Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
18. august 2015.
Forsvarsministeriet.
København, den 18. august 2015.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der anvendes op til 144
mio. kr. (prisniveau 2015) i perioden 2015-2016 til anskaffelse af tre 35 mm Close-In Weapons Sy-
stem (CIWS) artilleripjecer til Søværnets eksisterende pulje på seks CIWS systemer med henblik på
missionsbestemt at kunne udruste Søværnets støtteskibe og fregatter med CIWS.
Udgiften til anskaffelsen af tre 35 mm CIWS artilleripjecer afholdes af den på finansloven opførte
bevilling på § 12.13.04 Materielanskaffelser (anlægsbevilling). I indeværende finansår påregnes af-
holdt ca. 43,3 mio. kr.
b.
Finansudvalget tiltrådte ved fortroligt aktstykke J af 29. marts 2012, at Forsvaret anvender ca. 172
mio. kr. (prisniveau 2012) i perioden 2012-2016 til opgradering af eksisterende ildledelsesanlæg
samt supplerende anskaffelse af to 35 mm CIWS artilleripjecer med henblik på udrustning af Søvær-
nets fregatter. Daværende Forsvarskommando og daværende Forsvarets Materieltjeneste, dvs. nuvæ-
rende Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, iværksatte i umiddelbar forlængelse heraf
opgraderingen af ildledelsessystemerne, mens den supplerende anskaffelse af CIWS pjecer blev ud-
skudt grundet udfordringer med driften af systemet.
På baggrund af korrigerende tiltag vurderer Forsvaret, at CIWS driftsstabilitet nu er tilstrækkelig
god til, at systemet opfylder de operative behov. Forsvarets erfaringer med systemet har vist, at der af
hensyn til værkstedsvedligeholdelsescyklussen er behov for at anskaffe en ekstra pjece, således at der
i alt anskaffes tre artilleripjecer. Justeringen af anskaffelsen vurderes at lette brugervedligeholdelse,
at kunne understøtte et hensigtsmæssigt produktionsforløb ved Forsvarets Hovedværksteder samt at
kunne understøtte den nødvendige uddannelse af teknikere og skibsbesætninger på systemet. Idet der
er tale om en ændring i antal artilleripjecer i forhold til tidligere tiltrådte aktstykke J af 29. marts
2012, fremsendes derfor nyt søgende aktstykke.
Anskaffelsen af de tre CIWS pjecer planlægges nu i perioden 2015-2016 med fuld operativ ibrug-
tagning ultimo 2017. Nærværende aktstykke omfatter anskaffelse af tre 35 mm CIWS artilleripjecer,
der hermed erstatter anskaffelsen af de to CIWS pjecer, som er omfattet af aktstykke J. Opgraderin-
gen forløber i overensstemmelse med den givne bevilling.
AG000661