KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Fælleserklæringen fra danske rettighedshavere samt fællesbrev fra de nordiske forvaltningsorganisationer om at sikre den velfungerende aftalelicens kan fortsættes

Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Juni 2015

EU-reform af ophavsretten:

Aftalemodeller er vejen frem for de kreative erhverv i Europa

Dette dokument er en kommentar til Kommissionens strategiplan om det digitale indre marked

fra en række danske rettighedshaverorganisationer

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 6. maj 2015 et strategidokument om det digitale indre

marked.

Her giver Kommissionen udtryk for, at der skal ske en reform og harmonisering af op-

havsretten i Europa. Dokumentets pkt. 2.4 vedrører ophavsret og slutter af med denne tekst:

“The Commission will make legislative proposals before the end of 2015 to reduce the differences

between national copyright regimes and allow for wider online access to works by users across the

EU, including through further harmonisation measures. The proposals will include: (i) portability of

legally acquired content, (ii) ensuring cross-border access to legally purchased online services while

respecting the value of rights in the audiovisual sector, (iii) greater legal certainty for the cross-

border use of content for specific purposes (e.g. research, education, text and data mining, etc.)

through harmonised exceptions,(iv) clarifying the rules on the activities of intermediaries in relation

to copyright-protected content and, in 2016, (v) modernising enforcement of intellectual property

rights, focusing on commercial-scale infringements (the 'follow the money' approach) as well as its

cross-border applicability.”

Det er vigtigt at have for øje, at ophavsretten:



skaber de retlige rammer for kunstnerisk og kulturel mangfoldighed både i produktions- og

i distributionsleddet



sikrer incitament og en bæredygtig økonomi for, at nyt kreativt indhold bliver skabt, her-

under i de små sprogområder, hvilket er i samfundets og forbrugernes interesse



beskytter kunstnerisk og kreativt indhold – og de medfølgende investeringer – mod mis-

brug



er et fundament for de kreative erhverv, som i EU omsætter for over 500 mia. € og sikrer

mindst 7 mio. job.

Meddelelse COM(2015) 192: A Digital Single Market for Europe.

Kilde: EY-rapport, december 2014 og tilsvarende OHIM/EPO-rapport 2013.

KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 12: Fælleserklæringen fra danske rettighedshavere samt fællesbrev fra de nordiske forvaltningsorganisationer om at sikre den velfungerende aftalelicens kan fortsættes

Derfor anbefaler vi, at EU møder de ophavsretlige udfordringer med frivillige aftaler samt best

practice-modeller, model- og gensidighedsaftaler, støtteprogrammer, rekommandationer og an-

dre soft law-løsninger.

En EU-reform af ophavsretten bør overordnet tage følgende i betragtning:



Den ophavsretlige lovgivning skal være effektiv og balanceret. Den skal beskytte rettighe-

der og danne rammen for fleksible og markedsbaserede aftaleløsninger om adgang til

kunst, viden og underholdning.

Direkte aftaler mellem rettighedshavere og brugere kan skabe bred adgang til indholdet

(værker, præstationer m.v.) og nye forretningsmodeller. Kollektiv forvaltning er også på

mange områder en effektiv måde at sikre forbrugerne adgang til beskyttet indhold og sam-

tidig vederlag til rettighedshaverne.

Vi skal have fælles EU-regler i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for funk-

tionen af det indre marked, men EU-løsninger må ikke spænde ben for velfungerende nati-

onale aftalemodeller. Subsidiaritetsprincippet skal respekteres.

En reform bør sikre, at de aktører, som opererer i markedet, har fleksibilitet til at tilpasse

forretningsmodeller i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og ændrede bru-

gerbehov.



Vi har følgende specifikke kommentarer til de 5 ophavsretspunkter i Kommissionen strategiplan:

1) Portabilitet og

2) Cross-border access

Vedrørende spørgsmål om territorialitet skal EU skal være varsom med at indføre mekanismer

som salgs- og licenseringspligt og forbud mod licensopdelinger og geoblokering på nettet. Det kan

føre til uheldige og uforudsete konsekvenser. For eksempel kan sådanne forbud betyde, at

natio-

nale public service-tv-stationer og kulturarvsinstitutioner vil have svært ved at erhverve licenser

til at distribuere indhold på nettet, når de ikke længere kan afgrænse brugen til deres naturlige

virkeområde, men skal klarere og betale for hele Europa.

Dette kan betyde, at distributionsmarkedet i stigende grad bliver

overtaget af multinationale kon-

cerner,

der i forvejen agerer internationalt. Dette vil ikke give flere eller bedre valg for forbruger-

ne. Vi risikerer at komme til at miste et mangfoldigt hjemmemarked, og en vigtig del af fx dansk

kultur og formidling. Også på europæisk plan vil det gå ud over vækst og arbejdspladser.

Geoblokering er det forhold, at visse onlinetjenester ikke er tilgængelige for brugere i bestemte

territorier. Dette er almindeligt forekommende på film- og tv-markedet. DR geoblokerer fx sine tv-

serier, så de kan ses på nettet fra danske IP-adresser, men ikke andre, fordi udenlandske tv-

stationer har medfinansieret tv-serierne og i forbindelse med finansieringen har eksklusive ret-

tigheder på andre territorier.

Geoblokering er et middel til at understøtte finansiering af film og

tv-serier,

fx flere forskellige finansierings- og distributionspartneres aftaler om at dele den finan-

sielle risiko ved produktion, markedsføring og distribution.

Der er ingen definition som sådan af begrebet ”portabilitet”, men det omtales oftest som mulig-

heden for at have adgang til ens abonnement til fx Spotify, WiMP, Netflix, Viaplay og tv-pakker,

når man fx er på ferie i udlandet. Dette kommer an på abonnementet og den service, det er til-

knyttet.

Ofte er portabilitet mulig.

Det er nemlig for Netflix’ vedkommende tilfældet i minimum

16 lande (bl.a. Danmark, UK, Tyskland, Frankrig og Belgien). Man kan godt tage danske Mofibo

med på ferie i udlandet. Men ellers kommer det an på tjenesternes forretningsbetingelser.

De udfordringer, der er vedrørende territorialitet (portabilitet, geoblokering osv.), hænger ofte

sammen med

andre forhold end rettigheder

(fx nationale forskelle vedrørende bredbånds-

infrastruktur, hardware-udbredelse og beskatning).

Territorialitetsspørgsmål bør løses gennem

frivillige aftaler mellem parterne.

Her kan EU-

Kommissionen bidrage som facilitator i form af best practice-modeller, standardaftaler, gensidig-

hedsaftaler, rekommandationer og andre soft law-løsninger.

Man sikrer ikke mangfoldighed ved at give forbrugerne åben adgang til alt beskyttet materiale

(hvilket Kommissionen hævder i sin pressemeddelelse). Den vigtigste betingelse for kulturel mang-

foldighed er, at der er ordentlige vækstbetingelser i form af rammevilkår for at producere, finan-

siere og distribuere kreativt indhold af høj kvalitet. Hvis kunstnere, producenter og distributører

fratages friheden til at aftale den bedst mulige finansierings- og distributionsløsning, vil der ikke

blive produceret nyt kvalitetsindhold i samme omfang som hidtil – især ikke dyre film- og tv-

produktioner. Det system, vi kender, går ud på, at rettighedshaverne kan tjene deres investering

ind og blive betalt for deres indhold.

Hvis EU-politikerne ønsker at lave det om, skylder de en

forklaring

på, hvordan man så vil sikre en rig kulturproduktion og distribution i fremtiden.

En løsning skal respektere rettighedshavernes ret til at bestemme, hvem de vil handle med på

hvilke betingelser, og hvordan de vil prissætte deres værker, herunder ved at

tage højde for det

generelle prisniveau på markedet, dvs. i udnyttelseslandet.

Alle rettighedshavere ønsker at afsætte deres kulturprodukter mest muligt,

men de ønsker sam-

tidig, at det sker under rimelig vilkår, således at de kan gentjene deres investering og modtage

vederlag for adgang til deres indhold. Det vil undergrave disse muligheder, hvis udbydere i EU-

lande med et lavt prisniveau skal kunne sælge film, musik, kunst, litteratur m.v. til resten af Europa

til de lave priser i oprindelseslandet, uden at rettighedshaverne kan kræve vederlæggelse efter

forholdelse i modtagelandene, hvor slutbrugerne befinder sig; dette vil ødelægge velfungerende

strukturer for at gentjene investeringer og opnå vederlag.

Det lyder umiddelbart tillokkende, hvis danske forbrugere kan tilgå fx bulgarske onlinetjenester til

bulgarske priser, men det er ikke nogen fordel for det danske samfund. En sådan løsning vil

under-

grave den danske markedsstruktur og dens aftalemodel.

På samme måde som hvis østeuropæere

skal arbejde i Danmark, skal det ske til danske løn- og arbejdsvilkår. Ellers underminerer man det

danske samfund, der har højere priser og lønninger end i Bulgarien. Dette er relevant, så længe

der er væsentlige løn- og prisforskelle EU-landene imellem.

Forslag vedrørende ændring af spørgsmål om territorialitet på ophavsretsområdet skal være

evi-

densbaseret

og bygge på grundige høringer og impact assessments.

Væsentlige ændringer på

markedet for de kreative erhverv må forudsætte, at det kan dokumenteres, at initiativet vil skabe

mere vækst og flere job, ikke det modsatte. Der bør tages i betragtning, at der allerede i dag er et

stort kulturelt tilbud til de europæiske forbrugere, og at der sker en stadig positiv udvikling, hvilket

viser, at det nuværende system fungerer.

Det er et mål at få færre regler, ikke flere og mere detaljerede ophavsretsregler. I det omfang der

gennemføres regler, der forpligter virksomheder, skal det sikres, at reglerne også finder anvendel-

se på virksomheder etableret uden for EU;

ellers vil det give konkurrence- og markedsfordele for

de ikke-europæiske virksomheder.

3) Tvangsundtagelser fra ophavsretten

Et af EU-forslagene er at tvinge medlemsstaterne til at gennemføre en undtagelse fra ophavsret-

ten med hensyn til undervisning. Der er også forslag om undtagelser vedrørende forskning og så-

kaldt ”text and data mining”.

Forslaget vil indebære, at undervisningsinstitutioner over hele Europa via en obligatorisk undta-

gelse i det såkaldte Infosoc-direktiv skal kunne bruge ophavsretligt materiale uden en aftale med

rettighedshaverne. Skoler, gymnasier og højere læreanstalter har i dag vid adgang til at bruge kre-

Kommissionens bilag til strategiplanen (”Analysis and Evidence”) er ikke en impact assessment, men indeholder pri-

mært lovgivningsgrundlag, statistikker og forbrugerundersøgelser.

ativt indhold fra hele verden i undervisningen både analogt og digitalt, gennem individuelle li-

censer og via kollektive aftaler med de ophavsretlige organisationer, hvilket giver undervisnings-

området den fornødne dynamik og fleksibilitet.

Aftaler giver i modsætning til en undtagelsesregel

undervisningsinstitutionerne mulighed for løbende at tilpasse sig den teknologiske virkelighed.

Aftalelicensmodellen er således bedre end stive fribrugsregler. Skabelse af nye og tidssvarende

læremidler, der kan bidrage til at løfte børn og unge ind i fremtiden, må være en afgørende mål-

sætning i samfundet.

Denne målsætning bliver gennemhullet af en undtagelsesregel uden betaling på markedsvilkår

ganske enkelt fordi der så ikke kommer tilstrækkeligt mange penge tilbage i kredsløbet til at pro-

ducere nye læremidler.

Dette kredsløb med betaling, som sender vederlag direkte til rettigheds-

haverne, fungerer og må ikke ødelægges.

En fribrugsregel vil få ganske alvorlige personlige konsekvenser for mange rettighedshavere som

fx billedkunstnere, forfattere, illustratorer og fotografer, der ganske enkelt vil miste en vigtig del af

deres økonomiske fundament, da de er afhængige af de vederlag, de får via aftalelicens på under-

visningsområdet.

Aftaler om udnyttelse af materiale giver større fleksibilitet end lovgivning. Erfaringen er, at vi i

Danmark, hvor vi har valgt at fokusere på aftalevejen, har nogle af verdens mest fleksible model-

ler. Det er også aftalemodeller, der har sikret, at DR i en årrække via én samlet aftale har kunnet

stille det omfattende programarkiv til rådighed på nettet (Bonanza).

Ikke alene i Danmark, men også i resten af Europa er der velfungerende systemer med kollektive

aftaler om brug af beskyttet materiale i undervisningsinstitutioner via forskellige aftalesystemer,

der er tilpasset nationale traditioner. I Danmark og Norden er det aftalelicens.

Hvis målet for Kommissionen alene er grænseoverskridende udveksling af beskyttet materiale må

man ud fra principper om proportionalitet løse dette relativt begrænsede problem uden at øde-

lægge velfungerende nationale aftalemodeller. Disse ordninger bør bevares.

Også i forhold til evt. regulering af kulturarvsinstitutionernes (fx bibliotekers) muligheder for at

stille ophavsretligt beskyttet materiale til rådighed, bør fleksible aftaler vælges fremfor lovgivning,

bl.a. fordi lovgivning ikke har mulighed for at tage højde for de skadevirkninger, som fribrugsregler

kan få for udviklingen af de kommercielle markeder.

4) Safe harbour-ansvarsundtagelsen og

5) Håndhævelse af ophavsretten

Aftaler og licensering sikrer, at nye tjenester kan få let adgang til kreativt indhold, samtidig med at

rettighedshaverne får betaling. Vi ønsker, at EU præciserer den særlige safe harbour-

undtagelsesregel i e-handelsdirektivet, som går ud på, at såkaldte hosting service providers på

internettet ikke er ansvarlige for brug af ophavsretsbeskyttet materiale på deres internettjenester,

hvis de fjerner det, når de får besked om, at konkret materiale krænker andres rettigheder (notice

and take-down”). Den nuværende brede fortolkning af reglen

bidrager til massive krænkelser af

ophavsretten på nettet,

som udgør en stærkt illoyal konkurrence i forhold til de lovlige tjenester.

Denne regel bruger internettjenester som Google (Youtube) og Facebook til at undgå at tage an-

svar for licensering og rettighedsbetaling for brug af det meget omfattende kreative indhold på

deres platforme.

Den omfattende ulovlige brug af rettighedsbeskyttet indhold er med til at deva-

luere værdien af musik, film, litteratur m.v.

og stiller rettighedshaverne dårligt i forhandlingerne

om brugen af deres indhold. Det er meget vanskeligt i en sådan situation for rettighedshaverne at

få rimelige betalingsaftaler med tjenesterne. Det er ikke rimeligt, at man kan skabe milliardom-

sætninger på at stille digitale tjenester til rådighed uden at have det ophavsretlige ansvar for dem.

Ikke mindst, når firmaerne har positivt kendskab til, hvad der foregår, og tjener milliarder på at

sælge information om forbrugernes aktiviteter på de pågældende tjenester.

Kommissionen skriver i strategidokumentet (pkt. 3.3.2), at man vil overveje ”how best to tackle

illegal content on the Internet”. Det støtter vi fuldt ud.

Retshåndhævelse er og bliver centralt for

ophavsretten.

Uden retshåndhævelse fungerer ophavsretten ikke i praksis. Mange tror, at pirate-

riproblemet er løst med de nye streamingtjenester. Intet kunne være mere forkert. Mange piratsi-

tes er kommercielle, baseret enten på annoncer eller abonnement - altså ligesom på det legitime

marked. Det er navnlig på grund af internationaliseringen, at retshåndhævelse er blevet et stigen-

de problem i praksis. En nøgle til at løse problemet er samarbejde mellem rettighedshavernes or-

ganisationer og internetudbyderne (teleselskaberne), i Danmark er dette kommet til udtryk i bl.a.

et fælles Kodeks faciliteret gennem et dialogforum i Kulturministeriet.

Vi er også enige med Kommissionen i, at notice and take-down-systemerne kan forbedres, men

det bedste vil være helt at fjerne safe harbour-undtagelsen for internettjenester som YouTube og

Facebook.

Vi mener, at en præcisering af ansvarsundtagelsen vil være det mest effektive middel til at be-

kæmpe ulovligt indhold og samtidig fremme aftaleløsninger.

Følgende organisationer, der repræsenterer ophavsmænd, udøvende kunstnere, udgivere og pro-

ducenter, står bag dette dokument:

Dansk Journalistforbund

Forlæggerforeningen

Koda

DJBFA

Danske Populærautorer

Dansk Komponist Forening

Copydan BilledKunst

Gramex

Producentforeningen

Dansk Forfatterforening

Dansk Skuespillerforbund

UBVA/Akademikerne

Dansk Musiker Forbund

Dansk Musikforlægger Forening

Filmret

Foren. af Danske Videogramdistributører

IFPI Danmark

Copydan Tekst & Node

Danske skønlitterære Forfattere

Danske Filminstruktører

Danske Dramatikere

Dansk Artist Forbund

Dansk Korforbund

Danske Billedkunstnere