Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 3
Offentligt
PRESSEMEDDELELSE
Nuuk, Narsaq, Qassiarsuk og København, d. 26. juni 2015
Sydgrønlandsk informationsturné om uran var ikke neutral
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har varslet, at den agter at nedsætte en international
ekspertgruppe, der skal rådgive i forbindelse med udviklingen af råstofsektoren. Fem organisationer
anbefaler, at denne gruppe kommer til at omfatte internationale eksperter, der kan udtale sig med autoritet
om miljøspørgsmål.
I slutningen af maj og begyndelsen af juni gennemførte fem repræsentanter for forskningsinstitutioner i
Danmark en foredragsturné i fire byer i Sydgrønland - Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, and Narsarsuaq.
Hensigten var at orientere om uranminedrift i almindelighed og det kontroversielle uran/sjældne
jordartsprojekt i Kuannersuit/Kvanefjeld i særdeleshed. De informationer, der blev givet, skulle forestille at
være neutrale, men ligesom ved en lignende turné sidste år blev miljøkonsekvenserne af uranudvinding
systematisk nedtonet og ignoreret. Dette skal ses i lyset af, at møder fra begge foredragsturnéer blev
transmitteret over store dele af landet af Grønlands Radio- og TV-station, Kalaallit Nunaata Radioa.
Mikkel Myrup, formand for Avataq, udtaler:
”Den holdning, som geologerne fra fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har til uranminedrift, er
efterhånden velkendt. Selvom ingen af dem har praktisk erfaring med uranudvinding, udtaler de sig
skråsikkert om, hvor problemløs den er for folkesundheden og miljøet. I denne forbindelse er det på sin
plads at betvivle uafhængigheden hos GEUS i forhold til den nuværende grønlandske regering. Sidste år
forsøgte Selvstyret at skifte GEUS ud som geologisk rådgiver med Grønlands eget geologiske
forskningscenter, GeoSurvey Greenland. Og for nyligt har GEUS måtte give afkald på at rådgive om olie- og
gasrelaterede seismik- og brønddata. Så man må formode, at GEUS i høj grad er opmærksom på Selvstyrets
ønsker og aspirationer – ikke mindst på uranområdet. Den fejlslagne informationsturné er et tydeligt
eksempel på, at det er nødvendigt, at den ekspertgruppe, der skal rådgive i forbindelse med udviklingen af
råstofsektoren, som regeringen har planer om at nedsætte, kommer til at omfatte anerkendte
internationale eksperter, der kan udtale sig troværdigt om miljøspørgsmål”.
Under foredragsturnéen i 2014 blev en stor del af tiden brugt på specifikt at tilbagevise resultaterne af en
uafhængig hollandsk ekspertrapport [1] om miljøkonsekvenserne af Kuannersuit-projektet, som Avataq,
Det Økologiske Råd, NOAH og VedvarendeEnergi har offentliggjort. Rapporten konkluderer, at projektet
ikke er sundheds- og miljømæssigt bæredygtigt. Om end den ikke direkte blev nævnt under dette års turné,
ignorerede repræsentanterne for GEUS og DCE konsekvent de spørgsmål, rapporten rejser. Blandt disse
kan nævnes:
−
At Kuannersuit, der iflg. licenshaveren, det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy
(GME), muligvis rummer verdens næststørste forekomst af uran, bliver den første store åbne
Side
1
af
3