Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1539997_0001.png
NOTAT
Titel
Statusnotat: Strategien for udsatte grønlændere og
deres børn i Danmark 2013 - 2016
Fra:
Til:
Resumé:
Socialstyrelsen
Grønlandsudvalget
Notatet redegør for strategiens formål og dens
kerneelementer og giver en kort status på projektet,
herunder SFI’s og De Grønlandske Huses rolle.
Strategien for udsatte grønlændere i Danmark 2013 – 2016
Som en del af satspuljeaftalen for 2013-2016 indgik partierne bag
satspuljeforliget aftale om en strategi for indsatsen over for udsatte grønlændere
og deres børn i Danmark. Der blev afsat i alt 13,4 mio. kr. over fire år til
strategien.
Dato: 12.8.2015
Sagsnr: 13/42261
Initialer: LPO
Strategien sætter fokus på brobygning mellem henholdsvis de private/frivillige
indsatser for målgruppen og den almene sociale kommunale indsats. Strategien
sætter også fokus på modtagelsen af grønlændere, der flytter til Danmark, så der
allerede kort efter ankomsten til kommunen sættes ind med forebyggende
initiativer, hvor der er behov for det. København, Aarhus, Odense, Aalborg og
Esbjerg kommuner deltager i implementeringen af strategien.
En af de væsentligste opgaver i strategien er at sikre en helhedsorienteret
indsats, hvor kommunale medarbejdere og private aktører samarbejder om at
give den enkelte borger de tilbud, som er mest effektive i forhold til at forbedre
borgerens situation. For at sikre samarbejdet er der etableret en funktion som
borgernær ’Tovholder’. Tovholderfunktionen kan varetages enten af en
kommunal sagsbehandler eller en udpeget medarbejder fra et privat tilbud, alt
efter hvem der har den bedste kontakt med borgeren. Et andet vigtigt
omdrejningspunkt er, at kommunerne i samarbejde med de private aktører
arbejder mere forebyggende og opsøgende i forhold til nytilflyttede grønlændere,
eksempelvis via tilbud om hjemmebesøg.
1
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om status på strategien for udsatte grønlændere i Danmark, fra social- og indenrigsministeren
1539997_0002.png
Ifølge en kortlægning foretaget af Socialstyrelsen i foråret 2012 eksisterer der en
række barrierer, som gør det vanskeligt for målgruppen at udnytte eksisterende
tilbud optimalt. Disse barrierer vedrører fx sproglige og kulturelle forhold i
målgruppens møde med det danske kommunale system. Strategien skal
mindske disse barrierer og derved skabe en lettere adgang til hjælp og større
mulighed for inklusion for målgruppen. På lang sigt skal strategien nedbringe
antallet af socialt udsatte grønlændere og sikre bedre trivsel og levevilkår for
udsatte grønlandske børn og unge.
Strategiens målgruppe er en mindre gruppe grønlændere i Danmark, som er
socialt udsatte. De har i udgangspunktet de samme komplekse sociale
problemer som andre udsatte danskere, fx arbejdsløshed, social isolation,
psykiske og helbredsmæssige problemer, hjemløshed, senfølger efter vold og
overgreb, traumer efter andre hændelser på Grønland samt forskellige former for
misbrug. Udsatte grønlændere adskiller sig fra andre socialt udsatte borgere i
Danmark ved, at de som nævnt kan have særlige sproglige og kulturelle
udfordringer samt et begrænset kendskab til det danske systems indretning. Det
kan resultere i, at gruppen af udsatte grønlændere og deres børn kan være
særligt sårbare og kan have ekstra svært ved at blive integreret i det danske
samfund, selvom de er danske statsborgere.
Forbedring af det koordinerede samarbejde
Et af strategiens centrale omdrejningspunkter er udvikling og etablering af et
koordineret samarbejde (samarbejdsmodellen) mellem de kommunale
forvaltninger og de private aktører, herunder de fire Grønlandske Huse i
Danmark. Formålet er at sikre, at de private aktørers viden om grønlandske
borgere og deres behov for støtte kan komme borgeren til gavn igennem de
kommunale indsatser, der ydes.
Samarbejdsmodellens første version er færdigudviklet i april 2014 i samarbejde
med de fem kommuner og de private aktører på området. Den implementeres
aktuelt i de fem deltagende kommuners arbejde med udsatte grønlændere og
deres børn. Tilbagemeldingerne fra de fem kommuner er, at tovholderfunktionen
er blevet en del af den daglige drift, og at det er en effektiv metode til at fastholde
en positiv udvikling for borgerne. Socialstyrelsen har iværksat en elektronisk
2
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om status på strategien for udsatte grønlændere i Danmark, fra social- og indenrigsministeren
1539997_0003.png
monitorering af den koordinerede indsats i kommunerne, og i hvor høj grad
tovholderfunktionen udføres efter forskrifterne.
De Grønlandske Huses rolle
De Grønlandske Huse har i hele forløbet været meget aktive i arbejdet med
strategien og har spillet en central rolle. Indledningsvis deltog direktørerne fra de
respektive huse i udarbejdelsen af samarbejdsmodellen. De Grønlandske Huse
sidder endvidere med i de kommunale projektgrupper og deltager aktivt i arbejdet
med at forberede det daglige samarbejde. Derudover er direktøren for Det
Grønlandske Hus i Odense, Kirsten Mærsk, valgt som husenes repræsentant i
den centrale følgegruppe.
De Grønlandske Huse spiller desuden en afgørende rolle i etablering af
mentorordninger og andre frivillige netværksskabende aktiviteter for de udsatte
grupper. I forhold til nytilflyttede grønlændere løser De Grønlandske Huse både
en opsøgende og oplysende opgave, herunder en kontaktskabende indsats
mellem nytilflyttede grønlændere og de offentlige myndigheder.
Eksempler fra arbejdet med udsatte grønlændere i kommunerne:
I Københavns Kommune forsøger man aktuelt at etablere fremskudt
sagsbehandling i samarbejde med de private aktører, således at
sagsbehandleren møder borgerne på fx åbne væresteder.
I Aarhus Kommune er der gennemført en test af samarbejdsmodellen i et
udsat boligområde med mange grønlændere, og erfaringerne herfra
anvendes nu til en endelig udrulning til alle kommunens tilbud.
Eksempler fra arbejdet med nytilflytterindsatsen i kommunerne:
I Esbjerg Kommune var der primo 2014 en stor tilgang af nytilflyttede
grønlændere, og man har positive erfaringer med at kontakte dem personligt
på hjemadressen med det formål at sikre bedre inklusion af målgruppen.
I Aalborg Kommune har man, bl.a. i samarbejde med Det Grønlandske Hus i
byen, lagt store kræfter i at udvikle informationsmateriale og nyorganisere
indsatsen over for nytilflyttede grønlændere for at styrke inklusionen.
3
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Orientering om status på strategien for udsatte grønlændere i Danmark, fra social- og indenrigsministeren
1539997_0004.png
SFI udarbejder en registerbaseret kortlægning
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udarbejder som del af
strategien en registerbaseret kortlægning af livsvilkår for grønlændere i Danmark.
Rapporten udkommer ultimo august 2015. Rapporten er den første
registerbaserede undersøgelse af målgruppen i Danmark. Rapporten vil bidrage
til udviklingen af området og særligt til strategiens implementering i de fem
kommuner, som deltager.
Undersøgelsen sætter fokus på nytilkomne grønlændere i Danmark i 2011 med
henblik på at finde ud af, om der findes generelle forskelle og ligheder mellem
grønlændere og øvrige danskeres levevilkår og brug af offentlige ydelser. For det
andet undersøges det, hvordan nytilflyttede grønlænderes livsvilkår og brug af
offentlige ydelser har udviklet sig over tid.
4