Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1551552_0001.png
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq
Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Jens-Erik Kirkegaard, Siumut
Medlem af Inatsisartut
/Her
Besvarelse af § 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport
Kære Jens Erik Kirkegaard,
Jeg skal indledningsvist takke for dine spørgsmål.
Du har i henhold til § 37 i forretningsordenen for Inatsisartut stillet Naalakkersuisut en
række spørgsmål om Projekt Newport og om andre lufthavnsudvidelser. Spørgsmålene
er henvist til min besvarelse.
Indledningsvist kan jeg oplyse dig om, at der igennem en længere årrække har været
analyseret grundigt på adskillige scenarier for udviklingen af landets lufthavnsstruktur.
Analysegrundlaget er som sagt omfattende, om end der ikke heri findes entydige
konklusioner. Det er således svært endeligt at forudsige, hvilke negative eller positive
virkninger, der konkret vil forekomme, som følge af udviklingen af de enkelte lufthavne.
På den anden side er det Naalakkersuisuts erklærede mål at effektivisere
rejsemønstrene i vores land, ligesom det er målet at den kommende lufthavnsstruktur
samlet set skal tilbyde en pålidelighed, der sikrer effektive rejser og fleksible løsninger
for hele befolkningen. Det er ambitionen, at dette vil komme til udtryk ved lavere
billetpriser for forbrugerne, højere indtægter til vores land fra turister samt forbedrede
rejsevilkår for alle, som benytter luftfarten enten som privat- eller som erhvervsrejsende.
Naalakkersuisut vil på dette års efterårssamling fremlægge en plan for den samlede
udvikling af landets infrastruktur. Som væsentlige forudsætninger for denne plan indgår
et grundigt forudgående analysearbejde. Naalakkersuisut vil i forbindelse med den
egentlige projektering af projekterne sikre, at den mest optimale løsning vælges i forhold
til hvert enkelt projekt.
Projekt Newport er oprindeligt et projekt, der er sat i verden i Qaasuitsup Kommunia,
hvorefter der har været dialog med det tidligere Naalakkersuisut - blandt andet om
rollefordelingen mellem kommune og Selvstyre.
Naalakkersuisuts ambition er, at en kommende lufthavnsstruktur understøtter udvikling i
hele vores land. Landet skal bindes bedre sammen. Det er derfor vigtigt ikke kun at
betragte et enkelt lufthavnsprojekt, uden at tænke det ind i den sammenhæng, det skal
være en del af.
Projekt Newport var isoleret set et spændende projekt. Den samlede plan for udbygning
af landingsbanestrukturen, der fremlægges på efterårssamlingen i 2015, indeholder for
Brevdato: 28-08-2015
Sags nr 2015 - 7321
ID nr.: 868998
Postboks 909
3900 Nuuk
Tlf.: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 32 52 86
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
1
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
Ilulissats vedkommende væsentlige forbedringer for Ilulissat, ligesom det var tilfældet
med Projekt Newport. Imidlertid var der i dette projekt en række konditioner, som ikke
imødekommer Naalakkersuisuts ønske om at sikre udvikling i hele landet, ligesom der i
projektet var indlagt en række økonomiske bindinger, som samlet set kunne være
potentielt skadelige for vort land i mange år fremover. Naalakkersuisut har derfor i fælles
forståelse med Qaasuitsup Kommunia arbejdet videre med udvikling af Ilulissat Lufthavn
– om end ikke med Projekt Newport.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der i forhold til finansieringen af de
kommende lufthavne ikke potentielt vil skulle indledes dialog med forskellige investorer,
der kan stille investeringsvillig kapital til rådighed.
I det følgende findes min nærmere besvarelse af dine spørgsmål i den af dig nævnte
rækkefølge.
1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke positive
og negative virkninger der kan være på a) billetpriserne, b) på direkte
flyvning til Nuuk, c) dem der mellemlander i Nuuk og skal videre til andre
byer/lokationer) og d) på antallet af turister til Grønland, i så fald der er en
analyse eller analyser, hvad er de mulige konsekvenser, hvis Nuuk
lufthavn udvides enten til 1199 meter, 1799 meter eller 2199 meter bane
på?
I Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 sammenfattes en række
analyser, der beskriver løsninger, hvor Nuuk lufthavn udvides enten til 1.799 m eller
2.200 m. COWI og NextPartners har med trafikale analyser, ”Ilulissat lufthavn:
Konsekvenser for lufttrafiksystemet af baneforlængelse til 2.800 m”, kigget på forskellige
scenarier, der omhandler udvidelser eller nedgradering af lufthavne i Ilulissat,
Kangerlussuaq og Nuuk. I forbindelse med en kommende udvikling af landets
infrastruktur vil Naalakkersuisut indhente tilbundsgående og opdateret indsigt om de af
dig nævnte og for mig at se afgørende parametre – billetpriser og turismepotentiale.
2. Er der en tilsvarende analyse for Ilulissat lufthavn som i spørgsmål 1, men
derudover også for en 2800 meter bane?
I Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 redegøres for scenarier, hvor
Ilulissat lufthavn udvides til enten 1.199 m eller 1.799 m., men ikke til 2.800 m. Imidlertid
er der i forbindelse med Qasuitsup Kommunias projekt Newport blevet udarbejdet en
samfundsøkonomisk analyse af det samlede projekt, der bidrager med dele af den
beskrevne viden.
Imidlertid vil Naalakkersuisut i forhold til et kommende konkret projekt foretage en
samfundsøkonomisk konsekvensanalyse af det valgte lufthavnsprojekt.
COWI og NextPartners har med trafikale analyser, ”Ilulissat lufthavn: Konsekvenser for
lufttrafiksystemet af baneforlængelse til 2.800 m”, kigget på forskellige scenarier, der
omhandler udvidelser eller nedgradering af Kangerlussuaq Lufthavn.
2
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
3. I så fald, der er foretaget analyser; er følgende scenarier medtaget i
spørgsmål 1 og 2:
a. hvor Kangerlussuaq er lukket som lufthavn, hvordan påvirker det
trafikken til Nuuk og Ilulissat?
Kangerlussuaq Lufthavn indgår som en betydningsfuld brik i landets infrastruktur.
Imidlertid er banen og den omkringliggende infrastruktur af ældre dato og i relativt
nedslidt stand. I forbindelse med valget af den kommende lufthavnsstruktur skal der
således tages stilling til fremtiden for Kangerlussuaq Lufthavn. Såfremt den fortsat skal
være landets centrale lufthavn for udenrigstrafik, må der påregnes et
reinvesteringsbehov i Kangerlussuaq på op mod 2 milliarder kroner. Dette
investeringsbehov indgår ikke som en forudsætning i de hidtil gennemførte analyser.
Der er i flere sammenhænge blevet analyseret på forskellige muligheder f.s.v.a.
Kangerlussuaq i en fremtidig lufthavnsstruktur. Igen er konklusionerne ikke entydige, om
end det synes at være evident, at trafikmønstret vil ændre sig i forbindelse med
eventuelle udvidelser af Nuuk og eller Ilulissat Lufthavne, og at det vil reducere trafikken
til Kangerlussuaq. Blandt andet er der i Transportkommissionens Betænkning fra januar
2011 foretaget analyser af et scenarie, hvor Kangerlussuaq er lukket som lufthavn,
således at Nuuk er hovedindfaldsport til Grønland.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har med en netop færdiggjort
rapport ”Turisme – Udvikling og Vækst gennem ændret lufthavnsstruktur”, analyseret på
en række scenarier, hvor Ilulissat hhv. Nuuk lufthavne udvides. I denne forudsættes
Kangerlussuaq nedgraderet eller lukket som en væsentlig forudsætning for en positiv
businesscase.
b. Status Quo på Kangerlussuaq?
Se spørgsmål 3a.
c. eller nedgraderet til absolut minimum
Kangerlussuaq kan virke som nødlufthavn?
af
personale,
hvor
COWI og NextPartners har med trafikale analyser, ”Ilulissat lufthavn: Konsekvenser for
lufttrafiksystemet af baneforlængelse til 2.800 m”, undersøgt, hvordan en nedgraderet
Kangerlussuaq lufthavn vil påvirke Nuuk og Ilulissat lufthavn.
d. hvis investorer alene, eller i samarbejde Selvstyret, eller Selvstyret
alene etablerer lufthavne i Nuuk (minimum 1799) og i Ilulissat
(minimum 2199 meter baner), og Kangerlussuaq dermed ikke
længere
er
Grønlands
primære
atlantlufthavn,
hvori
finansieringsformer med forskellige renter og afkast er taget med i
beregningerne.
En sådan analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
3
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
e. Hvis ja, eller delvist ja, hvad er de mulige positive og negative
konsekvenser, samt hvad er konklusionerne på analyserne?
Det er min opfattelse, at den politiske diskussion af banelængder efter min opfattelse
har indtaget en for dominerende rolle i den offentlige debat. Det betydningsfulde må
være den funktion, en bane tjener og den enkelte lufthavns position i det samlede
trafiknet. Eksempelvis er der adskillige parametre, udover banelængder, der er
bestemmende for hvad en lufthavn kan. Motorstørrelser og udstyr på det tilgængelige
materiel spiller en stor rolle, ligesom landingsbanens indflyvningsudstyr er vigtigt. Så mit
fokus består i at sikre en hensigtsmæssig balance mellem internationale, nordatlantiske
og regionale baner i Grønland.
Men som svar på dit spørgsmål forventes det ikke, at der vil ske væsentlige trafikale
ændringer i passagerstrømmene i indenrigstrafikken som følge af en eventuel
baneforlængelse i Ilulissat til en Nordatlantisk Lufthavn med en 1.199 m. bane. De
forventede ændringer ligger derimod mere i mulige driftsbesparelser for flyselskaberne.
Med en international lufthavn med 1.799 m bane i Ilulissat vil muligvis medføre en
betydelig trafikal ændring. Det må forudsættes, at en sådan international lufthavn med
vil gøre det muligt og attraktivt for rejsende fra København og andre destinationer i
Europa og Nordamerika at rejse direkte til og fra Ilulissat. Ruten mellem København og
Kangerlussuaq vil i så fald sandsynligvis blive aflastet, og det samme med
indenrigsruten mellem Kangerlussuaq og Ilulissat.
Trafikken på øvrige indenrigsruter vil sandsynligvis forblive uændret. Det er
Naalakkersuisuts mål at sammensatte en pålidelig, tidssvarende og sammenhængende
infrastruktur til alle i Grønland.
4. Har Naalakkersuisut analyse/analyser der viser hvilken mulige virkninger
der vil være i samfundet i form af vækst i økonomien og mulige nye
arbejdspladser og antallet af turister, hvis Nuuk lufthavn udvides enten til
1199 meter, 1799 meter bane eller 2199 meter bane, i så fald der er en
analyse eller analyser, hvad er de mulige positive og negative
konsekvenser?
Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 har kigget på muligheden, hvor
Nuuk lufthavn udvides enten til 1.799 m eller 2.200 m. Betænkningen indeholder en
analyse, der omhandler samfundsøkonomiske konsekvenser af projektet med
forlængelse af banen i Ilulissat til en 1.799 m bane i forhold til en basissituation med
udvidelse af Nuuk til mindst 1.799 m og med Nuuk som hovedindfaldsport. Det er
forventet at en udvidelse af Nuuk lufthavn vil have positive virkninger på turisme,
erhvervsudvikling og bedre effektivitet, der skal lede til prisbillige billetter, som også ville
gøre offentligt finansierede rejser billigere for samfundet og generelt ende med
prisbillige flybilletter til andre destinationer.
4
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
COWI og NextPartners har med trafikale analyser, ”Ilulissat lufthavn: Konsekvenser for
lufttrafiksystemet af baneforlængelse til 2.800 m”, kigget på ændringer i trafikstrømme til
og fra Ilulissat, Kangerlussuaq og Nuuk samt mellem indenlands rejser, når det kommer
til a) scenario 1: Udvidelse af Ilulissat lufthavn (2.800 m), hvor Nuuk (950 m) og
Kangerlussuaq (2.800 m) lufthavne ikke ændres, b) scenario 2: Udvidelse af Ilulissat
(2.800 m) og Nuuk (1.799 m) lufthavne, hvor Kangerlussuaq (2.800 m) lufthavn ikke
ændres, c) scenario 3: Udvidelse af Ilulissat (2.800 m) og Nuuk (1.799 m) lufthavne,
hvor Kangerlussuaq (1.199 m) nedgraderes og d) scenario 4: Udvidelse af Ilulissat
(2.800 m) og nedgradering af Kangerlussuaq (1.199 m) lufthavne.
5. Er der en tilsvarende analyse for Ilulissat lufthavn som i spørgsmål 4, men
derudover også for en 2800 meter bane?
Ja, som beskrevet i svaret på spørgsmål 4.
6. Har Naalakkersuisut analyse/analyser, eller kendskab til analyser, der
viser hvilken mulige påvirkning billetpriserne vil få på både lokalt (dvs. der
flyver direkte til Ilulissat) og landsplan (dvs. dem der mellemlander i
Ilulissat og skal videre til andre byer/lokationer), samt på antallet af
turister til Grønland, hvis Project Newport i Ilulissat realiseres, i så fald der
er en analyse eller analyser, hvad er de mulige positive og negative
konsekvenser?
Der er ikke konkrete analyser, der viser hvilke mulige påvirkninger billetpriserne vil få på
både lokalt og landsplan, og det er svært at forudsige, hvor meget billetpriserne vil
ændre sig for de forskellige byer.
Der er heller ikke entydige analyser, der konkluderer antallet af turister til Grønland, hvis
Projekt Newport i Ilulissat realiseres. De vækstforudsætninger, der var indlagt i projektet
er senere vurderet urealistiske. Derfor vil Naalakkersuisut gennemføre
samfundsøkonomiske konsekvensanalyser på det udvalgte konkrete lufthavnsprojekt,
såfremt der bliver truffet beslutning herom på EM2015.
7. I så fald, der er foretaget konsekvensanalyser vedr. Project Newport; er
der så foretaget analyser, hvor følgende scenarier er medtaget:
a. hvor Kangerlussuaq er lukket som lufthavn og Nuuk har minimum
en 1799 meter bane
Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 har foretaget analyser, hvor
Kangerlussuaq er lukket som lufthavn og Nuuk lufthavn har minimum en 1.799 m bane,
hvor det antages, at Nuuk lufthavn er hovedindfaldsport til Grønland.
b. hvor Kangerlussuaq fortsætter med sin nuværende status
Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 har foretaget analyser, hvor
Kangerlussuaq fortsætter med sin nuværende status og Ilulissat lufthavn forlænges til
enten 1.199 m eller 1.799 m.
5
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
c. eller nedgraderet til et muligt minimum af personale, hvor
Kangerlussuaq kan virke som nødlufthavn?
Der er ikke analyser, der har medtaget nævnte scenario.
d. Hvis ja, eller delvist ja, hvad er de mulige positive og negative
konsekvenser, samt hvad er konklusionerne på analyserne?
Som beskrevet ovenfor, er der i Projekt Newport indlagt nogle høje
vækstforudsætninger, hvorfor Naalakkeruisut i forbindelse med projektering af fremtidig
lufthavnsstruktur vil tilvejebringe opdaterede analyser, der konkret forholder sig til den
samlede infrastruktur og de heraf afledte konsekvenser.
8. Har Naalakkersuisut analyseret om det samfundsøkonomisk kan betale
sig at, helt eller delvist, inddrage private udenlandske investorer ifm.
lufthavnsbyggerier, enten kun ifm. Ilulissat eller andre lufthavne?
Der foreligger ikke for nuværende analyser, der entydigt besvarer dette spørgsmål. Det
skyldes, at svaret i vid udstrækning er afhængigt af det konkrete projekt og ikke mindst
det konkrete projekt set i sammenhæng med den samlede infrastruktur.
9. Har Naalakkersuit holdt møde eller møder med de mulige private
investorer ifm. Project Newport, for at drøfte mulige samarbejdsformer,
der kan være til gavn for både investorerne men også det grønlandske
samfund?
Jeg er bekendt med, at der under det daværende Naalakkersuisut blev afholdt et antal
møder på administrativt og politisk niveau med Nextpartners i forhold til Projekt
Newport. Herunder blev de forventede afkastkrav samt øvrige bindinger præsenteret.
Jeg er imidlertid ikke bekendt med, at der skulle have været gennemført møder med
konkrete investorer herom.
10. Har Naalakkersuisut analyse/analyser der viser hvilken mulige virkninger
der vil være af spin-off effekter i samfundet i form af økonomisk vækst og
nye arbejdspladser, ny teknologi, ny viden og nye produkter (både
turismerelateret, men også andre brancher) i Grønland, hvis Project
Newport i Ilulissat realiseres, i så fald der er en analyse eller analyser,
hvad er de mulige positive og negative konsekvenser?
Se besvarelsen til spørgsmål 7.
11. Har Naalakkersuisut, delvist eller hele, analyse/analyser der viser hvilken
mulige virkninger der vil være på antallet af afledte effekter i samfundet, i
form af vækst i økonomien og mulige nye arbejdspladser, påvirkning af
billetpriser samt antallet af turister i Grønland samt på rejsetiden til
København, hvis der i Ilulissat bygges en ny lufthavn på 1199 meter bane
samt Nuuk Lufthavn samtidig udvides til 1199 meter, dvs. hvor Ilulissat og
6
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
Nuuk kun kan modtage passagerfly med propel, i så fald der er en analyse
eller analyser, hvad er de mulige positive og negative konsekvenser?
a. I så fald Nuuk og Ilulissat får 1199 meter lange landingsbaner, vil
det ikke være i store træk samme situation som i dag, hvor
Kangerlussuaq er porten fra udlandet, hvis man flyver med jetfly,
og der skal stadig flyves turboprobfly til Nuuk og Ilulissat?
b. Hvis ja på spørgsmål 11a, kan de nye 1199 meter lufthavne bidrage
med økonomisk vækst? Og vil de kunne skabe mærkbart billigere
billetter for befolkningen og turister, og dermed tiltrække flere
turister og afledte effekter i samfundet såsom nye hoteller og
jobs?
Der er ikke delvise eller hele analyser, der viser hvilke mulige virkninger, der vil være på
antallet af afledte effekter i samfundet i form at vækst i økonomien og mulige nye
arbejdspladser, påvirkning af billetpriser samt antallet af turister i Grønland samt på
rejsetiden til København, hvis der i Ilulissat bygges en ny lufthavn på 1.199 meter bane
samt Nuuk lufthavn samtidig udvides til 1.199 meter. Til gengæld har Naalakkersuisut
planer om at gennemføre konkrete samfundsøkonomiske konsekvensanalyser på de
udvalgte lufthavnsprojekter, såfremt der bliver truffet beslutning herom på Inatsisartuts
efterårssamling 2015.
12. Naalakkersuisoq for Infrastruktur Knud Kristiansen har iflg. KNR, sagt at i
så fald Project Newport skulle realiseres, kommer de mulige investorer
med en række krav, fra Selvstyret. Præcist hvilke krav kom investorerne
med?
Til besvarelsen af spørgsmål 12 har jeg indhentet bidrag fra Finansdepartementet, som
anfører nedenstående:
Det såkaldte Newport-projekt er ejet af Qaasuitsup Kommunia, som har haft firmaet
Nextpartners til at sondere mulighederne for at tiltrække mulige investorer og
fremmedfinansieringskilder. Naalakkersuisut har således ikke holdt møde med
potentielle investorer i sagen, henset også at der endnu ikke foreligger en beslutning i
Inatsisartut om den fremtidige landingsbanestruktur, som gør det muligt på seriøs vis
at indgå i nærmere drøftelse om vilkår for eventuelle lufthavnsinvesteringer på
nuværende tidspunkt. Naalakkersuisut fremlægger på EM 2015 et beslutningsforslag,
som forventes at give nærmere politisk mandat for det videre arbejde.
Naalakkersuisut har dog fået en tilkendegivelse om Nextpartners vurdering af,
nødvendige beslutninger i Inatsisartut for at kunne gennemføre Newport-projektet
med eksterne investorer. Herunder kan især følgende fremhæves:
Ilulissat efter baneudvidelsen til 2800m bliver Grønlands hovedlufthavn for
international lufttrafik, og at Kangerlussuaq samtidig bliver nedgraderet (forkorte
landingsbanen, kortere åbningstider, afskaffe muligheden for håndtering af
internationale passagerer mv.)
7
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
Selvstyret kan afgive sikkerhed for væsentlige pengestrømme (min. 10-15 år) til sikring
af tilbagebetaling af indskud foretaget af private investorer.
Det bemærkes, at først når der foreligger et klart afgrænset projekt og et politisk
mandat, kan der skabes overblik over de faktiske krav fra mulige investorer. Dette vil
behandlingen af det kommende beslutningsgrundlag og en nærmere projektering, som
forudsat i FFL 2016, bidrage til at skabe forudsætningen for.
a) Naalakkersuisoq for Finanser Andreas Uldum skriver i Sermitsiaq nr. 39,
2015, at investorerne kræver en underskudsgaranti, præcis hvilken type
garanti er der tale om?
Se besvarelsen til spørgsmål 12.
b) Som regel ligger det implicit i en investering at der er risiko for tab af
investeringen. Hvis investorerne kræver en garanti af Grønlands
Selvstyre, er der så ikke nærmere tale om et lån og ikke en investering,
hvis investorerne ikke vil tage en risiko?
Den betragtning kan man godt anlægge, hvis betingelserne for en sådan investering
reelt måtte indebære, at Selvstyret kommer til at stå med praktisk taget hele den
økonomiske risiko for projektet.
c) Naalakkersuisoq for Infrastruktur Knud Kristiansen pointerer iflg. KNR at
de private investorer i Project Newport, såfremt de skulle finansiere hele
projektet på knap 1 milliard kroner kræver, at Ilulissat skal være
Grønlands eneste atlantlufthavn. Har Naalakkersuisut afholdt møde eller
møder med investorerne for at afklare om dette var et ultimativt krav
eller om der kan forhandles, så man kan nå et resultat alle parter kan
acceptere?
Se besvarelsen til spørgsmål 12.
d) Generelt om de krav de mulige investorer stiller, har Naalakkersuisut
hold møde eller møder med investorerne for at finde ud af hvilke krav
parterne kan gå med til og hvilke krav man ikke kan gå med til, og hvilke
krav der kan forhandles, for at se om man parterne kan nå et resultat alle
kan acceptere?
Se besvarelsen på spørgsmål 12.
13. Bl.a. ifm. pressemøde 16. juni 2015 præsenterede Naalakkersuisoq for
Infrastruktur et oplæg der kan tolkes således: At der kommer et forslag
om, at Nuuk og Ilulissat lufthavnene vil blive udvidet til 1199 meter og
Kangerlussuaq lufthavn renoveres for ca. 800 mio. kr., men dette sikrer
lufthavnen i Kangerlussuaq kun imellem 10-15 år. Kan dette tolkes som
værende dét forslag, Inatsisartut til efteråret kan forvente bliver fremlagt?
8
 GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 13: Svar fra naalakkersuisut på spørgsmål fra Inatsisartut vedr. lufthavnsprojekt i Ilulissat
Jeg skal henholde mig til det beslutningsforslag Naalakkersuit vil fremsætte til
Inatsisartuts efterårssamling 2015, som indeholder en sammenhængende plan for
landets fremtidige lufthavnsstruktur.
14. I så fald, Kangerlussuaq renoveres for knap 800 millioner kr., er der en
beregning for hvornår denne omkostning er tjent hjem? Og skal denne
udgift først tjenes hjem før Ilulissat eventuelt kan udvides til 2199 eller
2800 meter? Og Nuuk til 1799 eller 2200 meter?
Se besvarelsen til spørgsmål 13.
15. Eller er det planen, at Kangerlussuaq efter knap 800 millioner kroners
renovering, i overskuelig fremtid (10-15 år) stadig skal være eneste
lufthavn der kan modtage større jetfly i Grønland?
a. Synes Naalakkersuisut dette beløb er givet godt ud, hvis man
samfundsøkonomisk medregner mulige afledte virkninger i
eventuelle nye jobs, investeringer i private hoteller, tiltrækning af
flere turister, billigere billetter til befolkningen og turister osv.? Er
der en analyse på om denne investering vil kunne tiltrække flere
turister til Grønland, der dermed kan være med til at betale for
investeringen via passagerafgifter, overnatninger osv.?
Se besvarelsen til spørgsmål 13.
Med venlig hilsen
Knud Kristiansen
9