LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 16: Samlenotat for EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 vedr. direktivforslag om kønsfordeling i bestyrelser, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 5. oktober 2015

Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i

børsnoterede selskaber, KOM (2012) 614

1. Resumé

Kommissionen har den 14. november 2012 fremsat forslag til et direktiv, der skal sikre en mere ligelig

kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende

foranstaltninger.

Der er tale om et forslag til et minimumsdirektiv. Det står således medlemsstaterne frit at indføre

eller opretholde bestemmelser, der går videre end direktivet, forudsat at det ikke hindrer et

velfungerende indre marked.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder, hvor det

underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 pct. af bestyrelsens medlemmer, indfører forud

fastsatte, klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier senest den 31. december

2020 med henblik på at nå en 40 pct.-målsætning for det underrepræsenterede køn. Forpligtelsen

omfatter de tilsynsførende bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”). I en dansk kontekst

vil dette betyde den samlede bestyrelse

. Vælger virksomheden at lade forpligtelsen gælde for alle

ledelsesmedlemmer

(”all director positions”), er målsætningen mindst 33 pct. repræsentation af

begge køn i ledelsen. I dansk kontekst omfatter det bestyrelse og direktion. Medlemsstaterne skal

sikre, at børsnoterede selskaber afgiver individuelle målsætninger om en ligelig kønsfordeling, som

skal være opfyldt senest den 31. december 2020.Medlemsstaterne skal fastsætte nærmere regler om

sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der implementerer

direktivet.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger for at sikre en mere

ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoterede virksomheder, kan undtages fra direktivets

proceduremæssige krav til udpegningen af ledelsesmedlemmer . Det forudsætter dog, at at disse

nationale foranstaltninger er tilsvarende effektive i forhold til at nå – eller kommer tæt på –

målsætningen om enten 40 pct. af hvert køn i børsnoterede virksomheders bestyrelser eller 33 pct.,

hvis der er tale om både bestyrelse og direktion.

Ved den samlede bestyrelse og bestyrelsesposter forstås alle medlemmer af selskabets bestyrelse eller

tilsynsråd. Et aktieselskab kan i henhold til selskabsloven vælge at indrette sig med a) en bestyrelse og

direktion eller b) et tilsynsråd og direktion.

Ved alle ledelsesmedlemmer og ledelsesposter forstås alle medlemmer af et selskabs bestyrelse eller

tilsynsråd samt direktion.

LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 16: Samlenotat for EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 vedr. direktivforslag om kønsfordeling i bestyrelser, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Direktivet forventes at have lovgivningsmæssige, samfundsmæssige og administrative konsekvenser.

Direktivet forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen er generelt positiv over for forslag, der kan styrke en mere ligelig kønsfordeling i

virksomheders bestyrelser. Regeringen kan dog ikke støtte direktivforslaget, idet regeringen finder,

at initiativer til fremme af ligestilling i bestyrelser bør være tilstrækkelig fleksible i forhold til

virksomhedernes konkrete rammer, tage hensyn til den aktuelle kønsfordeling inden for forskellige

virksomheder og brancher og respektere virksomhedernes ledelsesret.

Regeringen mener, at virksomhederne selv bør kunne fastsætte målsætninger for den kønsmæssige

sammensætning af bestyrelsen, og at virksomheden selv skal fastsætte, hvordan målet nås, ligesom

det er hensigten med den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i de største virksomheders

bestyrelser. Regeringen mener, at direktivforslaget skal indeholde en fleksibel

undtagelsesbestemmelse, som den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders

bestyrelser vil falde ind under – også efter 2020.

Regeringen støtter ikke direktivforslaget, og det er meddelt Kommissionen, at Danmark er imod det.

Direktivforslaget er på dagsordenen på rådsmødet som generel indstilling. Det er uvist, om

direktivforslaget kan samle kvalificeret flertal på rådsmødet, men det er ikke forventningen.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 14. november 2012 et forslag til direktiv om en mere ligelig

kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede virksomheder og tilhørende

foranstaltninger KOM(2012) 614. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. november 2012 i dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 157 (3), som har til formål at sikre anvendelsen af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv, herunder positiv særbehandling. Forslaget skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådets Juridiske Tjeneste har den 27. marts 2013 afgivet en udtalelse vedrørende hjemlen for det

aktuelle direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser.

Udtalelsen er afgivet på forespørgsel fra Rådets arbejdsgruppe om sociale spørgsmål i forbindelse med

behandling af direktivforslaget. Det er vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste, at art. 157(3) i

Traktaten om Den Europæiske Union, som er angivet som direktivets hjemmel, ikke yder tilstrækkelig

hjemmel for direktivet.

Kommissionens Juridiske Tjeneste har på arbejdsgruppemøde den 22. maj 2013 bekræftet sit valg af

hjemmel. Dette er bekræftet ved Kommissionens Juridiske Tjenestes Commission Staff Working

Document SWD(2013) 278.

Europa-Parlamentet har i sin betænkning, som er vedtaget den 20. november 2013, accepteret

Kommissionens valg af hjemmel.

3. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt

bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede virksomheder, herunder offentlige.

Direktivforslaget omfatter børsnoterede selskaber med over 250 ansatte, en omsætning på over

372,7 mio. kr. eller en balancesum på over 320,5 mio. kr., hvorved forstås store børsnoterede

selskaber.

Forslaget stiller krav om, at børsnoterede selskaber, hvori det underrepræsenterede køn udgør

mindre end 40 pct. af bestyrelsen eller tilsynsråd, skal indføre forud fastsatte, klare, neutralt

formulerede og utvetydige udpegningskriterier senest den 31. december 2020 med henblik på at nå

en 40 pct.-målsætning. Målsætningen på 40 pct. gælder efter direktivforslagets ordlyd de

tilsynsførende bestyrelsesmedlemmer (”non-executive” directors”). I dansk kontekst vil der være

tale om den samlede bestyrelse eller tilsynsråd, idet der ikke skelnes mellem ledende og menige

bestyrelsesmedlemmer. Vælger selskabet at lade forslaget gælde for alle ledelsesmedlemmer (”all

director positions”), er målsætningen mindst 33 pct. repræsentation af begge køn i bestyrelsen,

tilsynsråd og direktionen.

Forslaget omfatter både generalforsamlings- og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget indfører en præferenceregel med henblik på at opfylde de angivne målsætninger. Der skal

således gives prioritet til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne anses for lige så

kvalificeret som kandidaten af det modsatte køn. Dette gælder dog ikke, hvis en objektiv vurdering,

hvori der tages hensyn til alle de kriterier, selskabet lægger vægt på hos ledelseskandidater, taler til

fordel for kandidaten af det modsatte køn. I forlængelse heraf pålægges selskaberne en

oplysningsforpligtelse samt en skærpet omvendt bevisbyrde i tilfælde af, at afviste kandidater

påklager udpegningen.

Forslaget indeholder en mulighed for at fravige forpligtelserne i direktivforslaget, såfremt det

underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af arbejdsstyrken inden for den pågældende

branche. I så fald skal disse selskaber opsætte individuelle måltal for en bedre kønsfordeling i

bestyrelsen.

De børsnoterede selskaber skal endvidere afgive individuelle målsætninger for direktionen, som

skal være opfyldt senest den 31. december 2020.

Børsnoterede selskaber forpligtes til årligt at give oplysninger om kønsfordelingen i ledelsen til de

kompetente myndigheder. De virksomheder, som ikke opfylder forslagets målsætningerne for den

kønsmæssige sammensætning af ledelsen, skal anføre en begrundelse herfor og beskrive, hvilke

foranstaltninger der er eller vil blive truffet for at opfylde målsætningerne fremover.

Medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der implementerer direktivet. Sanktionerne skal være effektive,

proportionelle og afskrækkende og kan bl.a. omfatte administrative bøder eller annullering af en

udnævnelse af et bestyrelsesmedlem, som er foretaget i strid med direktivet.

Medlemsstaterne kan således indføre eller opretholde bestemmelser, som går videre end direktivets

bestemmelser, for at sikre en mere ligelig kønsfordeling, forudsat at disse bestemmelser ikke

medfører uberettiget forskelsbehandling eller hindrer et velfungerende indre marked.

Direktivforslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal afgive en rapport til Kommissionen

vedrørende implementeringen af direktivet første gang tre år efter vedtagelsen af direktivet og

herefter hvert andet år. Rapporterne skal bl.a. omfatte information om de nationale tiltag, der er

indført med henblik på at nå direktivets målsætning på 40 pct. i bestyrelsen samt information om de

individuelle tilsagn, virksomhederne har foretaget i relation til en mere ligelig kønsfordeling i

direktionen.

Medlemsstater, som inden direktivets ikrafttrædelse har truffet foranstaltninger for at sikre en mere

ligelig kønsfordeling i ledelsen af de børsnoterede selskaber, kan suspendere anvendelsen af

direktivets proceduremæssige krav til udpegningen af ledelsesmedlemmer. Det forudsætter dog, at

det kan dokumenteres overfor Kommissionen, at disse nationale foranstaltninger gør det muligt for

det underrepræsenterede køn at bestride mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne eller 33 pct. af alle

ledelsesmedlemmer i de børsnoterede selskaber inden udløbet af fristen for implementering af

direktivet. Se nærmere herom nedenfor.

Direktivet skal træde i kraft senest to år efter vedtagelsen. Kommissionen vil lave en evaluering af

direktivet senest den 31. december 2021 og derefter hvert andet år. Kommissionen vil navnlig

vurdere, om målsætningerne i direktivet er blevet opfyldt.

Direktivet skal ifølge forslaget udløbe den 31. december 2028.

Forslaget er siden fremsættelsen løbende blevet ændret. Nedenfor redegøres for en række af de

væsentligste ændringer:

Det litauiske formandskab fremsatte i efteråret 2013 en række ændringsforslag til direktivforslaget.

Ændringsforslagene ændrer ikke direktivet indholdsmæssigt men præciserer blot en række af

direktivets uklare bestemmelser, herunder definitioner i direktivforslagets art 2, samt muligheden

for at have et mål om mindst 33 pct. af hvert køn, hvis direktivet udvides til at omfatte både

bestyrelsen og direktionen.

Det græske formandskab fremsatte i foråret 2014 få ændringsforslag, som vil indebære, at

selskaberne skal opsætte egne mål for, hvordan de vil nå direktivets mål i 2020, samt at

medlemsstaterne skal udveksle oplysninger om bedste praksis. Derudover er ændringsforslagene af

sproglige og præciserende karakter.

Det italienske formandskab har i efteråret 2014 fremsat flere ændringsforslag til direktivforslaget.

Det gælder især i forhold til direktivforslagets undtagelse, som fritager medlemsstater fra direktivets

forpligtelser, hvis medlemsstaten allerede har truffet foranstaltninger for at sikre en mere ligelig

kønsfordeling i bestyrelser. I undtagelsesbestemmelsen er der nu tilføjet tre eksempler på, hvornår

en medlemsstat kan falde herunder:

1. National lovgivning kræver, at det underrepræsenterede køn besidder mindst 30 pct. af

bestyrelsesposter i 2020 (”non-executive directors”) eller 25 pct. af alle ledelsesposter (”all

director positions”) i 2020, eller

2. det underrepræsenterede køn besidder mindst 30 pct. af bestyrelsesposter eller 25 pct. af alle

ledelsesposter i 2020, eller

3. det underrepræsenterede køn besidder mindst 25 pct. af bestyrelsesposter eller 20 pct. af alle

ledelsesposter i 2020 og procentdelen af det underrepræsenterede køn er steget med 7,5

procentpoint i de seneste fem år.

Endvidere er forpligtelsen for børsnoterede offentlige selskaber til at arbejde på at nå forslagets

målsætninger allerede i 2018 nu udgået af direktivforslaget, således at målet er 2020 for både

offentlige og store private børsnoterede selskaber. Derudover er ændringsforslagene af sproglig og

præciserende karakter.

Det lettiske formandskab har i foråret 2015 fremsat enkelte ændringsforslag til direktivforslaget,

hvor den vigtigste er et forslag om en forlænget frist for opnåelse af målene (31. december 2020)

samt en mere fleksibel overgangsdato (30. september 2021), hvis kravene til at opfylde

undtagelsesbestemmelsen ikke imødekommes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet stemte den 20. november 2013 om en betænkning over direktivforslaget, som

indeholder nedenstående væsentlige ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag:

Direktivets undtagelsesbestemmelse begrænses:

Ifølge direktivforslagets art 8(3) kan medlemsstater, som allerede har taget initiativ til at sikre

ligelig kønsfordeling i bestyrelser, undtages fra direktivets forpligtelser.

Europa-Parlamentet foreslår, at undtagelsesbestemmelsen strammes ved at fremhæve hhv. den

franske og norske kvotemodel eksplicit i direktivet som nationale initiativer, der kan undtage lande

fra direktivets forpligtelser, jf. ændringsforslag 63. Det vil i praksis betyde, at den danske model for

en mere ligelig kønsfordeling i selskabernes bestyrelser får sværere ved at falde ind under

undtagelsesbestemmelsen. Desuden skal undtagelsesadgangen automatisk rulles tilbage for de

lande, der ikke har nået en andel på mindst 30 pct. af det underrepræsenterede køn i 2017 (2015 for

offentlige virksomheder).

Udvidelse af anvendelsesområdet – 10 pct.-reglen fjernes:

Direktivforslagets art 4(6) giver medlemsstater mulighed for at undtage selskaber fra direktivets

forpligtelser, hvis det underrepræsenterede køn udgør mindre end 10 pct. af arbejdsstyrken inden

for den pågældende branche.

Europa-Parlamentet foreslår, at bagatelgrænsen på 10 pct. udgår.

Ligestillingspolitik i selskaberne:

Parlamentet foreslår, at det tilføjes i direktivet, at alle børsnoterede selskaber omfattet af direktivet

skal forpligtes til at udarbejde en politik for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i hele selskabet,

jf. ændringsforslag 31.

Selskaberne forpligtes efter forslagets art 5, stk. 1, til at afrapportere, hvilke fremskridt det

pågældende selskab har gjort for at skabe en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne. Europa-

Parlamentet foreslår i denne sammenhæng, at oplysningerne skal indgå i selskabets årsberetning og

offentliggøres på selskabets hjemmeside, jf. ændringsforslag 55. Er målet på mindst 40 pct. af hvert

køn ikke opfyldt, skal selskabet udarbejde en erklæring for, hvorfor den ikke har været i stand til at

opfylde målet inkl. en fyldestgørende beskrivelse af de foranstaltninger, der hidtil er truffet samt

som agtes at blive taget for at opnå målet, jf. ændringsforslag 56.

Medarbejderrepræsentanter:

Europa-Parlamentet foreslår en ændring af direktivforslaget, jf. betragtning 21, hvormed det gøres

klart, at de nationale procedurer for valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelser skal ændres,

så det bliver muligt at sikre en ligelig kønsfordeling blandt medarbejderrepræsentanter i bestyrelser.

Sanktioner:

Ifølge direktivforslagets art 6 skal medlemsstaterne indføre sanktioner over for virksomheder, der

ikke overholder direktivets forpligtelser. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Sanktionerne kan fx være administrative bøder og

afgørelse om ugyldighed eller annullering af valgte bestyrelsesmedlemmer.

Europa-Parlamentet foreslår, at de foreslåede sanktioner i direktivet, dvs. bøder og annullering af

udpegede bestyrelser, gøres til minimumskrav, jf. ændringsforslag 59-61. Udelukkelse fra offentlige

udbud tilføjes som sanktion.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den

påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Kommissionen har fremlagt forslag til et minimumsdirektiv. Kommissionen har anført, at forslaget

harmonerer med nærhedsprincippet, idet målet om ligelig kønsfordeling i børsnoterede

virksomheders bestyrelser efter Kommissionens opfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-

plan. På trods af det forhold, at medlemsstaterne har mulighed for selv at foretage effektive

foranstaltninger, er det – også efter Kommissionens høring – tydeligt ifølge Kommissionen, at

medlemsstaternes individuelle tiltag ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde målet om en mere

ligelig kønsfordeling på europæisk plan inden 2020.

Hensigten med de grundlæggende traktater er ifølge Kommissionen at skabe ensartede

konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne blandt andet ved at indarbejde princippet om lige løn

og ligestilling på arbejdsmarkedet. På denne måde undgås det, at medlemsstaterne underbyder

hinanden i arbejdsmarkeds- og ligestillingsspørgsmål. Ifølge Kommissionen tøver mange

medlemsstater formentlig med at regulere på området, idet de i givet fald vil pålægge nationale

virksomheder ulemper i konkurrencen med de øvrige lande.

Den spredte og divergerende regulering, som findes blandt medlemsstaterne i dag, resulterer ifølge

Kommissionen i praktiske og konkurrencemæssige problemer, fordi virksomhederne er underlagt

forskellige regler og sanktioner på området. Det kan have en negativ indvirkning på

virksomhedernes grænseoverskridende investeringer og etablering af dattervirksomheder.

Målet om en mere ligelig kønsfordeling kan ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad opfyldes

af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre gennemføres på EU-niveau frem for regulering på

nationalt niveau.

Det foreliggende direktivforslag er fremsat med hjemmel i artikel 157(3) TEUF, der giver mulighed

for at vedtage foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Princippet om

positiv særbehandling er anerkendt i artikel 157(4) i TEUF.

Kommissionen oplyser i direktivforslaget, at medlemsstaterne ikke har formået at opfylde målet om

mere ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser nationalt på trods af flere

opfordringer hertil fra blandt andet Rådet og Europa-Parlamentet. Målet har således i praksis vist

sig ikke at kunne opfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, hvorfor Unionen har lov til at

handle på området i henhold til nærhedsprincippet, da den påtænkte handlings virkning bedre kan

nås på EU-plan.

Et flertal i Folketinget afgav begrundet udtalelse til Kommissionen den 14. december 2012, idet

flertallet fandt, at direktivforslaget stred imod nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ligestillingsloven

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og

mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner.

Loven har endvidere til formål at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af

køn. Lovens kapitel 4 indeholder en række krav til kønssammensætningen af offentlige udvalg,

kommissioner og lign., herunder krav til kønssammensætningen ved besættelse af visse

bestyrelsesposter inden for den statslige forvaltning m.v.

Med ændringen af ligestillingsloven

, der trådte i kraft den 1. april 2013 er der indført krav om, at

alle statslige virksomheder, institutioner mv. skal opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejder en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.

Det følger således af ligestillingsloven, at bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsvarende

kollektive ledelser i statslige forvaltningsmyndigheder bør have en ligelig sammensætning af

kvinder og mænd. I praksis er en 40/60 fordeling at anse for lige. Ledelsen i selvejende

institutioner, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, der ikke kan henregnes til den

offentlige forvaltning, men hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, bør så vidt muligt

have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, I praksis er en ”afbalanceret

sammensætning” mindst 1/3 af hvert køn.

Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven indeholder regler om virksomheders aflæggelse af årsrapporter. Loven

indeholder en bestemmelse om samfundsansvar, der tilskynder de ca. 1200 største danske

virksomheder til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige

udfordringer.

Samfundsansvar omfatter efter regeringens opfattelse også fremme af ligestillingen af mænd og

kvinder. Bestemmelsen anfører, at virksomhederne skal redegøre for om deres arbejde med

samfundsansvar i årsrapporten. Hvis virksomhederne ikke har politikker for samfundsansvar, skal

der i årsrapporten oplyses herom.

Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007

Lov nr. 1288 af 19. december 2012

Selskabsloven mv.

Selskabsloven indeholder nærmere regler om kapitalselskaber, herunder bl.a. kapitalforhold,

ledelse, m.v. På tilsvarende måde indeholder den finansielle lovgivning regler om kapitalforhold,

ledelse, m.v., for virksomheder, der driver finansiel virksomhed, m.v.

Med ændringen af selskabsloven, årsregnskabsloven samt en række andre love

, er der pr. 1. april 2013

indført krav om, at de ca. 1.200 største danske virksomheder skal opstille måltal for andelen af det

underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af

det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt.

De nævnte ændringer af ligestillingsloven, selskabsloven, årsregnskabsloven samt en række andre

love udgør samlet set ”den danske model” for en mere ligelig kønsfordeling i de største danske

virksomheder og alle statslige virksomheder mv.

De første resultater af indberetninger om måltal og politikker efter den danske model

Med indførelsen af reglerne blev det besluttet, at regeringen skulle følge op på udviklingen, og at

Erhvervsstyrelsen årligt skal offentliggøre en rapport over virksomhedernes afrapporteringer. Den

første rapport, som blev offentliggjort den 1. oktober 2014, er udarbejdet af COWI A/S og er baseret på

en tilfældig stikprøve bestående af 170 virksomheder ud af de i alt ca. 1.200, der er omfattet af

reglerne. Rapporten viser, at 73 pct. af virksomhederne angiver et måltal, og måltal er i gennemsnit på

ca. 25 pct. for det underrepræsenterede køn.

Tilsvarende udarbejder Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold en

undersøgelse af måltal i statslige institutioner og virksomheder. Rapporten i 2014 viser, at 65 pct.

angav måltal mellem 40-60 pct. Af de statslige institutioner og virksomheder forventer 32 pct. at

opfylde deres måltal allerede i 2014, mens 27 pct. forventer at opfylde deres måltal i 2018.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget omfatter børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte og med en årlig

omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årlig samlet balance på over 320,5 mio. kr. Det vurderes

pr. 15. marts 2015, at omkring 76 danske selskaber ud af 165 børsnoterede selskaber vil blive

omfattet af direktivforslaget om en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser i dets nuværende

udformning.

Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være nødvendigt at foretage visse

lovændringer. Implementering af direktivet forventes at berøre selskabsloven. Der vil bl.a. skulle

indføres hjemmel til at stille krav om, at udpegningen af kandidater til ledelsen i de børsnoterede

selskaber foretages på baggrund af klare, neutralt formulerede og utvetydige udpegningskriterier.

Endvidere skal der indføres en præferenceregel, hvorefter det forpligtes at vælge en kandidat af det

underrepræsenterede køn, hvis denne er lige så kvalificeret som en kandidat af det modsatte køn.

Selskaberne skal i forlængelse heraf underlægges en oplysningsforpligtelse med skærpet bevisbyrde

i forhold til afviste kandidater.

Lov nr. 1383 af 23. december 2012

Forslaget forventes endvidere at berøre lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da direktivets formål

er at skabe en mere ligelig kønsmæssig sammensætning i topledelsen af børsnoterede selskaber og

at sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende talentmasse i Europa.

Direktivforslaget forventes alene at omfatte børsnoterede selskaber med mere end 250 ansatte og

med en årlig omsætning på over 372,7 mio. kr. eller en årlig samlet balance på over 320,5 mio. kr.

Det blev i marts 2015 vurderet, at omkring 76 ud af 165 danske børsnoterede selskaber vil blive

omfattet af direktivet

Disse selskaber har samfundsmæssig og økonomisk betydning i Danmark i kraft af deres størrelse

og virke. Kvinder er fortsat underrepræsenteret i topledelsen af de største danske virksomheder til

trods for, at kvinder udgør en væsentlig og kvalificeret andel af samfundets ressourcer. En øget

repræsentation af kvinder i topledelsen, som i højere grad afspejler vores samfund, vurderes at

kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da den eksisterende mængde af

talentfulde kandidater vil blive udnyttet bedre, og det vil være med til at skabe lige muligheder for

kvinder og mænd.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Som anført ovenfor vurderes omkring 76 danske børsnoterede selskaber at være omfattet af

direktivforslaget i dets nuværende form. Direktivforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at

have administrative konsekvenser for disse selskaber.

Direktivforslaget medfører en forpligtelse for de pågældende selskaber til at indføre en

gennemsigtig rekrutteringsprocedure ved valg af bestyrelsesmedlemmer med henblik på at nå

målsætningen på mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn i børsnoterede selskabers

bestyrelser eller 33 pct. af den samlede ledelse i 2020. Rekrutteringsproceduren forpligter

selskaberne til at fastsætte de kriterier, som ledelsesmedlemmer i deres selskaber skal besidde.

Kravet forventes at medføre administrative omstillingsomkostninger i forhold til at opstille

kriterierne. Disse vurderes at udgøre ca. 1,1 mio. kr. for det første år. Kravet forventes ikke at

medføre løbende administrative konsekvenser.

Ved valg af kandidater til selskabets ledelse skal kandidaterne vurderes på baggrund af de fastsatte

kriterier. Hvor to kandidater vurderes lige kvalificerede ud fra de fastsatte kriterier, skal en person

af det underrepræsenterede køn vælges frem for en person af det overrepræsenterede køn. De

administrative konsekvenser for selskaberne forbundet med at følge den pågældende procedure

vurderes at være begrænsede.

De børsnoterede selskaber, som alene lader forslaget gælde for bestyrelsen, dvs. 40 pct. kravet, skal

efter forslaget fastsætte målsætninger for kønsfordelingen i direktionen. Der forventes at være

Dette tal kan ændre sig, idet antallet af børsnoterede selskaber løbende ændrer sig.

administrative omstillingsomkostninger forbundet hermed. Disse vurderes at udgøre ca. 1,1 mio. kr.

svarende til 15.000 kr. per selskab for det første år.

Selskaberne skal efter forslaget årligt indsende oplysninger til de kompetente myndigheder om

kønsfordeling i ledelsen samt gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige. De administrative

konsekvenser herved vurderes at udgøre ca. 7.500 kr. pr. selskab svarende til ca. 0,6 mio.kr. på

samfundsniveau årligt for de berørte danske selskaber.

Direktivforslaget giver mulighed for undtagelse fra direktivets proceduremæssige krav til

udpegning af ledelsesmedlemmer, hvis en medlemsstat inden fristen for implementering af

direktivet har truffet foranstaltninger til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen af

børsnoterede selskaber. Såfremt Danmark bliver omfattet af denne undtagelsesbestemmelse,

vurderes direktivforslaget ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål samt EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist

den 28. november 2012. Der har været stillet en del ændringsforslag til direktivforslaget siden da,

hvorfor forslaget har udviklet sig betydeligt. Høringssvarene nedenfor baserer sig på det oprindeligt

fremsatte forslag.

DI støtter ikke Kommissionens direktivforslag. DI støtter generelt et ønske om at øge andelen af

kvinder i bestyrelser og anerkender, at andelen på nuværende tidspunkt fortsat er meget lav. DI

mener dog ikke, at kvoter er den rette løsning på problemet. Den danske model lægger vægt på

frivillighed, fleksibilitet og ”fødekæden”, og dette anses som et blandt flere svar på Danmarks

udfordringer vedrørende manglende anvendelse af kvinders kompetence. DI anfører, at

mangfoldighed i kompetencer gavner bestyrelsesarbejdet – men at denne forudsætning ikke er

bundet til køn men alene til det enkelte individ. DI mener således ikke, at en kønsmæssig ubalance i

virksomhedsbestyrelser er et ligestillingsanliggende. DI understreger, at bestyrelsesarbejde

forudsætter de rette faglige kvalifikationer i relation til den enkelte virksomheds forretning samt den

tilstrækkelige erfaring med at drive virksomhed på både et højt strategisk niveau og et operationelt

niveau.

DI gør afslutningsvist gældende, at direktivforslaget harmonerer dårligt med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Dansk Erhverv er positiv overfor de nationale regeringers arbejde for at fremme virksomhedernes

frivillige arbejde med mangfoldighed, herunder ligestilling mellem kønnene. Dansk Erhverv mener

endvidere, at erhvervslivets arbejde med kønssammensætningen på virksomhedernes ledelsesniveauer

grundlæggende skal være forretningsdrevet og bygge på et princip om frivillighed. Dansk Erhverv

finder det derfor problematisk, at EU blander sig i så virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der skal

lede private virksomheder og udtrykker bekymring for at direktivforslaget med målsætningen for

menige bestyrelsesmedlemmer vil indføre kvoter af bagvejen.

Dansk Erhverv finder derimod, at de foranstaltninger, der er foreslået i dansk regi for at opnå en mere

ligelig repræsentation mellem kønnene i højere grad gør, at arbejdet med lige vilkår for begge køn kan

håndteres med respekt for virksomhedernes forskelle og interne muligheder. Dansk Erhverv udtrykker

derfor bekymring for, om undtagelsesbestemmelsen i forslaget i tilstrækkelig grad tager højde for

eksisterende nationale foranstaltninger, idet den kun gælder, såfremt det kan dokumenteres, at de

nationale foranstaltninger lige så effektivt kan opfylde målsætningen om 40 pct.

Endelig lægger Dansk Erhverv vægt på, at Kommissionen følger op på, om reglerne resulterer i en

mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de børsnoterede selskabers bestyrelser set i forhold til de

administrative byrder erhvervslivet pålægges med forslaget.

Grundlæggende finder Finansrådet det afgørende, at bestyrelsesmedlemmer udnævnes på baggrund af

kvalifikationer frem for køn. Finansrådet finder det positivt, at direktivforslaget alene stiller krav om, at

medlemsstaterne skal indføre regler om, at virksomhederne skal fastsætte måltal for kvinder i

bestyrelser, og dermed ikke stiller strafsanktionerende krav om opnåelse af kønskvoter. Dog finder

Finansrådet det uhensigtsmæssigt, at forslaget på forhånd definerer et måltal på 40 pct. Finansrådet ser

hellere, at der anvendes en model, hvor virksomhederne selv definerer deres målsætninger, hvilket

også er fremgangsmåden i bl.a. regeringens lovforslag om indførelse af regler om måltal og politikker

for den kønsmæssige sammensætning i de øverste ledelsesorganer.

For så vidt angår reglerne om udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer finder Finansrådet det upassende,

at virksomhederne pålægges omvendt bevisbyrde i de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for

udnævnelse er blevet overholdt. Finansrådet støtter endvidere, at medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer skal tælle med i opgørelsen vedrørende måltallet. Endelig ønsker Finansrådet,

at sanktionsmulighederne kun bør omfatte bøder, og ikke annullering af valget til bestyrelsesmedlem.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter ikke Kommissionens direktivforslag, som anses for

en indirekte kvote. FA finder, at fremme af ligestillingen i bestyrelser i stedet bør ske ved

virksomhedernes egne initiativer.

Dansk Aktionærforening (DAF) er ikke modstander af direktivforslagets målsætning om, at begge køn

skal være repræsenteret med mindst 40 pct. i virksomhedsbestyrelserne, men mener dog, at forslaget

rummer flere elementer, der giver anledning til bekymring. Ifølge dansk lovgivning sker valget af

bestyrelsesmedlemmer enten på generalforsamlinger eller blandt medarbejderne. Fælles for begge

procedurer er, at der kan være tale om hemmelige afstemninger, hvorfor det ikke efterfølgende vil være

muligt at afgøre om de forslåede krav til udvælgelsesproceduren er blevet overholdt. Det er derimod

muligt at anvende de forslåede udvælgelsesprocedurer i forbindelse med fremsættelsen af kandidaterne

til valgene. DAF finder på den baggrund, at direktivet bør omhandle de forslag til kandidater, som de

forskellige valgforsamlinger kan vælge til virksomhedsbestyrelserne.

FSR – Danske Revisorer bemærker, at initiativer såsom det fremsatte direktivforslag kan have en

positiv effekt i retning af en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedsbestyrelser mv. FSR finder dog,

at den i forslaget skitserede model er vanskelig at gennemføre i praksis. Efter den danske selskabslov

er det generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen og FSR anfører, at det er uklart, hvordan den

forslåede model skal fungerer i forhold til generalforsamlinger. FSR mener, at det næppe vil være

meningsfyldt at bede generalforsamlingen om at give tilsagn om, at den frem mod 2020 vil sikre valg

af et tilstrækkeligt antal af det underrepræsenterede køn, da et generelt tilsagn givet på selskabets vegne

givetvis vil være uforpligtende for den enkelte aktionær.

FSR anbefaler derfor, at man i stedet søger at fremme den model, som den danske regering har fremsat

med L17, da den er mere klar med hensyn til, hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan

rapporteringen skal ske, og ikke mindst er mindre byrdefuld.

Landbrug og Fødevarer finder ikke, at direktivforslaget i tilstrækkelig grad tager højde for brancher

med særlige karakteristika som fx landbruget. Det anføres, at en model baseret på frivillighed – som

den danske model – er mere hensigtsmæssig, idet den tager højde for virksomhedernes individuelle

forhold.

Lederne støtter generelt målet om at få flere kvinder i ledelsen. Lederne kan dog ikke støtte

direktivforslaget, som findes for vidtgående i forhold til den danske model. Lederne støtter den danske

model og anfører samtidig, at rekrutteringsprocessen til virksomhedsbestyrelser fortsat bør ligge hos

virksomhederne.

Kvinderådet støtter intentionen i direktivforslaget og mener, at det er nødvendigt med bindende

lovgivning samt effektiv monitorering og sanktioner for at opnå en ligelig kønsfordeling i samfundets

beslutningsprocesser. Kvinderådet finder det endvidere positivt, at direktivet indeholder krav om, at de

omfattede virksomheder skal formulere objektive kriterier i forbindelse med rekruttering af

bestyrelsesmedlemmer. Kvinderådet er dog bekymret for, om forslaget vil have den ønskede

omfattende effekt på antallet af kvinder i bestyrelser, idet forslaget bærer præg af at være et produkt af

kompromisser, hvilket har svækket direktivets rækkevidde.

Dansk Byggeri kan ikke støtte direktivforslaget, idet man både nationalt og på europæisk niveau tager

afstand fra fastsatte kønskvoter. Dansk Byggeri mener i stedet, at det er virksomhederne selv, der skal

bestemme og tage ansvar for, hvordan deres medarbejder- og ledelsessammensætning skal være.

Finansforbundet ser positivt på Kommissionens ønske om at opnå en mere ligelig kønsfordeling i

bestyrelser men kan dog ikke støtte direktivforslaget. Finansforbundet støtter den danske model som

forventes at kunne føre til en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelse. Finansforbundet

opfordrer Kommissionens til, at de medarbejderrepræsentanter undtages fra direktivforslaget, da det

anses for et unødigt indgreb i medarbejdernes ret til at være repræsenteret i bestyrelsen, ligesom tal

viser, at medarbejderne allerede har ligestillingen for øje, når der vælges medlemmer til bestyrelsen.

Ingeniørforeningen, IDA støtter et slutmål, hvor det underrepræsenterede køn både sikres reel

indflydelse i virksomhedsbestyrelser, samtidig med at den nødvendige fleksibilitet bevares. IDA mener

dog, at reguleringen af kønssammensætningen i bestyrelser mest hensigtsmæssigt sker ved en model,

hvor virksomhederne selv er med til at fastsætte målene og metoderne til at opnå disse. IDA

understreger, at dette kræver tæt opfølgning på, om både mål og midler er tilstrækkelig ambitiøse og

efterleves samt vejledning og bistand til at sikre, at dette sker, hvor det ikke er tilfældet. Endelig er IDA

ikke enig i, at der alene bør fastsættes mål for de menige medlemmer af bestyrelsen.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere anført, at der er behov for at sikre en reel fødekæde til

bestyrelser gennem en indsats for en mere ligelig repræsentation af kvinder i en række

rekrutteringsprocesser. Instituttet anfører generelt, at direktivforslagets model er uklar, hvorfor de

anbefales, at forpligtelser og rettigheder tydeliggøres. Instituttet anbefaler, at kravet om

udpegningsprocedurer suppleres med en adgang til på anmodning at kunne få oplysninger om de

kvalifikationskriterier m.v., et selskab anvender ved udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer. I relation til

forslagets krav om yderligere individuelle tilsagn for direktionen gøres det gældende, at bestemmelsen

ikke klart gør rede for, hvad der forstås ved en ligelig fordeling. Der foreslås en præcisering heraf.

Forsikring og Pension ser positivt på ønsket om, at bestyrelserne løbende skal overveje deres

sammensætning, herunder andelen af det underrepræsenterede køn. Dog finder Forsikring og Pension,

at det i det konkrete tilfælde bør overvejes at lade nærhedsprincippet finde anvendelse. Forsikring og

Pension lægger endvidere vægt på, at direktivet fortsat sikrer bestyrelsens ret til at gennemføre valg,

der afspejler aktionærernes ret til på generalforsamlingen at vælge den mest kvalificerede kandidat.

Endelig finder Forsikring og Pension det meget positivt, af forslaget fastsætter, at de kvantitative mål

for bestyrelsens sammensætning også gælder medarbejderrepræsentanter.

Danmarks Rederiforening støtter ikke direktivforslaget, idet foreningen finder at, mangfoldighed,

herunder ligestilling, bedst adresseres i corporate governance anbefalinger, som fx de danske

anbefalinger for god selskabsledelse. Hvis direktivforslaget alligevel fremmes, bør det ifølge

Rederiforeningen adressere ikke bare køn men mangfoldighed generelt. Det bør endvidere være op til

den enkelte virksomhed selv at fastsætte egne måltal for kønsfordelingen i bestyrelsen.

Rederiforeningen finder afgrænsningen af de virksomheder, der er omfattet af forslaget,

tilfredsstillende. Endvidere kan Rederiforeningen ikke støtte introduktionen af omvendt bevisbyrde i

de tilfælde, hvor det anfægtes, at kriterierne for udnævnelse et af bestyrelsesmedlem er blevet

overholdt. Endelig vurderes det at være problematisk, at forslaget åbner for en række ikke nærmere

definerede sanktionsmuligheder som fx dagbøder.

LO byder generelt ligestillingspolitiske initiativer fra EU velkomne. LO anfører, at forskellene i

kvinders repræsentation vil give virksomheder, der ønsker at undgå regulering, et incitament til at

ændre på størrelsen af bestyrelsen. I den forbindelse påpeges det, at virksomhederne lettere kan nå

procentsatsen, idet de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tælles med. Det findes som

udgangspunkt positivt, at der indføres en forpligtelse til at anvende forud fastsatte udpegningskriterier,

der vil tvinge bestyrelsen til at lede uden for de traditionelle netværk. Der er dermed potentiale til at

forbedre den kvalitative sammensætning af bestyrelsen. Effekten heraf betvivles imidlertid. LO

påpeger, at indholdet af direktivforslagets præferenceregel forekommer indholdsløst som følge af

muligheden for at fravige denne ved en helhedsvurdering. LO finder, at direktivforslagets

gyldighedsperiode er for kort til at kunne sikre en bedre kultur i bestyrelserne. LO anmoder endeligt

om, at sig en præcisering af en række af præamblerne, herunder hvad der forstås ved en ”objektiv

vurdering” og ”objektive kriterier”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemslandene til det overordnede formål om at fremme en ligelig

kønsfordeling i børsnoterede selskabers bestyrelser, og medlemslandene er generelt gået konstruktivt

ind i forhandlingerne.

Samtidig tegner der sig dog et billede af, at medlemslandene deler sig i to grupper, hvor den ene

gruppe lande støtter direktivforslaget, mens en anden gruppe af lande forventes at have større

vanskeligheder ved at støtte forslaget og i stedet foretrækker henstillinger frem for lovgivning.

Et flertal i det danske Folketing uden om den daværende regering afgav tilbage i juni 2013 en

begrundet udtalelse til Kommissionen, hvor flertallet ikke finder, at direktivforslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Ti medlemsstater har den 20. juni 2013 fremsat følgende erklæring til Rådet med henblik på at

udtrykke modstand mod direktivforslaget:

”ERKLÆRING FRA DANMARK, TYSKLAND, ESTLAND, UNGARN, LETLAND,

NEDERLANDENE, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, DET FORENEDE KONGERIGE, SVERIGE

OG SLOVAKIET

Kommissionen vedtog den 14. november 2012 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og

tilhørende foranstaltninger. Forslaget til direktiv tager sigte på at løse det alvorlige problem med

kvinders underrepræsentation i den økonomiske beslutningstagning på højeste niveau og fastsætter et

kvantitativt mål om, at det underrepræsenterede køn skal tegne sig for en andel på 40 % i bestyrelserne

i børsnoterede selskaber senest i 2020 (senest i 2018, hvis der er tale om offentlige virksomheder).

Selskaberne ville blive forpligtet til at arbejde hen imod dette mål, bl.a. ved at indføre

proceduremæssige regler for udvælgelse og udnævnelse af menige bestyrelsesmedlemmer.

I lighed med Kommissionen mener vi, at lige muligheder for kvinder på menige bestyrelsesposter bør

og skal fremmes både i medlemsstaterne og i hele Europa. Kvinder støder gennem hele karrieren på

talrige hindringer, hvilket er uacceptabelt ud fra et ligestillingssynspunkt. De står også i vejen for en

optimal udnyttelse af potentialet i en kvalificeret arbejdsstyrke.

Med hensyn til de forskellige selskabsretlige regler og forskellige rettigheder i forbindelse med

selskabsledelse i Den Europæiske Union er vi dog af den opfattelse, at det i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet må være op til medlemsstaterne at finde deres egen nationale

tilgang til opnåelse af dette mål. Mange af medlemsstaterne overvejer eller har på frivilligt og om

fornødent retligt grundlag gennemført flere forskellige nationale foranstaltninger, der er skræddersyet

til deres system, for at fremme en bedre kønsfordeling i bestyrelser.

Af disse årsager mener vi fortsat, at alle målrettede foranstaltninger på dette område skal udformes og

gennemføres på nationalt niveau. Vi støtter ikke vedtagelsen af retligt bindende bestemmelser for

kvinder i selskabsbestyrelser på europæisk niveau."

Erklæringen blev fremsat første gang i forbindelse med EPSCO-mødet den 20. juni 2013.

Erklæringen blev genfremsendt til formandsskabet den 22. november 2013. Det skete på baggrund af

en opfordring fra formandskabet om, at de enkelte medlemsstater fremsendte en meddelelse om,

hvorvidt det overhovedet er muligt for de blokerende medlemsstater at omvende deres positioner.

Tyskland deltog ikke i erklæringen, da den blev genfremsendt.

Der har indtil rådsmødet i juni 2015 været et blokerende mindretal imod direktivforslaget. Det er nu

bortfaldet bl.a. på grund af nyvalg til parlamenter i flere medlemsstater. Det er dog heller ikke

forventningen, at der kan samles et kvalificeret flertal på rådsmødet den 5. oktober 2015.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at alle talenter i samfundet kommer i spil og dermed også målet om en mere

ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser.

Regeringen finder ikke, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

nationale tiltag kan opfylde formålet om en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser

og ledelser.

Regeringen finder endvidere ikke, at direktivforslaget er tilstrækkeligt fleksibelt i forhold til

børsnoterede selskabers konkrete rammer, idet det ikke tager hensyn til den aktuelle kønsfordeling

inden for forskellige brancher, og det ikke respekterer selskabernes ledelsesret.

Regeringen mener, at virksomheder selv bør kunne fastsætte målet for den kønsmæssige

sammensætning i virksomhedens bestyrelse, og at virksomheden selv skal fastsætte, hvordan målet

nås, som det er hensigten med den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i selskabers

bestyrelser.

Regeringen mener, at direktivforslaget skal indeholde en fleksibel undtagelsesbestemmelse, som

den danske model for en mere ligelig kønsfordeling i virksomheders bestyrelser vil falde ind under

– også efter 2020.

Det er regeringens holdning, at den tætte kobling mellem et fast og bindende mål og en bestemt

rekrutteringsmetode, er uhensigtsmæssig, fordi dette griber ind i selskabernes ledelsesret og er for

ufleksibel for de omfattede selskaber. På den baggrund finder regeringen, at direktivets forpligtelse

til at følge en bestemt rekrutteringsprocedure, hvor en person fra det underrepræsenterede køn skal

gives fortrinsret, hvis to kandidater er lige kvalificerede, og hvor selskaberne pålægges en omvendt

bevisbyrde, hvis der vælges en person fra det overrepræsenterede køn, griber unødigt ind i

selskabernes almindelige ledelsesret.

Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at rekrutteringsproceduren, præferencereglen og den

omvendte bevisbyrde er uhensigtsmæssig i forhold til direkte demokratisk valg blandt medarbejdere

af repræsentanter til bestyrelser, idet bestyrelsen ikke har indflydelse på valgprocessen af de

medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter.

Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte direktivforslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget modtog grund- og nærhedsnotatet den 7. december 2012 samt revideret grund- og

nærhedsnotat den 13. december 2012.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. juni

2013, hvor Europaudvalget tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg.

Herudover har regeringen ved en række lejligheder forelagt direktivforslaget for Folketingets

Europaudvalg forud for EPSCO-rådsmøderne. Senest har udvalget fået skriftlig orientering om

sagen den 9. juni 2015.