Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 4
Offentligt
1537279_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2015
Strafferetskontoret
Morten Holland Heide
2015-731-0053
1644248
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.)
§1
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved
lov nr. 1388 af 23. december 2012, lov nr. 735 af 25. juni 2014 og lov nr.
740 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 146 indsættes:
Ӥ
146 a.
En person, der er blevet videoafhørt efter § 340 a eller § 155,
stk. 3, har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen.
Stk. 2.
Retten kan helt undtagelsesvis pålægge en person, der er omfattet
af stk. 1, at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis
dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og det ikke er
tilstrækkeligt, at personen genafhøres til video.”
2.
I
§ 147, stk. 1
og
2,
ændres ”§§ 142-146” til: ”§§ 142-146 a”.
3.
I
§ 155, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
”I kriminalsager gælder dette endvidere for personer, der er blevet
videoafhørt efter § 340 a, eller hvis retten bestemmer, at afhøringen af en
person, som opfylder betingelserne i § 340 a, stk. 1, skal ske som
videoafhøring.”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
4.
§ 321 a
affattes således:
Ӥ
321 a.
Inden en videoafhøring efter § 340 a eller § 155, stk. 3, skal
der beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt eller senere måtte blive
mistænkt i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer,
eller den valgte forsvarer udebliver.”
5.
§ 340 a, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Politiets afhøring af en person kan optages på video med henblik på
anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 467
a (videoafhøring), hvis personen er
1) under 13 år,
2) under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af
a) § 74 eller kapitel 18 i kriminallov for Grønland eller
b) § 86, stk. 1, eller § 88, 1. pkt., i kriminallov for Grønland, hvor
personen eller en af dennes nærmeste er forurettet, og den, der
er mistænkt, er en af personens nærmeste,
3) under 18 år, og særlige omstændigheder taler for videoafhøring,
eller
4) 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder taler for
videoafhøring.
Stk. 2.
Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6.
I
§ 340 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, udgår to steder ”eller sigtet”, og
”barnet” ændres til: ”personen”.
7.
I
§ 340 a
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Vil den, der er mistænkt, eller forsvareren modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal den
pågældende senest 4 uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe
spørgsmålet for retten. Retten kan se bort fra en fristoverskridelse, der må
anses for undskyldelig.”
2
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
8.
I
§ 344, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”afhøring af et barn, når retten efter § 155,
stk. 3, har bestemt, at afhøringen skal optages på video” til: ”videoafhøring
af en person efter § 155, stk. 3”.
9.
I
§ 448
indsættes efter ”navneforbud”: ”, hvordan og ved hvem afhøring
af et barn under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt, skal ske,”.
10.
§ 467 a
affattes således:
Ӥ 467 a.
En videoafhøring efter § 321 a eller § 155, stk. 3, kan anvendes
som bevis under hovedforhandlingen.”
11.
I
§ 743, stk. 1,
ændres ”13” til: ”14”, og efter ”lederen af
kriminalforsorgen i Grønland,” indsættes: ”en kredsdommer,”.
12.
I
§ 743, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Kredsdommeren udpeges af justitsministeren efter indstilling fra
Kredsdommerforeningen.”
§2
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
3
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
...............................................................................................6
2. Videoafhøring af børn og unge
.............................................................7
2.1. Gældende ret .....................................................................................7
2.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen ..................7
2.1.2. Videoafhøringsordningen...........................................................9
2.2. Lovforslagets indhold......................................................................15
2.2.1. Generelle overvejelser..............................................................15
2.2.1.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser ..............................15
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................18
2.2.2. Videoafhøringsordningens anvendelsesområde.......................19
2.2.2.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser ..............................19
2.2.2.1.1. Overordnede overvejelser ..........................................19
2.2.2.1.2. Børn under 13 år.........................................................20
2.2.2.1.3. Børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydel-
ser, incest eller familievold ........................................................20
2.2.2.1.4. Øvrige børn og unge under 18 år ...............................22
2.2.2.1.5. Personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsent-
lig funktionsnedsættelse .............................................................26
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................26
2.2.3. Vidnefritagelse af videoafhørte personer .................................26
2.2.3.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser ..............................26
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................29
2.2.4. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis .....29
2.2.4.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser ..............................29
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................31
2.2.5. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring......32
2.2.5.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser ..............................32
2.2.5.1.1. Vejledning om vidnefritagelse ...................................32
2.2.5.1.2. Fremgangsmåden når forældrene modsætter sig video-
afhøring ......................................................................................32
2.2.5.1.3. Videoafhøring over flere omgange ............................33
2.2.5.1.4. Tidspunktet for videoafhøring....................................34
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser..........................................34
3. Udvidelse af Rådet for Grønlands Retsvæsen
...................................35
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige......35
4
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
.............................................................................................................35
6. Administrative konsekvenser for borgerne
.......................................35
7. Miljømæssige konsekvenser
................................................................36
8. Forholdet til EU-retten
........................................................................36
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
........................................36
10. Sammenfattende skema
.....................................................................37
5
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der
formodes at have været udsat for eller vidne til en alvorlig forbrydelse, ved
at udvide anvendelsesområdet for den såkaldte videoafhøringsordning. Der
foreslås også enkelte andre ændringer af ordningen.
Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen
af kriminalsagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevises
som bevis under hovedforhandlingen i stedet for, at barnet eller den unge
skal møde personligt i retten og afhøres dér. Videoafhøringen gennemføres
hurtigst muligt efter politianmeldelsen i trygge rammer, hvor afhøringen
foretages af en særligt uddannet videoafhører.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
-
Anvendelsesområdet for videoafhøring, der i dag som
udgangspunkt kun benyttes, hvis barnet er under 13 år, udvides,
navnlig således at der fremover altid vil kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om
seksualforbrydelser, incest eller vold begået inden for familien
(pkt. 2.2.2 nedenfor).
Der indføres en lovbestemmelse om, at børn og unge, der er blevet
videoafhørt, som det helt klare udgangspunkt fritages fra at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis betingelserne
for videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for afhøringen (pkt.
2.2.3 nedenfor).
Det fastsættes, at en forsvarer eller mistænkt, som vil modsætte sig,
at en videoafhøring anvendes som bevis, f.eks. fordi den
pågældende mener, at betingelserne for videoafhøring ikke er
opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten
senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse (pkt. 2.2.4
nedenfor).
-
-
Lovforslaget bygger på den foreslåede model for udvidet brug af
videoafhøring i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om
videoafhøring af børn og unge i straffesager (herefter ”betænkningen”).
Betænkningen indeholder i tilknytning hertil nogle anbefalinger
vedrørende gennemførelsen af videoafhøring, som er nærmere behandlet
nedenfor i pkt. 2.2.5.
6
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Herudover indeholder betænkningen nogle anbefalinger til, hvordan
retssystemets behandling af børn og unge i sager om seksualforbrydelser,
alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan forbedres i tilfælde,
hvor der ikke foretages videoafhøring af den pågældende (betænkningens
side 164-169).
Foruden de ovennævnte ændringer af videoafhøringsordningen indebærer
lovforslaget, at Rådet for Grønlands Retsvæsen udvides med en
kredsdommer (pkt. 3 nedenfor).
2. Videoafhøring af børn og unge
2.1. Gældende ret
2.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen
2.1.1.1.
Vidner afhøres som udgangspunkt både af politiet under
kriminalsagens
efterforskning
og
senere
i
retten
under
hovedforhandlingen, hvis der rejses tiltale, og anklagemyndigheden eller
forsvareren ønsker den pågældende ført som vidne.
Det skyldes et grundlæggende princip om såkaldt bevisumiddelbarhed.
Heri ligger, at bevisførelsen i en kriminalsag som udgangspunkt bør ske
umiddelbart for den dømmende ret og under hovedforhandlingen.
Begrundelsen for dette er navnlig en antagelse om, at retten bedst danner
sig det rette indtryk af sagens sammenhæng, hvis beviserne føres
umiddelbart for den dømmende ret, så dommere og domsmænd selv har
lejlighed til at se og høre vidnerne mv. og stille de spørgsmål, som
forklaringerne måtte give anledning til.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen sikres det endvidere, at
tiltaltes forsvarer har mulighed for at stille spørgsmål til vidnet, jf. den
grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 1, og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1.
Princippet om bevisumiddelbarhed er fastslået i den grønlandske
retsplejelovs § 464, hvorefter bevisførelsen skal finde sted under
hovedforhandlingen, og der ved afgørelsen af, om noget er bevist eller
ikke, som udgangspunkt alene tages hensyn til de beviser, som er fremført
under hovedforhandlingen.
7
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Efter den grønlandske retsplejelovs § 141, stk. 1, har enhver pligt til at
afgive forklaring som vidne i den retskreds, hvor vedkommende har
bopæl. Retten kan ifølge § 141, stk. 2, pålægge en person, der har bopæl
uden for retskredsen, at møde som vidne, hvis det kan ske uden væsentlig
ulempe eller omkostninger, eller hvis det skønnes, at vidnets forklaring er
af en sådan betydning for sagens afgørelse, og at sagen er af en sådan
betydning, at det er rimeligt at pålægge vidnet at møde.
Vidnet skal normalt møde personligt i retslokalet. Dog kan retten efter
reglerne i den grønlandske retsplejelovs § 141, stk. 3 og 4, i visse tilfælde
– hvis det findes forsvarligt – bestemme, at vidnet skal afgive forklaring
ved anvendelse af fjernkommunikation.
Kan vidnet ikke afgive forklaring i medfør af den grønlandske
retsplejelovs § 141, stk. 2-4, indkaldes vidnet til at afgive forklaring for
kredsretten i den retskreds, hvor den pågældende har bopæl. Efter
anmodning fra vidnet kan vidneforklaringen i stedet afgives for en anden
kredsret. Dette fremgår af § 141, stk. 5.
2.1.1.2.
Lovgivningen indeholder flere regler, der kan medvirke til at gøre
afhøringen hos politiet eller i retten mindre belastende for et vidne eller
forurettede.
Den grønlandske retsplejelovs § 333 indeholder således regler om
beskikkelse af en bisidder for forurettede i en række nærmere opregnede
tilfælde. Bisidderen skal støtte og vejlede forurettede.
Den grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3, 2. pkt., giver herudover retten
mulighed for at tilkalde en repræsentant for kommunalbestyrelsen eller en
anden egnet person til at yde bistand under afhøringen af et barn under 15
år som vidne i retten.
Under afhøringen af et vidne i retten kan retten bestemme, at retsmødet
skal holdes for lukkede døre (dørlukning), når sagens behandling i et
offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, jf. den
grønlandske retsplejelovs § 114, stk. 1, nr. 3. Der kan dog ifølge § 114,
stk. 4, ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt
at anvende reglerne om referat- eller navneforbud eller om udelukkelse af
enkeltpersoner.
8
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Herudover lukkes dørene under forurettedes forklaring, når den
pågældende anmoder om det, i sager om incest, voldtægt og visse andre
alvorlige seksualforbrydelser, jf. den grønlandske retsplejelovs § 115, stk.
1.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 458, stk. 1, kan retten herudover
beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når der er
særlig grund til at tro, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås.
Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 448, at afgørelse om
dørlukning, referatforbud, navneforbud og om, at tiltalte skal forlade
retslokalet under afhøring af et vidne, kan træffes forud for
hovedforhandlingen, hvis politiet, forsvareren eller et vidne anmoder om
det.
Ifølge den grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3, 1. pkt., bestemmer
retten, hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske. I de
tilfælde, hvor et barn afgiver forklaring i retten, kan afhøringen eventuelt
foretages på en dommers kontor under overværelse af dommer,
domsmænd, anklager, forsvarer, en eventuel kommunal repræsentant og en
eventuel bisidder.
2.1.2. Videoafhøringsordningen
2.1.2.1.
Hovedreglen om, at de vidner, som anklagemyndigheden eller
forsvareren ønsker at føre i kriminalsager, afgiver forklaring under selve
hovedforhandlingen ved personligt fremmøde, er bl.a. fraveget ved den
grønlandske retsplejelovs bestemmelser om videoafhøring af børn.
Disse bestemmelser, der findes i den grønlandske retsplejelovs §§ 321 a,
340 a og 467 a, blev indført ved lov nr. 735 af 25. juni 2014 om ændring af
kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den
grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og
videoafhøring af børn m.v.). Ved loven blev der i den grønlandske
retsplejelov indført regler om videoafhøring af børn svarende til den
danske retsplejelovs regler herom.
De danske regler om videoafhøring af børn blev indført ved lov nr. 228 af
2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven
(Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og
gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v.), der
9
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
byggede på betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager
om seksuelt misbrug af børn. Videoafhøring var forud for indførelsen af
den danske retsplejelovs særlige regler herom i praksis blevet anvendt i en
længere årrække i medfør af den dagældende bestemmelse i § 877, stk. 3,
hvorefter dokumenter og aktstykker, som indeholder erklæringer eller
vidnesbyrd, kunne benyttes som bevismidler, når retten undtagelsesvis gav
tilladelse hertil (nu § 871, stk. 4). Der henvises til betænkningens side 15-
20.
Videoafhøring af børn blev også i Grønland anvendt i en årrække forud for
indførelsen af den grønlandske retsplejelovs særlige regler herom i 2014.
Den fulgte praksis svarede i vidt omfang til, hvad der gælder i Danmark
efter de særlige regler i den danske retsplejelov, jf. herved
Folketingstidende 2013-14, A, L 120 som fremsat, side 7.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 467 a, at politiets afhøring af
et barn, når afhøringen er optaget på video (videoafhøring), kan benyttes
som bevis under hovedforhandlingen.
Videoafhøring indebærer som udgangspunkt, at barnets forklaring til
politiet under efterforskningen optages på video og forevises under
hovedforhandlingen som bevis i stedet for, at barnet skal møde som vidne
under hovedforhandlingen. Fremgangsmåden har til formål dels at sikre
bevis så hurtigt som muligt, dels at skåne barnet.
Da forevisning af en videooptagelse af politiets afhøring af et barn som
bevis under hovedforhandlingen – som erstatning for barnets afgivelse af
vidneforklaring for den dømmende ret – er en fravigelse af det
grundlæggende princip om bevisumiddelbarhed, kan videoafhøringer kun
anvendes som bevis i nærmere bestemte tilfælde.
Det fremgår således af forarbejderne til den grønlandske retsplejelovs
bestemmelser om videoafhøring (Folketingstidende 2013-14, A, L 120
som fremsat, side 7-8), at videoafhøring som udgangspunkt kun anvendes,
når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige
omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der
bevirker, at der foretages videoafhøring af også ældre børn. Videoafhøring
anvendes efter en konkret vurdering i sager om seksuelle overgreb mod
børn. Fremgangsmåden anvendes desuden i andre typer af sager, hvor de
samme hensyn til barnet gør sig gældende, og hvor der derfor efter
omstændighederne kan være et tilsvarende behov for, at afhøringen af
10
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
barnet som vidne optages på video med henblik på forevisning under
hovedforhandlingen.
Ved indførelsen i 2003 af den danske retsplejelovs regler om
videoafhøring af børn, der som nævnt i 2014 også blev indført i den
grønlandske retsplejelov, videreførtes den aldersgrænse, som over en
årrække havde udviklet sig i retspraksis.
I retspraksis er reglerne om videoafhøring blevet anvendt analogt på
voksne udviklingshæmmede, jf. Vestre Landsrets kendelse trykt i UfR
2005, side 779, vedrørende den danske retsplejelovs regler om
videoafhøring af børn, der som nævnt svarer til den grønlandske
retsplejelovs regler herom.
2.1.2.2.
Der anvendes en særlig fremgangsmåde ved foretagelse af
videoafhøring. Reglerne herom findes bl.a. i den grønlandske retsplejelovs
§§ 321 a og § 340 a. Der findes endvidere retningslinjer for videoafhøring
af børn i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2007 (rettet september 2012)
om behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af
børn i sådanne sager (herefter ”RM nr. 2/2007”). Meddelelsen er
udarbejdet på baggrund af den danske retsplejelovs regler om
videoafhøring af børn og betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af
straffesager om seksuelt misbrug af børn. Som nævnt svarer den
grønlandske retsplejelovs regler om videoafhøring af børn til den danske
retsplejelovs regler herom. Fremgangsmåden i Grønland afviger dog på
enkelte punkter fra RM nr. 2/2007.
En eventuel videoafhøring i anledning af en anmeldelse om et seksuelt
overgreb mod et barn bør ifølge afsnit 3 i RM nr. 2/2007 søges gennemført
hurtigst muligt og, hvis det er praktisk muligt, inden en uge fra
anmeldelsen. Formålet med at gennemføre afhøringen hurtigt er at sikre
barnets hukommelse om forholdet. Endvidere kan barnet hurtigere
påbegynde bearbejdningen af det passerede og blive skånet for at blive
afhørt på et tidspunkt, hvor en behandling af barnet er i gang. Herudover
kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at
mindske risikoen for påvirkning af barnet fra familien eller andre.
Ifølge den grønlandske retsplejelovs § 144, stk. 1, har en parts nærmeste
ikke pligt til at afgive forklaring som vidne. Der er heller ikke pligt til at
afgive forklaring, bl.a. hvis forklaringen må antages at ville udsætte
vidnets nærmeste for kriminalretlig forfølgning eller tab af velfærd eller
11
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
påføre vidnets nærmeste anden væsentlig skade, jf. § 144, stk. 2, nr. 2 og
3. Retten kan dog efter § 144, stk. 3, i sådanne tilfælde pålægge vidnet at
afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende
betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning
for vedkommende part eller samfundet gør dette berettiget.
Større børn gøres bekendt med disse vidnefritagelsesregler, mens det for
mindre børn som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af
forældrene) at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse, jf.
afsnit 3 i RM nr. 2/2007.
Politiets videoafhøring af barnet kræver ikke et udtrykkeligt tilkendegivet
samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e), men politiet må ikke
afhøre barnet, hvis forældremyndighedens indehaver(e) klart tilkendegiver,
at politiet ikke må afhøre barnet. I tilfælde, hvor der er to indehavere af
forældremyndigheden, og den ene af disse er mistænkt/sigtet og modsætter
sig politiets afhøring af barnet, kan politiet foretage afhøringen, hvis den
anden forældremyndighedsindehaver ikke modsætter sig dette. Der
henvises til afsnit 3 i RM nr. 2/2007.
Hvis der kun er én indehaver af forældremyndigheden over barnet, og
denne modsætter sig politiets videoafhøring af barnet, eller hvis begge
forældremyndighedsindehavere modsætter sig videoafhøringen, kan
politiet forelægge spørgsmålet for retten med henblik på en eventuel
indenretlig afhøring af barnet efter den grønlandske retsplejelovs § 343 om
anticiperet bevisførelse. Retten kan herefter eventuelt pålægge barnet at
afgive forklaring, jf. § 144, stk. 3. Sådanne indenretlige afhøringer af børn
kan – ligesom politiets udenretlige afhøringer – gennemføres som
videoafhøringer. Ved en sådan indenretlig videoafhøring er dommeren til
stede i det såkaldte monitorrum, imens afhøringen foretages.
Videoafhøringen foretages af en særligt uddannet polititjenestemand.
Denne polititjenestemand bør besøge barnet i dets hjem forud for
videoafhøringen, jf. afsnit 6.1 i RM nr. 2/2007. Herved kan
polititjenestemanden bl.a. danne sig et indtryk af barnet, herunder af
barnets modenhed og sproglige udvikling. Det kan også medvirke til at
gøre barnet mere trygt, at afhøringen foretages af en person, som barnet
tidligere er blevet præsenteret for.
Det er et led i videoafhøringsordningen, at afhøring af børn foretages i
fysiske rammer, som er trygge for barnet. I Grønland er der ikke – som i
12
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Danmark – børnehuse, hvor politiets videoafhøringer kan foretages, og der
findes ikke på politistationerne i Grønland særligt indrettede
videoafhøringslokaler. Videoafhøringer gennemføres i stedet i andre
egnede lokaler.
Alle spørgsmål til barnet stilles af den særligt uddannede
polititjenestemand. Afhøringen bør ifølge afsnit 8.5 i RM nr. 2/2007
indledes med en neutral og uformel samtale med barnet, der har til formål
at skabe tryghed hos barnet og vurdere barnets evne til at forstå og svare
på stillede spørgsmål. På et forholdsvis tidligt tidspunkt herefter bør barnet
forklares grunden til afhøringen, ligesom det – på en måde, der svarer til
barnets alder, og uden at det opfattes som mistro – bør tilkendegives, at det
er vigtigt, at barnet svarer sandfærdigt. Det bør herunder forklares barnet,
at det er acceptabelt at svare ved at sige ”jeg ved det ikke”, ”jeg husker det
ikke” eller ”jeg forstår det ikke”.
Foruden den særligt uddannede polititjenestemand og barnet kan der være
en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog fra barnets
daginstitution) eller en tolk til stede i afhøringslokalet.
Videoafhøringen kan overværes på en skærm i et andet rum
(monitorrummet), imens den foretages. Her overværes den eventuelt af en
bisidder og en polititjenestemand mv.
Før gennemførelsen af videoafhøringen skal der beskikkes en forsvarer for
den, der er mistænkt eller sigtet, hvis den pågældende ikke selv har valgt
en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, jf. den grønlandske
retsplejelovs § 321 a. Forsvareren har pligt til at overvære afhøringen (fra
monitorrummet), jf. § 340 a, stk. 1.
Når den særligt uddannede polititjenestemand har stillet de spørgsmål til
barnet, som findes relevante, holdes der en pause i afhøringen, hvor
polititjenestemanden drøfter eventuelle yderligere spørgsmål til barnet
med de personer, der har overværet afhøringen fra monitorrummet, jf.
afsnit 8.5 i RM nr. 2/2007. Der bør herunder lægges særlig vægt på at
imødekomme forsvarerens anmodninger om spørgsmål til barnet.
Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære
videoafhøringen, men skal snarest muligt have adgang til sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet, jf. den grønlandske
retsplejelovs § 340 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.
13
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 2013-14, A, L 120
som fremsat, side 14) bør det tilstræbes, at den mistænkte eller sigtede
gennemser videooptagelsen så hurtigt som muligt efter gennemførelsen af
videoafhøringen – eventuelt samme dag – og så vidt muligt inden for en til
to uger efter afhøringen.
Den mistænkte eller sigtede eller dennes forsvarer kan efter gennemsynet
af videoafhøringen fremsætte begæring om, at der foretages genafhøring af
barnet, jf. den grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 2, 3. pkt. Herved får
den mistænkte eller sigtede mulighed for at varetage sit forsvar ved at få
stillet spørgsmål til barnet.
Genafhøring bør ifølge forarbejderne (Folketingstidende 2013-14, A, L
120 som fremsat, side 14) af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes
rimeligt begrundet for, at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit
forsvar. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages genafhøring af
barnet, afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan tillægges
vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter den første afhøring af
barnet, om den mistænkte eller sigtede og dennes forsvarer ønsker, at der
bliver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt
foreligger andre særlige grunde til at foretage en genafhøring.
En begæring om genafhøring skal ifølge den grønlandske retsplejelovs §
340 a, stk. 2, 3. pkt., fremsættes snarest muligt efter gennemsynet af
videooptagelsen. Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende
2013-14, A, L 120 som fremsat, side 14) skal begæringen som
udgangspunkt fremsættes inden to uger efter, at den mistænkte eller
sigtede har foretaget gennemsyn af optagelsen af den første afhøring af
barnet.
Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, lægges der ved
vurderingen af, om genafhøring skal foretages, vægt på, om hensynet til
barnet tilsiger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den
første afhøring – at der ikke bør foretages fornyet afhøring af barnet. Ved
vurderingen indgår det endvidere, hvad årsagen er til den sene begæring
om genafhøring, herunder om den sene begæring skyldes den mistænktes
eller sigtedes egne forhold.
En eventuel tvist mellem på den ene side politiet og anklagemyndigheden
og på den anden side den mistænkte eller sigtede eller dennes forsvarer om
14
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
gennemførelsen af videoafhøringen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt
der skal foretages genafhøring af barnet, kan indbringes for retten i medfør
af den grønlandske retsplejelovs § 341.
Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hovedforhandlingen –
som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmende
ret – er en fravigelse af det grundlæggende princip om
bevisumiddelbarhed, er det ifølge forarbejderne til den grønlandske
retsplejelovs § 467 a (Folketingstidende 2013-14, A, L 120 som fremsat,
side 15) en forudsætning for at benytte videoafhøringen som bevis, at
fremgangsmåden i § 340 a er fulgt i forbindelse med foretagelsen af
videoafhøringen.
I øvrigt afhænger det af karakteren og betydningen af den forskrift, der i
givet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om
videoafhøringen kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
Indsigelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en
tryghedsskabende person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig
ikke kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som bevis under
sagen. Det må således i overensstemmelse med princippet om fri
bevisbedømmelse overlades til den dømmende ret at afgøre, om og i givet
fald i hvilket omfang fejl af denne karakter ved videoafhøringens
gennemførelse bør have betydning for videoafhøringens bevismæssige
værdi.
2.2. Lovforslagets indhold
2.2.1. Generelle overvejelser
2.2.1.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
Vurderingen af, om anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen bør
udvides, bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse foretages med
udgangspunkt i en afvejning af hensynet til bevisumiddelbarhed og tiltaltes
mulighed for at varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet
eller den unge og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret
forklaring fra den pågældende.
Der må efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse lægges stor vægt på, at
børns og unges møde med retssystemet som vidner eller forurettede bliver
så skånsomt som muligt, og at der ikke lægges unødvendige hindringer i
15
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
vejen for, at barnet eller den unge kan komme sig over hændelsen og
modtage den fornødne psykologiske behandling mv.
Afhængig af den konkrete sags karakter og barnets eller den unges
personlige forhold kan den sædvanlige fremgangsmåde med afhøring hos
politiet og senere som vidne i retten under hovedforhandlingen være en
stor belastning for den pågældende. Det skyldes bl.a., at afhøringen i retten
indebærer, at barnet eller den unge – i utrygge rammer over for fremmede
personer og måske længe efter politianmeldelsen – skal fortælle om en
muligvis traumatisk hændelse. Dette indebærer en risiko for
retraumatisering af barnet eller den unge. Endvidere er anklageren og
forsvareren – i modsætning til polititjenestemænd, der foretager
videoafhøring – ikke særligt uddannede i at afhøre børn og unge, ligesom
omgivelserne og afhøringsformen i retten kan blive opfattet som mindre
børne- og ungevenlig.
Ventetiden fra politianmeldelsen og afhøringen hos politiet til
hovedforhandlingen, hvor barnet eller den unge skal afhøres som vidne,
udgør også en stor belastning. Udsigten til at skulle fortælle om den
formodede overtrædelse i ukendte omgivelser og frygten for at glemme
vigtige detaljer kan således være en stor belastning for barnet eller den
unge, der endvidere kan føle sig mistænkeliggjort, indtil det er afklaret, om
den mistænkte bliver dømt, og opleve, at familien er splittet mellem dem,
der tror på barnet eller den unge, og dem, der tror på den mistænkte
gerningsmand. Denne konflikt ender dog ikke nødvendigvis ved, at der
afsiges dom i sagen.
Ventetiden kan derfor lægge hindringer i vejen for, at barnet eller den unge
kan komme sig over hændelsen, og i væsentlig grad vanskeliggøre den
psykologiske behandling af den pågældende.
Belastningen for barnet eller den unge forstærkes, hvis byrettens dom
ankes.
Videoafhøring belaster ikke på samme måde barnet eller den unge.
Ordningen indebærer således som udgangspunkt, at afhøringen foretages
hurtigt efter politianmeldelsen af en særligt uddannet afhører i trygge
rammer, hvorefter barnet eller den unge som udgangspunkt ikke skal
afhøres igen og ikke behøver at deltage mere i sagen. Det kan dog være
nødvendigt at genafhøre den pågældende til video.
16
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Børn og unge, der måtte have behov for at få rettens endelige konstatering
af, om den mistænkte gerningsmand er skyldig i et overgreb, for at kunne
komme sig over hændelsen, vil dog også efter videoafhøringsordningen
skulle vente på dommen.
Videoafhøring udgør imidlertid en fravigelse af det grundlæggende princip
om, at vidner føres umiddelbart for den dømmende ret og under
hovedforhandlingen, idet der under hovedforhandlingen alene forevises en
videooptagelse af politiets afhøring af barnet eller den unge under
efterforskningen.
Princippet om bevisumiddelbarhed har bl.a. til formål at give retten det
bedst mulige grundlag for at bedømme vidneforklaringerne og dermed for
at træffe en korrekt afgørelse i straffesagen (i Grønland kriminalsagen).
Når dommere og lægdommere således kan overvære afhøringen, imens
den foregår, får de bedre muligheder for at danne sig et indtryk af vidnet
og af forklaringens troværdighed. Endvidere får de mulighed for at stille
de spørgsmål, som vidnets forklaring måtte give anledning til.
Bevisværdien af en forklaring afgivet umiddelbart for retten vil derfor også
alt andet lige være højere end en forklaring afgivet under sagens
efterforskning.
Afhøring af vidnet ved personligt fremmøde i selve retslokalet er også med
til at understrege situationens alvor for vidnet og kan medvirke til at
forebygge falsk forklaring.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen, hvor sagen er
færdigefterforsket, og det står klart, i hvilket omfang der i øvrigt findes
beviser i sagen, sikres det endvidere, at såvel anklagerens som forsvarerens
afhøring af vidnet kan målrettes den rejste tiltale og foretages på et fuldt
oplyst grundlag, herunder med mulighed for at spørge ind til eventuel
modstrid mellem vidnets forklaring og øvrige beviser i sagen. Det sikres
desuden, at afhøringen foretages på et tidspunkt, hvor forsvareren sammen
med tiltalte har haft lejlighed til at forberede forsvaret i sagen.
Videoafhøring foretages derimod som nævnt typisk meget tidligt under
efterforskningen, hvor sagen ikke er fuldt oplyst.
17
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Da videoafhøring ikke giver forsvareren de samme muligheder for
afhøring af et vidne som ved afhøring under hovedforhandlingen, kan
videoafhøring forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kan videoafhøring, der foretages
af en særligt uddannet videoafhører i børne- og ungevenlige omgivelser
hurtigt efter politianmeldelsen, i visse tilfælde være bedre egnet til at opnå
en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge end ved
afhøring i retten under hovedforhandlingen. Dette gælder navnlig ved
afhøring af yngre børn.
Det må ved afvejning af de modsatrettede hensyn også indgå, at der er
mulighed for at tage visse forholdsregler for at beskytte barnet eller den
unge under afhøringen i retten og gøre det lettere for den pågældende at
afgive forklaring, herunder ved at lukke dørene under afhøringen og
gennemføre den uden tiltaltes tilstedeværelse samt eventuelt foretage
afhøringen et andet sted end i retslokalet. Disse forholdsregler ændrer
imidlertid ikke på, at barnet eller den unge skal afgive forklaring under
hovedforhandlingen, og giver således ikke som videoafhøring barnet eller
den unge mulighed for at lægge sagen bag sig allerede under
efterforskningen af sagen.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør hensynet til at sikre barnets
hukommelse og undgå påvirkninger af barnet fra familien og andre – som
er et af formålene med videoafhøring af børn under 13 år efter de
gældende regler – tillægges mindre vægt ved vurderingen af, om
videoafhøringsordningen bør udvides, idet hensynet falder i styrke med
barnets alder og udvikling.
Videoafhøringsordningens nuværende anvendelsesområde bygger på en
praksis, der før indførelsen i 2003 af den danske retsplejelovs
bestemmelser om videoafhøring af børn havde udviklet sig med hjemmel i
lovens almindelige regler om anvendelse af forklaringer afgivet forud for
hovedforhandlingen som bevis under hovedforhandlingen.
Siden 2003 har der ifølge Strafferetsplejeudvalget både i EU- og
Europarådsregi været en udvikling, der peger i retning af udvidet brug af
videoafhøring af børn og unge i straffesager (kriminalsager).
Anvendelsesområdet
for
de
øvrige
nordiske
landes
videoafhøringsordninger er endvidere bredere end anvendelsesområdet for
den danske ordning.
18
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Samlet set finder Strafferetsplejeudvalget, at der er grundlag for at udvide
anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen. Udvalget lægger
imidlertid stor vægt på det grundlæggende princip om bevisumiddelbarhed
og hensynet til tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar. En udvidelse
af ordningen bør derfor efter udvalgets opfattelse begrænses til de tilfælde,
hvor hensynet til at beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende.
Der henvises til betænkningens side 121-133.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og i
udvalgets samlede konklusion om, at der er grundlag for udvide
anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen. Ministeriet er endvidere
enig i, at udvidelsen bør begrænses til tilfælde, hvor hensynet til at
beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende.
Med dette lovforslag lægges der således op til en sådan udvidelse af
videoafhøringsordningen, jf. pkt. 2.2.2 nedenfor. Der foreslås i den
forbindelse også visse andre ændringer af ordningen, jf. pkt. 2.2.3-2.2.5
nedenfor. Der er ikke herudover tilsigtet ændringer af ordningen, der
således i øvrigt forudsættes videreført.
2.2.2. Videoafhøringsordningens anvendelsesområde
2.2.2.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.2.1.1. Overordnede overvejelser
Strafferetsplejeudvalget finder som nævnt i pkt. 2.2.1.1, at udvidelsen af
videoafhøringsordningen bør begrænses til de tilfælde, hvor hensynet til at
beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende. Dette taler for at
indrette ordningen sådan, at det i hver enkelt sag vurderes, om der
foreligger sådanne hensyn. Udvalget foreslår imidlertid af hensyn til
ordningens forudberegnelighed og praktiske administration, at der
opregnes en række tilfælde, hvor der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn, fordi der i disse tilfælde må antages typisk at
foreligge et særligt tungtvejende hensyn til at beskytte den pågældende.
19
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Samtidig foreslår udvalget, at der indføres en opsamlingsbestemmelse,
som indebærer, at der efter en konkret vurdering kan foretages
videoafhøring af øvrige børn og unge.
Ved fastlæggelsen af den gruppe, der altid skal kunne videoafhøres, finder
Strafferetsplejeudvalget, at der bør tages udgangspunkt i den pågældendes
alder og den formodede lovovertrædelses art. Udvalget er opmærksomt på,
at disse kriterier ikke nødvendigvis er afgørende for barnets eller den
unges behov for beskyttelse. Hvis et barn eller en ung imidlertid ikke er
omfattet af den gruppe, der altid kan videoafhøres, men de samme hensyn
til den pågældende gør sig gældende, vil der efter omstændighederne
kunne
foretages
videoafhøring
efter
den
foreslåede
opsamlingsbestemmelse.
Vurderingen af, om betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt,
bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse – ligesom i dag – foretages på
tidspunktet for den første videoafhøring af den pågældende.
Der henvises til betænkningens side 136-137 og 147-148.
2.2.2.1.2. Børn under 13 år
Efter den gældende videoafhøringsordning kan der foretages
videoafhøring af børn under 13 år. Strafferetsplejeudvalget foreslår, at der
også fremover skal kunne foretages videoafhøring af denne gruppe, og
forudsætter i den forbindelse, at den gældende praksis for, hvornår disse
børn videoafhøres, i det hele videreføres.
Der henvises til betænkningens side 137.
2.2.2.1.3. Børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest
eller familievold
Ved fastlæggelsen af den gruppe af personer, der altid skal kunne
videoafhøres, er det dernæst efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
naturligt at tage udgangspunkt i en aldersgrænse på 15 år. En sådan
aldersgrænse anvendes således også andre steder i lovgivningen.
En aldersgrænse på 15 år svarer endvidere til den seksuelle lavalder. I
sager om seksualforbrydelser, der er et meget væsentligt
anvendelsesområde for videoafhøringsordningen, er det, hvis forurettede
20
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
var fyldt 15 år på tidspunktet for forholdet, ofte et helt centralt bevistema,
om det seksuelle forhold var frivilligt. Med henblik på i sådanne sager at
give retten det bedst mulige grundlag for at vurdere troværdigheden af
forurettedes forklaring bør afhøringen som det helt klare udgangspunkt
foregå under hovedforhandlingen.
Ved fastlæggelsen af den gruppe af børn i alderen 13-14 år, der altid skal
kunne videoafhøres, bør der efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
dernæst sondres mellem forskellige typer af lovovertrædelser.
I sager om
seksualforbrydelser eller incest
er belastningen af barnet typisk
særligt stor, bl.a. fordi sådanne sager vedrører intime og private forhold,
ligesom barnet kan være påvirket af skyld- og skamfølelser.
Strafferetsplejeudvalget finder derfor, at der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser
eller incest.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør dette gælde, uanset om barnet
er forurettet ved eller vidne til en formodet seksualforbrydelse eller incest.
Hensynet til at beskytte et barn, der er vidne til en sådan forbrydelse
begået mod en anden, kan således efter udvalgets opfattelse være lige så
tungtvejende som hensynet til at beskytte et barn, der selv er forurettet ved
forbrydelsen. Udvalget lægger desuden vægt på, at videoafhøring typisk
foretages meget tidligt under efterforskningen, hvor det ikke altid er muligt
at vurdere, om et barn alene er vidne til f.eks. en formodet
seksualforbrydelse eller incest begået mod barnets søskende eller tillige
selv er forurettet ved en sådan forbrydelse.
Foruden i sager om seksualforbrydelser eller incest er belastningen af børn
i alderen 13-14 år efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse typisk særligt
stor, hvis barnet formodes at have været udsat for vold fra en af sine
forældre eller nærmeste i øvrigt eller formodes at have overværet en
person fra denne kreds begå vold mod en anden af barnets nærmeste
(familievold). Det skyldes bl.a. barnets afhængighedsforhold til den
mistænkte og den loyalitetskonflikt, som barnet kan befinde sig i, samt at
der er risiko for, at barnet ikke får samme støtte under sagen, som hvis det
formodede overgreb var begået af en fremmed person.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år, hvis efterforskningen angår drab
21
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
eller vold eller forsøg herpå, hvor barnet eller en af dets nærmeste er
forurettet, og den mistænkte er en af barnets nærmeste.
Efter Strafferetsplejeudvalgets forslag vil videoafhøring således kunne
anvendes i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold begået mod et barn i
alderen 13-14 år af et medlem af barnets familie eller af f.eks. en af barnets
forældre mod den anden forælder eller barnets søskende. Derimod vil
sager om vold begået mod en 13-14-årig af en fremmed person ikke være
omfattet af den foreslåede ordning. Heller ikke tilfælde, hvor en 13-14-årig
formodes at være vidne til f.eks. vold begået af en af barnets forældre eller
søskende mod en fremmed person, vil være omfattet.
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om visse overtrædelser bør
undtages fra de beskrevne grupper af sager, hvor der altid skal kunne
foretages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år. Udvalget har særligt
overvejet, om seksualforbrydelser i form af blufærdighedskrænkelse, hvor
der ikke er sket beføling, f.eks. hvor forurettede har været udsat for blotteri
i det offentlige rum, eller familievoldssager, hvor der alene er tale om
simpel vold, bør undtages.
Videoafhøring foretages imidlertid som nævnt typisk meget tidligt under
efterforskningen af sagen, hvor det kan være særdeles vanskeligt at sige
noget sikkert om den formodede forbrydelses præcise karakter – f.eks. om
der er tale om blufærdighedskrænkelse uden beføling eller en anden
seksualforbrydelse – og dermed vanskeligt at vurdere, om
videoafhøringsordningen finder anvendelse. Hertil kommer, at også
blufærdighedskrænkelse uden beføling efter omstændighederne kan være
særdeles belastende for barnet. De samme hensyn gør sig gældende med
hensyn til simpel vold.
Strafferetsplejeudvalget finder på den baggrund ikke grundlag for at
undtage disse overtrædelser fra gruppen af sager, hvor der altid skal kunne
foretages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at politiet og
anklagemyndigheden ikke nødvendigvis vil skulle foretage videoafhøring,
selv om en sag er omfattet af den gruppe af sager, hvor der altid kan
foretages videoafhøring. Videoafhøring vil således eksempelvis kunne
undlades, hvis barnet vurderes ikke at have behov for, at denne
fremgangsmåde anvendes. Endvidere bør der ikke foretages videoafhøring,
hvis det står klart, at en vidneforklaring fra barnet ikke er nødvendig for at
22
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
føre straffesagen (kriminalsagen), f.eks. fordi der er andre vidner i sagen,
eller fordi der er tilstrækkelige tekniske beviser til, at anklagemyndigheden
vurderer, at der kan ske domfældelse – f.eks. for en
blufærdighedskrænkelse begået over internettet. Der kan også være
tilfælde, hvor det efter en indledende afhøring af barnet står klart, at der
ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.
Der henvises til betænkningens side 137-142.
2.2.2.1.4. Øvrige børn og unge under 18 år
Strafferetsplejeudvalget
foreslår,
at
der
indføres
en
opsamlingsbestemmelse, som giver mulighed for at foretage
videoafhøring, hvis der i andre tilfælde end i de sager, der er nævnt i pkt.
2.2.2.1.2 og 2.2.2.1.3 ovenfor, er et særligt tungtvejende hensyn til at
beskytte et barn eller en ung.
Opsamlingsbestemmelsen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
gælde for børn og unge under 18 år. Udvalget henviser i den forbindelse
bl.a. til, at dette svarer til den almindelige myndighedsalder, hvor
lovgivningens øvrige rettigheder og pligter normalt indtræder.
Endvidere svarer en aldersgrænse på 18 år til definitionen af ”barn” i
Europarådets konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Danmark har ratificeret, og
som indeholder regler om videoafhøring af børn. Det bemærkes dog, at
konventionen ikke gælder for Grønland.
En sådan aldersgrænse findes også i en række EU-direktiver, der
indeholder bestemmelser om videoafhøring af børn. Det drejer sig om
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011
om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og
børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om
forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene
herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012
om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til
rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2001/220/RIA. Disse direktiver er dog omfattet af
Danmarks retsforbehold og er derfor ikke bindende for Danmark, ligesom
23
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
de ikke finder anvendelse her i landet. Direktiverne gælder heller ikke for
Grønland.
Udgangspunktet bør ifølge Strafferetsplejeudvalget være, at børn i alderen
13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser, incest eller
familievold samt unge i alderen 15-17 år skal afgive forklaring i retten.
Der bør kun foretages videoafhøring af sådanne børn og unge, hvis særlige
omstændigheder taler herfor.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, bør efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bero på en konkret vurdering af
overtrædelsens art, omstændighederne ved forbrydelsen og barnets eller
den unges personlige forhold, herunder alder samt psykiske udvikling og
tilstand. Videoafhøring bør anvendes, hvis det på baggrund af denne
konkrete vurdering må antages, at barnet eller den unge har særlige
beskyttelsesbehov, som vil kunne imødekommes ved, at der foretages
videoafhøring, der kan anvendes som bevis i retten, frem for at barnet eller
den unge skal afhøres under hovedforhandlingen.
Formålet med at foretage videoafhøring efter opsamlingsbestemmelsen bør
ifølge Strafferetsplejeudvalget være at beskytte barnet eller den unge.
Videoafhøring bør derimod ikke foretages med det formål at sikre barnets
hukommelse og undgå påvirkning fra familien eller andre. Det skyldes, at
dette hensyn, der er et af formålene med videoafhøring af børn under 13 år
efter de gældende regler, efter udvalgets opfattelse må tillægges mindre
vægt i forhold til ældre børn og unge.
Børn i
alderen 13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser,
incest eller familievold
bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kunne
videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen, hvis der efter en konkret
vurdering er et lige så tungtvejende behov for at beskytte barnet som i
sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold, jf. herved pkt.
2.2.2.1.3 ovenfor.
Videoafhøring af et barn i alderen 13-14 år som forurettet eller vidne i
medfør af opsamlingsbestemmelsen vil ifølge Strafferetsplejeudvalget bl.a.
kunne være relevant i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet, ulovlig
tvang, frihedsberøvelse eller menneskehandel, hvis sagen konkret vurderes
at være stærkt belastende for barnet. Det samme gælder i andre sager, der
konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet.
24
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Barnets personlige forhold, herunder dets psykiske udvikling og tilstand
samt den situation, som den formodede lovovertrædelse har bragt den
pågældende i, vil efter Strafferetsplejeudvalgets forslag også kunne føre
til, at der bør foretages videoafhøring.
Hensynet til at beskytte
unge i alderen 15-17 år
mod den belastning, det
vil være at afgive forklaring under hovedforhandlingen, kan efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse ikke tillægges lige så stor vægt som
hensynet til at beskytte børn under 15 år. Af hensyn til det grundlæggende
princip om bevisumiddelbarhed bør unge i alderen 15-17 år derfor som det
helt klare udgangspunkt afgive vidneforklaring i retten og således ikke
videoafhøres.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det i sager om
seksualforbrydelser, hvor forurettede på tidspunktet for forholdet var fyldt
15 år, som også nævnt ovenfor i pkt. 2.2.2.1.3, ofte er et helt centralt
bevistema, om det seksuelle forhold var frivilligt. Med henblik på i
sådanne sager at give retten det bedst mulige grundlag for at vurdere
troværdigheden af forurettedes forklaring bør afhøringen derfor som det
helt klare udgangspunkt foregå under hovedforhandlingen.
Videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år efter opsamlingsbestemmelsen
bør ifølge Strafferetsplejeudvalget som udgangspunkt kunne komme på
tale i de samme sagstyper som med hensyn til børn i alderen 13-14 år samt
i sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold. Der vil imidlertid
skulle væsentligt mere til for at videoafhøre en ung i alderen 15-17 år end
et barn i alderen 13-14 år. Der vil herudover generelt skulle mere til, desto
ældre den unge er.
Videoafhøring
af
unge
i
alderen
15-17
år
bør
efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun komme på tale, hvis
både
oplysningerne om den pågældendes personlige forhold
og
oplysningerne
om den formodede lovovertrædelse og omstændighederne ved
forbrydelsen taler herfor.
Som hovedregel bør der ifølge Strafferetsplejeudvalget endvidere kun
foretages videoafhøring, hvis den unge er den forurettede i sagen. Der kan
dog være tilfælde, hvor den unge kun er vidne til en formodet
overtrædelse, men hvor der er et tilsvarende hensyn til at beskytte den
unge, som hvis den pågældende havde været forurettet.
25
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
I vurderingen af, om der bør foretages videoafhøring, bør også andre
muligheder for at beskytte den unge ifølge Strafferetsplejeudvalget indgå,
herunder muligheden for at lukke dørene under afhøringen af den
pågældende i retten eller gennemføre afhøringen uden tiltaltes
tilstedeværelse. Der bør ikke foretages videoafhøring, hvis disse
muligheder er tilstrækkelige til at beskytte den unge.
Det
bemærkes,
at
det
foreslåede
anvendelsesområde
for
videoafhøringsordningen efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse opfylder
kravene i Europarådskonventionen af 25. oktober 2007 om seksuelt
misbrug af børn. Endvidere opfylder anvendelsesområdet efter udvalgets
opfattelse kravene i EU-direktiverne om henholdsvis seksuelt misbrug af
børn (direktiv 2011/93/EU), menneskehandel (direktiv 2011/36/EU) og
beskyttelse af ofre (direktiv 2012/29/EU). Konventionen og direktiverne
gælder dog som nævnt ikke for Grønland.
Endvidere
er
det
foreslåede
anvendelsesområde
for
videoafhøringsordningen efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6
om retten til en retfærdig rettergang og de krav, der følger af praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Der henvises til betænkningens side 142-147 og 155-158.
2.2.2.1.5. Personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse
Efter gældende ret kan der ved analog anvendelse af den grønlandske
retsplejelovs regler om videoafhøring af børn i et vist omfang foretages
videoafhøring af
voksne
personer med en alvorlig psykisk lidelse eller
væsentlig funktionsnedsættelse, jf. herved Vestre Landsrets kendelse trykt
i UfR 2005, side 779, hvor de tilsvarende regler i den danske retsplejelov
blev anvendt analogt i forhold til en 24-årig udviklingshæmmet, der var
forurettet ved et seksuelt overgreb.
Denne praksis bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse videreføres.
Udvalget foreslår derfor, at der indføres en bestemmelse, som giver
mulighed for at foretage videoafhøring af personer, der er fyldt 18 år, men
har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis
særlige omstændigheder taler for, at den pågældende ikke vil være i stand
til at afgive forklaring i retten.
26
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Strafferetsplejeudvalget bemærker herudover, at
børn og unge under 18
år,
der ville have opfyldt disse betingelser, hvis de havde været 18 år eller
derover, bør kunne videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen for børn
og unge under 18 år, jf. pkt. 2.2.2.1.4 ovenfor.
Der henvises til betænkningens side 143-144 og 147.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
forslag, og lovforslaget er med en enkelt redaktionel ændring udformet i
overensstemmelse med udvalgets lovudkast.
Der henvises til den foreslåede affattelse af § 340 a, stk. 1, i den
grønlandske retsplejelov, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne
hertil.
2.2.3. Vidnefritagelse af videoafhørte personer
2.2.3.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.3.1.1.
I praksis afgiver børn, der er blevet videoafhørt efter de
gældende regler, som udgangspunkt ikke forklaring som vidner under
hovedforhandlingen. Spørgsmålet om deres fritagelse fra at afgive
forklaring er imidlertid ikke udtrykkeligt reguleret.
Det er ofte af meget væsentlig betydning for personer, der er blevet
videoafhørt, at de kan regne med, at sagen dermed er afsluttet for deres
vedkommende, da dette giver dem mulighed for at lægge hændelserne bag
sig og giver bedre vilkår for en eventuel psykologisk behandling mv.
Strafferetsplejeudvalget foreslår på den baggrund, at der indføres en
bestemmelse om, at en person, der er blevet videoafhørt, som
udgangspunkt ikke har pligt til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen.
Fritagelsen fra pligten til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun
gælde, hvis betingelserne for at foretage videoafhøring var opfyldt på
tidspunktet for den første videoafhøring. Udvalget foreslår som nærmere
27
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
beskrevet i pkt. 2.2.4.1 nedenfor, at der indføres en særlig procedure, som
sikrer hurtig afklaring af dette spørgsmål.
Det kan ikke udelukkes, at det i helt særlige tilfælde kan være påkrævet, at
den ellers vidnefritagne person alligevel afgiver forklaring som vidne
under hovedforhandlingen for at give retten det fornødne grundlag for at
træffe en korrekt afgørelse.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at retten i særlige tilfælde skal
kunne pålægge en person, der er vidnefritaget som følge af en
videoafhøring, at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen,
hvis dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og det ikke er
tilstrækkeligt, at der foretages genafhøring til video.
Om der foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at
meddele pålæg, vil bero på en konkret vurdering. Strafferetsplejeudvalget
forudsætter imidlertid, at adgangen til at meddele pålæg kun helt
undtagelsesvis anvendes.
Hensynet til den videoafhørte person tilsiger, at spørgsmålet om, hvorvidt
den pågældende skal afgive forklaring under hovedforhandlingen, afklares
så hurtigt som muligt og forud for hovedforhandlingen. En eventuel
anmodning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive forklaring,
bør derfor hurtigst muligt indgives til retten, der ligeledes forudsættes
hurtigst muligt og normalt forud for hovedforhandlingen at træffe
afgørelse herom.
Afhøring under hovedforhandlingen vil efter Strafferetsplejeudvalgets
forslag endvidere efter omstændighederne kunne ske, hvis den person, der
er blevet videoafhørt, giver samtykke hertil. Dette forudsætter, at retten
vurderer, at afhøring i retten er relevant for sagen, og at den pågældende
har den fornødne modenhed til at give samtykke.
Der henvises til betænkningens side 148-150.
2.2.3.1.2.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kan der være behov for
at tage særlige hensyn under en eventuel afhøring af videoafhørte personer
i retten. Udvalget foreslår derfor, at retten skal kunne bestemme, hvordan
og ved hvem afhøringen af en person, der er blevet videoafhørt, skal ske.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for børn under 15 år (den grønlandske
retsplejelovs § 155, stk. 3, 1. pkt.).
28
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Retten vil herefter f.eks. kunne bestemme, at afhøringen af personen under
hovedforhandlingen skal foregå på den måde, at videoafhøringen først
afspilles, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål til den pågældende.
Udgangspunktet bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse være, at
afhøringen gennemføres på denne måde.
Det vil efter omstændighederne f.eks. også kunne bestemmes, at
afhøringen af personen ikke skal finde sted i retssalen, men et andet og
mere børne- og ungevenligt sted, f.eks. på en dommers kontor.
Hvis en person, der er blevet videoafhørt, skal afhøres som vidne i retten,
bør der hurtigst muligt tages stilling til, hvordan afhøringen skal ske,
herunder om den skal gennemføres et andet sted end i retssalen. Det
skyldes navnlig, at usikkerhed om, hvordan afhøringen skal foregå, kan
være en stor belastning for disse personer.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud for
hovedforhandlingen skal kunne træffe afgørelse om, hvordan og ved hvem
afhøring af et barn under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt,
skal ske. Det svarer til, hvad der i dag gælder med hensyn til bl.a.
afgørelser om dørlukning og om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et
vidne afhøres (den grønlandske retsplejelovs § 448).
Der henvises til betænkningens side 154-155.
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
forslag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets
lovudkast. Ministeriet finder dog, at det bør fremgå af den grønlandske
retsplejelovs ordlyd, at retten kun ”helt undtagelsesvis” kan pålægge en
person, der er blevet videoafhørt og derfor som udgangspunkt er
vidnefritaget, at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Der er ikke
tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til Strafferetsplejeudvalgets
forslag og lovudkast.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 146 a og § 155, stk. 3, 2.
pkt., samt den foreslåede ændring af § 448 i den grønlandske retsplejelov,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 9, samt bemærkningerne hertil.
29
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
2.2.4. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis
2.2.4.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.4.1.1.
Hvis betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt på
tidspunktet for videoafhøringens foretagelse, og fremgangsmåden i
retsplejelovens § 745 e (den grønlandske retsplejelovs § 340 a) er fulgt i
forbindelse med videoafhøringen, vil videoafhøringen som hidtil kunne
anvendes som bevis under en eventuel senere hovedforhandling, og den
videoafhørte person vil som nævnt ovenfor i pkt. 2.2.3.1 som
udgangspunkt være fritaget fra at afgive forklaring som vidne i retten.
Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring af en person,
vil i første række skulle træffes af politiet og anklagemyndigheden i
forbindelse med efterforskningen. Den mistænkte eller forsvareren kan
imidlertid være af den opfattelse, at betingelserne for at foretage
videoafhøring af barnet eller den unge ikke er opfyldt, eller at
videoafhøringen af andre grunde ikke kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at der med den
foreslåede udvidelse af videoafhøringsordningens anvendelsesområde i
højere grad end i dag vil skulle foretages en konkret vurdering af, om
betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt.
Det er efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse af meget væsentlig
betydning, at et barn eller en ung, der er blevet videoafhørt, hurtigt opnår
klarhed over, om den pågældende herefter er fritaget fra at skulle afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, så sagen er afsluttet for
barnets eller den unges vedkommende. Dette giver den pågældende
mulighed for at lægge hændelserne bag sig og giver bedre vilkår for en
eventuel psykologisk behandling mv.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at der fastsættes en frist for,
hvornår den mistænkte eller forsvareren, hvis de vil modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, senest
skal indbringe spørgsmålet for retten.
Strafferetsplejeudvalget foreslår, at fristen fastsættes til fire uger, og
lægger i den forbindelse vægt på, at det normalt vil være muligt inden for
30
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
en sådan frist at vurdere, om der er grundlag for indsigelser vedrørende
fremgangsmåden ved foretagelsen af videoafhøringen eller betingelserne
for at foretage videoafhøring, hvor det afgørende som nævnt i pkt.
2.2.2.1.1 ovenfor er forholdene på tidspunktet for den første afhøring.
Det foreslås dog, at retten skal kunne se bort fra en fristoverskridelse, der
må anses for undskyldelig.
Retten bør hurtigt træffe afgørelse, hvis spørgsmålet om anvendelse af
videoafhøringen som bevis indbringes for retten.
Strafferetsplejeudvalgets forslag indebærer, at en tiltalt, der mener, at
videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, men har undladt at
indbringe spørgsmålet for retten inden for fristen, kun vil kunne anfægte,
at videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, hvis
det findes undskyldeligt, at indsigelsen ikke er gjort gældende tidligere.
Den tiltalte vil dog uanset fristen kunne gøre indsigelse mod bevisværdien
af videoafhøringen under hovedforhandlingen. Det vil således i
overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse fortsat være
overladt til den dømmende ret at afgøre, hvilken bevismæssig værdi den
forklaring, der er fremkommet under videoafhøringen, bør tillægges.
Der henvises til betænkningens side 150-152 og 153-154.
2.2.4.1.2.
En person, som politiet ønsker at afhøre, og som mener, at
betingelserne for videoafhøring er opfyldt, vil kunne anmode politiet om,
at afhøringen gennemføres som en videoafhøring. I den forbindelse vil en
eventuel bistandsadvokat efter den danske retsplejelov kunne bistå den
pågældende. Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring,
vil imidlertid skulle træffes af politiet og anklagemyndigheden.
Det bemærkes, at den grønlandske retsplejelov ikke indeholder regler om
beskikkelse af en bistandsadvokat for forurettede, men derimod om
beskikkelse af en bisidder (§ 333). Bisidderen skal støtte og vejlede
forurettede, men har i modsætning til en bistandsadvokat efter den danske
retsplejelov ikke beføjelser og opgaver af retlig karakter.
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om der bør indføres en særlig
bestemmelse om adgang for en person, som politiet og
anklagemyndigheden herefter beslutter ikke at videoafhøre, eller (for
31
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Danmarks vedkommende) personens eventuelle bistandsadvokat, til at
indbringe dette spørgsmål for retten.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør adgangen til at indbringe
spørgsmål for retten om, hvilke efterforskningsskridt og hvilken
bevisførelsen der skal finde sted i en straffesag (i Grønland kriminalsag),
imidlertid forbeholdes sagens parter. Forurettede og andre vidner er efter
et grundlæggende princip ikke parter i straffesagen (kriminalsagen).
Udvalget finder derfor ikke grundlag for at indføre adgang for en person,
som politiet og anklagemyndigheden beslutter ikke at videoafhøre, eller
(for Danmarks vedkommende) dennes eventuelle bistandsadvokat, til at
indbringe spørgsmålet for retten.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at den pågældende
eventuelt vil kunne klage over politiets og anklagemyndighedens
beslutning om at undlade at foretage videoafhøring. En sådan klage vil i
første omgang skulle indgives til politidirektøren (i Grønland
politimesteren), hvis afgørelse vil kunne påklages til den regionale
statsadvokat (i Grønland til Rigsadvokaten).
Der henvises til betænkningens side 152-153.
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
forslag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets
lovudkast.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 340 a, stk. 4, og den
foreslåede affattelse af § 467 a i den grønlandske retsplejelov, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7 og 10, og bemærkningerne hertil.
2.2.5. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring
Betænkningen indeholder i tilknytning til de ændringer af
videoafhøringsordningen, der er nævnt ovenfor i pkt. 2.2.2-2.2.4, nogle
anbefalinger vedrørende gennemførelsen af videoafhøring. Disse
anbefalinger er nærmere behandlet nedenfor.
2.2.5.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
32
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
2.2.5.1.1. Vejledning om vidnefritagelse
Som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor vejledes større børn om
vidnefritagelsesreglerne i den grønlandske retsplejelovs § 144, mens det
for mindre børn som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af
forældrene) at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse.
I den forbindelse anbefaler Strafferetsplejeudvalget, at normalt udviklede
børn i alderen 7-8 år og ældre som udgangspunkt vejledes om
vidnefritagelsesreglerne, dog således at der efter en konkret vurdering kan
være grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Der henvises til betænkningens side 159-160 hvor der endvidere er givet
eksempler på, hvordan vejledningen om vidnefritagelse kan gives til børn
under 15 år.
2.2.5.1.2. Fremgangsmåden når forældrene modsætter sig videoafhøring
Politiet kan som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor ikke foretage videoafhøring,
hvis begge indehavere eller eneindehaveren af forældremyndigheden
modsætter sig videoafhøring. I stedet kan en videoafhøring eventuelt
gennemføres indenretligt, således at dommeren er til stede i
monitorrummet, imens afhøringen foretages.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det er helt
afgørende for en hurtig og effektiv behandling af sådanne tilfælde –
hvilket er nødvendigt for i praksis at imødegå en risiko for påvirkning af
barnet i perioden indtil gennemførelsen af den indenretlige videoafhøring
– at retten er parat til med det fornødne meget korte varsel at kunne tage
stilling til en begæring om indenretlig videoafhøring og i givet fald deltage
i afhøringen.
Strafferetsplejeudvalget bemærker derfor, at det lokalt mellem retterne og
politikredsene nærmere bør aftales, hvordan disse sager behandles, så det
sikres, at retten hurtigst muligt kan afsige kendelse om og i givet fald
gennemføre en indenretlig videoafhøring, når der opstår behov for det.
Udvalget bemærker endvidere, at politiet – når der er afsagt kendelse om
indenretlig videoafhøring – vil kunne transportere barnet til det sted, hvor
videoafhøringen skal foretages.
33
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Der henvises til betænkningens side 160-161, som indeholder en
beskrivelse af fremgangsmåden, når forældrene formodes at ville
modsætte sig videoafhøring.
2.2.5.1.3. Videoafhøring over flere omgange
Som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor bør videoafhøring af børn efter de
gældende regler søges gennemført hurtigst muligt og, hvis det er praktisk
muligt, inden en uge fra anmeldelsen. Der foretages normalt kun én
videoafhøring af barnet, medmindre politiet af egen drift iværksætter en
fornyet afhøring, eller en anmodning om genafhøring fra den mistænkte
eller forsvareren imødekommes.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det ikke
nødvendigvis er en belastning for børn og unge at blive videoafhørt over
flere omgange. I tilfælde, hvor det ud fra efterforskningsmæssige hensyn
vurderes, at sagen bedst kan oplyses på denne måde – og hensynet til at
sikre den pågældendes hukommelse og undgå påvirkning ikke er til hinder
herfor – bør videoafhøring over flere omgange således ikke nødvendigvis
undlades af hensyn til barnet eller den unge. Det vil i alle tilfælde bero på
en konkret vurdering, om videoafhøringen af et barn eller en ung bør
foretages over én eller flere omgange. Afhøringerne bør i givet fald
foretages af den samme afhører og med korte mellemrum imellem
afhøringerne. Endvidere bør afhøringerne ligesom i dag foretages hurtigt
efter anmeldelsen (se dog pkt. 2.2.5.1.4 nedenfor). Udvalget bemærker, at
praktiske hensyn vil kunne være til hinder for videoafhøring over flere
omgange.
At flere videoafhøringer ikke nødvendigvis er belastende for barnet eller
den unge, bør ifølge Strafferetsplejeudvalget også indgå ved afgørelsen af,
om en anmodning om genafhøring bør imødekommes. En anmodning om
genafhøring vil dog ligesom i dag som udgangspunkt skulle fremsættes
inden to uger efter, at den mistænkte har foretaget gennemsyn af
videooptagelsen af den første afhøring. Genafhøring bør endvidere fortsat
forudsætte en konkret begrundelse, f.eks. at der er fremkommet nye
oplysninger, eller at den mistænkte eller forsvareren ønsker nye relevante
spørgsmål stillet til barnet eller den unge.
Der henvises til betænkningens side 162-163.
2.2.5.1.4. Tidspunktet for videoafhøring
34
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør videoafhøring – ligesom i
dag – som udgangspunkt foretages hurtigst muligt og, hvis det er praktisk
muligt, inden en uge fra anmeldelsen. Det kan dog for så vidt angår de
børn og unge, der med den foreslåede udvidelse af ordningens
anvendelsesområde (se pkt. 2.2.2 ovenfor) bliver omfattet af adgangen til
at foretage videoafhøring, efter omstændighederne af hensyn til
efterforskningen og sagens oplysning være hensigtsmæssigt, at
videoafhøringen først gennemføres på et lidt senere tidspunkt, når der
gennem den indledende efterforskning er skabt større klarhed over
hændelsesforløbet. Dette vil i øvrigt kunne give den mistænkte og
forsvareren bedre muligheder for i forbindelse med videoafhøringen at få
stillet de nødvendige spørgsmål til barnet eller den unge. Det er dog en
forudsætning, at hensynet til at beskytte barnet eller den unge ikke er til
hinder for, at videoafhøringen først foretages på dette senere tidspunkt.
Der henvises til betænkningens side 163-164.
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
anbefalinger. Ministeriet vil derfor anmode Rigsadvokaten om at foretage
de fornødne tilpasninger af rigsadvokatmeddelelsen om behandling af
sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne
sager (RM nr. 2/2007). Ministeriet vil endvidere anmode Rigsadvokaten
om at tage initiativ til, at de enkelte politikredse, herunder Politimesteren i
Grønland, aftaler med retterne, hvordan sager, hvor der skal foretages
indenretlig videoafhøring, bør behandles, jf. pkt. 2.2.5.1.2 ovenfor.
Ministeriet lægger vægt på, at en sådan ordning sikrer, at retterne som
beskrevet ovenfor hurtigt kan tage stilling til, om der er behov for en
indenretlig videoafhøring, og at denne i givet fald kan gennemføres
hurtigst muligt.
3. Udvidelse af Rådet for Grønlands Retsvæsen
Rådet for Grønlands Retsvæsen er oprettet med hjemmel i den grønlandske
retsplejelovs § 742. Rådet har til opgave at varetage koordinationen
mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne om kriminal- og
retsplejelovgivningen, herunder udvikle det lovgivningsmæssige grundlag
herfor, iværksætte forskning i forbindelse hermed samt følge de enkelte
retsmyndigheders funktion og uddannelsesbehov.
35
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 743, at rådet består af 13
medlemmer: Landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i
Grønland, politimesteren i Grønland, lederen af kriminalforsorgen i
Grønland, Kanukoka, en advokat, en forsvarer, en universitetslærer, to
repræsentanter for Grønlands Selvstyre samt repræsentanter for
Justitsministeriet,
Domstolsstyrelsen
og
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen.
Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbefalet, at rådet udvides med en
kredsdommer. Henset til rådets formål og opgavevaretagelse finder
Justitsministeriet en sådan udvidelse hensigtsmæssig og foreslår i
overensstemmelse hermed, at justitsministeren efter indstilling fra
Kredsdommerforeningen udpeger en kredsdommer som medlem af rådet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for videoafhøring af børn
forventes at medføre, at væsentlig flere afhøringer vil skulle gennemføres
som videoafhøringer. Dette vil være forbundet med merudgifter for
politiet, idet videoafhøring er mere ressourcekrævende end almindelig
afhøring. Det gælder særligt videoafhøringer, som skal foretages andre
steder end i Nuuk, idet der kan være væsentlige udgifter til transport,
overnatning, lokaler mv. forbundet med gennemførelse af disse afhøringer.
Merudgifterne vil blive afholdt inden for politiets eksisterende rammer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
36
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland
(Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.) har i perioden fra
den […] til den […] været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
[…]
Herudover har Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om
videoafhøring af børn og unge i straffesager, som lovforslaget bygger på, i
perioden fra den 21. april 2015 til den 19. maj 2015 været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Datatilsynet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben for Politiet, Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen
KRIM, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Justitia, Institut for
Menneskerettigheder, Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, KFUM's Sociale Arbejde, Børns Vilkår, Red Barnet, Rådet for
Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale
Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Psykolog Forening, Foreningen af Speciallæger, BUPL, Danmarks
Lærerforening, Børn og Familier, KL, Børnehus Hovedstaden, Børnehus
Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Danske
Regioner,
Offerrådgivningen
i
Danmark,
Hjælp
Voldsofre,
Landsforeningen
af
Polio-,
Trafik-
og
Ulykkesskadede,
Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb, Joan Søstrene,
Mødrehjælpen, Center mod Menneskehandel, Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og
Børneteamet ved Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.
10. Sammenfattende skema
37
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1537279_0038.png
Positive konse-
kvenser/mindre-
udgifter
Økonomiske konsekven- Ingen
ser for stat, kommuner
og regioner
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konse-
kvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgene
Forholdet til EU-retten
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Merudgifter
som
afholdes inden for de
eksisterende rammer.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
38
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 146 a)
Den foreslåede § 146 a er ny og regulerer spørgsmålet om vidnefritagelse
af personer, der er blevet videoafhørt med henblik på anvendelse af
videooptagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Efter det foreslåede
stk. 1
har en person, der er blevet videoafhørt efter den
grønlandske retsplejelovs § 340 a eller § 155, stk. 3, ikke pligt til at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen.
Det foreslåede stk. 1 gælder, uanset om videoafhøringen er foretaget af
politiet i medfør af § 340 a eller indenretligt i medfør af § 155, stk. 3.
Fritagelsen fra pligten til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen vil kun gælde, hvis betingelserne for videoafhøring i
det foreslåede § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, var opfyldt på
tidspunktet for den første videoafhøring. Det bemærkes i den forbindelse,
at den mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende vil modsætte sig,
at en videoafhøring efter § 340 a anvendes som bevis under
hovedforhandlingen, f.eks. fordi den pågældende mener, at betingelserne
for videoafhøring ikke er opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe
spørgsmålet for retten senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse,
jf. det foreslåede § 340 a, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Efter det foreslåede
stk. 2
kan retten helt undtagelsesvis pålægge en
person, der er omfattet af stk. 1, at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen, hvis dette er af afgørende betydning for sagens
afgørelse, og det ikke er tilstrækkeligt, at personen genafhøres til video.
Opstår der efter videoafhøringen af en person behov for at stille yderligere
spørgsmål til den pågældende, vil parterne således skulle gå frem efter
reglerne om genafhøring af personen til video. Kun i tilfælde, hvor en
sådan genafhøring ikke er tilstrækkelig, vil det kunne komme på tale at
meddele den pågældende pålæg om at afgive vidneforklaring under
hovedforhandlingen.
39
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Hvis en begæring fra den mistænkte eller forsvareren om genafhøring af
personen til video afslås, vil der heller ikke være grundlag for et pålæg om
afgivelse af forklaring under hovedforhandlingen.
Om der foreligger sådanne omstændigheder, at der helt undtagelsesvis er
grundlag for at meddele pålæg, vil bero på en konkret vurdering.
En eventuel anmodning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive
forklaring, bør hurtigst muligt indgives til retten, der ligeledes forudsættes
hurtigst muligt og normalt forud for hovedforhandlingen at træffe
afgørelse herom.
Afhøring under hovedforhandlingen vil endvidere efter omstændighederne
kunne ske, hvis den videoafhørte person giver samtykke hertil. Dette
forudsætter, at retten vurderer, at afhøring i retten er relevant for sagen, og
at den pågældende har den fornødne modenhed til at give samtykke.
Hvis en videoafhørt person med samtykke eller efter pålæg afgiver
forklaring under hovedforhandlingen, bør afhøringen i retten som
udgangspunkt foretages på den måde, at videoafhøringen først afspilles,
hvorefter der stilles supplerende spørgsmål til den pågældende, jf. det
foreslåede § 155, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 3).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 147)
Efter det gældende § 147, stk. 1, i den grønlandske retsplejelov vejleder
retten, hvis omstændighederne giver grund til det, vidnet om indholdet af
bestemmelserne i §§ 142-146 (vidneudelukkelse og vidnefritagelse). Med
den foreslåede ændring af bestemmelsen kommer dette også til at gælde
for så vidt angår vidnefritagelse efter den foreslåede § 146 a (lovforslagets
§ 1, nr. 1).
Som følge af henvisningen i den grønlandske retsplejelovs § 348 til § 147,
stk. 1, vil politiet også ved afhøringer skulle vejlede om
vidnefritagelsesreglen i den foreslåede § 146 a, hvis omstændighederne
giver grund til det.
40
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Det fremgår af det gældende § 147, stk. 2, i den grønlandske retsplejelov,
at retten, hvis et vidne afgiver forklaring i de i §§ 142-146 nævnte tilfælde,
påser, at der tages særligt hensyn til vidnet eller til den, der har krav på
hemmeligholdelse, og at retten i den forbindelse kan bestemme, at dørene
skal lukkes, mens der afgives forklaring, eller forbyde offentlig gengivelse
af forklaringen. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen kommer
dette også til at gælde for så vidt angår vidnefritagelse efter den foreslåede
§ 146 a.
Til nr. 3 (§ 155, stk. 3, 2. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 155,
stk. 3, 1. pkt., bestemmer retten, hvordan og ved hvem afhøring af børn
under 15 år skal ske. Med det foreslåede § 155, stk. 3, 2. pkt., kommer
dette også til at gælde for personer, der er blevet videoafhørt efter § 340 a
(der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 5-7), eller hvis retten
bestemmer, at afhøringen af en person, som opfylder betingelserne i § 340
a, stk. 1, skal ske som videoafhøring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at retten bestemmer, hvordan
og ved hvem afhøring under hovedforhandlingen af personer, der er blevet
videoafhørt, skal ske. Det vil gælde, uanset om videoafhøringen er
foretaget af politiet i medfør af den grønlandske retsplejelovs § 340 a eller
indenretligt i medfør af § 155, stk. 3. Bestemmelsen kan f.eks. være
relevant i tilfælde, hvor en person, der er blevet videoafhørt, giver
samtykke til at blive afhørt under hovedforhandlingen, selv om den
pågældende efter det foreslåede § 146 a, stk. 1, ikke har pligt hertil, eller i
tilfælde, hvor retten i medfør af det foreslåede § 146 a, stk. 2, helt
undtagelsesvis meddeler den pågældende pålæg om at afgive forklaring
som vidne under hovedforhandlingen. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 1.
Efter bestemmelsen vil retten f.eks. kunne bestemme, at afhøringen af den
videoafhørte person under hovedforhandlingen skal foregå på den måde, at
videoafhøringen først afspilles, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål
til den pågældende. Udgangspunktet bør være, at afhøringen gennemføres
på denne måde.
Det vil efter omstændighederne f.eks. også kunne bestemmes, at
afhøringen af personen ikke skal finde sted i retssalen, men et andet og
mere børne- og ungevenligt sted, f.eks. på en dommers kontor.
41
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at retten – på
samme måde som det i dag gælder for børn under 15 år – kan bestemme, at
en indenretlig afhøring under efterforskningen i medfør af den grønlandske
retsplejelovs § 343 af en person, der opfylder betingelserne i § 340 a, stk.
1, skal foretages som en videoafhøring. Der er ikke tilsigtet nogen ændring
af den fremgangsmåde, der anvendes ved sådanne indenretlige
videoafhøringer.
Der henvises i øvrigt for så vidt angår indenretlig videoafhøring i tilfælde,
hvor forældrene formodes at ville modsætte sig politiets videoafhøring, til
pkt. 2.2.5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 321 a)
Der er tale om en sproglig forenkling af bestemmelsen. I den forbindelse
foreslås det, at der indsættes en henvisning til den grønlandske
retsplejelovs § 340 a om videoafhøring (der foreslås ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 5-7). Det foreslås desuden, at ordene ”mistænkt eller
sigtet” ændres til ”mistænkt”. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af
retstilstanden.
Herudover kommer det med den foreslåede affattelse af bestemmelsen til
at fremgå, at pligten til forsvarerbeskikkelse også gælder ved indenretlige
videoafhøringer efter § 155, stk. 3.
Til nr. 5 (§ 340 a, stk. 1 og 2)
Efter gældende ret kan videoafhøring af børn på 13 år og derover med
henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen
kun ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Med den foreslåede
bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 1, udvides
området for anvendelse af videoafhøring, navnlig så videoafhøring tillige
kan ske af 13-14-årige, der er forurettet ved eller vidne til visse
lovovertrædelser.
Det foreslåede
stk. 1
fastlægger de persongrupper, som er omfattet af
adgangen til at foretage videoafhøring. Med bestemmelsen kommer det
42
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
endvidere til at fremgå, at videoafhøringen foretages med henblik på
anvendelse af videooptagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke berører adgangen for
politiet og anklagemyndigheden til at foretage lyd- eller billedoptagelse af
afhøringer i tilfælde, hvor dette
ikke
sker med henblik på anvendelse af
optagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan der foretages videoafhøring, hvis
personen er under 13 år. Det forudsættes, at den gældende praksis for
videoafhøring af børn på 12 år eller derunder i det hele videreføres i
medfør af denne bestemmelse.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, indebærer, at øvrige børn under 15 år i en
række nærmere opregnede tilfælde kan videoafhøres.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a, kan der således foretages
videoafhøring af børn under 15 år, hvis efterforskningen vedrører en
overtrædelse af § 74 om incest eller kapitel 18 om seksualforbrydelser i
kriminallov for Grønland. Der vil således kunne foretages videoafhøring af
børn i alderen 13-14 år i alle sager, hvor efterforskningen vedrører incest
eller en seksualforbrydelse. Det gælder, uanset om barnet selv er forurettet
ved eller alene er vidne til den formodede forbrydelse.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, kan der foretages videoafhøring af
børn under 15 år, hvis efterforskningen vedrører en overtrædelse af § 86,
stk. 1 (drab), eller § 88, 1. pkt. (vold), i kriminallov for Grønland, hvor
barnet eller barnets nærmeste er forurettet, og den mistænkte er en af
barnets nærmeste (familievold). Ved ”nærmeste” forstås sådanne personer,
som er omfattet af den grønlandske retsplejelovs § 144 om vidnefritagelse,
dvs. som udgangspunkt bl.a. slægtninge i lige linje, søskende og sted- og
plejeforældre.
Dette vil også gælde, hvis efterforskningen vedrører forsøg på
overtrædelse af en af de ovennævnte bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, indebærer, at der kan foretages
videoafhøring i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold begået mod et
barn i alderen 13-14 år af et medlem af barnets familie eller af f.eks. en af
barnets forældre mod den anden forælder eller barnets søskende. Derimod
vil sager om vold begået mod en 13-14-årig af en fremmed person ikke
43
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
være omfattet af bestemmelsen. Heller ikke tilfælde, hvor en 13-14-årig
formodes at være vidne til f.eks. vold begået af barnets forældre eller
søskende mod en fremmed person, vil være omfattet.
Det bemærkes, at der i tilfælde, som ikke er omfattet af det foreslåede stk.
1, nr. 2, efter omstændighederne vil kunne foretages videoafhøring efter
det foreslåede stk. 1, nr. 3, der indeholder en opsamlingsbestemmelse for
øvrige børn og unge under 18 år, jf. nærmere nedenfor.
Det bemærkes endvidere, at politiet og anklagemyndigheden ikke
nødvendigvis vil skulle foretage videoafhøring, selv om en sag er omfattet
af det foreslåede stk. 1, nr. 2. Videoafhøring vil således eksempelvis kunne
undlades, hvis barnet vurderes ikke at have behov for, at denne
fremgangsmåde anvendes. Endvidere bør der ikke foretages videoafhøring,
hvis det står klart, at en vidneforklaring fra barnet ikke er nødvendig for at
føre kriminalsagen, f.eks. fordi der er andre vidner i sagen, eller fordi der
er tilstrækkelige tekniske beviser til, at anklagemyndigheden vurderer, at
der kan ske domfældelse – f.eks. for en blufærdighedskrænkelse begået
over internettet. Der kan også være tilfælde, hvor det efter en indledende
afhøring af barnet står klart, at der ikke er grundlag for at fortsætte
efterforskningen.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan der foretages videoafhøring, hvis
personen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for herfor.
Der er tale om en opsamlingsbestemmelse. Udgangspunktet vil være, at
børn og unge under 18 år, der ikke er omfattet af de foreslåede stk. 1, nr. 1
eller 2, skal afgive forklaring i retten.
Der vil ikke efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kunne foretages
videoafhøring med det formål at sikre barnets eller den unges hukommelse
eller undgå påvirkning fra familien eller andre. Formålet skal være at
beskytte barnet eller den unge.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at et barn eller en ung
under 18 år bør videoafhøres efter den foreslåede opsamlingsbestemmelse,
vil bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art, omstændighederne
ved forbrydelsen og barnets eller den unges personlige forhold, herunder
alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoafhøring bør anvendes,
hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må antages, at barnet
eller den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil kunne
44
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
imødekommes ved, at der foretages videoafhøring, der kan anvendes som
bevis i retten, frem for at barnet eller den unge skal afhøres under
hovedforhandlingen.
Det bemærkes, at der under alle omstændigheder bør foretages
videoafhøring, hvis barnet eller den unge har en alvorlig psykisk lidelse
eller væsentlig funktionsnedsættelse, og der, hvis den pågældende havde
været 18 år eller derover, ville have været mulighed for videoafhøring efter
det foreslåede stk. 1, nr. 4, om voksne med en sådan lidelse eller
funktionsnedsættelse, jf. nærmere nedenfor.
Nedenfor er spørgsmålet om, hvornår der foreligger sådanne særlige
omstændigheder, at der bør foretages videoafhøring efter
opsamlingsbestemmelsen, nærmere beskrevet for henholdsvis børn i
alderen 13-14 år, der ikke er omfattet af det foreslåede stk. 1, nr. 2 (om
sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold), og unge i alderen
15-17 år. Det må imidlertid understreges, at der ikke er tale om en
udtømmende beskrivelse, idet spørgsmålet om, hvorvidt der bør foretages
videoafhøring, i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering af
omstændighederne i sagen.
Børn i alderen 13-14 år vil kunne videoafhøres efter
opsamlingsbestemmelsen, hvis der efter en konkret vurdering er et lige så
tungtvejende behov for at beskytte barnet som i de sager, der er nævnt i det
foreslåede stk. 1, nr. 2 (om sager om seksualforbrydelser, incest eller
familievold).
Videoafhøring af et barn i alderen 13-14 år som forurettet eller vidne i
medfør af opsamlingsbestemmelsen vil bl.a. kunne være relevant i sager
om alvorlig personfarlig kriminalitet, ulovlig tvang (§ 91 i kriminallov for
Grønland), frihedsberøvelse (§ 92) eller menneskehandel (§ 93), hvis
sagen konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet. Det samme
gælder i andre sager, der konkret vurderes at være stærkt belastende for
barnet.
Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor barnet formodes at have været
udsat for et grovere voldsforhold begået af en person, som barnet (selv om
den pågældende ikke er en af dets nærmeste) er i et afhængighedsforhold
til, eller hvor barnet er i en loyalitetskonflikt. Der kan f.eks. være tale om
en medarbejder på en institution, hvor barnet opholder sig, eller en anden
omsorgsperson for barnet.
45
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Som eksempel kan endvidere nævnes tilfælde, hvor barnet formodes at
have været vidne til, at en af dets forældre eller nærmeste i øvrigt er blevet
dræbt (af en person, som ikke er en af barnets nærmeste). Der kan også
være tale om, at barnet har været vidne til en trafikulykke, hvor en af dets
nærmeste er afgået ved døden, og der rejses sigtelse for uagtsomt
manddrab. Videoafhøring vil også kunne være relevant, hvor barnet har
været vidne til en sådan forbrydelse begået mod en fremmed, hvis sagen
konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet.
Videoafhøring vil som udgangspunkt ikke være relevant i sager om
berigelseskriminalitet. Formodes et barn i alderen 13-14 år f.eks. at have
været udsat for eller vidne til et tyveri, vil barnet således skulle afgive
forklaring i retten, hvis barnets forklaring har betydning for sagen.
Formodes et barn i alderen 13-14 år at have været udsat for et røveri
(begået af en person, som ikke er en af barnets nærmeste), vil det bero på
en konkret vurdering af, om det formodede røveri har været stærkt
belastende for barnet, om der skal foretages videoafhøring. Ved denne
vurdering må der bl.a. lægges vægt på, om røveriet formodes begået af
flere i forening, de mistænkte gerningsmænds alder og eventuelle
tilknytning til barnet, om der formodes anvendt f.eks. vold eller trusler
med våben, og om røveriet formodes begået i barnets hjem.
Barnets personlige forhold, herunder dets psykiske udvikling og tilstand og
den situation, som den formodede lovovertrædelse har bragt den
pågældende i, vil også kunne føre til, at der bør foretages videoafhøring.
Der vil desuden efter omstændighederne kunne være grund til at foretage
videoafhøring, hvis et barn i alderen 13-14 år skal afgive forklaring i en
sag, hvor det som følge af de forventede rammer for afviklingen af
hovedforhandlingen konkret vurderes at ville være stærkt belastende for
barnet at afgive forklaring i retten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
der må forventes stor mediebevågenhed eller politibevogtning af
retsbygningen.
Unge i alderen 15-17 år bør som det helt klare udgangspunkt afgive
vidneforklaring i retten og således ikke videoafhøres.
Videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år efter opsamlingsbestemmelsen
vil som udgangspunkt kunne komme på tale i de samme sagstyper, som er
nævnt ovenfor vedrørende børn i alderen 13-14 år, samt i sager om
46
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
seksualforbrydelser, incest eller familievold. Der vil imidlertid skulle
væsentligt mere til for at videoafhøre en ung i alderen 15-17 år end et barn
i alderen 13-14 år. Der vil herudover generelt skulle mere til, desto ældre
den unge er.
Videoafhøring af unge i alderen 15-17 år bør kun komme på tale, hvis
både
oplysningerne om den pågældendes personlige forhold
og
oplysningerne om den formodede lovovertrædelse og omstændighederne
ved forbrydelsen taler herfor.
Som hovedregel bør der endvidere kun foretages videoafhøring, hvis den
unge er den forurettede i sagen. Der kan dog være tilfælde, hvor den unge
kun er vidne til en formodet overtrædelse, men hvor der er et tilsvarende
hensyn til at beskytte den unge, som hvis den pågældende havde været
forurettet.
Som eksempel på, hvor videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år bør
overvejes, kan nævnes tilfælde, hvor den unge formodes at have været
udsat for voldtægt eller et meget groft voldsforhold eller lignende begået
af den pågældendes forældre eller nærmeste i øvrigt, og den unge samtidig
befinder sig i en særligt udsat situation, f.eks. fordi den pågældende har
sociale problemer og ikke kan forventes at få støtte af personer fra sin
familie eller sit netværk under sagen. Det gælder efter omstændighederne
også, hvor forbrydelsen formodes begået af en anden person, som den
unge har et afhængighedsforhold til, eller hvor den unge i øvrigt må
antages at være i en loyalitetskonflikt.
I vurderingen af, om der bør foretages videoafhøring, bør også andre
muligheder for at beskytte den unge indgå, herunder muligheden for at
lukke dørene under afhøringen af den pågældende i retten (den
grønlandske retsplejelovs §§ 114 og 115) eller gennemføre afhøringen
uden tiltaltes tilstedeværelse (§ 458). Der bør ikke foretages videoafhøring,
hvis disse muligheder er tilstrækkelige til at beskytte den unge.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, kan der foretages videoafhøring af
personer, der er 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller
væsentlig funktionsnedsættelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Det forudsættes, at den gældende praksis, hvorefter der ved analog
anvendelse af den grønlandske retsplejelovs regler om videoafhøring af
børn i et vist omfang kan foretages videoafhøring af voksne personer med
47
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
videreføres i medfør denne bestemmelse.
funktionsnedsættelse,
Det bemærkes, at vurderingen af, om betingelserne i de foreslåede stk. 1,
nr. 1-4, er opfyldt, vil skulle foretages på tidspunktet for den første
videoafhøring.
Hvis den videoafhørte person ønskes genafhørt til video, vil det afgørende
således være, om betingelserne for videoafhøring var opfyldt på
tidspunktet for den første videoafhøring af personen. Det samme gælder i
tilfælde, hvor videoafhøringen foretages over flere omgange, jf. herom pkt.
2.2.5.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Når videoafhøringen er gennemført, vil den pågældende i medfør af den
foreslåede § 146 a i den grønlandske retsplejelov (lovforslagets § 1, nr. 1)
som udgangspunkt være fritaget fra at afgive vidneforklaring under
hovedforhandlingen, uanset hvornår denne finder sted.
Efter det foreslåede
stk. 2
skal forsvareren være til stede under
videoafhøringen. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den
gældende § 340 a, stk. 1, og der er ikke tilsigtet nogen ændring af den
gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 340 a, stk. 3)
Det foreslås, at ordene ”mistænkt eller sigtet” ændres til ”mistænkt” i den
grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 2, der med lovforslagets § 1, nr. 5,
bliver stk. 3. Der er alene tale om en sproglig forenkling, og der er ikke
herved tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.
Endvidere foreslås ordet ”barnet” ændret til ”personen” som en
konsekvens af, at det med det foreslåede § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 5, kommer til at fremgå, at der også kan foretages videoafhøring af
personer, der ikke kan betegnes som børn.
Til nr. 7 (§ 340 a, stk. 4)
48
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Beslutningen om, hvorvidt der i medfør af den foreslåede bestemmelse i
den grønlandske retsplejelovs § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5,
skal foretages videoafhøring af en person med henblik på anvendelse af
optagelsen som bevis under hovedforhandlingen, vil i første række skulle
træffes af politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med
efterforskningen. Den mistænkte eller forsvareren kan imidlertid være af
den opfattelse, at betingelserne for at foretage videoafhøring efter
bestemmelsen ikke er opfyldt, eller at videoafhøringen af andre grunde
ikke kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen i medfør af § 467
a.
Det foreslås, at den mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende vil
modsætte sig, at videoafhøringen anvendes som bevis under
hovedforhandlingen, senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse
skal indbringe spørgsmålet for retten, jf. dog det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
om muligheden for at se bort fra en undskyldelig fristoverskridelse.
Hvis spørgsmålet således indbringes for retten, vil retten skulle tage
stilling til, om videoafhøringen kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen efter den grønlandske retsplejelovs § 467 a (som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10).
Hvis retten når frem til, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis,
og årsagen til dette er, at betingelserne for at foretage videoafhøring ikke
er opfyldt, vil barnet eller den unge ikke i medfør af den foreslåede § 146 a
(lovforslagets § 1, nr. 1) være fritaget fra at afgive forklaring som vidne
under hovedforhandlingen.
Når retten frem til, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, fordi
reglerne om fremgangsmåden for videoafhøring er tilsidesat, vil der efter
omstændighederne kunne gennemføres en ny videoafhøring med henblik
på anvendelse af denne som bevis.
Det forudsættes, at retten, hvis spørgsmålet indbringes for retten, hurtigt
tager stilling til, om videoafhøringen kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen.
Det bemærkes, at den foreslåede frist for at gøre indsigelse mod, at
videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, ikke
afskærer tiltalte fra under hovedforhandlingen at gøre indsigelse mod
bevisværdien af videoafhøringen. Det vil således i overensstemmelse med
49
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
princippet om fri bevisbedømmelse fortsat være overladt til den
dømmende ret at afgøre, hvilken bevismæssig værdi den forklaring, der er
fremkommet under videoafhøringen, bør tillægges.
Det bemærkes herudover, at der, hvis videoafhøringen foretages over flere
omgange, jf. herom pkt. 2.2.5.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil gælde en særskilt frist på fire uger for hver af disse
afhøringer. Tilsvarende vil der gælde en særskilt frist for indsigelser
vedrørende en eventuel genafhøring. Det bemærkes imidlertid, at
vurderingen af, om betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt,
vil skulle foretages på tidspunktet for den første videoafhøring, jf.
bemærkningerne til det foreslåede § 340 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 5).
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan retten se bort fra en
fristoverskridelse, der må anses for undskyldelig.
Det vil f.eks. kunne komme på tale at se bort fra en fristoverskridelse, som
skyldes, at der efter udløbet af fristen på fire uger er fremkommet nye
oplysninger af betydning for adgangen til at anvende videoafhøringen som
bevis, f.eks. en oplysning, som kan indebære, at videoafhøreren er inhabil i
sagen.
Det forudsættes, at retten hurtigt tager stilling til, om der foreligger en
undskyldelig fristoverskridelse, og i givet fald om videoafhøringen kan
anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 344, stk. 1, 3. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 344,
stk. 1, 3. pkt., har den sigtede ikke ret til at overvære retsmøder, som
afholdes med henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 155, stk. 3,
har bestemt, at afhøringen skal optages på video.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af de
foreslåede § 340 a, stk. 1, og § 155, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
3 og 5. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af retstilstanden, herunder
vedrørende fremgangsmåden ved foretagelse af indenretlig videoafhøring.
50
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Til nr. 9 (§ 448)
Ifølge den grønlandske retsplejelovs § 448 kan afgørelse om dørlukning,
referatforbud, navneforbud og om, at tiltalte skal forlade retslokalet under
afhøring af et vidne, træffes forud for hovedforhandlingen, hvis politiet,
forsvareren eller et vidne anmoder om det.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen bliver der også mulighed
for, at retten efter anmodning fra politiet, forsvareren eller et vidne forud
for hovedforhandlingen kan træffe afgørelse om, hvordan og ved hvem
afhøring af et barn under 15 år eller en person, der er blevet videoafhørt,
skal ske, jf. § 155, stk. 3 (der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 467 a)
Ifølge den foreslåede affattelse af den grønlandske retsplejelovs § 467 a,
der i det væsentlige viderefører den gældende bestemmelse, kan en
videoafhøring efter § 340 a eller § 155, stk. 3, anvendes som bevis under
hovedforhandlingen.
En videoafhøring vil således som hidtil kunne anvendes som bevis under
hovedforhandlingen. Dette forudsætter dog, at betingelserne i det
foreslåede § 340 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, for at videoafhøre
personen var opfyldt på tidspunktet for afhøringen. Endvidere forudsætter
det – på samme måde som hidtil – at fremgangsmåden i § 340 a er fulgt i
forbindelse med videoafhøringen.
Efter det foreslåede § 340 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, skal den
mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende ønsker at modsætte sig,
at videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, senest
fire uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for
retten. Der vil dog kunne ses bort fra en undskyldelig fristoverskridelse.
En tiltalt, der mener, at en videoafhøring efter § 340 a ikke kan anvendes
som bevis, men har undladt at indbringe spørgsmålet for retten inden for
fristen, vil således kun kunne anfægte, at videoafhøringen anvendes som
bevis under hovedforhandlingen, hvis det findes undskyldeligt, at
indsigelsen ikke er gjort gældende tidligere.
51
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
Det vil dog fortsat i overensstemmelse med princippet om fri
bevisbedømmelse være overladt til den dømmende ret at afgøre, hvilken
bevismæssige værdi den forklaring, der er fremkommet under
videoafhøringen, bør tillægges.
Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af den retstilstand, der følger
af den gældende § 467 a, herunder med hensyn til adgangen til at anvende
videoafhøringer som bevis, hvis der er sket tilsidesættelse af regler om
fremgangsmåden for gennemførelse af videoafhøring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 743, stk. 1)
Den foreslåede ændring indebærer, at en kredsdommer udpeges som
medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen, der således vil bestå af 14
medlemmer i stedet for 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 743, stk. 2, 2. pkt.)
Den foreslåede ændring indebærer, at justitsministeren efter indstilling fra
Kredsdommerforeningen udpeger en kredsdommer som medlem af Rådet
for Grønlands Retsvæsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2016.
Den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende videoafhøringer af
børn og unge som bevis under hovedforhandlingen (lovforslagets § 1, nr. 5
og 10) vil gælde for afhøringer, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Videoafhøringer, der er foretaget før lovens ikrafttræden i
overensstemmelse med de hidtil gældende regler, vil i samme omfang som
hidtil kunne anvendes som bevis under hovedforhandlingen i medfør af
52
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
den grønlandske retsplejelovs § 467 a (som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 10). Personer, der er blevet videoafhørt før lovens ikrafttræden, vil efter
lovens ikrafttræden være omfattet af vidnefritagelsesbestemmelsen i den
foreslåede § 146 a (lovforslagets § 1, nr. 1).
53
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1537279_0054.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
§1
I retsplejelov for Grønland, lov nr.
305 af 30. april 2008, som ændret
ved lov nr. 1388 af 23. december
2012, lov nr. 735 af 25. juni 2014
og lov nr. 740 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 146 indsættes:
Ӥ
146 a.
En person, der er blevet
videoafhørt efter § 340 a eller §
155, stk. 3, har ikke pligt til at
afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen.
Stk. 2.
Retten kan helt
undtagelsesvis pålægge en person,
der er omfattet af stk. 1, at afgive
forklaring som vidne under
hovedforhandlingen, hvis dette er
af afgørende betydning for sagens
afgørelse, og det ikke er
tilstrækkeligt,
at
personen
genafhøres til video.”
§ 147.
Retten vejleder vidner om
indholdet af bestemmelserne i §§
2.
I
§ 147, stk. 1
og
2,
ændres ”§§
142-146, hvis omstændighederne 142-146” til: ”§§ 142-146 a”.
giver grund til det.
Stk. 2.
Afgiver et vidne forklaring
i de i §§ 142-146 nævnte tilfælde,
påser retten, at der tages særligt
hensyn til vidnet eller til den, der
har krav på hemmeligholdelse.
54
Lovforslaget
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1537279_0055.png
Retten kan i den forbindelse
bestemme, at dørene skal lukkes,
mens der afgives forklaring, eller
forbyde offentlig gengivelse af
forklaringen.
§ 155.
[…]
Stk. 3.
Retten
bestemmer,
hvordan og af hvem børn under 15
år skal afhøres. Den kan tilkalde en
repræsentant
for
kommunalbestyrelsen eller en
anden egnet person til at yde
bistand under afhøringen. Retten
kan
yde
den
pågældende
godtgørelse efter reglerne i § 160,
stk. 1.
3.
I
§ 155, stk. 3,
indsættes efter 1.
pkt.:
”I kriminalsager gælder dette
endvidere for personer, der er
blevet videoafhørt efter § 340 a,
eller hvis retten bestemmer, at
afhøringen af en person, som
opfylder betingelserne i § 340 a,
stk. 1, skal ske som videoafhøring.”
4.
§ 321 a
affattes således:
§ 321 a.
Kan politiets afhøring af et
barn, når afhøringen optages på
video (videoafhøring), formodes at
ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen, skal der
inden afhøringen beskikkes en
forsvarer for den, der er mistænkt
eller sigtet eller senere måtte blive
mistænkt eller sigtet i sagen, hvis
den pågældende ikke selv har valgt
en forsvarer eller den valgte
forsvarer udebliver.
Ӥ
321 a.
Inden en videoafhøring
efter § 340 a eller § 155, stk. 3, skal
der beskikkes en forsvarer for den,
der er mistænkt eller senere måtte
blive mistænkt i sagen, hvis den
pågældende ikke selv har valgt en
forsvarer, eller den valgte forsvarer
udebliver.”
5.
§ 340 a, stk. 1,
ophæves, og i
stedet indsættes:
§ 340 a.
Kan politiets afhøring af et
barn, når afhøringen optages på
video (videoafhøring), formodes at
ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen, skal
”Politiets afhøring af en person
kan optages på video med henblik
på anvendelse af optagelsen som
bevis under hovedforhandlingen
efter § 467 a (videoafhøring), hvis
55
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1537279_0056.png
forsvareren være til stede under personen er
1) under 13 år,
videoafhøringen.
Stk. 2.
[…]
2) under
15
år,
og
efterforskningen vedrører en
overtrædelse af
a) § 74 eller kapitel 18 i
kriminallov
for
Grønland eller
b) § 86, stk. 1, eller § 88,
1. pkt., i kriminallov for
Grønland,
hvor
personen eller en af
dennes nærmeste er
forurettet, og den, der er
mistænkt, er en af
personens nærmeste,
3) under 18 år, og særlige
omstændigheder taler for
videoafhøring, eller
4) 18 år eller derover og har en
alvorlig psykisk lidelse eller
væsentlig
funktionsnedsættelse,
og
særlige
omstændigheder
taler for videoafhøring.
Stk. 2.
Forsvareren skal være til
stede under videoafhøringen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 340 a.
[…]
Stk. 2.
Den, der er mistænkt eller
6.
I
§ 340 a, stk. 2,
der bliver stk. 3,
sigtet, har ikke adgang til at udgår to steder ”eller sigtet”, og
overvære videoafhøringen. Den ”barnet” ændres til: ”personen”.
pågældende skal snarest muligt
have adgang til sammen med sin
forsvarer
at
gennemse
videooptagelsen hos politiet. En
begæring fra den, der er mistænkt
eller sigtet, eller dennes forsvarer
om, at der foretages genafhøring af
56
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1537279_0057.png
barnet, skal fremsættes snarest
muligt herefter.
7.
I
§ 340 a
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Vil den, der er mistænkt,
eller forsvareren modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som
bevis under hovedforhandlingen,
skal den pågældende senest 4 uger
efter videoafhøringens foretagelse
indbringe spørgsmålet for retten.
Retten kan se bort fra en
fristoverskridelse, der må anses for
undskyldelig.”
§ 344.
Sigtede underrettes så vidt
muligt om alle retsmøder og er
berettiget til at overvære dem. Dette
gælder ikke retsmøder, der afholdes
med henblik på at opnå rettens
forudgående
beslutning
om
foretagelse af tvangsindgreb efter
kapitlerne 36 og 37. Det gælder
endvidere ikke retsmøder, som
afholdes med henblik på afhøring
af et barn, når retten efter § 155,
stk. 3, har bestemt, at afhøringen
skal optages på video. Er sigtede
tilbageholdt, kan politiet undlade at
bringe den pågældende til stede i
retten, hvis det vil være forbundet
med
uforholdsmæssige
vanskeligheder.
Stk. 2-7.
[…]
§ 448.
Afgørelse om dørlukning,
referatforbud, navneforbud og om,
at tiltalte skal forlade retslokalet
under afhøring af et vidne, kan
træffes
forud
for
8.
I
§ 344, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
”afhøring af et barn, når retten efter
§ 155, stk. 3, har bestemt, at
afhøringen skal optages på video”
til: ”videoafhøring af en person
efter § 155, stk. 3”.
9.
I
§ 448
indsættes efter
”navneforbud”: ”, hvordan og ved
hvem afhøring af et barn under 15
år eller en person, der er blevet
videoafhørt, skal ske,”.
57
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
1537279_0058.png
hovedforhandlingen, hvis politiet,
forsvareren eller et vidne anmoder
om det.
10.
§ 467 a
affattes således:
§ 467 a.
Politiets afhøring af et barn
Ӥ 467 a.
En videoafhøring efter
kan, når afhøringen er optaget på § 321 a eller § 155, stk. 3, kan
video (videoafhøring), benyttes anvendes
som
bevis
under
som
bevis
under hovedforhandlingen.”
hovedforhandlingen.
§ 743.
Rådet for Grønlands
Retsvæsen
består
af
13
medlemmer: landsdommeren i
Grønland, dommeren ved Retten i
Grønland,
politimesteren
i
Grønland,
lederen
af
kriminalforsorgen i Grønland,
Kanukoka,
en
advokat,
en
forsvarer, en universitetslærer, 2
repræsentanter
for
Grønlands
hjemmestyre og repræsentanter for
Justitsministeriet,
Domstolsstyrelsen og Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Stk. 2-4
[…]
§ 743.
[…]
Stk. 2.
Advokaten udpeges af
justitsministeren efter indstilling fra
Advokatrådet og forsvareren efter
indstilling fra Forsvarerforeningen i
Grønland.
Universitetslæreren
udpeges af justitsministeren.
Stk. 3-4
[…]
11.
I
§ 743, stk. 1,
ændres ”13” til:
”14”, og efter ”lederen af
kriminalforsorgen i Grønland,”
indsættes: ”en kredsdommer,”.
12.
I
§ 743, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
”Kredsdommeren
udpeges
af
justitsministeren efter indstilling fra
Kredsdommerforeningen.”
§2
Loven træder i kraft den 1. april
2016.
58
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager m.v.), fra justitsministeren
59