Kulturudvalget 2014-15 (2. samling), Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 5, UFU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Konsekvenserne af Hof- og Statskalenderens ophør
I 2014 udkom der en stærkt reduceret udgave af Hof- og Statskalenderen, og det forlyder, at
Digitaliseringsstyrelsen, der senest har stået for statshåndbogen, ikke agter at udsende flere udgaver.
Hof- og Statskalenderen er hidtil udkommet årligt
siden 1734
med et stadig forbedret indhold. I
de forskellige årgange har det været og er det stadig muligt
år for år
at danne sig et grundlæggende
overblik over hoffet og statsadministrationen samt lokaladministrationen og det dertil knyttede
embedsværk. Det er desuden muligt at hente oplysninger om den enkelte myndigheds opbygning i
afdelinger og kontorer samt om deres sagområder og disses fordeling. Siden 1800-tallet er
oplysningerne om ressortforhold blevet udvidet, og navnene på embedsmænd i ministerier,
styrelser, direktorater m.m. blev flere og oplysningerne om dem fyldigere. Enhver, der har behov
for at orientere sig i den danske stats struktur og funktioner, har hidtil haft et uundværligt redskab i
hof- og stat.
En tilsvarende grad af indsigt er det ikke muligt at få fra de aktuelle ministeriers og styrelsers
hjemmesider. Her oplyses der meget lidt om myndighedens struktur og næsten intet om, hvem der
er ansat. Hjemmesiderne er ikke struktureret efter et ensartet mønster, og deres indhold ændres hele
tiden. Ved regeringsskifte sker det tit, at sagområder flyttes fra ét ministerium til et andet. De
nævnte hjemmesider er ubrugelige som historiske kilder, selv om man kun måtte have brug for at se
nogle få år tilbage i tiden. Kraks Blå Bog kan ikke fungere som erstatning, for brugen af den
forudsætter kendskab til personernes navne, og kun en brøkdel af embedsmændene står i den.
Hof- og Statskalenderens ophør vil få katastrofale følger for især journalister og historikere, men
også for enhver med interesse for samfundsforhold. Hidtil har det været sådan, at hvis man ville
vide, hvor et givet emne eller en konkret sag med relation til statsforvaltningen skal søges, og hvem
eller hvilke personer der har eller kan tænkes at have været sagsbehandler, har hof- og stat kunnet
danne udgangspunkt for undersøgelsen. Det gælder både begivenheder, der ligger få år tilbage eller
har fundet sted for meget lang tid siden. Det er vigtigt at kunne lokalisere, hvilken myndighed der
på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt periode har behandlet en sag. Både journalister og
historikere har behov for at kunne bruge hof- og stat som
indgang
til sager, der har været behandlet
for relativt kort tid siden, og til ældre sager, der ønskes studeret nærmere i den pågældende
myndigheds arkiv. Det vil altid være af interesse at vide, hvilken person eller personlighed der har
haft med en given ting at gøre og har haft indflydelse på dertil hørende afgørelser. Hidtil har man
ved hjælp af hof- og stat f. eks. haft mulighed for systematisk at konstatere, hvem der til forskellig