GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning

til råstofudvinding i

GRØNLAND

ATV anbefalingsrapport

ØForsidefoto

Polar DTU.

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

INDHOLD

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalinger angående uddannelse og kompetenceopbygning

. . . . . . .

To scenarier for råstofudvinding i Grønland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Status på råstofudvinding globalt og i Grønland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvordan kan råstofpotentialet foldes ud?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Aktiviteter i direkte relation til råstofudvinding

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behov for tekniske kompetencer i mineindustrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rekruttering til mineindustrien blandt den lokale og

internationale arbejdsstyrke

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Råstofudvinding som katalysator for vækst og omstilling

. . . . . . . . . . . .

FORORD

Grønland har store naturressourcer men begrænset viden om råstofudvinding og minedrift. Kan

Danmark understøtte en bæredygtig vækst i Grønland ved at rådgive og fokusere på de teknolo-

giske udfordringer?

For mere end 40 år siden startede de første olieboringer i Nordsøen. Dengang havde Danmark

ikke ekspertisen, men med stor politisk opbakning blev der uddannet danske olieingeniører, og

Danmark fik et tiltrængt teknologiløft. Kan vi gøre det igen – for Grønland og Rigsfællesskabet?

Kan vi identificere uddannelsesbehov i relation til teknologi og markedsforståelse i Grønland –

og medvirke til uddannelse og kompetenceopbygning?

Ovenstående overvejelser fik ATV’s Tænketank til i 2014 at sætte fokus på problemstillingen om

teknologisk kompetenceløft i Grønland – først på et dialogmøde med inviterede deltagere og der-

næst gennem interviews med centrale eksperter. Til at udvikle og afholde dialogmødet blev der

nedsat en arbejdsgruppe med ATV-medlemmer. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende

rapport kom der yderligere eksperter til gruppen, og en ekstern konsulent gennemførte inter-

views og udarbejdede en første udgave af rapporten.

Dialogmødet blev holdt den 19. juni 2014, hvor 25 inviterede deltagere engageret drøftede

uddannelse og kompetencer samt infrastruktur med baggrund i tre oplæg om råstofudvinding,

energi infrastruktur og uddannelsesudfordringer. Interviewene blev gennemført november 2014

– januar 2015.

Rapportens formål er med baggrund i dialogmøde og interviews samt tilgængelig viden og

litteratur at afdække behovet for uddannelses‐ og kompetenceopbygning indenfor de tekniske

uddannelser og pege på relaterede indsatsområder, der kan virke som en løftestang for at sikre et

substantielt grønlandsk udbytte af råstofudvinding. Rapporten forholder sig til to scenarier og

kommer med 7 konkrete anbefalinger til uddannelse og kompetenceopbygning.

ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgruppen for deres engagerede og konstruktive

arbejde. Også mange tak til rapportens to reviewere. Arbejdsgruppe og reviewere fremgår af

kolofonen.

ATV vil desuden sige tak til de eksterne eksperter, der har medvirket ved interviews. Eksperterne

fremgår af appendix til rapporten.

Endelig vil ATV sige stor tak til COWIfonden og Knud Højgaards Fond, der har bidraget med

finansiering af dialogmøde, interviews og rapport.

Proaktiv strategisk sikring af rammebetingelser for

råstofindustri i Grønland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Interviewpanel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Referencer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ATV’s faste økonomiske bidragydere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ATV anbefalingsrapport, maj 2015

ARBEJDSGRUPPEN BAG RAPPORTEN

Institutdirektør Michael Havbro Faber,

DTU BYG (formand)

Forskningskoordinator Hanne Thomasen, Polar DTU

Chefkonsulent Sune Nordentoft Lauritsen, DTU SPACE

Ekstern konsulentThomas Stengade Sønderskov

ARBEJDSGRUPPEN BAG PROJEKTET

Adm. dir. Henrik Garver, FRI

Formand Niels Boserup, Oticon Fonden

Direktør Charles Nielsen, TREFOR A/S

Professor Anja Boisen, DTU Nanotech

ATV’S SEKRETARIAT

Chefkonsulent Dorthe Brander Pedersen

Dialogmøde, interviews og udarbejdelse af rapport er udført

med støtte fra COWIfonden og Knud Højgaards Fond

Design og produktion: Westring kbh

REVIEW

Direktør Brian Buus Pedersen, Grønlands Erhverv

Fuldmægtig Martin S. Jakobsen, Erhvervs- og Vækstministeriet ISBN-nr.: 978-87-7836-077-9

Michael Havbro Faber

Institutdirektør DTU BYG

Formand for ATV’s Grønlandsgruppe

Carsten Orth Gaarn-Larsen

Præsident, ATV

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

INDLEDNING

Rapportens formål er at afdække behovet for uddannelses‐ og kompetenceopbygning

indenfor de tekniske uddannelser og pege på relaterede indsatsområder, der kan virke

som løftestang for at sikre et substantielt grønlandsk udbytte af råstofudvinding. ATV er

i sagens natur mest optaget af kompetenceopbygning inden for de tekniske uddannelser.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er behov for mange andre kompetencer i det

grønlandske samfund, og vi håber, at bidraget fra denne rapport kan indgå i en større

samfundsanalyse.

Potentialet for råstofudvinding i Grønland er betydeligt, men for at udnytte det fulde

potentiale til størst mulig gavn for den grønlandske befolkning, vil det kræve en strate-

gisk og proaktiv indsats. Dette dels for at etablere de markedsmæssige rammebetingelser,

der er nødvendige for tiltrække råstofindustriens interesse og dels for at sikre, at kapaci-

teten i den grønlandske forvaltning er tilstrækkelig til at styre aktiviteterne på råstof-

området bæredygtigt.

Inden for Rigsfællesskabet kan de nødvendige rammebetingelser understøttes gennem

dannelse af et eller flere offentlig private partnerskaber (OPPer), der som projekt-

organisationer sikrer, at råstofaktiviteter i fremtidens Grønland understøtter den politiske

målsætning for samfundsudviklingen i Grønland. Under hensyntagen til den grønlandske

økonomis begrænsede bæreevne kan dette ske gennem finansiel risikodeling mellem stat

og industri, udbygning af en faciliterende infrastruktur herunder energi, transport og

kommunikation, samt uddannelse og kapacitetsopbygning til understøttelse af industri

og offentlige sektorer.

Med udgangspunkt i ovenstående perspektivering giver nærværende rapport konkrete

anbefalinger til, hvordan råstofsektoren potentielt kan bidrage til et bæredygtigt grøn-

landsk samfund, ikke som et ”quick fix” af økonomien, men som en varig grundpille i en

selvstændig økonomi.

Rapporten beskæftiger sig udelukkende med ikke energigivende råstoffer, idet offshore

olie og gas udvinding har et så langsigtet perspektiv, at det ikke kan forventes, at

branchen kan skabe erhvervsmuligheder indenfor en overskuelig fremtid.

Rapporten inddrager 13 semi-strukturerede interviews med forskellige interessenter i

Grønland, Danmark og Sverige. Desuden er der inddraget materiale i form af strategier

og evalueringsrapporter om kompetence- og kapacitetsopbygning fra staten Western

Australia, der har Australiens største mineindustri i den nordvestlige Pilbara region, og

fra Nunavut i Canada. I begge regioner findes samfundsmæssige og infrastrukturelle

forhold og udfordringer relateret til uddannelses- og kompetenceopbygning, der er

sammenlignelige med de grønlandske. Endelig inkluderer rapporten relevante råstofdata

til analysen af den nuværende situation samt tidligere rapporter, der behandler andre

vinkler på Grønlands erhvervsudvikling.

ANBEFALINGER ANGÅENDE UDDANNELSE

OG KOMPETENCEOPBYGNING

Investering

Det vurderes, at råstofudvinding i Grønland kan

bidrage væsentligt til en bæredygtig erhvervs- og

samfundsudvikling under forudsætning af, at der ydes en

proaktiv, strategisk og struktureret politisk, folkelig og

erhvervsmæssig indsats. Dette foreslås opnået ved, at

Rigsfællesskabet sammen med erhvervslivet viser vejen til

at skabe de rette rammebetingelser for en råstofindustri

gennem investeringer i henholdsvis kompetenceopbygning

og generel infrastruktur i Grønland.

Mineindustrien som karrierevej

I tilknytning til uddannelsesområdet er det

væsentligt, at der fokuseres på at informere unge

grønlændere om mulighederne indenfor råstofsektoren, så

det vil være attraktivt at søge en karriere i mineindustrien.

Konkrete forslag til implementering er beskrevet i rappor-

ten. Der bør ligeledes udformes en strategi for immigration

af arbejdstagere i mineindustrien, der er koordineret og

kompatibel med rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft.

OPP

Det anbefales, at der etableres offentlige private

partnerskaber (OPP) efter inspiration fra organi-

sationer som f.eks. energiselskabet DONG, der kan sikre

holistiske og langsigtede investeringer i infrastruktur som

energiforsyning og transportnet, der har en varig samfunds-

værdi, og investering i konkret kompetenceopbygning på

alle niveauer. Rigsfællesskabet kan understøtte denne model

i form af et finansielt sikkerhedsnet for at minimere investe-

ringsrisikoen og styrke investeringsvilligheden.

Arktisk teknologiudvikling

Det anbefales at opdyrke et tæt samarbejde mellem

tekniske universiteter med forskning indenfor ark-

tisk teknologi i henholdsvis Skandinavien, USA og Canada

for at styrke arktisk teknologiudvikling. Denne forskning

skal inddrages i uddannelserne på både universitetscentrene

og erhvervsskolerne.

Uddannelse

På uddannelsesområdet bør der etableres tætte

OPP samarbejder om at udvikle målrettede

uddannelsestilbud og understøtte en tæt forbindelse mellem

uddannelse og arbejdsmarked blandt andet ved at sikre

praktikpladser og lærerpladser til studerende og voksen-

lærlinge i Grønland og i form af et mere overordnet finan-

sielt engagement fra erhvervslivet. Det bør desuden sikres,

at uddannelsestiltag indenfor selve råstofindustrien komple-

menteres af tilsvarende kompetenceopbygning indenfor

erhvervslivet og offentlige myndigheder. Forslag til tiltag

er eksemplificeret i rapporten.

Kompetenceopbygning

Fokusområder for kompetenceopbygning i arktisk

teknologi for både industri og offentlige myndig-

heder skal omfatte de fagområder, der relaterer direkte til

råstofudvinding men også til de tekniske fagområder, der er

centrale for samfundsudviklingen i Grønland på lang sigt

herunder infrastruktur og byggeri, energi, miljø og

fiskeriteknologi.

Grønland som investeringsland

Det bør tilstræbes, at de anbefalede aktiviteter

indenfor kompetenceopbygning og investeringer

bidrager til, at Grønland bliver mere attraktivt for interna-

tionale råstofoperatører blandt andet ved at eliminere politi-

ske og samfundsmæssige faktorer, der kan have en negativ

effekt på villigheden til at etablere sig i Grønland. Yderligere

beskrivelser findes i rapporten.

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

Guldminen ved Nalunaq i Sydgrønland. Foto: Louise Josefine Belmonte, DTU Byg.

TO SCENARIER FOR RÅSTOFUDVINDING

I GRØNLAND

ATV-rapporten forholder sig til to fremtidsscenarier anno

2025 for råstofudvinding, som er beskrevet i rapporten

Fremstidsscenarier for Grønland

fra 2013.

De kan kort

opsummeres som repræsenterende to yderpunkter indenfor

mulige scenarier, når det antages, at råstofudvinding indgår

i Grønlands økonomiske fremtid:

RÅSTOFSOVEPUDEN – i denne fremtidsmodel har samfundet

ikke forberedt sig på en råstofindustri. Indtægter fra mine

industrien kommer kun få til gode og skaber derfor ulighed i

samfundet. På grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft

opstår flaskehalse og lønpres til skade for andre erhverv, og

mineselskaberne indfører arbejdskraft udefra. Der er ikke

incitament til at foretage samfundsmæssige reformer, eftersom

Grønland får en her og nu indtægt, og der investeres ikke i

kompetenceopbygning.

råstofsektoren, vil have minimal vedvarende positiv effekt

for Grønlands samfundsudvikling både under og efter det

tidsrum, hvor råstofudvindingen finder sted.

GRØNLAND 2.0. – i denne fremtidsmodel arbejder den

politiske ledelse frem mod et økonomisk bæredygtigt og

konkurrencedygtigt samfund ved at skabe konsensus om

udnyttelse af de økonomiske muligheder, der bliver skabt

gennem råstofudvinding, ved at gennemføre nødvendige

samfundsmæssige reformer og ved kompetenceopbygning til

understøttelse af råstofsektoren i koordination med den

generelle ønskede samfundsudvikling.

I dette fremtidsperspektiv forudsættes det, at samfundet

proaktivt forholder sig til de muligheder og udfordringer,

som råstofudvinding giver.

ATV-rapporten fremlægger hvilket potentiale, der kan være

i råstofindustrien til at bidrage til et bæredygtigt samfund,

og hvordan råstofudvinding kan indpasses i en strategisk

udvikling af samfundet på flere parametre såsom infrastruk-

tur, uddannelse og varig kapacitetsopbygning. Hvad vil

potentialet være, hvis udviklingen foregår med udgangs-

punkt i en orkestreret indsats mellem Rigsfællesskabet,

industrien og offentlige myndigheder?

Fremtidsscenarier for Grønland. Instituttet for Fremtidsforsknings scenarie

beskrivelser for Grønland, september 2013.

Dette fremtidsperspektiv repræsenterer status quo, der

opstår ud fra passiv afventen, hvor tilfældet får lov at råde.

Manglende strategisk styring vil kunne føre til dette

scenarie, hvor Grønland ikke formår at gribe de udviklings-

muligheder, der ligger i den øgede indtægt og arbejdsudbud

fra råstofudvinding. Tendensen til at indtage en vente-

position, som er udtalt i store dele af det grønlandske sam-

fund, er et symptom på dette. En markant negativ konse-

kvens af dette scenarie vil videre være, at den industrielle

aktivitet, der vil komme til at foregå i Grønland indenfor

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

STATUS PÅ RÅSTOFUDVINDING GLOBALT

OG I GRØNLAND

I de seneste år har råstofsektoren oplevet en massiv investering

i råstofudvinding, der bl.a. har medført, at flere mineprojekter

er blevet realiseret. I 2013 og 2014 sås imidlertid en stagneren-

de produktion i den råstofforbrugende industri, og faldende

priser på basale råstoffer har medført, at mange store mine-

selskaber har sat planlagte aktiviteter på hold, at de små

juniorselskaber forsvinder, og at mineindustrien ikke kan til-

trække risikovillige investorer. Det er en velkendt situation for

minebranchen, at råstofprisernes cyklus indeholder både op-

og nedture. De vanskelige vilkår er betinget af uforudsigelig-

heden af priserne på det finansielle råstofmarked (f.eks. stål og

kobber) og strategiske prisreguleringer især på det ikke finan-

sielle råstofmarked (f.eks. sjældne jordarter). De økonomiske

prognoser peger på, at der i nær fremtid igen vil være et

stigende behov for råstoffer, ikke mindst for at forsyne den

voksende middelklasse i BRIK-landene, og at priserne på det

finansielle råstofmarked derfor vil rette sig til et mere renta-

belt niveau for råstofproducenterne. Dette gælder primært

bulk-råstoffer som jern, nikkel og kobber, som Grønland er

rig på. Hvad angår priserne på det ikke finansielle råstof-

marked, er situationen en anden, da f.eks. sjældne jordarter

næsten udelukkende udbydes på verdensmarkedet af Kina.

Prissætningen af disse råstoffer kan fortsat forventes styret af

den globale udenrigspolitik.

Ser man på råstofaktiviteterne i Grønland, afspejler situa-

tionen markedet, og i globalt perspektiv er den aktuelle

opbremsning i mineaktiviteter hverken uforklarlig eller ene-

stående. Interessen har primært koncentreret sig om mine-

raler og metaller som guld, sølv, zink, bly, jern, nikkel,

kobber, platin, palladium, rubin, safir, kromit, vanadium,

titanium, sjældne jordarter og uran. Råstofstyrelsens tal for

udviklingen af efterforsknings- og prospekteringslicenser

over de seneste fem år samt udnyttelsestilladelser og ansøg-

ninger om samme kan ses af

Figur 1.

Antallet af ansøgninger i alt inklusive off-shore til eksplora-

tions- og prospekteringslicenser for 2015, der ikke er færdig-

behandlede, beløber sig til fem.

Der er i alt givet seks udnyttelsestilladelser i Grønland

indenfor de sidste 15 år. Angel Mining (Gold) A/S har gen-

åbnet den gamle Nalunaq guldmine ved Nanortalik.

Figur 1: Antal eksplorations og udnyttelsestilladelser samt indgivne

udnyttelsestilladelser under behandling fra 2010 marts 2015.

(GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland/MMR Ministry of Mineral

Resources, Government of Greenland)

Geologisk kort over Grønland med mineralforekomster

ksplorations og

Ice caps/Lakes

Quaternary rock

Phanerozoic basins (<400Ma)

Lower Palaezoic and Neoproterzoic basins

Mesoproterozoic basin

Palaeoproterozoic supracrustal rock

Archaean supracrustal rock

Palaeogene magmatic province

Caledonian magmatic province

Proterozoic magmatic province

Proterozoic basement

Reworked Archaean basement

Archaean basement

Fault, thrust

Mine site

500 km

prospekteringslicenser

dnyttelsestilladelser

nsøgninger om

udnyttelsestilladelser

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Minelco A/S fik i 2005 tilladelse til at udvinde olivin ved

Fiskefjorden i Vestgrønland, Black Angel Mining A/S har

fået tilladelse til at genåbne en bly- og zinkmine ved Maar-

morilik og Selskabet Malmbjerget Molybdenum A/S har

fået tilladelse til at udnytte en molybdænforekomst ved

Malmbjerget i Østgrønland. Projekterne er enten lukkede

eller sat på hold. London Mining Greenland A/S har fået til-

ladelse til et storskalaprojekt for brydning af jern ved Isua-

fjorden nord for Nuuk, og True North Gems, til en rubin-

mine syd for Fiskenæsset på sydvestkysten syd for Nuuk.

London Mining Plc har efter en konkurs overdraget licensen

til General Nice Development Limited, der har base i Kina.

Jernminen forventes fortsat som planlagt og vil potentielt

kunne skaffe omkring 3000 arbejdspladser i anlægsfasen.

True North Gems (TNG) er det mineprojekt i Grønland,

der er længst fremme og forventer at starte op i indeværende

år 2015. I driftsfasen vil der være 40-55 sæsonansatte ved

minen og ca. 14 personer i Nuuk.

Andre planlagte projekter, der er i ansøgningsfasen om

udnyttelsestilladelse er Greenland Minerals and Energy

(GME), der vil udvinde sjældne jordarter og uran ved

Kvanefjeld i Sydgrønland. Her forventes 735 arbejdspladser i

driftsfasen.

IronBark undersøger mulighederne for en zink

og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland med en for-

ventet arbejdsstyrke i driftsfasen på ca. 450.

Tanbreez søger

udnyttelsesrettigheder til en forekomst af sjældne jordarter

ved Kringlerne i Sydgrønland og forventer en arbejdsstyrke

på omkring 97 i driftsfasen.

Hudson Resources ansøger om

udnyttelsestilladelse af en anorthosit-forekomst ved White

Mountain sydøst for Sisimiut. Der forventes en arbejds-

styrke på omkring 57 i driftsfasen.

http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/

Nyheder/2015/01/080115LondonMining

www.truenorthgems.gl/upload/pdfs/ProjectBrief-DanishFinal.pdf

http://gme.gl/fremtidenskvanefjeldnyeattraktivejobstilgronland

http://ironbark.gl/projects/greenland/citronen/

http://tanbreez.com/en/socialenvironmentalconditions/

Offentligt høringsmateriale fra Råstofstyrelsens hjemmeside: Hudson Resources

Inc White Mountain anothosite project Greenland property license 2002 06.

Greenland Social Impact Assesment

Malm med rubiner og en sleben rubin fra Fiskenæsset

i Østgrønland. Foto: True North Gems.

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

HVORDAN KAN RÅSTOFPOTENTIALET

FOLDES UD?

Grønland regnes i råstofbranchen for et land med stort

potentiale på grund af den store lødighed af dets forekom-

ster, selvom det er alment anerkendt, at Grønland har en

række faktorer imod sig, hvis landet skal indgå som succes-

fuld part i den globale råstofkonkurrence.

I det canadiske

analyseinstitut Fraser Institute’s årlige

Investment Attractive-

ness Index

for 2014, er Grønland røget fra en plads i top ti til

en samlet vurdering som nr. 41 på verdensranglisten over

attraktive minelande.

Dette skyldes primært de omskiftelige

rammebetingelser eksemplificeret ved indførelse af royalties,

hvor selskaber betaler en fast skat af den værdi, som råstof-

ferne i jorden vurderes at have. Usystematisk adgang til geo-

logiske data er et forhold, der er rettet ved introduktionen af

en ny digital Grønlandsportal præsenteret ved den internati-

onale minemesse PDAC i Toronto i marts 2015.

Grønland adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre regioner

på flere parametre: de fleste aktive miner er placeret i fjernt-

liggende områder uden infrastruktur, med sparsom befolk-

ning, mangel på kvalificeret arbejdskraft og store

transportomkostninger med stor afstand til markederne. I

henseende til investeringer er det en meromkostning at

skulle etablere infrastruktur og drive produktionen. Det

kolde klima er derimod en ekstra udfordring, hvor teknologi

tilpasset klimaet kan være en del af løsningen. Klimaet er

dog ikke en stopklods, hvis det vurderes i forhold til det ark-

tiske Canadas placering i Fraser’s Index, hvor samtlige

regioner ligger i top ti.

Fra et internationalt perspektiv synes tøven med at etablere

råstofudvinding i Grønland at udspringe af usikkerhed over-

for rammebetingelserne for minedrift, manglende infra-

struktur på et overordnet plan og en sandsynligvis forbi-

gående nedgang i råstofpriserne. Dertil kommer de

nationale udfordringer med et samfund og en befolkning,

der ikke er rustet til en råstofindustri, og at der ikke er sikret

en politisk vilje til stabilitet på området.

De planlagte mineprojekter vil have en ringe samfundsgavn-

lig effekt som enkeltstående indtægtskilder, hvis ikke der

gøres en aktiv indsats for strategisk at inddrage dem i en

overordnet plan for en holdbar samfundsudvikling i koordi-

nation med en generel ønsket udvikling af uddannelse,

kapacitetsopbygning, erhverv, infrastruktur og bebyggelse.

Et af de centrale spørgsmål er, hvordan råstofrelaterede akti-

viteter kan bidrage som løftestang for denne udvikling.

Udover de geologiske præmisser for råstofudvinding er der

en række politiske og samfundsmæssige faktorer, der ligger

til grund for mineselskabernes vurdering af et land som

attraktivt at investere i. De mest væsentlige er:

Effektiv og gennemskuelig administration af licenser,

miljømæssige regulativer og lovgivning.

Infrastruktur

Socioøkonomiske og lokale samfundsmæssige forhold

for udvikling herunder IBA

Politisk stabilitet

Sikkerhed

Adgang til kompetent arbejdsstyrke

Gøres der en proaktiv strategisk indsats for at forbedre disse

faktorer, vil det samtidig styrke kapacitetsopbygningen i hele

det grønlandske samfund. Et kompetenceløft på samfunds-

plan er dog ikke uden omkostninger økonomisk og tidsmæs-

sigt. En af løsningsmodellerne kan være at tænke i stærke

samarbejder på tværs af offentlige og private aktører og på

tværs af uddannelse, praksis og innovation helt fra en over-

ordnet strategi til regional og lokal implementering. En

mulig model for fremme af dette foreslås sidst i rapporten.

Fraser Institute Annual Survey of Mining companies 2014: www.fraserinstitute.

org/researchnews/display.aspx?id=22259

10)

Impact Benefit Agreement aftaler, som stiller bindende mål for, hvad befolkenin

gen og erhvervslivet lokalt skal have ud af storskalaprojekterne

Eksempelvis har internationale minetidsskrift Global Mining Finance i deres års

rapport for 2014 et portræt af Grønland som minenation i Europa og en profil af

det amerikanske selskab North American Nickel, der har eksplorationslicens til

Nikkelforekomsten ved Manitsoq. www.globalminingfinance.com/documents/

gmf2014/GMF2014fullbookv3withlinks.pdf

Open pit mine. Foto: Bigstock.

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

AKTIVITETER I DIREKTE RELATION TIL

RÅSTOFUDVINDING

Allerede inden en mine realiseres, er der foretaget et stort

arbejde med at prospektere mineral- og metalforekomster

og undersøge deres potentiale for kommerciel udnyttelse.

Dernæst følger et stort arbejde med at udrede sikkerheds-

mæssige, økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige

faktorer i forhold til den planlagte mine. Selve opbyg-

ningen af minen, hvor der er mangelfuld eller oftest slet

ingen infrastruktur, kræver ligeledes et stort planlægnings-

og bygningsarbejde, før man kan påbegynde selve driften

af minen. Efter minens levetid vil der være oprydning og

sikring af miljø og i nogle tilfælde opfyldning og

naturgenopretning.

Mange af de funktioner, der skal til for at etablere og drive

en mine, bliver traditionelt varetaget via kontrakter med

andre firmaer, der fungerer som underleverandører. Der vil

derfor i hele minens livscyklus være rige muligheder for

underleverandører til at varetage en del af de aktiviteter,

som de er specialiseret i: Arktisk byggeri, logistik, catering,

rengøring, tolkning, sprogundervisning, sikkerhed, revisi-

on, jura og miljøvurderinger for blot at nævne de mere ind-

lysende brancher. Nogle mineselskaber vælger underleve-

randører ud fra en liste af samarbejdspartnere, der er blevet

”screenet” for kompetencer til at arbejde indenfor mine-

industrien. Det kan indarbejdes i en overordnet politisk

strategi for kapacitetsopbygning, at så mange grønlandske

underleverandører som muligt bliver kvalificeret til at stå

på den godkendte liste, således at der kan opbygges en

underleverandørvirksomhed, fremfor at mineselskaberne

importerer ydelserne. IBA kan understøtte denne proces.

Især vil det have en langsigtet positiv effekt, hvis IBA har

et nationalt strategisk perspektiv fremfor som nu at være

lokalt centrerede.

Prospektering og efterforskningsundersøgelser

Selve prospekteringen og undersøgelserne varetages ofte af

specialiserede geologer og geofysikere. Derudover vil der

være behov for logistiske tjenester som fly og helikopter-

flyvninger, camps, udstyr og proviantering. Det vil ofte være

en fordel for prospekteringshold at have folk med lokalkend-

skab ansat som guides og konsulenter.

Evaluering

Evaluering af om forekomsten er rentabel at udnytte vil

ofte blive foretaget af mineselskaber, der har egne speciali-

ster, men der vil også være jurister, økonomer og investorer

involveret. Her starter forhandlinger med Råstofstyrelsen

og Selvstyret om udnyttelseslicenser ofte. Det kan tage fem

til ti år, fra man prospekterer, til man når dertil, at minen

kan anlægges.

Anlæg og minedrift

I anlægsfasen vil der være behov for en stor anlægkyndig

arbejdsstyrke, der tæller ingeniører, erhvervsuddannede

teknikere som elektrikere, tømrere, murere og folk, der kan

håndtere stort maskinel inklusiv truck- og kranførere med

videre, idet der i de fleste tilfælde skal etableres en hel infra-

struktur fra bunden af, anlæg til selve minen, strøm-

forsyning, veje og i mange tilfælde havn og landingsbane.

De fleste planlagte miner vil være såkaldte

open pit mines

fremfor miner under jorden.

I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for perso-

nel, der er ansvarlig for sikkerhed og sundhed, kantine,

forsyninger og andre service opgaver, logistik og transport

samt miljøvurderinger.

Processering

I tilknytning til selve minedriften kan der være behov for

raffinering af den brudte malm. Der er flere grader og

stadier indenfor processering af metaller og mineraler, der

med fornøden opbygning af procesanlæg kan foretages ved

minen, eller råmalmen kan fragtes til eksisterende proces-

anlæg udenfor Grønland. En vis grad af økonomisk optime-

ring vil kunne opnås, hvis behandling af malmen tænkes

ind i mineanlægget ved at anvende vedvarende energikilder

som vandkraft til den energikrævende procesering. Dette vil

samtidig nedsætte transportomkostningerne ved en mere

koncentreret last i form af raffineret malm.

Lukning

Når ressourcerne fra minen ikke længere er rentable at

bryde, vil der være et stort arbejde med at lukke aktiviteterne

ned og efterlade området i en stand, der både er sikkert og

miljømæssigt forsvarligt. Her vil der være behov for miljø-

eksperter, ingeniører og teknikere. Minens eventuelle efterliv

kan enten være forhandlet allerede i udvindingstilladelsen

og/eller efterfølgende i dialog med de lokale myndigheder.

Det kan eksempelvis være aftaler om, at infrastrukturen fra

minen overdrages til den lokale befolkning.

Funktionsbehov i minens faser og rammebetingelser for minedrift

Geologer

Geofysikere

Airservice

Logistik

Proviant/udstyr

Laboratorier

Lokale konsulenter

Mineeksperter

Økonomer

Jurister

Biologer

Ingeniører

Airservice

Proviant/udstyr

Ingeniører

Geologer

Biologer

Bygnings-

arbejdere

Håmdværkere

Sundhed

Sikkerhed

Indkvartering

Catering

Airservice

Rengøring

Minearbejdere

Teknikoperatører

Ingeniører

Geologer

Catering

Sikkerhed

Sundhed

Kommunikation

Håndværkere

Rekreation

Airservice

Rengøring

Teknikoperatører

Kemikere

Laboratorie

teknikere

Specialarbejdere

Miljøeksperter

Bygnings-

arbejdere

Ingeniører

Airservice

Catering

Rengøring

I driftsfasen vil der være færre ansatte ved selve minen end

i anlægsfasen. Her kræves specialiseret arbejdskraft til at

udvinde, sortere, transportere og til en vis grad processere

malmen. Dertil kommer daglig vedligehold af maskinel,

bygninger og energiforsyning.

Prospektering

Undersøgelse

Evaluering

Anlæg

Minedrift

Processering

Lukning

Rammebetingelser for råstofudvinding

Eksplorationstilladelse

Udnyttelses-

tilladelse

Infrastruktur:

Energiforsyning,

vand, veje, havne, landingsbaner,

boliger, kommunikationsinfrastruktur,

transport, maskinel.

Myndigheder:

miljø og arbejdstilsyn,

regulativer, tilladelser, kompetent

arbejdsstyrke

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

Råstofskolen KTI og Artek i Sisimiut. Foto: Artek.

BEHOV FOR TEKNISKE KOMPETENCER

I MINEINDUSTRIEN

I denne udredning er fokus lagt på anlægs- og driftsfasen,

idet det vurderes, at der her vil være de største behov for

tekniske kompetencer og de bedste muligheder for grøn-

landske arbejdspladser. Der kan bygges på de eksisterende

anlægstekniske kompetencer hos lokale entreprenør- og

ingeniørfirmaer og de etablerede uddannelsestilbud i det

grønlandske samfund til at kvalificere en del af arbejds-

styrken til at indgå i mineoperationer.

Selvom der kan gå et udefineret antal år, før der vil være til-

strækkeligt mange mineoperatører, der kan tilbyde råstof-

relaterede jobs, kan et strategisk kompetenceløft skabe

erhvervsmuligheder både i og udenfor Grønland stort set

med det samme, idet de erhvervede tekniske kompetencer

kan anvendes i mange andre brancher. En lignende situation

opstod i 1990’erne på Færøerne, der med intensive boringer i

havet omkring Færøerne satsede på en olie-gas industri. Til

trods for at en egentlig udvinding fortsat ikke er etableret og

fortsat hviler på usikre resultater af analyser af undergrunden,

har Færøerne formået at uddanne deres befolkning til jobs

indenfor oliebranchen, ligesom der er opstået en del virk-

somheder, der arbejder som underleverandører til den inter-

nationale olie-gas industri i Nordsøen.

Det drejer sig

primært om offshore services som forsyning, shipping,

air-service og teknologiske løsninger.

11)

Kilde: Færøernes Arbejdsgiverforening: www.industry.fo/Default.aspx?ID=3992

Fortsættes næste side

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

Fortsat fra forrige side

Det direkte behov for kapacitetsopbygning, hvor der i rela-

tion til den primære anlægs- og driftsfase kan defineres sær-

lige kompetencer indenfor de tekniske uddannelser, er:

Erhvervsuddannelser:

Sprængningseksperter

Bygningsarbejdere

Procesoperatører

Minearbejdere

Minesikkerhedspersonale

Tekniske operatører i f.eks. kontrolrum

Operatører af stort maskinel (trucks, kran etc.)

Specialiserede elektrikere

Semitekniske funktioner som lager- og

logistikmedarbejdere, laboratorieteknikere og front line

supervisors (miljøtilsyn).

Mekanikere

Navigatører

Skibsførere

Råstofskolen i Sisimiut (KTI) udbyder kurser indenfor nogle

af specialiseringerne. Tekniske kompetencer, der relaterer sig

til underjordiske miner, er ikke medtaget, da der kun er

planlagt åbne brud.

Diplom- og kandidatuddannelser:

Mineledere med kvalifikationer indenfor mineraler

og metaller

Mineingeniører

Ingeniører med specialer indenfor følgende områder:

kemi, bygning, elektro, miljø, geoteknik, mekanik,

produktion, projekt/mangement, geoinformatiksystemer

Geologer, geofysikere og geostatistikere

Hydrologer

Miljørelaterede uddannelser – biologer m.m.

Eksperter i strålingssikkerhed (ved uranudvinding)

De selskaber, der planlægger miner i Grønland, forventer

efter egne udsagn at rekruttere størstedelen af deres akade-

miske medarbejdere fra udlandet. Der vil over en forholdsvis

kort årrække være egnede grønlandske kandidater, der kan

kvalificeres til at arbejde i mineindustrien indenfor ingeniør-

og miljøfunktioner, ved udbygning af eksisterende uddan-

nelsesplatforme. Erfaringer fra Vestaustralien viser, at nogle

erhvervsuddannede har evner til at gå videre til en diplom-

uddannelse og endda til en kandidatuddannelse med den

rette vejledning. Det foreslås derfor, at der etableres et tæt

samarbejde mellem erhvervsskoler og tekniske universiteter

med tilbud om tværgående kurser og efteruddannelse. Her

vurderes det, at det eksisterende samarbejde mellem ARTEK

(et samarbejde mellem det grønlandske Selvstyre og den

danske stat gennem DTU) og Råstofskolen i Sisimiut er en

væsentlig løftestang.

Af sikkerhedsmæssige årsager kræver industrien en praktisk

træning foruden de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der

gives i både erhvervsuddannelser og akademiske uddannel-

ser. Dertil kommer, at det vil kræve en stor investering at

udbygge det grønlandske uddannelsessystem til at kunne

imødekomme de varierede behov for specifikke kvalifika-

tioner. Dette kan imødekommes ved, at der etableres et tæt

samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, minevirksom-

heder og offentlige myndigheder med henblik på at udvikle

og implementere målrettede uddannelsestilbud og sikre

praktikpladser og lærepladser under og efter uddannelse.

Det kan overvejes, om der kan stilles en form for fondsmid-

ler til rådighed for at opbygge dette samarbejde. Mine-

selskaber er traditionelt interesseret i at investere i træning af

medarbejdere til specifikke funktioner ikke i allround

kvalifikationer. I Canada har regeringen stillet en fond på

500 millioner dollars årligt til rådighed for at opbygge

såkaldt skill training, og specifikt til Nunavut et beløb på

1,5 millioner dollars.

En mulighed for at investere i kompe-

tenceopbygning kan desuden være gennem indtægter fra

mineaktiviteterne i lighed med den foreslåede råstoffond i

rapporten

Til gavn for Grønland.

Hvis der gennem et sådan offentligt-privat samarbejde kan

sikres den rette erfaring/grundtræning, vil certificering af

uformelle kompetencer og træning være en naturlig følge.

Det rette niveau for certificering vil kunne fastlægges blandt

andet ved at se på andre minelandes krav til certificering.

Det kan f.eks. dreje sig om akkrediteret træning hos mine-

selskaberne, således at de erhvervede kompetencer også kan

anvendes internationalt.

Studenter fra Artek på feltarbejde. Foto: DTU.

www.prnewswire.com/news-releases/governments-of-canada-and-nunavut-

finalize-agreements-to-help-people-in-nunavut-get-jobs---final-agreement-

reached-on-creation-of-the-canada-job-grant-276002171.html

)

Til gavn for Grønland,

Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands

naturressourcer, Ilisimatusarfik, Københavns Universitet, 2014

12)

Tungt maskinel ved træningsmine, Sudbury, Canada Foto: DTU.

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

REKRUTTERING TIL MINEINDUSTRIEN

BLANDT DEN LOKALE OG INTERNATIONALE

ARBEJDSSTYRKE

Mineindustrien kan have svært ved at tiltrække kvalificerede

unge, idet arbejdspladserne ofte ligger langt fra byer eller

opfattes som en farlig eller beskidt arbejdsplads. Hvis grøn-

landske unge skal motiveres til at søge en karriere indenfor

minedrift kan man styrke bevidstheden om mulighederne

ved at:

Udforme en strategi for integration af nye medarbejdere i

arbejdstyrken.

Oprette fag i skolen, der beskæftiger sig med minedrift i

henholdsvis grønlandsk og globalt perspektiv – her

forudsættes, at skolelærere efteruddannes til opgaven.

Oprette bynære træningscentre og besøgscentre, hvor

skoler og gymnasier kan få indsigt i minedrift.

Klarlægge de internationale jobmuligheder i

mineindustrien og opfordre og understøtte unge, der

ønsker studieophold i udlandet.

nødvendigt med en strategi for, hvordan ikke-grønlandsk

arbejdskraft modtages og integreres i Grønland, under hen-

syntagen til de regler, der er defineret i den såkaldte

Storskalalov for indførelse af udenlandsk arbejdskraft i

anlægsfasen.

En af problemstillingerne, ved at miner ligger udenfor

beboede områder og ofte uden tilstrækkelig infrastruktur, er

spørgsmålet om indkvartering. Det har en indvirkning på

folks valg af karriere, om de foretrækker at flytte til mine-

byer, hvor de kan medbringe familier, eller om de foretræk-

ker den såkaldte fly-in fly-out struktur, hvor medarbejderne

har en ude-hjemme cyklus. Fly-in fly-out strukturen vil have

størst indflydelse på de større byer i Grønland, der forventes

at fungere som hubs for minens ansatte. Der vil være behov

for mere urban infrastruktur, der også vil kunne komme

lokalsamfundet til gode og en lokal strategi for at integrere

en international arbejdsstyrke.

14)

Den internationale lufthavn i Kangerlussuaq

Det er ikke forventeligt, at Grønland alene kan mobilisere

en tilstrækkelig arbejdsstyrke til mineindustrien, hvis alle

planlagte projekter bliver realiseret. Det vil derfor være

Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge og anlægsarbejder ved

storskalaprojekter kap. 5.

Foto: Polar DTU.

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

Arktisk teknologi. Foto: Artek.

RÅSTOFUDVINDING SOM KATALYSATOR

FOR VÆKST OG OMSTILLING

Spillover effekt på jobmarkedet

Udover de jobs, der skabes i selve driften af en mine, vil

råstofudvinding kunne genere øget vækst i hele samfundet.

Normalt estimat af en mines effekt på arbejdsmarkedet er, at

et job i minen skaber 3-4 jobs i andre sektorer. Her peges

fortrinsvis på jobs, der skabes ved et øget behov for sund-

hedsservices, pædagoger, lærere, revisorer,- forsikringsfolk-

og detailhandel, men det vil også give øgede muligheder for

at promovere iværksætteri indenfor en lang række andre

brancher som kommunikation, kunst, kultur, turisme,

restaurations- og fødevarebranchen med flere. Der vil der-

med være behov for kapacitetsopbygning på en række felter,

der ikke er direkte relateret til mineindustrien, men som kan

indgå som et aktiv i en samlet strategi for

samfundsudvikling.

Offentlig kapacitetsopbygning

Grønland har et velargumenteret krav om, at minedrift skal

foregå på forsvarlige miljømæssige, økonomiske og

samfundsmæssige vilkår. For at understøtte dette er det nød-

vendigt at styrke kapacitets- og kompetenceopbygning hos

de offentlige myndigheder. Dette kan sikres gennem efter-

uddannelse i fag som råstofpolitik og mineøkonomi, så

offentligt ansatte opnår en generelt bedre forståelse af mine-

drift, men også ved at sikre, at offentlige myndigheder råder

over ansatte, der er uddannede til at føre tilsyn med miner i

Grønlands Selvstyre. Foto: privat.

form af såkaldte front line supervisors. Disse medarbejdere

skal have en faglig viden om natur- og arbejdsmiljø, der svarer

til bachelorniveau eller højere.

Råstofudvinding kan være en katalysator for at hæve forvalt-

ningsevnen og kontinuiteten i ansættelsen blandt offentligt

ansatte blandt andet ved at gøre uddannelse og efteruddan-

nelse tilgængelig og attraktiv.

Investering i og anvendelse af infrastruktur

Der ligger et potentiale i at udnytte den omfattende infra-

struktur, der vil være nødvendig, for at mineindustrien kan

etablere sig i Grønland. Den vil med en langsigtet strategi

for anvendelse kunne skabe varige erhvervsmuligheder også

efter minens lukning.

aluminiumsfremstilling fra bauxit, og der er tilsvarende

potentiale i Grønland, eksempelvis ved White Mountain,

hvor Hudson Resources har ansøgt om udnyttelsesrettighed-

erne til en anorthosit-forekomst, der anvendes til produktion

af glasfiber og maling og til alumina fremstilling.

Minehavne og lufthavne skal anvendes som transporthubs

for maskinel, personel og råstoffer i forbindelse med mine-

drift, men kan også fortsat anvendes ved energi- og proces-

seringsindustri. De kan indgå i opbygningen af den

nationale infrastruktur, hvor de potentielle anvendelses-

muligheder som udgangspunkt er meget brede eksempelvis

turisme, handel, fiskeri, militære formål/søsikkerhed og

forskning. Her kan især skeles til de potentialer, der ligger i,

at en øget sæson for farbarhed i farvandene omkring

Grønland kan skabe en forøgelse i international skibsfart.

Udvikling af arktisk teknologi

Det kolde klima i Arktis er en udfordring for operationer

som miner, der skal operere 365 dage om året. Bygninger,

maskinel, energiforsyning og transport har vanskelige kår

ved meget lave temperaturer, vind, sne og is. Der er behov

for teknologiudvikling for at imødekomme de udfordringer,

der potentielt kan hæmme den sociale og økonomiske

udvikling. Arktisk teknologiudvikling og specialisering på

mine-, energi- og byggeområdet kan blive en af flere positive

sideeffekter af mineindustrien i Grønland, hvor adgang til

og kompetencer indenfor arktisk teknologi kan skabe en

gunstig konkurrenceposition for Grønland.

For at sikre dette kan kapacitetsopbygning baseres på allerede

eksisterende internationale uddannelses- og forskningssamar-

bejder. Et tværdisciplinært og tværinstitutionelt samarbejde

mellem de tekniske universiteter i Skandinavien er fornyligt

blevet etableret gennem det formelle samarbejde Nordic Five

Tech. Dette har resulteret i en fælles masteruddannelse i Cold

Climate Engineering, der også inkluderer grønlandske stude-

rende, samt et forskningsinfrastruktur-netværk, der fokuserer

på Arktis. Artek planlægger at udvide deres uddannelsestilbud

med en master i arktisk teknologi og danne et universitets-

center – vision 125 – for uddannelse og forskning i Grønland,

der vil videreføre den internationale profil.

Ligeledes kan der etableres et udvidet samarbejde med

universiteter fra andre arktiske stater som Canada og USA

for at danne en stærk platform til udvikling af nye teknolo-

giske løsninger af fælles cirkumpolare udfordringer.

15)

Navnlig vil der være store muligheder i at tænke vedvarende

energiforsyning ind i en forretningsmodel, hvor Grønland

også efter minens lukning vil have mulighed for en mere varig

indtægtskilde ved at sælge energi til internationale selskaber.

Grønland har gode betingelser for at etablere vandkraft, og

der vil kunne udvikles på potentialet for at kombinere vand-

kraft med vindkraft og dermed have hundrede procent grøn

energi. I forbindelse med minedriften kan der etableres proce-

sanlæg til processering af malm, der kræver store mængder af

energi. Det er blevet gjort med succes på Island til

16)

http://aheadoftheherd.com/Advertising/Sponsor_Page/HudsonResourcesInc/

index.html

Cf tilsvarende erfaringer i Western Australia: Government of Western Australia,

Department of Training and Workforce Development:

Skilling WA – A workforce

development plan for Western Australia 2014

www.dtwd.wa.gov.au/workforceplanninganddevelopment/skillingWA/Pages/

default.aspx

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

PROAKTIV STRATEGISK SIKRING AF

RAMMEBETINGELSER FOR RÅSTOFINDUSTRI

I GRØNLAND

Naturressourcer som mineraler, metaller, olie og gas er af

strategisk vigtighed på nationalt niveau og kan hvis rigtigt

udnyttet udgøre en væsentlig kilde til økonomisk vækst og

bæredygtig samfundsudvikling. Industriel udvinding og eks-

port af olie og gas i Norge har eksempelvis transformeret det

norske samfund fra i 1950-1960erne at være et fattigt fiskeri-

baseret samfund til nu at være et af verdens rigeste samfund

med uovertruffen velfærd og total energiuafhængighed.

Grønlands råstofressourcer hvad angår mineraler og metaller

har næppe potentiale, der tåler sammenligning med den

betydning, olie og gas har haft for Norge. Men minedrift og

relaterede råstofudvindingsaktiviteter i Grønland har

betydeligt potentiale for at understøtte en ønsket samfunds-

udvikling i Grønland. Det er imidlertid afgørende, at

Rigsfællesskabet anlægger et holistisk perspektiv.

Hvis det antages, at der er politisk vilje i Rigsfællesskabet til

bibeholdelse af en moderne levestandard for den grønland-

ske befolkning, er der på længere sigt stadig behov for at

understøtte det grønlandske samfund enten direkte finan-

sielt og/eller gennem garantiordninger, der kan udgøre et

sikkerhedsnet under den grønlandske finansielle risikoporte-

følje. En fortsat finansiel støtte fra Danmark til Grønland vil

være en sandsynlig model for dette.

Erfaringer viser, at der er betydelige potentialer i at tænke

holistisk i forbindelse med investeringer, der skal understøtte

velfærd og samfundsudvikling. Det er afgørende, at der

opnås størst mulig gearing / medfinansiering fra det frie

marked, og at det sikres, at den samfundsudvikling, der er

resultatet af investeringerne, svarer til demokratiets politiske

målsætninger. Set over en årrække kan sådanne modeller,

retfærdiggøre rentabiliteten af en betydelig samlet investering

sammenlignet med en finansiel støtte, der ikke medfører gea-

ring fra det frie marked. Hvis det derudover sikres, at en stor

del af den direkte finansielle støtte anvendes til investeringer

med meget lang levetid, såsom generel infrastruktur, vand-,

vind- og solenergianlæg og ikke mindst opbygning af kompe-

tencer, viden og kapacitet i industrien og den offentlige sek-

tor, kan der opnås forretningsmekanismer, der vender passive

omkostninger til aktive rentable investeringer. Endelig kan

det sikre en sund samfundsøkonomisk mekanisme bag vær-

diskabelse, fremme beskæftigelse, skabe større velfærd – og

på den måde blive en selvforstærkende mekanisme, der frem-

mer en bæredygtig samfundsudvikling.

En mulig model for aktive og rentable investeringer i aktivi-

teter af ovennævnte kategorier er større offentlige satsninger

og offentlige private partnerskaber. Da de offentlige midler i

Grønland er meget begrænsede, vil det være Rigsfællesskabet

og danske pensionsfonde, der skal være de bærende kræfter.

Etableringen af Statoil i Norge og DONG i Danmark er

eksempler på offentlige satsninger med et langt tidsperspektiv

og med en strategi for engagement og medfinansiering fra

det frie marked.

Efter samme model kunne man forestille sig, at der med

finansiel støtte eller sikkerhedsnet fra Rigsfællesskabets side

og med partnerskaber mellem industrier, der tilsammen

spænder over flere led i råmaterialeværdikæden gennem

OPPer, etableres rammebetingelser, der sikrer risikoudjæv-

ning mellem de bidragende partnere. Dermed kan der til-

trækkes industriengagement og finansiering af mere lang-

fristet og lødig karakter.

OPPer kunne i regi af Rigsfællesskabet også etableres

omkring udbud af samfundsinfrastruktur-ydelser såsom som

energiforsyning, transport og kommunikation og på samme

måde også omkring energiproduktion.

Endelig skal det bemærkes, at OPPer også kan anvendes i sam-

menhæng med opbygning af kompetencer og kapacitet i indu-

strien og den offentlige sektor. ARTEK modellen, der er et

samarbejde mellem det grønlandske Selvstyre og den danske

stat gennem DTU, er et succesrigt eksempel på dette. Hvis

sådanne fælles projekter skaleres op og åbnes for engagement

og investering fra private aktører og industrien, kunne dette

være med til at booste vidensopbygning i Grønland og dermed

også konkurrenceevnen og velfærden i det grønlandske sam-

fund. Vision 125 – etableringen af et teknisk arktisk universi-

tetscenter i Sisimiut i Grønland med en permanent forskerstab

i Grønland og et totalt studenteroptag på 125 studerende årligt

– er et eksempel på en sådan OPP, som er under udvikling.

Vandkraftværk, Foto: Colourbox.

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

INTERVIEWPANEL

Grønlands Erhverv

Brian Buus Pedersen, adm. dir.

REFERENCER

Canada’s Economic Action Plan (2014):

Northern Adult Basic Education Program

http://actionplan.gc.ca/en/initiative/

northern-adult-basic-education-program

Canadian Literacy and Learning Network (2012):

Nunavut – State of the Field Overview

http://www.literacy.ca/content/uploads/2012/11/

Nunavut-2012.pdf

Canadian Northern Economic Development Agency (2014):

Northern Adult Basic Education (NABE) Program

http://www.cannor.gc.ca/

eng/1386781838257/1386781934840

Department of Development & Transportation (2007):

Nunavut Mineral Exploration and Mining Strategy,

http://gov.nu.ca/sites/default/files/Parnautit_Mineral_

Exploration_and_Mining_Strategy.pdf

Government of Canada (2014):

Governments of Canada and Nunavut finalize agreements to

help people in Nunavut get jobs – Final agreement reached on

creation of the Canada Job Grant

http://news.gc.ca/web/article-en.do?nid=886309

Government of Western Australia, Department of Training

and Workforce Development:

Skilling WA – A workforce development plan for Western

Australia 2014

http://www.dtwd.wa.gov.au/workforceplanninganddevel-

opment/skillingWA/Pages/default.aspx

Government of Western Australia, Department of Training

and Workforce Development:

Skilling WA final report, 2010-14

http://www.dtwd.wa.gov.au/workforceplanninganddevel-

opment/SkillingWA/skillingWAreports/Pages/default.aspx

Government of Western Australia, Department of Training

and Workforce Development:

Pilbara workforce development plan 2013-2016,

executive summary

http://www.dtwd.wa.gov.au/workforceplanninganddevel-

opment/regionalworkforcedevelopmentplans/Documents/

Pilbara_ExecSummary_web.pdf

MiHR’s Portal for Aboriginal Engagement in Mining:

Education & Training – Aboriginal Minerals Training and

Employment Program (AMTEP)

http://www.aboriginalmining.ca/en/careersguide/

EducationAndTrainingInExploration.asp

NABE Northern Adult Basic Education Symposium (2014):

NABE Background

http://nabesymposium.com/Background.aspx

Skills Canada Nunavut:

Jobs in Mining – Our land. Our Possibilities,

publiceret efter 2008,

http://www.skillsnunavut.ca/pdf/

3229-018%20Mining_Eng.pdf

Western Australian MINING Industry:

WORKFORCE DEVELOPMENT PLAN, 2010

http://ritcwa.com.au/LinkClick.

aspx?fileticket=mQ_ZlfRxsT8%3d&tabid=133

Rapporter:

Fremtidsscenarier for Grønland.

Institut for Fremtidsforsknings scenariebeskrivelser for

Grønland, September 2013

Til gavn for Grønland,

Udvalget for samfundsgavnlig udnyt-

telse af Grønlands naturressourcer, Ilisimatusarfik, Køben-

havns Universitet, 2014

Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland

og Danmark,

Erhvervs- og Vækstministeriet og

Naalakkersuisut, Februar 2015

Karsten Klausen, sekretariatschef, juridisk konsulent

Thomas Tyt Mogensen, konsulent

Inuplan

Kristian Lennert. adm. dir.

Rambøll Management

Henrik Fenger Jeppesen, adm.dir.

True North Gems

Bent Olsvig Jensen, adm. dir.

Nuna Minerals

Ole Christiansen, direktør

Kisserup International

Pernille Fischer Boulter, CEO

DTU Byg

Michael Havbro Faber, institutdirektør

Statens Naturhistoriske Museum, KU

Minik Rosing, professor

Luleå University

Bertil I. Pålsson, docent, Mineral Processing, Dept. of Civil,

Environmental & Natural Resources, Luleå University of Technology

Naalakkersuisut, Departementet for Erhverv, Råstoff er og Arbejdsmarked

Per Aksel Petersen, afdelingschef

Sermersooq Business Council

Ulla Lynge, direktør

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

ATV’S FASTE ØKONOMISKE BIDRAGYDERE

MEDLEMMER AF ATV’S FINANSRÅD

Nuuk. Foto: Privat foto.

Virksomheder

Arla Foods amba

Carlsberg A/S

Coloplast A/S

COWI A/S

Danfoss A/S

Danish Crown A/S

Danish Power Systems

DONG Energy

DuPont Nutrition Biosciences ApS

Exiqon

EY P/S

FORCE Technology

GlaxoSmithKline A/S

GRUNDFOS Holding A/S

Haldor Topsøe A/S

H. Lundbeck A/S

MAN Diesel & Turbo

MT Højgaard a/s

NIRAS A/S

Nordic Sugar A/S

Novo Nordisk A/S

Novozymes A/S

Nykredit

Per Aarsleff A/S

PwC

Rambøll Danmark A/S

Rockwool International A/S

Scanventure ApS

Siemens A/S

SUND & BÆLT Holding A/S

Teknologisk Institut

Widex A/S

Universiteter og forskningsinstitutioner

CBS – Copenhagen Business School

DTU – Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Universitet,

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet,

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

RUC – Roskilde Universitet

SDU – Syddansk Universitet

AAU – Aalborg Universitet

AU – Aarhus Universitet

Organisationer

Akademikerne

Dansk Metal

FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører

GTS – Godkendt Teknologisk Service

Ingeniørforeningen, IDA

Landbrug & Fødevarer

Offentlige myndigheder og institutioner

Patent- og Varemærkestyrelsen

Statens Serum Institut

Fonde, private og offentlige

Hempel Fonden

Industriens Fond

Innovationsfonden

Knud Højgaards Fond

Teknisk uddannelses- og kompetenceopbygning til råstofudvinding i Grønland

AK ADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSK ABER

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 9: ATV-rapport: Tekniske uddannelse og kompetenceopbygning til råstofområdet i Grønland

ATV ER EN UAFHÆNGIG, MEDLEMSDREVET TÆNKETANK.

ATV’S VISION ER, AT DANMARK SKAL VÆRE BLANDT DE FEM

FØRENDE SCIENCE AND ENGINEERINGREGIONER I VERDEN

– TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER.

LÆS MERE PÅ WWW.ATV.DK

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER

LUNDTOFTEVEJ 266, 2800 KGS. LYNGBY

TELEFON +45 45 88 13 11

[email protected]

WWW.ATV.DK

MAJ 2015