikke gøre mod en pige.

112

Som eksemplerne illustrerer, kan presset hænge sammen med forældrenes ønske om at

opretholde en heteroseksuel facade over for den øvrige del af familien og omgangskredsen.

Samtidig kan forældrene i nogle tilfælde også betragte det heteroseksuelle ægteskab som en

form for ”helbredelsesmetode”.

Kun nogle få informanter i interviewundersøgelsen har oplevet at blive tvangsgiftet. En af

dem er

Nevin.

Hun er dog ikke helt sikker på at tvangsægteskabet skyldtes hendes seksuelle

orientering, men hun formoder, at det er tilfældet, fordi hendes søskende selv fik lov til at

vælge deres partnere og blev gift i en langt senere alder.

Nevin

fortæller:

Det var én min far kendte. Det gik rimelig hurtigt. Inden for fem dage så var jeg gift

med en fremmed mand. Jeg var kun 17 år, så jeg vidste ikke, hvad der foregik. Det gik

så stærkt. Og så fandt jeg ud af, at han boede i Danmark og jeg skulle op til ham…

Min mands far kom og snakkede med min far først. Og så har de aftalt, at vi skulle

giftes. Og så fik jeg det at vide. Og jeg sagde selvfølgelig nej! Det var jeg ikke klar til,

og jeg var slet ikke klar, fordi jeg vidste godt, at jeg var lesbisk på det tidspunkt – så

111

112

Interview med Yusuf, 29 år.

Interview med Iqbal, 26 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

jeg ville ikke giftes med en mand. Så fik jeg en ordentlig omgang tæsk af min far, og

så blev jeg låst inde indtil bryllupsfesten…

Interviewer: Hvorfor tror du, det var så vigtigt for din far, at du skulle giftes tidligt?

Jeg har en teori. Jeg har aldrig konfronteret mine forældre med det, men jeg tror, at

de kunne fornemme, at der var et eller andet galt med mig. Noget anderledes.

Interviewer: Så det var derfor, de pressede ægteskabet igennem så hurtigt?

Jamen det tror jeg, fordi jeg har fire søskende, og de har alle sammen fået kærester

og er blevet gift med den person de elskede og har været forlovede og kærester med i

mange år. Så den eneste, der blev tvunget i ægteskab, det var mig.

113

Også andre informanter end

Nevin

har oplevet, at de er blevet udsat for negative reaktioner

fordi familien har kunnet fornemme, at der er ”et eller andet galt” med dem. Således viser

det sig i LGBT-‐surveyen, at en del af de respondenter, som har oplevet, at deres familie har

udsat dem for voldtrusler på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, samtidig

angiver, at de endnu ikke er sprunget ud over for familien. I nogle tilfælde kan alene familiens

mistanke således tilsyneladende føre til stærke negative reaktioner.

Genopdragelsesrejser

I LGBT-‐surveyen angiver 8% af de nydanske LGBT-‐personer, at deres familie har udsat dem

for trusler om genopdragelsesrejser på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

En af de informanter, som har oplevet både trusler om genopdragelsesrejser og faktiske

genopdragelsesrejser, er

Dawood.

Efter at han er blevet ”outet” som homoseksuel af sin

familie, er

Dawood

i flere omgange flygtet fra sin familie på grund af den vold og de trusler,

han har været udsat for. Familien har i flere omgange forsøgt at genoprette familiens ære,

ved at sende ham til Pakistan. Første gang med henblik på at ”genopdrage” ham og anden

gang med henblik på at efterlade ham i Pakistan permanent:

Jeg stak af. Og da jeg så kom hjem, så blev jeg så sendt til Pakistan i fem måneder på

genopdragelsesrejse… Efter jeg kom hjem igen, begyndte de at snakke om, at jeg er

homoseksuel, og om hvor forkert det er, og hvor klamt det er… Så blev jeg sendt til

Pakistan igen, og denne gang narrede de mig: ’Din kusine skal giftes, hun vil gerne se

dig’. Og jeg var så dum, at bare tro på dem… Min far havde købt billetter, men han

gav mig først billetterne i lufthavnen, og der havde jeg ikke så meget tid, der var

meget stress. Det var først, da jeg var kommet til Pakistan, at min bedstefar så dem,

og sagde: ’Hvorfor er der ikke nogen rejse tilbage?’. Og jeg vidste ikke, at min far var

ude på at hjernevaske mine bedsteforældre: ’Han er homoseksuel, og han er dit og

dat, og han gør dit og dat’… Så gik jeg til min bedstemors søster, der sad og græd. Så

sagde jeg: ’Hvorfor græder du?’... Så sagde hun: ’Han vil ikke tage dig tilbage igen’.

Og så gik jeg amok. Jeg vidste ikke, hvad skulle jeg gøre.

114

113

114

Interview med Nevin, 45 år.

Interview med Dawood, 21 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

I dag er

Dawood

kommet tilbage til Danmark, men familien har slået hånden af ham. Ifølge

Dawood

har forældrene sagt:

“Du har gjort os så til grin nu, at vi gider ikke have kontakt til

dig længere”.

115

Lanya

– der i lighed med

Dawood

er blevet ”outet” af sin familie – har på baggrund af sin

frygt for konsekvenserne valgt at flygte fra sin familie. Årsagen til hendes flugt handler blandt

andet om frygten for at blive sendt på genopdragelsesrejse:

Min storesøster opdagede det. Og der fortalte hun mig så, at hun havde set de her

sms’er, og at hun havde fortalt de andre om det, og at de var på vej. Så jeg tog en

beslutning – her og nu agtig – om at stikke af.

Interviewer: Hvad var du bange for, at der ville ske? Hvad var det, du flygtede fra?

Jamen, hvad var jeg ikke bange for? Spørgsmålet var nemlig mere det. Jeg vil sige, at

i sådan en situation, så kan man ikke forestille sig, hvad der kan ske eller hvad der

ikke kan ske. Så jeg tænkte det værste. Jeg tænkte, jeg bliver formentlig sent hjem til

Bahrain, hvor jeg muligvis vil blive giftet væk… Worst case scenario er, at jeg bliver

banket til… altså sønder og sammen.

116

Frygten for at blive sendt på genopdragelsesrejse er også tilstede blandt enkelte af de

interviewede informanter, som endnu lever skjult med deres seksuelle orientering. LGBT-‐

surveyen giver dog ikke mulighed for at sætte procenter på andelen af ”lukkede” nydanske

LGBT-‐personer, der frygter denne konsekvens af åbenhed.

Social udstødelse fra familien

20% af de nydanske LGBT-‐personer angiver i surveyen, at de har oplevet social udstødelse fra

familien (se figur 6.5.1, s. 80). En af de interviewpersoner, som har oplevet en høj grad af

social udstødelse fra familien er

Mohammed:

Da jeg sprang ud for min mor, der gik der omkring to år inden vi begyndte at snakke

med hinanden igen… Og der er faktisk nogle familiemedlemmer, som stadig slet ikke

snakker til mig. Kigger væk for at undgå. Og det er faktisk lidt skræmmende, fordi det

sådan er den yngre generation, der har sværere ved det, end de ældre. Og det er helt

skræmmende, især når man tænker på, at de skulle være bedre vidende. Det er vildt

skræmmende! Jeg får sådan helt gåsehud af det. Og de gør helt vildt meget ud af det,

laver en kæmpe scene ud af det. De prøver at få de andre fætre til ligesom at samles,

og så snakke dårligt om mig. Og i starten da de fik det at vide, der snakkede jeg med

min fætter, som jeg er gode venner med stadigvæk, han er min bedste ven. Men så

sagde de til ham: ’Åh, hvad er det med Mohammed? Han er bøsse, lad os gå over og

tæske ham’ og så videre. De er også voldelige, ikke? De er helt vildt ekstreme.

117

115

116

Ibid.

Interview med Lanya, 29 år.

117

Interview med Mohammed, 19 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Netop oplevelsen af at blive ”lagt på is” af sine forældre gennem en længere periode er et

reaktionsmønster, som hyppigt nævnes i de gennemførte interview. Dog har kun de færreste

oplevet fuldstændig at blive udstødt af familien.

I stedet har de nydanske LGBT-‐personer typisk oplevet, at deres seksuelle orientering eller

kønsidentitet er et emne som forældrene og i nogle tilfælde også andre dele af familien har

valgt at forbigå i fuldkommen tavshed. Og særligt i de tilfælde, hvor den nydanske LGBT-‐

person har valgt ”ikke at spille med” ved at bryde tavsheden og tabuiseringen, har det ofte

medført en kortere eller længerevarende social udstødelse fra familien.

Husarrest, overvågning og social kontrol

I en række af de tilfælde, hvor der er opstået en mere åben konflikt mellem de nydanske

LGBT-‐personer og deres familier, har familierne reageret ved mere aktivt at forsøge at tvinge

den nydanske LGBT-‐person til at efterleve familiens ønsker og æresbegreber. Foruden vold

og trusler om vold er dette i flere tilfælde sket gennem en stærkt intensiveret social kontrol

og overvågning.

I surveyen svarer 16% af de nydanske LGBT-‐personer, at de har været udsat for

”overvågning”, mens 9% svarer, at de har været udsat for ”husarrest”. Også blandt de

interviewede er der en væsentlig andel, som fortæller om oplevelser med stærk social

kontrol i form af overvågning og/eller ”husarrest”. Informanternes egne beskrivelser heraf

illustreres af de nedenstående citater fra

Sahar, Yusuf

Dawood:

SAHAR

Så skulle jeg faktisk sidde og bede om tilgivelse af min Gud, og jeg skulle skrive. Jeg fik

et A4 papir og altså min telefon blev selvfølgelig taget og alt det der. Og så blev jeg

stillet i min søsters lejlighed… Ja, stuearrest kan man vel godt sige, men jeg havde

ingen ting! Jeg havde ingen smøger, jeg havde ingen telefon, jeg havde bare et hjem,

et A4-‐papir og en blyant, så jeg kunne skrive ned om ting, som

jeg

gerne ville ændre

ved mig selv. Og jeg havde jo bare lyst til at skrive en liste om, hvad

skulle ændre,

men okay, hvis du vil have dit liv og din telefon tilbage, så må du bare begynde at

skrive ned, hvad du vil ændre. Og det kom virkelig ikke fra mit hjerte! Jeg følte mig

virkelig hjernevasket. Og jeg skulle skrive, at jeg ville gøre sådan og sådan, og at jeg

gerne ville vinde deres tillid. Og jeg havde bare lyst til at spytte på det og krølle det

sammen!

118

YUSUF

Mens jeg boede hos mine forældre, så nægtede de mig adgang til at se alle fyre, om

de var mine venner eller ej. Jeg måtte simpelthen ikke, og de holdt øje med mig, og de

sendte sådan folk efter mig. Ja, altså jeg kan huske det var mine fars venner, og så

var der også min brors venner og sådan. Jeg følte, der var rigtig mange øjne efter mig

uanset hvad jeg lavede, så jeg havde bare skole, arbejde, hjem, mit rum… Jeg kunne

ikke snakke i telefon uden at de skulle høre det, men så prøvede jeg alle mulige rum

118

Interview med Sahar, 22 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

eller uden for. På internettet skulle jeg slette alt hver gang. Jeg kunne ikke have

nogen billeder eller noget. Jeg havde nogle kasser og æsker låst, og dem havde de

også prøvet at åbne. Så jeg følte mig som om, jeg var en pige… Altså de skulle se,

hvor jeg gik henne, hvis jeg ikke kom til tiden eller noget. Så det var meget

kontrollerende i en vis periode, indtil jeg fik en lejlighed. Og det sagde jeg ikke til dem,

men jeg sagde ja og arrangerede de penge, der skulle betales til indskud og så videre.

Og ja, jeg er aldrig vendt tilbage... Og det er på grund af alle de der pressede ting. For

det kørte mig virkelig ned. Det kunne jeg ikke klare længere.

119

DAWOOD

Jeg havde jo ingen frihed. Jeg måtte ikke gøre noget. Jeg måtte ikke snakke med

nogen. Men så da jeg kom på et andet gymnasium, kiggede jeg på de andre drenge

og tænkte: ’Hvad er forskellen på dem og mig?’. Fint nok, jeg er homoseksuel, men et

eller andet sted, så er drenge drenge. Så hvorfor har de frihed? Kan jeg ikke få frihed?

Det var noget andet, hvis jeg var en pige, så kunne jeg godt forstå det. Fint nok, det er

jo kulturen. Det er jo pakistansk kultur, at piger ikke må få så meget frihed. De må

ikke gå ud og snakke med alle andre. Men hvorfor mig? For jeg er jo en dreng. Det

forstod jeg ikke, og det gav de mig ikke lov til.

120

De tre citater illustrerer en række gennemgående kendetegn ved den stærke social kontrol

og overvågning, som nogle nydanske LGBT-‐personer oplever. Først og fremmest kan den

stærke sociale kontrol sammenlignes med de former for social kontrol, som også mange

heteroseksuelle nydanske kvinder oplever.

121

Som både

Yusufs

Dawoods

eksempel viser, er flere af de mandlige nydanske LGBT-‐

personer desuden enten overraskede eller forargede over, at familien udsætter dem for den

samme form for sociale kontrol som piger. I mange nydanske familier anses sex før

ægteskabet som principielt forkert for både mænd og kvinder, men i praksis forventes særligt

unge kvinder at være jomfruer inden de skal giftes, mens der sjældent stilles det samme

udtalte krav til unge mænd. Dette er en af forklaringerne på, at unge mænd typisk ikke

risikerer at blive udsat for de samme sanktioner i forbindelse med et brud på denne norm

som unge kvinder.

122

Men når det gælder homoseksualitet, så er der tale om et seksuelt normbrud, der betragtes

som meget skamfuldt og forkert – også når det begås af mænd. Overvågningen og den

stærke sociale kontrol rammer derfor både mandlige og kvindelige nydanske LGBT-‐personer,

og der ses dermed ikke den samme tydelige kønsforskel i den sociale kontrol, som når det

drejer sig om heteroseksuelle nydanske mænd og kvinder.

119

120

Interview med Yusuf, 29 år.

Interview med Dawood, 21 år.

121

Als Research (2011).

122

Als Research (2014a).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

6.6 Oplevelser med ”helbredelsesforsøg” fra familiens side

Alle de ovennævnte negative reaktioner kan ses som ”helbredelses-‐” eller ”løsningsforsøg”

fra et mindretal af de nydanske LGBT-‐personers familiers side. I nogle af disse familier har de

negative reaktioner til formål at få den nydanske LGBT-‐person til at ”omvende” sig til at leve

et heteroseksuelt liv, mens reaktionerne i andre familier har til formål at få den nydanske

LGBT-‐person til ikke at udleve sin seksualitet eller til i det mindste at skjule den over for

resten af familien og omverdenen.

Som vist i figur 6.6.1. angiver et flertal på 70% af de nydanske LGBT-‐personer, at de ikke har

oplevet at blive udsat for helbredelsesforsøg. Mindretallet på 30% af de nydanske LGBT-‐

personer, som angiver at deres familie har forsøgt at ”helbrede” dem, er imidlertid

væsentligt større end blandt de øvrige LGBT-‐personer (6%):

Figur 6.6.1. Har din familie nogensinde forsøgt at ”helbrede” dig for din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Når det gælder

karakteren

af de helbredelsesforsøg som et mindretal af de nydanske LGBT-‐

personer har været udsat for, så angiver nogle respondenter, at deres familie har forsøgt at

helbrede dem gennem religiøse ritualer eller ved at bruge religiøse vejledere. I andre tilfælde

har de oplevet, at deres familie har betragtet deres seksuelle orientering som en fysisk

sygdom og derfor har taget dem til lægen, eller som en psykisk sygdom, og derfor har taget

dem med til psykolog eller psykiater. De nedenstående citater fra

Ahmed, Mohammed, Labib

og Dawood

illustrerer oplevelser med ”helbredelsesforsøg”:

AHMED

Min mor ringede og sagde, at hun ville finde en imam. Altså så desperat har hun

været, ikke også? Men det har bare været på grund af rygtet. Og hun sagde også til

mig over telefonen: ’Prøv at tænke, hvis din far sidder til en forsamling, og han så vil

sige noget, og folk så tysser ham, fordi de siger, at hans søn er homoseksuel? Prøv at

tænke, hvis det sker’.

123

Interview med Ahmed, 24 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

MOHAMMED

Min mor har bedt rigtig mange gange, rigtig meget, for at jeg kunne blive helbredt.

124

LABIB

De prøvede at tage mig til doktor og altså, de prøvede som om det var en sygdom. Og

så sagde de sådan, at hvis jeg ikke vendte det om, så ville de slå mig ihjel.

125

DAWOOD

Min bror var sådan: ’Du ved, at hvis man prøver, kan man komme ud af al ting. Du

ved, det er haram, og du ved, det er imod islam. Hvis du prøver, kan du blive normal

igen… Det er noget, du selv har valgt, det er en sygdom’ og så videre. Så sagde jeg:

’Nå okay, så find en modgift til mig, hvis du virkelig mener, at det er en sygdom ’.

Nogle af de interviewede nydanske LGBT-‐personer har valgt at flygte fra deres familier, og

flere af informanterne i denne gruppe nævner, at det var frygten for at blive udsat for

voldsomme eller grænseoverskridende ”helbredelsesforsøg”, der fik dem til at flygte.

Et eksempel er

Najat,

der fortæller om de former for ”helbredelsesforsøg”, som hun

forventer, at familien vil udsætte hende for, hvis hun vender tilbage:

Min familie har så fundet ud af det, efter at jeg er flygtet. Og det var meget

bedre for mig, også i forhold til min sikkerhed, at de først fandt ud af det dér!

Interviewer: Hvad tror du, at der ville ske, hvis du kom tilbage til familien?

De ville spærre mig inde. Og så ville de, jamen de ville udelukke mig fra alle former for

omverden. De ville tage mine nøgler, mit pas, pung, mobil. De ville spærre mig inde

og prøve at banke noget fornuft ind i mig som minimum. De ville tvinge mig til at tale

med en muslimsk præst hver eneste dag, altså de ville lave sådan en

djævleudryddelse på mig. Så det ville være en kombination af religion og vold. Og så

ville de håbe på det bedste. Det ville de gøre indtil jeg knækker sammen og er villig til

at flytte til Libanon eller et eller andet. Og så vil de prøve at afsætte mig derovre.

Prøve at finde en mand til mig eller et eller andet.

126

Hvorvidt

Najat

reelt vil blive udsat for alle de ovennævnte ”helbredelsesforsøg”, hvis hendes

familie får fat i hende, er naturligvis ikke til at vide. Men datamaterialet i den herværende

undersøgelse rummer konkrete eksempler på alle de former for ”helbredelsesforsøg” som

Najat

nævner: Overvågning, social kontrol og husarrest; vold og voldstrusler;

helbredelsesforsøg gennem brug af religiøse vejledere eller ritualer; social udstødelse og

genopdragelsesrejser samt tvangsægteskaber.

124

125

Interview med Mohammed, 19 år.

Interview med Labib, 17 år.

126

Interview med Najat, 27 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

6.7 Oplevelser med diskrimination fra omverdenens side

Nydanske LGBT-‐personer tilhører i mere end én forstand en minoritet. I forhold til det

bredere danske samfund udgør gruppen både en minoritet i forhold til etnisk baggrund og i

forhold til seksuel orientering/kønsidentitet. Og set i relation til de minoritetsetniske miljøer

udgør gruppens medlemmer samtidig en særligt udsat ”minoritet i minoriteten”.

Med henblik på at undersøge i hvilken grad nydanske LGBT-‐personer oplever diskrimination –

og om de oplever en højere grad af diskrimination end andre LGBT-‐personer i Danmark – er

respondenterne i LGBT-‐surveyen blevet bedt om at angive, hvorvidt de har oplevet

diskrimination inden for det seneste år:

Figur 6.7.1. Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig diskrimineret af omverdenen på

grund af din seksuelle orientering/kønsidentitet eller andre grunde?

(flere svar mulige)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nej

Ja, p.g.a

seksuel

orientering

Ja, p.g.a.

kønsidenstet

Ja, andre

grunde

Ved ikke

Øvrige

LGBT

Nydanske

LGBT

Som vist i figur 6.7.1. har en større andel af de nydanske LGBT-‐personer oplevet

diskrimination inden for det seneste år. Mens 2 ud af 3 øvrige LGBT-‐personer svarer ”Nej, jeg

har ikke følt mig diskrimineret”, så gælder dette blot halvdelen af de nydanske LGBT-‐

personer (49%). Forskellen er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99%.

37% af de nydanske LGBT-‐personer svarer, at de har oplevet diskrimination på grund af deres

seksuelle orientering, mens 9% har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres

kønsidentitet. Endelig svarer 8%, at de har oplevet diskrimination af andre grunde.

De respondenter som har svaret ”Ja, andre grunde” er blevet bedt om at uddybe disse

årsager, og her angiver flere af de nydanske LGBT-‐respondenter ”religion”, ”hudfarve” og

”etnicitet”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Samlet set kan det altså konkluderes, at nydanske LGBT-‐personer i signifikant højere grad

end andre LGBT-‐personer oplever at blive diskrimineret på baggrund af deres seksuelle

orientering, deres kønsidentitet og deres minoritetsetniske baggrund.

127

De nydanske LGBT-‐

personer udgør dermed i alle tre henseender en særlig udsat minoritet.

De LGBT-‐personer, som angiver at de har følt sig diskrimineret, er efterfølgende blevet

spurgt, hvilke steder de har oplevet diskriminationen. Svarfordelingen er angivet i figur 6.7.2.:

FIGUR 6.7.2.

På hvilke af følgende steder har

du følt dig diskrimineret inden for de seneste

12 måneder? (flere svar mulige)*

På gaden / offentlige steder

I nattelivet / på diskoteker

Ved familiesammenkomster

På mit uddannelsessted

I mit boligkvarter

I den offentlige transport

I butikker

På min arbejdsplads

Hos lægen / på hospitalet

Af politiet / ved domstolen

På offentlige kontorer

På restauranter

NYDANSKE LGBT

ØVRIGE LGBT

58%

48%

33%

29%

27%

15%

13%

10%

47%

36%

23%

19%

16%

10%

21%

10%

Kun besvaret af de respondenter, som har angivet, at de har følt sig diskrimineret.

Som vist i figuren angiver både de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer, at diskriminationen

først og fremmest finder sted i det offentlige rum, i nattelivet, ved familiesammenkomster og

på deres uddannelsessteder. Samtidig angiver hele 27% af de nydanske LGBT-‐personer, der

har oplevet diskrimination, at de er blevet diskrimineret i deres boligkvarter, mens det til

sammenligning gælder for 9% af de øvrige LGBT-‐personer.

127

Forskellene er statistisk signifikante ved et signifikansniveau på 99% når det gælder svarkategorierne ”ja, på

grund af seksuel orientering” og ”ja, andre grunde”, og ved et signifikansniveau på 95% når det gælder

svarkategorien ”ja, på grund af kønsidentitet”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Hovedparten af informanterne i interviewundersøgelsen giver udtryk for, at de ikke har

oplevet alvorlige former for diskrimination eller kun har oplevet dette i ganske få tilfælde.

Men flere af de lesbiske informanter fremhæver, at de i gentagne tilfælde har oplevet at

blive udsat for ”dumme” eller nedladende kommentarer og i nogle tilfælde for sexchikane –

særligt i forbindelse med ture i byen og særligt fra yngre mænds side.

Amanda

fortæller fx:

Så holdt vi hinanden i hånden, mens vi kørte med metroen, og så var der pludselig en

gruppe fyre, der omringede os og begyndte at røre ved min kæreste. Og jeg blev

virkelig vred og fortalte dem, at hvis de ville opføre sig som børnehavebørn, så skulle

de måske skride ad helvede til. Så begyndte de at tale tysk til mig og lod som om de

ikke forstod, hvad jeg sagde, selvom jeg havde hørt dem tale dansk først. Og alle i

toget gloede bare på os og ingen sagde noget. Der har været nogle episoder som den,

så nu er vi holdt op med at holde i hånd.

128

Når det gælder de mere alvorlige former for diskrimination fremhæver informanterne, at de i

særlig grad har oplevet diskrimination fra andre nydanskere og/eller fra deres eget

minoritetsetniske miljø. Nedenfor gives to eksempler:

MOHAMMED

Mine venner som er fra det område, hvor jeg kommer fra, der i ’the ghetto’, de har

forfulgt mig og truet mig og sådan noget. Så stopper en af dem i bil og siger: ’Hey, jeg

vil gerne snakke med dig’ og ’Hvad så, din fucking bøsse? Kom lige herover!’. Og du

ved, jeg skal bare ikke derover! Så jeg endte med at ringe til politiet og sige ’Hallo, ja,

jeg bliver forfulgt og ja, de er ret truende’… Så går man og er angst for, hvordan folk

har det med, at jeg er homo. Når jeg er i ghettoområdet, der er det meget stressende.

I starten, der havde jeg ikke noget problem med det, men efter at jeg var tæt på at

blive overfaldet og er blevet forfulgt to gange… Det var fucking uhyggeligt!

129

DAWOOD

Jeg er ikke længere sådan bange, som jeg var en gang, hvor jeg blev mobbet i skolen.

Det var nogle indvandrerdrenge, som begyndte at mobbe mig: ’Ad, du er

homoseksuel’ og så videre. Ja altså, de fleste var indvandrere, men der var også

danskere. Det var også sådan, de mobbede mig virkelig, jeg kunne ikke gøre noget og

der var heller ikke noget lærerne kunne gøre. De råbte bare ’homo’ og så videre efter

mig, og så blev jeg nødt til at skifte skole, for jeg kunne ikke klare det. Der var så

mange indvandrere, og jeg tænkte bare: ’Tænk, hvis der er flere, der får det at vide’

og så videre. Så det var bedre egentlig bare at flytte derfra, inden det blev værre for

mig. Altså bare det der, at man ikke kan føle sig tryg på skolen. Og så er der det, hvis

de kommer for at gøre noget. Det havde de måske gjort.

130

128

129

Interview med Amanda, 31 år. Oversat fra engelsk til dansk.

Interview med Mohammed, 19 år.

130

Interview med Dawood, 21 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som det fremgår af citaterne har oplevelsen af at blive diskrimineret – eller frygten for at

blive det – medført en række ændringer eller forholdsregler i flere af informanternes liv. De

færreste tør at vise deres seksuelle orientering eller kønsidentitet frem i det offentlige rum –

og forsigtigheden gælder i særdeleshed de områder og boligkvarterer, hvor der bor mange

andre indvandrere. Dette forhold fremhæves blandt andet af

Parshad

Rahad:

PARSHAD

Interviewer: Har du haft oplevelser af diskrimination?

Ja, det har jeg. Men sjovt nok ikke fra danskere, men fra andengenerations-‐

indvandrere, som er født og opvokset i Danmark. Der føler jeg også stærkt, at vi er

gået meget tilbage. Jeg vil ikke kunne føle, at jeg kan holde min partner i hånden, når

jeg går ud på gaden nu. Jeg husker, at jeg gik hånd i hånd med min kæreste i gamle

dage, og det tænkte vi ikke så meget over.

131

RAHAD

Jeg har købt lejlighed på Nørrebro, og det er jo ikke lige det sikreste sted at gå hånd i

hånd med en fyr. Det er også en udfordring at bo derude nu. Midt i hele hurlumhejet,

hvor der er så mange udlændinge, der er så fordomsfulde omkring det her emne.

132

Særligt de informanter som bor i særligt udsatte boligområder med en høj andel af

indvandrere beretter om udbredt diskrimination af homoseksuelle i deres boligkvarter. En af

disse informanter er

Ghaziyah,

som fortæller, at flere homoseksuelle har været udsat for

deciderede hate crimes:

Jeg bor et sted, hvor der er mange andre indvandrere. I en ghetto, faktisk.

Interviewer: Kender du homoseksuelle i området, som er åbne?

Ja, der er et par stykker, men det er faktisk mere drenge.

Interviewer: Okay. Har de så klaret sig okay, eller hvordan?

Ja, udover at de har fået tæsk derude, så….

Interviewer: Har de fået tæsk, siger du?

Ja, når folk ser dem, så får de sgu tæsk.

133

131

132

Interview med Parshad, 50 år.

Interview med Rahad, 22 år.

133

Interview med Ghaziyah, 23 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

6.8 Delkonklusion: Reaktioner fra familie og omverden

Forventede og faktiske grader af accept

Mere end halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer, som ”lever i skabet”, forventer en

manglende eller lav grad af accept fra deres far (62%) og mor (51%), hvis de fortæller dem

om deres seksuelle orientering/kønsidentitet.

Blandt de nydanske LGBT-‐personer, som

har

fortalt deres forældre om deres seksuelle

orientering/kønsidentitet har knap halvdelen (47%) oplevet en lav eller manglende accept fra

deres mor, mens hver tredje (33%) har oplevet en lav eller manglende accept fra deres far.

Omvendt har tilsvarende andele oplevet en ”fuld” eller ”overvejende grad” af accept fra

deres far (44%) og fra deres mor (30%). Alt i alt kan det således konkluderes, at cirka

halvdelen af de ”åbne” nydanske LGBT-‐personer har oplevet en overvejende positiv reaktion

fra deres forældre, mens den anden halvdel har oplevet en overvejende negativ reaktion.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at de nydanske mødre overvejende reagerer mindre

accepterende end de nydanske fædre. De nydanske LGBT-‐personer, der lever ”i skabet”,

forventer typisk det modsatte.

Som oftest er det særligt informanter fra overvejende sekulære og ”vestligt” orienterede

familier, som har valgt at fortælle det, mens informanter fra mere religiøst praktiserende

familier og/eller familier med stærke æresnormer, typisk vælger at holde det skjult.

Udbredelse af voldstrusler og voldsudøvelse fra familiernes side

Et mindretal på 13% af de nydanske LGBT-‐personer svarer, at deres familie har udsat dem for

fysisk vold på grund af deres seksuelle orientering/kønsidentitet. Samtidig svarer 18% af de

nydanske LGBT-‐personer, at de er blevet udsat for trusler om vold. Til sammenligning har 1%

af de øvrige LGBT-‐personer oplevet vold eller voldstrusler fra familien. Voldsproblematikken

er dermed et fænomen, som næsten udelukkende berører de nydanske LGBT-‐personer.

Samtidig frygter yderligere andele af de nydanske LGBT-‐personer, at de kan risikere at blive

udsat for vold eller voldstrusler, hvis deres seksuelle orientering/kønsidentitet kommer frem:

17% af de øvrige nydanske LGBT-‐personer frygter fysisk vold og yderligere 16% er usikre,

mens 20% frygter trusler om vold og yderligere 14% er usikre. Til sammenligning gælder

dette blot 1-‐2% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

Den type vold, som de nydanske LGBT-‐personer udsættes for, er typisk

æresrelateret vold.

Både voldstruslerne og voldsudøvelsen sker med aktiv inddragelse eller støtte fra flere

forskellige familiemedlemmer. Volden udøves primært af fædre, brødre og andre mandlige

familiemedlemmer, men også mødre og søstre er i nogle tilfælde involveret.

I de gennemførte interview fremgår det klart, at hensynet til familiens ære spiller en

væsentlig rolle for volden og voldstruslerne. Enkelte informanter har været udsat for trusler

om æresdrab, mens andre frygter det. De voldsramte og voldstruede nydanske LGBT-‐

personer kommer gennemsnitligt set fra familier, hvor ære og religiøsitet tillægges større

betydning end i familierne til de øvrige nydanske LGBT-‐personer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Udbredelse af andre negative reaktionsmønstre fra familiernes side

Foruden vold og voldstrusler er der i LGBT-‐surveyen også spurgt ind til omfanget af en række

andre negative reaktioner fra familiens side. Og også på dette område har mindretal blandt

de nydanske LGBT-‐personer oplevet negative reaktioner i form af nedgørende kommentarer

(30%), fordømmelse (24%), social udstødelse fra familien (20%), overvågning (16%), pres for

at blive gift mod deres vilje (15%), husarrest (9%) og trusler om genopdragelsesrejse (8%).

Til sammenligning er tallene for de øvrige LGBT-‐personer: Nedgørende kommentarer (14%),

Fordømmelse (9%), social udstødelse fra familien (5%), samt overvågning, pres for at blive

gift mod sin vilje, trusler om genopdragelsesrejse og husarrest (1%). Forskellen mellem de to

gruppers svarfordelinger er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99% for alle de

nævnte reaktionsmønstres vedkommende.

Et gennemgående træk ved den sociale kontrol er, at den både rammer mandlige og

kvindelige nydanske LGBT-‐personer. Mens tidligere undersøgelser viser, at det blandt

heteroseksuelle nydanskere særligt er unge kvinder, der bliver udsat for social kontrol, så kan

der altså ikke spores den samme tydelige kønsforskel i den sociale kontrol når det gælder

nydanske LGBT-‐personer. Nogle af de mandlige informanter i interviewundersøgelsen er

enten overraskede eller forargede over, at familien udsætter dem for den samme form for

sociale kontrol, som den der i nogle tilfælde rammer unge minoritetsetniske kvinder.

Udbredelse af ”helbredelsesforsøg”

Et mindretal på 30% af de nydanske LGBT-‐personer svarer i surveyen, at deres familie har

forsøgt at ”helbrede” dem for deres seksuelle orientering/kønsidentitet, mens det samme

gælder for 6% blandt de øvrige LGBT-‐personer. Når det gælder karakteren af

helbredelsesforsøgene, så peger de nydanske informanter særligt på brugen af religiøse

ritualer og religiøse vejledere. Desuden har nogle nydanske LGBT-‐personer oplevet, at deres

familie har taget dem til lægen eller til psykolog med henblik på at ”helbrede” dem.

Selvom et flertal på 70% af de nydanske LGBT-‐personer svarer, at de

ikke

har været udsat for

helbredelsesforsøg, så må det konkluderes, at nydanske LGBT-‐personer tilhører en særligt

udsat gruppe, som i uforholdsmæssig grad er i risiko for at blive udsat for ”helbredelses-‐

forsøg” og andre negative reaktioner fra deres familiers side.

Oplevelser med diskrimination fra omverdenens side

Nydanske LGBT-‐personer tilhører i mere end én forstand en minoritet. I forhold til det

omgivende danske samfund udgør gruppen en minoritet i forhold til både etnisk baggrund og

seksuel orientering/kønsidentitet. Samtidig udgør gruppen en særlig udsat ”minoritet i

minoriteten” inden for de minoritetsetniske miljøer.

LGBT-‐surveyen viser, at en signifikant større andel af de nydanske LGBT-‐personer har oplevet

diskrimination inden for det seneste år, når der sammenlignes med andre LGBT-‐personer i

Danmark. 37% af de nydanske LGBT-‐personer har oplevet diskrimination på grund af deres

seksuelle orientering mod 26% blandt de øvrige LGBT; 9% af de nydanske har oplevet

diskrimination på grund af deres kønsidentitet mod 6% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

Endelig angiver 8% af de nydanske LGBT-‐personer, at de har oplevet diskrimination af ”andre

grunde” mod 2% blandt de øvrige LGBT-‐personer. De nydanske LGBT-‐personer, som har

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

oplevet diskrimination af andre grunde fremhæver især ”religion”, ”hudfarve” og ”etnicitet”.

Nydanske LGBT-‐personer udgør dermed i flere forskellige henseender en særligt udsat

minoritet.

Både de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer har først og fremmest oplevet diskrimination i

det offentlige rum, i nattelivet, i forbindelse med familiesammenkomster og på deres

uddannelsessteder. Blandt de respondenter, som har oplevet diskrimination, angiver 27% af

de nydanske LGBT-‐personer, at de har oplevet diskrimination i deres boligkvarter. Til

sammenligning gælder det samme for 9% af de øvrige LGBT-‐personer.

I interviewundersøgelsen fremhæver et mindretal af de nydanske LGBT-‐personer, at de har

oplevet mere alvorlige former for diskrimination – herunder situationer, som kunne have

udviklet sig til egentlige ”hate crimes”. I disse tilfælde er diskriminationen ofte blevet udøvet

af andre nydanskere. De informanter, som fortæller, at de bor i særligt udsatte boligområder

med en høj andel af indvandrere, fremhæver eksempler på udbredt diskrimination af

homoseksuelle i deres boligkvarter.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 7

UDLEVELSESSTRATEGIER, SEX OG SAMLIV

Dette kapitel ser nærmere på de udlevelsesstrategier som nydanske LGBT-‐personer anvender

i relation til deres brug af LGBT-‐miljøet og i relation til deres sex-‐ og samliv.

Kapitlet indledes med en introduktion til den grad af frihed, som henholdsvis nydanske LGBT-‐

personer og andre LGBT-‐personer i Danmark generelt oplever at have i relation til at udleve

deres seksuelle orientering/kønsidentitet. Derefter gennemgås de nydanske LGBT-‐personers

brug af LGBT-‐miljøet – herunder foreningen Sabaah – hvorefter der afslutningsvis ses

nærmere på de nydanske LGBT-‐personers udlevelses-‐ og copingstrategier i relation til sex og

samliv.

7.1 Oplevelse af frihedsgrad

Figur 7.1.1. illustrerer den grad af frihed, som nydanske LGBT-‐personer og andre LGBT-‐

personer i Danmark generelt oplever at have, når det handler om at kunne udleve deres

seksualitet eller kønsidentitet:

Figur 7.1.1. Føler du dig generelt fri til at udleve din seksualitet/kønsidentitet?

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Det meste af Kun en gang i

sden

mellem

Nej

Ved ikke

Forskellen mellem de nydanske LGBT-‐personers og de øvrige LGBT-‐personers svar er

markant, når der ses på andelen af respondenter som svarer entydigt ”ja” eller ”nej” til at de

føler sig frie til at udleve deres seksualitet/kønsidentitet.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Mens knap hver femte nydanske LGBT-‐person (18%) svarer entydigt ”nej”, så gælder det

samme for 6% af de øvrige LGBT. Og mens knap halvdelen de øvrige LGBT-‐personer (46%)

svarer entydigt ”ja”, så gælder det samme for blot hver fjerde nydanske LGBT-‐person (24%).

Samlet set kan det på denne baggrund konkluderes, at graden af oplevet frihed blandt

nydanske LGBT-‐personer er signifikant lavere end blandt andre LGBT-‐personer i Danmark.

134

7.2 Brug af LGBT-‐miljøet

I LGBT-‐surveyen er alle respondenter blevet spurgt om, hvilke dele af LGBT-‐miljøet, de har

besøgt inden for det seneste år.

Figur 7.2.1. Hvilke dele af LGBT-‐miljøet har du besøgt inden for de seneste 12 måneder?

(flere svar mulige)

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Pride parade

Andet

Barer/

diskoteker

Sexklubber

LGBT-‐

foreninger

Saunaer

Cruisingsted

Ingen af

disse

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Som vist i figur 7.2.1. er der for de fleste svarmuligheders vedkommende ikke stor forskel på

svarene fra hhv. de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer. En større andel af de nydanske

respondenter svarer, at de har deltaget i et eller flere arrangementer i en LGBT-‐forening

(32%), ligesom en større andel af de nydanske LGBT-‐personer angiver, at de har besøgt

sexklubber (15%) og saunaer (16%). Disse tal skal ses i lyset af, at de nydanske LGBT-‐

personer, som har besvaret surveyen, lever et relativt aktivt LGBT liv – også i seksuel

forstand. Ligeledes viser resultatet, at hver tredje nydanske respondent har kontakt til

Sabaah eller til andre LGBT-‐foreninger.

134

Forskellen er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99% (p-‐værdi: 0,000)

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Fra interviewundersøgelsen er det imidlertid indtrykket, at der findes en stor gruppe

nydanske LGBT-‐personer, som

ikke

er særligt aktive i LGBT-‐miljøet og som ikke nødvendigvis

kender til eller har kontakt til eksempelvis Sabaah. I forbindelse med interviewundersøgelsen

lykkedes det at rekruttere enkelte informanter fra denne gruppe, men det er vores tese, at

en stor del af denne gruppe går ”meget stille med dørene” i forhold til deres seksuelle

orientering eller kønsidentitet og i flere tilfælde ikke ønsker – eller har svært ved – at se sig

selv som ”homoseksuelle”, ”biseksuelle” osv. Derfor har kun få repræsentanter fra denne

gruppe formentlig besvaret spørgeskemaet.

Når det gælder det bredere LGBT-‐miljø, nævner især de informanter, som er bosat uden for

København, at de savner adgang til LGBT-‐miljøet, mens informanterne i København i højere

grad er aktive. En stor del er glade for miljøet, men flere fremhæver samtidig, at miljøet også

er hårdt, og at det kan være lidt lukket og svært at finde andre, der ligner en selv.

Najat

fortæller eksempelvis:

Interviewer: Hvilke oplevelser har du haft i LGBT-‐miljøet?

Nattelivet. Hjemmesider siden jeg var 14-‐15 år. Men nattelivet da jeg blev lidt ældre.

Interviewer: Hvordan har det været at tage ud på barerne og diskotekerne?

Det har været en glæde. Der var mange, der tog godt imod en. Så det har helt sikkert

været en glæde. Også fordi det som lesbisk pige godt kan være ret irriterende, når

drenge lægger ret aggressivt an på én i byen. Og det gør homoseksuelle mænd jo ikke

på de klubber… Men der var også en del fordomme i miljøet omkring folk med anden

etnisk baggrund. Og jeg havde det jo bare sådan, at der var mange af os, der også

tog i byen, fordi vi havde brug for en pause fra det. Og så skulle man igen

konfronteres med ens kulturelle baggrund, når man nu havde det sådan. Enten var de

bange for at tale med én, eller også bombarderede de én med spørgsmål: ’Hvordan

reagerede din familie?’ og sådan. Og man var jo ikke sprunget ud for sin familie, så

man vidste jo ikke, hvad man skulle sige. Derfor er der også mange etniske

homoseksuelle, der lyver om deres etniske baggrund når de går i byen. Sådan: ’Jeg er

fra Spanien eller Latinamerika’ eller et eller andet. Så hvis man er mørk, så siger man

’Jeg er mulat, eller jeg er afroamerikaner’. Ikke sådan noget med at man kommer fra

et afrikansk land med muslimsk baggrund.

135

Hovedparten af de interviewede har som

Najat

overvejende haft glæde af at bruge

forskellige dele af LGBT-‐miljøet og den frihed til at udleve deres seksuelle

orientering/kønsidentitet, som de forbinder med miljøet.

Enkelte af informanterne føler sig dog i større eller mindre grad som ”fremmede”, både i

forhold til deres minoritetsetniske miljø og i forhold til LGBT-‐miljøet.

Mohammed

siger fx:

135

Interview med Najat, 27 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Jeg føler ikke rigtigt, at jeg klikker godt sammen med nogen fra homomiljøet, eller at

jeg ligesom hører til nogen steder. Så jeg føler mig meget fortabt og sådan…

136

Som illustreret i figur 7.2.1. (s. 96), har hver tredje nydanske LGBT-‐person besøgt en eller

flere LGBT-‐foreninger inden for det seneste år. Ligeledes fremgår det af interview-‐

undersøgelsen, at en stor del af informanterne har deltaget i foreningsrelaterede aktiviteter,

herunder ikke mindst i

Sabaah,

som er Danmarks eneste forening for LGBT-‐personer med

minoritetsetnisk baggrund. I det følgende afsnit gennemgås de nydanske LGBT-‐personers

oplevelser med og brug af Sabaah. Samtidig fokuseres der på informanternes vurderinger af

foreningens betydning for deres udlevelsesstrategier og støttemuligheder.

7.3 Brug af foreningen Sabaah

Sabaah udgør et socialt fællesskab for nydanske LGBT-‐personer og foreningens faste

aktiviteter består af en ugentlig caféaften, samt en telefonrådgivning. Derudover arrangerer

foreningen fester, ligesom den arrangerer debatter og konferencer for derigennem at

aftabuisere homoseksualitet blandt etniske minoriteter i Danmark samt influere politiske

beslutningstagere. Foreningen benytter sig ikke af medlemslister, men har en kontaktflade til

mellem 150 og 200 unge nydanske LGBT-‐personer, hvoraf cirka 10-‐20 personer plejer at

møde op til foreningens ugentlige caféaftener.

137

Sabaahs medarbejdere, som blandt andet er ansvarlige for afholdelsen af de ugentlige

caféaftener og for bemandingen af rådgivningslinjen, fortæller at de nydanske LGBT-‐personer

som benytter sig af foreningens tilbud typisk er unge. De unge henvender sig med problemer,

som vedrører erkendelses-‐ og identifikationsprocesserne omkring deres seksualitet eller

kønsidentitet samt konflikter eller frygtede konflikter med deres familier. Hovedparten af

foreningens brugere lever ”i skabet” over for deres familie og minoritetsetniske netværk, og

det er forskelligt, om de forestiller sig, at de på et tidspunkt vil ”springe ud”, eller om de

forestiller sig, at de vil forblive ”i skabet”.

138

Informanternes oplevelser med og holdninger til Sabaah

En stor del af informanterne i interviewundersøgelsen har i større eller mindre grad været i

kontakt med Sabaah, og de fleste af disse informanter fremhæver, at foreningen har været

en meget stor hjælp – både når det gælder deres sociale liv og processen med at acceptere

sig selv som LGBT-‐person.

Nogle af informanterne fremhæver særligt det sociale fællesskab i foreningen og vigtigheden

af at kunne mødes med andre nydanske LGBT-‐personer, mens andre lægger vægt på den

rådgivning og hjælp, som foreningen har tilbudt dem. Særligt fremhæver flere af de

Interview med Mohammed, 19 år.

Foreningen Sabaah blev stiftet i april 2006 og siden 2009 har foreningen modtaget økonomisk støtte fra

Københavns Kommune. Frem til dannelsen af Sabaah gennemførte LGBT Danmark (tidligere Landsforeningen for

Bøsser og Lesbiske) i perioden 2001-‐2006 en række tiltag og projekter med fokus på homoseksuelle med anden

etnisk baggrund. Herunder initiativet ”Salon Oriental”, som eksisterede i perioden 2003-‐2005.

138

Interview med Sara Ezban, Amma Asare-‐Nyako og Jens Alling Skønager (23.-‐24. marts 2015).

137

136

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

interviewede, at deres første møder med andre nydanske LGBT-‐personer gennem Sabaah har

været vigtige for dem. Det sociale samvær med andre personer i ”samme situation” har for

flere informanter føltes som en stor lettelse, og det har været med til at modvirke følelser af

ensomhed og angst, samt dæmpet negative tanker og problemer med lavt selvværd.

Samtidig udgør det sociale samvær med andre nydanske LGBT-‐personer et vigtigt ”spejl” i

forhold til den identitets-‐dannelsesproces, som flere af de yngre brugere af Sabaah er i gang

med. Blandt eksemplerne på de positive vurderinger af Sabaahs betydning er

Labib

Nadir:

LABIB

De har altid været meget hjælpsomme i Sabaah. Det er mega hyggeligt og man har

noget tilfælles med folk.

139

NADIR

Det var sidste år, jeg kom i kontakt med Sabaah. Og det var rigtig, rigtig godt! Jeg har

fået det rigtig meget bedre, end jeg havde sidste år. Men du skal tænke på, at jeg

først lige er begyndt på den her accepteringsfase agtigt, så det er meget tidligt at

sige, hvordan det kommer til at ende. Men jeg er sikker på, at jeg nok skal nå det.

Også fordi at jeg nu har sat gang i så mange ting, og er begyndt at komme i Sabaah

og at komme til psykolog og sådan noget.

140

Særligt for de unge nydanske LGBT-‐personer, der som

Nadir

er i gang med en ”accepterings-‐

fase”, kan Sabaah siges at udfylde en væsentlig og positiv funktion. Sabaahs sociale

aktiviteter tilbyder for denne gruppe et sikkert rum, hvor det er muligt at agere og genkende

sig selv som LGBT-‐person uden frygt for at blive afsløret eller at blive betragtet som ”forkert”.

Foreningens aktiviteter kan på denne måde hjælpe unge nydanske LGBT-‐personer på vej i

deres bestræbelser på at finde ud af, hvordan de kan håndtere deres seksuelle orientering/

kønsidentitet, og hvordan de kan udleve den.

Ikke alle informanter er dog udelukkende positive over for Sabaah. Flere mener eksempelvis,

at Sabaah bør gå efter en tydeligere politisk profilering, og at foreningen i for høj grad

fungerer som et ”hemmeligt” mødested frem for at være en mere åben, udadvendt og

”pride”-‐orienteret forening. En af disse kritikere er

Nor:

Altså jeg synes at Sabaah er helt vildt fedt, men jeg er meget politisk aktiv. Jeg

synes vi skulle gøre noget ved det. Men de fleste af dem ville bare feste. Det er

ligesom, de brugte Sabaah som et sted, hvor de kunne lufte ud og leve det liv de vil.

Og så gå hjem bag lukkede døre og lukke det hele ned igen. Og så gå på

arbejdspladsen og sige: ’Hej, jeg er hetero’, ikke? Altså folk havde den der tilgang:

’Jo, jeg vil gerne være med i Sabaah, men jeg vil ikke sige højt til verden, hvem jeg

er’. Og jeg kan godt forstå at nogle folk er sådan tilbageholdende, men et eller

andet sted, så kan vi ikke bekæmpe det, hvis vi alle sammen holder kæft!

141

139

140

Interview med Labib, 17 år.

Interview med Nadir, 24 år.

141

Interview med Nor, 25 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

100

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

I telefonrådgivningen bliver Sabaahs rådgivere ofte spurgt til råds om, hvorvidt man ”bør”

springe ud eller lade være. Her har foreningen valgt at dette som udgangspunkt må være den

enkelte nydanske LGBT-‐persons eget valg, men at foreningen tilbyder rådgivning og support

uanset hvilket valg den enkelte træffer.

142

7.4 Sex, samliv og boligforhold

I LGBT-‐surveyen er respondenterne blevet spurgt om, hvor ofte de har haft seksuelt samvær

inden for det seneste år. Figur 7.4.1. viser, at svarfordelingerne for de nydanske og de øvrige

LGBT-‐personer er sammenlignelige. Dog kan det konstateres, at de nydanske LGBT-‐personer

har en lidt hyppigere frekvens for seksuelt samvær end de øvrige LGBT-‐personer. Samtidig er

andelen af nydanske LGBT-‐personer, som ikke ønsker at svare på spørgsmålet 8% mod 4%

blandt de øvrige LGBT-‐personer. Dette forhold kan også have betydning for svarfordelingen.

Figur 7.4.1. Hvor ofte har du haft seksuelt samvær inden for det seneste år?

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Hver dag 3-‐6 gange 1-‐2 gange 1-‐3 gange Slet ikke Ved ikke Ønsker

om ugen om ugen om mnd.

det

ikke at

seneste år

svare

P-‐værdi: 0,047

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

I interviewundersøgelsen fremhæver en stor del af informanterne, at kontakttjenester på

internettet (som fx Boyfriend.dk) og kontakt-‐apps (som fx

Grindr

Tinder),

spiller en meget

central rolle i forhold til at komme anonymt i kontakt med andre LGBT-‐personer med henblik

på seksuelt samvær.

Enkelte nydanske informanter understreger samtidig i interviewene, at deres sexliv i

begyndelsen var forbundet med en stor grad af skyldfølelse.

Fahmi

siger fx:

142

Interview med Amma Asare-‐Nyako, telefonrådgiver i Sabaah, 24. marts 2015.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

101

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Det var virkelig, virkelig svært i starten. Jeg kan huske, at jeg oprettede en profil på

den der hjemmeside, der hedder boyfriend.dk. Og så var der lang tid, hvor jeg bare

skrev med folk, og så sagde de: ‘Skal vi ikke mødes?’. Og så var jeg sådan: ‘Nej, nej,

ikke endnu, og nej, det er alt for tidligt’. Så det var faktisk rigtig svært. I starten når

jeg var sammen med én, som jeg rigtig godt kunne lide, så plejer man jo at ligge

sammen, og så snakker man og det hele. Men det kunne jeg ikke i starten. Der følte

jeg bare: ‘Hvad sker der?’. Jeg følte mig så dårlig! Altså jeg havde virkelig en dårlig

fornemmelse bagefter. Efter det hele var færdigt, så havde jeg det bare så dårligt

med mig selv, og så ville jeg bare ligesom ud. Så jeg havde det virkelig svært med det i

starten. Også nu, men specielt i starten.

143

Når de nydanske LGBT-‐respondenters samlivssituation sammenlignes med de øvrige LGBT-‐

respondenter, så viser surveyen at de nydanske LGBT-‐respondenter i højere grad er single og

i mindre grad er gift eller lever i et registreret parforhold:

Figur 7.4.2. Hvad er din samlivssituation?

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Single

P-‐værdi: 0,003

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Kæreste

Gi{/i registreret

partnerskab

Som vist i figur 7.4.2. lever flere af de nydanske LGBT-‐respondenter som singler. Dette

forhold skyldes dog til dels, at gennemsnitsalderen blandt de nydanske LGBT-‐respondenter er

lavere end blandt de øvrige LGBT-‐personer. Når der kun ses på svarene for de respondenter

som er under 40 år, så bliver forskellen mindre og den ophører med at være statistisk

signifikant.

143

Interview med Fahmi, 26 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

102

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

At færre nydanske LGBT-‐personer lever i ægteskaber eller registrerede partnerskaber

afspejler sig også i svarfordelingerne på spørgsmålet om boligforhold:

Figur 7.4.3 Hvad er dine boligforhold?

50%

40%

30%

20%

10%

Bor med en/ﬂere venner/

roomies

Bor med kæreste/

ægtefælle og børn

Bor hos mine forældre

Bor alene i egen bolig

Bor sammen med kæreste/

ægtefælle

Bor med andre

familiemedlemmer

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Set i forhold til de øvrige LGBT-‐personer, bor en større andel af de nydanske LGBT-‐personer

hos deres forældre eller sammen med venner/roomies, mens en mindre andel bor med

kæreste/ægtefælle eller med kæreste/ægtefælle og børn. Andelen som bor alene i egen

bolig er sammenlignelig på tværs af de to grupper.

Når alle respondenter over 40 år udelukkes fra analysen, så udjævnes flere af disse forskelle

delvist. Imidlertid er der fortsat en større andel af de nydanske LGBT-‐personer under 40 år,

som bor hos deres forældre (24%) og en mindre andel af de nydanske LGBT-‐personer, som

bor med deres kæreste/ægtefælle med eller uden børn (15%). Blandt de øvrige LGBT-‐

personer under 40 år bor 18% hos deres forældre, mens 25% er samlevende med deres

kæreste/ægtefælle med eller uden børn.

Der kan være mange forskellige årsager til at de nydanske LGBT-‐personer i mindre grad bor

sammen med en kæreste eller ægtefælle, og højere grad bor hos deres forældre. En af de

forklaringer, som går igen i de gennemførte interview er, at det i nogle nydanske familier kan

være svært at få lov til at flytte ud inden man bliver gift – særligt for unge kvinder.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

103

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

7.5 Copingstrategier i forhold til ægteskab

I interviewundersøgelsen understreger en stor del af informanterne det heteroseksuelle

ægteskabs betydning i relation til familiens ære og deres forældres forventninger til dem.

På spørgsmålet om, hvorvidt de har overvejet at gifte sig med en person af det modsatte

køn for at undgå spørgsmål eller pres fra familie og venner, ses der da også en betydelig

forskel i svarfordelingen mellem de nydanske LGBT-‐personer (33%) og kontrolgruppen af

øvrige LGBT-‐personer (9%):

Figur 7.5.1. Har du giftet dig, eller overvejet at gifte dig, med en person af det modsatte køn

for at undgå spørgsmål eller pres fra familie og venner?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

Der kan være flere årsager til, at en langt større andel af de nydanske LGBT-‐personer har

overvejet ægteskab med en person af det modsatte køn. I de gennemførte interview

fremhæver informanterne først og fremmest, at det heteroseksuelle ægteskab tillægges

meget stor betydning i relation til familiens omdømme og dens ansigt udadtil.

Som beskrevet i kapitel 6 har et mindretal på 15% af de nydanske LGBT-‐personer oplevet, at

deres familie har forsøgt at presse dem til at gifte sig mod deres vilje. En af dem er

Junah,

der

blev gift med sin fætter som 17-‐årig, fordi hendes forældre ønskede det, og fordi hun følte sig

presset til at sige ja, selvom hun samtidig var forelsket i en kvinde og mest af alt ønskede sig

en uddannelse:

Som 17 årig, så bliver jeg så gift. Og først og fremmest skulle jeg jo nu være kone. Og

jeg skulle lave mad til min mand, og jeg skulle passe hjem, og jeg måtte ikke længere

gå i skole, og jeg måtte ikke arbejde. Alle sådanne nogle ting. Det var ikke kun

kærlighed eller mine seksuelle tendenser eller følelser, som jeg gav slip på. Det var det

hele. Alle mine drømme gav jeg slip på. Så det med at være til piger, det var ikke det

eneste. Altså jeg gav også slip på drømmen om uddannelse. Det var det, jeg gerne

ville, men efter at ægteskabet var indgået, så kunne jeg glemme alt om det, sagde

han. Og så er jeg jo opdraget med, at det ikke kan betale sig at skabe store

problemer, og at man skal følge de regler og de traditioner, der nu er, for hvordan

man skal opføre sig. Kvinden skal helst ikke skabe ballade med sin mand. Men i hele

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

104

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

den periode vi var gift, så kunne jeg ikke glemme min veninde. Så selvom jeg er gift,

så dukker hun op i mine tanker, og det er faktisk så vildt, at jeg snakker med min

mand om det, altså fortæller om mine drømme, men heldigvis kunne jeg jo dække det

med, at hun bare var min bedste veninde. Jeg tænkte på hende hele tiden og så

hende i mine drømme og sådan noget.

144

Kun et mindretal af de informanter, som har følt sig presset til at gifte sig mod deres vilje, er

som

Junah

rent faktisk endt i et heteroseksuelt ægteskab. Nogle har valgt at melde klart ud

over for forældrene, at de ikke ønsker at blive gift, men i de fleste tilfælde har informanterne

i stedet valgt en strategi, der går ud på at forsinke eller udskyde problemet så meget som

muligt. Nogle har fx fortalt deres forældre, at de endnu ikke er klar, eller at de først skal have

sig en uddannelse, mens andre har sagt, at de selv vil finde en egnet partner, eller at de

kandidater, som de er blevet præsenteret for, bare ikke har været de helt rigtige.

En stor del af de interviewede informanter lever derfor stadig med en vis form for usikkerhed

omkring deres fremtid, når det gælder spørgsmålet om hvordan – eller hvorvidt – de skal

undgå at ende i et heteroseksuelt ægteskab.

Som vist i figur 7.5.2. er 92% af de nydanske LGBT-‐personer uenige i, at forældre skal

bestemme, hvem de unge i en familie skal være kæreste med eller gifte sig med:

Figur 7.5.2 Synes du, det er ok, hvis forældre og andre familiemedlemmer bestemmer, hvem

unge i en familie skal være kæreste med/gifte sig med?

120%

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ved ikke

Blot 3% af de nydanske LGBT-‐personer mener, at det er i orden, hvis familien bestemmer,

mens 5% svarer ”ved ikke”. Da de tilsvarende tal for de øvrige LGBT-‐personer er henholdsvis

0% og 1% kan svarfordelingerne siges at være forskellige. Men det overordnede billede viser,

at et meget klart flertal i begge grupper er modstandere af, at forældre eller andre

familiemedlemmer skal bestemme, hvem unge i en familie skal være kæreste/gifte sig med.

I interviewundersøgelsen nævner flere af de mandlige nydanske LGBT-‐personer samtidig, at

de synes det vil være forkert at indgå i et heteroseksuelt ægteskab, da det vil være synd for

deres kommende kone, som i så fald vil blive ”snydt” til at indgå i et ægteskab med en

homoseksuel eller transkønnet mand.

144

Interview med Junah, 31 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

105

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Flere af de nydanske LGBT-‐personer som

endt i et heteroseksuelt ægteskab eller

parforhold fortæller i interviewundersøgelsen, at de har følt sig presset til at have sex med

deres partner. For at undersøge udbredelsen af denne problemstilling er der i LGBT-‐surveyen

spurgt ind til dette forhold. Som vist i figur 7.5.3. svarer hver femte LGBT-‐person – både

blandt de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer – at de har følt sig presset til seksuelt

samvær med en heteroseksuel partner eller ægtefælle:

Figur 7.5.3. Har du nogensinde følt dig presset til seksuelt samvær med en heteroseksuel

partner/ægtefælle?

100%

80%

60%

40%

20%

P-‐værdi: 0,783

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

Selvom en større andel af de nydanske LGBT-‐personer angiver, at de ikke ønsker at svare på

spørgsmålet (7% mod 2% blandt de øvrige LGBT-‐personer), så er svarfordelingen hos de to

grupper overordnet set sammenlignelig. Umiddelbart forekommer dette overraskende, når

resultatet anskues i relation til svarfordelingen i figur 7.5.1. (s. 103). Med udgangspunkt i

dette modsætningsforhold kunne det antages, at der ville vise sig en tilsvarende markant

forskel mellem de to grupper, når det handler om at have følt sig presset til sex med en

partner eller ægtefælle af det modsatte køn. Men dette er altså ikke tilfældet.

Undersøgelsens data giver ikke mulighed for at forklare dette forhold entydigt. Som tidligere

beskrevet er LGBT-‐surveyen primært besvaret af LGBT-‐personer som er relativt aktive i LGBT-‐

miljøet – og som har opnået tilstrækkelig frihed til at være det. Med udgangspunkt i

erfaringerne fra interviewundersøgelsen er det dog indtrykket, at der også findes en

betydelig gruppe af nydanske LGBT-‐personer – herunder ikke mindst kvindelige nydanske

LGBT-‐personer – som ikke er aktive i LGBT-‐miljøet, og som i højere grad end de øvrige

nydanske LGBT-‐personer har følt sig presset til at indgå i et heteroseksuelt ægteskab.

I interviewundersøgelsen lykkedes det med besvær at rekruttere enkelte informanter med

denne profil (som fx

Junah),

og for disse informanter gælder det dels, at de typisk har oplevet

meget stærke former for social kontrol, og at de har oplevet at føle sig presset til sex med en

heteroseksuel ægtefælle. Det er således vores tese, at der ville vise sig en mere

forskelligartet svarfordeling i figur 7.5.3, hvis denne gruppe af nydanske LGBT-‐personer i

højere grad var repræsenteret blandt surveyens respondenter.

Uanset om denne formodning er korrekt eller ej, så må det konstateres, at der er tale om en

væsentlig og generel problemstilling, når 20% af

alle

LGBT-‐personer i surveyen svarer, at de

har følt sig presset til sex med en ægtefælle eller partner af det modsatte køn.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

106

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

7.6 Delkonklusion: Udlevelsesstrategier, sex og samliv

Sammenlignet med andre LGBT-‐personer i Danmark føler nydanske LGBT-‐personer sig

væsentligt mindre frie til at udleve deres seksualitet/kønsidentitet. Et mindretal på 18% af de

nydanske LGBT-‐personer svarer entydigt ”nej” til spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig frie til

at udleve deres seksualitet/kønsidentitet, mens det samme gælder for 6% blandt de øvrige

LGBT-‐personer.

De nydanske LGBT-‐personer, som har besvaret surveyen, lever et relativt aktivt liv i LGBT-‐

miljøet – også i seksuel forstand. Samtidig har en væsentlig andel af de nydanske

respondenter haft kontakt til LGBT-‐foreninger, herunder særligt til Sabaah, som er en

forening for LGBT-‐personer med etnisk minoritetsbaggrund. Når det gælder muligheden for

at komme i anonym kontakt med andre LGBT-‐personer med henblik på seksuelt samvær, så

fremhæver en stor del af informanterne, at de i særlig grad benytter sig af kontakttjenester

på internettet, som fx

Boyfriend.dk,

og af kontakt-‐apps, som fx

Grindr

Tinder.

Hovedparten af de nydanske informanter i interviewundersøgelsen har haft positive

oplevelser med LGBT-‐miljøet – og de fremhæver særligt, at foreningen Sabaah har været en

stor hjælp i forhold til deres sociale liv, i forhold til at møde andre LGBT-‐personer og i forhold

til processen med at skulle acceptere sig selv som LGBT-‐person. Det sociale samvær med

andre personer i ”samme situation” har for flere informanter føltes som en stor lettelse, og

samværet har været med til at modvirke følelser af ensomhed og angst.

Ikke alle informanter har dog haft udelukkende positive oplevelser med LGBT-‐miljøet og/eller

med Sabaah. Enkelte informanter nævner fx at de føler sig som ”fremmede” både i forhold til

deres minoritetsetniske miljø og i forhold til LGBT-‐miljøet. Samtidig fremgår det af

undersøgelsen, at nogle nydanske LGBT-‐personer i relation til foreningslivet primært ønsker

at deltage i diskrete sociale og festlige arrangementer, mens andre ønsker en mere synlig og

aktivistisk linje med fokus på kampen for nydanske LGBT-‐personers rettigheder.

Når det gælder samlivsforhold, så viser undersøgelsen, at nydanske LGBT-‐personer i mindre

grad end andre LGBT-‐personer lever i ægteskaber eller registrerede partnerskaber og i

mindre grad er samboende med en kæreste eller ægtefælle. I stedet bor en større andel af

de nydanske LGBT-‐personer hos deres forældre eller sammen med venner/roomies. Andelen

som bor alene i egen bolig er sammenlignelig på tværs af de to grupper.

I interviewundersøgelsen understreger en stor del af informanterne, at deres forældre

forventer at de indgår i et heteroseksuelt ægteskab og at et sådant ægteskab ofte tillægges

stor betydning i relation til familiens ære og omdømme. I surveyen svarer 33% af de

nydanske LGBT-‐personer, at de enten har giftet sig eller har overvejet at gifte sig med en

person af det modsatte køn, for at undgå spørgsmål eller pres fra familie og venner. Til

sammenligning gælder dette 9% af de øvrige LGBT-‐personer.

Samtidig viser surveyen at blot 3% af de nydanske LGBT-‐personer mener, at det er i orden,

hvis deres forældre eller familiemedlemmer bestemmer, hvem de skal være kæreste eller

giftes med. De fleste af de nydanske LGBT-‐personer, som oplever et pres fra familiens side,

har valgt en copingstrategi, som går ud på at forsinke eller udskyde problemstillingen så

længe som muligt.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

107

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Både blandt de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer angiver hver femte (20%), at de har følt

sig presset til seksuelt samvær med en heteroseksuel partner eller ægtefælle. Samtidig svarer

7% af de nydanske LGBT-‐personer, at de ikke ønsker at svare på dette spørgsmål, mens det

gælder for 2% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

108

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 8

FYSISK OG PSYKISK SUNDHED BLANDT NYDANSKE LGBT

Dette kapitel fokuserer på den selvoplevede fysiske og psykiske sundhed blandt de nydanske

LGBT-‐personer. Herunder ses der blandt andet nærmere på de nydanske LGBT-‐personers

forbrug af alkohol, hash og andre euforiserende stoffer.

De nydanske LGBT-‐personers psykiske sundhedstilstand er dels blevet undersøgt ud fra en

række spørgsmål om den selvoplevede psykiske sundhed inden for den seneste måned og

dels spørgsmål vedrørende omfanget af selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Som i de øvrige kapitler er de nydanske LGBT-‐personers svarfordelinger i surveyen

sammenlignet med svarfordelingen blandt kontrolgruppen af øvrige LGBT-‐personer. Endelig

belyses resultaterne kvalitativt gennem relevante citater fra de gennemførte interview.

8.1. Selvoplevet fysisk helbred

De nydanske LGBT-‐personers selvoplevede helbred er undersøgt med udgangspunkt i det

overordnede spørgsmål

”Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?”:

Figur 8.1.1. Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Fremragende Meget godt

P-‐værdi: 0,514

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Godt

Mindre godt

Dårligt

Som figuren viser, er de nydanske LGBT-‐personer lidt mindre positive i deres vurdering af

eget helbred, men forskellene er relativt små og ikke statistisk signifikante.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

109

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

8.2 Forbrug af alkohol

Når det gælder alkohol svarer de nydanske og de øvrige LGBT-‐personer mere forskelligt:

Figur 8.2.1 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aldrig

Et par gange Et par gange Ugentligt Hver dag /

om året eller

næsten hver

sjældnere måneden

dag

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

P-‐værdi: 0,001

Som figur 8.2.1 viser, drikker nydanske LGBT-‐personer mindre hyppigt alkohol end andre

LGBT-‐personer, og der er ingen af de nydanske respondenter i surveyen, som svarer at de

drikker alkohol hver dag eller næsten hver dag.

145

Figur 8.2.2. Hvor mange genstande drikker du typisk, når du drikker alkohol?

50%

40%

30%

20%

10%

1-‐2

3-‐4

5-‐10

Over 10

genstande genstande genstande genstande

P-‐værdi: 0,040

Nydanske

LGBT

Øvrige LGBT

Ved ikke

I forhold til antallet af genstande gælder der for begge gruppers vedkommende, at

hovedparten typisk drikker 1-‐4 genstande, mens et relativt stort mindretal på omkring 40% af

begge grupper typisk drikker 5 eller flere genstande, når de drikker.

Svarforskellen mellem de to grupper er statistisk signifikant. Da gennemsnitsalderen blandt de nydanske LGBT-‐

respondenter er lavere end blandt de øvrige LGBT-‐respondenter, er der endvidere foretaget en analyse af

svarfordelingerne, hvor der er korrigeret for aldersforskelle, idet kun respondenter under 40 år indgår. Også her

ses der en statistisk signifikant forskel ved et signifikansniveau på 99% (p-‐værdi: 0,001).

145

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

110

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

CASAs undersøgelse fra 2009 har dokumenteret, at LGBT-‐personer i Danmark har et andet

alkoholforbrug end heteroseksuelle. LGBT-‐personer drikker således oftere mere end 5

genstande ad gangen, når de drikker.

146

Selvom de nydanske LGBT-‐personer drikker alkohol

mindre hyppigt, så har et mindretal af de nydanske LGBT-‐personer dermed i lighed med de

øvrige LGBT-‐personer større tendens til ”binge drinking” end den øvrige befolkning.

Kun få af de interviewede fortæller, at de har – eller har haft – et problematisk forbrug af

alkohol. En af dem er

Tarabi,

som fortæller, at det kan hænge sammen med, at man som

LGBT-‐person kan føle sig meget alene og utryg, samtidig med at man har et stort ønske om at

flygte fra virkeligheden og fra problemerne med familien:

Hvis man i en periode er utryg og det eneste sted, hvor man kan være tryg og udleve

sit liv er i homo-‐miljøet, så er det en tough battle. Med mindre man har fundet et

fællesskab, der gør at det ikke bare bliver sådan rent misbrug. Det er at leve på sådan

et repeat-‐mode, hvor man lever for weekenden. Hvor man egentlig bare går i byen.

Så nattelivet kan være et farligt bekendtskab. Altså, det er som om folk er fokuserede

på at glemme. Og der ikke er nogen, der siger stop. Der er ikke nogen, der siger: ’Det

skulle du måske ikke’. Alle er på flugt. Altså, de tøvende kommer jo ikke. Men der er

en eller anden form for dødsdrift i det på en eller anden måde… Man har afskåret sig

fra familien, altså man har problemer med familien og man har afskåret sig fra så

meget, at det er for nemt at løbe væk. Der er ikke noget, der holder én tilbage. Det er

hemmeligt, at man er der. Normaliteten i sig selv er jo nedbrudt.

147

8.3 Forbrug af hash og euforiserende stoffer

Sammenlignet med andre LGBT-‐personer ryger en signifikant større andel af de nydanske

LGBT-‐personer hash. Som vist i figur 8.3.1. ryger 6% af de nydanske LGBT-‐respondenter hash

ugentligt, mens 1% ryger det hver dag eller næsten hver dag.

Figur 8.3.1: Hvor tit ryger du hash?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aldrig

Et par gange Et par gange Ugentligt Hver dag /

om året eller

næsten hver

sjældnere måneden

dag

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

P-‐værdi: 0,000

146

147

Gransell & Hansen (2009).

Interview med Tarabi, 31 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

111

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Når der ses på den samlede andel, som har røget hash inden for det seneste år, så gælder det

hele 46% af de nydanske LGBT-‐personer, mens det til sammenligning gælder 23% af de

øvrige LGBT-‐personer.

Tallet for de øvrige LGBT-‐personer ligger på linje med tallet fra den bannerundersøgelse, som

CASA gennemførte i 2009. Denne undersøgelse viste, at det er mere almindeligt at ryge hash

blandt LGBT-‐personer end blandt heteroseksuelle i Danmark.

148

De nydanske LGBT-‐personers

forbrug af hash må derfor siges at ligge væsentligt over landsgennemsnittet.

I forhold til andre euforiserende stoffer viser surveyen følgende svarfordelinger:

Figur 8.3.2: Har du prøvet andre euforiserende stoffer end hash (fx kokain, amfetamin,

ecstasy piller eller lignende)?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nej

Ja, inden for den Ja, inden for det Ja, men det er 1

sidste måned

sidste år

år eller længere

siden

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

P-‐værdi: 0,000

Som vist i figuren angiver et mindretal på i alt 26% af de nydanske LGBT-‐respondenter, at de

på et tidspunkt har prøvet andre euforiserende stoffer end hash, mens det gælder for et

mindretal på i alt 22% af de øvrige LGBT-‐respondenter.

Samtidig viser figuren, at en væsentlig større andel af de nydanske LGBT-‐personer har

benyttet disse stoffer inden for det seneste år. 5% af de nydanske LGBT-‐personer har

benyttet sig af andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned, mens yderligere

14% har gjort det inden for det seneste år.

Forskellen mellem de nydanske og de øvrige LGBT-‐personers svar er også på dette spørgsmål

statistisk signifikant.

149

Det fremgår ikke af surveyen,

hvilke

euforiserende stoffer de

nydanske LGBT-‐personer har benyttet sig af, men med udgangspunkt i CASAs undersøgelse

fra 2009 kan det antages særligt at være kokain, amfetamin og ecstasy.

150

Gransell & Hansen (2009).

Forskellen mellem de nydanske og de øvrige LGBT-‐personers forbrug af hash og af andre euforiserende stoffer

er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99% -‐ også når der udelukkende ses på svarfordelingen blandt

respondenter under 40 år.

149

148

150

CASA-‐undersøgelsen fra 2009 viste, at LGBT-‐personer i Danmark i højere grad havde brugt kokain,

amfetamin og ecstasy end resten af befolkningen inden for det seneste år (Gransell & Hansen (2009)).

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

112

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

8.4 Psykisk sundhed

De nydanske LGBT-‐personers selvoplevede psykiske trivsel er blevet undersøgt med

udgangspunkt i 5 udsagn. For hvert udsagn er den selvoplevede trivsel blandt de nydanske

LGBT-‐personer anskuet i relation til de øvrige LGBT-‐respondenter, som vist i figur 8.4.1:

På

Det

meste

af tiden

Figur 8.4.1. Hvordan du har

haft det i de sidste 4 uger?

Hele

tiden

Noget

af tiden

Lidt

af tiden

intet

tids-‐

punkt

Jeg har været

glad og tilfreds

p-‐værdi: 0,000

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

Nydanske

LGBT

Øvrige

LGBT

36%

39%

15%

10%

57%

23%

10%

Jeg har følt mig

rolig og afslappet

p-‐værdi: 0,001

30%

40%

19%

10%

47%

29%

13%

Jeg har følt mig

trist

p-‐værdi: 0,000

23%

34%

31%

24%

46%

19%

Jeg har været så

langt nede, at intet

kunne opmuntre

mig

p-‐værdi: 0,000

10%

14%

31%

41%

16%

73%

Jeg har været

meget nervøs

p-‐værdi: 0,000

18%

20%

28%

31%

14%

30%

49%

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

113

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Som det fremgår af figur 8.4.1., er gruppen af nydanske LGBT-‐personer kendetegnet ved at

have

dårligere

psykisk trivsel målt på alle 5 udsagn i forhold til kontrolgruppen. Færre

nydanske LGBT-‐personer har eksempelvis i de seneste 4 uger følt sig glade og tilfredse og

færre har følt sig rolige og afslappede.

Flere af de nydanske LGBT-‐personer har i stedet følt sig triste, følt at de har været så langt

nede at intet kunne opmuntre dem og/eller været meget nervøse. For alle 5 udsagn er

forskellen mellem de nydanske og de øvrige LGBT-‐personers svar statistisk signifikant ved et

signifikansniveau på 99%.

Samlet set viser svarfordelingerne dermed, at den psykiske trivsel er væsentligt dårligere

blandt nydanske LGBT-‐personer end blandt øvrige LGBT-‐personer i Danmark.

Når det gælder udsagnet

”Jeg har været så langt nede, at intet kunne opmuntre mig”

må

forskellen mellem de to grupper siges at være særlig markant – og dermed bekymrende.

Mens et flertal på 3 ud af 4 øvrige LGBT-‐personer afviser, at have følt sådan i løbet af de

sidste 4 uger, så gælder dette blot 41% af de nydanske LGBT-‐personer. Hovedparten af de

nydanske LGBT-‐personer har således i større eller mindre grad følt dette i de seneste 4 uger.

En anden markant forskel gælder udsagnene

”Jeg har følt mig trist”

”Jeg har været meget

nervøs”.

Her angiver omkring hver fjerde nydanske LGBT-‐person, at have følt dette enten

”hele tiden” eller ”det meste af tiden” i de seneste 4 uger, mens det samme gælder for

omkring hver tiende blandt de øvrige LGBT-‐personer.

Til trods for den dårligere psykiske trivsel blandt de nydanske LGBT-‐personer, viser LGBT-‐

surveyen samtidig, at kun et mindretal på 45% af de nydanske LGBT-‐personer har været i et

behandlings-‐ eller terapiforløb hos en psykolog eller psykiater. Til sammenligning gælder

dette for 55% blandt de øvrige LGBT-‐respondenter:

Figur 8.4.2. Har du nogensinde været i behandlings-‐ eller terapiforløb hos en psykolog eller

psykiater?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

P-‐værdi: 0,170

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

Forskellen mellem de to gruppers svar i figur 8.4.2. er ikke statistisk signifikant. Men i lyset af

de nydanske LGBT-‐personers markant dårligere psykiske trivsel er det bemærkelsesværdigt,

at de ikke i højere grad end de øvrige LGBT-‐personer søger relevant hjælp.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

114

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

8.5 Selvmordstanker og selvmordsforsøg

Som vist i figur 8.5.1. har

hver tredje

nydanske LGBT-‐person (33%) overvejet at begå

selvmord inden for det seneste år. Til sammenligning gælder dette for 19% af de øvrige LGBT-‐

personer. Forskellen er statistisk signifikant ved et signifikansniveau på 99% (p-‐værdi: 0,000):

Figur 8.5.1: Har du inden for det sidste år tænkt på at begå selvmord?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

P-‐værdi: 0,000

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

Fra eksisterende undersøgelser vides det, at selvmordstanker er mere end dobbelt så

udbredte blandt LGBT-‐personer som blandt den øvrige danske befolkning.

151

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at andelen af nydanske LGBT-‐personer, som overvejer

selvmord ligger markant højere end andelen blandt de øvrige LGBT-‐personer. Surveyen

indikerer således, at selvmordstanker er mere end 4 gange så udbredte blandt nydanske

LGBT-‐personer, som blandt den heteroseksuelle danske befolkning.

I LGBT-‐surveyen er respondenterne blevet bedt om at angive betydningen af henholdsvis ære

og religion for deres families opfattelse af deres seksualitet/kønsidentitet. Når svarene

analyseres i relation til spørgsmålet om selvmordstanker, viser analysen, at de nydanske

LGBT-‐personer, som har haft selvmordstanker kommer fra familier, hvor både ære og

religiøsitet gennemsnitligt tillægges større betydning end i de øvrige nydanske LGBT-‐

personers familier.

152

Graugaard, Christian et.al. (2015). Tallene for selvmordstanker blandt mandlige og kvindelige LGBT-‐personer

generelt er hhv. 16% og 20% sammenlignet med 7% og 8% blandt heteroseksuelle mænd og kvinder i Danmark.

Tallene stammer fra de repræsentative SUSY-‐undersøgelser. I den herværende survey er andelen 18,5% blandt de

øvrige LGBT, hvilket ligger på niveau med SUSY-‐undersøgelsens tal.

152

Se figur B.3.9 og B.3.10. i Bilag 3.

151

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

115

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Tre af de informanter, der fortæller om deres selvmordstanker er

Fatima, Iqbal

Najat:

FATIMA

Altså jeg var ked af det. Altså mega ked af det, virkelig. Det var ekstremt faktisk, når

man tænker over det. Jeg tror virkelig på det tidspunkt, jeg tænkte sådan, at enten vil

jeg gerne overhovedet ikke eksistere, eller også skal det accepteres. Altså det var

sådan: ’Du skulle alligevel ikke have været her, hvad fanden er det for noget?’ Altså

jeg havde lysten til ikke at eksistere, men sådan lige frem at fuldføre det?... Så tanken

var der mange gange ja, hvor jeg bare tænkte: ’Fuck, hvor er det nederen’… Jeg tror

altså, især når man kommer med muslimsk baggrund, så har man følelsen af, at man

gider ikke være en del af det, eller at eksistere for den sags skyld.

153

IQBAL

Interviewer: Har du haft selvmordstanker?

Ja. Altså 2 seriøse. Altså ja, 2 gange… og det har primært været det (min seksuelle

orientering), der har givet anledning til de tanker. Jeg væmmes stadig ved mig selv,

når jeg tænker på det. Jeg ønsker tit, at jeg havde haft kræft i stedet for. Så skulle jeg

dø, i stedet for at jeg skal leve med det her.

154

NAJAT

Jeg var meget alene, og jeg var meget meget ked af det. Jo mere jeg læste om det, jo

mere forstod jeg jo alvoren i det, og det harmoniserede jo ikke med den

kulturbaggrund jeg havde. Jeg kan huske en periode i mit liv, der græd jeg mig selv i

søvn hver dag, og da jeg stadig var religiøs, bad jeg til Gud om at gøre mig

heteroseksuel. Men han lyttede sjovt nok ikke.

Interviewer: Var du derude, hvor du tænkte på selvmord, eller var du til psykolog?

Nej, jeg var ikke til psykolog, men jeg tænkte tit på at tage mit eget liv. Fordi jeg

tænkte, det er jo en håbløs kamp.

Interviewer: Forsøgte du at gøre det også konkret?

Nej. Jeg var kun der, hvor jeg overvejede metoder og sådan. Men jeg prøvede ikke,

nej…

Interviewer: Hvad med selvmordstankerne, er de der stadig?

Ja, de er der stadigvæk nogle gange. Folk tror jo meget sådan: ’Hvor er du sej, og du

er kommet væk’, men det er jo en kamp hver eneste dag. Man skal jo stadig hver

eneste morgen gøre op med sig selv, at det er det rigtige valg, man har taget, og vide

at man kan stå inde for det. Det er en kamp hver dag.

155

153

154

Interview med Fatima, 28 år.

Interview med Iqbal, 26 år.

155

Interview med Najat, 27 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

116

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Selvmordsforsøg

Når det gælder spørgsmålet

”Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv?”

afviger de

nydanske og de øvrige LGBT-‐personers svarfordelinger mindre fra hinanden.

Figur 8.5.2: Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

P-‐værdi: 0,313

Nydanske LGBT

Øvrige LGBT

Nej

Ønsker ikke at svare

19% af de nydanske LGBT-‐personer svarer ”ja” mod 15% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

Samtidig svarer 5% af de nydanske LGBT-‐personer, at de ikke ønsker at svare på spørgsmålet,

mens det samme gælder for 2% blandt de øvrige LGBT-‐personer. Forskellen mellem de to

gruppers svarfordeling er ikke statistisk signifikant.

Blandt informanterne i interviewundersøgelsen fortæller

Nadir

– som den eneste – at han

har være meget tæt på at gennemføre et selvmordsforsøg inden for det seneste år.

8.6 Delkonklusion: Fysisk og psykisk sundhed blandt nydanske LGBT-‐personer

Nydanske LGBT-‐personer er sammenlignet med andre LGBT-‐personer i Danmark mindre

positive i deres vurdering af deres fysiske helbred. Men forskellene mellem de to grupper i

relation til deres selvoplevede helbredstilstand er små, og de er ikke statistisk signifikante.

Når det gælder forbrug af alkohol, hash og euforiserende stoffer ses der større forskelle

mellem de to grupper. Nydanske LGBT-‐personer drikker mindre hyppigt alkohol end andre

LGBT-‐personer, og 10% af de nydanske LGBT-‐personer svarer at de aldrig drikker alkohol.

Blandt de respondenter som drikker alkohol, svarer flertallet af både de nydanske og de

øvrige LGBT-‐personer, at de typisk drikker 1-‐4 genstande. Men et stort mindretal på omkring

40% i begge grupper svarer, at de typisk drikker 5 genstande eller flere, når de drikker.

Selvom de nydanske LGBT-‐personer drikker alkohol mindre hyppigt, så har et mindretal af de

nydanske LGBT-‐personer dermed – i lighed med andre LGBT-‐personer – tendens til ”binge

drinking”.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

117

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Næsten halvdelen af de nydanske LGBT-‐personer (46%) har røget hash inden for det seneste

år, mens det til sammenligning gælder 23% af de øvrige LGBT-‐personer. En tidligere

undersøgelse har vist, at det generelt er mere almindeligt at ryge hash blandt LGBT-‐personer

end blandt heteroseksuelle i Danmark

156

, og de nydanske LGBT-‐personers forbrug af hash må

derfor siges at ligge langt over landsgennemsnittet. 6% af de nydanske LGBT-‐respondenter

ryger hash ugentligt, mens 1% ryger det hver dag eller næsten hver dag.

26% af de nydanske LGBT-‐personer har prøvet andre euforiserende stoffer end hash, mens

det gælder for 22% i kontrolgruppen af øvrige LGBT-‐personer. Samtidig angiver en større

andel af de nydanske LGBT-‐personer, at de har benyttet disse stoffer inden for den seneste

måned (5%) eller inden for det seneste år (14%). Til sammenligning har 3% af de øvrige LGBT-‐

personer benyttet andre euforiserende stoffer inden for den seneste måned og ligeledes 3%

inden for det seneste år.

Psykisk sundhed

De nydanske LGBT-‐personers selvoplevede psykiske trivsel er blevet undersøgt med

udgangspunkt i 5 forskellige udsagn. Resultaterne viser, at de nydanske LGBT-‐personer er

kendetegnet ved konsekvent at have dårligere psykisk trivsel på alle 5 udsagn i forhold til

kontrolgruppen af øvrige LGBT-‐personer.

Færre nydanske LGBT-‐personer har inden for de seneste 4 uger følt sig glade og tilfredse og

færre har følt sig rolige og afslappede. Flere af de nydanske LGBT-‐personer har i stedet følt

sig triste, følt at de har været så langt nede, at intet kunne opmuntre dem og/eller været

meget nervøse.

Samlet set viser svarfordelingerne, at den psykiske trivsel er væsentligt dårligere blandt de

nydanske LGBT-‐personer end blandt øvrige LGBT-‐personer i Danmark. Når det gælder

udsagnet

”Jeg har været så langt nede, at intet kunne opmuntre mig”

er forskellen mellem de

to gruppers svar særlig markant. Hovedparten af de nydanske LGBT-‐personer har i større

eller mindre grad følt dette inden for de seneste 4 uger.

Udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt nydanske LGBT-‐personer er

meget høj. Andelen af nydanske LGBT-‐personer, som har overvejet selvmord inden for det

seneste år ligger på hele 33%, sammenlignet med 19% blandt de øvrige LGBT-‐personer. Fra

eksisterende undersøgelser vides det, at selvmordstanker er mere end dobbelt så udbredte

blandt LGBT-‐personer (16-‐20%), som blandt den øvrige danske befolkning (7-‐8%).

157

Denne

undersøgelses tal indikerer således, at selvmordstanker er cirka 4 gange så udbredte blandt

nydanske LGBT-‐personer, som blandt den heteroseksuelle majoritetsbefolkning.

På spørgsmålet ”Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv” svarer 19% af de nydanske

LGBT-‐personer ”ja”, mens det gælder for 15% blandt de øvrige LGBT-‐personer. Samtidig

ønsker 5% af de nydanske LGBT-‐personer ikke at svare på spørgsmålet, mens det samme

gælder for 2% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

156

157

Gransell & Hansen (2009)

Graugaard, Christian et.al (2015)

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

118

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

I de gennemførte interview fremgår det, at den psykiske mistrivsel blandt de nydanske LGBT-‐

personer i flere tilfælde hænger sammen med, at de har meget svært ved at forene deres

kulturelle og religiøse baggrund med deres identitet som LGBT-‐personer. De nydanske LGBT-‐

personer, som har haft selvmordstanker inden for det seneste år, kommer fra familier, hvor

både ære og religiøsitet gennemsnitligt tillægges større betydning end i de øvrige nydanske

LGBT-‐personers familier.

I lyset af de nydanske LGBT-‐personers markant dårligere psykiske trivsel er det

bemærkelsesværdigt, at de ikke i højere grad end andre LGBT-‐personer søger relevant

behandlingshjælp hos psykolog eller psykiater. Mens 45% af de nydanske LGBT-‐personer

angiver, at de har været i behandlings-‐ eller terapiforløb hos en psykolog eller psykiater, så

gælder dette for 55% blandt de øvrige LGBT-‐personer.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

119

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KAPITEL 9

NYTILKOMNE LGBT-‐FLYGTNINGE I DANMARK

Som et led i undersøgelsen af nydanske LGBT-‐personers levevilkår er der gennemført fem

interview med relativt nytilkomne LGBT flygtninge. De fem flygtninge har fået asyl og

opholdstilladelse i Danmark på baggrund af den forfølgelse, som de har været udsat for som

LGBT-‐personer i deres oprindelsesland. Deres historier og livssituation i Danmark adskiller sig

på flere punkter fra undersøgelsens øvrige informanter, hvorfor emnet behandles særskilt i

dette kapitel.

De fem nytilkomne LGBT-‐flygtninge er rekrutteret gennem foreningen LGBT Asylum. Da der

er tale om et begrænset antal interview, kan kapitlet alene sige noget om de oplevelser, som

de konkrete interviewpersoner har haft. Kapitlet kan ikke i sig selv sige noget om

udbredelsen af disse oplevelser.

9.1 Mødet med det danske samfund og asylsystem

De nytilkomne flygtninge fremhæver flere forskellige aspekter af deres møde med det

danske samfund, som har haft betydning for deres levevilkår i de år, som de har tilbragt i

Danmark.

Et af hovedindtrykkene er informanternes oplevelse af, at være kommet i sikkerhed for den

forfølgelse, som de har oplevet i deres oprindelseslande. Flere nævner således deres glæde

og taknemmelighed ved at være sluppet ud af deres oprindelsesland og at være kommet i

sikkerhed i Danmark. Samtidig fremhæver de den stærke kontrast, som de oplever mellem

situationen for LGBT-‐personer i Danmark og i deres oprindelsesland.

Mary

Ryan,

der er

flygtet fra Uganda, fortæller fx:

MARY

If my girlfriend and I stand together in Copenhagen, people just smile at you and say:

‘Yeah, if that’s what you want. Just do your own thing, we don’t care’. That’s great.

That would not happen in Uganda!

158

RYAN

I have always been happy, you know, despite all the trouble I get. But it is also very

different in Denmark. It’s not like Uganda!

159

Samtidig oplever de nytilkomne LGBT-‐flygtninge også, at de store sproglige og kulturelle

forskelle mellem deres oprindelsesland og Danmark, har været en udfordring i forhold til at

”falde til” her i landet, og i forhold til at finde beskæftigelse.

158

159

Interview med Mary, 41 år.

Interview med Ryan, 34 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

120

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Et andet væsentligt indtryk er, at de nydanske LGBT-‐flygtninge i flere tilfælde har oplevet en

række forskellige problemer på deres vej gennem det danske asylsystem og i deres kontakt

med de danske myndigheder. I de følgende to afsnit sættes der fokus på nogle af de

problemer, som hyppigst fremhæves i interviewene.

Mødet med det danske asylsystem

Mens de nytilkomne LGBT-‐flygtninge overvejende fremhæver positive aspekter ved den

åbenhed over for LGBT, som de oplever i det danske samfund, så er flere samtidig kritiske

over for dele af den proces, som de har været igennem for at opnå asyl.

Michael

siger fx:

Denmark is an open society, where you protect homosexuals and different kind of

people, but sometimes the whole process or the whole procedure of getting the

protection, that you need, is really hard. What you go through to get it is a fight.

I have seen a lot of people fail in this whole process, not because their claims were

false or anything, but because of the different cultural backgrounds and taboos. Like

if someone goes to an interview in the immigration office they are supposed to talk

about sexuality very openly, and they expect you to be precise and to be thorough

and come up with these vivid expressions about your sexual life. And you know people

feel like it is their lives that are on stake. It has come to a point where I have

wondered: ‘How qualified are these guys, who hold these interviews?’. Because it is

an intercultural communication, really, but it is so lacking in many ways. It is the

whole system, I don’t know if it is just in Denmark, but it is so different.

160

Michaels

kritikpunkter går igen i flere af de andre interview i denne undersøgelse, og de er

ligeledes opsummeret i en nyligt udgivet rapport fra foreningen

LGBT-‐Asylum

– en NGO, der

arbejder for LGBT-‐personers rettigheder i det danske asylsystem. I rapporten står der bl.a.:

Det er en generel opfattelse blandt LGBT-‐asylsøgerne, at sagsbehandlerne, der

forestår asylinterviews mangler viden om LGBT, og at de ikke har en kultursensitiv

forståelse for LGBT-‐identiteter-‐ og praksis og de forskellige sociokulturelle

omstændigheder knyttet dertil forskellige steder i verden… Ved interview hos

Udlændingestyrelsen er det tilsyneladende gængs praksis, at sagsbehandlerne

spørger ind til seksuel praksis eller intime detaljer i forbindelse med seksuelle møder.

Sådanne spørgsmål opfattes af asylsøgerne som intimiderende og meget vanskelige

at svare på. Dels fordi de er intime og kan inkludere elementer af skam og tabu, og

dels fordi de kan komme fra en kulturel kontekst, hvor sådanne emner betragtes som

meget private, og som noget man ikke taler om.

161

Denne undersøgelses datagrundlag giver ikke mulighed for at vurdere, om de nytilkomne

LGBT-‐flygtninges kritiske opfattelser af asylprocessen peger på reelt eksisterende problemer i

det danske asylsystem eller ej. Blot må det konstateres, at kritikken går igen i flere af de

160

161

Interview med Michael, 36 år.

LGBT Asylum (2015)

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

121

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

gennemførte interview. Samtidig peger nogle af informanterne på, at deres sagsbehandling

har været præget af mange tilfældigheder og fejltagelser.

Et eksempel er

Kyagaza,

som fortæller at hendes sag flere gange er ”blevet væk” i systemet,

og at de danske myndigheder har taget kontakt til de ugandiske myndigheder uden hendes

tilsagn:

My case disappeared from the system two times! Here in Denmark. And they said

both times, can you please come and fill in a form about who you are – again! So this

was really hard. They had my passport, all my papers and my whole identity, and

suddenly they say, that they don’t know who I am. Two times this happened! So I’ve

made copies of everything I have made in the system, so they don’t forget me again.

It has been a long, long process. And also they contacted the authorities in Uganda

without my consent. This is very dangerous! Because they want to persecute the LGBT

people who flee from Uganda and their families. So I really condemn the Danish

authorities for that, and for this, I think Denmark should change.

162

Problemer med homofobi og chikane af LGBT-‐flygtninge på asylcentrene

På trods af kritikken af ”systemet” fremhæver flere af de interviewede også positive

oplevelser, særligt i forbindelse med den hjælpsomhed, som de har mødt fra en række af de

medarbejdere, som de har mødt på asylcentrene, og den hjælp, som de føler at de har fået

fra danske LGBT-‐aktivister og NGO’er.

Imidlertid har netop opholdet på asylcentrene været en meget svær tid for de interviewede

LGBT-‐flygtninge. I flere tilfælde har de oplevet stærke former for homofobi og chikane fra

andre asylansøgeres side – og i et enkelt tilfælde ligefrem voldtægt. Flere af de interviewede

beskriver det sådan, at de aldrig kunne føle sig i sikkerhed på asylcentret.

Michael

fortæller:

I think my worst experience was at the asylum center. That was really hard! Even

harder than back home, because these are strangers, people you don’t know about. It

is very small places and these are people that you spent most of your days with. You

go to school together, you sleep in the same room and of course you talk about a lot

of different things, but not about sexuality. When you come from where I come from,

it is easy to understand, who is homophobic, you know, and who use that kind of talk.

You kind of just see their reactions and it’s very negative, and you think: ‘Okay, it’s

not safe until I am out of here’.

163

Gabriella, som er transkønnet MtK, fortæller, at hun mod sin vilje blev placeret i mændenes

afdeling på asylcenteret i stedet for kvindernes afdeling. Her blev hun voldtaget, og da hun

efterfølgende flygtede fra centret og henvendte sig til politiet, oplevede hun at blive mødt af

en fuldkommen mangel på forståelse af problemet:

162

163

Interview med Kyagaza, 27 år.

Interview med Michael, 36 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

122

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

I was placed in the asylcenter, and they put me in the male cabinet instead of the

female. They could recognize my gender identity, but still my genitals were more

important. And that was a huge discrimination moment of my life. It did mark me,

and I did change me as a human being… After (the rape) I escaped the camp, and I

told police what happened, and they said: ‘Well that’s the consequence of your

decision, honey. Nobody told you to dress like a girl’. As if being dressed like a boy

was going to help me even better? This is a problem because your gender identity is

not all about what you wear, lipstick or if you look pretty or not. Gender identity is so

much more beyond that. It is the way you talk, the way you express yourself, who you

are, you know? So it’s so dehumanizing not only for society, but for the people who

are supposed to protect you, and they fail to protect you, because they don’t

understand, and that is not their business. It was stigmatising again. That was a

horrible thing that somebody said to me – that it was my own fault being raped.

164

Michaels

Gabriellas

historier understreger, at nytilkomne LGBT-‐flygtninge udgør en særligt

udsat gruppe af asylsøgere på de danske asylcentre. Hos LGBT-‐Asylum har man kendskab til

10 konkrete episoder af chikane eller vold mod LGBT-‐asylsøgere inden for de seneste to år,

og ifølge foreningen føler hovedparten af gruppen sig nødsaget til at leve “i skabet”, mens de

er på asylcenter, af frygt for chikane eller andre negative reaktioner.

165

Samtidig fremhæver

foreningen, at den generelle mangel på privatliv på centrene er med til at forstærke

problemstillingen:

Den pressede situation forstærkes af, at der ikke er noget privatliv i centrene, hvor

mange mennesker under pres placeres sammen på meget lidt plads. Der har været

flere eksempler, hvor medlemmer af LGBT Asylum er blevet overfaldet eller truet i

centrene.

166

9.2 Bearbejdelse af traumatiserende oplevelser

Særligt de interviewede flygtninge fra Uganda har været udsat for voldsomme former for

forfølgelse og overgreb i deres oprindelsesland. Interviewmaterialet rummer eksempler på

både grov fysisk vold, mordforsøg og voldtægt. Desuden har flygtningene i nogle tilfælde

været vidne til, at venner eller familiemedlemmer er blevet myrdet på grund af deres kamp

for LGBT-‐rettigheder.

Mary

Kyagaza

fortæller blandt andet:

MARY

Two of my friends were killed, and also another one, because he had started to come out to

fight for our rights. And that was when he was killed, and then we went completely

undercover. Then they started to suspect me also. And then I had to run for my life. My house

was vandalized and my girlfriend and I were beaten. Everything was destroyed.

167

164

165

Interview med Gabriella, 30 år.

LGBT Asylum (2015) samt ”Homoseksuelle chikaneres på asylcentre”, Berlingske Tidende, 1.august 2015

166

LGBT Asylum (2015)

167

Interview med Mary, 41 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

123

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

KYAGAZA

They also vandalized my sisters house. And she was burned alive in the house. And her

husband too. She is no more… (græder). Now I am trying to take care of her daughter in

Uganda.

168

Samtidig fortæller LGBT-‐flygtningene, at de først efter et stykke tid i Danmark er begyndt at

føle sig sikre nok til langsomt at begynde at bearbejde deres oplevelser og/eller at leve åbent

som LGBT-‐personer. Flere af de interviewede bærer rundt på fysiske mén, men de

fremhæver særligt de psykiske eftervirkninger af de overgreb, som de har været udsat for.

Michael

beretter:

I have experienced hate crimes in Uganda. Of course, the mental bit of it is more

difficult... When you constantly hear all these negative comments, abuses, insults…

you know everywhere! I mean all the homophobia going on. Like the physical part I

can deal with, but the psychological part is worse, because you never know when it is

gonna hit next time and this is something that you continually have to live with.

Because even though you get away from where it happens, it’s always there. You

can’t just wrap it out… At this point I am trying to deal with these problems better,

because I am at a better place. You know, it changes a lot to be here. I have been

through a lot to be where I am now and to have the freedom that comes with it.

169

Samtidig er det tydeligt, at de interviewede anvender forskellige copingstrategier i forhold til

at bearbejde deres oplevelser.

Mary

forsøger eksempelvis at leve et stille liv, og hun forsøger

at finde ro ved at gå i kirke og benytte sig af de tilbud som LGBT Asylum tilbyder. Kyagaza har

i højere grad valgt den politiske aktivisme som en måde at tackle problemerne på:

What has helped me a lot is that I do political work and human rights work. I stayed

active, so I don’t have time to be bothered too much with all the traumatizing

experiences, that I’ve gone through. So I try to help other people with the same

problems.

170

9.3 Delkonklusion: Nytilkomne LGBT-‐flygtninge i Danmark

Som et led i undersøgelsen af nydanske LGBT-‐personers levevilkår er der gennemført fem

interview med relativt nytilkomne LGBT flygtninge. Deres historier og livssituation i Danmark

adskiller sig på flere punkter fra undersøgelsens øvrige informanter. Hovedindtrykkene fra

disse interview er derfor behandlet i dette selvstændige kapitel.

De nytilkomne flygtninge fremhæver flere forskellige aspekter af deres møde med det

danske samfund. For det første fortæller informanterne om deres glæde og taknemmelighed

over at være kommet i sikkerhed for den forfølgelse, som de har oplevet i deres

oprindelsesland.

168

169

Interview med Kyagaza, 27 år.

Interview med Michael, 36 år.

170

Interview med Kyagaza, 27 år.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

124

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Samtidig oplever de nytilkomne LGBT-‐flygtninge også, at der er store sproglige og kulturelle

forskelle mellem deres oprindelsesland og Danmark, som har været en udfordring i forhold til

at ”falde til” i Danmark, og i forhold til at finde beskæftigelse. Endelig fremhæver

informanterne, at de i flere tilfælde har oplevet problemer på deres vej gennem det danske

asylsystem og i deres kontakt med de danske myndigheder. Flere giver således udtryk for

kritik af den behandling, som de selv og andre LGBT-‐flygtninge har fået i ”systemet”.

LGBT-‐flygtningene fremhæver især at deres ophold på asylcentre i Danmark har været en

meget svær tid. I flere tilfælde har de på centrene oplevet stærke former for homofobi og

chikane fra andre asylsøgeres side – og i et enkelt tilfælde ligefrem voldtægt. Flere af de

interviewede beskriver det sådan, at de aldrig kunne føle sig i sikkerhed på asylcentret og at

deres situation i oprindelseslandet på flere måder blev genskabt på asylcentret.

Særligt de interviewede flygtninge fra Uganda har været udsat for meget voldsomme former

for forfølgelse og overgreb i deres oprindelsesland. Interviewmaterialet rummer eksempler

på både grov fysisk vold, mordforsøg og voldtægt. Desuden har flygtningene i nogle tilfælde

oplevet, at deres venner eller familiemedlemmer er blevet myrdet, som hævn for deres

kamp for LGBT-‐rettigheder i Uganda.

Flere af de interviewede bærer stadig rundt på fysiske skader efter den forfølgelse, som de

har oplevet i oprindelseslandet. Men de fremhæver særligt de psykiske eftervirkninger.

Samtidig fortæller LGBT-‐flygtningene, at de først efter et godt stykke tid i Danmark er

begyndt at få overskud til at begynde at bearbejde deres oplevelser.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

125

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

LITTERATURLISTE

Als Research (2011):

Ung i 2011. Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og

grænser.

For Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Als Research (2014a):

Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritets-‐

baggrund.

For Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Als Research (2014b):

Et spørgsmål om ære. Unges bud på at modvirke og forebygge social

kontrol og æresrelaterede konflikter

(idékatalog). For Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold.

Bredal, Anja (2011):

Mellom makt og avmakt. Om unge menn, tvangsekteskap, vold og

kontroll.

CEPOS (2009):

Muslimske indvandrere og efterkommeres holdning til frihedsrettigheder.

Notat, meningsmåling udført af Danmarks Statistik 2007.

Danneskiold-‐Samsøe, Sofie et. al (2011):

Familien betyder alt. Vold mod kvinder i etniske

minoritetsfamilier.

TrygFonden

Darj, Frida & Nathorst-‐Böös, Hedvig (2011):

HBT & Heder. En intervjustudie om unga HBT-‐

personer som lever i familjer med hedersnormer.

ALMAeuropa & RFSL Ungdom.

Dialmy, Abdessamad (2005): ”Sexuality in Contemporary Arab Society”,

Social Analysis,

49:2

Dialmy, Abdessamad (2010): ”Sexuality and Islam”,

The European Journal of Contraception

and Reproductive Health Care,

15:3

Dræby, Ditte (2009):

Homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Et speciale med

særlig fokus på identifikationsfasen.

Specialeafhandling.

Eidhamar, Levi (2014): “Is gayness a test from Allah? Typologies of Muslim stances on

homosexuality”,

Islam and Christian-‐Muslim Relations,

25:2

Elgvin, Olav; Bue, Kristine & Grønningsæter, Arne Backer (2014):

Åpne rom, lukkede rom:

LHBT i etniske minoritetsgrupper 2014.

Elle, Kristina & Larsen, Kristine (2011):

Social kontrol i etniske minoritetsfamilier.

Etnisk

Konsulentteam.

Europarådet (2011):

Discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity in

Europe.

2.udg. Council of Europe Publishing.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

126

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Europakommissionen (2008):

Discrimination in the European Union: Perceptions, Experiences

and Attitudes.

Special Eurobarometer 296.

Europakommissionen (2012):

Discrimination in the EU in 2012.

Special Eurobarometer 393.

Fenger-‐Grøndahl, Malene & Larsen, Marianne Nøhr (2007):

Den forbandede kærlighed. 14

fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed.

FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2013):

EU LGBT survey. European

Union lesbian, gay, bisexual and transgender survey.

Gallup & The Coexist Foundation (2009):

The Gallup Coexist Index 2009: A Global Study of

Interfaith Relations.

Gezen, Dilansev (2014):

Homoseksuelle muslimer i Danmark.

Specialeafhandling, Københavns

Universitet.

Graugaard, Christian et.al (2015): ”Self-‐reported sexual and psychosocial health among non-‐

heterosexual Danes”,

Scandinavian Journal of Public Health,

43:3

Gransell, Leyla & Hansen, Henning (2009):

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og

transkønnedes levevilkår.

CASA.

Haansbæk, Thomas (2002):

... som en kamel med två pucklar. Om homosexuelle invandrare i

Sverige.

Statens Folkhälsoinstitut, nr. 4

Hegna, Kristinn et. al. (1999):

Levekår og livskvalitet blant lesbiske kvinner og homofile menn.

NOVA

Helweg-‐Larsen, Karin et. al (2007):

Psykisk Trivsel. Psykisk Sygdom. Etniske forskelle blandt

unge i Danmark.

Statens Institut for Folkesundhed.

Hooghe, Marc et.al (2010): ”’Yes, But Suppose Everyone Turned Gay?’: The Structure of

Attitudes toward Gay and Lesbian Rights among Islamic Youth in Belgium”,

Journal of LGBT

Youth,

7:1

Jacobsen, Brian Arly (2014): ”Fremtidens Islam rummer også homoseksuelle”. I:

LOKK-‐Nyt,

marts 2014.

Jaspal, Rusi & Siraj, Asifa (2011): ”Perceptions of ’coming out’ among British Muslim gay

men”. I:

Psychology & Sexuality,

2:3

Jensen, Tina Gudrun & Liversage, Anika (2007):

Fædre, sønner, ægtemænd – om maskulinitet

og manderoller blandt etniske minoritetsmænd.

SFI.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

127

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Kahn, B. (1997): ”Not-‐so-‐gay life in Pakistan in the 1980s and 1990s” i: Murray, S.O. & Roscoe

W. (red), Islamic homosexualities: Culture, history and literature.

Katz, Anja et. al. (2011):

LGBT-‐liv: Rapport om behovet for viden og indsatser for lesbiske,

bøsser, biseksuelle og transpersoner.

STOP AIDS.

Koopmans, Ruud (2015): ”Religious Fundamentalism and Hostility against Outgroups. A

Comparison of Muslims and Christians in Western Europe”. I:

Journal of Ethnic and Migration

Studies,

41:1

Kjøller, Mette & Rasmussen, Niels Kr. (2002):

Sundhed og sygelighed i Danmark 2000

(SUSY).

Statens Institut for Folkesundhed, København

Knutagård, Hans & Nidsjö, Elisabet (2004):

Hedersrelaterat våld mot ungdomar på grund av

sexuell läggning.

Skåne i utveckling 2004:24.

Kromann-‐Andersen, Mary-‐Ann et.al. (1992): ”Køn i Islam. Om kaotiske kvinder og deres

mænd”,

Den jyske Historiker,

Nr. 58-‐59

Kuper, Laura E. et al.(2014): ”Coping with LGBT and Racial-‐Ethnic-‐Related-‐Stressors: A Mixed-‐

Methods Study of LGBT Youth of Color”,

Journal of Research on Adolescence,

24:4

Larsen, Birgitte Romme (2013):

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier.

Rockwool Fondens

Forskningsenhed.

LGBT Asylum (2015):

LGBT Asylum applicants in Denmark. Applying for asylum on the

grounds of sexual orientation and gender identity.

Magaard, Tina (2009):

At være muslimsk kvinde i Danmark,

Maïa Consult for

Ligestillingsafdelingen under Velfærdsministeriet.

Moseng, Bera Ulstein (2003):

Lesbiske og homofile med innvandrerbakgrunn. En

pilotundersøkelse.

NOVA

Murray, Stephen & Roscoe, Will (1997):

Islamic homosexualities: Culture, history and

literature.

Mørck, Yvonne (1998):

Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generation og etnicitet.

Narvesen, Richard R. (2010):

’Bestem deg, er du homo eller muslim? Jeg er et menneske!’ En

kvalitativ studie av livshistoriene til åtte lesbiske, homofile og bifile med mulimsk bakgrunn.

Afhandling, Høgskolen i Oslo.

Olsen, Jon et. al (2006):

Salon Oriental. Evaluering af projekt ’Din kultur, min kultur, vores

kultur.

CASA

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

128

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Osander, Caroline (2005):

Københavnerliv. En interviewundersøgelse med homoseksuelle med

etnisk minoritetsbaggrund.

LBL

Pew Research Center (2013):

The Global Divide on Homosexuality. Greater Acceptance in

More Secular and Affluent Countries.

Roth, Niklas et. al (2006):

Hälsa på lika villkor? Hälsa och livsvillkor bland HBT-‐personer.

Statens Folkhälsoinstitut.

Ryan, Caitlin et. al (2009): ”Family Rejection as a Predictor of Negative Health Outcomes in

White and Latino Lesbian, Gay, and Bisexual Young Adults”. I:

Pediatrics,

123:1

Rørlien, Randi (2003):

Innvandrar og homofil. Tilpassingsstrategier hos ein minoritet i

minoriteten.

Schlytter, Astrid et.al (2009):

Oskuld och heder. En undersökning av flickor och pojkar som

lever under hedersrelaterad kontroll i Stockholms stad – omfattning och karakter.

Siraj, Asifa (2006): ”On being homosexual and Muslim: Conflicts and challenges”. I: Ouzgane,

L. (red.):

Islamic Masculinities.

Siraj, Asifa (2009): ”The construction of the homosexual ’other’ by British Muslim

heterosexuals”,

Contemporary Islam,

3:1

Siraj, Asifa (2011): ”Isolated, invisible, and in the closet: The life story of a Scottish Muslim

Lesbian”,

Journal of Lesbian Studies,

15:1

Siraj, Asifa (2012a): ”’I don’t want to Taint the Name of Islam’: The Influence of Religion on

the Lives of Muslim Lesbians”,

Journal of Lesbian Studies,

16:4

Siraj, Asifa (2012b): ”Looking ’In’ from the ’Outside’. The Methodological Challenges of

Researching Minority Ethnic Gay Men and Lesbian Women”. I: Hunt, S.J. & Yip, A.K.T. (red.):

Contemporary Religion and Sexuality.

Siraj, Asifa (2014): ”Islam, Homosexuality and Gay Muslims: Bridging the Gap Between Faith

and Sexuality”. I: Taylor, Y. & Snowdon, R. (red.):

Queering Religion, Religious Queers.

Skytte, Marianne (2007):

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde.

Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2007):

Etniske gruppers

værdier – Baggrundsrapport.

Ungdomsstyrelsen (2009):

Gift mot sin vilja.

Ungdomsstyrelsens skrifter, 2009:5

Wikan, Unni (2003):

Ære og drab: Fadime – en sag til eftertanke.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

129

Nydanske LGBT-‐personers levevilkår

ALS RESEARCH

Wikan, Unni (2008):

Om ære.

Yip, Andrew K.T. (2004a): ”Negotiating space with family and kin in identity construction: The

narratives of British non-‐heterosexual muslims”, I:

The Sociological Review,

52:3

Yip, Andrew K.T. (2004b): ” Embracing Allah and sexuality? South Asian non-‐heterosexual

Muslims in Britain”, I: Kuman, P. & Jacobsen, K. (red):

South Asians in the diaspora: histories

and religious traditions.

Yip, Andrew K.T. (2005): ”Queering religious texts: An exploration of British non-‐heterosexual

Christians’ and Muslims’ strategy of constructing sexuality-‐affirming hermeneutics”,

Sociology,

39:1

Yip, Andrew K.T. (2009): ”Islam and sexuality: Orthodoxy and contestations”,

Contemporary

Islam,

3:1

Yip, Andrew K.T. & Khalid, Amna (2010): ”Looking for Allah: Spiritiual quests of queer

Muslims”, I: Browne, Kath et.al:

Queer Spiritual Spaces. Sexuality and Sacred Spaces.

Yip, Andrew K.T. (2011): ”Homophobia and ethnic minority communities in the United

Kingdom”, I: Trappolin, Luca et.al (red.):

Confronting Homophobia in Europe. Social and Legal

Perspectives.

Østergård, Emil (2015):

Livet i et walk-‐in-‐closet – om etniske minoritetshomoseksuelles

håndtering af deres seksualitet.

Specialeafhandling, Københavns Universitet.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

BILAG 1 -‐ Begrebsforklaringer

Nedenfor forklares det, hvordan en række centrale begreber forstås og anvendes i rapporten.

Begrebsforklaringerne er oplistet i alfabetisk orden.

Biseksuel

Begrebet

biseksuel

anvendes om personer, der seksuelt er orienteret mod både mænd og kvinder.

Bøsse

Begrebet

bøsse

anvendes om en mand, der seksuelt er orienteret mod mænd, dvs. en homoseksuel mand. I

denne rapport anvendes begrebet fortrinsvis om mænd, der

selv identificerer sig

som bøsser (eller

homoseksuelle). Dvs. i modsætning til

MSM.

Cis-‐kønnet

bruges i rapporten som en betegnelse for personer, der oplever overensstemmelse mellem

deres biologiske og deres oplevede/udtrykte køn. Dvs. en person, der er født som mand og opfatter sig selv

som mand, eller er født som kvinde, og opfatter sig selv som kvinde. At være cis-‐kønnet er således det

modsatte af at være

transkønnet.

Heteronormativitet

er en betegnelse for den sociale norm og antagelse, at alle mennesker kan opdeles i to

fuldstændigt adskilte køn (mand og kvinde), og at alle mennesker i udgangspunktet er heteroseksuelle.

Heteronormativitet betegner samtidig den antagelse, at de to køn har særligt naturgivne roller i

tilværelsen, og at den eneste normale samlivsform er mellem to mennesker af modsat køn. Afvigelser fra

normen betragtes derfor som unormale og som et resultat af uheldige eller skadelige miljøpåvirkninger.

Dermed marginaliserer heteronormativitet alle ikke-‐heteroseksuelle livsformer.

Heteroseksuel

Begrebet

heteroseksuel

anvendes om kvinder, der seksuelt er orienteret mod mænd, og om mænd, der

seksuelt er orienteret mod kvinder.

Ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund

Betegnelsen

ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund

følger Danmarks Statistiks definition af indvandrere og

efterkommere med oprindelse i ikke-‐vestlige lande. Ikke-‐vestlige lande defineres i modsætning til vestlige

lande. Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New

Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-‐vestlige lande omfatter alle øvrige

oprindelseslande. De største ikke-‐vestlige minoriteter i Danmark kommer fra oprindelseslandene Tyrkiet,

Irak, Pakistan, eks-‐Jugoslavien og Libanon (herunder de palæstinensiske selvstyreområder).

KSK

Begrebet

KSK

anvendes som en forkortelse for ”Kvinder, der har sex med kvinder”. Betegnelsen anvendes i

denne rapport om kvinder, der ikke identificerer sig selv som ”lesbiske”, ”homoseksuelle” eller

”biseksuelle”, men ikke desto mindre fortæller, at de har sex med andre kvinder.

KtM

Forkortelsen

KtM

(Kvinde til Mand) anvendes som betegnelse for transkønnede, der er født som kvinder,

men som i større eller mindre udstrækning identificerer sig og lever som mænd.

Bilag 1 -‐ Begrebsforklaringer

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Køn og kønsidentitet

Begrebet

køn

kan både henvise til biologisk køn og oplevet/udtrykt køn (kønsidentitet/socialt køn). På

engelsk findes to ord for køn: ”Sex” for biologisk køn og ”gender” for socialt køn. I denne rapport anvendes

begrebet

køn

om det biologiske køn (sex), mens begrebet

kønsidentitet

anvendes som betegnelse for det

sociale køn (gender).

Lesbisk

Begrebet

lesbisk

anvendes om en kvinde, der seksuelt er orienteret mod kvinder, dvs. en homoseksuel

kvinde. I denne rapport anvendes begrebet fortrinsvis om kvinder, der

selv identificerer sig

som lesbiske

(homoseksuelle). Dvs. i modsætning til KSK.

LGBT

Betegnelsen

LGBT

benyttes som en samlet betegnelse for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede

(Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender). Samtidig anvendes betegnelsen i den bredest mulige forstand –

dvs. om enhver person, der i forhold til seksuel orientering

ikke

er (udelukkende) heteroseksuel

eller

forhold til køn og kønsidentitet

ikke

er cis-‐kønnet. Hermed omfattes også personer, der ikke nødvendigvis

identificerer sig selv som homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede, men i stedet kan betegnes som fx

queer, MSM eller KSK.

MSM

Begrebet

MSM

er en forkortelse for ”mænd, der har sex med mænd”. Betegnelsen anvendes i denne

undersøgelse om mænd, der ikke identificerer sig selv som ”bøsser”, ”homoseksuelle” eller ”biseksuelle”,

men ikke desto mindre fortæller, at de har sex med andre mænd.

MtK

Forkortelsen

MtK

(Mand til Kvinde) anvendes som betegnelse for transkønnede, der er født som mænd,

men som i større eller mindre udstrækning identificerer sig og lever som kvinder.

Nydansk

Begrebet

nydansk

benyttes i denne undersøgelse som en samlet betegnelse for danskere med ikke-‐vestlig

minoritetsbaggrund.

Panseksuel

Begrebet

panseksuel

anvendes om personer, der ikke ønsker at definere deres seksuelle orientering i

forhold til køn. Typisk understreger de panseksuelle respondenter i denne undersøgelse, at det er deres

kærlighed/tiltrækning til en person, der er det afgørende for deres seksuelle orientering og ikke den

pågældende persons køn.

Queer

bruges som et samlet begreb for seksuelle og kønsmæssige minoriteter, der ikke er heteroseksuelle

eller ciskønnede. Queer-‐personer mener ikke, at der kun er to køn, eller at deres kønsidentitet kun kan

være mandlig eller kvindelig. Med andre ord modsætter queer-‐personer sig den normativitet, der er

knyttet til cis-‐kønnethed og heteroseksualitet.

Questioning

Begrebet

questioning

anvendes i denne rapport som en fælles betegnelse for personer, som stiller

spørgsmålstegn ved eller er usikre på deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering.

Bilag 1 -‐ Begrebsforklaringer

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Social kontrol

kan beskrives som adfærdsregulering, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser en

persons mulighed for livsudfoldelse. Det gælder fx begrænsning af frihed til selv at vælge venner,

fritidsaktiviteter, kærlighed, religion og uddannelse. Adfærdsreguleringen udføres af familiemedlemmer

eller bekendte, og den har til hensigt at få personens adfærd til at stemme bedre overens med familiens

ønsker.

Transkønnet / transperson

Begreberne

transkønnet

transperson

bruges i rapporten som fælles betegnelser for personer, hvis

kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev

tildelt ved fødslen. At være transkønnet er således det modsatte af at være cis-‐kønnet. Begrebet

transkønnet anvendes samtidig som en fællesbetegnelse for transseksuel og transvestit. At være

transkønnet vedrører kønsidentitet og har ikke noget at gøre med seksuel orientering.

Transvestit

Betegnelsen transvestit bruges i rapporten om personer, der i påklædning, adfærd mv. udtrykker det

modsatte køn, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra det køn, den pågældende

person blev tildelt ved fødslen.

Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter betegner de konflikter som kan opstå, hvis familiemedlemmer eller

omgangskreds mener, at en person har overtrådt vigtige kulturelle normer inden for familiens æreskodeks.

Det kan fx være at personen har kærester eller sex før ægteskabet – eller at personen er homoseksuel.

I de familier, hvor ære tillægges stor betydning, betragtes familiens ære typisk som et kollektivt anliggende.

Familiens medlemmer forventes derfor at tage hensyn til familiens ære og at overholde de normer og

kønsroller, som er relateret hertil. Hvis et medlem af familien opfører sig i modstrid med normerne for

ærefuld opførsel, kan der opstå en konflikt mellem dette familiemedlem og andre familiemedlemmer.

I nogle tilfælde vil de øvrige familiemedlemmer forsøge at genoprette familiens ære ved at udøve

sanktioner eller pres mod det familiemedlem, som har overtrådt æreskodekset. Det kan fx ske gennem

social kontrol, husarrest, trusler om tvangsægteskab, genopdragelsesrejser og/eller vold.

Æresrelateret vold

Æresrelateret vold er en type af vold, der kan opstå i forbindelse med æresrelaterede konflikter.

Æresrelateret vold adskiller sig fra andre typer af vold ved typisk at være kollektivt organiseret, planlagt og

helt eller delvist accepteret af andre familiemedlemmer. Formålet med volden er at genoprette eller

beskytte familiens ære over for andre dele af familien og familiens omgangskreds.

Bilag 1 -‐ Begrebsforklaringer

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

BILAG 2 – Interviewundersøgelse

Undersøgelsens primære kvalitative datagrundlag udgøres af 50 interview med nydanske LGBT-‐personer.

Interviewene er gennemført anonymt og med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Så vidt

muligt er interviewene gennemført ansigt-‐til-‐ansigt (40 interview) og ellers som telefoninterview

(10 interview). Længden af de enkelte interview varierer, men den gennemsnitlige interviewlængde er

omkring 1 time. Nedenfor fremhæves en række overordnede baggrundsoplysninger om de 50 nydanske

LGBT-‐personer, der har deltaget i undersøgelsens kvalitative interview:

Alder

Gennemsnit: 26 år. Yngste informant: 16 år. Ældste informant: 50 år.

Køn

29 mænd og 21 kvinder (tildelt køn ved fødsel).

Kønsidentitet (selvidentificeret)

Hovedparten af informanterne er cis-‐kønnede (26 mænd, 16 kvinder). Blandt de resterende betragter 2 sig

som transkønnede (MtK), 4 ser sig selv som queer, 1 ser sig selv som non-‐binær (men overvejer KtM

kønsskifteoperation), mens 3 er questioning.

Seksuel orientering (selvidentificeret)

21 af de interviewede informanter identificerer sig som bøsser, 14 som lesbiske, 5 som biseksuelle, 3 som

panseksuelle, 3 som ”questioning” og 2 som transkønnede (MtK) tiltrukket af mænd. Endelig kan 2

informanter kategoriseres som MSM (mænd, der har sex med mænd).

Migrationsgenerationer

26 af de interviewede informanter er 1. generations nydanskere, mens 23 informanter er 2. generations

nydanskere. En enkelt informant tilhører 3. generation.

Oprindelseslande

39 af de 50 interviewpersoner har forældre, som kommer fra samme oprindelsesland, herunder Libanon

(7), Pakistan (5), Iran (5), Irak (4), Tyrkiet (4), Uganda (4), Sri Lanka (2), Algeriet (1), Guatemala (1),

Elfenbenskysten (1), Bahrain (1), Rusland (1), Somalia (1), Bosnien-‐Hercegovina (1) og Syrien (1).

De resterende 11 interviewpersoner har forældre med forskellige oprindelseslande, herunder følgende

kombinationer: Tyrkiet/Frankrig, Pakistan/Ægypten, Ægypten/Norge, Ægypten/Irak, Filippinerne/Danmark,

Irak/Rusland, Iran/Malaysia, Bolivia/Chile, Iran/Danmark, Algeriet/Danmark, Elfenbenskysten/Danmark.

Religiøse baggrunde

Hovedparten af de interviewede kommer fra familier med muslimsk baggrund, men andre baggrunde er

også repræsenteret i datamaterialet (hinduistisk, katolsk, buddhistisk, ikke-‐religiøs baggrund m.fl.). Der er

stor forskel på graden af religiøsitet og omfanget af den religiøse praksis i de familier, som informanterne

kommer fra.

Af hensyn til informanternes anonymitet optræder de alle under pseudonymer (fiktive navne) i rapporten.

Ligeledes er informanternes alder ændret, således at de er fremstillet som værende 1-‐2 år yngre eller 1-‐2 år

ældre end deres reelle alder.

Bilag 2 -‐ Interviewundersøgelse

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Undersøgelsens interviewguide

Hovedtemaerne i den semistrukturerede interviewguide er gengivet nedenfor. Under hvert tema er der

angivet en række spørgsmål, der har fungeret som en huskeliste over mulige spørgsmål til det enkelte

tema. Interviewerne har dog været åbne for at tilpasse spørgsmålene i guiden alt efter den enkelte

interviewpersons svar, ligesom der har været mulighed for at forfølge interessante og uventede svar med

nye spørgsmål, som guiden ikke på forhånd har taget højde for. Progressionen i de enkelte interview har

derfor ikke i alle tilfælde fulgt den nedenfor angivne temarækkefølge, men alle temaerne er blevet dækket i

hvert enkelt interview.

Interviewene er gennemført af chefkonsulent Bjarke Følner, konsulent Mikkel Dehlholm, juniorkonsulent

Jasmin Maria Christiansen og stud.soc. Louise Jørring.

Alle 50 interview er efterfølgende fuldt transskriberet. Transskriptionerne er foretaget af Simon Shiloh

Beermann, Emma Klakk Christensen, Amalie Diepeveen, Camilla Mengel Kaastrup, Laura Marie Kalmark,

Asta Kjærgaard, Cæcilie Köhler, Mathilde Sofie Madsen og Christina Rasmussen.

Baggrundsspørgsmål

•

Alder

•

Etnisk baggrund

•

1. eller 2. Generation (samt opholdsgrundlag og migrationshistorie, hvis 1.g)

•

Familie i Danmark og uden for Danmark

•

Civilstand og boligforhold

•

Religiøs baggrund og tilhørsforhold. Grad og karakter af familiens og egen religiøsitet/praksis.

•

Biologisk køn (tillagt køn v. fødsel) og nuværende kønsidentitet

•

Seksuel orientering (egen opfattelse/definition heraf)

•

Etnisk profil for familiens og informantens netværk og omgangskreds

•

Egen og forældres socioøkonomiske baggrund (selvoplevet)

Opvækst, erkendelsesproces og selvbillede

Hvor gammel var du, da du første gang følte, at du måske var noget andet end heteroseksuel/ciskønnet?

Kan du huske baggrunden for det/anledningen til det?

Hvordan var det at vokse op/at være barn/at være ung med denne bevidsthed? Hvordan agerede du i

forhold til det? Havde du svært ved at tackle det? Hvorfor og hvordan kom det til udtryk? etc.

Hvordan forholdt din familie sig generelt til køn og seksualitet i din opvækst? Er andre former for

kønsidentitet/seksuel orientering end heteroseksuel/cis-‐kønnet tabuiseret i din familie? Hvis ja: Hvordan

kommer det til udtryk? Hvad tror du, at det skyldes?

Hvilken type grundskole (folkeskole/friskole) har du gået på? Deltog du i seksualundervisningstimerne og

gav din skole specifik undervisning i kønsidentitet og seksuel orientering? Hvis nej: Hvorfor ikke? Hvis ja:

Hjalp det dig med at blive klogere på din egen kønsidentitet/seksuelle orientering?

Hvordan vil du karakterisere det hjem du er vokset op i/din familie?

Bilag 2 -‐ Interviewundersøgelse

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Har du haft en god dialog med dine forældre? Har I talt om følelsesliv, sex og kærlighed?

Hvor har du selv søgt information om din kønsidentitet/seksuelle orientering?

Hvordan ser du dig selv i dag som ______ (L, G, B eller T), og hvor længe har du set dig selv sådan?

Oplever du at det er sværere at være

_______

(L,G,B eller T) med etnisk minoritetsbaggrund end at være

______ (L, G, B eller T) med etnisk dansk baggrund? Hvorfor/hvorfor ikke?

Er du primært glad for eller ked af den kønsidentitet/seksuelle orientering du har? Er du afklaret? Er du

stolt af den? Skammer du dig over den? Har du altid haft det sådan eller var det anderledes tidligere i dit

liv? Hvorfor tror du, at du har det/havde det sådan?

Hvilken betydning har det for dig som person, at du har den kønsidentitet/seksuelle orientering, du har?

(stor/lille, vigtig eller mindre vigtig identitetsmarkør etc.)

Hvad betyder det for dig, at du er både er LGBT (har den kønsid./orientering du har)

har etnisk

minoritetsetnisk baggrund?

Grad af åbenhed/hemmeligholdelse omkring seksuel orientering/kønsidentitet

Hvem har du fortalt om din seksuelle orientering/kønsidentitet?

I hvilken forbindelse? Hvor gammel var du? Og hvorfor valgte du at fortælle det?

Hvem hemmeligholder du din seksuelle orientering/kønsidentitet for?

Hvorfor har du valgt at hemmeligholde det over for dem? Hvad gør du for at hemmeligholde det? Hvad

betyder det for den måde, du omgås de personer, som du hemmeligholder det for? Hvad betyder det for

dig, at du skal hemmeligholde det? etc.

Kan du give eksempler på situationer, hvor du har været åben eller lukket omkring din seksuelle

orientering/kønsidentitet? Hvem har du fortalt noget og hvem ikke? Samt hvorfor? (fx til jobsamtalen,

lægen, håndværkeren, efteruddannelseskurset etc)

Er din seksuelle orientering/kønsidentitet blevet opdaget/”afsløret”, selvom du forsøgte at holde den

hemmelig? Hvem, hvornår, hvordan?

Hvad er de vigtigste årsager til, at du har valgt at være åben/hemmeligholde?

Reaktioner på evt. åbenhed eller på at få ”afsløret” seksuel orientering/kønsidentitet

Hvordan reagerede din far/mor/søstre/brødre/omgangskreds, da du fortalte om din seksuelle

orientering/kønsidentitet (eller da de opdagede den)? Hvorfor tror du, at de reagerede som de gjorde?

Har du været udsat for fysisk vold eller trusler om fysisk vold i forbindelse med at din seksuelle

orientering/kønsidentitet er blevet fortalt til familiemedlemmer eller omgangskreds? Hvis ja: Hvem

Bilag 2 -‐ Interviewundersøgelse

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

udøvede volden/kom med trusler? Under hvilke omstændigheder? Hvad tror du, at det skyldes at

vedkommende reagerede sådan? Hvordan reagerede du og hvorfor?

Har du været udsat for andre former for sanktioner, straf eller trusler om straf fra din families side? Hvis ja:

Hvilke? Hvornår? etc. Hvordan reagerede du og hvorfor?

Har nogen i din familie eller omgangskreds forsøgt at ”helbrede” dig for din seksuelle orientering eller

kønsidentitet? Fx gennem henvisninger til læge, psykolog/psykiater, religiøs vejleder eller lign.? Hvis ja:

Hvordan foregik det, hvorfor tror du at de forsøgte dette? Hvordan reagerede du og hvorfor?

Har nogen forsøgt at komme med råd til, hvordan du kan undlade at udleve din seksuelle orientering eller

kønsidentitet? Hvis ja: Hvad gik rådene ud på? Hvorfor tror du, at rådene havde den karakter de havde?

Hvordan reagerede du og hvorfor?

Oplever du (eller har du oplevet) et pres fra din familie til at indgå i et heteroseksuelt ægteskab? Hvis ja:

Hvordan har du valgt at reagere? Tror du at kommer til at indgå i et heteroseksuelt ægteskab/har du

indgået et heteroseksuelt ægteskab? Hvis ja: Hvorfor? Ville det være anderledes hvis du var født som

kvinde/mand

Forsøger din familie/omgangskreds på andre måder at få dig til at leve et liv som er mere ”normalt” i

forhold til normer omkring, at man skal ”opføre sig som det køn man er født som” eller at man skal opføre

sig som en ”normal” heteroseksuel mand/kvinde? Hvis ja: Giv eksempler.

Hvordan har andre end din familie og dine venner og omgangskreds reageret, når du har fortalt dem om

din seksuelle orientering/kønsidentitet? Fx skolelærere, læger, psykologer, kollegaer etc. Har din etniske

baggrund og/eller dit religiøse tilhørsforhold haft betydning for deres reaktioner? Hvis ja: på hvilken måde?

Er de kommet med råd til hvordan du

Spændingsfelt mellem LGBT, kultur, æresbegreber og religiøsitet

Kulturel baggrund og kulturelle værdier

Hvilken betydning har kulturel baggrund/værdier, i forhold til din fars/mors/søskendes/omgangskreds’ syn

og reaktion på din seksuelle orientering/kønsidentitet? Har din far/mor/søstre/brødre/omgangskreds

kulturelle baggrund og/eller kulturelle værdier haft en betydning for, om du har valgt at være åben eller

hemmeligholde din seksuelle orientering/kønsidentitet overfor personen?

Æresbegreber og hensyn til familiens ære/omdømme

Hvilken betydning har æresbegreber eller hensynet til familiens ære for din fars/mors/søskendes/

omgangskreds’ syn og/eller reaktion på din seksuelle orientering/kønsidentitet? Hvorfor? Og hvordan har

du reageret på denne evt. reaktion?

Kan du beskrive dine forældres/families omgangskreds og nærområdet de bor i? Hvilken betydning har

dette i forhold til den betydning som hensynet til familiens ære spiller (eller ikke spiller) for dine

forældre/familie?

Bilag 2 -‐ Interviewundersøgelse

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Hvilken betydning har din families relationer til familiemedlemmer og venner i deres oprindelseslande i.f.t.

den rolle som hensynet til familiens ære spiller for din familie i Danmark?

Religiøs baggrund, samt type og grad af religiøs praksis

Hvilken betydning har religiøs baggrund, i forhold til din fars/mors/søskendes/omgangskreds’ syn og/eller

reaktion på din seksuelle orientering/kønsidentitet? Har deres religiøse baggrund haft en betydning for, om

du har valgt at være åben eller hemmeligholde din seksuelle orientering/kønsidentitet over for dem?

Har dit (biologisk/medfødte) køn en betydning ift. de kulturelle eller religiøse værdier? Ville det fx være

nemmere eller sværere for dig at være åben over for din far/mor/søskende/omgangskreds, hvis du havde

været en mand i stedet for en kvinde (eller kvinde i stedet for mand)? Hvorfor?

Oplevelser med diskrimination

Har du oplevet at blive udsat for diskrimination pga. din seksuelle orientering/kønsidentitet og/eller etniske

minoritetsbaggrund? Hvis ja: Hvor mange gange er det sket? Under hvilke omstændigheder? Hvem

diskriminerede dig? etc.

Har du været udsat for deciderede hadforbrydelser pga. din seksuelle orientering/kønsidentitet og/eller

pga. din etniske minoritetsbaggrund? Hvis ja: Under hvilke omstændigheder? Hvem stod bag

hadforbrydelsen?

Hvordan oplever du, at synet på LGBT-‐personer i Danmark er generelt? Er der forskel på dette syn og så det

syn, som findes i din familie, i din familiens etniske minoritetsnetværk etc. Hvis ja: Hvori består denne

forskel? Hvad skyldes den?

Hvordan har omverdenen generelt håndteret, at du både er LGBT (har den kønsid./orientering du har)

har minoritetsetnisk baggrund? (herunder skole, kommune, integrationsforløb, praktikforløb etc.)

Netværk blandt andre LGBT og betydningen heraf

Har du venner, der ligesom dig har både LGBT og minoritetsetnisk baggrund? Hvis ja: Få eller mange?

Hvordan har du lært dem at kende?

Er du aktiv eller deltager i aktiviteter arrangeret af LGBT foreninger? (fx Sabaah, LGBT-‐Danmark etc) Hvis ja:

Hvorfor? Hvis nej: Hvorfor ikke?

Hvilke dele af LGBT-‐miljøet har du været i? (fx netværk, barer, klubber, saunaer, cruisingsteder etc).

Hvis du kigger på dit netværk af venner og bekendte, er det mestendels heteroseksuelle eller mestendels

andre LGBT? Hvorfor tror du, at det forholder sig sådan?

Hvilken betydning har det haft for dit forhold til LGBT-‐miljøet i Danmark, at du både er LGBT

har

minoritetsetnisk baggrund? (herunder hvilke reaktioner har du mødt på din etniske baggrund/religiøse

tilhørsforhold fra LGBT-‐miljøet?)

Bilag 2 -‐ Interviewundersøgelse

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Består dit netværk hovedsageligt af venner og bekendte med etnisk minoritetsbaggrund eller er

hovedparten etnisk danske? Hvorfor tror du at det forholder sig sådan? Udfylder disse to grupper af venner

forskellige roller i dit liv? Hvis ja: På hvilken måde?

Hvilken betydning har dit netværk af venner hhv. med LGBT og uden LGBT baggrund for dig? Udfylder de

forskellige roller i dit liv? Hvis ja: På hvilken måde?

Psykisk og fysisk sundhed

Vil du sige at du har haft psykiske problemer (fx stress, depressive tendenser, mørkt humør etc) som er

relateret til at skulle vokse op med, at skulle erkende og/eller at leve med din kønsidentitet/seksuelle

orientering? Hvis ja: Hvilke problemer? Hvordan og hvornår er de kommet til udtryk? Har du søgt

behandling for disse problemer, fx hos psykolog eller psykiater?

Vil du sige, at du har haft psykiske problemer relateret til at skulle holde din seksuelle

orientering/kønsidentitet skjult ?

Har du eller har du haft et for højt forbrug af alkohol, rusmidler eller lign (alkohol, hash, stoffer, piller etc),

Vil du sige, at du har haft problemer med din fysiske sundhed, som er relateret til at vokse op med eller

leve med din kønsidentitet/seksuelle orientering?

Har du haft selvmordstanker? Hvis ja: Hvorfor? Hvornår? Har du forsøgt rent faktisk at begå selvmord? Hvis

ja: Hvorfor? Hvornår?

Spørgsmål specifikt til transpersoner

Har du gennemgået eller overvejet en kønsskifteoperation? Hvorfor/hvorfor ikke?

Er du i behandling med kønshormoner eller overvejet det? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Har du fået juridisk kønsskifte, eller overvejet at få det? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Har du fået modsatkønnet fornavn eller overvejet det? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Evt. oplevelser med sexologisk klinik?

Bilag 2 -‐ Interviewundersøgelse

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

BILAG 3 – LGBT-‐survey

Bilagsfortegnelse

1) Deskriptive fordelinger .............................................................................................................................2

2) Korrelation mellem betydning af religion og betydning af ære i LGBT-‐survey .........................................4

3) Betydning af religion og ære for nydanske LGBT, som har oplevet vold/voldstrusler..............................5

4) Betydning af religion og ære for nydanske LGBT, som har haft selvmordstanker....................................6

5) Spørgsmål i LGBT-‐survey...........................................................................................................................7

Dette bilag rummer først 1) en række deskriptive figurer for procentfordelinger, som illustrerer

sammensætningen af forskellige respondentgrupper i LGBT-‐surveyen, og dernæst 2) testværdier fra en test

af korrelationen mellem variablerne for betydningen af ære og betydningen af religion for respondenternes

familiers opfattelse af respondenternes seksualitet/kønsidentitet. Gennemsnitsværdier for betydningen af

ære og religion er desuden udregnet for de nydanske respondenter, der har 3) fået voldstrusler eller været

udsat for fysisk vold af deres familier sammenlignet med de nydanske respondenter, der ikke har oplevet

dette, samt 4) for de nydanske respondenter, der har gjort sig overvejelser om at begå selvmord inden for

det seneste år, sammenlignet med de nydanske respondenter, der ikke har haft selvmordstanker. Endelig

indeholder bilaget 5) en komplet oversigt over LGBT-‐surveyens spørgsmål i kronologisk rækkefølge.

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

1) Deskriptive fordelinger

LGBT-‐surveyen er besvaret af i alt 3.319 respondenter, hvoraf 137 er nydanske LGBT personer (LGBT-‐

personer med to forældre med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund). Surveyen indeholder i alt 43 spørgsmål,

som blev stillet til alle respondenter og 25 betingede spørgsmål, som blev stillet afhængigt af

respondenternes svar på andre spørgsmål. Surveyens besvarelsestid var ca. 10-‐15 minutter.

Nedenfor følger alders-‐ og kønsfordeling for de LGBT-‐personer, som har besvaret surveyen:

FIGUR B.3.1:

Aldersfordeling

Gennemsnitsalder

Yngste respondent

Ældste respondent

Median

FIGUR B.3.2:

Kønsfordeling, tildelt køn ved fødsel

Dreng

Pige

Intetkønnet/tvetydigt

Nydanske LGBT

63%

37%

Øvrige LGBT

65%

34%

Nydanske LGBT

26 år

15 år

50 år

25 år

Øvrige LGBT

34 år

12 år

99 år

31 år

For gruppen af

nydanske LGBT-‐personer

gives nedenfor yderligere baggrundsdata:

FIGUR B.3.3:

Migrationsgeneration

1. generation

2. generation

Pct.

53%

47%

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

FIGUR B.3.4:

Migrationstype

Hvordan kom du til Danmark?

(1. generation)

Som flygtning

Som indvandrer

Ved ikke/andet

Hvordan kom dine forældre til Danmark?

(2. generation)

Som flygtning

Som indvandrer

Ved ikke/andet

FIGUR B.3.5:

Religiøs baggrund

Hvilken religiøs baggrund har dine forældre?

Kristen (protestantisk)

Kristen (katolsk)

Kristen (ortodoks)

Kristen (andet)

Muslimsk (shia)

Muslimsk (sunni)

Som det fremgår af svarfordelingen i figur B.3.5., har i alt 41% af de nydanske LGBT-‐respondenters forældre

muslimsk baggrund (sunni/shia/andet). Andelen af nydanske LGBT-‐personer med forældre med kristen

baggrund udgør samlet 23% (protestantisk/katolsk/ortodoks/andet), mens 8% har buddhistisk baggrund.

Endelig angiver 12%, at deres forældre har ”ikke-‐religiøs” baggrund, mens 16% svarer ”andet”. Typisk er

der tale om respondenter med forældre, der har forskellige religiøse baggrunde, fx ”mor kristen, far

muslim”.

De 10 hyppigst forekommende ikke-‐vestlige oprindelseslande (forældres oprindelsesland) blandt de

nydanske LGBT-‐respondenter er: Tyrkiet, Iran, Libanon, Pakistan, Thailand, Bosnien-‐Hercegovina, Marokko,

Irak, Somalia og Vietnam.

7 %

12 %

3 %

1 %

9 %

27 %

Muslimsk (andet)

Buddhistisk

Hinduistisk

Jødisk

Ikke-‐religiøs baggrund

Andet (herunder blandet)

5 %

8 %

1 %

12 %

16 %

Pct.

52%

33%

15%

Pct.

23%

34%

43%

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

2) Korrelation mellem betydning af religion og betydning af ære i LGBT-‐survey

I LGBT-‐surveyen er respondenterne blevet bedt om at angive betydningen af henholdsvis ære og religion

for deres families opfattelse af deres seksualitet/kønsidentitet. I LGBT-‐surveyen ses der en betydelig

samvariation mellem de respondenter, der svarer at

ære

har stor betydning for deres families syn på deres

seksuelle orientering/kønsidentitet, og de respondenter, som svarer, at

religion

har stor betydning. De to

variable lader sig dermed ikke klart adskille.

En Spearman-‐test af korrelationen mellem variablerne for betydningen af ære og betydningen af religion

giver en korrelationskoefficient på 0,42:

FIGUR B.3.6:

Korrelation mellem betydning af religion og betydning af ære

Antal observationer

Spearman's rho

Prob >|t| for at de to er uafhængige

Korrelationen er foretaget mellem de to oprindelige kodninger af variablerne (5-‐skala af mulige

betydningsgrader, se s. 79 i rapporten). ”Ved ikke”-‐svar er sorteret fra.

2269

0,4195

0,0000

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

3) Betydning af religion og ære for nydanske LGBT, som har oplevet vold/voldstrusler

For at undersøge de to ovennævnte variables betydning i relation til vold og voldstrusler, er den

gennemsnitlige betydning af ære og religion for henholdsvis de voldsramte og de voldstruede nydanske

LGBT-‐personer sammenlignet med gennemsnittet blandt de øvrige nydanske LGBT-‐respondenter i de to

nedenstående tabeller. Betydningen af ære og religion er angivet på en skala fra 1-‐5, hvor 1 er ”ingenting”;

2 er ”lidt”; 3 er ”noget”; 4 er ”meget” og 5 er ”virkelig meget”. ”Ved ikke”-‐svar er ligeledes sorteret fra i

disse beregninger.

FIGUR B.3.7:

Betydning af ære i familier til voldstruede/voldsramte nydanske LGBT

Gennemsnitlig betydning af ære i familier til hhv. voldsramte/voldstruede nydanske

LGBT og øvrige nydanske LGBT

Voldstrusler

Gennemsnit for

betydning af

ære

familien (1-‐5)

4,2

3,0

Voldsudøvelse

Gennemsnit for

betydning af

ære

familien (1-‐5)

4,1

3,1

Std.

afvigelse

1,6

Std.

afvigelse

1,3

1,6

Voldstruet nydansk LGBT

Ikke-‐voldstruet nydansk LGBT

Observationer

Voldsramt nydansk LGBT

Ikke-‐voldsramt nydansk LGBT

Observationer

FIGUR B.3.8:

Betydning af religion i familier til voldstruede/voldsramte nydanske LGBT

Gennemsnitlig betydning af religion i familier til hhv. voldstruede/voldsramte nydanske

LGBT og øvrige nydanske LGBT

Voldstrusler

Gennemsnit for

betydning af

religion

Std.

familien (1-‐5)

afvigelse

Observationer

Voldstruet nydansk LGBT

3,8

1,4

Ikke-‐voldstruet nydansk LGBT

2,7

1,6

Voldsudøvelse

Gennemsnit for

betydning af

religion

familien (1-‐5)

3,8

2,7

Std.

afvigelse

1,4

1,6

Voldsramt nydansk LGBT

Ikke-‐voldsramt nydansk LGBT

Observationer

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

4) Betydning af religion og ære for nydanske LGBT-‐personer med selvmordstanker

De to variables betydning i relation til selvmordstanker blandt nydanske LGBT-‐personer er ligeledes

analyseret ud fra betydningen af ære og religion angivet på en skala fra 1-‐5, hvor 1 er ”ingenting”; 2 er

”lidt”; 3 er ”noget”; 4 er ”meget” og 5 er ”virkelig meget”. Herefter er gennemsnittet for de nydanske LGBT-‐

personer, som har overvejet selvmord inden for det seneste år, blevet sammenlignet med gennemsnittet

blandt de øvrige nydanske LGBT-‐personer. Figur B.3.9. viser den gennemsnitlige betydning af ære, mens

figur B.3.10. viser den gennemsnitlige betydning af religion.

FIGUR B.3.9:

Betydning af ære i familier til selvmordstruede nydanske LGBT

Gennemsnitlig betydning af ære i familier til hhv. nydanske LGBT-‐personer, som har

overvejet selvmord inden for det seneste år, og nydanske LGBT-‐personer, som ikke har

overvejet selvmord

Gennemsnit for

betydning af

ære

Std.

i familien (1-‐5)

afvigelse Observationer

Nydanske LGBT-‐personer,

som har overvejet selvmord

3,8

1,5

Øvrige nydanske LGBT

FIGUR B.3.10:

Betydning af religion i familier til selvmordstruede nydanske LGBT

Gennemsnitlig betydning af religion i familier til hhv. nydanske LGBT-‐personer, som

har overvejet selvmord inden for det seneste år, og nydanske LGBT-‐personer, som ikke

har overvejet selvmord

Gennemsnit for

betydning af

religion

Std.

familien (1-‐5)

afvigelse Observationer

Nydanske LGBT-‐personer,

som har overvejet selvmord

3,3

1,6

Øvrige nydanske LGBT

2,8

1,6

3,0

1,6

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

5) Spørgsmål i LGBT-‐survey

1. Alder

Hvad er din alder?

2. Etnisk baggrund

(oprindelsesland, 1./2.generation, flygtninge/indvandrerbaggrund)

Er du født i Danmark?

i. Ja

ii. Nej

Hvis nej:

2a.a) Hvor er du født?

2a.b) Hvordan kom du til Danmark?

(Vælg én)

i. Som indvandrer

ii. Som flygtning

iii. Ved ikke/andet

Er begge dine forældre født i Danmark?

i. Ja

ii. Nej

Hvis nej:

2b.a) Hvor er din mor født?:

2b.b) Hvor er din far født?:

Hvis hverken far eller mor er født i Danmark:

2b.c) Hvordan kom dine forældre til Danmark?

(Vælg én)

i. Som indvandrere

ii. Som flygtninge

iii. Ved ikke/andet

3. Religiøs baggrund og tilhørsforhold

Hvilken religiøs baggrund har dine forældre?

(Vælg én)

i. Muslimsk (sunni)

ii. Muslimsk (shia)

iii. Muslimsk (andet)

iv. Kristen (katolsk)

v. Kristen (ortodoks)

vi. Kristen (protestantisk)

vii. Kristen (andet)

viii. Hinduistisk

ix. Buddhistisk

x. Jødisk

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

xi. Blandet, angiv hvilke religiøse baggrunde: _________

xii. Andet:____________

xiii. Ikke-‐religiøs baggrund

I hvor høj grad praktiserer dine forældre deres religion?

(Vælg én)

i. I meget høj grad

ii. I høj grad

iii. I nogen grad

iv. I mindre grad

v. Overhovedet ikke

I hvor høj grad er du selv religiøst praktiserende?

(Vælg én)

i. I meget høj grad

ii. I høj grad

iii. I nogen grad

iv. I mindre grad

v. Overhovedet ikke

Opfatter du dig selv som troende?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Nej

iii. Ved ikke

3d.a) Hvis ja: Hvilken religion?

(Vælg én)

i. Islam (sunni)

ii. Islam (shia)

iii. Islam (andet)

iv. Kristendom (katolsk)

v. Kristendom (ortodoks)

vi. Kristendom (protestantisk)

vii. Kristendom (andet)

viii. Hinduistisk

ix. Buddhistisk

x. Jødisk

xi. Blandet, angiv hvilke religiøse baggrunde: _________

xii. Andet:____________

xiii. Ikke-‐religiøs

4. Biologisk (tildelt) køn og kønsidentitet

Hvilket køn er du født med?

(Vælg én)

i. Dreng

ii. Pige

iii. Interkønnet/tvetydigt

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Hvilket af følgende synes du passer bedst på din kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Jeg er en mand

ii. Jeg er en kvinde

iii. Jeg er transseksuel (mand til kvinde)

iv. Jeg er transseksuel (kvinde til mand)

v. Jeg er transvestit (mand til kvinde)

vi. Jeg er transvestit (kvinde til mand)

vii. Jeg er queer (iii-‐vi passer ikke til mig)

viii. Jeg er akønnet

ix. Jeg er ikke afklaret (questioning)

Hvis valg af iii-‐ix (ikke cis-‐kønnet):

4b.a) Hvor gammel var du første gang, du overvejede din kønsidentitet?

(Vælg én)

0-‐7 år

ii.

8-‐14 år

iii.

15-‐19 år

iv.

20-‐29 år

30-‐44 år

vi.

45 år eller ældre

4b.b) Hvor gammel var du første gang, du talte med nogen om din

kønsidentitet?

(vælg én)

0-‐7 år

ii.

8-‐14 år

iii.

15-‐19 år

iv.

20-‐29 år

30-‐44 år

vi.

45 år eller ældre

vii.

Jeg har ikke talt med nogen om min kønsidentitet

4b.c) Har du skiftet juridisk køn?

(Vælg én)

ii.

Nej

4b.d) Har du modtaget kønskorrigerende behandling?

(Vælg én eller flere)

Nej

ii.

Ja (hormonbehandling)

iii.

Ja (kirurgisk behandling)

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

5. Seksuel orientering

Hvilket af følgende passer bedst på dig i dag?

(Vælg én)

i. Jeg er kun tiltrukket af personer af mit eget køn

ii. Jeg er mest tiltrukket af personer af mit eget køn, men også nogle gange det

modsatte køn

iii. Jeg er tiltrukket af personer af begge køn

iv. Jeg er mest tiltrukket af personer af det modsatte køn, men også nogle gange af

mit eget køn

v. Jeg er kun tiltrukket af personer af det modsatte køn

vi. Jeg er aseksuel

vii. Jeg er ikke afklaret

viii. Andet:____________

Hvis valg af alt andet end ”v.” og ”vi. ”:

5a.a) Hvor gammel var du første gang, du følte dig seksuelt tiltrukket af en

person af dit eget køn?

(Vælg én)

0-‐7 år

ii.

8-‐14 år

iii.

15-‐19 år

iv.

20-‐29 år

30-‐44 år

vi.

45 år eller ældre

5a.b) Hvor gammel var du første gang du talte med nogen om, at du følte dig

seksuelt tiltrukket af en person af dit eget køn?

(Vælg én)

i. 0-‐7 år

ii. 8-‐14 år

iii. 15-‐19 år

iv. 20-‐29 år

v. 30-‐44 år

vi. 45 år eller ældre

vii. Jeg har ikke talt nogen om det

Hvor ofte inden for det seneste år har du haft seksuelt samvær?

(Vælg én)

i. Hver dag

ii. 3-‐6 gange om ugen

iii. 1-‐2 gange om ugen

iv. 1-‐3 gange om måneden

v. Mindre end 1 gang om måneden

vi. Slet ikke det seneste år

vii. Ved ikke

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

viii. Ønsker ikke at svare

Besvares, hvis alt andet end v. ”Udelukkende tiltrukket af eget køn” i 5a:

Har du nogensinde følt dig presset til seksuelt samvær med en heteroseksuel

partner/ægtefælle?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Nej

6. Samlivsforhold

Hvordan er din samlivssituation?

(Vælg én)

i. Single

ii. Kæreste

iii. Gift/i registreret partnerskab

Besvares hvis kæreste/ægtefælle:

6a.a) Hvilket køn er din kæreste/ægtefælle?

(Vælg én)

i. Mand

ii. Kvinde

iii. Andet:_______________

6a.b) Kender din kæreste/ ægtefælle til din seksuelle orientering/kønsidentitet?

i. Ja

ii. Nej

Hvad er dine boligforhold?

(Vælg én)

i. Bor alene i egen bolig

ii. Bor sammen med kæreste/ægtefælle

iii. Bor sammen med kæreste/ægtefælle og børn

iv. Bor hos mine forældre

v. Bor med andre familiemedlemmer

7. Diskrimination

Har du inden for de sidste 12 måneder følt dig diskrimineret af omverdenen pga. din

seksuelle orientering/kønsidentitet eller andre grunde?

(Vælg én eller flere)

i. Ja, på grund af min seksuelle orientering

ii. Ja, på grund af min kønsidentitet

iii. Ja, af andre grunde

iv. Nej

v. Ved ikke

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Besvares hvis man har følt sig diskrimineret i 7a: [betinges af i.-‐iii. i 7a]

7a.a) På hvilke af følgende steder har du følt dig diskrimineret inden for de sidste

12 måneder?

(Vælg én eller flere)

i. I mit boligkvarter

ii. På gaden/offentlige steder

iii. I butikker

iv. På min arbejdsplads

v. På mit uddannelsessted

vi. I den offentlige transport

vii. På restaurationer

viii. I nattelivet/på diskoteker

ix. På offentlige kontorer

x. Hos lægen/på hospitalet

xi. Af politiet/ved domstolen

xii. Andre steder end de ovennævnte / Ingen af de ovennævnte steder

8. Grad af åbenhed omkring seksuel orientering og kønsidentitet

Hvem har du fortalt om din seksuelle orientering eller kønsidentitet?

(Vælg én eller flere)

i. Min far

ii. Min mor

iii. En eller flere af mine søskende

iv. Andre familiemedlemmer

v. En eller flere af mine venner

vi. Mine kollegaer/arbejdsplads/studiekammerater

vii. Ingen

viii. Andre end ovennævnte kategorier

Besvares hvis respondenten sætter kryds ved en eller flere af mine venner og

har minimum 1 forælder, der ikke er født i DK:

8a.a) Hvilken etnisk baggrund har de venner, som du har fortalt om din

seksuelle orientering /kønsidentitet:

i. Kun etnisk dansk baggrund

ii. Kun etnisk minoritetsbaggrund

iii. Blandet

9. Omverdenens faktiske/forventede reaktion på åbenhed om seksuel orientering/kønsidentitet

Følgende spørgsmål besvares betinget af, hvilke grupper respondenten har fortalt (faktisk reaktion)

vs. ikke fortalt (forventet reaktion) om seksualitet/kønsidentitet: [Betinget af svarene i 8a]

9a.fak) Hvordan reagerede din far, da du fortalte ham det?

eller:

9a.for) Hvordan tror du, at din far ville reagere, hvis du fortalte ham det?

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

9b.fak) Hvordan reagerede din mor, da du fortalte hende det?

eller:

9b.for) Hvordan tror du, at din mor ville reagere, hvis du fortalte hende det?

9c.fak) Hvordan reagerede den eller de søskende, da du fortalte dem det?

eller:

9c.for) Hvordan tror du, at dine søskende ville reagere, hvis du fortalte dem det?

9d.fak) Hvordan reagerede dine nærmeste venner, da du fortalte dem det?

eller:

9d.for) Hvordan tror du, at dine nærmeste venner ville reagere, hvis du fortalte dem det?

9e.fak) Hvordan reagerede dine kollegaer/studiekammerater, da du fortalte dem det?

eller:

9e.for) Hvordan tror du, at dine kollegaer/studiekammerater ville reagere, hvis du fortalte

dem det?

De samme svarkategorier til ovenstående spørgsmål, blot omskrevet alt efter, om der

spørges ind til faktisk eller forventet reaktion:

Faktisk

(Vælg én)

i. De/han/hun accepterede det fuldt ud

ii. De/han/hun accepterede det i overvejende grad

iii. De/han/hun accepterede det i nogen grad

iv. De/han/hun accepterede det i mindre grad

v. De/han/hun/accepterede det ikke

vi. Anden reaktion end disse:_______________

vii. Ved ikke / ønsker ikke at svare

Forventet

(Vælg én)

i. Jeg tror, de/han/hun ville acceptere det fuldt ud

ii. Jeg tror, de/han/hun i overvejende grad ville acceptere det

iii. Jeg tror, de/han/hun i nogen grad ville acceptere det

iv. Jeg tror, de/han/hun i mindre grad ville acceptere det

v. Jeg tror ikke, de/han/hun ville acceptere det

vi. Anden reaktion end disse:___________________

vii. Ved ikke / ønsker ikke at svare

Har nogen i din familie

truet

dig med fysisk vold pga. din seksuelle orientering eller

kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Nej

iii. Ønsker ikke at svare

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Besvares hvis ja (i 9f):

9f.a) Hvem har

truet

dig med fysisk vold?

(Vælg én eller flere)

i. Min far

ii. Min mor

iii. Min bror/mine brødre

iv. Min søster/mine søstre

v. Andre mandlige familiemedlemmer

vi. Andre kvindelige familiemedlemmer

vii. Min kæreste/ægtefælle

viii. En ven af familien

Besvares hvis nej (i 9f):

9f.b) Tror du, at nogen i din familie kunne finde på

at true

dig med fysisk vold,

hvis du fortalte dem om din seksuelle orientering eller kønsidentitet?

(Vælg én eller flere)

i. Ja

ii. Nej

iii. Ved ikke

Besvares hvis ja:

9f.b.a) Hvem tror du, kunne finde på

at true

dig med fysisk

vold?

(vælg én eller flere)

i. Min far

ii. Min mor

iii. Min bror/mine brødre

iv. Min søster/mine søstre

v. Andre mandlige familiemedlemmer

vi. Andre kvindelige familiemedlemmer

vii. Min kæreste/ægtefælle

viii. En ven af familien

Har nogen i din familie

udøvet

fysisk vold mod dig pga. din seksuelle orientering eller

kønsidentitet?

i. Ja

ii. Nej

iii. Ønsker ikke at svare

Besvares hvis ja (i 9g):

9g.a) Hvem har været voldelige overfor dig?

(vælg én eller flere)

i. Min far

ii. Min mor

iii. Min bror/mine brødre

iv. Min søster/mine søstre

iv. Andre mandlige familiemedlemmer

v. Andre kvindelige familiemedlemmer

vi. En ven af familien

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Besvares hvis nej (i 9g):

9g.b) Tror du, at nogen i din familie kunne finde på

at udøve

fysisk vold mod

dig, hvis du fortalte dem om din seksuelle orientering eller kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Nej

iii. Ved ikke

Besvares hvis ja:

9g.b.a) Hvem tror du, kunne finde på

at udøve

vold mod dig?

(Vælg én eller flere)

i. Min far

ii. Min mor

iii. Min bror/mine brødre

iv. Min søster/mine søstre

iv. Andre mandlige familiemedlemmer

v. Andre kvindelige familiemedlemmer

vi. En ven af familien

Har du oplevet andre former for negative reaktioner fra din familie på grund af din seksuelle

orientering eller kønsidentitet?

(Vælg én eller flere)

i. Pres for at jeg skal gifte mig imod min vilje

ii. Trusler om at blive sendt på genopdragelsesrejse

iii. Husarrest (dvs. forbud mod at forlade dit hjem)

iv. Overvågning

v. At blive socialt udstødt fra din familie

vi. Nedgørende kommentarer

vii. Fordømmelse

viii. Andet

ix. Nej, jeg har ikke oplevet nogen af disse reaktioner

Føler du dig generelt fri til at udleve din seksualitet / kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Det meste af tiden

iii. Kun engang imellem

iv. Nej

v. Ved ikke

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

10. Eget syn på betydning af religion og ære i.f.t. faktiske/ forestillede reaktioner fra omverdenen

Hvor meget betyder

religion

for, hvad din familie synes om din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Det betyder virkelig meget

ii. Det betyder meget

iii. Det betyder noget

iv. Det betyder lidt

v. Det betyder ingenting

vi. Ved ikke

Hvor meget betyder

din families ære

for, hvad

din familie synes

om din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Det betyder virkelig meget

ii. Det betyder meget

iii. Det betyder noget

iv. Det betyder lidt

v. Det betyder ingenting

vi. Ved ikke

Besvares af alle respondenter, som svarer noget andet end ”Ingenting” i 10b:

10b.a) Hvor meget betyder

din families ære

for, om

du selv er åben omkring eller

hemmeligholder

din seksuelle orientering/kønsidentitet?

(Vælg én)

i. Det betyder virkelig meget

ii. Det betyder meget

iii. Det betyder noget

iv. Det betyder lidt

v. Det betyder ingenting eller stort set ingenting

vi. Ved ikke

Besvares af respondenter som ikke svarer, at det ikke betyder noget i 10b.a

10b.b) Når du handler efter hensynet til din families ære, hvorfor gør du det?

(Vælg ét eller flere svar)

i. Jeg gør det, fordi jeg selv synes, min families ære er vigtig

ii. Jeg gør det for at beskytte mig selv

iii. Jeg gør det for at beskytte min familie mod sladder

iv. Jeg gør det for ikke at gøre min familie kede af det

v. Jeg gør det for at beskytte mine søskende eller andre i familien

vi. Andet:____________________

vii. Ved ikke

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

11. Syn på arrangeret ægteskab med person af det modsatte køn

Har du giftet dig eller overvejet at gifte dig med en af det modsatte køn for at undgå

spørgsmål eller pres fra familie og venner?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Nej

Synes du det er ok, hvis forældre og andre familiemedlemmer bestemmer, hvem unge i en

familie skal være kæreste med/gifte sig med?

(Vælg én)

i. Ja

ii. Nej

iii. Ved ikke

12. Syn på egen seksuelle orientering/kønsidentitet og brug af LGBT-‐mijøet

Hvilke af følgende udsagn på din egen opfattelse:

(Vælg én eller flere)

i. Jeg er stolt af at min seksuelle orientering/kønsidentitet

ii. Jeg har det godt med min seksuelle orientering/kønsidentitet

iii. Jeg er ked af min seksuelle orientering/kønsidentitet

iv. Jeg skammer mig over min seksuelle orientering/kønsidentitet

v. Jeg er afklaret omkring min seksuelle orientering/kønsidentitet

vi. Ved ikke / Ingen af disse udsagn passer på min opfattelse

Hvilke dele af LGBT-‐miljøet har du besøgt inden for det seneste år?

(Vælg én eller flere)

i. Aktiviteter ved LGBT-‐foreninger

ii. Barer/diskoteker

iii. Sexklubber

iv. PRIDE parade

v. Saunaer

vi. Cruising-‐steder (som fx H.C. Ørstedsparken eller rasteplads)

vii. Andet: __________________

viii. Ingen af delene

13. Fysisk og psykisk sundhed

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

(Vælg én)

i. Fremragende

ii. Meget godt

iii. Godt

iv. Mindre godt

v. Dårligt

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol?

(Vælg én)

i. Aldrig

ii. Et par gange om året eller sjældnere

iii. Et par gange om måneden

iv. Ugentligt

v. Hver dag / næsten hver dag

vi. Ved ikke

Besvares hvis man har sagt alt andet end ”Aldrig”:

13b.a) Hvor mange genstande drikker du typisk, når du drikker?

(Vælg én)

i. 1-‐2 genstande

ii. 3-‐4 genstande

iii. 5-‐10 genstande

iv. Over 10 genstande

v. Ved ikke

Hvor tit ryger du hash?

(Vælg én)

i. Aldrig

ii. Et par gange om året eller sjældnere

iii. Et par gange om måneden

iv. Ugentligt

v. Hver dag / næsten hver dag

vi. Ved ikke

vii. Ønsker ikke at svare

Har du nogensinde prøvet andre euforiserende stoffer end hash? (fx kokain, amfetamin,

ecstasy piller eller lign.)

(Vælg én)

Nej

ii.

Ja, inden for den sidste måned

iii.

Ja, inden for det sidste år

iv.

Ja, men det er 1 år eller længere siden

Ønsker ikke at svare

Hvordan passer følgende udsagn på, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger: [Vurder ud

for hver enkelt udsagn, hvor ofte du har haft det på denne måde i de sidste fire uger]

[Spørgsmålsbatteri med følgende underspørgsmål]

i. Jeg har været glad og tilfreds

ii. Jeg har følt mig rolig og afslappet

iii. Jeg har følt mig trist

iv. Jeg har været så langt nede, at intet kunne opmuntre mig

v. Jeg har været meget nervøs

[Svarmulighederne:]

1. Hele tiden

2. Det meste af tiden

3. Noget af tiden

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

4. Lidt af tiden

5. På intet tidspunkt

Har du inden for det sidste år tænkt på at begå selvmord?

i. Ja

ii. Nej

iii. Ved ikke / ønsker ikke at svare

Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv?

i. Nej

ii. Ja, inden for det sidste år

iii. Ja, tidligere

iv. Ønsker ikke at svare

Har du nogensinde været i behandlings-‐/terapiforløb hos en psykolog eller psykiater?

i. Ja

ii. Nej

Besvares hvis 8a = ens familie ved at man har en anden seksuel orientering/kønsidentitet:

Har din familie nogensinde forsøgt at ”helbrede” dig for din seksuelle

orientering/kønsidentitet?

(Vælg én eller flere)

i. Ja, ved hjælp af en læge

ii. Ja, ved hjælp af en psykolog/psykiater

iii. Ja, ved hjælp af en religiøs vejleder

iv. Ja, ved hjælp af en slægtning eller ven af familien

v. Ja, ved hjælp af religiøse/åndelige ritualer, såsom beskyttende bønner

vi. Ja, på andre måder

vii. Nej, det har min familie aldrig forsøgt

viii. Ved ikke

14. Anonymt interview?

Besvares hvis én eller begge forældre er født i et ikke-‐vestligt land:

Har du lyst til at deltage i et anonymt interview?

i. Ja, jeg vil gerne interviewes

ii. Nej

15. Ønsker du at deltage i lodtrækningen om et rejsegavekort?

Ja, jeg vil gerne deltage i lodtrækningen om et rejsegavekort på 3.000 kr. Min email-‐adresse er…

Hvis ja: Tak fordi du gerne vil være med til et anonymt interview. Du kan skrive din email

eller dit telefonnummer her, så kontakter vi dig.

Bilag 3 – LGBT-‐survey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

BILAG 4 – Holdningssurvey

Bilagsfortegnelse

1) Om holdningssurveyen .............................................................................................................................1

2) Regressionsanalyser..................................................................................................................................2

3) Korrelation mellem variabler for religiøsitet og muslimsk baggrund .......................................................8

4) Spørgsmål i holdningssurvey.....................................................................................................................9

Dette bilag rummer først 1) en kort introduktion til holdningssurveyen, og dernæst 2) de gennemførte

regressionsanalyser, der viser de baggrundsfaktorer, der har statistisk signifikant betydning for nydanskeres

holdninger til LGBT. Herefter rummer bilaget 3) testværdier fra en test af korrelationen mellem variablerne

for betydningen af religiøsitet og betydningen af muslimsk baggrund for nydanskeres holdninger til LGBT.

Endelig indeholder bilaget 4) en samlet fortegnelse over holdningssurveyens spørgsmål i kronologisk

rækkefølge.

1) Om holdningssurveyen

Holdningssurveyen er gennemført som en telefonrundspørge foretaget med udgangspunkt i en

repræsentativ stikprøve blandt danskere med ikke-‐vestlig minoritetsbaggrund (både 1. og 2.generation).

Holdningssurveyen indeholder 20 spørgsmål om holdninger til LGBT og er besvaret af i alt 1.002 nydanske

respondenter. Surveyens spørgsmål er udarbejdet af Als Research, som ligeledes har stået for

databehandlingen og analysen af surveyens resultater. Selve telefonrundspørgen er udført af

analyseinstituttet Voxmeter i maj 2015.

Den repræsentative stikprøve er baseret på et dataudtræk fra CPR-‐registeret foretaget af Forskerservice

under Statens Serum Institut. Med udgangspunkt i et udtræk på i alt 30.000 danskere med ikke-‐vestlig

minoritetsbaggrund, stod Voxmeter for at berige datasættet med telefonnumre, hvorefter selve

telefonrundspørgen blev igangsat. Telefonrundspørgen blev afsluttet, da der var indhentet 1.002

besvarelser. I alt blev der opnået kontakt til 2.079 nydanskere, som blev spurgt om de ønskede at deltage.

Lidt over halvdelen af de nydanskere, der blev opnået kontakt til, ønskede således ikke at deltage (52%).

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

2) Regressionsanalyser

For at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for nydanskeres holdninger til LGBT, er der foretaget

logistiske regressionsanalyser for alle 12 holdningsspørgsmål i surveyen. Følgende baggrundsvariable er

inddraget i analyserne:

•

Respondenternes grad af religiøsitet.

Hvorvidt respondenterne har muslimsk religiøs baggrund eller ej.

Hvorvidt respondenterne har venner eller bekendte, som er LGBT-‐personer.

Hvorvidt respondenterne har LGBT-‐personer i deres egen familie.

Hvorvidt respondenterne er i arbejde, under uddannelse eller ingen af delene (denne gruppe

indbefatter således et meget segment af hjemmegående, førtidspensionerede, arbejdsløse, etc.).

Hvorvidt respondenterne er 1. eller 2. generationsindvandrere.

Disse variable er undersøgt i samtlige regressionsanalyser, men viser sig i flere tilfælde insignifikante.

I de endelige modeller, der er afrapporteret herunder, er der udelukkende medtaget de variable, som viste

sig at være signifikante i de fulde modeller indeholdende samtlige ovenstående variable.

Regressionsanalyse af holdning til samfundets accept af homoseksualitet

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende holdningerne blandt nydanskere til,

hvorvidt samfundet bør acceptere homoseksualitet eller ej, fremgår af figur B.4.1. nedenfor.

Analysens afhængige variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller

mindsker sandsynligheden for at mene, at homoseksualitet ikke bør accepteres af samfundet:

Figur B.4.1:

”Homoseksualitet bør ikke accepteres af samfundet”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller -‐bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,781

-‐1,567

-‐2,344

745

0,175

P-‐værdier

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Pseudo R

-‐værdien er et estimat af, hvor stor en del af variationen i den afhængige holdningsvariabel, som regressionsanalysen

forklarer. I dette tilfælde 17,5%.

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Regressionsanalyse af holdning til om homoseksualitet er unaturligt

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende nydanskeres holdninger til, om

homoseksualitet er unaturligt, fremgår af tabel B.4.2. nedenfor. Analysens afhængige variabel er vendt

således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden for at erklære sig

enig i, at homoseksualitet er unaturligt:

Figur B.4.2.:

”Homoseksualitet er unaturligt”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller -‐bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,651

-‐1,121

-‐0,782

734

0,148

P-‐værdier

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Regressionsanalyse af holdning til om homoseksualitet er en religiøs synd

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende nydanskeres holdninger til, om

homoseksualitet er en religiøs synd, fremgår af figur B.4.3. nedenfor. Analysens afhængige variabel er

vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden for at

erklære sig enig i, at homoseksualitet er en religiøs synd:

Figur B.4.3.: ”Homoseksualitet er en religiøs synd”

Variable

At være muslim

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Parameterestimater

1,060

0,712

-‐1,829

690

0,191

P-‐værdier

0,000*

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Regressionsanalyse af holdning til, om homoseksualitet er en sygdom

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende holdningerne blandt nydanskere til,

om homoseksualitet er en sygdom, fremgår af figur B.4.4. nedenfor. Analysens afhængige variabel er vendt

således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden for at erklære sig

enig i, at homoseksualitet er en sygdom:

Figur B.4.4.:

”Homoseksualitet er en sygdom”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

Ikke under uddannelse eller i arbejde

At have LGBT-‐venner eller -‐bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,583

0,702

-‐1,419

-‐1,956

717

0,142

P-‐værdier

0,000*

0,002*

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Regressionsanalyse af holdning til forbud mod sex mellem to personer af samme køn

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende holdningerne blandt nydanskere til

forbud mod sex mellem to personer af samme køn fremgår af figur B.4.5. nedenfor. Analysens afhængige

variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden

for at erklære sig enig i, at sex mellem to personer af samme køn bør være forbudt:

Figur B.4.5.:

”Det bør være forbudt at have sex med en person af samme køn”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Parameterestimater

0,768

-‐1,458

-‐1,983

728

0,176

P-‐værdier

0,000*

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Regressionsanalyse af holdning til, hvorvidt det er i orden, at kvinder har sex med kvinder

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende holdningerne blandt nydanskere til,

om det er i orden, at kvinder har sex med kvinder, fremgår af figur B.4.6. nedenfor. Analysens afhængige

variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden

for at erklære sig uenig i, at dette er i orden:

Figur B.4.6.:

Uenig i, at ”det er helt i orden, at kvinder har sex med kvinder”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At være under uddannelse

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,940

-‐0,451

-‐1,929

-‐2,273

748

0,235

P-‐værdier

0,000*

0,032**

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

** Signifikant ved et signifikansniveau på 0,05 (95%)

Regressionsanalyse af holdning til, hvorvidt det er i orden, at mænd har sex med mænd

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende nydanskeres holdninger til, om det

er i orden, at mænd har sex med mænd, fremgår af figur B.4.7. nedenfor. Analysens afhængige variabel er

vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden for at

erklære sig uenig i, at dette er i orden:

Figur B.4.7:

Uenig i, at ”det er helt i orden, at mænd har sex med mænd.”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At være under uddannelse

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,882

-‐0,476

-‐1,864

-‐2,2004

741

0,226

P-‐værdier

0,000*

0,022**

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

** Signifikant ved et signifikansniveau på 0,05 (95%)

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Regressionsanalyse af holdning til, om homoseksuelle bør skjule deres seksualitet af hensyn til familien

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende nydanskeres holdninger til, om

homoseksuelle bør holde deres seksualitet skjult af hensyn til familien, fremgår af figur B.4.8. Analysens

afhængige variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker

sandsynligheden for at erklære sig enig i, at homoseksuelle bør skjule deres seksualitet for familiens skyld:

Figur B.4.8:

”Homoseksuelle bør holde deres seksualitet skjult af hensyn til familien”

Variable

Muslim

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

Ikke under uddannelse eller i arbejde

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,694

0,499

0,809

-‐1,118

-‐2,416

671

0,144

P-‐værdier

0,003*

0,000*

0,002*

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Regressionsanalyse af holdning til, om man vil føle sig forpligtet til at hjælpe en homoseksuel ven med

ikke at udleve sin seksualitet

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende holdningerne blandt nydanskere til

dette spørgsmål fremgår af figur B.4.9. Analysens afhængige variabel er vendt således, at modellen viser de

faktorer, der signifikant øger eller mindsker sandsynligheden for at erklære sig enig i, at man ville føle sig

forpligtet til dette:

Figur B.4.9.:

”Hvis en af mine venner var homoseksuel, så ville jeg føle mig

forpligtet til at hjælpe min ven med ikke at udleve sin seksualitet.”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Parameterestimater

0,597

-‐1,109

-‐1,414

659

0,126

P-‐værdier

0,000*

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Regressionsanalyse af holdning til, om mænd, der føler sig som kvinder, bør have lov til at gå i dametøj

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende holdningerne blandt nydanskere til,

hvorvidt mænd, der føler sig som kvinder, bør have lov til at gå i dametøj, fremgår af figur B.4.10. Analysens

afhængige variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker

sandsynligheden for at erklære sig uenig i, at mænd bør have lov til dette:

Figur B.4.10.:

Uenig i, at ”mænd, der føler sig som kvinder, bør have lov til at gå i dametøj”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,645

-‐0,853

-‐1,907

747

0,116

P-‐værdier

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Regressionsanalyse af holdning til, om kvinder, der føler sig som mænd, bør have lov til at gå i mandetøj

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende nydanskeres holdninger til, hvorvidt

kvinder, der føler sig som mænd, bør have lov til at gå i mandetøj, fremgår af figur B.4.11. Analysens

afhængige variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker

sandsynligheden for at erklære sig uenig i, at dette kvinder bør have lov til dette:

Figur B.4.11.:

Uenig i, at ”kvinder, der føler sig som mænd, bør have lov at gå i mandetøj”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

Parameterestimater

0,655

-‐1,235

-‐2,063

755

0,132

P-‐værdier

0,000*

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

Regressionsanalyse af holdning til kønsskifteoperationer

Parameterestimaterne for den endelige regressionsmodel vedrørende nydanskeres holdninger til, hvorvidt

transpersoner skal have lov til at få foretaget kønsskifteoperationer, fremgår af figur B.4.12. Analysens

afhængige variabel er vendt således, at modellen viser de faktorer, der signifikant øger eller mindsker

sandsynligheden for at erklære sig uenig i, at transpersoner skal have lov til dette:

Figur B.4.12:

Uenig i, at ”mænd, der føler sig som kvinder, og kvinder, der føler sig som

mænd, skal have lov til at få foretaget en kønsskifteoperation”

Variable

Grad af religiøsitet (Skala fra 0-‐3)

At have LGBT-‐venner eller bekendte

Konstant

Antal observationer

Pseudo R

* Signifikant ved et signifikansniveau på 0,01 (99%)

Parameterestimater

0,760

-‐1,266

-‐1,653

698

0,174

P-‐værdier

0,000*

3) Korrelation mellem variabler for religiøsitet og muslimsk baggrund

I holdningssurveyen er der relativt stor samvariation mellem nydanskernes grad af religiøsitet, og hvorvidt

de har muslimsk religiøs baggrund eller ej. En stor del af de respondenter, der har muslimsk baggrund, har

også en høj grad af religiøsitet, og de respondenter, der ikke har muslimsk religiøs baggrund, har

tilsvarende ofte en lav grad af religiøsitet.

Ved en Spearman-‐test af korrelationen mellem disse to variable ses en koefficient på 0,43 – hvilket er

relativt højt. Det betyder, at det kan være svært at adskille betydningen af disse to variable.

Figur B.4.13.:

Korrelation ml. høj grad af religiøsitet og muslimsk

religiøs baggrund

Antal observationer

Spearman's rho

Prob >|t| for at de to er uafhængige

806

0,4275

0,0000

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

4) Spørgsmål i holdningssurvey

1. Er der nogen af dine venner eller bekendte, som er homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner?

(flere svar mulige)

Ja, homoseksuelle

Ja, biseksuelle

Ja, transpersoner

Nej, ingen af delene

1.a.

(hvis ja i 1):

Har disse venner eller bekendte indvandrerbaggrund?

(ja/nej/blandet)

2. Er der nogen i din egen familie, som er homoseksuelle, biseksuelle eller transpersoner?

(flere svar mulige)

Ja, homoseksuelle

Ja, biseksuelle

Ja, transpersoner

Nej, ingen af delene

3. På en skala fra 1-‐10, hvor 1 betyder at du ville være meget utryg og 10 betyder, at du ville være

fuldkommen tryg. Hvor tryg ville du være ved at have en homoseksuel som nabo?

(1-‐10)

4. Hvilken af disse 2 holdninger er du mest enig i?

a) Homoseksualitet bør accepteres af samfundet

b) Homoseksualitet bør ikke accepteres af samfundet

5. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

a) Mænd, der føler sig som kvinder, og kvinder, der føler sig som mænd,

skal have lov til at få foretaget en kønsskifteoperation

b) Det er helt i orden, at to mænd har sex med hinanden, hvis de har lyst til det

c) Det er helt i orden, at to kvinder har sex med hinanden, hvis de har lyst til det

d) Det bør være forbudt at have sex med personer af ens eget køn

e) Homoseksualitet er en religiøs synd

f) Homoseksualitet er unaturligt

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 18: Rapport af 1/10-2015 fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Nydanske LGBT-personers levevilkår"

g) Homoseksualitet er en sygdom

h) Homoseksuelle bør holde deres seksualitet skjult af hensyn til familien

i) Hvis en af mine venner var homoseksuel ville jeg føle mig forpligtet til at hjælpe min ven

med ikke at udleve sin seksualitet

j) Hvis en mand føler sig som en kvinde, bør han have lov til at gå i kvindetøj

k) Hvis en kvinde føler sig som en mand, bør hun have lov til at gå i mandetøj

Skala:

1:Helt uenig

2:Delvis uenig

3:Hverken enig eller uenig

4:Delvis enig

5:Helt enig

6:Ved ikke (Læses ikke op)

16. Er du i arbejde eller under uddannelse?

1: Under uddannelse

2: I arbejde

3: Ingen af delene / hjemmegående / arbejdsløs /førtidspensionist etc.

17. Hvilken religiøs baggrund har du?

1: Sunni islam

2: Shia islam

3: Kristendom

4: Hinduisme

5: Buddhisme

6: Blandet:_____________

7: Har ikke et religiøst tilhørsforhold

18: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

a) Det er nødvendigt at tro på Gud for at være moralsk

b) Religion er meget vigtigt i mit liv

c) Jeg beder mindst én gang om dagen

Skala:

1: Helt uenig

2: Delvis uenig

3: Hverken enig eller uenig

4: Delvis enig

5: Helt enig

6: Ved ikke (Læses ikke op)

Bilag 4 -‐ Holdningssurvey