Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Forslag
til
Lov om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands
område m.v.
1
§ 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
(omarbejdning) (2014/60/EU) gælder her i landet.
Stk. 2.
Direktivet er optaget som bilag til denne lov.
§ 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler med henblik på anvendelse eller gennemførelse af EU-
direktiver eller EU-forordninger vedrørende ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område eller Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel
af kulturgoder.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne.
§ 3.
Det ved lov om sikring af kulturværdier i Danmark nedsatte Kulturværdiudvalg fungerer som
central myndighed og udfører de opgaver, som efter direktiv 2014/60/EU påhviler de centrale
myndigheder.
Stk. 2.
Kulturværdiudvalget varetager samarbejdet med de respektive centrale myndigheder i de
øvrige medlemslande og etablerer samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder.
Stk. 3.
Kulturværdiudvalget assisterer herunder andre medlemslandes myndigheder med hensyn til
eftersøgning af ulovligt fjernede kulturgoder, som formodes at befinde sig her i landet, ligesom
udvalget i givet fald søger at modvirke, at sådanne kulturgoder unddrages
tilbageleveringsproceduren.
Stk. 4.
Kulturværdiudvalget gør det muligt for den ansøgende medlemsstats kompetente
myndigheder at påvise, at det pågældende gode er et kulturgode.
Stk. 5.
I samarbejdet med andre medlemslandes centrale myndigheder om opgaver i medfør af
direktiv 2014/60/EU anvender Kulturværdiudvalget det system, der stilles til rådighed af
Kommissionen til dette formål.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15. maj 2014 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 (omarbejdning) (2014/60/EU), EU-Tidende 2014, nr. L159, side 1, som berigtiget ved meddelelse herom
i EU-Tidende 2015, nr. L147, side 24.