Færøudvalget 2014-15 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 7
Offentligt
AKTUELLE TENDENSER
I FÆRØSK ØKONOMI
Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling
INDLEDNING OG SAMMENFATNING
I 2014 fortsatte det stærke opsving i færøsk øko
nomi, der begyndte i 2013. Det nominelle brutto
nationalprodukt, BNP, steg 5,8 pct. ifølge det se
neste skøn, mens forbrugerpriserne faldt 1,0 pct.
Fremgangen i det nominelle BNP var drevet af fi
skeeksporten, der primært steg som følge af høje
priser og stigende mængder i opdrætsindustrien.
Faldet i oliepriserne havde en stimulerende effekt
ved at forbedre bytteforholdet betydeligt. Der er
indikationer på, at det offentlige og private for
brug vokser. Beskæftigelsen er stigende i de fleste
sektorer, og ledigheden er lav og faldende.
Underskuddet på den offentlige saldo er afta
get. Det skyldes overvejende budgeteffekter af
de stærke konjunkturer og fremgang i fiskeriet.
Derimod udestår foranstaltninger, der kan for
bedre den underliggende stilling på de offentlige
finanser, fortsat. De demografiske udfordringer er
betydelige. Det Økonomiske Råd for Færøerne har
foretaget finanspolitiske holdbarhedsberegninger.
De anslår, at der er behov for en varig finanspoli
tisk forbedring på fem pct. af BNP for at stabilise
re den offentlige gæld. Niveauet for den offentlige
gæld er aktuelt lavt.
Det offentlige forbrug og de offentlige inve
steringer har set over en årrække været med
virkende til at forstærke konjunkturudsvingene.
Omfanget af planlagte offentlige og andre store
anlægsinvesteringer over de kommende år ven
tes at blive betydeligt, og hvis højkonjunkturen
fortsætter, kan det medføre risiko for flaskehalse,
særligt inden for byggeriet.
Den høje vækst i fiskeriet skyldes usædvanligt
gode vilkår i to af de tre hovedgrene af fiskeindu
Fakta om Færøerne
Folketal (primo juni 2015)
Antal lønmodtagere (maj 2015)
Ledighed (juli 2015), pct.
Bruttonationalprodukt, BNP (mio. kr., 2013)
BNP pr. indbygger (1.000 kr., 2013)
1
Disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger (1.000 kr., 2012)
2
48.881
24.693
2,9
14.678
305,4
316,2
Kilde: Hagstova Føroya, Danmarks Statistik.
1.
Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark 336.700 kr. i 2013. Befolkningstal pr. 1. januar 2013 er anvendt.
2.
Til sammenligning var disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger i Danmark 335.400 kr. i 2012. Befolkningstal pr. 1. januar 2012
er anvendt.
DANMARKS NATIONALBANK
KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL, 2015
73