FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Status for igangværende større anlægsprojekter inden for transportområdet under Transport- og Bygningsministeriet pr. første halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren

Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Status for anlægsprojekter på transportområdet

Transport- og Bygningsministeriet

1. halvår 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Status for igangværende større anlægsprojekter inden for transportområdet under Transport- og Bygningsministeriet pr. første halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 21: Status for igangværende større anlægsprojekter inden for transportområdet under Transport- og Bygningsministeriet pr. første halvår 2015, fra transport- og bygningsministeren

Status for anlægsprojekter på transportområdet

Transport- og Bygningsministeriet

1. halvår 2015

Indhold

3.1

3.1.1.

INDLEDNING ...................................................................................................... 8

STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE.............................. 10

JERNBANER ....................................................................................................... 12

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................. 14

Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / den grønne forligskreds ................................................. 15

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense ... 15

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ........................................................... 15

Ombygning Hillerød Station ................................................................................................................ 16

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup .................................................. 17

Niveaufri udfletning Ringsted Øst ....................................................................................................... 18

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK .....................................................................................................18

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg ................................................. 18

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg.......................................................................... 19

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus ............................................................................. 20

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn ..................................................................................... 20

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord .............................................................................. 20

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-Helsingør ............................... 21

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger ............................................................. 22

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ..................................................................................... 22

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .............................................................. 23

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet ............................................................. 23

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor ..................................................................................... 23

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg...........................................................................24

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland .............................................................. 24

Analyse til fremme af gods på bane..................................................................................................... 25

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre/billigere-forligskredsen ........................................................................... 25

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa..................................................................................... 25

Ørestad og Glostrup Stationer .............................................................................................................26

Kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen .....................................................................................26

Nyt vendespor ved Enghave Station ...................................................................................................26

Esbjerg Nærbane, inkl. lokalisering af Jerne station ......................................................................... 27

Flytning af Herlev Station.................................................................................................................... 27

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge ........................................................... 27

Udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal ...........................................................................28

3.2

Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 29

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød) ..............................................................................29

Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens ......................................................................................................... 30

Opgradering af Hobro-Aalborg .......................................................................................................... 31

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ................................................................................................ 32

Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 33

Signalprogrammet ............................................................................................................................... 35

Fordelingsstation Vestfyn ....................................................................................................................38

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved ............................. 39

Elektrificering af Fredericia - Aalborg ............................................................................................... 40

Øvrige regionale opgraderinger......................................................................................................... 40

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet ....................................................................................................... 41

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe ......................................................................................... 41

Sporombygning Taulov-Padborg ........................................................................................................42

Sporombygning Odense - Fredericia...................................................................................................42

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup .................. 43

Ibrugtagne projekter med restarbejder .............................................................................................. 44

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet ............................................................................................ 45

4.1

VEJE .................................................................................................................. 46

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ................................................................... 47

VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg ........................................................................................ 47

VVM af Skovvejen mellem Regstrup og Kalundborg..........................................................................48

Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9 ................................................................48

3. Limfjordsforbindelse ........................................................................................................................ 49

VVM af omfartsvej ved Haderup .........................................................................................................49

VVM af Ribe Omfartsvej ......................................................................................................................50

Projektering mv. af ny Storstrømsbro.................................................................................................50

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................ 51

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning .................................................................. 52

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet............................................................................................................... 53

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 ......................................................................................................... 54

Middelfart-Nørre Aaby (udbygning af motorvejen på Vestfyn, 1. etape) ......................................... 54

Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej ................................................................................... 55

Sdr. Borup-Assentoft (nordligt hængsel til Djursland) ...................................................................... 55

Udbygning af Motorring 4 omkring København................................................................................ 56

Omfartsvej ved Nykøbing Falster ........................................................................................................ 56

Motorring 4-Tværvej N (Frederikssundmotorvejens 2. etape) .......................................................... 56

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) ................................................................................................. 57

Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) ............................................58

Nordlig omfartsvej ved Næstved .........................................................................................................58

Tilslutningsanlæg ved Odense ............................................................................................................. 59

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ....................................................................................... 60

Greve S-Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ................................................. 60

Fjordforbindelsen Frederikssund (Roskilde Fjord-forbindelsen) ...................................................... 62

4.2.1. Afsluttede projekter siden seneste anlægsstatus .................................................................................... 63

Slagelse Omfartsvej 1. og 2. etape........................................................................................................63

Opgradering til Kalundborg Havn (Elverdam-Regstrup, Skovvejen), etape 1 .................................64

Skærup-Vejle N (udbygning af motorvejen ved Vejle Fjord) ............................................................. 64

Riis-Ølholm-Vejle..................................................................................................................................64

4.3

Større bygværker ...................................................................................................................................... 66

Skibsstødssikring ..................................................................................................................................66

Mønbroen .............................................................................................................................................. 67

Spunsvæggen på Lyngbyvej ................................................................................................................ 67

4.4

Efterslæbsnedbringning mv. ................................................................................................................... 69

LETBANER ......................................................................................................... 71

Aarhus Letbane ..................................................................................................................................... 71

Odense Letbane ..................................................................................................................................... 73

Aalborg Letbane ................................................................................................................................... 74

Letbane på Ring 3 ................................................................................................................................. 74

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet ....................................................... 75

FEMERN BÆLT................................................................................................... 77

Kyst til kyst-forbindelsen ..................................................................................................................... 77

Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen .................................................... 79

METROEN ......................................................................................................... 82

Cityringen .............................................................................................................................................82

Nordhavnsafgreningen ....................................................................................................................... 88

Sydhavnsafgreningen ......................................................................................................................... 90

Perrondøre ............................................................................................................................................92

PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................. 93

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik ......................................................................94

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik ........................................ 101

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK ..................................................................................... 102

BILAG ............................................................................................................... 104

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet ......................................................... 104

Bilag 2: Plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på fjernbanen ...............................................................105

Bilag 3: Plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på S-banen .................................................................. 106

Bilag 4: Tidsplan for projekterne i Togfonden DK .............................................................................................107

Bilag 5: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet ......................................................................... 108

7/109

8/109

1. Indledning

Status for anlægsprojekter på transportområdet 1. halvår 2015, herefter Anlægsstatus,

giver en orientering til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transportudvalg om

status og udvikling i anlægsprojekter på transportområdet under Transport- og Byg-

ningsministeriet. Forbruget for igangværende projekter er opgjort pr. 31. marts 2015.

Der afrapporteres på projekter igangsat med aftalerne om en grøn transportpolitik, om

bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt tidligere igang-

satte projekter.

Tabel 1.1: Transportpolitiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus

Aftale

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om en moderne jernbane

Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer

Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen

af puljer

Aftale om visse vejprojekter

Aftale om bedre veje mv.

22. oktober 2009

2. december 2009

Grøn transportpolitik

Grøn transportpolitik, dog uden

Radikale Venstre

Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og

om modulvogntog

Aftale om bedre mobilitet

Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre

sikkerhed i overkørsler

Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.

Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområ-

det

Aftale om elektrificering af jernbanen mv.

Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive

trafik

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den

kollektive trafik

Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn

mv.

Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.

Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen

Aftale om supercykelstier mv.

Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler

21. marts 2013

25. april 2013

16. maj 2013

19. juni 2013

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

20. juni 2012

Grøn transportpolitik

12. juni 2012

Bedre og billigere kollektiv trafik

7. februar 2012

1. marts 2012

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

5. maj 2011

17. november 2011

Grøn transportpolitik

26. november 2010

16. december 2010

Grøn transportpolitik

1. september 2010

Grøn transportpolitik

Dato

29. januar 2009

22. oktober 2009

Forligskreds

Grøn transportpolitik

9/109

Aftale om kollektiv trafik i yderområderne

Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og

trafiksikkerhedsbyer

Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK

Aftale om fremme af veterantogskørsel

Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen

25. juni 2013

14. november 2013

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

14. januar 2014

28. januar 2014

21. februar 2014

Togfonden DK

Grøn transportpolitik

Forligskredsen bag Lov om en

Cityring (lov nr. 552 af 6. juni

2007), dog uden De Konservative

Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af

en cykelstitunnel ved Kildedal Station

Aftale om indkøb af dobbeltdækkere

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK

Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler

Trafikaftale 2014 om udmøntning af disponible midler i Infrastruk-

turfonden

Aftale om ny letbane i Aalborg

Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering

Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderom-

råder

Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling

26. februar 2014

13. marts 2014

Bedre og billigere kollektiv trafik

1. april 2014

28. maj 2014

12. juni 2014

24. juni 2014

Bedre og billigere kollektiv trafik

Togfonden DK

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

13. november 2014

10. december 2014

22. maj 2015

Finanslov 2015

Bedre og billigere kollektiv trafik

26. maj 2015

Grøn transportpolitik

1) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og

Liberal Alliance.

2) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

3) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

4) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

5) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Orientering for 2. halvår 2014 blev fremsendt til Folketinget i december 2014.

De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggø-

relse. Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en

del af status indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.

10/109

2. Status for træk på den centrale anlægsreserve

Det følger af Budgetvejledningen 2014, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Bygningsministe-

riet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I

tabellen nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve. Ved nye

ændringer redegøres konkret for baggrunden for udmøntningen.

Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter

(mio. kr. 2015-priser)

Projekt

Opgradering til Kalundborg Havn

Omfartsvej ved Nykøbing Falster

Opgradering Hobro-Aalborg

Oprindelig Tidligere udmøn- Udmøntning siden

reserve

tet reserve

forrige anlægsstatus

33,2

0,0

36,7

63,5

0,0

26,9

0,0

63,6

Resterende

reserve

0,0

-26,8

-36,7

Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end

dét, der er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.

Den centrale reserve er oprettet som led i Ny Anlægsbudgettering, som er en række prin-

cipper for, hvordan der for større anlægsprojekter på Transport- og Bygningsministeri-

ets område budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført

med akt. 16 af 24. oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række

dokumenter udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet.

For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver svarende til 30 pct. af

projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfaringsmæs-

sigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden, mv. Af disse svarer 10

pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er

projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal

godkendes af Transport- og Bygningsministeriets departement og Finansministeriet

inden for nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er således basisoverslaget til-

lagt 10 og 20 pct.-reserverne.

Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig

fordyrelse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog

med. Hvis projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så

vidt angår vejprojekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter)

forelægges projektet dog for Finansudvalget, før der kan disponeres.

Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvej-

nettet fra 2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21.

marts 2013. Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser)

til en styrket vejvedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler

fra anlægsprojekternes centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-

priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedligeholdelse af banenettet fra 2015-

2020, der på samme måde finansieres af projekternes centrale anlægsreserver. Midlerne

overføres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der

ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er målet, at det ordinære vedligeholdelses-

budget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes efterslæb.

11/109

Opgradering Hobro – Aalborg

Med akt 106 af 26. marts 2015 er projektet tilført 63,6 mio. kr. fra den centrale reserve,

heraf 26,9 mio. kr. fra projektets eget bidrag til den centrale reserve. Merbevillingen

skyldes primært for lavt budgetterede bygherreomkostninger, ekstraordinære krav frem-

sat ved ekspropriationsforretning samt kommunale krav til projektet.

12/109

3. Jernbaner

Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende anlægs-, fornyelses- og pul-

jeprojekter på baneområdet

I afsnit 3.1 gives en status forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I

afsnit 3.2 gives en status for anlægsprojekter under projektering på baneområdet. I af-

snit 3.3 gives en kort status for fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 3.4

gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.

For en oversigt over puljeprojekter under Trafikstyrelsen og Banedanmark, se kapitel 8.

Puljeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet.

Boks 1. Markedssituationen på jernbaneområdet

Efter Banedanmarks vurdering har markedet de seneste år været positivt set

fra bygherrens synspunkt. Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, om

denne tendens vil fortsætte. Det er derfor Banedanmarks opfattelse, at mar-

kedet for rådgivning er tæt på mætningspunktet med stigende priser til føl-

ge. På markedet for entreprenørydelser oplever Banedanmark derimod kon-

kurrence og fortsat stor interesse for Banedanmarks udbud, om end der

også er en tendens til stigende priser på nogle opgaver. Det er Banedan-

marks vurdering, at nogle af de større entreprenører er blevet mere selekti-

ve, når de vælger at søge prækvalifikation i forbindelse med Banedanmarks

udbud. Omvendt er der sket en stigning i udenlandske entreprenørers inte-

resse for at udføre anlægsopgaver. Et par store udenlandske entreprenører

ser således ud til at etablere sig eller ekspandere i Danmark. Der er mange

opgaver for anlægsentreprenører i de næste mange år, og det er derfor en

fordel at få øget antallet og kapaciteten af store entreprenører.

Boks 2. TEN-støtte på jernbaneområdet

I slutningen af 2012 og i 2013 blev en række af Banedanmarks projekter

tildelt EU-støtte. De individuelle støttebeløb fremgår under de enkelte pro-

jekter. Samlet blev der tildelt ca. 627 mio. kr. til Banedanmarks projekter.

Yderligere er der i foråret 2014 givet tilsagn om støtte til tre nye projekter.

Samlet er der i 2014 tildelt ca. 145 mio. kr., heraf ca. 112 mio. kr. til forbere-

dende undersøgelser af den nye Storstrømsbro i regi af Vejdirektoratet.

Udbetalingen af støtte sker løbende i rater i perioden 2013-2016/17 i hen-

hold til projekternes fremdrift og under forudsætning af, at de forudsatte

støtteberettigede udgifter afholdes.

Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved

udbud af projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.

13/109

Boks 3. Elektrificeringsprogrammet

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. ja-

nuar 2014 blev der afsat 8,9 mia. kr. (2015-priser) til elektrificering af fjernba-

nenettet: mellem Fredericia-Aalborg (2021-2023), Aalborg-Frederikshavn

(2023-2025), Vejle-Struer (2024-2026) og mellem Roskilde-Kalundborg (2022-

2024) med henblik på en økonomisk optimal udrulning af elektrificeringen. Der

er afsat 141,3 mio. kr. (2015-priser) til gennemførelse af VVM-undersøgelser af

elektrificeringen af disse strækninger. Med Aftale om fremrykning af investerin-

ger mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev det besluttet at fremrykke dele af

de forberedende arbejder til elektrificering af strækningen Fredericia-Langå til

før 2020.

I lyset af de mange nye elektrificeringsprojekter – og i lyset af positive erfaringer

fra Signalprogrammet – er Banedanmarks elektrificeringsprojekter blevet sam-

let i det såkaldte Elektrificeringsprogram. Med Elektrificeringsprogrammet elek-

trificeres store dele af det danske jernbanenet, hvilket skaber rammerne for en

mere moderne, stabil, billig og miljøvenlig jernbane.

I det følgende gives en oversigt over projekter i Anlægsstatus, der indgår i Elek-

trificeringsprogrammet:

Infrastrukturfonden/den grønne forligskreds:



Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov (kapitel 3.2. – projekter under

udførelse)



Femern landanlæg (kapitel 6 – Femern-projektet)

Finanslovsaftale 2013:



Elektrificering og opgradering af Køge Nord-Næstved (kapitel 3.1.2 –

undersøgelser i regi af Togfonden)

Togfonden DK:



Fredericia-Aalborg (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i regi af Togfonden),

heraf særligt Fredericia-Langaa. Strækningen VVM-undersøges i to

delstrækninger:

Nord for Aarhus inkl. Aarhus H

Syd for Aarhus



Aalborg-Frederikshavn (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i regi af Togfon-

den)



Vejle-Struer (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i regi af Togfonden)



Roskilde-Kalundborg (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i regi af Togfon-

den)

Aftale om trafik for 2007:



Fordelingsstation Vestfyn (kapitel 3.2 – projekter under anlæg)

Projekterne udbydes i et samlet funktionsudbud. Banedanmark prækvalificerede

ultimo marts 2014 en række konsortier til at byde på elektrificeringen af en ræk-

ke statslige jernbanestrækninger. De endelige tilbud blev modtaget ultimo marts

2015, og der blev indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29.

maj 2015. Den endelige aftale overholder budget- og tidsramme.

14/109

3.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-

rådet

I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser

mv. på baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik samt Tog-

fonden DK.

Tabel 3.1 VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel / Aftale

Total

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2015

Infrastrukturfonden

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af

banen mellem Ringsted og Odense

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

akt. 116 2008/2009

Aftale 21. marts 2013

19,3

8,1

10,7

5,2

Ombygning af Hillerød Station

Aftale af 12. juni 2012

Aftale 7. februar 2012 og Aftale

26. november 2010

Aftale 7. februar 2012 og Aftale

26. november 2010

Aftale 21. marts 2013

Aftale 24. juni 2014

0,5

0,6

Anlæg af ny station ved i Favrholm (syd for Hillerød)

Anlæg af ny station ved Gødstrup

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Togfonden DK

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-

Aalborg

VVM-analyse af opgraderinger

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus

VVM-analyse af en ny bane over Vestfyn

1,4

2,5

6,0

15,1

0,7

0,9

4,9

2,3

akt. 74 af 27. februar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

akt. 74 af 27. februar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

71,6

54,4

62,7

67,6

91,9

3,6

26,1

10,0

14,5

1,8

3,6

4,0

2,0

4,8

3,6

0,2

4,3

10,3

0,6

9,7

1,5

0,0

0,1

1,7

0,7

VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen

Østerport-Helsingør

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

VVM-analyse af niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

VVM Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i

Nordjylland

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

Analyse til fremme af gods på bane

Bedre og billigere kollektiv trafik

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Beslutningsgrundlag for Glostrup St. og Ørestad st.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på

S-banen

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st.

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st.

Forundersøgelse af mulighed for ny S-togsstation i Vinge

Aftale af 12. juni 2014

1,5

13,1

15,2

4,0

1,0

4,0

5,1

0,1

0,2

0,1

0,2

0,0

0,2

0,0

1) Gennemføres af Vejdirektoratet

2) Gennemføres af Trafikstyrelsen

3) Forbruget er højere end totaludgiften, hvilket imidlertid skyldes, at der pr. 31.03.2015 manglede en fakturering til

kommunen. Projektets bevilling overholdes.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt.

15/109

3.1.1. Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / den grønne for-

ligskreds

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mel-

lem Ringsted og Odense

Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense er en del af den såkaldte time-

model. Formålet med projektet er at undersøge muligheder for hastighedsopgraderinger

af den eksisterende bane på strækningen gennem tekniske opgraderinger og ændringer i

infrastrukturens fysik således, at det bliver muligt at køre mellem København og Odense

på 58 minutter.

Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende

justeringer, afsat 19,3 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der

blev derudover reserveret 0,7 mia. kr. (2015-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

det besluttet, at 356,6 mio. kr. (2015-priser) af de reserverede midler skulle anvendes til

anlæg af en niveaufri udfletning ved Ringsted Station, jf. afsnittet for Ny bane Køben-

havn-Ringsted i kapitel 3.2.

Der er gennemført køretidsberegninger med materiel, der kan køre 250 km/t, svarende

til det materiel, der er forudsat for resten af timemodellen. Beregningerne tyder på, at

timemodellen mest omkostningseffektivt kan opnås ved opgradering af Storebæltsfor-

bindelsen, fjernelse af knaster med hastighedsnedsættelser i Sorø og Slagelse samt for-

øgelse af hastigheden vest for Ringsted på en ca. fire km lang strækning. Hastigheden op

til 250 km/t nyttiggøres mellem København og Ringsted, mens en delstrækning vest for

Ringsted opgraderes til 200 km/t. Rejsetidsreduktionen forudsætter at der er etableret

en niveaufri udfletning ved Ringsted eller alternativt ved yderligere hastighedsopgrade-

ringer gennem Ringsted station og/eller hastighedsopgraderinger på strækningen mel-

lem Ringsted og Odense.

Det videre arbejde med beslutningsgrundlaget gennemføres i samarbejde med Sund &

Bælt, idet væsentlige aktiviteter skal ske på deres område.

Arbejdet med beslutningsgrundlag for projektet er igangsat i 2013 og afleveres ultimo

2015.

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

der afsat 284,5 mio. kr. (2015-priser) til etablering af en baneforbindelse til Aalborg

lufthavn. Heraf er der til VVM-undersøgelsen af projektet afsat 8,1 mio. kr. (2015-

priser). Der er tildelt 0,5 mio. EUR i TEN-T midler til VVM-undersøgelsen i oktober

2014.

16/109

I aftalen er det endvidere besluttet, at tidligere reserverede midler til at etablere støjre-

ducerende foranstaltninger omkring det eksisterende togserviceanlæg i Lindholm ved

Aalborg tilbageføres til Infrastrukturfonden, idet togserviceanlægget med anlæg af den

nye stikbane kan flyttes til et egnet sted omkring lufthavnen.

Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der

etableres ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg

et egnet sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm.

Idéfasehøring om projektet blev afsluttet med et høringsnotat i foråret 2014.

Den efterfølgende VVM-høring blev afsluttet ultimo april 2015. Et høringsnotat ventes

offentliggjort sammen med beslutningsgrundlaget for projektet medio 2015 med henblik

på fremsættelse af forslag til anlægslov i efteråret 2015.

Ombygning Hillerød Station

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

af 12. juni 2012 er der reserveret 15,4 mio. kr. (2015-priser) i statsligt bidrag til en om-

bygning af Hillerød Station med henblik på at forbedre lokalbanernes og S-banens tra-

fikafvikling.

Til grund herfor lå, at Hillerød Kommune indledende havde vurderet, at der kan gen-

nemføres en fase 1 af projektet, som skønsmæssigt er beregnet til 29 mio. kr. Efterføl-

gende har Hillerød Kommune vurderet, at projektet vil være væsentligt dyrere at realise-

re.

Borgmestrene fra de fem nordsjællandske kommuner Hillerød, Gribskov, Fredensborg,

Halsnæs og Helsingør har anmodet transport- og bygningsministeren om at gennemføre

en forundersøgelse med forslag, der sammenkobler de to regionalbaner, og med forslag,

der også omfatter opgradering af S-togsbetjeningen af Hillerød.

Banedanmark har nu gennemført undersøgelsen, og rapporten er fremsendt til forligs-

kredsen bag projektet den 27. april 2015. Region Hovedstaden, som er økonomisk an-

svarlig for Lokalbanen, har finansieret de lokale parters andel af analysen (50 pct. sva-

rende til op til 0,5 mio. kr.). Parterne her derudover stillet intern arbejdskraft til rådig-

hed for projektet.

Der er dels undersøgt en lokalbaneløsning, hvor der etableres gennemkørsel mellem

Frederiksværksbanen og de nordlige linjer til Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør og des-

uden foretages den nødvendige tilpasning i Favrholm station ved det kommende ”Hospi-

tal Nordsjælland”. Det væsentligste formål er at skabe mulighed for direkte tog fra bl.a.

Helsingør og Helsinge til den nye station i Favrholm. Afhængig af driftsoplæg samt kva-

litet af gangveje i Hillerød fås en pris i Hillerød samt merpris i Favrholm på tilsammen

mellem 149 mio. kr. og 297 mio. kr. (2015-prisniveau inkl. 50 pct. i korrektionstillæg i

henhold til Ny Anlægsbudgettering).

17/109

Der er desuden undersøgt en S-togsløsning, hvor man i stedet for nuværende blindspor

ved perron får en løsning med gennemgående perronspor og bagvedliggende vendespor.

Samtidig opnås øget opstillingskapacitet og god forbindelse mellem vendespor og opstil-

lingsspor. Det giver bedre mulighed for at opgradere S-togsbetjeningen af Hillerød fra

nuværende 6 tog i timen til 12 tog i timen ved at føre S-togslinjen, der i dag vender i Hol-

te, videre til Hillerød. Prisen er vurderet til 137 mio. kr. (2015-priser inkl. 50 pct. korrek-

tionsreserve).

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,3 mio.

kr. (2015-priser) til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved det plan-

lagte regionshospital i Hillerød og 16,1 mio. kr. (2015-priser) til etablering af en station i

Gødstrup, nordvest for Herning, ved det nye regionshospital.

I samarbejde med kommunerne, regionerne og (i Hillerød) med Lokalbanen er der ud-

arbejdet idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm (syd for

Hillerød) og et forslag for en station i Gødstrup.

Ny station ved Favrholm

De anslåede udgifter til etablering af stationen syd for Hillerød, nu Favrholm Station,

beløber sig til 115,0 mio. kr. eksklusive stiforbindelse mellem station og hospital. Staten

finansierer 48,3 mio. kr. (2015-priser) til undersøgelser og anlægsprojekt. Lokalbanen,

Hillerød Kommune og Region Hovedstaden vil skulle afholde de resterende udgifter.

Der udarbejdes i samarbejde med Hillerød Kommune og Region Hovedstaden et sam-

ordnet finansierings- og plangrundlag for hospitals-, stations-, og stiprojektet. På den

baggrund kan der arbejdes videre med miljøvurderinger og efterfølgende detailprojekte-

ring samt udførelse. Stationen planlægges åbnet i 2020.

Da projektet har en sammenhæng med indretning og betjening af Hillerød station, har

undersøgelsen vedrørende den nye station afventet undersøgelsen af ombygningen af

Hillerød station, jf. projektet "Ombygning af Hillerød Station" ovenfor. Denne er nu af-

rapporteret til forligskredsen i april 2015 og viser bl.a., at det trafikalt kan være en fordel

at etablere vendespor for Lokalbanen ved det nye stationsanlæg i Favrholm. I forbindel-

se med den indledende VVM-screening undersøges stationen derfor i flere udformnin-

ger. Inden der kan arbejdes videre med miljøvurderinger og efterfølgende detailprojek-

tering, skal der træffes beslutning om, hvilken udformning af stationen, der skal tages

udgangspunkt i. Den nye station planlægges åbnet i 2020.

Ny station ved Gødstrup

Stationen i Gødstrup planlægges åbnet samtidig med hospitalets 1. etape i 2016. Der

pågår nu en samordning af stationsprojektet med projektet for regionshospitalet, inden

detailprojekteringen kan påbegyndes.

Jf. kapitel 3.1.2 nedenfor indgår der i Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af

Togfonden DK af 14. januar 2014 etablering af et ekstra spor ved Gødstrup efter Signal-

18/109

programmets udrulning (dvs. efter 2020), som vil forbedre mulighederne for trafikering

af Gødstrup station. Der er afsat 42,6 mio. kr. (2015-priser) til projektet.

Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Med Trafikaftale 2014— udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 blev der afsat 15,0 mio. kr. (2014-priser) til udarbejdelse af en supplerende

VVM, der belyser en østlig placering af en niveaufri udfletning ved Ringsted station. Den

supplerende VVM-undersøgelse skal, i sammenhæng med de allerede gennemførte

VVM-undersøgelser af en vestlig placering af en niveaufri udfletning, danne grundlag for

at beslutte, hvor en niveaufri udfletning ved Ringsted station skal placeres.

Den supplerende VVM-undersøgelse forventes færdig omkring årsskiftet 2015/2016.

Der henvises derudover til kapitel 3.2 om projektet Ny bane København-Ringsted.

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 71,6 mio. kr. (2015-priser) til pro-

jektering af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse, af en elektrifice-

ring af strækningen mellem Fredericia og Aalborg.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke projektering og udførelse af dele af de forberedende arbejder

til elektrificeringen mellem Fredericia-Langå til før 2020.

De 11 kommuner langs strækningen mellem Fredericia og Aalborg bliver involveret i de

forberedende arbejder med ændring af broer og har mulighed for at foreslå alternative

placeringer, som behandles i VVM-undersøgelsen.

Naturstyrelsen har overfor Banedanmark tilkendegivet, at VVM-projektet vedr. elektrifi-

cering af strækningen Fredericia-Aalborg og VVM-projektet vedr. opgraderinger på

strækningen Fredericia-Aalborg (jf. næste projekt) efter deres opfattelse skal samordnes

geografisk og tidsmæssigt jf. planlovens bestemmelser. Forligskredsen har på den bag-

grund i oktober 2014 besluttet at samordne VVM-projekter og i den forbindelse opdele

elektrificeringen af strækningen i to: et projekt nord for Aarhus (Aarhus-Hobro) inklusiv

Aarhus H og et projekt syd for Aarhus (Fredericia-Aarhus). Beslutningsgrundlagene

herfor afleveres henholdsvis ultimo 2016 og medio 2017 samtidig med beslutnings-

grundlag for hastighedsopgradering på strækningerne.

19/109

Samordningen af VVM-undersøgelserne har ikke konsekvenser for detailprojekteringen

og udførelsen af de forberedende arbejder i forbindelse med elektrificeringen og ha-

stighedsopgraderingerne. Dog udskydes ombygningen og kapacitetsudvidelsen på Aar-

hus H med et år til 2019. Udrulningen af selve elektrificeringen udføres som forudsat

ved indgåelse af aftalen om Togfonden DK af 14. januar 2014 i 2021-2023.

Der er i april og maj 2015 gennemført idéfasehøring for strækningen Aarhus-Aalborg

(Lindholm), inklusiv ombygningen af Aarhus H. Høringsnotat for idefasen forventes

offentliggjort senest i august 2015.

Idéfasehøring for strækningen Fredericia-Aarhus igangsættes i august 2015.

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,4 mio. kr. (2015-priser) til at

gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgra-

dering af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård

samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-

Hobro.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke opgradering af dele af strækningen Fredericia-Aalborg til før

2020.

Opgraderingerne sker på samme strækning som VVM-analysen af elektrificeringen be-

skrevet oven for. Naturstyrelsen har overfor Banedanmark tilkendegivet, at de to VVM-

projekter efter deres opfattelse skal samordnes geografisk og tidsmæssigt jf. planlovens

bestemmelser. Forligskredsen har på den baggrund i oktober 2014 besluttet at opdele

elektrificeringen af strækningen i to, jf. oven for: et projekt nord for Aarhus inklusiv

Aarhus H og et projekt syd for Aarhus. Beslutningsgrundlagene for elektrificeringen

afleveres henholdsvis ultimo 2016 og medio 2017 samtidig med beslutningsgrundlag for

hastighedsopgradering på strækningerne.

Der er i april og maj 2015 gennemført idéfasehøring for strækningen Aarhus-Hobro,

inklusiv kapacitetsudvidelsen på Aarhus H. Høringsnotat for idéfasen forventes offent-

liggjort senest i august 2015.

Idéfasehøring for hastighedsopgraderingsprojekterne på strækningen Fredericia-Aarhus

igangsættes i august 2015.

Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Aarhus-Hobro afleveres

ultimo 2016 sammen med beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse af Aarhus H.

Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus afle-

veres medio 2017. VVM-processerne koordineres med elektrificeringen af Fredericia-

Aalborg.

20/109

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 3,4 mia. kr. (2015-priser) til at anlægge en ny 23 km lang højhastighedsbane

fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus. Der er afsat i alt 62,7 mio.

kr. (2015-priser) fra 2015-17 til at gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslut-

ningsgrundlag for projektet, som sammen med de øvrige projekter i Togfonden DK mu-

liggør en gennemførelse af Timemodellen.

Den nye bane vil skulle betjene de nye "Superlyntog" direkte mod Aarhus, hvorved der

opnås en rejsetidsgevinst på ca. 6 minutter. Desuden giver den nye bane ekstra kapacitet

mellem Aarhus og Trekantområdet. Den øgede kapacitet på banen betyder, at der kan

køre flere tog, samt at Superlyntogene ikke skal vente på langsommere IC- og regional-

tog.

Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante

forslag vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutnings-

grundlag.

Arbejdet med projektet er indledt i 2015, hvor der gennemføres udbud af teknisk og mil-

jømæssig rådgivning. I sommeren 2015 planlægges idéfasehøring og afholdelse af bor-

germøder.

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,0 mio. kr. til gennemførelse af en

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn.

Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet. Den indledende offentlighedsfase i

VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar 2015, og der er offentliggjort et hørings-

notat.

Der er i første kvartal 2015 gennemført geotekniske undersøgelser, og naturkortlægnin-

gen er påbegyndt ultimo marts 2015.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag,

som vil indgå i det videre VVM-arbejde.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i første halvdel af 2016, hvor der gennemføres en

8 ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og indstil-

ling om projektet.

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,0 mio. kr. til en VVM-

21/109

undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirekto-

ratet.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Der er i første kvartal 2015 gennemført geotekniske undersøgelser, og naturkortlægnin-

gen er påbegyndt ultimo marts 2015.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire linjeføringsforslag, som vil indgå

i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag samt en tunnelløsning.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i anden halvdel af 2016, hvor der gennemføres

en otte ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og

indstilling om projektet.

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-

Helsingør

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 1.091 mio. kr. (2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennem-

føre en hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, jf. også projektet

"VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger" nedenfor. Strækningen

Østerport-Helsingør er en del heraf, og der er med aftalen samlet afsat 115,9 mio. kr.

(2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre en hastighedsopgra-

dering af strækningen. Heraf er der givet 3,6 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af

beslutningsgrundlag (VVM-undersøgelse).

Da projektet skal koordineres med en planlagt sporfornyelse på strækningen i 2017, er

udførelsen af opgraderingen på strækningen fremrykket fra 2020-2024 til 2016-2017, jf.

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014.

I februar 2015 sendte Banedanmark en VVM-screening af strækningen til Naturstyrel-

sen, og der er netop i juni 2015 truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Dette

medfører, at budgettet til beslutningsgrundlaget på 3,6 mio. kr. ikke kan overholdes.

Budgettet øges derfor med 0,5 mio. kr., hvilket finansieres af mindreforbrug på øvrige

undersøgelser i regi af Togfonden DK. Afgørelsen om, at projektet er VVM-pligtigt, risi-

kerer ligeledes at forsinke beslutningsgrundlaget, således at anlægsarbejdet ikke som

planlagt kan færdiggøres i 2017. En fremrykning af projekteringsarbejder til før afleve-

ring af beslutningsgrundlaget vil dog kunne imødegå dette. Ved at gennemføre tekniske

forundersøgelser og igangsætte detailprojektering i efteråret 2015 med hjemmel i et akt-

stykke vil det således være muligt at bringe projekteringen tilstrækkeligt frem til et ud-

bud af selve udførelsen med udgangen af 2016, hvor der vil foreligge en anlægslov.

Udførelsen af de fysiske arbejder i projektet planlægges som nævnt koordineret med

sporfornyelsen på strækningen. Hastigheden på strækningen kan dog først forøges, når

det nye signalsystem tages i brug på strækningen i 2020.

22/109

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 1.091 mio. kr. (2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennem-

føre hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførel-

sen af det nye signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder. De fleste af stræknin-

gerne opgraderes fra 120 km/t op til 160 km/t. Opgraderingen af hastigheden på baner-

ne forventes at kunne ske inden for banens eget tracé.

De regionale hastighedsopgraderinger gennemføres på følgende strækninger: Køge-

Næstved, Holbæk-Kalundborg, Østerport-Helsingør, Aalborg-Frederikshavn, Sønder-

borg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Struer, Langå-Struer, Vejle-Struer, Struer-

Thisted samt Skanderborg-Skjern. Af tidsmæssige årsager gennemføres Østerport-

Helsingør og Køge-Næstved i separate projekter, jf. ovenstående særskilte afsnit om

Strækningen Østerport-Helsingør samt kapitel 3.2 for så vidt angår Køge-Næstved pro-

jektet.

Med Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det

besluttet, at arbejdet med overkørsler mv. på regionalbanerne fremrykkes til perioden

2016-2020, således at disse arbejder kan ske samtidig med Signalprogrammets udrul-

ning. Øvrige arbejder for opgradering af hastigheden forventes at ske i perioden 2021-

2025.

I perioden 2014-2015 er der afsat i alt 2,5 mio. kr. til at skabe et samlet overblik over alle

strækningerne, således at hastighedsopgraderingen af den enkelte strækning koordine-

res med andre anlægsarbejder som f.eks. sporfornyelser. Herudover vil der blive udar-

bejdet en trafikal analyse af strækningerne, med henblik på at sikre, at hastighedsopgra-

deringerne på de enkelte strækninger giver den optimale trafikafvikling.

I perioden 2017-2019 udarbejdes beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersø-

gelser af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af

investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye banefor-

bindelse til Billund skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg

til Billund. Der er afsat 763,9 mio. kr. (2015-priser) til projektet, heraf 14,5 mio. kr. til

gennemførelse af VVM-analysen, som udarbejdes i 2014-2016.

Banen forventes anlagt i 2016-2019 og ibrugtaget i 2020.

Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane

til Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den

eksisterende Vejle-Herning-bane ved Jelling. Som en del af VVM-undersøgelsen afdæk-

kes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem Vejle og Jelling.

Der har været afholdt idéfasehøring for projektet i vinteren 2014. På baggrund af de ind-

komne høringssvar er det vedtaget, at en løsning med tilslutning til den eksisterende

23/109

Vejle-Herning bane ved Gadbjerg, som var en del af det oprindelige undersøgelseskom-

missorium, sættes i bero i forhold til de videre VVM-undersøgelser. I forbindelse med

idéfasehøringen fremkom et forslag om en alternativ linjeføring for Jelling-løsningen,

som har et mere sydligt forløb ind mod Billund end den hidtil forudsatte linjeføring.

Denne løsningsmulighed indgår i de videre VVM-undersøgelser på samme niveau som

den hidtidige forudsatte nordlige linjeføring for Jellingløsningen.

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gen-

nemført en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t

inkl. nedlæggelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn trans-

portpolitik har besluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering

fra 160 km/t til maksimalt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 73,5 mio. kr.

(2015-priser) til opgraderingen.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 110,4 mio. kr.

(2015-priser) til opgraderingen mellem Hobro og Aalborg. Projektet indgår endvidere

som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrificering mellem Fredericia-

Aalborg, som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28.

maj 2014. Omkostningerne til opgraderingen vil i overensstemmelse med aftalen blive

afklaret i Banedanmarks arbejde med VVM-undersøgelsen, som præsenteres ultimo

2015.

Arbejdet med den supplerende VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering op til

200 km/t er igangsat af Banedanmark. Høringsmaterialet forventes offentliggjort senest

maj 2015, og beslutningsgrundlaget afleveres ultimo 2015.

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at afsætte 50 mio. kr. (2014-priser) til at undersøge og udbygge kapacite-

ten på strækningen Herning-Holstebro mhp. at skabe grundlag for at køre direkte tog

mellem Aarhus og Holstebro.

VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020.

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

I Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev det besluttet at etab-

lere en station med ét spor ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup. Ba-

nedanmark har vurderet, at etableringen af et ekstra spor, som vil forbedre muligheder-

ne for trafikering af stationen, vil koste 42 mio. kr., hvis det etableres efter Signalpro-

grammets udrulning på strækningen i 2019. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-

24/109

møntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det derfor besluttet at afsætte 42 mio.

kr. (2014-priser) til dette formål.

VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020-2021.

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

samt Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det

besluttet at igangsætte en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus-Galten-

Silkeborg, herunder belysning af synergieffekter med Timemodellen og Aarhus Letbane.

Der er afsat 4,0 mio. kr. (2015-priser) til forundersøgelsen. Parterne vil senest i 2024

skulle tage beslutning om projektet, herunder igangsættelse af en evt. VVM-

undersøgelse.

Forundersøgelsen forløber efter planen med forventet afrapportering ultimo 2015. Der

har været afholdt møder med lokale parter i forbindelse med undersøgelsen.

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland

I forbindelse med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14.

januar 2014 blev der afsat en ramme på 110 mio. kr. (2014-priser) til forbedring af gods

og passagerkapaciteten i Nordjylland, idet nærmere analyser skulle vise den mest hen-

sigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning.

I efteråret 2014 besluttede forligskredsen bag Togfonden:



Der afsættes 30 mio. kr. af ovennævnte 110 mio. kr. som statsligt tilskud til

Nordjyske Jernbaner i 2015-2016 til en ny krydsningsstation ved Vidstrup på

Hirtshalsbanen til 18 mio. kr. og til en ombygning af Hirtshals Station til 12 mio.

kr. Projekterne er nødvendige for, at man lokalt kan udvide togbetjeningen mar-

kant med nye direkte forbindelse til Aalborg og Skørping.

En yderligere forbedring af kapaciteten på strækningen mellem Hjørring og Aal-

borg er nødvendig for en ønskelig robusthed og regularitet i trafikafviklingen,

herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken. Banedanmark vil 2015-2016

analysere udbygningsmulighederne på strækningen (f.eks. krydsningsstationer

og dobbeltspor), og på den baggrund komme med forslag til kapacitetsudvidel-

ser. Når analysen er færdig, kan der træffes beslutning om en udmøntning af de

resterende 80 mio. kr. af ovennævnte 110 mio. kr., herunder om det fulde beløb

skal anvendes på Banedanmarks strækning, eller om yderligere midler skal di-

sponeres til Nordjyske Jernbaner.



Banedanmark er i gang med kapacitetsanalyserne, der udføres i tæt samarbejde med

Nordjyske Jernbaner (Region Nordjylland).

25/109

Analyse til fremme af gods på bane

I Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 blev

der afsat 2 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af fremme af gods på bane. Analysen skal

undersøge, om der er yderligere flaskehalse for banegodstrafikken og herunder vurdere

potentialet for mere gods på banen, samt hvordan dette potentiale i givet fald kan ind-

fris. Analysen omfatter samtlige banestrækninger. Analysen forventes afsluttet medio

2015.

Analysen forløber planmæssigt. Transportbranchen er løbende inddraget i analysen.

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre/billigere-forligskredsen

Den 12. juni 2014 blev der mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen skal

Banedanmark og Trafikstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejdebeslutningsgrundlag for

en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 3.1.

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 blev det besluttet at

gennemføre en hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa, som vil indebære,

at den 28,7 kilometer lange strækning opgraderes fra nuværende maksimalt 75 km/t til

100 km/t. Projektet forudsætter, at der indkøbes tog, der kan køre 100 km/t. Aarhus

Letbane I/S har i oktober 2014 besluttet at købe tog, der kan køre op til 100 km/t, som

skal betjene strækningen til Grenaa.

Som en del af hastighedsopgraderingen kan der etableres en krydsningsstation på

strækningen (eventuelt i Trustrup), således at der bliver mulighed for at forøge den nu-

værende timedrift på strækningen til halvtimesdrift.

Naturstyrelsen har afgjort, at projektet ikke vil være VVM-pligtigt.

Beslutningsgrundlag for projektet skal udarbejdes i 2015 med henblik på videre projek-

tering og udførelse i 2016-2017.

Opgraderingen koordineres med planlagt fornyelse af jernbanestrækningen mellem

Aarhus og Grenaa. Arbejdet tilstræbes endvidere koordineret med Aarhus Letbanes an-

lægsarbejder for elektrificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv.

Der er afsat 53,6 mio. kr. (2015-priser) til projektet, herudover 1,5 mio. kr. (2015-priser)

til udarbejdelse af beslutningsgrundlaget, som forventes færdigt ultimo 2015.

26/109

Ørestad og Glostrup Stationer

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Elle-

bjerg til Københavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-

projektet er bl.a., at kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved an-

læg af nye spor og perroner.

Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i

Glostrup og Ørestad. Der er afsat i alt 13,1 mio. kr. (2015-priser) til undersøgelserne.

Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og

ændring af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forbe-

redt til en sådan udvidelse.

Kapaciteten på Glostrup station udvides, så fjerntoget får mulighed for udveksling af

passagerer på stationen, hvilket bl.a. indebærer udvidelse til fire spor samt etablering af

nye perroner.

Kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen

Med

Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 15,2 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for kapaci-

tetsmæssige forbedringer på S-banen. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i dag

120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige

årsager.

Dette projekt vil skabe grundlaget for at kunne opgradere hastigheden helt eller i muligt

omfang til 120 km/t efter udrulning af Signalprogrammet på S-banen. Projektet omfat-

ter fjernelse af sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan

nedbringes.

Så snart der foreligger en afgørelse fra Naturstyrelsen om evt. VVM-pligt af projektets

delstrækninger, indledes en idéfasehøring for relevante strækninger.

Der indgås kontrakt med rådgiver medio 2015, og beslutningsgrundlag for det samlede

projekt afleveres i 2016. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af

anlægsprojektet.

Nyt vendespor ved Enghave Station

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 4,0 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for etable-

ring af et nyt vendespor ved Enghave Station. Der kan indføres reel 10 minutters drift på

Frederikssundbanen med hurtige tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor

ved Enghave st. og indføres en ekstra linje, som vender et sted på strækningen vest for

København H.

27/109

Med reel 10 minutters drift på Frederikssundbanen skabes mulighed for en højfrekvent

hurtig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og hhv. metroen i

Vanløse, Ringbanen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til

S-, Regional- og IC-tog.

Banedanmark udarbejder frem til 2016 beslutningsgrundlaget for det ny vendespor ved

Enghave Station. Placeringen heraf skal indpasses i forhold til den nye station ved Carls-

berg.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter der-

for alene udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau og ventes afleveret ultimo

2015 eller primo 2016. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af

anlægsprojektet.

Esbjerg Nærbane, inkl. lokalisering af Jerne station

Der er afsat 4 mio. kr. til analysen. Analysen af Esbjerg Nærbane forløber planmæssigt

og afsluttes i 2016. Beslutningsgrundlag for lokalisering af Jerne station afsluttes medio

2015 og overdrages derefter til Banedanmark.

Flytning af Herlev Station

Med

Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2015-

priser) til undersøgelserne.

Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3 kan

der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.

Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projektering til fase

2-niveau.

Der er indsendt VVM-screening for projektet, som pt. er under behandling af Natursty-

relsen. Beslutningsgrundlaget forventes afsluttet ultimo 2016.

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 reserveret

55 mio. kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,0 mio. kr. (2015-priser)

i 2015 til forberedelse af projektet.

Banedanmark skal i den forbindelse bistå de lokale parter og varetage projekteringsle-

delsen i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for Vinge station. Der skal

som første skridt indgås en samarbejdsaftale for at klarlægge roller og ansvar i arbejdet.

28/109

Udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 reserveret

8,0 mio. kr. (2014-priser) som et muligt bidrag til en yderligere udvidelse af kapaciteten

på kombiterminalen i Padborg, såfremt der kan findes en hensigtsmæssig løsning.

Projektet vedr. udvidelsen af kapaciteten i Padborg Kombiterminal er forsinket, da der

har været dialog mellem Banedanmark og Aaabenraa Kommune om mageskifte af det

pågældende areal.

29/109

3.2

Projekter under gennemførelse

I det følgende gives en status for igangværende anlægsprojekter.

Tabel 3.2. Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse

Hjemmel / Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total-udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2015

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-

Lov 232 af 17. marts 2010

Vipperød)

Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens

Hobro-Aalborg

Lov 447 af 23. maj 2012

Lov 498 af 22. maj 2013

Akt. 109 af 26. marts 2015

Lov 609 af 12. juni 2013 /

FL13

Lov 527 af 26. maj 2010

Akt. E af 8. dec. 2011

Akt. J af 19. maj 2011

Akt. 194 af 27. marts 2008

Akt. 154 af 18. juni 2009

Akt. 95 af 11. februar 2010

Akt. 69 af 3. juni 2010

1.372,2

694,9

211,4

Nej

1.125,2

431,8

109,7

90,8%

59,9%

100,0%

2014

2015

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Ny bane København-Ringsted

1.006,6

11.616,8

267,7

3.472,5

85,4%

0,0%

2016

2018

Signalprogrammet

19.121,8

5.165,2

1,0%

2018/2021

Øvrige projekter

Kapacitetsforbedringer vest for

København (KØR-projektet)

Fordelingsstation Vestfyn

Køge Nord - Næstved

FL04

FL07

FL13

964,1

31,9

647,1

Nej

902,5

0,0

44,9

0,0%

2013

2018

Togfonden DK

Fredericia - Aalborg

Hastighedsopgradering Køge Nord-

Næstved

Øvrige regionale opgraderinger

FL15

akt. 124 af 19. juni 2014

FL15

4.586,4

44,9

1.064,9

1,1

0,0

0,0%

2023

2016

2025

1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafikstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgodkendelse af

projektet.

2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station.

Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte

afviger beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-

støtte. ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven),

som der pt. er disponeret over.

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)

Formål

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og Aftale om en moderne

jernbane af 22. oktober 2009 blev det besluttet at udbygge Nordvestbanen ved anlæg af

et ekstra jernbanespor på strækningen mellem Lejre og Vipperød. Anlægslov for projek-

tet blev vedtaget i marts 2010.

30/109

Udbygningen giver mulighed for rejsetidsreduktioner på op til seks minutter hver vej for

den enkelte togpassager, bedre køreplaner og en fordobling af trafikomfanget til gavn for

pendlerne.

Status

Sommerspærringen 2014 og de forbundne anlægsarbejder blev gennemført som plan-

lagt, og det nye dobbeltspor blev åbnet 18. august 2014. Strækningen blev ibrugtaget

fuldt ud i forbindelse med køreplansskiftet ultimo 2014, hvor dobbeltsporet blev indar-

bejdet i køreplanen, hvilket er et halvt år tidligere end oprindelig planlagt.

Alle væsentlige arbejder på projektet er således udført, og der udestår kun mindre arbej-

der såsom slutjustering af sporet, færdiggørelse af føringsveje og nedpløjning af kabler,

fjernelse af arbejdsvejen og arbejdspladserne samt reetablering af midlertidige ekspro-

prierede arealer.

Tilbageleveringen af de midlertidige eksproprierede arealer pågår.

Indgåelse af overenskomster med Lejre Kommune og Holbæk Kommune omkring vejan-

læg, broer og biotoper pågår.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 1.372,2 mio. kr. (2015-priser). Den bevilgede

totaludgift forventes overholdt.

Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 blev der opnået enighed om, at

der skal anlægges dobbeltspor på strækningen mellem Vojens og Vamdrup i Sønderjyl-

land. En opdatering af den tidligere udarbejdede VVM-redegørelse blev afsluttet i efter-

året 2011.

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 var der enighed om at

etablere dobbeltsporet med udgangspunkt i en optimeret sporspærringsmodel, som re-

ducerer de trafikale gener i anlægsperioden markant i forhold til tidligere undersøgte

modeller.

Status

Siden 2012 er der foretaget opdatering af det foreliggende projektforslag til programfa-

seniveau. Stadieplanlægning er foretaget i dialog med operatørerne, og sporspærrings-

mønsteret er i forbindelse med anlægsprojektet ændret i henhold til aftale mellem ope-

ratørerne og Transport- og Bygningsministeriet. Ekspropriationer er gennemført.

Udførelsen blev indledt umiddelbart efter indgåelse af kontrakt med hovedentreprenør-

firmaet i marts 2014. Arbejdet forløber planmæssigt, og de arbejder, der var forudsat

udført i sommeren 2014, er gennemført. Anlægsarbejdet er fortsat henover vinteren

2014/2015 og pågår med forberedelser til arbejderne i den kommende tre-ugers spær-

ring i sommeren 2015.

31/109

Den 8. april 2014 besluttede forligskredsen bag projektet at forlænge den eksisterende

støjskærm i Vamdrup med 250 meter ved Hestehaven og Søndergade. Støjskærmen for-

ventes færdigetableret i løbet af juni måned 2015.

Anlægget forventes ibrugtaget inden udgangen af 2015.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 694,9 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt. I alt er projektet blevet tildelt 77,6 mio. kr. i EU-støtte,

fordelt med 18,6 mio. kr. til projekteringsfasen og 58,7 mio. kr. til anlægsfasen.

Opgradering af Hobro-Aalborg

Formål

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der reserveret 200 mio.

kr. (2009-priser) til en opgradering af strækningen mellem Hobro og Aalborg til 160

km/t. Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013

blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. (2013-priser) til projektet.

Af de afsatte midler er der bevilget 171,7 mio. kr. (2014-priser) til den første del af pro-

jektet, der vedrører nedlæggelse af overkørsler mv. Derudover forudsættes at Rebild

Kommune bidrager med 3,0 mio. kr. til projektet. Projektets totaludgift er ved akt 106 af

26. marts 2015 forøget med 36,7 mio. kr. til samlet 211,4 mio. kr. (2015-priser) inkl. Re-

bild kommunes bidrag, jf. nedenfor.

Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg vil reducere rejsetiden til og fra Nord-

jylland markant og sikre et løft af den kollektive trafik i hele området. Endvidere vil op-

graderingen udgøre et vigtigt bidrag til realiseringen af timemodellen mellem Aarhus og

Aalborg. Projektet gennemfører ikke selve hastighedsopgraderingen nu, men forbereder

den ved at nedlægge overkørsler og stationsovergange i niveau.

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der politisk truffet beslutning om at opgradere hastigheden på strækningen til 200

km/t. Den fornødne tilpasning af spor, broer, dæmninger med mere forudsætter vedta-

gelse af en ny anlægslov. Der henvises i øvrigt til afsnittet om Supplerende VVM-analyse

af opgradering Hobro-Aalborg under afsnit 3.1.

Status

Projektet er udbudt og gennemføres i fire delentrepriser. Arbejder vedrørende Skørping

erstatningsanlæg er afsluttet, dog udestår enkelte restarbejder, og anlæggene på Skør-

ping station blev taget i brug ultimo 2014, dog med undtagelse af elevatorer og de afledte

arbejder heraf. Elevatorerne på stationen forventes at være i drift ultimo maj 2015. Her-

efter vil de resterende elevatorer i Skørping og Svenstrup blive sat i drift. De øvrige dele

af projektet, der vedrører etablering af erstatningsanlæg i Ellidshøj og Svenstrup, er kon-

traheret, og arbejderne er under opstart i marken. Udførelsen i 2015 tilrettelægges under

hensyn til, at alle arbejder, der har betydning for Signalprogrammet, skal være afsluttede

medio januar 2016, så Signalprogrammet kan indlede test i forbindelse med udrulning

af nyt signalsystem på strækningen primo 2016.

32/109

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 171,7 mio. kr. (2014-

priser). Dertil bidrager Rebild Kommune med 3,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Bevillingen er med akt 106 af 26. marts 2015 forhøjet til i alt 211,4 mio. kr. (2015-priser).

Merbevillingen skyldes primært for lavt budgetterede bygherreomkostninger i det op-

rindelige budget, ekstraordinære krav fremsat ved ekspropriationsforretning samt

kommunale krav til projektet.

Den nye, bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der truffet beslut-

ning om igangsætning af elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.

Status

Siden 2013 er der foretaget opdatering af det foreliggende projektforslag til programfa-

seniveau. Stadieplanlægning i forbindelse med forberedelsesarbejderne for elektrifice-

ringen er foretaget i dialog med operatørerne. En række ekspropriationsforretninger er

gennemført i 2014 og 2015. Yderligere ekspropriationer gennemføres frem til foråret

2016. Transformere placeres på egne arealer. Neutralsektioner opsættes i maj 2015 nord

og syd for Lunderskov.

Der er bl.a. indgået entrepriseaftaler på fire bropakker, og arbejderne hermed er igang-

sat efter planen. De nye broer er under opførelse, hvor den sidste vil være færdig i okto-

ber 2015. Herefter nedrives tre broer. Arbejder med rydning og beskæring af vegetation

er færdig langs strækningen. Rydning og beskæring af vegetation hos lodsejere er påbe-

gyndt i maj 2015 og fortsætter til foråret 2016. Der udestår tilpasning af det eksisterende

kørestrømsanlæg i Lunderskov i retning mod Esbjerg.

Banedanmark har ultimo marts 2014 prækvalificeret en række konsortier til at byde på

elektrificeringen af en række statslige jernbanestrækninger, inklusiv Esbjerg-

Lunderskov (det såkaldte Elektrificeringsprogram, jf. afsnit 3.1.2.). De endelige tilbud

blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået endelig aftale med konsortiet

Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015. Den endelig aftale overholder budget- og tidsram-

me.

Ibrugtagningstidspunktet for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra 2015

til 2. halvår 2016 med ibrugtagning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af leve-

randørerne afgav et konditionsmæssigt tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen af

Esbjerg-Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.

Banedanmark påbegynder i sommeren 2015 efter kontraktindgåelse med leverandøren

udarbejdelse af generisk systemdesign af hele kørestrømsanlægget. Samtidig udarbejdes

allokeringsdesign og endelig detailprojektering af kørestrømsanlægget for selve stræk-

ningen Esbjerg-Lunderskov inden udrulningen af køreledningsanlægget i marken i

2016.

33/109

Den budgetmæssige situation

Projektet har en totaludgift på 1.006,6 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Projektet blev i 2013 tildelt 86,1 mio. kr. i EU-støtte. Størrelsen af den faktisk udbetalte

støtte afhænger blandt andet af den endelige udførelsesperiode.

Totalbevillingen for projektet forventes overholdt med fremrykningen til 2016. Der er

dog en særskilt problemstilling vedr. en del af TEN-T-støtten fra EU, som bortfalder

fsva. de udgifter, der rykker fra 2015 til 2016. Der er tale om op til 30 mio. kr., der vil

bortfalde.

Banedanmark forventer gennem forhandlingerne med byderne og den efterfølgende

styring at kunne nedbringe prisen, så en reduceret TEN-T-støtte kan modsvares af min-

dreudgifter inden for Esbjerg-Lunderskov-projektet.

Ny bane København-Ringsted

Formål

Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlæg-

ges en ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye kor-

ridor styrker grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og

banegodstrafikken. Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er ved-

taget af Folketinget den 18. maj 2010.

Den nye bane forventes ibrugtaget i 2018.

Status

Projektet er nået til udførelsesfasen, og alle større entreprisekontrakter er indgået med

undtagelse af jernbanetekniske kontrakter. Der udestår således på udbudssiden næsten

udelukkende jernbaneteknik i form af signaler og kørestrøm, der håndteres af henholds-

vis Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Seneste udbud vedrørte leverance

af skinner, hvor kontrakten nu er tildelt til den vindende byder.

Alle arkæologiske prøvegravninger er gennemført. Ledningsomlægninger er for langt

hovedpartens vedkommende afsluttet. Tilsvarende er nedrivning af bygninger og ryd-

ning af bevoksninger afsluttet. Ekspropriationer er (med undtagelse af Ringsted station)

afsluttet, men afregningsmæssigt udestår betydelige beløb, idet ekspropriationsafreg-

ningen med kommunerne samles sammen og sker efterfølgende.

Projektets tids- og aktivitetsplan for udbud overholdes. Alle større entrepriser er udbudt

som totalentrepriser, hvor entreprenørerne forestår udarbejdelsen af detaljeret design

og myndighedsbehandlinger.

Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Der er gennemført arki-

tektkonkurrence og pågår VVM-screening af placering af de nye perroner. Selve udførel-

sen af den nye station er i samråd med Køge Kommune udskudt i forhold til den oprin-

34/109

delige plan, så den står færdig i 2018. Dette optimerer projektet og medfører ikke forsin-

kelse i forhold til ibrugtagning af banen.

Projekteringsarbejdet, de forberedende arbejder og de første egentlige anlægsarbejder

har ikke afdækket forhold og særlige risici, der truer overholdelsen af projektets samlede

budget. Dog har Banedanmark konstateret, at entreprisen vedrørende jord- og broarbej-

der på projektets sydsektion (TP40) er forsinket. En forsinkelse af denne entreprise kan

påvirke muligheden for at igangsætte sporentreprise (TP70) som planlagt. Banedanmark

har derfor i dialog med entreprenøren opdateret aktivitets- og tidsplanen for den pågælden-

de jord- og broentreprise med henblik på,

at risikoen for en forsinkelse minimeres. Her-

udover vil projektet sikre, at sporentreprisen eventuelt kan igangsættes efter en alterna-

tiv plan, hvis jord- og broentreprisen på trods heraf skulle blive forsinket.

Projektets fremdrift er samlet set tilfredsstillende, og tidsplanen forventes overholdt.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-

ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.

Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning Kø-

benhavn-Ringsted over Køge gav Folketinget bemyndigelse til som en del af København-

Ringsted projektet at etablere af en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhø-

rende anlæg.

Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresunds-

banen (Kastrup – Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye

spor. Projektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.

Projektets anlægsomkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser)

for en broløsning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende koloni-

haver.

Projektet har nu igangsat indledende planlægning, herunder fastlæggelse af udbudsstra-

tegi, strategi for kontrahering af rådgivere samt koordinering i forhold til en tilgrænsen-

de entreprise i projektet Ny bane København-Ringsted.

Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.

Niveaufri udfletning Ringsted Station

Med fortroligt akt N af 30. maj 2013 blev en niveaufri udfletning ved Ringsted Station

igangsat. Projektet blev integreret i Ny Bane København-Ringsted.

Der blev i marts 2014 fremsat et lovforslag om en niveaufri udfletning vest for Ringsted

station i marts 2014 (L152). Lovforslaget var en ændringslov til København-Ringsted

loven (L134).

Grundet interesse for alternative løsninger blev lovforslaget dog sat i bero, og der blev

igangsat en supplerende VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ringsted

station, jf. Trafikaftale 2014— udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af

35/109

24. juni 2014. Den supplerende VVM-undersøgelse forventes færdig omkring årsskiftet

2015/2016, hvorefter det vil være muligt at træffe politisk beslutning om hvilken løsning,

der er mest hensigtsmæssig at gennemføre.

Idéfasehøringen af de alternative løsninger er gennemført, og et høringsnotat er under

udarbejdelse.

Den budgetmæssige situation

Projektets totaludgift udgør 11.616,8 mio. kr. (2015-priser) ekskl. Niveaufri udfletning

Ny Ellebjerg jf. nedenfor. De hidtil kontraherede kontrakter er indgået til væsentligt

lavere priser end forudsat i anlægslovens budget. Der er i forbindelse med TEN-T an-

søgningsrunden for 2013-2015 givet foreløbigt tilsagn fra Europa-Kommissionen om

støtte til projektets detailprojektering på 227,9 mio. kr.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 364,2 mio. kr. (2015-priser) og fi-

nansieres i regi af Togfonden DK.

Projektets bevilgede totaludgifter forventes overholdt.

Signalprogrammet

Formål

Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at

etablere et nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et

signalsystem baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2, og på S-

banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC).

Status

Tidsplanen for Early Deployment strækningen Jægersborg-Hillerød har været stram fra

projektets begyndelse, og Signalprogrammet har måttet konstatere, at leverandøren

(Siemens) undervejs har haft svært ved at holde leveranceplanen. Alt installationsarbej-

de på strækningen blev afsluttet ultimo september 2014, og udrulningen på næste

strækning er i gang. De første 61 S-tog er som forudsat blevet udstyret med modtagerud-

styr til det nye signalsystem, og uddannelse af lokomotivførere i det nye signalsystem er

gennemført.

Afprøvningen af S-banens nye signalsystem på strækningen Jægersborg-Hillerød var

imidlertid mere omfattende end forventet, og en omfattende godkendelsesproces med et

nyt EU-direktiv om CSM (Common Safety Method) bliver for første gang udmøntet i

praksis i forbindelse med godkendelsen af et nyt signalsystem. Dette er mere komplice-

ret og mere tidskrævende end forventet.

Trafikstyrelsens endelige godkendelse af det nye signalsystem forventes at foreligge i

starten af 2. halvår 2015. Overgang til drift planlægges i samarbejde med DSB at ske i 2.

halvår 2015 mod oprindeligt forventet ved udgangen af 2014. Det er Banedanmarks vur-

dering, at denne forsinkelse ikke vil få konsekvenser for togdriften og passagererne, da

det eksisterende signalsystem fortsat kan anvendes indtil da. Banedanmark vurderer

endvidere, at ændringen ikke vil påvirke tidspunktet for projektets afslutning, idet leve-

36/109

randøren stadig forventer at færdiggøre udrulningen på S-banen ultimo 2018. Projekt-

afslutningen foregår derefter i 2019 og 2020, mens banen kører i fuld drift.

Fjernbaneprojektet er sammen med leverandørerne i gang med Early Deployment-fasen

på strækningerne Roskilde-Køge-Næstved og Langå-Frederikshavn. På baggrund af er-

faringerne fra S-baneprojektet har Signalprogrammet iværksat en konsolidering af muli-

ge ændringer af delmilepæle for projekter, som indgår i fjernbaneprojektet. Her har le-

verandørerne tilsvarende haft svært ved at holde leveranceplanerne, ligesom der skal

forventes længere tid til test og godkendelse. Dette kan medføre forsinkelse i forhold til

overgangen til overvåget prøvedrift på fjernbanens Early Deployment strækninger. Sig-

nalprogrammet er ved at undersøge, om det i første omgang er muligt at overgå til prø-

vedrift med basisfunktionalitet

på teststrækningerne. De mere avancerede funktioner,

såsom store stationer, vil i givet fald blive flyttet til senere i testperioden, men afklares

inden teststrækningen endelig godkendes til overtagelse af Banedanmark. Signalpro-

grammet er i gang med at drøfte behovet for revision af leveranceplanen med dets leve-

randører, hvilket vil være tilendebragt i løbet af 3. kvartal 2015. Det skal understreges, at

såfremt der måtte opstå forsinkelser for overgangen til overvåget prøvedrift eller tilpas-

ning i basale henholdsvis avancerede funktionskrav, vil det ikke påvirke passagerne.

Herudover vil Banedanmark sikre, at tidsplanen er robust i forhold til ibrugtagning af

den nye bane København-Ringsted, der skal udrustes som den første strækning efter test

i Østdanmark.

I forhold til ombord-udrustning arbejder Signalprogrammet med at afdække nogle ude-

stående forhold, herunder bl.a. udrustning af ombordudstyr i de private gule maskiner,

veterantog mv.

Hele fjernbanen forventes fortsat at være overgået til det nye signalsystem i 2021. Pro-

jektafslutningen foregår derefter i 2022 og 2023, mens banen kører i fuld drift.

Opførelsen (ved Dybbølsbro Station) af trafikkontrolcenteret for den østlige del af fjern-

banetrafikken og S-banetrafikken blev forsinket af Pihl og Søns konkurs. Tidspunktet for

færdiggørelse af byggeriet har som følge heraf måttet udskydes. Banedanmark forventer,

at såvel denne bygning som trafikkontrolcenteret for den vestlige del af fjernbanetrafik-

ken, der er under opførelse i Fredericia, er afleveret til Banedanmark inden udgangen af

3. kvartal 2015. Ekstraomkostninger som følge af konkursen dækkes af Signalpro-

grammets nuværende bevilling. Yderligere afledte effekter på de øvrige af Signalpro-

grammets projekter er blandt andet imødekommet ved optimering af leverandørernes

installationsarbejder.

I forbindelse med bygningen anlægger Banedanmark endvidere vej og forsyningskabler

mv. på Carsten Niebuhrs Gade i København på arealer, der dels er ejet af Banedanmark,

dels af DSB. Indledningsvist har Banedanmark afholdt samtlige omkostninger til anlæg-

get, og DSB ventes snarest at afholde sin andel af omkostningerne. Banedanmark kom-

penseres behørigt.

Basisfunktionaliteten, der tages i brug, vil være ERTMS, niveau 2, baseline 3, der medfører en række forbedringer i forhold til det

gamle signalsystem. Heriblandt kan nævnes et ensartet højt sikkerhedsniveau på fjernbanen, højere regularitet og mulighed for flere tog

og højere hastighed på visse strækninger samt bedre passagerinformation.

37/109

Udviklingen af den såkaldte ERTMS niveau 2, baseline 3 er en forudsætning for udrul-

ningen af Signalprogrammet, da den definerer de tekniske specifikationer for den

ERTMS-version, der tages i brug i Danmark. Signalprogrammet bygger på, at specifika-

tionerne er lagt fast ved udgangen af 2015. Det Europæiske Jernbaneagenturs (ERA’s)

definitioner af disse specifikationer har efter dansk, britisk og nederlandsk vurdering

ikke taget tilstrækkelig højde for ønskerne hos de fremtidige brugere af ERTMS, hvilket

kan have en væsentlig indvirkning på Signalprogrammets udrulning i forhold til både tid

og økonomi. Transport- og Bygningsministeriet og Signalprogrammet forhandler derfor

sammen med Storbritannien og Nederlandene med ERA for at få løst denne udfordring.

En særlig udfordring er specifikationen for transmission af togkontroldata over GSM-R

radiosystemet (ETCS over GPRS). Som det fremgår af baggrundsmaterialet for Signal-

programmet, er denne transmission nødvendig for at kunne befærde jernbaneknude-

punkter med høj trafikintensitet som f.eks. Københavns Hovedbanegård. Signalpro-

grammet har baseret sine kontrakter på den specifikation, som en TEN-T arbejdsgruppe

har udviklet. To leverandører vil i 2016 være parat med udstyr, som lever op til denne

specifikation.

Arbejdet blev formelt set udført under ERA’s tilsyn, men ERA har netop besluttet at æn-

dre i opgavens grundlag og dermed også i specifikationens principper. ERA lægger vægt

på, at løsningen forbereder uafhængighed mellem ETCS og kommunikationssystemet,

hvilket vil være nyttigt, når GSM-R skal erstattes af et andet kommunikationssystem i

slutningen af 2020’erne. Men her og nu vil det betyde dels at ETCS over GPRS først er til

rådighed fra leverandørernes side i 2019-20, dels kræve forhandling af ændringer i Sig-

nalprogrammets leverancekontrakter. Begge dele vil kunne betyde en forsinkelse og en

fordyrelse af Signalprogrammet, hvis den oprindelige specifikation ikke opretholdes.

Transport- og Bygningsministeriet arbejder på at løse udfordringerne med ETCS over

GPRS sammen med Kommissionen og ERA.

Den budgetmæssige situation

Med fortrolig akt. J af 10. maj 2011 og fortrolig akt. E af 30. november 2011 fik Ba-

nedanmark bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis

S-baneprojektets og fjernbaneprojektets afslutning i 2022 og 2023.

Der er efterfølgende med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nord-

havn af 20. juni 2012 samt med finansloven for 2013 tilbageført midler til Infrastruktur-

fonden for i alt 4,1 mia. kr. frem til 2020. Besparelserne følger af Signalprogrammets

indgåede kontrakter for de nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalpro-

grammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af projektet.

Projektets totaludgift udgør 19.121,8 mio. kr. (2015-priser) og forventes overholdt.

Signalprogrammet har fået tilsagn om TEN-T midler fra EU til medfinansiering af dels

udrustning og serieinstallation af en række tog til kørsel i Danmark, dels Early Deploy-

ment-strækningen Langå-Frederikshavn. På nuværende tidspunkt har Signalprogram-

met opnået en samlet EU-støtte på 118,5 mio. kr.

38/109

Europa-Kommissionen opslog i september 2014 en ny ansøgningsrunde for finansie-

ringsperioden 1. januar 2014-31. december 2020. Signalprogrammet har fremsendt an-

søgninger om medfinansiering til udrulningen både vest og øst for Lillebælt, om-

bordudrustning af passagertog samt uddannelse af personale hos såvel Banedanmark

som de jernbanevirksomheder, som driver samfundsbegrundet trafik. Totalt er der søgt

om 2.610,5 mio. kr., hvilket overstiger den totale pulje på 200 mio. euro til medfinansie-

ring af ERTMS i alle medlemsstater. I løbet af sommeren 2015 forventes Danmark at få

svar på ansøgningerne fra EU-Kommissionen.

Fordelingsstation Vestfyn

Formål

Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation

på Vestfyn.

Status

Som oplyst i tidligere fremsendte Anlægsstatus forventes det, at der kan opnås stor-

driftsfordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vest-

fyn sammen med elektrificeringen af de besluttede strækninger, herunder Esbjerg-

Lunderskov, jf. tidligere afsnit.

Alle elektrificeringsprojekterne indgår i et samlet elektrificeringsudbud, der er afsluttet

med en kontraktindgåelse ultimo maj 2015, jf. afsnit 3.1.2 om Elektrificeringsprogram-

met. I den forbindelse er der gennemført nye analyser af den samlede kørestrømskapaci-

tet, som skal analyseres yderligere, når der er valgt system, og der er gennemført detail-

projektering. Det betyder, at anlægget af fordelingsstationen forventeligt først vil kunne

ske efter 2016. Udsættelsen af etableringen vil ikke medføre negative konsekvenser for

togdriften.

Den budgetmæssige situation

Projektet indgår i finansloven for 2013 med en bevilget totaludgift på 31,9 mio. kr.

(2015-priser).

Det er Banedanmarks vurdering, at det oprindelige prisestimat for anlæg af fordelings-

stationen, ikke er tilstrækkeligt. Ved at koble anlægget af fordelingsstationen til det sam-

lede Elektrificeringsprogram ventes der imidlertid at kunne opnås en billiggørelse.

Det endelige estimat for omkostningen til etableringen af fordelingsstationen på Vestfyn

ventes at foreligge i sommeren 2015.

Den bevilgede totaludgift forventes ikke overholdt.

39/109

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-

Næstved

Formål

I aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 er der truffet be-

slutning om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der truffet beslutning om at en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved

til 160 km/t.

Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af

strækningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig poli-

tisk beslutning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.

Med projekterne spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge. Elektrificering

og opgradering af strækningen gennemføres af Elektrificeringsprogrammet frem til

2018.

Status

På strækningen er 12 gamle buebroer fra 1920’erne for lave til, at køreledningsanlægget

kan komme under dem. Broerne udskiftes til nye moderne broer med to vognbaner. Der

sporsænkes under tre store broer, og to broer rives ned. Der udføres banetekniske juste-

ringer for en hastighedsopgradering.

Planlægning af udførelsen af projekterne er igangsat. Banedanmark gennemfører detail-

projektering af forberedelsesarbejderne og har indgået aftaler med entreprenør om op-

førelse af 10 nye broer, sporsænkning og banetekniske arbejder for hastighedsopgrade-

ringen i 2015, således at hovedparten af anlægsarbejderne er gennemført inden udskift-

ningen og test af de nye signaler på strækningen fra primo 2016 til 2017. Herefter gen-

nemføres selve elektrificeringen.

Ekspropriationsforretningerne er gennemført siden 2014 og fortsætter frem til 2016.

Detailprojekteringen af projektet har vist, at der er punktvis manglende ballast på

strækningen set i forhold til normkravene ved kørsel med 160 km/t. Det er derfor nød-

vendigt at supplere banen med ny ballast, såfremt der skal køres 160 km/t på stræknin-

gen. Dette medfører en fordyrelse af projektet og en overskridelse af bevillingen til ha-

stighedsopgraderingen af strækningen, jf. nedenfor.

Stadieplanlægning i forbindelse med forberedelsesarbejderne for begge projekter er til-

rettelagt og samordnet med grænsefladeprojekter. Der er aftalt togspærringer for 2015,

som indeholder en otte ugers lukning af banen fra medio august til medio oktober 2015.

Disse er foretaget i dialog med operatørerne.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2015 en

bevilget totaludgift på 647,1 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

40/109

Hastighedsopgraderingen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for

2015 en bevilget totaludgift på 44,8 mio. kr. (2015-priser). Den bevilgede totaludgift

forventes overskredet, såfremt der som forudsat skal køres med 160 km/t på stræknin-

gen, hvilket skyldes behovet for at opgradere banens ballast, jf. ovenfor. Projektets total-

udgift er i dette lys under konsolidering. En merudgift vil kunne finansieres af central

reserve for øvrige projekter. Der forelægges eventuelt aktstykke herom efter sommerfe-

rien 2015.

Elektrificering af Fredericia - Aalborg

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen mellem Fre-

dericia-Aalborg.

I Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det be-

sluttet at fremrykke 200 mio. kr. til opgradering og elektrificering af dele af strækningen

Fredericia-Langå fra 2020-2024 til før 2020.

Se afsnit 3.1.2 for status for udførelsen af VVM for projektet.

Status

På finansloven for 2015 er der afsat 43,9 mio. kr. til opstart af projektet i 2015. De afsatte

midler anvendes både til tværgående omkostninger i forbindelse med udbud af det sam-

lede Elektrificeringsprogram samt opbygning af projektorganisationen.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aalborg har på finansloven for 2015 en be-

vilget totaludgift på 4.586,4 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Øvrige regionale opgraderinger

Formål

Jf. det særskilte afsnit i kapitel 3.1.2 udarbejdes der pt. VVM-undersøgelser af en række

øvrige regionale hastighedsopgraderinger. Med finansloven for 2015 blev der fremrykket

2,0 mio. kr. (2015-priser) med henblik på at igangsætte de øvrige regionale hastigheds-

opgraderinger for at undgå, at overkørsler opgraderes af flere omgange, både gennem

overkørselsprojekt og gennem Togfonden DK.

Status

Projektet er under opstart.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.064,9 mio. kr. (2015-

priser), hvoraf 2,0 mio. kr. pt. er udmøntet. Totaludgiften forventes overholdt.

41/109

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet

I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.)

under gennemførelse.

Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den

samlede bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår

således til at finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter. Det er Banedanmarks vurdering,

at de nuværende konstaterede fordyrelser kan rummes inden for den samlede bevilling.

Tabel 3.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

157,9

(fortroligt)

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2015

0,0

102,3

38,9

0,0

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe

Aftale om trafik 2007

Sporombygning Taulov - Padborg

Sporombygning Odense - Fredericia

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-

banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup

Akt. 62 2013

Akt. D 2014

Akt. A 2014

Akt. N 2015

2015

2016

2015

2016

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020

1) Banedanmarks udgifter til projektet refunderes fuldt ud af DSB og Købehavns Kommune, hvorfor forbruget er

angivet som 0,0 mio. kr. Projektets faktiske udgifter pr. 31.03.2015 var 89,5 mio. kr.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt.

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe

Formål

I Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 er det besluttet at forlænge den eksi-

sterende transfertunnel på Nørreport Station og etablere adgang via trappe og rulletrap-

pe til gågadedelen af Frederiksborggade. Projektet vil muliggøre en forbedring af ad-

gangsforholdene til især Metroen, men også til S-tog og regionaltog, efter renoveringen

af Nørreport Station.

Opgaven opdeles i seks faser: omlægning af ledninger, etablering af byggegrube, udgrav-

ning over grundvandsspejl, udgravning under grundvandspejl, etablering af tunnel og til

sidst aptering.

Status

De første fire faser er gennemført. Efter udgravning under grundvandsspejlet, der blev

afsluttet i april 2015, er fase fem, etablering af tunnelen, påbegyndt.

Projektet færdiggøres til ibrugtagning efterår/vinter 2015 og er derfor yderligere forsin-

ket i forhold til den oprindelige tidsplan, da der var uforudsete forhindringer i jord samt

efterfølgende problemer og utætheder med den såkaldte frysekappe.

42/109

Den budgetmæssige situation

Projektet er tiltrådt af Finansudvalget ved akt. 62 af 7. april 2013. Projektet har en for-

ventet totaludgift på 157,9 mio. kr. (2015-priser), som finansieres af DSB og Metrosel-

skabet. Metrotrappen udføres af Banedanmark.

Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning Taulov-Padborg

Formål

På baggrund af Aftale om trafik for 2007 af 26. oktober 2006 gennemfører Banedan-

mark sporfornyelse af Taulov, Rødekro, Vejbæk, Tinglev og Padborg stationer samt

strækningen Tinglev-Vejbæk. Arbejderne gennemføres for at opretholde det nuværende

trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret

drift på strækningen. Desuden hæves eksisterende lokale hastighedsnedsættelser, som

skyldes sporets tilstand. Sporfornyelsen omfatter fornyelse af spor og sporskifter samt

afledte arbejder inden for jord og afvanding, sikring, ATC, fjernstyring og kørestrøm.

Status

Arbejderne foregår i ly af spærringer fra projektet vedr. anlæg af dobbeltspor på stræk-

ningen Vamdrup-Vojens, hvilket betyder at projektet udføres i flere etaper i 2014 og

2015. De forudsatte arbejder blev gennemført i påsken og sommeren 2014, samt påsken

2015. Udførelsen fortsætter i sommeren 2015. I samme spærringer gennemføres forny-

else af broer på strækningen, samt perronfornyelse i Tinglev. Arbejderne forløber plan-

mæssigt.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. D af 8. januar 2014 om igangsættelsen af

sporombygningen på Taulov-Padborg. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning Odense - Fredericia

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark

en sporombygning af strækningen Odense – Fredericia i 2015. Arbejderne gennemføres

for at opretholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med

hastighedsnedsættelser og reduceret drift på strækningen.

Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning, fornyelse af sporskifter, afvandings- og

kørestrømsarbejder samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Sideløbende med

sporarbejdet udføres arbejde på broerne på strækningen.

Status

Sporombygningen er planlagt udført fra primo april 2015 til primo august 2015. Togaf-

viklingen opretholdes under projektet, om end med færre afgange. Efter planen skulle

43/109

togdriften dog være indstillet i sammenlagt ca. 2�½ døgn i påsken og Kristi Himmelfarts-

ferien 2015, hvor der skulle indsættes erstatningsbusser.

I løbet af påsken 2015 blev alle planlagte aktiviteter, herunder udveksling af sporskifter

og ballastrensning, udført, dog med en forlænget spærring på 26 timer.

Primo maj blev den resterende ballastrensning igangsat. I Kr. Himmelfartsferien blev en

række sporskifter på tre stationer derudover udskiftet.

Togtrafikken har siden opstarten af projektet været ramt af både signalfejl på Vestfyn og

forsinkelser samt aflysninger på grund af overgravning af de lyslederkabler, der trans-

mitterer alle signaler videre ud til de enkelte signaler og sporskifter på strækningen.

Derfor har Banedanmark valgt at lægge et ekstra lyslederkabel mellem Odense og Mid-

delfart. Arbejdet med at rulle det ekstra lyslederkabel ud gennemføres om natten. Det

vurderes at omkostningerne hertil kan indeholdes i projektets totaludgift.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. A af 30. oktober 2014 om igangsættelsen af

sporombygningen på Odense-Fredericia. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark i

2015–2016 en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for drifts-

forstyrrelser samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.

Arbejdet indebærer udskiftning af køreledningsanlægget i form af de bærende konstruk-

tioner (master og fundamenter) samt køreledningen. Som et led i arbejdet opsættes

endvidere skærmtage eller spærringer på vej- og stibærende broer over strømførende

dele.

Status

Arbejdet er planlagt til udførelse fra primo august 2015 til ultimo januar 2016. Da ar-

bejdet primært vil blive udført i natspærringer, kan der i vid udstrækning opretholdes

normal drift på S-banen i anlægsperioden.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af ud-

skiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup.

Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

44/109

Ibrugtagne projekter med restarbejder

Enkelte større fornyelsesprojekter er siden seneste Anlægsstatus ibrugtaget, men er pt.

ikke endeligt afsluttet grundet mindre restarbejder mv. Det gælder for følgende projek-

ter:

Renovering af Nørreport Station (Ny Nørreport)

Projektet omfattede en modernisering af Nørreport Station med bl.a. udskiftning

og/eller istandsættelse af ventilationsanlæggene, renovering af interiøret mv., istandsæt-

telse af de bærende konstruktioner samt udskiftning af membranen på konstruktionens

overside. Renoveringen er gennemført i 2011-2014. En række arbejder vedrørende Kø-

benhavn Kommunes anlægselementer udføres som udskudte arbejder forventeligt inden

udgangen af 1. halvår 2015: glasbeklædning mm. på ventilationsbygværker, slidlag på

del af cykelsti, grøn beplantning på de to nordligste tage og belægning ved Ny Metro-

trappe ved Frederiksborggade. Disse udeståender ventes afsluttet planmæssigt. Bevillin-

gen til projektet ”Renovering af Nørreport” er givet på finanslovene for 2010-2014. Den

bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Forstærkning af funderingen omkring den gamle Lillebæltsbro

Projektet omfattede en forstærkning af funderingen af den gamle Lillebæltsbro ved ud-

lægning af sten og skærver omkring de fire bropiller. Udlægningen er gennemført i løbet

af 2014 med afslutning medio december 2014. Projektet forventes endeligt afsluttet i

sommeren 2015. Projektet blev tiltrådt ved akt. 91 af 13. maj 2014 med en bevilget total-

udgift på 129,2 mio. kr. (2015-priser). Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

6. hovedspor København-Dybbølsbro

Projektets hovedformål var at forøge kapaciteten for S-tog ved at etablere et supplerende

hovedspor fra København H til Skelbæk vest for Dybbølsbro. Samtidigt blev dele af

sporanlægget mellem København H og Dybbølsbro samt hele S-banens kørestrømsan-

læg mellem København H og Valby fornyet. Størstedelen af arbejderne på projektet er

gennemført og afsluttet.

Det er forudsat, at der i projektet skal foretages en hastighedsopgradering af det eksiste-

rende spor 4. Der er udarbejdet et samlet screeningsnotat til fastlæggelse af dette arbej-

des omfang. Hastighedsopgraderingen afventer beslutning om tidspunktet for udførelse,

da de samlede projektforudsætninger er ændret. Banedanmark er ved at undersøge mu-

ligheden for at indarbejde opgraderingen i udrulning af Signalprogrammet på stræknin-

gen eller alternativt gennemføre opgraderingen i forbindelse med en sporfornyelse af

strækningen Valby-Svanemøllen efter Signalprogrammets udrulning.

Med akt. 19 af 7. maj 2009 er der bevilget en totaludgift på 356,1 mio. kr. (2015-priser),

der ventes overskredet, men med mindre end de 10 pct., der udgør forelæggelsesgræn-

sen for Finansudvalget.

45/109

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet

I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelse- og vedligeholdelsesindsats på

Banedanmarks jernbanenet.

Tabel 3.4. Aftale om trafik, forbrug og prognose 2007-2014 (fornyelse og vedligehold)

Mio. kr.

2007

2.213

2.281

2008

2.816

2.894

2009

2.954

2.925

-29

2010

2.746

2.789

2011

2.763

2.379

-384

2012

3.037

2.958

-79

2013

2.442

2.480

2014

2.332

2.103

-230

I alt

21.303

20.809

-494

Forudsat i Aftale om

trafik for 2007

Realiseret/ prognose

Merforbrug

Anm.: Enkelte rækker summer ikke til totalen grundet afrunding

Formål

Aftale om trafik for 2007 forudsatte en afvikling af efterslæbet på Banedanmarks jern-

banenet i perioden 2007-2014, eksklusiv signaler. Endvidere blev det forudsat, at Ba-

nedanmarks organisation skulle optimeres, og at der skulle opnås en årlig effektivisering

på 2 pct.

Aftale om trafik for 2007 blev indgået den 26. oktober 2006 af den daværende regering

(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Status

Samlet for perioden 2007-2014 har Banedanmark haft et mindreforbrug på 494 mio. kr.

inden for fornyelse og vedligehold. Disse midler vil medgå til finansiering af aktiviteter i

perioden 2015-2020. Sporfornyelsen af enkelte strækninger er således udskudt fra peri-

oden 2007-2014 til perioden 2015-2020. Det sker med henblik på, at sporfornyelsen kan

gennemføres samtidig med nyanlægsprojekter på de pågældende strækninger. Der er

redegjort herfor i de tidligere afrapporteringer på Aftale om trafik for 2007.

Den gennemsnitlige, akkumulerede effektivisering for perioden 2007-2014 udgør 2,2

pct. pr. år inkl. broer. Banedanmark har således leveret den forudsatte gennemsnitlige,

akkumulerede effektivisering i perioden på 2 pct. pr. år.

Den budgetmæssige situation

På finansloven for 2014 er der indbudgetteret yderligere i alt 4,1 mia. kr. (2013-pl) i pe-

rioden 2015-2020 til en økonomisk optimal fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen.

Midlerne forudsættes finansieret af uforbrugte centrale reserver ved igangværende an-

lægsprojekter. Hvis der mod forventning ikke frigøres tilstrækkelige midler fra den cen-

trale reserve, reduceres merbevillingen til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.

Som led i Banedanmarks virksomhedsstrategi, ”Fremtidens jernbane 2015-2020” skal

Banedanmark endvidere effektivisere gennemførelsen af sin anlægsportefølje med ca. 7

mia. kr. i løbet af perioden og herudover effektivisere fornyelse og vedligehold med ca.

300 mio. kr. pr. år.

46/109

4. Veje

I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende anlægsprojekter på vejområ-

det.

Afsnit 4.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet,

mens afsnit 4.2 giver en status for igangværende anlægsprojekter. Afsnit 4.3 giver en

status for større bygværker og afsnit 4.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.

I afsnit 8 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Byg-

ningsministeriet.

Boks 4. Markedssituationen på vejområdet

Overordnet set vurderes markedssituationen på vejområdet

fortsat at være gunstig, idet et tilfredsstillende antal aktører

byder ind på Vejdirektoratets udbud – og dette med priser,

der fortsat vurderes fordelagtige. Vejdirektoratet følger lø-

bende udviklingen på anlægsmarkedet for herigennem at

vurdere, om aktivitetsniveauet påvirker konkurrenceintensi-

teten og prisniveauet i de gennemførte udbud.

47/109

4.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejom-

rådet

Tabel 4.1 giver en oversigt over samt status for aktuelle VVM-undersøgelser, forundersø-

gelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik eller

tidligere aftaler. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes in-

den for den samlede ramme til undersøgelser.

Tabel 4.1. Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel/

Aftale

Akt. 116 2008/2009

Aftale af 22. okt. 2009

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Total

udgift

26,7

14,7

6,0

10,3

7,1

8,0

226,3

15,2

3,0

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 31.03.2015

Nej

25,3

10,7

4,8

25,9

5,6

8,7

87,7

0,6

0,2

Infrastrukturfonden

VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg

VVM af Skovvejen mellem Regstrup og Kalundborg

Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9

VVM af 3. limfjordsforbindelse

VVM af Haderup Omfartsvej

VVM af Ribe Omfartsvej

Projektering mv. af ny Storstrømsbro

VVM af Næstved-Rønnede

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej v. Auning

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt.

VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg

VVM-undersøgelsen har omfattet to strækninger: Viborg V-Rødkærsbro (ca. 11 km) og

Søbyvad-Aarhus (ca. 21 km). VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i foråret

2012, og der indkom mange høringssvar. Vejdirektoratet har på baggrund af den offent-

lige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Indstillingen for

projektet blev fremsendt i efteråret 2012, og der blev gennemført en supplerende VVM-

undersøgelse af et alternativt forslag på strækningen Søbyvad-Aarhus, som blev afsluttet

i 2013.

I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev linje-

føring Nord ved Viborg besluttet, og Vejdirektoratet pålagde på den baggrund byggelin-

jer i oktober 2013. De berørte lodsejere kan nu begære overtagelse, såfremt de opfylder

vilkårene for dette. Der er ingen seneste tidsfrist for indsendelse af denne begæring.

Med Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 blev det besluttet at vælge linjeføring Syd mellem Søbyvad og Sabro og linjefø-

ring Nord fra Sabro til Aarhus. Af aftalen fremgår, at:

”Parterne er enige om, at linjeføring syd vælges på delstrækning 1 og 2, og linjeføring

nord vælges på delstrækning 3, og dermed opgives øvrige linjeføringer på strækningen

Aarhus-Søbyvad.

48/109

Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 32,2 mio. kr. til at finansiere

forlodsovertagelser af ejendomme i den valgte linjeføring.

Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring.

Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at søge om at blive overtaget efter de gælden-

de regler herom.”

Vejdirektoratet har i slutningen af 2014 pålagt byggelinjer på den pågældende stræk-

ning, og planlægningsbyggelinjer fra 1973 blev ophævet i marts 2015.

VVM af Skovvejen mellem Regstrup og Kalundborg

Det er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 besluttet at gennemfø-

re en VVM-undersøgelse vedrørende etablering af en ny motorvejsstrækning på den

resterende strækning af rute 23 fra Regstrup til Kalundborg (3. etape af det samlede

projekt mellem Kalundborg og Holbæk-motorvejen). Der blev afsat 15 mio. kr. til under-

søgelsen. VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring, og Vejdirektoratets indstilling

er offentliggjort i efteråret 2012.

I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 fremgår

det, at: ”Parterne

er enige om, at linjeføringen fastlægges svarende til Vejdirektoratets

hovedforslag for de sidste etaper af Skovvejen mod Kalundborg, dvs. en ny motorvej

syd om Regstrup og en ny motorvej til Kalundborg. Parterne er på den baggrund enige

om, at øvrige linjeføringer, der ikke indgår i hovedforslagene, opgives. Borgerne får en

afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs de valgte linjeføringer.”

Vejdirektoratet har udført arbejdet med at lægge byggelinjer langs den valgte linjeføring.

Berørte lodsejere kan nu begære overtagelse, såfremt de opfylder vilkårene for dette. Der

er ingen seneste tidsfrist for indsendelse af denne begæring.

Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 var parterne enige om at afsætte 427,5 mio. kr. til udbygning af rute 23 syd om

Regstrup til motorvej.

Anlægslov for projektet er vedtaget den 21. april 2015.

Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9

Vejdirektoratet har i 2012 offentliggjort en forundersøgelse, som belyser behov og mu-

ligheder for opgradering af vejforbindelsen over Tåsinge og Langeland og på Lolland

mellem Tårs og Maribo.

I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 fremgår

det, at

”Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse af

mulighederne for at opgradere rute 9 mellem Svendborg og Spodsbjerg og mellem

Tårs og Maribo.

49/109

Parterne noterer sig, at Lolland Kommune har et ønske om erhvervsudvikling på area-

ler i forbindelse med tilslutningsanlæg 48 ved Maribo på E47. Parterne er enige om at

indskrænke de statslige arealinteresser i erhvervsområdet, som berøres af en række af

linjeføringerne i forundersøgelsen af Rute 9. Parterne er opmærksomme på, at der ved

en eventuel senere beslutning om udbygning af rute 9 skal ske en fornyet undersøgelse

af mulighederne for en højklasset tilslutning af rute 9 til E47.”

Med aftale af 26. november 2010 har parterne reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommen-

de VVM-undersøgelse af strækningen.

3. Limfjordsforbindelse

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at

”

Parterne noterer sig, at der i forlængelse af den gennemførte

VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse er foretaget en opdatering af de fore-

liggende trafikberegninger med brug af den nye Landstrafikmodel. Grundlaget for de

trafikale konsekvenser af de to tilbageværende linjeføringer er således blevet opdate-

ret. Beregningerne viser fortsat, at det er en linjeføring over Egholm, som er den sam-

fundsøkonomisk bedste løsning, og Vejdirektoratet fastholder på den baggrund sin

indstilling om linjeføring i Egholmlinjen.

Parterne er enige om, at linjeføringen fastlægges i Egholmlinjen, svarende til Vejdirek-

toratets indstilling. Arealreservationen på den tilbageværende østlige forbindelse, der

er en 11 km lang udbygning af E45 samt anlæg af en paralleltunnel, opgives.

Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring.

Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at søge om at blive overtaget efter de gælden-

de regler herom.

Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 43,1 mio. kr. til at finansiere

forlodsovertagelser af ejendomme i den valgte linjeføring.”

Vejdirektoratet har afsluttet arbejdet med at pålægge byggelinjer på Egholmlinjen.

VVM af omfartsvej ved Haderup

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af

en omfartsvej ved Haderup pågår som planlagt og forventes afsluttet senere på året.

Parterne noterer sig endvidere, at forundersøgelsen af projektet viste, at etablering af

en omfartsvej ved Haderup både vil forbedre fremkommeligheden og aflaste stræknin-

gen gennem byen, herunder for tung trafik. Projektet har et højt samfundsøkonomisk

afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i området.

Parterne er enige om at afsætte 250 mio. kr. til en realisering af projektet. Parterne vil

drøfte den konkrete udformning af projektet, når den færdige VVM-undersøgelse fore-

ligger.”

50/109

VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i 2014. Vejdirektoratet har på baggrund

af den offentlige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Ind-

stillingen for projektet er fremsendt til transport- og bygningsministeren i december

2014.

VVM af Ribe Omfartsvej

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at der er gennemført en forundersøgelse af

rute 11 mellem E20 Esbjergmotorvejen og grænsen, samt rute 24 mellem Ribe og Gred-

stedbro. Forundersøgelsen viste, at der med jævne mellemrum er trængsel på rute 11

ved Ribe. En omfartsvej vil medføre væsentlige tidsbesparelser, og projektet har et højt

samfundsøkonomisk afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i om-

rådet.

Parterne noterer sig endvidere, at der er igangsat en VVM-undersøgelse for en om-

fartsvej ved Ribe, som forventes færdig i løbet af 2015.

I forundersøgelsen blev de samlede anlægsomkostninger til etablering af en omfartsvej

vest om Ribe (alternativ A) som motortrafikvej med 2+1 spor beregnet til 372,4 mio. kr.

(2014-priser). Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 372,4 mio. kr. til en

realisering af projektet. Parterne vil drøfte den konkrete udformning af projektet, når

den færdige VVM-undersøgelse foreligger.”

Vejdirektoratets VVM-undersøgelse pågår som planlagt, hvor der blandt andet vil være

fokus på Natura-2000 beskyttede områder i henhold til EU-direktiver. Ekstra miljøar-

bejder grundet nærheden til et Natura-2000 beskyttet område har medført, at undersø-

gelsen er blevet dyrere end oprindeligt forventet. Merforbruget dækkes af mindreforbrug

på øvrige undersøgelser. VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i efteråret 2015.

Projektering mv. af ny Storstrømsbro

Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro ikke vil kunne holde til

den øgede jernbanegodstrafik, der vil komme, når Femern Bælt-forbindelsen åbner.

Banedanmark udarbejdede derfor i 2012 et beslutningsgrundlag for mulige løsninger.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 notere-

de parterne sig, at: ”Storstrømsbroen

har stor regional betydning og er samtidig en

vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekor-

ridor vil i løbet af de kommende år blive styrket markant med etableringen af den nye

bane København-Ringsted via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-

forbindelsen med tilhørende jernbanelandanlæg.”

Med aftalen var parterne enige om at afsætte 224 mio. kr. (2013-priser) til projektering

af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen med en

51/109

skønnet anlægsudgift på i alt 3.991 mio. kr. (2013-priser), inkl. en kombineret dobbelt-

rettet gang- og cykelsti.

Der blev i juli 2014 tildelt støtte til projektet fra Europa-Kommissionens TEN-T-

program på op til 112 mio. kr. til projekteringsfasen i perioden 2013-2015.

Vejdirektoratet har gennemført VVM-undersøgelse af anlæg af den nye bro samt nedriv-

ning af den gamle bro. Herunder er VVM-høringen afsluttet, og høringsnotat samt Vej-

direktoratets indstilling er offentliggjort. I forbindelse med VVM-undersøgelsen har

Vejdirektoratet peget på Nakskov Havn til en mulig produktion af de store broelementer

til den kommende Storstrømsbro.

Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro

er vedtaget den 26. maj 2015.

Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, vil mange persontog og hovedparten af den inter-

nationale godstogstrafik mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Stor-

strømsbroen. Elektrificeringen og udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg i forlæn-

gelse af Femern Bælt-forbindelsen er dog først færdig i 2024.

I lyset heraf og med henblik på at opnå de samlet set laveste anlægspriser på kyst til

kyst-forbindelsen er det besluttet, at åbningstidspunktet for kyst til kyst-forbindelsen

udskydes til medio 2024, jf. kapitel 6. Færdiggørelsestidspunktet for Storstrømsbroen

forventes ligeledes udskudt, men en nærmere gennemførelsesplan for anlægget afventer

en stillingtagen til september 2015.

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede

I Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en for-

undersøgelse af mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede.

Forundersøgelsen omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder,

hvor en motorvej i linjeføring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.

Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr.

til en VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er

på baggrund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-

undersøgelse af rute 54, Næstved – Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgel-

sen.

Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra

Sydmotorvejen (ved Rønnede) mod Næstved."

VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i

2014, og undersøgelsen afsluttes i 2016.

52/109

Der er godkendt et kommissorium for VVM-undersøgelsen, hvor de fire forslag til linje-

føringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.

Det indledende borgermøde blev afholdt ultimo 2014. Feltundersøgelserne for natur er

gået i gang, og der blev udsendt varslingsbreve til lodsejerne før påske.

I forbindelse med arbejdet på rute 54 er Vejdirektoratet er i gang med at gennemføre en

miljøscreening af anlæg af nordvendte ramper ved afkørsel 36 ved Ulse på Sydmotorve-

jen. En miljøscreening vil give den fornødne afklaring af, om ramperne er VVM-pligtige.

Viser ramperne sig at være VVM-pligtige, vil de være omfattet af VVM-undersøgelsen for

rute 54.

Miljøscreeningen vurderes at kunne afsluttes i efteråret 2015.

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at parterne er enige om, at der afsættes 3,0 mio. kr. til en forundersø-

gelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning.

Vejdirektoratet har igangsat opgaven i efteråret 2014, og den forventes afsluttet i 2015.

53/109

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet

Nedenfor gives en status på igangværende anlægsprojekter på vejområdet. Bilag 4 inde-

holder en oversigt over den geografiske placering af igangværende større anlægsprojek-

ter på statsvejnettet. Alle Vejdirektoratets igangværende anlægsprojekter er finansieret

af Infrastrukturfonden.

Tabel 4.2. Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter

Hjemmel/

Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2015

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Middelfart-Nørre Aaby (Udbygning af

motorvejen på Vestfyn 1. etape)

Udbygning af Brande Omfartsvej til

motorvej

Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til

Djursland)

Udbygning af Motorring 4 (Taastrup -

Frederikssundmotorvej)

Omfartsvej ved Nykøbing Falster

Motorring 4-Tværvej N.

(Frederikssundmotorvejen, 2. etape)

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Øverødvej-Hørsholm S.

(Helsingørmotorvejen 1. etape)

Nordlig Omfartsvej ved Næstved

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense

FL2000

Akt. 90 2008/2009

Anlægslov L524 af

26. maj 2010

Anlægslov L525 af

26. maj 2010

Anlægslov L526 af

26. maj 2010

Anlægslov L1535 af

21. december 2010

Anlægslov L458 af

18. maj 2011

Anlægslov L1506 af

27. december 2009

Anlægslov af 6. maj

2009

Anlægslov L528 af

26. maj 2010

Anlægslov L459 af

18. maj 2011

Akt. 81 2012/2013

1.481,3

957,2

2013

(Hønsinge

omfartsvej 2017)

2014

1.237,5

566,6

474,5

247,2

2014

348,4

206,0

2014

352,6

214,7

2014

278,4

216,1

86%

2014

1.308,7

664,6

2015

6.765,0

2.876,9

2016

1.481,7

749,0

209,5

611,1

271,3

43,3

48%

70%

2016

Holstebromotorvejen

Akt. 85 2012/2013

3.933,5

252,6

Sydlige del: 2017

Nordlige del: 2018

Greve S.-Køge S. (Køge Bugt 1. og 2.

etape)

Anlægslov L1533 af

21. december 2010

Akt. 83 2012/2013

Anlægslov L21 af

18. december 2014

Akt 48 af 4.

december 2014

Akt 48 af 4.

december 2014

Ændringsforslag

2015

2.499,8

971,3

1. etape: 2015

2. etape: 2018

Roskilde Fjord

Udbygning af strækning i forlængelse af

Djurslandsmotorvejen

Forbedring af kapaciteten ved den

eksisterede Limfjordsforbindelse

Rundkørselsforhold ved Viborg

657,5

56,5

38,8

23,7

51,8

0,5

0,1

2019

2016

2015

2016

1) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

2) Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 24,9 mio. kr. Forligskredsen har siden vedtaget et

projekt til 23,7 mio. kr. Differencen indarbejdes på finansloven for 2016.

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven),

som der pt. er disponeret over.

54/109

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem

Holbæk og Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.

Status

Motortrafikvejen åbnede for trafik den 29. november 2013.

Med aftale om Hypercard, busser, cykler, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv. af 5. maj

2011 blev forligsparterne enige om, at staten i forbindelse med anlægsprojektet også skal

anlægge Hønsinge omfartsvej, jf. akt 170 af 2. august 2011. En VVM-redegørelse blev

udarbejdet i 2013 og sendt i høring. I den offentlige høring var der et ønske fra Odsher-

red Kommune om at realisere forslag A i stedet for forslag B samt at undlade at lukke

Ravnsbjergvej, som det var forudsat i VVM-redegørelsen.

Naturstyrelsen afgjorde som VVM-myndighed for projektet, at der skal udarbejdes en

supplerende VVM-redegørelse, hvor trafik- og støjberegningerne opdateres som følge af

projektændringerne.

En opdatering af overslaget i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-undersøgelsen har

for begge forslag til linjeføring af omfartsvejen vist en mindre fordyrelse i forhold til de i

aktstykket (nr. 170 af 2. august 2011) anførte 35,0 mio. kr. (nuværende prisindeks).

Denne eventuelle fordyrelse vil kunne finansieres af yderligere besparelser på det samle-

de projekt for Holbæk-Vig (etape 2 og 3).

Grundet kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende

VVM-redegørelse kunne omfartsvejen ikke åbne i 2014 som forudsat i akt 170 af 2. au-

gust 2011.

Den supplerende VVM-undersøgelse er gennemført uden bemærkninger i høringsfasen,

og detailprojekteringen er startet i foråret 2015. Besigtigelse og ekspropriation forventes

gennemført frem til sommeren 2016, hvorefter anlægsarbejderne kan påbegyndes. Pro-

jektet forventes således at kunne åbnes i 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.481,3 mio. kr. (2015-

priser). Der er ved bevillingsafregningen for 2014 tilbageført 100,0 mio. kr. til Infra-

strukturfonden. Derudover blev der ved bevillingsafregningen i 2013 tilbageført 250

mio. kr. Disse 250 mio. kr. er fratrukket den på finansloven for 2015 bevilgede totalud-

gift.

Middelfart-Nørre Aaby (udbygning af motorvejen på Vestfyn, 1. etape)

Formål

Formålet med projektet er at udbygge motorvejen på Vestfyn mellem Middelfart og Nør-

re Aaby for at forbedre fremkommeligheden for trafikanter mellem Øst- og Vestdanmark

samt forbedre trafikafviklingen lokalt og regionalt.

55/109

Status

Projektet har haft særdeles god fremdrift, og strækningen blev åbnet i 2014, et år tidlige-

re end oprindeligt planlagt. Afsluttende slidlag i østgående retning er lagt i foråret 2015.

Der udestår alene færdiggørelsesarbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.237,5 mio. kr. (2015-

priser). Der forventes en væsentlig billiggørelse af projektet.

Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej

Formål

Med udbygningen af omfartsvejen til motorvej vil hele strækningen mellem Herning og

Vejle i 2014 være motorvej.

Status

Projektet er forløbet planmæssigt, og sammen med entreprenøren er det lykkes at fær-

diggøre projektet før tiden, således at det er åbnet for trafik i maj 2014. Der udestår nu

alene mindre afsluttende arbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 474,5 mio. kr. (2015-

priser). Der forventes en væsentlig billiggørelse af projektet.

Sdr. Borup-Assentoft (nordligt hængsel til Djursland)

Formål

En etablering af et nordligt hængsel til Djursland vil aflaste den nuværende hovedlande-

vejsstrækning igennem den sydlige del af Randers og betyde, at det vil blive lettere at

komme fra Djursland til motorvejsnettet.

Status

Projektet er forløbet planmæssigt, og den officielle åbning fandt sted den 3. september

2014, ca. fire uger tidligere end forventet.

Færdiggørelsesarbejder pågår i øjeblikket.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 348,4 mio. kr. (2015-

priser). Der forventes en væsentlig billiggørelse af projektet.

56/109

Udbygning af Motorring 4 omkring København

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Mo-

torring 4 omkring København mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen ved at ud-

bygge den ca. 4 km lange strækning fra 4 til 6 spor.

Status

Projektet åbnede for trafik i oktober 2013, et år tidligere end oprindeligt forudsat. I 2014

blev der lavet forstærknings- og slidslagsarbejder samt færdiggørelsesarbejder uden for

kørebanerne, således at den fuldt færdige motorvej kunne tages i anvendelse i juli 2014.

Der pågår mindre færdiggørelsesarbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 352,6 mio. kr. (2015-

priser). Der forventes en billiggørelse af projektet.

Omfartsvej ved Nykøbing Falster

Formål

Formålet med projektet er at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, der vil

aflaste byen for gennemkørende trafik, herunder for tung trafik til og fra Gedser Havn.

Status

Projektet er forløbet som planlagt, og omfartsvejen åbnede officielt den 15. november

2014, ca. en måned før oprindelig planlagt. Kun færdiggørelsesarbejder udestår.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en totaludgift på 278,4 mio. kr. (2015-priser), som

forventes overholdt.

Med akt 97 af 30. maj 2012 blev projektets totaludgift tidligere forhøjet med 29,0 mio.

kr. (2012-priser). Merbevillingen skyldes, at de indkomne licitationsresultater var væ-

sentligt dyrere end forventet, hvilket blandt andet skyldes jordbundsforhold.

EU bekræftede ultimo 2010 at ville støtte projektet. Størrelsen af støtten forventes på

nuværende tidspunkt at være omkring 35 mio. kr., hvorved den statslige udgift til pro-

jektet reduceres svarende til den opnåede EU-støtte. Når projektet er afsluttet, tilbagefø-

res midlerne til Infrastrukturfonden.

Motorring 4-Tværvej N (Frederikssundmotorvejens 2. etape)

Formål

Frederikssundmotorvejens 2. etape omfatter anlæg af 4-sporet motorvej fra Motorring 4

til Tværvej samt en forlængelse af Tværvej som motortrafikvej, så der opnås forbindelse

fra motorvejen ved Ledøje-Smørum til Frederikssundsvej.

57/109

Status

Projektet forventes som planlagt åbnet i efteråret 2015.

Projektet er udbudt i to totalentrepriser og to hovedentrepriser, som alle er kontraheret.

Der udestår nu kun udbud af mindre entrepriser.

Anlægsarbejder ved Motorvejskryds Ballerup er afsluttet. Anlægsarbejder på den nye

motorvej og Tværvej pågår og forventes afsluttet senest efteråret 2015. Anlægsarbejdet

med Smørum Parkvejs forlængelse pågår, og arbejde med krydsombygning er startet op

i foråret 2015.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.308,7 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Formål

Formålet med motorvejsprojektet er at forbedre de overordnede vejforbindelser mellem

Midt- og Vestjylland og Aarhus-området. Projektet vil forbedre fremkommelighed, tra-

fiksikkerhed og miljø i forhold til de nuværende statslige vejforhold.

Udover at fuldende motorvejen til Herning vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at

trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere.

Status

Projektet forløber som planlagt.

For delstrækningen mellem Hårup og Låsby, som oprindeligt var planlagt til åbning i

2015, har blandt andet en mild vinter betydet en god fremdrift, og strækningen åbnede 1.

december 2014 – ca. 10 måneder før tid. På den resterende strækning forløber arbejdet

som planlagt, og strækningen Funder-Hårup forventes at åbne i efteråret 2016.

Anlægsarbejdet med etablering af en nedgravet motorvej gennem Silkeborg by har god

fremdrift. Flere entrepriser er på nuværende tidspunkt foran den forventede tidsplan.

De mest støj- og geneskabende arbejder blev afsluttet i sommeren 2014.

Projektet har kontraheret alle 22 større entrepriser. Herefter resterer kun mindre afslut-

tende entrepriser vedrørende afmærkning, støjskærme, beplantning, autoværn og lig-

nende.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 6.765,0 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

58/109

Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape)

Formål

Formålet med projektet er at udbygge Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Hørs-

holm Syd for at forbedre fremkommeligheden på en af de vigtigste pendlerstrækninger

til og fra København.

Status

Projektet forventes åbnet i 2016 som planlagt.

Ekspropriationerne og omlægning af vandforsyningsledninger blev afsluttet i 2013,

mens trafikinformationssystemet kom i drift i 2012. Den trafiktekniske evaluering af

trafikinformationssystemet er igangsat.

Den 27. september 2014 var der et delvist brokollaps under støbningen af broen ved

Egebækvej, som medførte en midlertidig lukning af motorvejen. Ingen kom til skade ved

ulykken. Transport- og bygningsministeren har nedsat en uvildig ekspertgruppe, som er

i gang med at afklare årsagen til det delvise brokollaps.

Som følge af brokollapset har hovedentreprenøren entreret med ny bro-

underentreprenør. Derfor er processen med godkendelse af nye stilladser en smule for-

sinket i forhold til tidsplanen, men dialog pågår med henblik på at sikre fremdrift. Broen

ved Øverødvej åbner i efteråret 2015. Det forventes, at de resterende broer udføres i

2016.

Vejdirektoratet har fokus på at sikre mest mulig fremdrift på de øvrige arbejder på mo-

torvejen uanset en eventuelt ændret fremdrift på bygværkerne.

På trods af det delvise brokollaps forventes projektet gennemført uden forsinkelse og

inden for bevillingen.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.481,7 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Nordlig omfartsvej ved Næstved

Formål

Formålet med projektet er at anlægge en nordlig omfartsvej ved Næstved, der vil forbed-

re fremkommeligheden og trafiksikkerheden og aflaste Næstved by for gennemkørende

trafik.

Status

Projektet forløber planmæssigt, og der forventes åbning i 2016.

I november 2014 blev Næstved Kommunes omfartsvej Ring Øst tilsluttet fordelerringen

på Køgevej/Næstved Omfartsvej.

59/109

Højbroen over Susåen samt to underføringer øst herfor er kontraheret i april 2014 i en

totalentreprise. Den østlige vejentreprise forventes færdiggjort ved udgangen af 2015.

Den vestlige vejentreprise er kontraheret i begyndelsen af 2015 og ventes færdig i 2016.

I forbindelse med projekteringen viste der sig en række udfordringer, herunder at jord-

bundsforholdene er ringere end forudsat. Derfor blev der i de udbudte entrepriser ind-

arbejdet alternative tekniske løsninger, som kan mindske konsekvenserne heraf. Udfal-

det af licitationerne har været tilfredsstillende.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 749,0 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Tilslutningsanlæg ved Odense

Formål

Med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 afsatte forligskredsen 45 mio. kr.

til et tilslutningsanlæg 50, der skal forbinde det kommende Odense Universitetshospital

(OUH) med motorvejen.

Parterne blev med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts

2013 enige om at afsætte yderligere 161 mio. kr. til anlæg af tilslutningsanlægget, som

udformes som et såkaldt trompetanlæg. Parterne ønsker, at tilslutningsanlægget etable-

res, så det kan være til mest mulig gavn for arbejdet med opførelse af det nye sygehus.

Status

Anlægslov for udvidelse af Fynske Motorvej syd om Odense med ekstra spor, som til-

slutningsanlæg 50 er en del af, blev vedtaget i december 2013. Anlæg af det nye tilslut-

ningsanlæg 50 ved Odense er igangsat og er planlagt til at åbne i 2016.

Vejdirektoratet har i dialog med Odense Kommune og OUH udarbejdet en plan, således

at dele af det nye tilslutningsanlæg kan ibrugtages allerede i december 2015, hvor bygge-

riet af det nye OUH starter.

Hovedentreprise er kontraheret i august 2014, og anlægsarbejderne er i gang.

Det nye tilslutningsanlæg ligger ca. 800 meter vest for motorvejskryds Odense. Vejdirek-

toratet har i forbindelse med udbud af projektet afsøgt prisen for forskellige løsninger

for afgrænsning af projektet mod øst, herunder muligheden for at udvide motorvejen til

6 spor på hele strækningen mellem tilslutningsanlægget og motorvejskryds Odense. En

udbygning af motorvejsstrækningen fra det nye tilslutningsanlæg frem til motorvejs-

kryds Odense er på den baggrund nu indarbejdet i projektet, jf. orienterende akt 20 af 6.

november 2014.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 209,5 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

60/109

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

Formål

Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum

og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hoved-

landevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set

i lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.

I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokra-

terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti anføres følgende:

”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motor-

vej i en linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som mo-

torvej på vejforbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.

Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem mo-

torvejsforbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.

I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”

Status

Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forventes at kunne åbne i 2017 med visse efter-

følgende arbejder. Hele motorvejen forventes at kunne åbne i 2018. Tidsplanen følges.

Projektet blev igangsat ved akt. 85 af 22. april 2013, for så vidt angår projektforbereden-

de aktiviteter, mens anlægsloven blev vedtaget i december 2013.

Detailbesigtigelse er pr. primo 2015 gennemført for hele strækningen. Ekspropriationer

er påbegyndt primo 2015.

De geotekniske undersøgelser er også påbegyndt på hele strækningen. Arkæologiske

forundersøgelser pågår. De første to totalentrepriser er igangsat i marts 2015, og yderli-

gere en totalentreprise er igangsat i april 2015. Anlægsstarten blev markeret af trans-

port- og bygningsministeren med første spadestik den 19. marts 2015. Derudover omfat-

ter projektet otte andre større entrepriser, der alle forventes udbudt ved udgangen af

2015.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 3.933,5 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Greve S-Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)

Formål

61/109

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen

mellem Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken

med kollektiv transport ved den kommende station i Køge Nord.

Status

Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) forventes åbnet i 2015, et år tidligere end

oprindeligt planlagt, mens strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape), som blev igang-

sat med akt. 83 af 17. april 2013, forventes åbnet senest i 2018.

Samarbejdet med Banedanmark, som anlægger jernbane mellem København og Ring-

sted, der er sammenfaldende med udbygningen af Køge Bugt Motorvejen, samt dialogen

med eksterne interessenter pågår fortsat. Der er i den forbindelse indgået aftale om, at

Vejdirektoratet forestår byggeriet af den nye baneunderføring, der forbinder den nye

København-Ringsted jernbane med Køge Station.

De restende ekspropriationer for strækningen Egedesvej-Køge er gennemført i marts

2015.

Arbejderne på 1. etape er udbudt som tre strækningsopdelte hovedentrepriser, og kon-

trakterne har medført, at anlægsperioden afkortes med ét år. Slidlagsentreprise er i ud-

bud og forventes udført i sommerperioden 2015. 2. etape udbydes som to strækningsop-

delte hovedentrepriser, som begge er kontraheret og igangsat. Derudover udbydes en

række fagentrepriser.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 2.499,8 mio.kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen

Formål

En udbygning af den nuværende motortrafikvej til 2+1-sporet motortrafikvej vil forbedre

trafikafviklingen, idet der vil komme flere muligheder for overhaling, særligt i myldreti-

den, da der på strækningen er tale om udpræget bolig-arbejdsstedstrafik. Der blev afsat

midler til projektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infra-

strukturfonden af 24. juni 2014.

Status

VVM-screeningen er gennemført uden bemærkninger, og detailprojekteringen er igang-

sat i foråret 2015.

Det forventes, at udbygningen til 2+1 vej kan gennemføres inden for det eksisterende

vejareal med en forventet åbning for trafik i alle spor med udgangen af 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 56,5 mio.kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

62/109

Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse

Formål

Formålet med udbygning med et 3. sydgående spor på delstrækningen mellem Lim-

fjordstunnelen og frakørsel 24 Øster Uttrup Vej er at udbedre de allerede konstaterede

kapacitets- og fremkommelighedsproblemer på E45 ved Aalborg og dermed tilvejebringe

en bedre trafikafvikling op ad bakken syd for Limfjorden. Der blev afsat midler til pro-

jektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af

24. juni 2014.

Status

Projektet er igangsat primo 2015 og forventes udført i efteråret 2015 med åbning for

trafik i alle spor ultimo 2015.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 38,8 mio.kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Rundkørselsforhold ved Viborg

Formål

Viborg Kommune planlægger som led i frikommuneforsøget at udvide et detailhandels-

center, der støder op til statsvejnettet ved krydsningen mellem Holstebrovej (rute 16) og

Vestre/Søndre Ringvej (rute 13/26). Vejdirektoratet vurderer, at den planlagte udvidelse

vil medføre væsentlig trafikvækst. Der er derfor behov for udbygning af den eksisterende

rundkørsel i krydsningen mellem statsvejene. Der blev afsat midler til projektet med

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

Status

Projekteringen er igangsat, og projektet forventes færdig i 2016

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 23,7 mio.kr. (2015-priser), som forventes over-

holdt.

Fjordforbindelsen Frederikssund (Roskilde Fjord-forbindelsen)

Formål

En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkomme-

ligheden over Roskilde Fjord. Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med

63/109

Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igen-

nem årene medført stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med

deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige

forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne og i weekender med megen trafik til som-

merhusområderne i Hornsherred.

Status

Anlægslov for Ny fjordforbindelse ved Frederikssund blev vedtaget den 18. december

2014.

Projektet forløber som planlagt. I 2015 nedsættes en bestyrelse for den selvstændige

offentlige virksomhed ”Fjordforbindelsen Frederiksund”, hvis formål er at etablere an-

lægget, herunder optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler

til brug for tilbagebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalings-

anlægs, jf. anlægsloven. Staten bidrager samlet med 657,5 mio. kr. (2015-priser) til fi-

nansieringen, herunder forberedelsen af projektet.

Der er indmeldt ønsker til Ekspropriationskommissionen om en række datoer for besig-

tigelse og ekspropriation, der er under behandling.

Kortlægning, marinearkæologi og geotekniske undersøgelser på land såvel som vand er

pt. i gang.

Entreprisearbejderne forventes udbudt i en større totalentreprise samt en mindre ho-

vedentreprise. Derudover udbydes særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte mv.

Den budgetmæssige situation

Projektets samlede anlægsoverslag inklusive etablering af betalingsanlægget udgør 2,0

mia. kr. (2015-priser). Der er på finansloven bevilget 657,5 mio. kr. (2015-priser) i stats-

ligt bidrag til projektet (inklusiv udgifter til forberedelse). Den resterende udgift til pro-

jektet finansieres af den selvstændige offentlige virksomhed "Fjordforbindelsen Frede-

rikssund" ved låneoptag og efterfølgende brugerbetaling på den nye forbindelse.

4.2.1. Afsluttede projekter siden seneste anlægsstatus

Slagelse Omfartsvej 1. og 2. etape

Formålet med projektet var at forbedre forholdene for den regionale trafik i området og

det lokale trafikmiljø i Slagelse by ved at aflaste den eksisterende hovedlandevej (rute

22). Omfartsvejen åbnede i september 2013 – ca. 2 måneder før oprindeligt planlagt.

Placering af de sidste mængder overskudsjord er nu afklaret, idet Slagelse Kommune har

fundet finansiering til etablering af en støjvold nord for E20.

Der udestår nu kun mindre færdiggørelsesarbejder, og projektet afsluttes regnskabs-

mæssigt.

64/109

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 637,3 mio. kr. (2014-

priser). I forbindelse med bevillingsafregningen for 2014 blev der tilbageført et mindre-

forbrug på 10,0 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

Opgradering til Kalundborg Havn (Elverdam-Regstrup, Skovvejen),

etape 1

Opgradering af strækningen Elverdam-Regstrup er første etape af opgraderingen af rute

23 til motorvej mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg. Projektet omhandlede op-

graderingsarbejder inden for en samlet ramme på 207,0 mio. kr. (2014-priser), jf. akt.

113 af 3. marts 2009.

Der udestår nu kun mindre færdiggørelsesarbejder, og projektet afsluttes regnskabs-

mæssigt.

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 207,0 mio. kr. (2014-

priser). I forbindelse med bevillingsafregningen for 2014 blev der tilbageført et mindre-

forbrug på 5,0 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

Skærup-Vejle N (udbygning af motorvejen ved Vejle Fjord)

Med projektet blev Den Østjyske Motorvej E45 omkring Vejlefjordbroen udbygget for at

forbedre fremkommeligheden på strækningen.

Der udestår nu kun mindre færdiggørelsesarbejder, og projektet afsluttes regnskabs-

mæssigt.

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 1.496,6 mio. kr. (2014-

priser). Projektet er afsluttet med et væsentligt mindreforbrug. Der blev i forbindelse

med bevillingsafregningen for 2013 tilbageført 425,0 mio. kr. til Infrastrukturfonden. I

forbindelse med bevillingsafregningen for 2014 er der tilbageført yderligere 110,0 mio.

kr. til Infrastrukturfonden.

Riis-Ølholm-Vejle

Med projektet blev fremkommeligheden og trafiksikkerheden forbedret ved anlæg af 15

km motorvej mellem Ølholm og Vejle N, inkl. udbygning af E45 mellem Hornstrup og

Vejle N, samt udbygning af en ca. 10 km lang strækning af motortrafikvejen Riis-Ølholm

til motorvej.

Der udestår nu kun mindre færdiggørelsesarbejder, og projektet afsluttes regnskabs-

mæssigt.

65/109

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 1.973,0 mio. kr. (2014-

priser). Der blev i forbindelse med bevillingsafregningen for 2013 tilbageført 275,0 mio.

kr. til Infrastrukturfonden. I forbindelse med bevillingsafregningen for 2014 er der tilba-

geført yderligere 25,0 mio. kr. til Infrastrukturfonden.

66/109

4.3

Større bygværker

I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.

Tabel 4.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på vejområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel

Total

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

31.03.2015

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Skibsstødssikring

Finansloven

Mønbroen

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Akt 68 af 21.

november 2011

Akt 67 af 22. august

2013

124,9

164,2

67,6

34,2

2016

2017

TB 13

254,1

28,1

2015/2016

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt.

Skibsstødssikring

Formål

Formålet med projekterne er at skibsstødsikre Aggersund-, Sallingssund-, Limfjords- og

Svendborgsundbroerne, således at sejladsen i Limfjorden og Svendborgsund fremover

kan undgå sikkerhedsrestriktioner til gavn for havnene i de to farvande.

Status

Med akt 104 af 30. maj 2013 og akt 41 af 19. december 2013 fik Vejdirektoratet hjemmel

til at igangsætte udbud og projektering frem til kontrahering for de fire broer.

Skibsstødssikringsprojektet på Limfjordsbroen er kontraheret, og arbejdet er i gangsat.

For Aggersundbroen har detailprojekteringen vist, at den oprindelige tekniske løsning

ikke vil give det ønskede resultat. Der er nu udarbejdet en alternativ teknisk løsning,

som forventes udbudt i 2. halvår 2015. Perioden for anlægsarbejder vil blive indpasset

med øvrige vedligeholdelsesarbejder på broen.

For Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen har detailprojekteringen vist, at en række

forudsætninger er ændret. Det drejer sig blandt andet om nye data for skibstrafikken i

form af GPS-registreringer af sejlmønstre, gennemsejlingshastighed og skibsstørrelser

samt ændrede forudsætninger for vanddybder i Limfjorden (kun Sallingsund). Hertil

kommer også, at de geotekniske forhold – såsom store forekomster af bløde aflejringer

inden fast bund – er større end oprindeligt forudsat.

Med udgangspunkt i nye EU-normer har Vejdirektoratets undersøgelser i lyset af de

ændrede forudsætninger vist, at Sallingsundbroen og Svendborgsundbroen kan løftes til

højeste sikkerhedsniveau (benævnt konsekvensklasse CC3) inden for bevillingen. Dette

er nu indarbejdet i projekterne, og de to projekter forventes udbudt i 2. halvår 2015 med

udførelse af arbejderne i 2015 og 2016.

67/109

Den budgetmæssige situation

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 254,1 mio. kr.(2015-priser) til at skibsstødssikre broerne, og budgettet forventes

overholdt.

Mønbroen

Formål

Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende

konstruktionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.),

der på længere sigt vil nedsætte behovet for reparationer.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 7 af 14. oktober 2010. Vejdirektoratet har måttet re-

vurdere projektet i forhold til entreprisesammensætningen og tidsplanen, og i efteråret

2011 blev der vedtaget et nyt aktstykke, akt. 68 af 21. november 2011, med henblik på

opdeling af projektet i to entrepriser.

Projektets første entreprise vedrører oversiden af Mønbroen og er opdelt i fire etaper,

hvor arbejdet med udskiftning af kantbjælker, rækværk, belægning samt fugtisolering er

afsluttet i sommeren 2014.

Projektets anden entreprise, som vedrører undersiden herunder stålbjælkerne, der bæ-

rer bropladen i gennemsejlingsfaget samt betonbuerne, er igangsat primo oktober 2014

og forventes afsluttet med udgangen af 2016.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevil-

get totaludgift på 124,9 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Formål

Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der for-

hindrer jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere ste-

der er i meget ringe stand.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013. Der er indgået kontrakt med

entreprenør i foråret 2014.

Det samlede forstærkningsprojekt vil forløbe i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-

17. Første års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) er afsluttet ultimo oktober 2014,

og andet års etape (østlig side nær Kildegårds plads) er påbegyndt i maj 2015. Udførelse

og slutafregning forventes at være afsluttet ved udgangen af 2017.

68/109

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget

totaludgift på 164,2 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

69/109

4.4

Efterslæbsnedbringning mv.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt

billigste vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes cen-

trale reserver i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis

der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er aftaleparternes mål, at det ordinære

vedligeholdelsesbudget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes

efterslæb.

På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er det

målet, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang svarende til

i alt 480 mio. kr. (2010-priser), jf. nedenfor. Målsætningen ligger i forlængelse af den i

2012 gennemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelsesplan

for 2010-2013 og opgørelsen af det økonomiske behov for kapitalbevarende vedligehol-

delse af statsvejnettet frem til 2020.

Det samlede efterslæb er i 2014 nedbragt med 153 mio. kr. (2010-priser), hvilket stort

set svarer til målsætningen for året.

Tabel 4.4 Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)

Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)

Mio kr.

2014

Mål -

Nedbragt

efterslæb

Faktisk -

Nedbragt

efterslæb

153

Mål -

2015

Faktisk -

Mål -

2016

Faktisk -

Mål -

2017

Faktisk -

Nedbragt

efterslæb

Mål

2014-2017

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

124

134

302

Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt

efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb

124

201

391

124

268

480

Nedbragt Nedbragt

efterslæb efterslæb

124

268

480

Belægninger

Små bygværker

Store bygværker

I alt

155

Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af

måltal for aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014. Måltallene er baseret på midtvejsanaly-

sen fra 2012.

Som det kan ses af den beregningstekniske opgørelse af det fysiske efterslæb ovenfor, er

der for belægninger nedbragt et lidt mindre efterslæb i 2014 end forudsat i målsætnin-

gen. Omvendt er der for både små og store bygværker nedbragt et større efterslæb end

forudsat i 2014.

I tilknytning til den politiske aftale for perioden 2014-2017 var det forudsat, at efterslæ-

bet på belægninger skulle nedbringes med i alt 124 mio. kr. (2010-priser), heraf 66 mio.

kr. i 2014 og 58 mio. kr. i 2015. Imidlertid har det fysiske efterslæb på belægninger vist

sig mindre end forudsat (55 mio. kr.). I løbet af 2014 er der nedbragt et efterslæb sva-

rende til 49 mio. kr., hvorfor der alene resterer godt 6 mio. kr. i efterslæb på belægnin-

ger.

70/109

Baggrunden for det mindskede efterslæb på belægninger er, at der dels er opnået lavere

priser end oprindeligt forudsat, således at der i den forudgående aftaleperiode har kun-

net gennemføres flere efterslæbsnedbringende aktiviteter, og dels at de mængdemæssige

behov for belægningsudskiftning har været mindre end forudsat, jf. også Anlægsstatus

for 2. halvår 2014.

På den baggrund er måltallet for efterslæbsnedbringelse på belægninger højere, end

hvad den faktiske tilstand aktuelt tilsiger.

For både små og store bygværker var efterslæbsnedbringelsen i 2014 større end planlagt.

Således har Vejdirektoratet i 2014 udført flere vedligeholdelsesaktiviteter i tilknytning til

bygværker end først planlagt, herunder som led i den løbende indsats for at sikre en

økonomisk optimal tilrettelæggelse af de kapitalbevarende vedligeholdelsesarbejder.

Opgørelse over bevilling og forbrug

Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden

2014-2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med

det forudsatte forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det

forudsatte forbrug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejs-

evaluering, som danner baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.

Tabel 4.5: Kapitalbevarende vedligeholdelse 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevil-

ling

2014

Økonomisk optimal strategi fra Midtvejs-

analyse (forudsatte 2010-priser)*

Bevilling (forudsatte 2010-priser)**

Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser

(realiserede priser)***

Bevilling (løbende priser)****

Faktisk forbrug/prognose (løbende pri-

ser)*****

762,2

757,6

609,2

779,5

644,5

646,4

798,8

2015

699,6

630,3

619,6

619,2

2016

609,3

604,1

595,4

569,3

2017

585,6

580,5

2014-2017

2.656,8

2.572,5

609,2

2.640,9

2.631,8

Anm: *) Baseret på Midtvejsanalyse fra 2012, jf. ovenfor.

**) Omregnet til 2010-priser pba. ØAVs forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.

***) Omregnet til 2010-priser pba. ØAVs fastprisindeks for vejanlægsudgifter.

****) Jf. bevillingslove for finansårene. Fsva. 2016-2017 er bevilling angivet på baggrund af finansloven for 2015

(2015-priser).

*****) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede for-

brugsafløb i 2015-2017 er baseret på en foreløbig vurdering.

Det bemærkes, at der i 2014 været et væsentligt mindreforbrug i forhold til bevillingen.

Dette skyldes blandt andet, at Vejdirektoratet nedskrev budgettet i 2014 for at imøde-

komme udgiften til fundering af Gl. Lillebæltsbro, der udføres af Banedanmark. Derud-

over blev tre brovedligeholdelsesprojekter færdiggjort under budget, mens visse aktivite-

ter er udskudt, herunder til 2015. Endelig har behovet for løbende vedligeholdelse (”til-

komne arbejder”) vist sig mindre end forudsat for 2014, det vil sige færre vejstrækninger

og bygværker har været på vej i efterslæb. Betydningen af de udskudte arbejder for efter-

slæbsopgørelsen, herunder efter 2017, er under konsolidering. Det har således på bag-

grund af konkrete tilstandsvurderinger indtil videre vist sig økonomisk optimalt at afvik-

le visse aktiviteter senere. Vejdirektoratet har herved kunnet omprioritere mellem år

som led i den løbende indsats for at sikre en økonomisk optimal tilrettelæggelse af den

kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats.

71/109

5. Letbaner

Dette afsnit beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter

på Transport- og Bygningsministeriets område.

Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letba-

ner i Aarhus, Ring 3 i København, Odense og Aalborg, jf. tabel 5.1.

For alle letbaneprojekterne gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne,

mens driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter.

Der er oprettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står

for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form

af at tilskud (Aarhus, Odense og Aalborg) eller i form af et indskud, hvor staten er med-

ejer af letbaneselskaberne (Ring 3).

Tabel 5.1. Økonomioversigt over letbaneprojekter

(mio. kr., 2015-priser)

Hjemmel/Aftale

Lov nr. 155 af 18. februar

2015, Aftale af 12. juni 2014

Aftale om Finansloven for

2014

Aftale om Finansloven for

2015

Lov nr. 165 af 26. februar

2014

Totaludgift

2.228,3

2.371,0

1.767,0

4.105,3

Overholdelse Totalforbrug pr.

af totaludgift

31.03.2015

922,8

206,0

0,0

67,1

Statsligt

bidrag

1.064,3

1.131,1

830,0

1.827,9

Statslig

Åbningsår/

udbetaling

afslutning

pr. 31.03.2015

506,2

19,0

0,0

92,0

2017

2020

2021/2022

2021

Aarhus Letbane

Odense Letbane

Aalborg Letbane

Letbane på Ring 3

1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs. ekskl.

driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men ikke Ba-

nedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa.

2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud samt centrale reserver afsat af staten. Der er afsat 282,0 mio. kr. i central reserve til

Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane.

3) Med Aftale af 12. juni 2014 er der afsat 50 mio. kr. (2014-priser) i statsligt bidrag til stationer på DTU. Projektet er ikke inkluderet

i tabellen, da der udestår restfinansiering op til de 95 mio. kr., som projektet beløber sig til i alt.

Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af eventuelle nye letbanepro-

jekter, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2. Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Aalborg Letbane/BRT

Udredning af en letbane på

Frederikssundsvej

Analyse af et sammenhængende

letbanenet i Storkøbenhavn

Hjemmel/Aftale

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Afsat

bevilling

6,0

Overholdelse

af bevilling

Forbrug pr.

31.03.2015

3,0

0,0

Bevillings-

ansvarlig

Banedanmark

Transport-

ministeriet

Transport-

ministeriet

Aftale af 12. juni 2014

17,6

0,0

1) Hertil kommer et bidrag fra Region Hovedstaden på 10 mio. kr.

2) De resterende omkostninger til analysen afholdes af Københavns Kommune

3) De resterende omkostninger til analysen afholdes af Aalborg Kommune. Der er tale om samme projekt, som der efterfølgende er

givet anlægstilskud til, jf. tabel 5.1.

Aarhus Letbane

Formål

Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus

samt elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når

72/109

letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 108 km. Aarhus

Letbane I/S, som står for at anlægge letbanen, forventer, at projektet kan åbne i 2017.

Status

Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-

priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med bag-

grund i loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet

Aarhus Letbane I/S i august 2012. Interessentskabets formål var at anlægge Aarhus Let-

bane, som derefter overdrages til Aarhus Letbane Drift I/S. Aarhus Letbane I/S var ejet

47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der

blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på 600 mio. kr. (2009-priser), samt 100

mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve.

På baggrund af de indkomne tilbud på projektet i foråret 2014 blev budgettet for projek-

tets anlægsdel forhøjet til ca. 1,9 mia. kr. inkl. en 10 pct. reserve, svarende til en fordyrel-

se i forhold til anlægslovens rammer på ca. 700 mio. kr.

Med Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 blev der fra statslig

side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-priser), hvoraf de 103 mio. kr. var en udmønt-

ning af den statslige reserve.

Som en præmis for den statslige medfinansiering blev det aftalt, at staten udtræder af

Aarhus Letbane I/S og overdrager ejerskabet og det fremadrettede økonomiske ansvar

til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Med Lov om ændring af Lov om Aarhus

Letbane af 5. februar 2015 er staten i forlængelse af aftalen pr. 1. april 2015 trådt ud af

Aarhus Letbane I/S.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland arbejder i forlængelse af loven på at lægge

Aarhus Letbane I/S og Aarhus Letbane Drift I/S sammen til et selskab, der skal stå for

både anlæg og den efterfølgende drift af letbanen.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 gives yderligere et

tilskud på 100 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen. I forlængelse

af Aftale om bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2014 gives tilskuddet under

forudsætning af, at elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostnin-

ger.

Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem

Ryomgaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t . Banedanmark står som ejer af Grenaa-

banen for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa. Ha-

stighedsopgraderingen gennemføres i koordination med anlægsarbejderne for Aarhus

Letbane I/S, og der pågår pt. en dialog omkring den konkrete udførelse af anlægsarbej-

derne på Grenåbanen mellem Aarhus Letbane I/S og Banedanmark.

Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj

2015 er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager,

som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de igangværen-

de analyser beslutter at etablere trinbrættet.

73/109

Anlægsarbejdet for Aarhus Letbane er i gang, og Aarhus Letbane I/S forventer, at letba-

nen kan åbne i løbet af 2017. Fra efteråret 2016 forventes den nuværende togdrift på

Aarhus Nærbane indstillet med henblik på at gennemføre de afsluttende anlægsarbejder,

test og sikkerhedsgodkendelse af letbanen.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.061,1 mio. kr. (2015-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S

inkl. bidrag til elektrificering af Grenaabanen. Hertil kommer 54,0 mio. kr. (2014-priser)

til hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa, som afholdes af Banedan-

mark.

Odense Letbane

Formål

Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via

Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den

ene ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 36 minutter. Letbanen vil betjene

bl.a. Odense Banegårdscenter, Rosengårdscenteret, Syddansk universitet, Nyt Odense

Universitetshospital og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen Odense

Kommunes omfattende planer om byomdannelse i Odense centrum.

Status

Staten afsatte med Aftale om bedre veje mv. fra 2. december 2009 4,1 mio. kr. og med

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12.

juni 2012 yderligere 15 mio. kr. i bidrag til projektets forberedende analyser. Der blev

med Aftale om Finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) frem til 2020 til et

statsligt tilskud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af de samlede

anlægsomkostninger på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede anlæg og

investeringer, som de lokale parter finansierer.

Odense Kommune har oprettet et 100 pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane

P/S) som står for projektering, anlæg og drift af Odense Letbane. Folketinget vedtog d.

5. februar 2015 en Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel til oprettelsen af et

selskab og gennemførelsen af projektet Odense Letbane P/S planlægger nu at påbegynde

udbud i efteråret 2015 mhp. at der kan indgås kontrakter om anlæg af letbanen i 2016.

Selskabet forventer, at selve anlægsarbejdet kan påbegyndes i 2017, og at letbanen kan

stå færdig i 2020.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.131,1 mio. kr. (2015-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl.

30 pct. korrektionstillæg og bidrag til projektets forberedende analyser. Udbetaling af

det statslige tilskud er påbegyndt i 2015.

74/109

Aalborg Letbane

Formål

Aalborg Letbane vil bestå af en ny 12,3 km lang letbanelinje fra Aalborg Universitetsho-

spital i øst via Aalborg centrum til Mølholmparken i vest. Linjen vil have 24 stationer, og

turen fra den ene ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 35 minutter. Letbanen

har til formål at styrke den kollektive trafik i Aalborg og bidrage til at overflytte rejsende

fra blandt andet personbiler til den mere miljøvenlige eldrevne letbane. En letbane vil

endvidere understøtte den byudvikling, der er i gang i Aalborg, med blandt andet udvi-

delse af Aalborg Universitet og byggeriet af et nyt universitetshospital.

Status

VVM-undersøgelsen af projektet forventes udsendt i offentlig høring i sommeren 2015.

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

af 12. juni 2012 blev der afsat 6 mio. kr. i statsligt bidrag til VVM-undersøgelsen og den

tidligere offentliggjorte udredningsrapport.

Der blev med Aftale om Finansloven for 2015 afsat 830 mio. kr. (2015-priser) til et stats-

ligt tilskud til etableringen af letbanen i Aalborg, svarende til 47 pct. af de samlede an-

lægsomkostninger på i alt knap 1,8 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede anlæg og

investeringer, som alene de lokale parter finansierer.

Der arbejdes pt. på en principaftale mellem staten, Aalborg Kommune og Region Nord-

jylland, som skal fastlægge de nærmere rammer for parternes tilskud og gennemførelsen

af projektet. Når principaftalen og VVM-undersøgelsen er afsluttet, fremsættes et lov-

forslag om Aalborg Letbane med henblik på anlæg af letbanen, herunder oprettelsen af

et anlægs- og driftsselskab.

Aalborg Kommune vil, frem til at selskabet er oprettet, arbejde på at tilvejebringe grund-

laget for beslutninger omkring udbud mv. for at sikre fremdriften i projektet.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 830 mio. kr. (2015-priser) i statsligt tilskud til Aalborg Letbane inkl. 30

pct. korrektionstillæg. Parterne bag Aftale om Finansloven for 2015 (S, R, SF og EL) er

enige om, at et eventuelt tilbageløb af det statslige tilskud, efter at letbanen er endeligt

etableret, skal prioriteres af forligskredsen bag Aftale om takstnedsættelser og investe-

ringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012.

Letbane på Ring 3

Formål

Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 27 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende

Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive

trafiks fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en øget lokalise-

ring og økonomisk vækst i bybåndet langs Ring 3, den såkaldte Ringby. Linjen vil have

27 stationer og vil køre med afgange hvert 5. minut i dagtimerne mandag – lørdag og

med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Letbanen forventes i driftsfasen at få

op til 13-14 mio. passagerer årligt.

75/109

Status

Der er i Infrastrukturfonden afsat i alt 1,8 mia. kr. til en letbane i Ring 3, jf. Aftale om en

grøn transportpolitik af 29. januar 2009, Aftale om bedre mobilitet af 26. november

2010, Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 og

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de

11 kommuner i Ringby-samarbejdet, hvoraf det fremgår, at parterne forpligter sig til at

anlægge en letbane. Staten finansierer 40 pct. af anlægsudgiften, mens den resterende

del af anlægsomkostningerne samt driften skal finansieres af kommunerne og regionen.

Lov om Letbane på Ring 3 blev vedtaget i februar 2014, og der er indgået aftale med Me-

troselskabet om varetagelse af opgaven med anlæg af letbanen. Der udarbejdes pt. di-

spositionsforslag, VVM-redegørelse og udbudsgrundlag for letbanen i Ring 3. Arbejdet

forløber som planlagt.

VVM-redegørelsen er sendt i offentlig høring primo maj 2015.

Ring 3 Letbane I/S har i april udarbejdet et dispositionsforslag vedr. stationsplaceringer,

linjeføring og vejudformning, som skal godkendes af kommunerne og Region Hovedsta-

den. Endvidere er det pågår overvejelser om evt. tilkøb til de enkelte kommuner. Forslag

til anlægslov forventes fremsat i efteråret 2015.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 blev forligskredsen bag

aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik enige om at afsætte 50 mio. (2014-priser) i

statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU med henblik på en bedre

betjening af DTU. Staten vil optage en nærmere dialog med de øvrige interessenter, her-

under DTU, Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden om mulighederne for

restfinansieringen op til de 95 mio. kr., som projektet beløber sig til i alt. Beslutning om

tilkøb af ændret linjeføring ved DTU skal træffes forud for fremsættelse af anlægslov.

Den budgetmæssige situation

Der er afsat 1.827,9 mio. kr (2015-priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, her-

under midler til projektets forberedende analyser, foruden de med aftalen af 12. juni

2014 afsatte 51,1 mio. kr. (2015-priser) vedr. linjeføringen ved DTU.

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

Udredning af letbane i Frederikssundsvej

Med Aftale om Metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at

afsætte et statsligt bidrag på i alt 6 mio. kr. til en udredning af en letbane i Frederiks-

sundsvej (svarende til 40 pct. af analysens omkostninger). Udredningen udarbejdes i

samarbejde med lokale parter, herunder Københavns Kommune. Københavns Kommu-

ne har i 2015 igangsat arbejdet med udredningen.

76/109

Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn

Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at

afsætte et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammen-

hængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn. Analysen skal vedrøre mulighederne og

perspektiverne for et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn. Herunder

skal en række mulige linjeføringer for højklassede kollektive løsninger belyses. Region

Hovedstaden bidrager med yderligere 10 mio. kr. til analysen. Evt. yderligere bidrag fra

relevante lokale parter vil senere kunne indgå. Arbejdet forventes igangsat medio 2015.

77/109

6. Femern Bælt

Kyst til kyst-forbindelsen

Formål

Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt

og har med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste

forbindelse over Femern Bælt.

Status

Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske

miljøgodkendelse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden er den danske VVM-

redegørelse, som var i offentlig høring i 2013, blevet godkendt.

Det fremgår af anlægsloven, at en række usikkerheder omkring projektets økonomi skal

være nærmere afklaret, før de store tunnelkontrakter kan underskrives. Afklaringen for-

ventes at ske i løbet af efteråret 2015, hvorefter der vil blive foretaget en fornyet vurde-

ring af den samlede økonomi i projektet, herunder en opdateret risikovurdering, som vil

blive forelagt forligskredsen bag projektet.

Den 22. december 2014 modtog Femern A/S tilbud på de fire store kyst til kyst-

tunnelkontrakter fra de tilbudsgivende konsortier, der tidligere er blevet prækvalificeret

til at afgive tilbud. Analysen af de indkomne bud viste, at der samlet set er tale om højere

anlægsomkostninger end forventet af Femern A/S.

Femern A/S har iværksat en handlingsplan, som har til formål at søge at nedbringe pri-

serne inden de endelige tunnelkontrakter kan underskrives. Som led i handlingsplanen

har Femern A/S inden for rammerne af den konkurrenceprægede dialog iværksat en

fornyet dialogrunde med entreprenørerne med det formål at skabe et velfunderet grund-

lag for at nedbringe den samlede anlægsudgift og dermed øge reserverne i anlægsbud-

gettet.. Der er især muligheder for at opnå lavere anlægspriser, hvis entreprenørerne får

længere tid til at bygge sænketunnelen, og forligskredsen har derfor besluttet, at anlægs-

perioden forlænges til 8 �½ år med åbningstidspunkt medio 2024. En udskydelse af åb-

ningstidspunktet for tunnelen skal også ses i lyset af den opdaterede tyske tidsplan for

udbygning af de tyske landanlæg. Den iværksatte handlingsplan vil endvidere i sig selv

påvirke tidspunktet for, hvornår kontrakterne tidligst kan underskrives. Den samlede

tidsplan for projektet vil blive opdateret i andet halvår 2015.

Erfaringerne fra de fire store tunnelkontrakter har betydning for selskabets tilrettelæg-

gelse af arbejdet med jernbanen og de elektriske og mekaniske installationer i tunnelen.

Dette indgår også i det videre arbejde med projektet.

Ansøgningen om tysk myndighedsgodkendelse blev indgivet til godkendelsesmyndighe-

den i Kiel i oktober 2013, hvorefter myndigheden gennemførte et konsistens- og plausi-

bilitetstjek af ansøgningen. På den baggrund kunne Femern A/S fremsende den endelige

ansøgning i marts 2014. Som led i den tyske myndighedsproces sendte den svarlige tyske

78/109

myndighed, LBV Kiel, ansøgningsmaterialet i offentlig høring. Høringen blev afsluttet i

juli 2014.

Femern A/S og høringsmyndigheden i Slesvig-Holsten har iværksat en grundig gennem-

gang af de indkomne indsigelser. Der er kommet færre indsigelser i den tyske hørings-

proces end forventet – ca. 3.100. På den anden side har gennemgangen vist, at flere af

indsigelserne er mere komplicerede og mere omfattende end forventet. Det har medført,

at det har taget længere tid end forudsat at udarbejde svar på indsigelserne, særligt med

henblik på at begrænse risikoen for efterfølgende retssager. Femern A/S har i maj 2015

fremsendt forslag til besvarelser af samtlige indkomne indsigelser i høringsprocessen.

Femern A/S er i en tæt dialog med de relevante tyske myndigheder om såvel substansen

i godkendelsesprocessen som den forventede tidsplan for godkendelsen. Det er i sidste

ende alene den uafhængige godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten (LBV Kiel), der

afgør, hvornår godkendelsen kan udstedes.

Der er på nuværende tidspunkt stor usikkerhed omkring afslutningen af den tyske myn-

dighedsproces. Det står klart, at det ikke længere er muligt at få en tysk myndighedsgod-

kendelse i 2015, som det tidligere har været forudsat. De tyske myndigheder har over for

Transport- og Bygningsministeriet oplyst, at man omkring årsskiftet 2015/2016 har mu-

lighed for at vurdere den videre myndighedsproces, men at man ikke kan love en kon-

kret melding om, hvornår tilladelsen kan gives, og hvilke krav der vil blive stillet i den

forbindelse. Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at den tyske myndigheds-

godkendelse først udstedes i 2017 eller senere. Dertil kommer risici for klagesager, som

ligeledes kan forsinke den endelige godkendelse.

Efter at Folketingets Finansudvalg tiltrådte akt 97 af 20. marts 2013 (tidligere fortroligt

aktstykke K), har Femern A/S iværksat en række fremrykkede aktiviteter i området ved

Rødbyhavn, herunder bl.a. etablering af veje og forsyningspunkter som led i forberedelse

af anlæg af den kommende tunnelfabrik, med henblik på at gøre tidsplanen for projektet

mere robust samt bidrage til beskæftigelse i området.

Den budgetmæssige situation

Med aktstykke 149 af 23. juni 2011 samt akt 97 af 20. marts 2013 (tidligere fortroligt

aktstykke K) om fremrykkede aktiviteter mv. udgør selskabets budgetramme 3.992 mio.

kr. (2008-priser). Budgetrammen dækker den resterende del af projekteringsperioden,

udbudsprocessen, fremrykkede anlægsaktiviteter samt grundlaget for selskabets drift i

2015.

I anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt indgår et samlet anlægsbudget

for kyst til kyst-forbindelsen på 55,1 mia. kr. (2015-priser) inklusive reserver på 3,7 mia.

kr. svarende til 7 pct. Budgettet omfatter også de yderligere installations- og jernbane-

kontrakter samt projekteringsomkostningerne m.v. Anlægsbudgettet er opstillet på bag-

grund af prissatte tilbud fra de prækvalificerede entreprenører på de fire store tunnel-

kontrakter.

I indeværende støtteperiode, der dækker perioden frem til udgangen af 2015, modtager

projektet støtte fra EU’s TEN-T-program. Pr. 31. marts 2015 udgør den samlede ind-

tægtsførte EU-støtte i løbende priser 1.229 mio. kr. (svarende til 1.112 mio. kr. i 2008-

prisniveau). Pr. 31. marts 2015 var der samlet set udbetalt støtte fra EU for i alt 1.149

79/109

mio. kr., og selskabets tilgodehavende hos EU kan derfor pr. 31. marts 2015 opgøres til

ca. 80 mio. kr.

Transport- og Bygningsministeriet indgav den 25. februar 2015 ansøgning om støtte fra

TEN-T-programmet for perioden frem til og med 2020 vedrørende anlægsfasen. Der

blev ansøgt om maksimal støtte til kyst til kyst-forbindelsen i perioden, svarende til godt

13 mia. kr. Den støtteberettigede periode er som udgangspunkt perioden 2014-2020 for

de store projekter som Femern Bælt-forbindelsen, hvorfor der som udgangspunkt først

kan søges om støtte til anlægsudgifter for 2021 og frem i forbindelse med næste syvårs-

periode 2021-2027.

Kommissionen har den 29. juni 2015 meddelt, at sænketunnel-projektet under Femern

Bælt vil få tildelt en støtte på 589 mio. euro, svarende til knap 4,4 mia. kr., for perioden

fra 2016 til 2019.

Den endelige støttetildeling fra Kommissionen fastlægges i en støtteaftale imellem

Danmark, Tyskland og Kommissionen i løbet af efteråret 2015. I støtteaftalen skal der

tages højde for ændret afløbsprofil i forhold til den, der blev indsendt i ansøgningen fra

februar 2015. EU-støtten udbetales i takt med, at de faktisk afholdte udgifter til anlægs-

fasen dokumenteres.

Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen

Formål

Transport- og bygningsministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de

danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern-banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april

2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i

Danmark. De danske jernbanelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbin-

delse med åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt.

De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af

banestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem

Vordingborg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbelt-

spor, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.

Desuden vil der blive etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masnedsund

og en ny sejlrende i Masnedø Østflak.

Status

På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 har Banedanmark etableret en bygherreorganisa-

tion til gennemførelse af detailprojektering og efterfølgende fysisk gennemførelse af pro-

jektet.

Banedanmark har igangsat arbejdet med at planlægge og gennemføre udbud af de akti-

viteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts 2013. Det drejer sig om vejbroer på

Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger, støjisolering af eksisterende

bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Station:

80/109



Nedrivning af de første broer begyndte i maj 2014, og delprojektet forventes af-

sluttet i 2016. Efter 1. halvår 2015 ventes ni broer at være nedrevet og tre af dem

genåbnet. Der er etableret en perron ved Rødby Færge, som åbnede i januar

2015.

I december 2013 blev 12 overtagne ejendomme nedrevet fordelt på fire entrepri-

ser. I efteråret 2015 forventes flere ejendomme nedrevet.

De første 410 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget til-

bud om at få støjisoleret deres hus. 363 af disse har accepteret tilbuddet, mens

de resterende 47 har afslået eller har ikke svaret. I april 2015 var 52 af de 363 ac-

cepterede sager afsluttet. Invitationen af husejerne på Sjælland er udskudt indtil

forligskredsen i løbet af efteråret 2015 har foretaget en revurdering af den sam-

lede økonomi i Femern Bælt-projektet og taget endelig stilling til projektets vide-

re forløb, herunder en revurdering af tidsplanen for udbygningen af de danske

jernbanelandanlæg i lyset af den nye tyske tidsplan for udbygningen af de tyske

jernbanelandanlæg.

Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i

december 2014.

For så vidt angår projektet i øvrigt, har Banedanmark i 1. halvår 2015 udarbejdet ud-

budsmateriale og gennemført udbud for hovedparten af projektets entrepriser. På bag-

grund af forligskredsens revurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet i

efteråret 2015 udskyder Banedanmark indgåelse af kontrakter for de forskellige anlægs-

arbejder på jernbanestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby, indtil den fornye-

de vurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet er foretaget. Banedan-

mark fortsætter arbejdet med at forberede og klargøre kontrakterne samt gennemføre

forberedende arbejder og fremrykkede aktiviteter, herunder eksproprieringer. Dette

betyder at projektet har genplanlagt udbudstidsplanen, således at hovedparten af kon-

trakterne forventes indgået fra 4. kvartal 2015 til midten af 2016. Der afleveres tilbud på

en række større entrepriser i 2. halvår 2015, herunder for Bropakke 2-4 (broer på Sjæl-

land, Lolland og Falster), Masnedsundbroen og anlægspakkerne 1-3 (jordarbejde på

Sjælland, Lolland og Falster). En række øvrige udbud er ligeledes udskudt.

I lyset af beslutningen om at udskyde åbningstidspunktet for kyst til kyst-forbindelsen til

medio 2024, jf. ovenfor, er det forventningen, at også færdiggørelsestidspunktet for

jernbanelandanlæggene udskydes, men en nærmere gennemførelsesplan herfor afventer

en stillingtagen i efteråret 2015.

Der er gennemført forlodsovertagelser af en række ejendomme, som eksproprieres efter,

at anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015.

I henhold til anlægsloven etablerer Banedanmark følgende:



En passagervendt station syd for Holeby på Lolland med en tilhørende ny bro

over Sydmotorvejen, som Vejdirektoratet forestår, således at den sydlige del af

Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse kan blive betjent med skin-

nebåren kollektiv trafik.

En fremtidssikring af jernbanegodstrafikken på strækningen ved at etablere eks-

tra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 meter.



81/109

Den budgetmæssige situation

A/S Femernlandanlæg finansierer projektet. Afregningen til Banedanmark sker ved må-

nedlig fakturering.

I alt er der ad tre omgange tildelt ca. 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekterings-

fase. De to første projekter er afsluttet, mens det tredje TEN-T-tildeling afsluttes ultimo

2015. Først i 2016 er det endeligt afklaret, hvor stor en andel af de ca. 271 mio. kr., der er

kommet til udbetaling. Udskydelse af kontraktindgåelser, som beskrevet ovenfor, kan

betyde færre støtteberettigede udgifter, hvorved EU-støtten kan blive reduceret.

Banedanmark indgav i februar 2015 ansøgning til Europa-Kommissionen om støtte til

projektet i perioden 1. januar 2014-31. december 2020. Banedanmark ansøgte om den

maksimale støttesats på 30 pct. den 25. februar 2015. Europa-Kommissionen meddelte

den 29. juni 2015, at der foreløbigt ikke tildeles støtte til projektets anlægsfase. Kommis-

sionen har meddelt, at der vil blive mulighed for at søge igen på et tidspunkt inden

2020.

82/109

7. Metroen

Metroselskabet varetager en lang række anlægsprojekter. For det første varetager Me-

troselskabet anlægsarbejdet på Cityringen, der vil bestå af 17 stationer i det centrale Kø-

benhavn og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægsarbejdet af en

linje til den nye bydel i Nordhavnen som en afgrening fra Cityringen. Dette arbejde på-

begyndtes i marken i starten af 2015. For det tredje arbejdes der med en Sydhavnslinje,

der skal være en forlængelse af linjen fra Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg.

Herudover medvirker Metroselskabet til en undersøgelse af anlæg af yderligere metro-

stationer i Nordhavn i forlængelse af den igangværende afgrening til Nordhavnen til

betjening af den nye bydel.

Cityringen

Cityringen bliver en 15 km lang tunnelbane (to tunnelrør) under City, brokvartererne og

Frederiksberg med 17 stationer. Cityringen anlægges efter princippet ”mere af samme

slags”. Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro, såsom

stationstype og togstørrelse, genbruges.

Ibrugtagning er planlagt til juli 2019.

Status

Lov om en Cityring er vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6.

juni 2007). Loven bemyndiger transport- og bygningsministeren til at træffe dispositio-

ner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens vedtagelse

har regeringen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune indgået en princip-

aftale om etablering af en Cityring.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 21. februar

2014 Aftale om Klare rammer for byggeriet af Metrocityringen. Aftalen blev indgået som

følge af, at klagesager på en række af Cityringens byggepladser i 2. halvdel af 2013 og 1.

halvdel af 2014 medførte, at udvidet arbejdstid på flere byggepladser ikke kunne realise-

res. Idet situationen indebar en alvorlig risiko for forsinkelse og fordyrelse af projektet,

var det nødvendigt at indføre et nyt reguleringsgrundlag for metrobyggeriet.

Aftalen er udmøntet i ’Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven’ (lov nr.

748 af 25. juni 2014). Med lovændringen reguleres metrobyggeriet nu gennem bekendt-

gørelser udstedt af transport- og bygningsministeren dels om støjgrænser for metrobyg-

gepladserne (Byggepladsbekendtgørelsen) og dels om erstatninger og genhusning til

naboerne (Nabopakkebekendtgørelsen). Den nye regulering for metrobyggeriet trådte i

kraft 1. juli 2014.

Status for Metroselskabets indgåelse af aftaler med naboerne pr. 1. april 2015 fremgår af

tabellen nedenfor:

83/109

Tilbud om kompensation

Under-skrevne

tilbud om kom-

pensation

Modtagne afslag

på kompensation

Antal udsendte aftaler om 100 pct.-

kompensationer – i parentes er

angivet, hvor mange, der har

underskrevet tilbud om kompensa-

tion

546 (530)

Blandt 100 pct. berettigede

Antal, der er gen-

huset

Antal der har anmodet om

overtagelse – i parentes er

angivet, hvor mange der er

indgået en aftale med om

overtagelse

23 (6)

4134

Efter ikrafttrædelsen af nabopakkebekendtgørelsen er der udsendt 4.516 aftaler om

kompensation. Heraf er der 546 husstande, der er 100 pct. kompensationsberettigede.

Pr 1. april 2015 er status, at der er indgået 4.134 aftaler om kompensation, heraf 530

aftaler med 100 pct. kompensationsberettigede. De naboer, der ikke har returneret afta-

len, har modtaget en påmindelse herom. Der er frem til den 1. april 2015 fremsat fem

anmodninger om genhusning, men alene én husstand har konkret ønsket indgået en

aftale herom. Der er ikke fremkommet anmodning om kommunal genhusning. Der er

frem til den 1. april 2015 fremsat 23 anmodninger om overtagelse, hvoraf der er indgået

en aftale med 6 husstande.

Som det fremgår af statusoversigten, er der 23 husstande, der har anmodet om overta-

gelse, men der er kun indgået aftale med seks husstande herom. Dette skyldes flere for-

hold. Eksempelvis har nogle hustande besluttet sig for at indgå aftale om kompensation i

stedet for at indgå en aftale om overtagelse. Nogle husstande har ikke fulgt op omkring

ændring af vedtægter (dvs. at nødvendige vedtægtsændringer i andels-/ejerforeningen

ikke er gennemført), eller er utilfredse med den tilbudte pris fra ejendomsmægleren (her

har enkelte endvidere indbragt prisfastsættelsen for Ekspropriationskommissionen),

eller har afhændet boligen i fri handel i perioden.

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

6. juni 2007

1. december 2010

21. februar 2014

Lov/aftale

Hjemmel

Cityring

Anlægsbudget for Cityringen

Aftale om Klare rammer for byggeriet af Metrocity-

ringen

Håndtering af fordyrelsen for byggeriet af Cityringen

Lov nr. 552

Akstykke 51

Udmøntet i en ændring af Lov om en

Cityring

Aktstykke nr. 162

8. oktober 2014

Finansudvalget tiltrådte med akstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for City-

ringen. Transport- og bygningsministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune godkendte herefter det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kon-

trakter om anlæg af stationer, skakte og tunneller og om levering af tog, skinner og sty-

resystem samt driften de første 5-8 år.

De økonomiske konsekvenser af klagesagsforløbet hos Natur- og Miljøklagenævnet i

2013 og 1. halvår af 2014, som nævnt ovenfor, er nu blevet opgjort og Metroselskabet

afsluttede forhandlingerne med entreprenørerne herom i løbet af sommeren 2014. Sam-

let indebærer omkostningerne som følge af den længere anlægsperiode en forøgelse af

anlægsbudgettet for Cityringen på ca. 1 mia. kr. til i alt ca. 23,5 mia. kr. (2014-priser).

84/109

De ca. 1 mia. kr. er sammensat af ca. 0,5 mia. kr. i kompensation til entreprenørerne, ca.

0,3 mia. til nabokompensation og ca. 0,2 mia. kr. til Metroselskabets egne tidsomkost-

ninger. Dette svarer til en forøgelse af anlægsbudgettet med godt 4 pct.

Finansudvalget tiltrådte d. 8. oktober 2014 aktstykke nr. 162 om håndtering af fordyrel-

sen for byggeriet af Cityringen. Det fremgår af aktstykket, at ejerne bidrager ud fra de

respektive ejerandele, således at staten indskyder 334 mio. kr. i 2014, Københavns

Kommune indskyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016 og Frederiksberg Kom-

mune indskyder 66 mio. kr. i 2020. Når anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet,

og projektets usikkerheder dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret op-

gørelse af Metroselskabets langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til,

om beløbene helt eller delvist skal tilbagebetales til ejerne.

Fordyrelsen af Cityringen er endvidere godkendt den 29. september 2014 af Frederiks-

berg Kommune og den 9. oktober af Københavns Kommune.

Pr. 31. december 2014 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 12,9 mia. kr. (lø-

bende priser).

Status for anlægget

På over halvdelen af de 22 byggepladser er udgravningen overstået og flere byggepladser

er nu i gang med at indrette metrostationerne under jorden. Det drejer sig

om stationerne Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg

Station og Frederiksberg Allé. På disse stationer er det store stationsrum støbt, men in-

ventar såsom perroner, skinner og rulletrapper udestår. Herudover er færdiggørelse af

de indvendige synlige flader og indkøb af materiale påbegyndt.

Fremdriften for de fire tunnelboremaskiner, der skal bore de 15,5 km lange tunneller på

Cityringen, følger i store træk tidsplanen. Den 30. april 2015 havde tunnelboremaski-

nerne boret 10.353 m ud af 29.124 m tunnel svarende til 35,5 %. Tunnelboremaskine 1

(Nora) har færdiggjort omkring tre fjerdedele mellem Frederiksberg Allé og Enghave

Plads og er ankommet på Enghave Plads. Tunnelboremaskine 2 (Tria) er på Frederiks-

berg Allé ved at klargøres til at køre mellem Frederiksberg Allé og Enghave Plads. Tun-

nelboremaskine 3 (Minerva) og 4 (Eva) er ved at blive klargjort til borearbejdet fra Nør-

rebroparken mod Østersøgade, der forventes at ankomme til Østersøgade i andet kvartal

2016.

Cityringsprojektet er inde i et faseskifte, hvor transportsystemsentreprenøren Ansaldo

STS får overdraget adgang til de hidtidige anlægsbyggepladser, for at kunne påbegynde

skinnelægning og installationsarbejder. Medio april 2015 påbegyndte Ansaldo STS ar-

bejdet på den første byggeplads på Tømmergraven. Herudover kan det fremhæves, at de

2 første tog til Cityringen er ankommet til Kontrol og vedligeholdelsescenteret (CMC) i

Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige tests og tilpasninger. Produktionen af de

øvrige passagertog følger tidsplanen.

Metroselskabet oplyser, at der ingen ændringer er i den overordnede tidsplan, men på

nogle lokaliteter er der et lokalt efterslæb i fremdriften. På disse udarbejder hovedentre-

prenøren CMT "recovery plans", som belyser, hvorledes efterslæb indhentes eller be-

grænses, således at den overordnede tidsplan ikke påvirkes. Det drejer sig såvel om til-

førsel af øgede ressourcer, herunder både mandskab og teknisk udstyr, om ændret tilret-

85/109

telæggelse af arbejdet, herunder f.eks. en ændret rækkefølge af anlægsprocesserne, som

kan sikre boremaskinernes fremdrift, og om kombinationer heraf. De lokale efterslæb

vurderes ikke at have indflydelse på den samlede tidsplan.

Nedenfor følger en uddybning for efterslæbene på de byggepladser, hvor der er registre-

ret forsinkelser:

København H

Entreprenøren arbejder med at færdiggøre stationens indvendige betonkonstruktioner.

Fremdriften har ikke udviklet sig positivt og er fortsat utilfredsstillende. Entreprenør-

enes genopretningsplan følges derfor tæt.

Gammel Strand

CMT har justeret deres genopretningsplan og optimerer udgravningsprocesserne for at

tillade påbegyndelsen af bundpladen tidligere. Planen sikrer, at forsinkelsen ikke udvik-

ler sig kritisk.

Kongens Nytorv

Efter færdiggørelsen af topdækket skal CMT fremskynde udgravningen af stationsbok-

sen for at begrænse forsinkelsen. Udgravningen er forløbet godt, men CMT's genopret-

ningsplan følges fortsat tæt.

Marmorkirken

Logistikken omkring udgravning er vanskelig. Stationen er meget dyb og har med sin

særlige udformning mange mellemdæk. Stationens mellemdæk produceres i modsæt-

ning til de øvrige stationer i takt med, at stationen udgraves. Arbejdsprocesserne øverst i

stationsboksen har taget længere tid end forudset. Hvis de efterfølgende tilsvarende ar-

bejder ikke udføres hurtigere end hidtil, er der risiko for, at stationen vil kunne forsinke

projektet. Der er iværksat nye accelererende tiltag omkring jernbinding, men CMT's

genopretningsplan følges fortsat nøje.

Enghave Plads

Stationen har modtaget den første tunnelboremaskine (TBM1) og er klar til at modtage

den anden (TBM2). Fokus på denne station er nu på at få teknikrumsdelen færdiggjort

rettidigt til Ansaldo STS.

Sønder Boulevard

Der er stor fokus på færdiggørelse af skaktens øvrige betonkonstruktioner, så disse kan

produceres uden forsinkelser på Ansaldo STS's sporlægningsaktiviteter jf. også neden-

for.

Tunnelstrækning Nørrebroparken - Sønder Boulevard

Tunnelboremaskinerne TBM3 og TBM4 kan først påbegynde boring fra Nørrebroparken,

når tunnelboremaskinerne TBM1 og TBM2 er nået frem til Sønder Boulevard. Der er dog

i tidsplanen allerede forudsat en tidsmæssig forskydning mellem boringerne af hensyn

til klargøring af tunnelboremaskinerne. TBM2 er på vej mod Enghave Plads, hvor TBM1

er ankommet og næsten klar til at fortsætte mod Sønder Boulevard.

86/109

Generelt vurderes afvigelserne på de enkelte lokaliteter ikke at påvirke den overordnede

tidsplan, men der er fokus på, at entreprenøren fremadrettet har planlagt aktioner, som

kan indvinde lokale tidstab. Det drejer sig såvel om tilførsel af øgede ressourcer, herun-

der både mandskab og teknisk udstyr (forcering), om ændret tilrettelæggelse af arbejdet,

herunder f.eks. en ændret rækkefølge af anlægsprocesserne, som kan sikre boremaski-

nernes fremdrift (optimering) eller om kombinationer heraf.

Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustre-

rer, hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den lyse-

røde farve er markeret på en station, betyder det, at toppladen er etableret. De steder

hvor et eller flere elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke ud-

ført.

Den 30. april 2015 havde tunnelboremaskinerne boret 10.353 m ud af 29.124 m tunnel

svarende til 35,5 pct.

87/109

88/109

Nordhavnsafgreningen

Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen. Nordhavn

metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med S-togsstationen via en gang-

tunnel. Orientkaj metrostation er en højbanestation. Ibrugtagen er planlagt til ultimo

2019. Herudover er det besluttet at anlægge et antal yderligere stationer i Nordhavnen i

takt med byudviklingen jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt

udbygning af Nordhavnen af 27. juni 2014.

Status

Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (regeringen, Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik en poli-

tisk aftale den 20. juni 2012 om anlæg af metro til Nordhavnen. Parterne er enige om at

afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolinjen til Nordhavnen.

Finansudvalget tilsluttede sig med akt. 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige

bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet

I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen

fra Cityringen til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.

For størstedelen af anlægget af nordhavnsafgreningen er der indgået kontrakter efter

udbud med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleverandør. Trans-

portsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. Anlægsentreprenøren

Metnord underskrev kontrakt den 5. juni 2014.

Udbuddet af højbanestrækningen er endnu ikke afsluttet. Dette forventes at ske i løbet af

2015, således at kontraktindgåelse herom kan ske i slutningen af 2015.

Københavns Kommune har udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for Nord-

havnsmetroen, som blev vedtaget d. 5. februar 2015 i Borgerrepræsentationen. Umid-

delbart herefter har transport- og bygningsministeren udstedt de nødvendige bekendt-

gørelser, som sikrer det myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet.

Status for anlægget

Arbejdet på Nordhavnsafgreningen følger tidsplanen. Designarbejdet og etablering af

grundvandssænkning pågår. Anlægsentreprenøren har etableret byggepladskontor og

har mobiliseret fire borerigge, som planlagt. Produktionen af sekantpæle til den kom-

mende stationsboks forløber planmæssigt. Hovedentreprenøren MetNord har indgået

aftale med Herrenknect om levering af tunnelboremaskiner.

89/109

90/109

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

16. august 2012

Lov/aftale

Finansiering af det statslige bidrag til me-

troafgreningen fra Cityringen til Nordhav-

nen

Lov om

ændring

af lov om en Cityring og lov

om Metroselskabet I/S og Udviklingsselska-

bet By & Havn I/S

Hjemmel

Akt. 115

21. maj 2013

På grundlag af udbuddene og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen samt alle

øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme niveau som

udredningens anlægsoverslag, idet der dog forudsættes anvendt 10 mio. kr. af 10 pct.-

reserven på 230 mio. kr. (2013 priser), som er indskudt i Metroselskabet.

Pr. 31. december 2014 er det samlede forbrug på Nordhavnen opgjort til 385 mio. kr.

(løbende priser).

Sydhavnsafgreningen

I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune aftale om at anlægge en afgrening

fra Cityringen gennem Sydhavn til Ny Ellebjerg. Afgreningen fra Cityringen vil få 5 stati-

oner: v/ Fisketorvet, v/ Enghave Brygge, v. Sluseholmen, v./ Mozarts Plads og Ny Elle-

bjerg. Banen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt omfang af ny-

byggeri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave – ”det klassiske Syd-

havn”— og slutter ved det nye knudepunkt Ny Ellebjerg, hvor der bliver forbindelse til S-

tog, ringbanen og regional- og fjerntog.

Ibrugtagning er planlagt til 2023.

Status

Finansudvalget har den 4. september 2014 tiltrådt aktstykke nr. 149 om finansieringen

af statens andel af afgreningskammeret for Sydhavnsmetroen.

Der er udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse til Cityringen for afgreningskamme-

ret ved Havneholmen. Der er udstedt VVM-tilladelse og en bekendtgørelse fra transport-

og bygningsministeren, som regulerer anlæggelsen af afgreningskammeret.

Derudover forløber arbejdet med VVM-redegørelsen for Sydhavnsmetroen efter tidspla-

nen. Den første offentlighedsfase - idéfasen - blev gennemført fra 1. november 2014 til

12. december 2014. På baggrund af idefasehøringen har Københavns Kommune udgivet

en hvidbog for idefasen. Hvidbogen danner grundlag for fastlæggelsen af den efterføl-

gende VVM-redegørelsens struktur og indhold. VVM-redegørelsen forventes udsendt til

offentlig høring ultimo august 2015.

91/109

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar

2015), omfattende anlæg af en ny metro til Sydhavnen.

Status for anlægget

Projekteringen af Sydhavnsmetroen forløber efter tidsplanen og der er indgået aftaler

med konsulenterne COWI/Systra JW om projektering. Den 1. maj afsluttes fase 1 med

dispositionsforslag, hvorefter udbudsdesign og forberedelse af udbudsdokumenter på-

begyndes. Det forventes, at der efter prækvalifikationen af tilbudsgivere udsendes ud-

budsmateriale i sommeren 2016.

Udførelsen af afgreningskammeret Havneholmen er påbegyndt og er forud for tidspla-

nen. I begyndelsen af april afsluttedes etableringen af indfatningsvæggene til kammeret.

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

4. september 2014

Lov/aftale

Finansieringen af statens andel af

afgreningskammeret for Syd-

havnsmetroen

Ændring af cityringsloven omfat-

tende anlæg af en ny metro til Syd-

havnen

Hjemmel

Aktstykke 149

5. februar 2015

De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er

8,6 mia. kr. (2014 priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Indskudsbehovet er 5,6

mia. kr. inklusiv korrektionsreserve.

Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og

fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro

samt det nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 pro-

centpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune.

Som en del af aftalen indgår etablering af et afgreningskammer fra Cityringen til Syd-

havnsmetroen. Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret er på ca. 525 mio. kr.,

inklusiv reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningsklammeret finansieres som

nævnt oven for og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve.

Statens bidrag indskydes i overensstemmelse med principperne om ny anlægsbudgette-

ring. Anlæggelsen af afgreningskammeret indgik i den aftale som Metroselskabet har

indgået med entreprenørerne på Cityringen i sommeren 2014. Der er således etableret

en byggeplads ved Havneholmen, beliggende sammen med tunnelarbejdspladsen ved

Otto Busses Vej.

Pr. 31. december 2014 er det samlede forbrug på Sydhavnen opgjort til 40 mio. kr. (lø-

bende priser).

92/109

Perrondøre

Ved Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af

12. juni 2012 blev der bevilget 200 mio. kr. (2012-priser) til at øge antallet af afgange og

dermed kapaciteten i den eksisterende Metro, herunder til opstilling af perrondøre på de

overjordiske stationer. Formålet var at øge driftsstabiliteten, bl.a. ved at undgå de man-

ge ”falske” overvågningsalarmer fra det eksisterende sikkerhedssystem.

Status

I 2013 blev der indgået kontrakter om levering og installation af de nye perrondøre, samt

den tilhørende opdatering af metroens eksisterende tekniske systemer.

Desuden er der foregået en detaljeret planlægning af installationsarbejdet med henblik

på at begrænse projektets påvirkning af metrodrift i anlægsperioden.

Status for anlægget

Per 1. maj er perrondørene på strækningen Øresund-Kastrup og DR-byen-Vestamager

færdiggjort. På nuværende tidspunkt udestår Vanløse, Flintholm og Lindevang, der alle

forventes færdiggjort slut juli 2015.

Økonomi

På baggrund af erfaringerne fra gennemførelse af den første fase af perrondørsprojektet

blev det af hensyn til passagererne vurderet mest hensigtsmæssigt at justere den tids-

plan, der er fastlagt i aftalen. Ændringen indebærer, at på ni ud af 12 stationer vil brugen

– og dermed værdien for kunderne – af perrondørene være implementeret som oprinde-

ligt planlagt og aftalt, mens de resterende tre stationer (Vanløse, Flintholm og Linde-

vang) udskydes til færdiggørelse senest i august 2015. 75 pct. af projektet gennemføres

således som planlagt og de resterende 25 pct. vil være afsluttet og implementeret med en

forlængelse af projektperioden på op til to måneder. Perrondørene forventes at være

implementeret inden for det aftalte budget på 200 mio. kr. (2012-priser).

93/109

8. Puljeprojekter på transportområdet

Afsnittet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og

Bygningsministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-

lerne.

Tabel 8.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Afta-

le om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af den-

ne. For så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er

etableret med Aftaler om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-

undersøgelser, forundersøgelser mv. i afsnit 3.1 for baneprojekter og i afsnit 4.1 for vej-

projekter.

I tabel 8.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter

afsat som led i aftaler om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Trans-

port- og Bygningsministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.

Tabel 8.3 givers en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag

Aftale om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er

der reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel

8.4 gives en status over udmøntningen af puljerne.

94/109

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik

Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etab-

lere og forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats

inden for en række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til

konkrete projekter, jf. følgende tabel.

Tabel 8.1. Puljeprojekter på transportområdet, En grøn transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2015-priser)

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til stationsmoderniseringer

Genåbning af Langeskov Station

Ny perron i Sønderborg ved Sønderborg St.

Enghave station

Nordhavn station

Aftale af 26. nov. 2010 / Aftale

af 24. juni 2014

Aftale af 26. nov. 2010 / Aftale

af 24. juni 2014

FL13

Aftale af 26. nov. 2010

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2015-priser)

64,5

10,0

92,0

78,7

19,5

1,1

0,0

6,4

2015

(bero)

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til nye teknologiske muligheder

Forbedret information på stationer om samspil

Aftale af 26. nov. 2010

mellem tog, bus og metro

Evaluering af effekterne af ITS

Videreførsel af drift af trafikledelsessystemer

Aftale af 24. juni 2014

20,1

3,4

15,8

5,0

5,1

12,1

1,2

0,9

0,3

2016

2015

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Bevillingsansvarlig

M3 - analyse af øget kapacitet, herunder kørsel

Aftale af 24. juni 2014

i nødspor

Puljje til analyse af kørsel i nødspor, ekskl. M3

(m io. kr. 2015-priser)

Aftale af 24. juni 2014

Hjemmel/Aftale

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse

ATC- linieledere på fjernbanen

FL10

3,5

3,8

10,3

45,5

39,8

10,5

29,0

35,8

5,2

1,7

0,0

4,1

17,1

9,3

0,8

4,1

0,2

(bero)

2015

2017

2016

Banedanmark

Vejdirektoratet

Banedanmark

Vejdirektoratet

Reservation af ramme til forbedring af vejnettet

FL10

mv. som led i Ringkøbing-Skjern Kommunes

Aftale af 26. nov. 2010

projekt "Søvejen mod vest"

Tilslutningsvej v Aulbyvej, Middelfart Kommune FL 12

Transport af vindmøller på statsvejnettet

E45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved

Kolding

Udvidelse af kapaciteten i Padborg

Kombiterminal

Rampekrydsombygning ved Odense SV

Aftale af 21. marts 2013

Krydsombygning ved Klausdalsbrovej ved Ring

Aftale af 21. marts 2013

4 i Ballerup

Udvidelse af frakørsel ved Vintapperrampen

Aftale af 24. juni 2014

Tabellen fortsættes på følgende side...

95/109

(m io. kr. 2015-priser)

Hjemmel/Aftale

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)

Etablering af cykelrute mellem Struer og

Thyborøn

Cykelsti Lumsås-Gl.Ebbeløkkevej Øst,

Odsherred Kommune

Stikrydsning i tunnel ved Ribe

Cykelsti på Egedesvej og bro, Køge

Cykelsti Humlum-Oddesund Syd

Stikrydsning v/ Lergravsvej, Grenaa

Stikrydsning v/ Nyborgvej

Cykelsti Sandvadvej, Hærvejen

Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg

Cykelsti Kværndrup-Egeskov

Koordinering og planlægning af nationale og

regionale cykelruter

Kortlægning af behov og muligheder for

forbedringer af cykeldata

Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt

Stikrydsning ved Svanninge Bakker

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 20. juni 2012

Aftale af 19. juni 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 26. maj 2015

19,2

8,3

9,0

12,5

18,0

2,4

10,6

18,2

15,8

1,0

0,5

1,5

3,0

7,7

1,8

6,3

1,8

0,8

0,1

0,2

0,3

0,4

0,0

0,1

0,0

2015

2016

2015

2016

2015

2019

2016

Åbningsår/

afslutning

Vejdirektoratet

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2015-priser)

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)

Simulator til lokoføreruddannelsen

Pilotprojekt om brug af sensorteknologi til

overvågning

eCall

Årets trafiksikkerhedsby 2011

Årets trafiksikkerhedsby 2012

Årets trafiksikkerhedsby 2013

Årets trafiksikkerhedsby 2014

Forbedring af sikkerhed i overkørsler

Pulje til fremme af veterantogskørsel

Forbedret sikkerhed for vejarbejdere

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger

En udvidet indsats for kurvesanering

Trafiksikkerhed på motorveje - beskyttelse

mod faste genstande

Dødsulykkesstatistik

Undersøgelse af natulykker

Modulvogntogsforsøget

Fartvisere på statsvejnettet

Forebyggelse af højresvingsulykker

Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af

højresvingsulykker

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger, sorte pletter og grå

strækninger

Kampagne til hindring af højresvingsulykker

FL10

Akt. 115 2008/2009

Aftale af 26. nov. 2010

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 14. november 2013

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 21. marts 2013

FL07/FL08

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

12,7

3,2

10,3

20,0

17,7

27,3

4,7

5,0

20,2

8,0

3,0

5,0

2,6

221,5

6,1

5,0

8,6

11,3

7,5

0,2

1,6

4,1

20,0

17,7

27,0

4,7

5,5

3,2

1,5

4,7

1,9

141,0

2,6

0,0

0,4

2014

2017

2015

2016

2019

2016

2017

2015

Trafikstyrelsen

Banedanmark

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Banedanmark

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Trafikstyrelsen

Tabellen fortsættes på følgende side...

96/109

(m io. kr. 2015-priser)

Hjemmel/Aftale

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Bidrag til sporforbindelse mellem Esbjerg

station og Esbjerg Havn

Delvis finansiering af signalløsning for

godstog

(m io. kr. 2015-priser)

FL11

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

9,7

58,6

55,5

0,0

36,9

0,0

2016

2018

Åbningsår/

afslutning

Reservation

Banedanmark

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til støjbekæmpelse (2009-2014)

Baneprojekt om støjmåling på det kørende

materiel

Støjskærm ved Sundbrovej i Svendborg

Støjskærm ved Gjeddedalsvej/Nysøvej i

Vallensbæk

Støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-

Taarbæk

Støjisolering af stærkt støjbelastede boliger

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved

Vejdammen

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved

Ubberød

Aftale af 26. nov. 2010

Aftale af 14. november 2013

Akt. 116 2008/2009

Aftale af 5. maj 2011 Aftale af

14. nov 2013

Aftale af 5. maj 2011

7,3

20,3

16,8

17,2

27,9

28,3

7,7

3,4

1,3

1,1

1,5

24,1

2,2

0,6

2016

2015

2010-2016

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2015-priser)

Total- Overholdelse Forbrug pr.

udgift af totaludgift 31.03.2015

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.71. Generelle puljer

Landsdækkende trafikmodel

Landstrafikmodellen

Strategisk analyse af

udbygningsmulighederne i Østjylland

FL10

63,4

51,1

2015

Transportministeriet

Pulje til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning (2009-2014)

FL10

25,6

15,0

2,0

1,0

20,6

0,0

0,2

0,5

2015

2016

Transportministeriet

Banedanmark

Vejdirektoratet

Supplerende VVM-analyse af østlig placering af

Aftale af 24. juni 2014

en niveaufri udfletning ved Ringsted Station

Genberegning af midtjysk motorvej

Aftale af 24. juni 2014

(landstrafikmodel)

Smidiggørels af passage, broer ved Assentoft

Aftale af 24. juni 2014

Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)

Istandsættelse af busstoppesteder

Aftale af 5. maj 2011

15,0

11,0

Vejdirektoratet

1) Der er med Togfonden DK afsat yderligere 23,0 mio. kr. til projektet

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.

Nedenstående oplister projekter i tabel 8.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, øko-

nomi eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:



For projektet vedr. rampekrydsombygning ved Odense SV har den besluttede by-

omdannelse i Odense medført, at den oprindeligt planlagte løsning for projektet ik-

ke længere vil have kapacitet til fuldt ud at håndtere den øgede trafikmængde i

fremtiden. Forligskredsen har i marts 2015 godkendt Vejdirektoratets foreslåede

projektændring. Den omfatter, at der i stedet etableres et såkaldt dynamisk ruder-

anlæg (Diverging Diamond Interchange). Projektet er efterfølgende genplanlagt

med en ny totaludgift på 29,0 mio. kr. I forbindelse med detailprojektering og fast-

læggelse af ekspropriationsforretninger mv. er det forventede åbningsår ændret fra

2016 til 2017. Merbevillingsbehovet på 11,2 mio. kr. dækkes ved overførsel af midler

fra en række afsluttede projekter.

97/109



Ikrafttrædelsesdatoen for projektet eCall er udskudt til 2017 på grund af en opdate-

ring af EU-tidsplanen.



I forbindelse med projekt Cykelsti Humlum-Oddesund Syd underkendte politiet

bredden på cykelstiens midterrabat. Efterfølgende har Transport- og Bygningsmini-

steriet i januar 2015 godkendt rabatbredden, hvorfor projektet nu er genoptaget

med forventet åbningsår i 2016.



Hvad angår E 45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved Kolding er strækningen

åbnet. Der udestår dog en vurdering af behovet for en ITS-løsning. Vurdering fore-

tages i løbet af 2015 i samarbejde med politiet.



Projektet Koordinering og planlægning af nationale og regionale cykelruter er for-

sinket. Projektet forventes færdigt i 2016 frem for 2015. Årsagen er, atprojektet ko-

ordineres med to andre projekter, ”Gør Danmark til et cykelparadis” (finansieret af

Naturstyrelsen og forankret i Dansk Cykelturisme) samt ”Koordinering og udvikling

af de rekreative cykelruter” (forankret i Cyklistforbundet med tilskud fra Cykelpul-

jen). Ligeledes har igangsættelse afventet etableringen af Dansk Cykelturismes se-

kretariat i første kvartal 2015.



Projektet vedr. etablering af en ny perron på Sønderborg Station fik en merbevilling

på 5 mio. kr. med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruk-

turfonden af 24. juni 2014. Det var forventningen, at perronen kunne ibrugtages i

2015. Sønderborg Kommune og Alsion har i maj 2015 meddelt Banedanmark, at

man ikke længere ønsker en ny perron etableret. Banedanmark har på den bag-

grund sat det forudsatte perronprojekt i bero.



Projektet vedr. genåbning af Langeskov Station fik tildelt en merbevilling på 10,4

mio. kr. med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-

fonden af 24. juni 2014. Projektet skal videreføres med henblik på åbning i 2015 i

forbindelse med Banedanmarks planlagte fornyelsesarbejder på Fyn. Da det ikke

har været muligt at gennemføre alle planlagte arbejder i løbet af sporspærringerne i

påsken og Kr. Himmelfartsferien i 2015, bliver der behov for en senere totalspær-

ring for at kunne afslutte etableringen af gangtunnelen til stationen og dermed ni-

veaufri adgang mellem stationens perroner og parkeringspladser for bus og biler.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt at afslutte etableringen af gangtunnelen under

de allerede planlagte totalspærringer i forbindelse med sporfornyelsen af den øst-

fynske banestrækning i 2016. Dette giver projektet større robusthed end en ny total-

spærring i 2015. Stationen uden gangtunnel kan etableres som planlagt og dermed

åbnes for togbetjening i september 2015. Der er i øjeblikket usikkerhed omkring

projektets samlede økonomi, der primært kan henføres til komplikationerne i for-

hold til udførelsen. Der forventes forøgede omkostninger til reprojektering af sti-

tunnelen og øvrige følgeomkostninger. Samlet set kan det i værste fald betyde, at

projektets økonomi ikke kan holdes inde for dets nuværende bevilling.



For projektet vedr. forbedring af sikkerhed i overkørsler blev der med Anlægsstatus

for 2. halvår 2014 varslet et merforbrug i forhold til den bevilgede totaludgift. Imid-

lertid forventer projektet nu at overholde den bevilgede totaludgift på 27,3 mio. kr.

98/109



Projektet Forbedret information på stationer om samspil mellem tog, bus og metro

har haft en langsommere fremdrift end forudsat, hvorfor projektet nu først forven-

tes afsluttet i 2016.



Baneprojekt om støjmåling på det kørende materiel er blevet lettere forsinket, hvor-

for det først forventes afsluttet i 2016.



Den strategiske analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland er ikke afsluttet i

2014, da de sidste analyser afventer færdiggørelsen af Landstrafikmodellen. Det

forventes, at projektet afsluttes i 2015.

Afsluttede puljeprojekter i tabel 8.1 siden sidste Anlægsstatus:



Støjpartnerskab mellem Banedanmark og private boligejere langs sidebanerne



Øget skinneslibning med henblik på reduktion af støjen fra togtrafikken på regio-

nal- og lokalbaner



Skinneslibning



Drift af igangsatte ITS systemer



Indsats mod særligt farlige vejstrækninger – ”grå strækninger”



ITS udviklingsforum



Udvidelse af ITS-systemer på Helsingørmotorvejen



Anlæg af cykelsti ved Fuglebjerg



Cykelsti Velhustedvej-Kibæk, Herning Kommune



Stikrydsning ved Brovejen, Løkkeby Strandvej



Stikrydsning ved Volderslevvej/Dahlsvej



Stikrydsning ved Trælborg, Bredebro



Stikrydsning Kobrovej, Grenå



Cykelsti syd for Udby, Middelfart Kommune



Cykelsti mellem Auning og Gl. Estrup, Norddjurs Kommune



Udvikling af nye metoder til støjbekæmpelse

99/109



Støjskærm på den vestlige side af Ring 4 ved Ballerup



Støjskærm på den vestlige side af Helsingørmotorvejen ved Gentofte



Støjskærm på Nordjyske motorvej (E45) syd for Viborgvej ved Randers



Strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet

Tabel 8.2. Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn

transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes til projekter varetaget af Transportministeriet

Medfinansieringspuljen

Aftale af 21. marts 2013

Pulje til mere cykeltrafik

Aftale af 29. januar 2009

Pulje til veterantog

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes af Transportministeriet til projekter udført af eksterne parter

Statsligt tilskud til Marselis boulevard

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Odense kanal

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Rønne Havn +

Aftale af 29. januar 2009

supplerende statsligt bidrag

Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd

Aftale af 26. nov. 2010

for Vejle

Grenå omfartsvej

Aftale af 7. februar 2012

Periode for

Resterende

Udmøntet i alt

tilskuds-

pulje

(2015-

pr. 31.03.2015

priser)

ordningen

2009-2014

2013

Periode for

tilskuds-

ordningen

150,6

0,0

Totaludgift

(2015-priser)

Ansvarlig

institution

1.010,2

0,0

Forbrug pr.

31.03.2015

73,3

130,9

28,5

30,2

0,0

Vejdirektoratet

Trafikstyrelsen

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

267,0

130,9

35,7

60,7

120,7

Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter

på statsvejnettet)

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte

parterne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægs-

projekter i relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkom-

munen minimum 50 pct. af projektomkostningerne.

Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til

puljen, således at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter,

hvoraf to var klar til detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau.

Et af de besluttede ni projekter, Rute 153 vest for E47 – etablering af rundkørsel (Hole-

by), er på kommunens foranledning siden blevet aflyst.

Vejdirektoratet har i 2014 påbegyndt anlægsarbejdet på følgende to medfinansierings-

projekter:



Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg

53 (Skanderborg Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej

(Kolding Kommune)

100/109

Med henblik på at klargøre de resterende seks anlægsprojekter til detailprojektering og

gennemførelse vil der frem til sommeren 2015 blive gennemført en videre projektering

for at fastlægge anlægsprojekternes udformning og den tilhørende anlægsøkonomi. Det

drejer sig om følgende seks forslag til anlægsprojekter:



Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33

Vemmedrup (Køge Kommune)

Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus

Kommune)

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41

(Slagelse Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hat-

ting) (Horsens Kommune)

Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutnings-

anlæg 6 (Høje Taastrup Kommune)

Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø

Kommune)

Såvel anlægsarbejde som planlægningsarbejde forestås af Vejdirektoratet i samarbejde

med ansøgerkommunerne.

Pulje til mere cykeltrafik

De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet

med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014. Parterne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af

en lang række projekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til admi-

nistration af puljen svarende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojek-

ter på statsveje og tværgående projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 8.1.

101/109

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

af 12. juni 2012 blev der afsat midler til

Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i

yderområder

samt

Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik.

del af disse midler anvendes til investeringer i infrastruktur, jf. tabel 8.3.

Tabel 8.3. Puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik

Hjemmel/Aftale

(m io. kr. 2015-priser)

Afsat

Overholdelse Forbrug pr.

bevilling i

af bevilling 31.03.2015

alt

58,5

174,2

50,6

54,6

202,6

51,2

180,0

26,4

159,4

Bevillingsansvarlig

Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i

yderområder (2013-2017)

Medfinansiering af supercykelstier i de større

byer

Sidebaneopgradering

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Flere afgange i metroen

Pulje til busfremkommelighed

Supercykelstier og cykelparkering

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Banedanmark

Trafikstyrelsen

2,3

41,4

0,0

40,0

202,6 Transportministeriet

1) Der er afsat 58,5 mio. kr. årligt i perioden 2013-2017.

2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.

3) Siden d. 31. marts 2015 er der ved Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22.

maj 2015 udmøntet (flere) midler i puljerne.

Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende

væsentlige ændringer. ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet forventes overholdt.

Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 8.3:

Fornyelse af

overkørsler på Vestbanen

Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at

opretholde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen mellem

Varde og Nørre Nebel er der afsat midler til at opgradere og udskifte en lang række af de

i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.

Der har været afholdt prækvalificering af mulige leverandører, og der er udsendt ud-

budsmateriale til de kvalificerede leverandører.

Totalbevillingen forventes overholdt.

Sidebaneopgradering

Der er foreløbigt igangsat tre projekter i forbindelse med udmøntningen: ekstra adgang

til P-rist (opstillingsspor til passagertog) på Aarhus H, modsatrettet dværgsignal ved

Skanderborg Station og Skagensbanens indføring på Frederikshavn Station.

Projektet vedr. P-Rist på Århus H har gennemført alle aktiviteter og er lukket i april

2015. Projektet omfatter etablering af ny sportransversal på Århus H fra hovedspor 40

til P-risten, samt sikringsmæssige ændringer i relation hertil.

Med baggrund i en udarbejdet business case er projektet vedrørende modsatrettet

dværgsignal ved Skanderborg Station lukket ned. Projektet overdrager det trafikale

102/109

grundlag, som afspejler den nye trafikale løsning, til Signalprogrammet med henblik på

at genskabe tidsgevinsten ved udrulningen af det nye signalsystem. Dette er meddelt

forligskredsen i oktober 2014.

Projektet omkring Skagensbanens indføring på Frederikshavn er blevet indstillet af hen-

syn til Signalprogrammet. Dog skal der udføres nogle restarbejder, for at togdriften kan

opretholdes, indtil Signalprogrammet er fuldt implementeret. Dette skyldes, at Signal-

programmet skal have leveret den fulde sikringsmæssige dokumentation for stræknin-

gen for at kunne sikre gennemførelse af de nødvendige arbejder frem til 2016, hvor den

første jyske delstrækning, hvori Frederikshavn station indgår, sættes i overvåget prøve-

drift.

Totalbevillingen for de tre projekter forventes overholdt; resterende puljemidler (forven-

teligt ca. 12 mio. kr.) tilbageføres til forligskredsen.

Flere afgange i Metroen

Der afsættes midler til opgradering af metroen, der indebærer at der etableres perrondø-

re på overjordiske stationer. For en status henvises til afsnit 7.

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK

Tabel 8.4. Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2014-priser)

Total

udgift

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 30.09.2014

Åbningsår/

afslutning

Bevillings- ansvarlig

Togfonden DK

Pulje til parkering

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Aftale af 14. januar 2014

200,0

23,0

0,0

2023

Trafikstyrelsen

Reservation

1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 8.1.

Pulje til parkering

For at sikre, at det bliver attraktivt at skifte fra bil til tog, lægger forligskredsen bag Tog-

fonden DK vægt på, at der etableres et tilstrækkeligt antal stationsnære parkeringsplad-

ser – særligt på de stationer, som betjenes af Superlyn-togene i timemodellen.

Der er som led i Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 etableret en pul-

je i DSB på i alt 1 mia. kr. i perioden 2009-2020, der især skal gå til etablering af flere

parkeringspladser ved stationer.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er forligskredsen bag Togfonden DK enige om løbende at følge med i udmøntningen af

DSB-puljen og have særligt fokus på de kommende Superlyn-stationer. Det er endvidere

besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parkerings-

pladser ved stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Analysen forventes at være klar

i 2015. Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil parterne medvirke til etablering

af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde.

Derfor er der med aftalen afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. til medfinansiering af kom-

munale parkeringspladser ved stationerne, foreløbigt i perioden 2020-2023.

103/109

Analysen er igangsat og forløber planmæssigt med afslutning 2015.

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske

byer, deriblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn

vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn

transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet

mellem bane og havn på Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-

møntning af Togfonden DK er det bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gen-

nemførelsen af projektet.

104/109

9. Bilag

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på

baneområdet

105/109

Bilag 2: Plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på

fjernbanen

106/109

Bilag 3: Plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på S-

banen

107/109

Bilag 4: Tidsplan for projekterne i Togfonden DK

108/109

Bilag 5: Igangværende større anlægsprojekter på vejområ-

det