Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1537134_0001.png
Forslag
til
Lov om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands
område m.v.
1
§ 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
(omarbejdning) (2014/60/EU) gælder her i landet.
Stk. 2.
Direktivet er optaget som bilag til denne lov.
§ 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler med henblik på anvendelse eller gennemførelse af EU-
direktiver eller EU-forordninger vedrørende ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område eller Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel
af kulturgoder.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne.
§ 3.
Det ved lov om sikring af kulturværdier i Danmark nedsatte Kulturværdiudvalg fungerer som
central myndighed og udfører de opgaver, som efter direktiv 2014/60/EU påhviler de centrale
myndigheder.
Stk. 2.
Kulturværdiudvalget varetager samarbejdet med de respektive centrale myndigheder i de
øvrige medlemslande og etablerer samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder.
Stk. 3.
Kulturværdiudvalget assisterer herunder andre medlemslandes myndigheder med hensyn til
eftersøgning af ulovligt fjernede kulturgoder, som formodes at befinde sig her i landet, ligesom
udvalget i givet fald søger at modvirke, at sådanne kulturgoder unddrages
tilbageleveringsproceduren.
Stk. 4.
Kulturværdiudvalget gør det muligt for den ansøgende medlemsstats kompetente
myndigheder at påvise, at det pågældende gode er et kulturgode.
Stk. 5.
I samarbejdet med andre medlemslandes centrale myndigheder om opgaver i medfør af
direktiv 2014/60/EU anvender Kulturværdiudvalget det system, der stilles til rådighed af
Kommissionen til dette formål.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15. maj 2014 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 (omarbejdning) (2014/60/EU), EU-Tidende 2014, nr. L159, side 1, som berigtiget ved meddelelse herom
i EU-Tidende 2015, nr. L147, side 24.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Stk. 6.
Informationsudvekslingen sker i overensstemmelse med de gældende retsregler om
beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, idet de kompetente centrale myndigheder kan
anvende andre kommunikationsmidler, foruden det system Kommissionen stiller til rådighed.
§ 4.
Loven gælder for ansøgninger om tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2 i direktiv 2014/60/EU.
Stk. 2.
Loven gælder for ansøgninger om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra
andre medlemsstaters område den 1. januar 1993 eller senere.
§ 5.
Adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering som omhandlet i direktiv 2014/60/EU forældes
3 år efter den dato, hvor den ansøgende medlemsstats kompetente centrale myndighed får kendskab
til, hvor kulturgodet befinder sig, og til besidderens eller indehaverens identitet.
§ 6.
Hvis der påbydes tilbagelevering af et kulturgode i en sag, der er rejst i Danmark, tildeler den
kompetente domstol besidderen en efter omstændighederne rimelig erstatning, forudsat at
besidderen beviser, at denne har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed ved dennes
erhvervelse af kulturgodet.
Stk. 2.
For at afgøre, om besidderen har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed, tages der
hensyn til alle omstændigheder ved erhvervelsen, navnlig dokumentationen for kulturgodets
proveniens, de tilladelser til fjernelse, der kræves i henhold til lovgivningen i den ansøgende
medlemsstat, parternes karakter, den pris der er betalt, hvorvidt besidderen har konsulteret et
tilgængeligt register over stjålne kulturgoder og relevante oplysninger, som denne med rimelighed
ville have kunnet indhente, og hvorvidt denne har taget andre skridt, som en fornuftig person ville
have taget i samme situation.
§ 7.
Senest den 18. december 2020 og derefter hver femte år forelægger Kulturværdiudvalget
Kommissionen en rapport om anvendelsen af direktiv 2014/60/EU.
§ 8.
Genstande, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om
udførsel af kulturgoder, og som befinder sig lovligt og definitivt her i landet, må ikke udføres fra
Danmark til lande uden for Fællesskabets toldområde uden tilladelse fra Kulturværdiudvalget.
Stk. 2.
Overtrædelse af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af
kulturgoder straffes med bøde.
§ 9.
Loven træder i kraft den 18. december 2015. Samtidig ophæves lov nr. 1104 af 22. december
1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område
m.v., som ændret ved lov nr. 422 af 10. juni 1997.
§ 10.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets hovedindhold
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Direktiv 93/7/EØF
2.2. Evalueringer af direktiv 93/7/EØF
2.3. Omarbejdning af direktiv 93/7/EØF til et nyt direktiv om tilbagelevering af kulturgoder
2.4. Direktiv 2014/60/EU
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Udvidelse af direktivets anvendelsesområde
3.2. Forlængelse af fristerne for anlæggelse af sag om tilbagelevering og påvisning af, at den
pågældende genstand udgør et kulturgode
3.3. Ansøgerstatens frist til at påvise at et gode er et kulturgode
3.4. Harmonisering af betingelserne for erstatning
3.5. Anvendelse af IMI
4. Forholdet til UNESCO’s 1970-konvention og UNIDROIT-konventionen
5. Kulturministeriets overvejelser
6. Lovforslagets konsekvenser
6.1 Offentlige økonomiske konsekvenser
6.2. Offentlige administrative konsekvenser
6.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
6.4. Erhvervsadministrative konsekvenser
6.5. Administrative konsekvenser for borgere
6.6. Miljømæssige konsekvenser
6.7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
6.8. Forholdet til EU-retten
6.9. Høring
7. Samenfattende skema
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1. Lovforslagets hovedindhold
Forslaget gennemfører Europaparlamentets og Rådets direktiv af 15. maj 2014 om tilbagelevering af
kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 (omarbejdning).
Europa-Parlamentet og Rådet har den d. 15. maj 2014 vedtaget direktiv om tilbagelevering af kulturgoder,
som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område. Der er tale om en omarbejdning af et eksisterende
direktiv (93/7/EØF). Direktivet er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af
lovgivning vedrørende det indre markeds funktion. Baggrunden for omarbejdningen af direktiv 93/7/EØF er,
at Kommissionen gennem en række evalueringer har konstateret, at direktivet har haft begrænset effektivitet
i forhold til at sikre tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgoder. Europa-Parlamentet og Rådet har derfor
vedtaget den foreliggende omarbejdning af direktivet, der navnlig betyder:
at en række begrænsninger mht. de genstande, som er omfattet af direktivet, bortfalder,
at fristen for at anlægge sag med krav om tilbagelevering udvides fra et til tre år efter, at den
medlemsstat, der gør krav på genstanden, er blevet opmærksom på, hvor denne befinder sig, og
at kravene til
nødvendig agtpågivenhed
hos kulturgodets besidder strammes, hvis denne skal
kunne opnå erstatning for tilbageførte kulturgoder.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Direktiv 93/7/EØF
Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område, har været gældende siden den 15. marts 1993. Direktivet er gennemført i Danmark ved lov nr. 1104
af 22. december 1993. Loven er ændret ved lov nr. 422 af 10. juni 1997. Ved denne ændring blev der indsat
en bestemmelse, som bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler til anvendelse eller gennemførelse af
nye EF-direktiver eller EF-forordninger, som ændrer direktiv 93/7/EØF.
Direktiv 93/7/EØF hører til politikområdet for det indre marked og blev vedtaget for at sikre tilbagelevering
af kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi iht.
artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som tilhører de i direktivets
bilag opregnede kategorier eller udgør en integrerende del af offentlige samlinger, eller samlinger hos
kirkelige institutioner.
Direktivet indeholder samarbejdsmekanismer og mulighed for at anlægge sag mod besidderen om
tilbagelevering af et kulturgode, som er klassificeret som en national skat, når den har forladt en
medlemsstats område på ulovlig vis efter den 1. januar 1993, og den befinder sig inden for en anden
medlemsstats område.
Hver medlemsstat har udpeget en eller flere centrale myndigheder til at udføre de opgaver, der er omhandlet
i direktivet. I Danmark fungerer Kulturværdiudvalget som den centrale myndighed i forhold til direktivets
regelsæt.
Direktivet supplerer forordning (EF) nr. 116/2009 om udførsel af kulturgoder, som opstiller ensartet
forebyggende kontrol ved Fællesskabets ydre grænser, og tillader de kompetente myndigheder i
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
medlemsstaterne, hvorfra de kulturgoderne skal eksporteres til et tredjeland, at tage hensyn til de øvrige
medlemsstaters interesser.
Direktivet supplerer endvidere det regelsæt, der følger af Danmarks ratifikation af hhv. UNESCO
konventionen af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og
ejendomsoverdragelse af kulturgenstande (1970-konventionen) og konventionen af 24. juni 1995 om stjålne
eller ulovligt eksporterede kulturgenstande (UNIDROIT-konventionen). 1970-konventionen er
implementeret ved bekendtgørelse nr. 29 af 2. Oktober 2003. UNIDROIT-konventionen er implementeret
med lov om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande (lov nr. 521 af 26.
maj 2010).
Det fremgår af Kommissionens evaluering af det gamle direktiv, at et direktiv på området er et nødvendigt
instrument til at beskytte den nationale kulturarv. Ikke desto mindre har de centrale myndigheder i
medlemsstaterne konstateret, at direktivet har haft begrænset effektivitet, når det gælder tilbagelevering af
visse kulturgoder, der ifølge national lovgivning eller nationale administrative procedurer er klassificeret
som nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, som omhandlet i artikel 36 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Direktiv 93/7/EØF har været ændret to gange ved nye direktiver. Første ændring skete ved direktiv
96/100/EF, som er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1064 af 18. december 1997. Anden ændring skete
ved direktiv 2001/38/EF, som er implementeret ved bekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2002. Begge
ændringer har vedrørt mindre ændringer i direktivets bilag.
2.2. Evalueringer af direktiv 93/7/EØF
I henhold til artikel 16 i direktiv 93/7/EØF har Kommissionen udarbejdet fire rapporter om anvendelsen af
direktivet i medlemsstaterne i henholdsvis 2000, 2005, 2009 og 2013.
De sidste rapporter konkluderede, at direktiv 93/7/EØF ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at ulovligt udførte
nationale skatte tilbageleveres, og at dette direktiv derfor bør revideres.
2.3. Omarbejdning af direktiv 93/7/EØF til et nyt direktiv om tilbagelevering af kulturgoder
Den 30. maj 2013 fremkom Kommissionen med en samlet konsekvensanalyse af de forskellige
løsningsmuligheder i forhold til at opnå en effektiv tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgoder. I denne
analyse anbefales det at omarbejde og konsolidere direktiv 93/7/EØF som ændret ved direktiv 96/100/EF og
2001/38/EF.
I konsekvensanalysen vurderes det, at et omarbejdet direktiv i princippet vil kunne fjerne de vigtigste årsager
til det gældende direktivs begrænsede effektivitet, når det gælder om at fremme tilbagelevering af nationale
skatte. Omarbejdelsen af direktivet er i tråd med de gentagne opfordringer fra de centrale myndigheder og
med Rådets henstilling til Kommissionen fra december 2011 om at fremme supplerende foranstaltninger for
at sikre effektiv beskyttelse af kulturgoder.
2.4. Direktiv 2014/60/EU
Den 15. maj 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2014/60/EU om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område. De nye bestemmelser i direktivet, som er en
omarbejdning af direktiv 93/7/EØF, og som ændrer forordning (EU) 1024/2012 om informationssystemet for
det Indre Marked, finder anvendelse fra den 19. december 2015.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Direktivet blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 28. maj 2014. Direktivet træder i kraft
20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Herefter har medlemsstaterne 18 måneder
til at gennemføre de nye bestemmelser i direktivet i deres nationale lovgivning.
3. Hovedpunkterne i lovforslaget
De indholdsmæssige ændringer, der bliver gennemført med det omarbejdede direktiv, er alle begrundet i et
ønske om at opnå flere tilbageleveringer af kulturgoder, end det antal, der er opnået i medfør af det gældende
direktiv.
De vigtigste ændringer i direktiv 2014/60/EU forhold til direktiv 93/7/EØF er beskrevet i dette afsnit.
3.1. Udvidelse af direktivets anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Anvendelsesområdet for det gældende direktiv er afgrænset af kategorier, som er beskrevet i et bilag til
direktiv 93/7/EØF. Bilaget indeholdt kategorier af genstande med værditærskler og aldersgrænser.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Anvendelsesområdet for det nye direktiv omfatter alle kulturgoder identificeret som nationale skatte af
kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi i henhold til national lovgivning eller administrative
procedurer. Hermed er alle kulturgoder, som af de nationale myndigheder klassificeres som nationale skatte
omfattet, uanset de pågældende genstandes art, værdi eller alder. Man kan således ikke afvise
tilbageleveringssager, blot fordi en genstand ikke er omfattet af direktivets bilag, sådan som det tidligere var
tilfældet.
Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde ventes at få en positiv virkning på beskyttelsen af
medlemsstaternes kulturarv. Ændringen ventes at forbedre muligheden for at medlemsstaterne kan søge om
tilbagelevering af alle kulturgoder, der af medlemsstaterne er klassificeret som nationale skatte, og som
ulovligt er blevet fjernet fra deres område siden den 1. januar 1993.
Der har ikke været tilbageleveringssager efter det gældende direktiv i Danmark. Derfor har afgrænsningen i
direktiv ikke haft betydning i praksis. Der ventes ikke med det nye direktiv nogen væsentlig ændring i, hvad
der i Danmark defineres som kulturgoder.
3.2. Forlængelse af fristen for anlæggelse af sag om tilbagelevering
3.2.1. Gældende ret
Medlemsstaterne har iht. det gældende direktiv en frist for at indlede sager om tilbagelevering ét år. Fristen
regnes fra det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed i den ansøgende medlemsstat får kendskab til,
hvor kulturgodet befinder sig og til besidderens eller indehaverens identitet.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Medlemsstaterne får med det nye direktiv en treårig frist for at indlede sager om tilbagelevering.
En forlængelse af fristen tager hensyn til de grænseoverskridende relationers komplekse karakter, uden dog
at berøre den ansøgende medlemsstats pligt til at udvise agtpågivenhed. Ændringerne vil gøre det muligt for
den ansøgende medlemsstat at agere under mere rimelige vilkår og dermed få større mulighed for at opnå
tilbagelevering af kulturgoder.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Disse ændringer ventes således at få positiv indflydelse på antallet af sager om tilbagelevering med et
positivt udfald. Tilstedeværelsen af mere gunstige betingelser for at anlægge sag om tilbagelevering ventes
desuden at få afskrækkende virkning på besidderen, hvilket kan medføre et stigende antal tilbageleveringer
ved mindelig overenskomst.
3.3. Ansøgerstatens frist til at påvise at et gode er et kulturgode
3.3.1. Gældende ret
Ansøgerstatens frist til at påvise, at et gode er et kulturgode med henblik på at opnå den ansøgte stats
myndigheders medvirken til at træffe foranstaltninger til fysisk bevaring af kulturgodet, og til at forhindre
forsøg på at unddrage kulturgoder tilbageleveringsproceduren, er iht. det gældende direktiv to måneder.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Ansøgerstatens frist til at påvise at et gode er et kulturgode med henblik på at opnå den ansøgte stats
myndigheders medvirken til at træffe foranstaltninger til fysisk bevaring af kulturgodet, og til at forhindre
forsøg på at unddrage kulturgoder tilbageleveringsproceduren, er i den foreslåede ordning seks måneder.
Denne ændring finder kun anvendelse for tilbageleveringssager, der indledes på baggrund af en underretning
i henhold til artikel 5, stk. 1, nr. 2, fra den ansøgte medlemsstat om kulturgoder, der er opdaget på denne stats
territorium.
3.4. Harmonisering af betingelserne for erstatning
3.4.1. Gældende ret
Iht. det gældende direktiv har besidderen bevisbyrden for, at denne har udvist fornøden omhu ved
erhvervelsen af kulturgodet, hvis denne skal kunne opnå erstatning ved en tilbagelevering, men det er op til
de nationale domstole at afgøre, hvornår bevisbyrden er opfyldt.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at forhindre at besiddere, som er uhæderlige, eller som ikke har udvist den nødvendige
agtpågivenhed, modtager erstatning, er direktivet ændret ved 1) at anføre fælles kriterier for fortolkningen af,
hvad der forstås ved besidderens nødvendige agtpågivenhed, og 2) at præcisere at besidderen skal bevise, at
denne har udvist den nødvendige agtpågivenhed, da denne erhvervede genstanden.
Fastsættelsen af fælles kriterier forventes at skabe en mere ensartet praksis for vurderingen af bevisbyrden
ved de nationale domstole. Hvis markedsaktørerne har bevisbyrden, vil de desuden blive tilskyndet til altid at
foretage de nødvendige undersøgelser af, hvor kulturgodet hidrører fra i forbindelse med erhvervelsen,
hvilket vil være en afskrækkende faktor i forhold til handel med kulturgoder af tvivlsom oprindelse.
Disse ændringer ventes at få en positiv indflydelse på antallet af tilbageleveringer og på forebyggelse og
bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder.
3.5. Anvendelse af IMI
Den gældende ordning indeholder ikke bestemmelser om, hvilke kommunikationsformer de nationale
myndigheder anvender. I den foreslåede ordning bestemmes det, at det administrative samarbejde og
udvekslingen af oplysninger mellem de nationale myndigheder, der udfører de opgaver, der er fastsat i
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
direktivet sker gennem Informationssystemet for det Indre Marked (IMI). IMI stilles til rådighed af
Kommissionen.
4. Forholdet til UNESCO’s 1970-konvention og UNIDROIT-konventionen
I forhold til direktivets regelsæt om tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgoder gælder i Danmark et
parallelt mellemstatsligt regelsæt, som ikke omfatter alle EU-medlemslande, men derimod en række
tredjelande. Dette regelsæt følger af to konventioner, som begge er tiltrådt af Danmark.
Danmark har ratificeret UNESCO konventionen af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og
forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande (1970-konventionen) og
konventionen af 24. juni 1995 om stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande (UNIDROIT-
konventionen). Begge konventioner omhandler handel med ulovligt udførte kulturgenstande, og
UNIDROIT-konventionen udvider det juridiske grundlag for regulering af handel med kulturgenstande i
forhold til 1970-konventionen.
1970-konventionen er implementeret ved bekendtgørelse nr. 29 af 2. Oktober 2003. UNIDROIT-
konventionen er implementeret med lov om tilbagelevering og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte
kulturgenstande (lov nr. 521 af 26. maj 2010). Reglerne om tilbagelevering af kulturgenstande i medfør af
UNIDROIT-loven har, i modsætning til direktivets regler om tilbagelevering, ikke tilbagevirkende kraft.
Konventionerne er hver især ratificeret af en række lande uden for EU. 1970-konventionen er tillige
ratificeret af de fleste EU-medlemslande, mens UNIDROIT-konventionen kun er ratificeret af enkelte EU-
medlemslande, herunder de nordiske lande og flere af middelhavslandende.
I sager mellem EU-lande vil der blive henvist til direktivet, således at dette som udgangspunkt finder
anvendelse, uanset at begge lande måtte havde ratificeret 1970-konventionen eller UNIDROIT-
konventionen. Dette følger af UNIDROIT-konventionens artikel 13, hvoraf det fremgår, at konventionen
ikke berører allerede indgåede internationale aftaler, som vedkommende stat er bundet af, og som berører
forhold, der reguleres af konventionen.
5. Kulturministeriets overvejelser
I den gældende lov om tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område
m.v., er der ved lov nr. 422 af 10. juni indsat en bestemmelse (§ 1a) som giver kulturministeren hjemmel til
at sætte ændringer af direktivet i kraft ved bekendtgørelse.
Kulturministeriet har vurderet muligheden for at implementere direktiv 2014/60/EU ved en bekendtgørelse.
En del af direktivets bestemmelser har en rent administrativ karakter og ville derfor kunne implementeres i
Danmark ved en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den gældende lovs § 1a. Udvidelsen af direktivets
anvendelsesområde og de nye regler om bevisbyrde i forhold til erstatning ved tilbageleveringer medfører
imidlertid ændringer af borgeres og/eller virksomheders retsstilling. I forbindelse med implementeringen af
lov om tilbagelevering og tilbageførsel af kulturgenstande er der indført bevisbyrderegler, som i et vist
omfang er sammenlignelige med den retstilstand, der indføres med direktivet. I modsætning til den ordning,
der er fastsat i UNIDROIT konventionen, har direktivet tilbagevirkende kraft, således at den skærpede
bevisbyrderegel gælder alle kulturgoder, der er ulovligt udført den 1. januar 1993 eller senere.
Det i lovforslaget omhandlede direktiv er karakteriseret som en omarbejdning af det tidligere direktiv og ikke
blot en ændring. Et af formålene med at foretage en omarbejdning af direktivet, er hensynet til klarhed i
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
retsgrundlaget. EU-domstolen har i traktatkrænkelsessager udviklet en praksis, hvorefter der stilles krav til
klarheden af medlemsstaternes implementering af direktiver i national ret. Af disse grunde, og for at skabe
en uomtvistelig retstilstand, har Kulturministeriet valgt at implementere det omarbejdede direktiv ved en ny
lov.
6. Lovforslagets konsekvenser
6.1 Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.
6.2. Offentlige administrative konsekvenser
Kulturværdiudvalgets sekretariat vil skulle bruge Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) i deres
informationsudveksling i forhold til samarbejde med andre landes centrale myndigheder på
kulturværdiområdet.
Ændringen af forpligtelsen til at forelægge en rapport om direktivets anvendelse for Kommissionen hvert 5.
år i stedet for som hidtil hvert 3 år vil som udgangspunkt betyde en mindre administrativ lettelse.
I det omfang der kommer flere tilbageleveringssager i henhold til direktivet, vil der kunne forventes en
begrænset forøgelse af den administrative byrde.
6.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6.4. Erhvervsadministrative konsekvenser
Direktivet, som implementeres ved nærværende lovforslag, indeholder en bestemmelse, som indebærer, at
adgangen til erstatning ved tilbageførsel af et kulturgode, der er ulovligt udført, er betinget af, at erhververen
kan godtgøre, at denne har udvist den fornødne omhu ved erhvervelsen. Der er tale om en skærpelse af en
allerede bestående pligt til at udvise omhu ved erhvervelsen af kulturgoder. Skærpelsen har tilbagevirkende
kraft til 1. januar 1993.
Eftersom der ikke hidtil har været sager i henhold til direktivet, forventes de administrative konsekvenser for
erhvervslivet at være meget små.
6.5. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget har de samme administrative konsekvenser for borgere som det har for erhvervslivet.
6.6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6.7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
6.8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af
15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet fra en EU medlemsstats område, som
ophæver direktiv 93/7/EØF og ændrer bilaget til forordning 1024/2012. Ændringen i forordningen er en
konsekvens af ibrugtagningen af IMI systemet på området for tilbagelevering af kulturgoder. Forslaget
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1537134_0010.png
indeholder endvidere straffehjemmel for overtrædelser af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18.
december 2008 om udførsel af kulturgoder. Strafhjemlen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i
den gældende lov.
De administrative udgifter, der er forbundet med udarbejdelsen af en rapport om gennemførelsen af
direktivet, vil blive reduceret til 11.000 EUR om året som følge af, at rapporten fremover vil blive udarbejdet
hvert femte år.
6.9. Høring
Et udkast til lovforslaget sendes i høring til følgende myndigheder og organisationer:
Aalborg Auktionshus, Advokatrådet, Auktionshuset Hørsholm, Auktionslederforeningen, Bruun Rasmussens
Kunstauktioner, Dansk Kunst og Antikvitetshandler Union, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Antikvarboghandlerforening, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Gallerisammenslutningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kulturværdiudvalget, Lauritz.com, Organisationen Danske Museer,
Retssikkerhedsfonden, Sotheby's Auktioner (København), Svendborg Auktionerne, UNESCOs
Nationalkommission, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter.
7. Sammenfattende skema
Område
Offentlige økonomiske
konsekvenser
Offentlige administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser/indtægter
Ingen
Kulturværdiudvalgets sekretariat
vil skulle bruge
Informationssystemet for det
Indre Marked (IMI) i deres
informationsudveksling i forhold
til samarbejde med andre landes
centrale myndigheder på
kulturværdiområdet.
Ændringen af forpligtelsen til at
forelægge en rapport om
direktivets anvendelse for
Kommissionen hvert 5 år i stedet
for som hidtil hvert 3 år vil som
udgangspunkt betyde en mindre
administrativ lettelse.
Negative konsekvenser/udgifter
Ingen
I det omfang der kommer flere
tilbageleveringssager i henhold til
direktivet, vil der kunne forventes
en begrænset forøgelse af den
administrative byrde.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Direktivet, som implementeres
ved nærværende lovforslag,
indeholder en bestemmelse, som
indebærer, at adgangen til
erstatning ved tilbageførsel af et
kulturgode, der er ulovligt udført,
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1537134_0011.png
er betinget af, at erhververen kan
godtgøre, at denne har udvist den
fornødne omhu ved erhvervelsen.
Der er tale om en skærpelse af en
allerede bestående pligt til at
udvise omhu ved erhvervelsen af
kulturgoder. Skærpelsen har
tilbagevirkende kraft til 1. januar
1993.
Eftersom der ikke hidtil har været
sager i henhold til direktivet,
forventes de administrative
konsekvenser for erhvervslivet at
være meget små.
Administrative konsekvenser for
borgere
Ingen
Forslaget har de samme
administrative konsekvenser for
borgere som det har for
erhvervslivet.
Ingen
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ligestillingsmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU
Ingen
Ingen
Forslaget implementerer direktiv
2014/60/EU, herunder en ændring
af direktiv 1024/2012 og
indeholder hjemmel til at udstede
forskrifter og straffebestemmelser
i forhold til overtrædelser af
Rådets forordning (EF) nr.
116/2009.
De administrative udgifter, der er
forbundet med udarbejdelsen af
en rapport om gennemførelsen af
direktivet, vil blive reduceret til
11.000 EUR om året som følge af,
at rapporten fremover vil blive
udarbejdet hvert femte år.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til § 1, stk. 1
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Bestemmelsen inkorporerer direktiv 2014/60/EU i dansk ret, med henvisning til selve direktivet.
Bestemmelsens opbygning svarer til den tilsvarende bestemmelse i lov nr. 1104 af 22. december 1993.
Denne metode er valgt under hensyn til reguleringen på området og direktivets udformning.
En række bestemmelser i direktivet er efter direktivets artikel 19, stk. 1, udtrykkeligt omfattet af fristen for
gennemførelse i national ret. Dette gælder bestemmelserne i artikel 2, nr. 1, artikel 5, stk. 1, nr. 3, artikel 5,
stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og 2, og artikel 17, stk.1. Artikel 8, stk. 1, skal tillige
efter sin ordlyd fremgå af den nationale lovgivning.
Til § 1, stk. 2
Direktivets tekst og bilag er optaget som bilag til forslaget til gennemførelseslov. Der er tillige optaget en
berigtigelse til direktivets titel og til artikel 17, stk. 1, som er sket ved meddelelse herom i EU-Tidende 2015,
nr. L147, side 24.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til § 1a i lov 1104 af 22. december 1993 som ændret ved lov nr. 422 af 10. juni 1997.
Henvisningerne til direktivet og forordningen er ændret til de gældende versioner. Bestemmelsen viderefører
kulturministerens hjemmel til at gennemføre nye EU-retsakter på området ved bekendtgørelse.
Til § 3
Til § 3, stk. 1-3
§ 3, stk. 1-3, svarer til den gældende lovs § 2 og beskriver i hovedtræk de opgaver, som Kulturværdiudvalget
har i medfør af direktivet. Bestemmelserne er videreført fra den gældende lov. Gennemførelsesforpligtelsen
for disse bestemmelser er stadig gældende og følger af det direktiv, der ophæves. Det nye direktiv
forudsætter, at det gældende direktiv allerede er gennemført.
Til § 3, stk. 4
§ 3, stk. 4, er ny og implementerer artikel 5, stk. 1, nr. 3, jf. gennemførelsesforpligtelsen i artikel 19, stk. 1, i
direktiv 2014/60/EU. Bestemmelsen forpligter Kulturværdiudvalget til at bistå ansøgende medlemslande
med at godtgøre, om et omhandlet gode er et kulturgode, forudsat at denne påvisning finder sted inden for
seks måneder
I situationer, hvor en medlemsstat finder et formodet kulturgode, og sender meddelelse til den medlemsstat,
hvor kulturgodet formodes at hidrøre fra, har medlemsstaten, hvor det formodede kulturgode er fundet, pligt
til at at træffe foranstaltninger for den fysiske bevaring af kulturgodet og til at forhindre, at kulturgoder
unddrages tilbageleveringsproceduren. Disse forpligtelser er kun gældende, hvis den efterfølgende påvisning
af at godet er et kulturgode finder sted senest 6 måneder efter tidspunktet for notifikation, jf. direktiv
2014/60/EU, artikel 5, stk. 1, nr. 3. Denne frist har hidtil været to måneder, jf. direktiv 93/7/EØF, artikel 4,
stk. 1, nr. 3.
Til § 3, stk. 5
Medlemsstaternes centrale myndigheder anvender i deres samarbejde og samråd et modul i
informationssystemet for det indre marked (IMI), der er indført ved forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25.
oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
forordningen«). Bestemmelsen rummer mulighed for, at systemet af Kommissionen kan erstattes af nyere
versioner eller andre systemer med samme formål, som bruger andre betegnelser.
Bestemmelsen er endvidere affattet, med henblik på at efterkomme forpligtelsen til at sætte bestemmelsen i
artikel 7, stk. 3 i kraft, jf. bestemmelsen om frist for gennemførelse i artikel 19, stk. 1.
Til § 4
Til § 4, stk. 1
Bestemmelsen er ændret i forhold til det gældende direktiv ved, at anvendelsesområdet ikke længere er
afgrænset i et bilag med kategorier, tærskelværdier og aldersgrænser, men udelukkende af definitionerne i
det nye direktivs artikel 2. Herefter er det medlemslandene, der fastsætter hvilke kulturgoder de anser for
omfattede af direktivet.
Til § 4, stk. 2
Bestemmelsen afgrænser direktivets anvendelse til kulturgoder, der er fjernet den 1. januar 1993 eller senere
jf. direktivets artikel 14. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 2.
Til § 5
§ 5 indeholder hovedreglen om forældelse af medlemsstaternes adgang til at anlægge sag om tilbagelevering
af et kulturgode. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 8, stk. 1. I forhold til det gældende direktiv
udvides fristen for at anlægge sag fra 1 år til 3 år efter den dato, hvor den ansøgende medlemsstats
kompetente centrale myndighed får kendskab til, hvor kulturgodet befinder sig og til besidderens eller
indehaverens identitet, jf. direktivets artikel 8, stk. 1, og gennemførelsesforpligtelsen i artikel 19, stk. 1.
Pligten til at fastsætte fristen i den nationale lovgivning følger endvidere af ordlyden i både artikel 8, stk. 1, i
det nye direktiv og artikel 7, stk. 1, i det gældende direktiv.
Fristen har ikke tidligere været indskrevet i loven, men er i det nye direktiv omfattet af den udtrykkelige
bestemmelse om medlemslandenes gennemførelse i artikel 19, stk. 1.
Til § 6
Bestemmelserne i § 6 gennemfører direktivets artikel 10 om erstatning til besiddere af kulturgoder, som
tilbageleveres i henhold til direktivets ordning. Bestemmelsen er indført i loven i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 1. Artikel 10 erstatter artikel 9 i det gældende direktiv. Artikel 10, stk. 1, og 2 er begge
omfattet af artikel 19, stk. 1, om gennemførelse i national lovgivning.
Til § 6, stk. 1
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, at den kompetente domstol ved påbud
om tilbagelevering skal tildele besidderen en efter omstændighederne rimelig erstatning, forudsat at denne
har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed ved erhvervelsen af kulturgodet. Artikel 9, stk. 1, i det
gældende direktiv fastsatte, at betingelsen var opfyldt hvis den pågældende domstol var overbevist om at
besidderen havde udvist den fornødne omhu. Artikel 10, stk. 1, skal fortolkes i sammenhæng med artikel 10,
stk. 2, som nærmere angår domstolens bevisbedømmelse.
Til § 6, stk. 2
Bestemmelsen implementerer direktivets artikel 10, stk. 2, som indeholder en detaljeret regel, der pålægger
den kompetente domstol at tage hensyn til alle omstændigheder ved erhvervelsen af kulturgodet, og opregner
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
tillige en række omstændigheder, som den kompetente domstol navnlig skal tage hensyn til i sin afgørelse
om erstatning:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Dokumentation for godets proveniens
De tilladelser til fjernelse, der kræves i henhold til lovgivningen i den ansøgende medlemsstat
Parternes karakter
Den pris, der er betalt
Hvorvidt erhververen har konsulteret et tilgængeligt register over stjålne kulturgoder
Relevante oplysninger som besidderen med rimelighed ville have kunnet indhente
Hvorvidt besidderen har taget andre skridt, som en fornuftig person ville have taget i samme
situation
Artikel 10, stk. 2 erstatter artikel 9, stk. 2 i det gældende direktiv, som indeholdt en generel henvisning til de
nationale bevisbyrderegler.
Til § 7
§ 7 indeholder en forpligtelse for den centrale nationale myndighed til hvert 5 år at forelægge Kommissionen
en rapport om direktivets anvendelse i Danmark. Bestemmelsen implementerer artikel 17, stk. 1, jf. pligten
til den udtrykkelige implementering i artikel 19, stk. 1.
Bestemmelsen erstatter artikel 16 i det gældende direktiv, som indeholdt en forpligtelse til at forelægge en
rapport om direktivets anvendelse for Kommissionen hvert 3 år.
Det fremgår af direktivet, at fristen for den første rapport om direktivets anvendelse skal forelægges
Kommissionen den 18. december 2015, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Derfor har Kommissionen den 12.
juni 2015 udsendt en berigtigelse af direktivet, som betyder, at fristen for den første rapport i stedet er den
18. december 2020 i stedet for den 18. december 2015.
Til § 8
§ 8 viderefører den gældende lovs § 4, som skabte hjemmel til fastsættelse af bødestraf for overtrædelse af
forordning 3911/92 om udførsel af kulturgoder, som senest er ændret ved Rådets forordning (EF) nr.
116/2009 af 18. december 2008. Henvisningen er ændret til den gældende forordning.
Til § 9
Ifølge artikel 19 i direktivet skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft for at efterkomme direktivets artikel 2, nr. 1, artikel 5, stk. 1, nr. 3, artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3,
artikel 8, stk. 1, artikel 10, stk. 1, og 2, og artikel 17, stk.1, senest den 18. december 2015. Den gældende
gennemførelseslov ophæves ved denne lov, samtidig med at direktiv 93/7/EØF ophæves i medfør af direktiv
2014/60/EU.
Til § 10
Lovens anvendelsesområde er afgrænset således, at den ikke gælder Grønland og Færøerne.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Sammenligningstabel
Gældende formulering
§ 1.
Rådets direktiv af 15. marts 1993 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er
fjernet fra en medlemsstats område (93/7/EØF),
gælder her i landet.
Stk. 2. Direktivet er optaget som bilag til denne lov.
Lovforslaget
§ 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om
ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
(omarbejdning) (2014/60/EU) gælder her i landet.
Stk. 2. Direktivet er optaget som bilag til denne lov
§ 1 a.
Kulturministeren kan fastsætte regler med
henblik på anvendelse eller gennemførelse af EF-
direktiver eller EF-forordninger vedrørende ændring
af Rådets direktiv nr. 93/7/EØF af 15. marts 1993
om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er
fjernet fra et medlemslands område, eller Rådets
forordning nr. 3911/92/EØF af 9. december 1992
om udførsel af kulturgoder.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
§ 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler med
henblik på anvendelse eller gennemførelse af EU-
direktiver eller EU-forordninger vedrørende ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område eller Rådets forordning (EF)
nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af
kulturgoder.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
§ 2.
Det ved lov om sikring af kulturværdier i
Danmark nedsatte Kulturværdiudvalg fungerer som
central myndighed og udfører de opgaver, som efter
direktiv 93/7/EØF påhviler de centrale myndigheder.
Stk. 2. Kulturværdiudvalget varetager samarbejdet
med de respektive centrale myndigheder i de øvrige
medlemslande og etablerer samarbejde mellem
medlemslandenes kompetente myndigheder.
Stk. 3. Kulturværdiudvalget assisterer herunder
andre medlemslandes myndigheder med hensyn til
eftersøgning af ulovligt fjernede kulturgoder, som
formodes at befinde sig her i landet, ligesom
udvalget i givet fald søger at modvirke, at sådanne
kulturgoder unddrages tilbageleveringsproceduren.
§3.
Det ved lov om sikring af kulturværdier i
Danmark nedsatte Kulturværdiudvalg fungerer som
central myndighed og udfører de opgaver, som efter
direktiv 2014/60/EU påhviler de centrale
myndigheder.
Stk. 2. Kulturværdiudvalget varetager samarbejdet
med de respektive centrale myndigheder i de øvrige
medlemslande og etablerer samarbejde mellem
medlemslandenes kompetente myndigheder.
Stk. 3. Kulturværdiudvalget assisterer herunder
andre medlemslandes myndigheder med hensyn til
eftersøgning af ulovligt fjernede kulturgoder, som
formodes at befinde sig her i landet, ligesom
udvalget i givet fald søger at modvirke, at sådanne
kulturgoder unddrages tilbageleveringsproceduren.
Stk. 4. Kulturværdiudvalget gør det muligt for den
ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder
at påvise, at det pågældende gode er et kulturgode.
Stk. 5. I samarbejdet med andre medlemslandes
centrale myndigheder om opgaver i medfør af
direktiv 2014/60/EU anvender Kulturværdiudvalget
det system, der stilles til rådighed af Kommissionen
til dette formål.
§ 3.
Loven gælder for ansøgninger om
tilbagelevering af genstande, der er omtalt i bilag til
direktiv 93/7/EØF samt i direktivets artikel 1.
Stk. 2. Loven gælder for ansøgninger om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er
fjernet fra andre medlemsstaters område den 1.
januar 1993 eller senere.
§ 4.
Loven gælder for ansøgninger om
tilbagelevering af kulturgoder, der ulovligt er fjernet
fra en medlemsstats område i overensstemmelse
med definitionerne i artikel 2 i direktiv 2014/60/EU.
Stk. 2. Loven gælder for ansøgninger om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er
fjernet fra andre medlemsstaters område den 1.
januar 1993 eller senere.
§5.
Adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering
som omhandlet i direktiv 2014/60/EU forældes 3 år
efter den dato, hvor den ansøgende medlemsstats
kompetente centrale myndighed får kendskab til,
hvor kulturgodet befinder sig, og til besidderens
eller indehaverens identitet.
–
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
–
§ 6.
Hvis der påbydes tilbagelevering af et
kulturgode i en sag der er rejst i Danmark, tildeler
den kompetente domstol besidderen en efter
omstændighederne rimelig erstatning, forudsat at
besidderen beviser, at denne har udvist den fornødne
omhu og agtpågivenhed ved dennes erhvervelse af
kulturgodet.
Stk. 2. For at afgøre, om besidderen har udvist den
fornødne omhu og agtpågivenhed, tages der hensyn
til alle omstændigheder ved erhvervelsen, navnlig
dokumentationen for kulturgodets proveniens, de
tilladelser til fjernelse, der kræves i henhold til
lovgivningen i den ansøgende medlemsstat,
parternes karaktér, den pris der er betalt, hvorvidt
besidderen har konsulteret et tilgængeligt register
over stjålne kulturgoder og relevante oplysninger,
som denne med rimelighed ville have kunnet
indhente, og hvorvidt denne har taget andre skridt,
som en fornuftig person ville have taget i samme
situation.
–
§ 7.
Senest den 18. december 2015 og derefter hver
femte år forelægger Kulturværdiudvalget
Kommissionen en rapport om anvendelsen af
direktiv 2014/60/EU.
§ 8.
Genstande, der er omfattet af Rådets forordning
(EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel
af kulturgoder, og som befinder sig lovligt og
definitivt her i landet, må ikke udføres fra Danmark
til lande uden for Fællesskabets toldområde uden
tilladelse fra Kulturværdiudvalget.
Stk. 2. Overtrædelse af Rådets forordning (EF) nr.
116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af
kulturgoder straffes med bøde.
§ 9.
Loven træder i kraft den 18. december 2015.
Samtidig ophæves lov nr. 1104 af 22. december
1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område
m.v., som ændret ved lov nr. 422 af 10. juni 1997
ophæves.
§ 10.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
§ 4.
Genstande, der er omfattet af Rådets forordning
3911/92/EØF af 9. december 1992 om udførsel af
kulturgoder, og som befinder sig lovligt og definitivt
her i landet, må ikke udføres fra Danmark til lande
uden for Fællesskabets toldområde uden tilladelse
fra Kulturværdiudvalget.
Stk. 2. Overtrædelse af Rådets forordning
3911/92/EØF af 9. december 1992 om udførsel af
kulturgoder straffes med bøde.
§ 5.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
–
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/60/EU
af 15. maj 2014
om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 (omarbejdning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure
(
1
),
og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 93/7/EØF
(
2
)
er blevet ændret væsentligt ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 96/100/EF
(
3
)
og 2001/38/EF
(
4
).
Da der skal foretages yderligere
ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for
varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold til traktatens artikel 36 i TEUF er de
relevante bestemmelser om fri bevægelighed for varer ikke til hinder for forbud eller
restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til
beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi.
(3) Medlemsstaterne bevarer i medfør af og inden for rammerne af artikel 36 i TEUF retten til
at
definere deres nationale skatte
og
muligheden
for at
træffe
de
nødvendige
foranstaltninger til beskyttelse af disse nationale skatte. Unionen spiller dog en værdifuld
rolle ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at beskytte
kulturarv af betydning for Europa, som omfatter sådanne nationale skatte.
(4)
Ved
direktiv
93/7/EØF
blev
der
indført
en
tilbageleveringsordning,
således
at
medlemsstaterne kan opnå, at kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte i den i
artikel 36 i TEUF anvendte betydning, som henhører under de i bilaget til direktivet anførte
fælles kategorier af kulturgoder, og som er blevet fjernet fra deres område i strid med
nationale bestemmelser eller Rådets forordning (EF) nr. 116/2009
(
5
),
leveres tilbage til
deres område. Direktivet omfatter også kulturgoder, der er klassificeret som nationale
skatte, og som indgår i offentlige samlinger eller tilhører gejstlige institutioner, men som
ikke henhører under disse fælles kategorier.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
(5) Ved
direktiv
93/7/EØF
Interpol
er
der
indført
et
administrativt
samarbejde
mellem
medlemsstaterne hvad angår deres nationale skatte i snæver tilknytning til deres
samarbejde med
og andre kompetente organer på området for stjålne
kunstværker; dette samarbejde omfatter navnlig registrering af forsvundne, stjålne eller
ulovligt fjernede kulturgoder, der er en del af deres nationale skatte og deres offentlige
samlinger.
(6) Proceduren i direktiv 93/7/EØF er et første skridt i retning af et samarbejde mellem
medlemsstaterne på dette område inden for rammerne af det indre marked med henblik
på en yderligere gensidig anerkendelse af relevante nationale lovgivninger.
(7) Ved forordning (EF) nr. 116/2009 og ved direktiv 93/7/EØF blev der indført en EU-ordning
for beskyttelse af medlemsstaternes kulturgoder.
(8) Formålet med direktiv 93/7/EØF var at sikre den fysiske tilbagelevering af kulturgoderne til
den medlemsstat, fra hvis område de ulovligt var fjernet, uanset hvem der havde
ejendomsretten
over sådanne goder. Anvendelsen
af direktivet
har dog
vist de
begrænsninger, der ligger i ordningerne med hensyn til at opnå tilbagelevering af sådanne
kulturgoder. Rapporterne om anvendelsen af direktivet har peget på sjælden anvendelse
af direktivet, især på grund af dets begrænsede anvendelsesområde, der fulgte af
betingelserne
i
bilaget
til
direktivet,
og
den
korte
frist
for
igangsættelse
af
med
tilbageleveringsprocedurer
tilbageleveringsprocedurerne.
(9) Nærværende direktiv bør udvides til at omfatte alle kulturgoder, som en medlemsstat
ifølge national lovgivning eller nationale administrative procedurer har klassificeret eller
defineret som en national skat af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, som
omhandlet i artikel 36 i TEUF. Dette direktiv bør således dække goder af historisk,
palæontologisk, etnografisk eller numismatisk interesse eller af videnskabelig værdi,
uanset om de indgår i en offentlig eller anden samling eller er enkeltgenstande, og uanset
om de hidrører fra lovlige eller ulovlige udgravninger, forudsat at de er klassificeret eller
defineret som nationale skatte. Endvidere behøver kulturgoder, der er klassificeret eller
defineret som nationale skatte, ikke længere tilhøre kategorier eller opfylde tærskler for
alder og/eller økonomisk værdi for at skulle tilbageleveres i henhold til dette direktiv.
(10) I artikel 36 i TEUF anerkendes det, at der er forskellige nationale ordninger for
beskyttelse af nationale skatte. For at fremme gensidig tillid, samarbejdsvilje og gensidig
forståelse medlemsstaterne imellem bør anvendelsesområdet for termen "national skat"
fastsættes inden for rammerne af artikel 36 i TEUF. Medlemsstaterne bør også lette
tilbageleveringen af kulturgoder til den medlemsstat, fra hvis område disse goder ulovligt
er fjernet, uanset datoen for den pågældende medlemsstats tiltrædelse, og de bør sikre,
omkostningerne
forbundet
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
at tilbageleveringen af sådanne goder ikke giver anledning til urimelige omkostninger.
Det bør være muligt for medlemsstaterne at tilbagelevere andre kulturgoder end dem,
der er klassificeret eller defineret som nationale skatte, forudsat at de overholder de
relevante bestemmelser i TEUF, samt kulturgoder, som ulovligt er fjernet inden den 1.
januar 1993.
(11) Det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne bør intensiveres for at befordre
en mere effektiv og ensartet gennemførelse af dette direktiv. Med henblik herpå bør det
fastsættes, at de centrale myndigheder skal samarbejde effektivt med hinanden og
udveksle oplysninger om kulturgoder, som ulovligt er fjernet, ved anvendelse af
informationssystemet for det indre marked ("IMI"), jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1024/2012 (6). For at forbedre gennemførelsen af dette direktiv bør
der oprettes et modul i IMI-systemet, der er skræddersyet til kulturgoder. Herudover er
det ønskeligt, at medlemsstaternes øvrige kompetente myndigheder anvender det
samme system, når det er hensigtsmæssigt.
(12) Af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger bør det administrative samarbejde og
informationsudvekslingen
mellem
de
kompetente
myndigheder
finde
sted
under
overholdelse af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7), og, hvis
de anvender IMI, i forordning (EU) nr. 1024/2012. De definitioner, der er anvendt i
direktiv 95/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (8), bør
også finde anvendelse i forbindelse med nærværende direktiv.
(13) Det er konstateret, at fristen til at undersøge, om et kulturgode, der er fundet i en anden
medlemsstat, er et kulturgode i henhold til direktiv 93/7/EØF, er for kort i praksis. Den
bør derfor forlænges til seks måneder. En længere frist bør gøre det muligt for
medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bevare kulturgodet og i
givet fald undgå, at det unddrages tilbageleveringsproceduren.
(14) Fristen for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering bør også forlænges til tre år
efter den dato, hvor den medlemsstat, fra hvis område kulturgodet ulovligt er fjernet, får
kendskab til, hvor kulturgodet befinder sig, og til besidderens eller indehaverens
identitet. Forlængelsen af fristen bør lette tilbageleveringen og medvirke til at forhindre
ulovlig fjernelse af nationale skatte. Det bør af klarhedshensyn præciseres, at fristen for
sagsanlæg begynder at løbe fra den dato, hvor den centrale myndighed i den
medlemsstat,
oplysningen.
(15) I henhold til direktiv 93/7/EØF forældes adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering
30 år efter den dato, hvor kulturgodet ulovligt blev fjernet fra medlemsstatens område.
Når det drejer sig om goder, der er en del af offentlige samlinger, og goder, der er opført
på gejstlige institutioners inventarlister i medlemsstater, hvori de er undergivet særlig
fra
hvis
område
kulturgodet
er
ulovligt
fjernet,
får
kendskab
til
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
beskyttelse i henhold til national lovgivning, er adgangen til at anlægge sag om
tilbagelevering dog under særlige omstændigheder omfattet af en længere tidsfrist.
Grundet det forhold, at medlemsstaterne kan have særlige beskyttelsesordninger i
henhold til national lovgivning med andre religiøse institutioner end gejstlige institutioner,
bør dette direktiv udvides til også at omfatte disse andre religiøse institutioner.
(16) I sine konklusioner af 13.-14. december 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
handel med kulturgoder erkendte Rådet nødvendigheden af at træffe foranstaltninger
med henblik på en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der
involverer kulturgoder. Det anbefalede Kommissionen at støtte medlemsstaterne i en
effektiv beskyttelse af kulturgoder med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovlig
handel
med
kulturgoder
og
fremme
supplerende
foranstaltninger,
hvor
det
er
hensigtsmæssigt. Desuden anbefalede Rådet, at medlemsstaterne overvejer at ratificere
UNESCO-konventionen om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og
ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der blev undertegnet i Paris den 17.
november
1970,
og
UNIDROIT-konventionen
om
stjålne
eller
ulovligt
udførte
kulturgenstande, der blev undertegnet i Rom den 24. juni 1995.
(17) Det er ønskeligt at sikre sig, at alle aktører på markedet udviser fornøden omhu og
agtpågivenhed
i
forbindelse
med
transaktioner,
der
involverer
kulturgoder.
Konsekvenserne af at erhverve et ulovligt tilvejebragt kulturgode vil kun være reelt
afskrækkende, hvis der til betalingen af en erstatning knyttes en forpligtelse for
besidderen af godet til at bevise, at der er udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed.
Med henblik på at virkeliggøre Unionens mål om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
handel med kulturgoder bør dette direktiv derfor fastsætte, at besidderen med henblik på
erstatning skal bevise, at han har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed ved
erhvervelsen af godet.
(18) I denne forbindelse vil det endvidere være nyttigt, at enhver, og især dem, der opererer
på markedet, har nem adgang til offentlige oplysninger om kulturgoder, der af
medlemsstaterne er klassificeret eller defineret som nationale skatte. Medlemsstaterne
bør forsøge at lette adgangen til disse offentlige oplysninger.
(19) For at lette en ensartet fortolkning af begrebet fornøden omhu og agtpågivenhed bør der
i dette direktiv fastsættes ikkeudtømmende kriterier, der skal tages i betragtning, når det
skal afgøres, om besidderen har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed ved
erhvervelsen af kulturgodet.
(20) Da målet for dette direktiv, nemlig at muliggøre tilbagelevering af kulturgoder, der er
klassificeret eller defineret som nationale skatte, og som ulovligt er fjernet fra
medlemsstaters område, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men
på grund af dets omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(21) Da det ved forordning (EF) nr. 116/2009 nedsatte udvalgs opgaver ikke længere er
relevante, idet bilaget til direktiv 93/7/EØF udgår, bør henvisningerne til udvalget følgelig
slettes. For imidlertid at bevare platformen for udveksling af erfaringer og god praksis
mellem medlemsstaterne om gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen
nedsætte en ekspertgruppe bestående af eksperter fra medlemsstaternes centrale
myndigheder med ansvar for gennemførelsen af direktivet, der bl.a. bør inddrages i
processen med at skræddersy et modul i IMI-systemet til kulturgoder.
(22) Da bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 indeholder en liste over bestemmelser om
administrativt samarbejde i EU-retsakter, der gennemføres ved hjælp af IMI, bør nævnte
bilag ændres med henblik på at tilføje dette direktiv.
(23) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, der udgør indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver.
Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere
direktiver.
(24) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag I, del B, angivne frister for direktivernes gennemførelse i national ret —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Dette direktiv finder anvendelse på tilbagelevering af kulturgoder, som en medlemsstat har
klassificeret eller defineret som nationale skatte, jf. artikel 2, nr. 1), og som ulovligt er fjernet
fra denne medlemsstats område.
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
1) »kulturgode«: et gode, som en medlemsstat, før eller efter at det ulovligt er fjernet fra
denne medlemsstats område, ifølge national lovgivning eller nationale administrative
procedurer har klassificeret eller defineret som »national skat af kunstnerisk, historisk eller
arkæologisk værdi« som omhandlet i artikel 36 i TEUF.
2) »ulovligt fjernet fra en medlemsstats område«:
a) fjernet fra en medlemsstats område i strid med den pågældende medlemsstats
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
lovgivning om beskyttelse af nationale kulturskatte eller i strid med forordning (EF) nr.
116/2009, eller
b) ikke tilbageleveret efter udløbet af en periode med midlertidig lovlig fjernelse eller
enhver overtrædelse af øvrige betingelser for en sådan midlertidig fjernelse
3) »den ansøgende medlemsstat«: den medlemsstat, fra hvis område et kulturgode ulovligt er
fjernet
4) »den ansøgte medlemsstat«: den medlemsstat, på hvis område et kulturgode, som ulovligt
er fjernet fra en anden medlemsstats område, befinder sig
5) »tilbagelevering«: et kulturgodes fysiske tilbagelevering til den ansøgende medlemsstats
område
6) »besidder«: den person, som fysisk har kulturgodet i sin besiddelse for egen regning
7) »indehaver«: den person, som fysisk har kulturgodet i sin besiddelse for tredjepart
8) »offentlige samlinger«: samlinger, der er defineret som offentlige i henhold til en
medlemsstats lovgivning, som ejes af denne medlemsstat, en lokal eller regional
myndighed i denne medlemsstat eller en institution beliggende på medlemsstatens område,
hvor institutionen ejes af eller i betydeligt omfang finansieres af denne medlemsstat eller
en lokal eller regional myndighed.
Artikel 3
Kulturgoder,
som
ulovligt
er
fjernet
fra
en
medlemsstats
område,
tilbageleveres
i
overensstemmelse med den procedure og på de betingelser, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 4
Hver medlemsstat udpeger en eller flere centrale myndigheder til at udføre de i dette direktiv
omhandlede opgaver.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle de centrale myndigheder, de udpeger i
henhold til denne artikel.
Kommissionen offentliggør en fortegnelse over disse centrale myndigheder samt ændringer i
forbindelse hermed i C-udgaven af
Den Europæiske Unions Tidende.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Artikel 5
Medlemsstaternes
opgaver:
1) De eftersøger på den ansøgende medlemsstats anmodning et nærmere bestemt kulturgode,
som ulovligt er fjernet fra dens område, og identificerer besidderen og/eller indehaveren.
Denne anmodning
befinde sig.
2) De underretter de berørte medlemsstater, hvis der på deres eget område opdages
kulturgoder, og det med rimelighed kan antages, at de pågældende goder ulovligt er fjernet
fra en anden medlemsstats område.
3) De gør det muligt for den ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder at påvise, at
det pågældende gode er et kulturgode, forudsat at påvisningen finder sted inden seks
måneder efter den i nr. 2) nævnte underretning. Hvis påvisningen ikke finder sted inden for
den fastsatte frist, finder nr. 4) og 5) ikke længere anvendelse.
4) De træffer i samarbejde med den berørte medlemsstat de nødvendige foranstaltninger med
henblik på den fysiske bevaring af kulturgodet.
5) De afværger ved hjælp af de fornødne midlertidige foranstaltninger ethvert forsøg på at
unddrage sig tilbageleveringsproceduren.
6) De optræder som mellemled mellem besidderen og/eller indehaveren og den ansøgende
medlemsstat i forbindelse med tilbageleveringen. Med henblik herpå kan de kompetente
myndigheder i den ansøgte medlemsstat indledningsvis lette iværksættelsen af en
voldgiftsprocedure i henhold til den ansøgte medlemsstats nationale lovgivning, og forudsat
at den ansøgende medlemsstat og besidderen eller indehaveren giver deres udtrykkelige
tilslutning dertil, jf. dog artikel 6.
Medlemsstaternes centrale myndigheder anvender i deres indbyrdes samarbejde og samråd et
modul i informationssystemet for det indre marked (»IMI«), der er indført ved forordning (EU)
nr. 1024/2012, og som er skræddersyet til kulturgoder. De kan også anvende IMI til at
formidle relevante oplysninger om konkrete tilfælde vedrørende kulturgoder, der er blevet
stjålet eller ulovligt fjernet fra deres område. Medlemsstaterne bestemmer, hvorvidt andre
kompetente myndigheder skal anvende IMI i forbindelse med dette direktiv.
skal ledsages af alle de relevante
oplysninger, der kan
lette
eftersøgningen, navnlig med hensyn til hvor godet faktisk befinder sig eller formodes at
centrale
myndigheder
samarbejder
og
fremmer
samråd
mellem
medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder. Sidstnævnte udfører navnlig følgende
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Artikel 6
Den ansøgende medlemsstat kan sagsøge besidderen, eller, hvis en sådan ikke findes,
indehaveren
ved
den
ansøgte
medlemsstats
kompetente
domstol
med
henblik
på
tilbagelevering af et kulturgode, som er ulovligt fjernet fra dens område.
Der kan kun anlægges sag, hvis der samtidig forelægges:
a) et dokument, hvori det gode, der er omfattet af ansøgningen, beskrives, og hvori det
godtgøres, at der er tale om et kulturgode
b) en erklæring fra den ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder om, at kulturgodet
ulovligt er fjernet fra dens område.
Artikel 7
Den ansøgende medlemsstats kompetente centrale myndighed meddeler straks den ansøgte
medlemsstats kompetente centrale myndighed, at der er anlagt sag om tilbagelevering af det
pågældende gode.
Den ansøgte medlemsstats kompetente centrale myndighed underretter straks de øvrige
medlemsstaters centrale myndigheder herom.
Informationsudvekslingen sker ved hjælp af IMI i overensstemmelse med de gældende
retsregler om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, idet de kompetente
centrale myndigheder dog kan anvende andre kommunikationsmidler foruden IMI.
Artikel 8
1)
Medlemsstaterne fastsætter i deres lovgivning, at adgangen til at anlægge sag om
tilbagelevering som omhandlet i dette direktiv forældes tre år efter den dato, hvor den
ansøgende medlemsstats kompetente centrale myndighed får kendskab til, hvor kulturgodet
befinder sig, og til besidderens eller indehaverens identitet.
Under alle omstændigheder forældes adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering 30 år
efter den dato, hvor kulturgodet ulovligt er blevet fjernet fra den ansøgende medlemsstats
område.
Når det drejer sig om goder, der er en del af offentlige samlinger som defineret i artikel 2, nr.
8), og goder, der er opført på gejstlige eller andre religiøse institutioners inventarlister, i
medlemsstaterne, hvori de er undergivet særlig beskyttelse i henhold til national lovgivning,
forældes adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering dog først efter 75 år, undtagen i de
medlemsstater, hvor adgangen til at anlægge sag herom ikke kan forældes, eller hvor der ved
bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne er fastsat en frist, der er længere end 75 år.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
2)
Søgsmålet om tilbagelevering kan ikke antages til påkendelse, hvis fjernelsen af
kulturgodet fra den ansøgende medlemsstats område ikke længere er ulovlig på det tidspunkt,
hvor sagen anlægges.
Artikel 9
Med forbehold af artikel 8 og 14 påbyder den kompetente domstol, at kulturgodet skal
tilbageleveres, hvis det fastslås, at det pågældende gode er et kulturgode i henhold til artikel
2, nr. 1), og at det ulovligt er fjernet fra nationalt område.
Artikel 10
Hvis der påbydes tilbagelevering, tildeler den kompetente domstol i den ansøgte medlemsstat
besidderen en efter omstændighederne rimelig erstatning, forudsat at besidderen beviser, at
han har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed, da han erhvervede godet.
For at afgøre, om besidderen har udvist den fornødne omhu og agtpågivenhed, tages der
hensyn til alle omstændigheder ved erhvervelsen, navnlig dokumentationen for godets
proveniens, de tilladelser til fjernelse, der kræves i henhold til lovgivningen i den ansøgende
medlemsstat, parternes karakter, den pris, der er betalt, hvorvidt besidderen har konsulteret
et tilgængeligt register over stjålne kulturgoder og relevante oplysninger, som han med
rimelighed ville have kunnet indhente, og hvorvidt han har taget andre skridt, som en fornuftig
person ville have taget i samme situation.
I tilfælde af gave eller arv tilkommer der ikke besidderen en gunstigere retsstilling end den,
der tilkom personen, fra hvem han derved erhvervede godet.
Den ansøgende medlemsstat betaler den omhandlede erstatning ved tilbageleveringen af
godet.
Artikel 11
Udgifterne i forbindelse med fuldbyrdelsen af retsafgørelsen om tilbagelevering af kulturgodet
afholdes af den ansøgende medlemsstat. Det samme gælder for de i artikel 5, nr. 4),
omhandlede foranstaltninger.
Artikel 12
Betaling af den i artikel 10 omhandlede rimelige erstatning og af de i artikel 11 omhandlede
udgifter berører ikke den ansøgende medlemsstats ret til at kræve disse beløb tilbagebetalt fra
de personer, som er ansvarlige for kulturgodets ulovlige fjernelse fra medlemsstatens område.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Artikel 13
Ejendomsretten
til
kulturgodet
efter
tilbageleveringen
afgøres
efter
den
ansøgende
medlemsstats retsregler.
Artikel 14
Dette direktiv finder kun anvendelse på kulturgoder, som er ulovligt fjernet fra en
medlemsstats område fra og med den 1. januar 1993.
Artikel 15
1.
Den enkelte medlemsstat kan anvende de ordninger, der er fastsat i dette direktiv, på
tilbagelevering af andre kulturgoder end dem, der er nævnt i artikel 2, nr. 1).
2.
Den enkelte medlemsstat kan anvende den i dette direktiv omhandlede ordning på
om
tilbagelevering
af
kulturgoder,
som
ulovligt
er
fjernet
fra
andre
ansøgninger
medlemsstaters område inden den 1. januar 1993.
Artikel 16
Dette direktiv berører ikke den ret til at anlægge civilretlige eller strafferetlige sager, som den
ansøgende medlemsstat og/eller ejeren af et stjålet kulturgode har i overensstemmelse med
medlemsstaternes nationale retsregler.
Artikel 17
1.
Senest den 18. december 2015 og derefter hvert femte år forelægger medlemsstaterne
Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette direktiv.
2.
Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs anvendelse og effektivitet
vurderes. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.
Artikel 18
I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkt:
»8. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012 (9): Artikel 5 og 7.«
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Artikel 19
1.
Senest den 18. december 2015 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, nr. 1), artikel 5, stk. 1, nr. 3),
artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 1, artikel 10, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk.1, i
dette direktiv.
De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde
oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv,
der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. De
nærmere regler for henvisningen og affattelsen af den nævnte oplysning fastsættes af
medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og
administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette
direktiv.
Artikel 20
Direktiv 93/7/EØF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves med
virkning fra den 19. december 2015, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser
med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for direktivernes gennemførelse i national ret.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 21
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 2, nr. 2)-8), artikel 3 og 4, artikel 5, stk. 1, nr. 1), 2) og 4)-6), artikel 6, artikel 7, stk.
1 og 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 11-16 anvendes fra den 19.
december 2015.
Artikel 22
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1537134_0029.png
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
(
1
) Europa-Parlamentets holdning 16.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets
afgørelse af 8.5.2014.
(
2
) Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74).
(
3
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/100/EF af 17. februar 1997 om ændring af
bilaget til direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59).
(
4
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/38/EF af 5. juni 2001 om ændring af Rådets
direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43).
(
5
) Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder
(EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1).
(
6
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af
Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).
(
7
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 74).
(
8
) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8
af 12.1.2001, s. 1).
(
9
) EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1«.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1537134_0030.png
BILAG I
DEL A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel20)
Rådets direktiv 93/7/EØF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/100/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/38/EF
DEL B
Oversigt over frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 20)
Direktiv
93/7/EØF
96/100/EC
2001/38/EC
Gennemførelsesfrist
15.12.1993 (15.3.1994 for Belgien, Tyskland og Nederlandene)
1.9.1997
31.12.2001
(EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74)
(EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59)
(EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43)
BILAG II
Sammenligningstabel
Direktiv 93/7/EØF
—
Artikel 1, nr. 1), første led
Artikel 1, nr. 1), andet led, hovedet
Artikel 1, nr. 1), andet led, første underled, første punktum
Artikel 1, nr. 1), andet led, første underled, andet punktum
Artikel 1, nr. 1), andet led, andet underled
Nærværende direktiv
Artikel 1
Artikel 2, nr. 1)
—
—
Artikel 2, nr. 8)
—
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1537134_0031.png
Artikel 1, nr. 2), første led
Artikel 1, nr. 2), andet led
Artikel 1, nr. 3)-7)
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4, indledningen
Artikel 4, nr. 1) og 2)
Artikel 4, nr. 3)
Artikel 4, nr. 4)-6)
—
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2, første led
Artikel 5, stk. 2, andet led
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2
—
Artikel 7, stk. 1 og 2
Artikel 8
Artikel 9, stk. 1
Artikel 9, stk. 2
—
Artikel 9, stk. 3 og 4
Artikel 10-15
Artikel 16, stk. 1 og 2
Artikel 16, stk. 3
Artikel 2, nr. 2), litra a)
Artikel 2, nr. 2), litra b)
Artikel 2, nr. 3)-7)
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5, stk. 1, indledningen
Artikel 5, stk. 1, nr. 1) og 2)
Artikel 5, stk. 1, nr. 3)
Artikel 5, stk. 1, nr. 4)-6)
Artikel 5, stk. 2
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2, litra a)
Artikel 6, stk. 2, litra b)
Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3
Artikel 8, stk. 1 og 2
Artikel 9
Artikel 10, stk. 1
—
Artikel 10, stk. 2
Artikel 10, stk. 3 og 4
Artikel 11-16
Artikel 17, stk. 1 og 2
—
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
1537134_0032.png
Artikel 16, stk. 4
Artikel 17
—
Artikel 18
—
—
Artikel 19
Bilag
—
—
—
—
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
—
Bilag I
Bilag II
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren
Bilag 2
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om
ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
(
Den Europæiske Unions Tidende L 159 af 28. maj 2014,
side 1 )
Indholdsfortegnelsen og side 1, titlen:
I stedet for:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 (omarbejdning)«
læses:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)«.
Side 6, artikel 17, stk. 1:
I stedet for:
»1. Senest den 18. december 2015 og derefter hvert femte år …«
læses:
»1. Senest den 18. december 2020 og derefter hvert femte år …«.
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til lovforslag om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en EU-medlemsstats område m.v. (Gennemførelse af EU-direktiv m.v.), fra kulturministeren