Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 33
Offentligt
1552027_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. oktober 2015
Folketingets Grønlandsudvalg har den 8. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 18 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reu-
mert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren bedes oplyse, hvorfor der går fem dage (fra 10. august til 15. august 2015), fra
Arktisk Kommando identificerer et muligt olieudslip på satellitbilleder fra sydøst for Tasiilaq i
Østgrønland til, at der når et skib frem til udslipområdet, og hvorfor der går yderligere to
dage, førend man kan konkludere på, hvorledes der skal handles (i dette tilfælde, at olien
allerede var blevet spredt og drevet væk og der ikke kunne gøres mere).”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Den Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til
brug for Forsvarsministeriets besvarelse. Den Værnsfælles Forsvarskommando har i den
forbindelse oplyst følgende:
”I forbindelse med den konkrete hændelse i Østgrønland reagerede Arktisk Kommando på
baggrund af informationer om en mulig olieforurening modtaget fra det europæiske satellit-
baserede havmiljøovervågningssystem ”Clean Sea Net” den 10. august 2015. Arktisk Kom-
mando disponerede samme dag inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN, der var indsat i an-
den opgave til støtte for slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, med henblik på at verifice-
re de modtagne informationer. Da der var kraftige iskoncentrationer og kraftig vind, blev
KNUD RASMUSSEN’s afgang forsinket omkring ét døgn. Herefter sejlede skibet den reste-
rende distance, omkring 800 sømil, direkte mod det berørte område.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 33: Kopi til orientering af svar på Grønlandsudvalgets spørgsmål 18-20 om det danske beredskab ved Arktis, fra forsvarsministeren
Arktisk Kommando disponerede ligeledes den 10. august 2015 et fly (C-130/Hercules) til at
flyve mod området for den formodede olieforurening med henblik på at gennemføre en ind-
ledende vurdering af den formodede olieforurenings udbredelse. Ved overflyvningen blev
det konstateret, at der var tale om et reelt oliespild. Der kunne dog ikke opnås information
om forureningens karakter, herunder om oliespildet kunne bekæmpes, da der var tale om
verifikation fra luften. Efterfølgende gennemførtes endnu en overflyvning den 13. august
2015, ligesom der blev indhentet yderligere billeder fra Clean Sea Net. På baggrund af disse
informationer konkluderedes, at oliespildet var blevet spredt af meget dårligt vejr (stormlav-
tryk) i det berørte område den 12. august 2015. Arktisk Kommando konkluderede herefter,
at oliespildet ikke var bekæmpbart.
Det vurderes på denne baggrund, at Danmarks beredskab i den konkrete situation var til-
strækkeligt, idet den formodede olieforurening blev opdaget, ligesom der blev reageret
umiddelbart med disponering af enheder til verifikation og eventuel forureningsbekæmpel-
se, såfremt det havde været muligt.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen