Færøudvalget 2014-15 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1548377_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 23. september 2015
J.nr. 2015-96-dmk
Indberetning nr. 5/2015
Emner:
Valgkampen op til lagtingsvalget den 1. september kom sent i gang, og der blev aldrig tale om
en dramatisk valgkamp. Meningsmålingerne, som hele året ellers havde spået en klar sejr til
oppositionen, viste i ugerne op til valget, at landsstyret halede ind på oppositionen, og at der
måske alligevel kunne blive spænding om udfaldet.
Valgresultatet viste en sejr til oppositionen, og især stor fremgang til Socialdemokratiet, hvis
formand, Aksel V. Johannesen, fik en stor tillidserklæring fra vælgerne med et rekordstort
antal personlige stemmer.
De fire oppositionspartier op til valget – Socialdemokratiet, Republikanerne, Framsókn og
Nyt Selvstyre – indledte drøftelser om dannelse af et nyt landsstyre, men Nyt Selvstyre trak sig
siden fra forhandlingerne. De tre øvrige partier blev siden enige om en koalitionsaftale og
dannelse af et nyt landsstyre med 17 af Lagtingets 33 mandater bag sig.
Det nye landsstyre har haft en meget turbulent tilværelse, efter at først Sonja Jógvansdóttir
fra Socialdemokratiet meldte sig ud af partiet pga. utilfredshed med koalitionsaftalen og par-
tiets holdning til ægteskabsloven, og siden efter, at Annika Olsen, der var valgt ind for Folke-
flokken, meldte sig ind i Framsókn - og så ud igen nogle dage efter. Lige nu sidder landssty-
ret med 16 af de 33 mandater i Lagtinget bag sig.
Sambandspartiet skal finde en ny formand på et ekstraordinært landsmøde den 24. oktober,
efter at Kaj Leo Holm Johannesen har besluttet sig for at trække sig som formand.
Der er udnævnt en ny departementschef til det nyoprettede landsstyreområde for trafikanlig-
gender.
Der skal være direktørskifte i BankNordik, efter at det et blevet besluttet, at Janus Petersen
ikke længere skal stå i spidsen for banken.
Færøernes Økonomisk Råd har offentliggjort deres efterårsrapport, og Danmarks National-
bank har udgivet en artikel om status på Færøernes økonomi. Der er enighed om, at der er et
stort opsving i den færøske økonomi, men også at der er udfordringer i form af bl.a. den de-
mografiske udvikling og fare for en konjunkturmedløbende politik.
Diverse aktuelle opgørelser fra Færøernes Statistik om fiskeriet, lønudbetalingerne og ek-
sporten mv. viser fortsat fremgang.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Lagtingsvalget den 1. september 2015
Valgkampen
Valgkampen op til valget, der varede fire uger, kom først for alvor i gang et par uger før valget,
men der blev aldrig tale om den skarpt optrukne valgkamp mellem det siddende landsstyre og oppo-
sitionen, som de senere års store politiske sager ellers havde lagt op til. Stort set alle partier havde
fokus på skattelettelser til lav- og mellemindkomster, en fiskerireform, bedre vilkår til børnefamili-
erne, et bedre sundhedsvæsen og forbedrede uddannelsesmuligheder til de unge. Den økonomiske
politik, og her især finanspolitikkens holdbarhed, som Færøernes Økonomiske Råd havde fokus på i
deres forårsredegørelse, var også et emne, der blev debatteret under valgkampen.
Flygtninge og integration kom også på banen hen imod slutningen af valgkampen, hvor situationen
med de mange syriske flygtninge udviklede sig. Der var enighed om, at man på Færøerne ikke kan
sidde og lukke øjnene for det der sker. Der var enighed om at øge den økonomiske støtte til nød-
hjælp, og der blev åbnet op for, at man kunne gå i gang med at forberede et beredskab, så man kan
være klar til at modtage et mindre antal flygtninge. Poul Michelsen, formand for Framsókn, udtalte
efter valget, at det vil kræve et stort forberedende arbejde på Færøerne, før end man vil være klar til
at modtage flygtninge, hvis man skal leve op til internationale aftaler og konventioner. Der kræves
uddannelse af personale, opførelse af faciliteter til modtagelse mv., og han havde af fagfolk fået
oplyst, at der vil tage 4-5 år før end man vil være klar.
Et emne, der fik stor opmærksomhed sidst i valgkampen, var spørgsmålet om, man skulle ændre
ægteskabsloven, så det ville være muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab. Her blev
linjerne ofte trukket skarpt op i debatten, hvor man må den ene side bl.a. havde Centerpartiet, der
under ingen omstændigheder vil gå med til sådan en ændring, mens man på den anden side havde
bl.a. Framsókn, der gik på valg på, at man skulle have et moderne samfund med plads til alle. Der-
imellem var der flere partier, hvor man ville lade medlemmerne stå frit i de såkaldte etiske spørgs-
mål. Og så var der Sónja Jógvansdóttir fra Socialdemokratiet, der selv er erklæret homoseksuel,
som gik til valg med det klare mål at få ændret ægteskabsloven. Sónja Jógvansdóttir blev siden
valgt til Lagtinget for Socialdemokratiet med det tredjehøjeste antal personlige stemmer af alle de
opstillede kandidater, men blev kort efter valget løsgænger. Mere om dette senere i denne Indberet-
ning.
Forholdet til Danmark var, som ventet, også en del af debatten, hvor især et arbejde med en færøsk
forfatning/grundlov fik opmærksomhed, men det var kun et blandt de mange emner, der blev taget
op.
Valgresultatet
Hvor meningsmålingerne i lang tid op til valget havde vist fremgang og et klart flertal til oppositio-
nen, viste de seneste meningsmålinger ugen op til valget, at det nok alligevel blev mere spændende
end ventet. Landsstyret med Sambandspartiet, Folkeflokken og Centerpartiet halede ind på opposi-
tionen, især pga. fremgang til Folkeflokken. Derfor blev det magtskifte, som mange længe havde
set som en kendsgerning, ikke længere taget for givet. Af oppositionspartierne var det især Social-
demokratiet, der ikke længere stod så godt i meningsmålingerne.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Da valgresultatet forelå, viste det sig dog, at Socialdemokratiet fik et meget godt valg med over 25
pct. af de samlede stemmer og en fremgang fra 6 til 8 mandater.
Det endelige resultat af lagtingsvalget den 1. september, samt de tre foregående lagtingsvalg, frem-
går af tabel 1 nedenfor,
Tabel 1: Stemmefordeling i % samt mandatfordeling (i parentes) ved lagtingsvalgene 2004-2015
Parti
Folkeflokken
Sambandspartiet
Socialdemokratiet
Nyt Selvstyre
Republikanerne
Framsókn
Centerpartiet
Gymnasiepartiet
Det Morsomme Parti
Mandater i alt
Antal gyldige stemmer
Valgdeltagelse %
Januar 2004 Januar 2008 Oktober 2011
20,6 (7)
20,1 (7)
22,5 (8)
23,7 (7)
21,0 (7)
24,7 (8)
21,8 (7)
19,3 (6)
17,8 (6)
4,6 (1)
7,2 (2)
4,2 (1)
21,7 (8)
23,3 (8)
18,3 (6)
-
-
6,3 (2)
5,2 (2)
8,4 (3)
6,2 (2)
-
0,7 (0)
-
2,4 (-)
-
-
32
31.711
92,1
33
31.112
89,2
33
30.552
86,6
Sept. 2015
18,9 (6)
18,7 (6)
25,1 (8)
4,1 (2)
20,7 (7)
7,0 (2)
5,5 (2)
-
-
33
32.374
88,8
Socialdemokratiet var meget tæt på at få det 9. mandat, men kun knap 60 stemmer gjorde, at man-
datet tilfaldt Nyt Selvstyre, der dermed opnåede 2 mandater. Republikanerne gik et enkelt mandat
frem i forhold til seneste valg og endte på 7 mandater. Framsókn, der i meningsmålingerne længe så
ud til at opnå 4 mandater, fik derimod et skuffende valg med kun 2 mandater, men var kun godt 30
stemmer fra det 3. mandat. Framsókn fik siden tilgang af Annika Olsen, der skiftede fra Folkeflok-
ken, men siden fortryd indmeldelsen i Framsókn og nu er løsgænger i Lagtinget. Mere om Annika
Olsens skiftende kurs senere i denne Indberetning.
Nyt Selvstyre fik som nævnt 2 mandater, hvilket er ét mandat mere end ved det foregående valg, og
det selv om partiet gik tilbage fra 4,2 til 4,1 pct. af stemmerne. Partiets procentmæssige tilbagegang
på valgaftenen havde i første omgang fået partiets forhenværende formand og landsstyremedlem for
indenlandsanliggender, Kári P. Højgaard, til at takke for sig i færøsk politik, men han kom så alli-
gevel i Lagtinget som den kandidat fra partiet med næst flest personlige stemmer.
Sambandspartiet blev valgets store taber og mistede 2 mandater, og det samme gjorde det andet
store parti i landsstyret, Folkeflokken. Det tredje parti i landsstyret, Centerparitet, bevarede sine 2
mandater. Efter valget havde det siddende landsstyre dermed kun 14 af Lagtingets 33 mandater bag
sig.
Antal personlige stemmer og nye medlemmer af Lagtinget
Ud over at Socialdemokratiet fik et godt valg, så fik partiets formand, Aksel V. Johannesen et me-
get godt personligt valg med det højeste antal personlige stemmer nogensinde til et lagtingsvalg.
Nedenfor en oversigt over de 10 personer, der fik flest personlige stemmer ved valget:
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
Top 10 – personlige stemmer
1. Aksel V. Johannesen, Socialdemokratiet
2. Høgni Hoydal, Republikanerne
3. Sonja Jógvandóttir, Socialdemokratiet
4. Jacob Vestergaard, Folkeflokken
5. Annika Olsen, Folkeflokken
6. Sirið Stenberg, Republikanerne
7. Jørgen Niclasen, Folkeflokken
8. Poul Michelsen, Framsókn
9. Kristina Háfoss, Republikanerne
10. Edmund Joensen, Sambandspartiet
2.405
1.149
1.021
966
961
755
699
669
662
636
En oversigt over de 33 medlemmer valgt til Lagtinget – og de næstvalgte på listen - fremgår af
Bi-
lag 1
til denne Indberetning.
En fuldstændig oversigt over valgresultatet kan ses her:
http://kvf.fo/val/l2015
Sambandspartiets formand Kaj Leo Holm Johannesen fik et dårligt personligt valg med 601 person-
lige stemmer i forhold til 1.974 stemmer ved valget i 2011. Kaj Leo Holm Johannesen blev dermed
overgået på Sambandspartiets liste af Edmund Joensen, som fik 636 personlige stemmer. Edmund
Joensen, der ikke opnåede genvalg til Folketinget ved valget i juni, er dermed tilbage i Lagtinget
Edmund Joensen blev dermed et af de 10 nye medlemmer af Lagtinget i forhold til det foregående
valg. De 10 nye medlemmer er:
For Sambandspartiet: Edmund Joensen, Magnus Rasmussen og Magni Laksáfoss
For Socialdemokratiet: Sonja Jógvansdóttir, Heðin Mortensen og Bjarni Hammer
For Nyt Selvstyre: Jógvan Skorheim
For Republikanerne: Magni Arge og Katrin Kallsberg
For Framsókn: Hanna Jensen
Af de 10 nye medlemmer har de fem (Magnus Rasmussen, Sonja Jógvansdóttir, Bjarni Hammer,
Magni Arge og Katrin Kallsberg) ikke tidligere været valgt i Lagtinget. Af de 33 valgte til Lagtinget
er der 10 kvinder, hvilket er en mindre end ved valget i 2011.
To af de nyvalgte medlemmer til Lagtinget er samtidig borgmestre i to af de største kommuner på
Færøerne. Borgmesteren i Runavík kommune siden 2009, Magnus Rasmussen, der blev valgt ind
for Sambandspartiet, stillede for første gang op til et lagtingsvalg. Borgmesteren i Tórshavn kom-
mune siden 2005, Heðin Mortensen, der blev valgt ind for Socialdemokratiet, har tidligere siddet i
Lagtinget i perioden 1998-2004, men da var det for Sambandspartiet.
Magnus Rasmussen og Heðin Mortensen fortsætter som borgmestre, mens de sidder i Lagtinget. De
har begge fået tilslutning hertil af de respektive byråd, men det samme er ikke tilfældet for Jógvan
Skorheim, der er formand for Nyt Selvstyre. Byrådet i Klaksvík kommune vil ikke acceptere, at
Jógvan Skorheim sidder i Lagtinget og samtidig er borgmester i Klaksvík, som han ellers gerne selv
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
vil. Derfor måtte han vælge mellem de to poster. Han valgte at fortsætte som borgmester i Klaksvik
og overlade pladsen i Lagtinget til den næstvalgte på partiets liste. Dermed er man i den situation, at
formanden for Nyt Selvstyre ikke selv sidder i Lagtinget. Der var i det hele taget stor interesse
blandt borgmestrene på Færøerne for at stille op, idet 13 borgmestre stillede op til lagtingsvalget.
Forhandlinger om dannelsen af nyt landsstyre
Med resultatet af valget den 1. september stod det klart, at det siddende landsstyre bestående af Sambands-
partiet, Folkeflokken og Centerpartiet ikke længere havde flertal med kun 14 af 33 mandater bag sig. Lag-
mand
Kaj Leo Holm Johannesen fra Sambandspartiet, ville på valgaftenen dog ikke umiddelbart
overlade initiativet, som han fortsat havde som siddende lagmand, til at danne nyt landsstyre til Ak-
sel V. Johannesen fra Socialdemokratiet. Han udtalte under den efterfølgende partilederrunde, at
han først ville sove på valgresultatet, men han kunne ud fra valgresultatet godt se, at det vil være
naturligt, hvis den hidtidige opposition talte sammen først. Sambandspartiet var dog klar til at indgå
i en konstruktiv dialog med Socialdemokratiet og andre, hvis oppositionen ikke kunne blive enige.
Aksel V. Johannesen var ikke i tvivl om, at oppositionen havde vundet valget. Han så flere mulig-
heder for dannelsen af et nyt landsstyre, men han mente også, at det ville være oplagt, hvis formæn-
dene for de fire oppositionspartier talte sammen først. Høgni Hoydal fra Republikanerne mente, at
befolkningen havde peget på oppositionen, og han håbede nu på et regeringsskifte, så formændene
for oppositionspartierne skulle først tale sammen. Poul Michelsen fra Framsókn mente, at Aksel V.
Johannesen i første omgang burde tage initiativ til en runde med formændene fra de øvrige opposi-
tionspartier. Nyt Selvstyre ville gå efter størst indflydelse, udtalte partiets formand Jógvan Skor-
heim.
Efter, at formændene for alle partierne den 3. september havde været i samråd hos Lagtingets for-
mand, stod det klart, at Aksel V. Johannesen fik overladt initiativet til at danne landsstyre. Samtlige
partiformænd, på nær Jørgen Niclasen fra Folkeflokken, havde peget på Aksel V. Johannesen som
forhandlingsleder. Jørgen Niclasen havde peget på Høgni Hoydal fra Republikanerne som forhand-
lingsleder. Aksel V. Johannesen havde på forhånd udelukket at gå i landsstyre med Folkeflokken, så
længe Jørgen Niclasen er formand for partiet, og derfor ville det ikke give nogen mening at pege på
Aksel V. Johannesen, begrundede Jørgen Niclasen sin indstilling med. Jørgen Niclasen brugte sam-
tidig anledningen til at appellere til Republikanernes om at opgive forsøget med den hidtidige oppo-
sition og i stedet for gå efter et ”selvstændighedslandsstyre”.
Aksel V. Johannesen startede herefter sonderinger af muligheden for dannelse af et landsstyre be-
stående af de fire partier i oppositionen: Socialdemokratiet, Republikanerne, Framsókn og Nyt
Selvstyre, og efter et par dage indledte de fire partier så realitetsforhandlinger om et regerings-
grundlag.
Nyt Selvstyre trak sig dog ud af forhandlingerne den 9. september. Som en årsag angav partiets
formand Jógvan Skorheim, at det især var spørgsmålet om en fiskerireform, der fik partiet til at
trække sig. De tre øvrige partier ønskede ifølge Jogvan Skorheim, at alle fiskeritilladelser skal ud-
bydes på en auktion, og det vil Nyt Selvstyre ikke gå med til. Endvidere trak Nyt Selvstyre sig fra
forhandlingerne, da de ønsker, at eventuelle ændringer af ægteskabsloven, der skal muliggøre ind-
gåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn, skal ud til folkeafstemning. De øvrige partier
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 6
mener ikke, at det er nødvendigt at tage en folkeafstemning om ændringer af ægteskabsloven – det
er ifølge dem en sag for Lagtinget at tage stilling til.
De tre resterede partier fortsatte forhandlingerne og indkaldte til et pressemøde den 14. september,
hvor de ville præsentere en koalitionsaftale.
Koalitionsaftalen og det nye landsstyre
Koalitionsaftalen
På et pressemøde den 14. september præsenterede de tre partiformænd koalitionsaftalen mellem de
tre partier. Koalitionsaftalen bærer overskriften ”Solidaritet, frihed og et selvbærende samfund”.
Rigsombuddet fremsendte den 15. september en særlig indberetning med en orientering om det nye
landsstyre, herunder også en kort orientering om punkter i koalitionsaftalen, der især berører for-
hold til Danmark. En oversættelse af hele koalitionsaftalen, inkl. tillægget knyttet til koalitionsafta-
len, fremsendes sammen med denne Indberetning som
Bilag 2.
Det nye landsstyre
Ved præsentationen af koalitionsaftalen redegjorde Aksel V. Johannesen for, at den største udfor-
dring af alle er at få en holdbar økonomi, og udtalte i den forbindelse, at ”som det er nu, står finans-
loven for næse år til et underskud på 150 mio. kr., så der skal iværksættes initiativer på både ind-
tægts- og udgiftssiden for at undgå dette underskud”. Det er dog fortsat koalitionens mål at gennem-
føre en skattelettelse for lav- og mellemindkomsterne allerede fra årsskiftet 2015-2016, men det
forudsætter ifølge Aksel V. Johannesen også, at skattelettelsen er fuldt finansieret.
På det første lagtingsmøde efter valget, der ifølge den færøske styrelsesordning skulle afholdes den
15. september, blev Aksel V. Johannesen valgt som Lagmand af Lagtinget. 22 stemte for og 11
stemte hverken for eller imod. Efter, at Aksel V. Johannesen var blevet valgt som lagmand, offent-
liggjorde han det nye landsstyre, der består af nedenstående otte personer.
Socialdemokratiet:
Aksel V. Johannesen, lagmand
Eyðgunn Samuelsen, landsstyremedlem for sociale anliggender
Rigmor Dam, landsstyremedlem for kulturanliggender
Henrik Old, landsstyremedlem for trafikanliggender
Republikanerne:
Høgni Hoydal, vicelagmand og landsstyremedlem for fiskerianliggender
Kristina Háfoss, landsstyremedlem for finansanliggender
Sirið Stenberg, landsstyremedlem for sundheds- og indenlandsanliggender
Framsókn:
Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender
En oversigt over de nye landsstyremedlemmer, inkl. CV, er vedlagt denne Indberetning som
Bilag
3.
Oversigten er ændret i forhold til den oversigt, der blev fremsendt den 15. september, efter at et
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 7
par af landsstyremedlemmerne fik ændret deres betegnelser, da den endelige ressortfordeling var
kommet på plads. Henrik Old, der således først var blevet udnævnt som landsstyremedlem for in-
denlandsanliggender, er nu landsstyremedlem for trafikanliggender, og Sirið Stenberg har nu fået
tilføjet indenlandsanliggender, så hun nu er landsstyremedlem for sundheds- og indenlandsanlig-
gender.
Lagmanden og landsstyremedlemmerne frasiger sig pladsen i Lagtinget, mens de sidder i landssty-
ret. Det betyder, at de næstvalgte på partiernes liste indtager pladserne i Lagtinget for lagmanden og
landsstyremedlemmerne.
Sonja Jógvansdóttir meldte sig ud af Socialdemokratiet
Sónja Jógvansdóttir, der blev valgt til Lagtinget for Socialdemokratiet med 1.021 personlige stem-
mer, meddelte allerede samme aften som landsstyret var blevet udnævnt, at hun ikke længere var
medlem af Socialdemokratiet.
Hendes politiske dagsorden var klar fra starten. Hun gik bl.a. til valg med et ønske om at ændre
ægteskabsloven, så borgerlig vielse mellem to personer af samme køn kan blive muligt på Færøer-
ne.
Hun begrundede sin beslutning med, at hun som homoseksuel ikke kan være en del af et politisk
parti, der i koalitionsforhandlingerne har blokeret for, at borgerlig vielse mellem homoseksuelle
bliver en del af koalitionsgrundlaget, eller at det overhoved bliver nævnt.
Sónja Jógvansdóttir sagde dog også, at hun fortsat ville støtte koalitionen og være en del af dens
parlamentariske grundlag, men nu som løsgænger.
Sonja Jógvansdóttir vil nu selv fremsætte et forslag til ændring af ægteskabsloven, som der måske
vil være flertal for i Lagtinget. Avisen Sosialurin (den 18. september) har spurgt alle de færøske
lagtingsmedlemmer (efter at landsstyret er dannet og de næstvalgte er kommet ind), om de vil
stemme for en ændring af ægteskabsloven, så homoseksuelle kan blive borgerlig viet. Af de 33 lag-
tingsmedlemmer vil de 16 stemme ja, til en ændring, 11 vil stemme nej, mens 6 ikke har ønsket at
svare.
Efter Sonja Jógvansdóttirs exit fra Socialdemokratiet sad de tre partier i koalitionen kun på 16 af
Lagtingets 33 mandater. Koalitionen kom dog kort efter op på 17 mandater igen og dermed med et
flertal i Lagtinget – men kun for en kort overgang, jf. nedenfor!
Annika Olsen meldt sig ud af Folkeflokken, siden ind i Framsókn, men er nu løsgænger
Annika Olsen, der blev nr. to på Folkeflokkens liste ved lagtingsvalget, meddelte den 10. septem-
ber, at hun havde meldt sig ud af Folkeflokken.
Som begrundelse for sin beslutning angav Annika Olsen, at hun og partiet ikke trak samme politi-
ske linje, og at hun ikke længere kunne genkende sig selv i den politiske dagsorden, som partiets
ledelse står for. Annika Olsen sagde bl.a. således i en pressemeddelelse: ”Selv om jeg personligt fik
et meget godt valg, kan resultatet af lagtingsvalget ikke tolkes anderledes end at de, som støtter par-
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 8
tiets ledelse og den førte politik, vandt valget, mens den liberale fløj faldt”. Til avisen Sosialurin
(den 11. september) udtalte hun, at hun måske burde være gået noget før, men at hun ønskede at
fremme den ændring i Folkeflokken, som mange ønsker. Hun må dog nu erkende, at slaget er tabt,
og nævner også, at hun blev dårlig behandlet i partiet, da hun valgte at stille op til formandsvalget i
2011 og tabte til Jørgen Niclasen, og at det nok var begyndelsen til enden for hende i Folkeflokken.
I samtalen med Sosialurin kom det også frem, at Annika Olsen ikke var på linje med partiet og for-
manden i spørgsmålet om en ændring af ægteskabsloven. Under valgkampen sagde partiets formand
Jørgen Niclasen, at Folkeflokken ikke ville gå med til en ændring af ægteskabsloven, hvor Annika
Olsen er af den holdning, at det skal stå enhver frit at stemme efter sin egen overbevisning, når der
er tale om etiske emner.
Annika Olsen udtalte, at hun i første omgang ville være løsgænger i Lagtinget, mens hun overveje-
de situationen.
Den 17. september blev det så offentliggjort, at Annika Olsen – som de fleste havde ventet - havde
meldt sig ind i Framsókn, der nu fik 3 mandater i Lagtinget. Dermed havde landstyret nu igen 17
mandater bag sig og dermed flertal. Framsókn blev stiftet af det tidligere medlem af Folkeflokken,
Poul Michelsen, som brød ud af Folkeflokken med lignende begrundelser som Annika Olsen.
Samme dag skulle der vælges medlemmer til Lagtingets udvalg, og her indgik Nyt Selvstyre med
sine to mandater og løsgængeren Sonja Jógvansdóttir i et valgforbund med de nu 17 mandater i
Socialdemokratiet, Republikanerne og Framsókn. Med 20 mandater bag sig, satte valgforbundet sig
på alle formandsposterne i lagtingsudvalgene, og her fik Annika Olsen den centrale formandspost
som formand for Finansudvalget.
Der gik dog ikke mange dage, før end der igen var uro og forvirring i færøsk politik, for den 20.
september udsendte Annika Olsen en pressemeddelelse, hvori hun meddelte, at hun havde meldt sig
ud af Framsókn og trukket sig fra posten som formand for Finansudvalget. Hun var nu løsgænger i
Lagtinget, og hendes udmeldelse af Folkeflokken stod ved. Hun nævnte i pressemeddelelsen, at hun
de seneste dage havde været under et meget stort personligt pres og måtte erkende, at hun havde
haft for kort tid til at overveje situationen. At melde sig ind i Framsókn, og lade sig vælge som for-
mand for Finansudvalget, havde været en forkert beslutning, som hun ville rette op på med det
samme, og ved at blive en del af landsstyrets parlamentariske grundlag så kort efter valget, havde
hun svigtet sine vælgere, skrev hun i pressemeddelelsen. Annika Olsen har foreløbig taget orlov fra
Lagtinget og har ikke ønsket at udtale sig nærmere om situationen.
Med Annika Olsens beslutning om at melde sig ud af Framsókn har de tre partier i landsstyret nu
igen 16 mandater bag sig. Sónja Jógvansdóttir er dog fortsat en del af landsstyrets parlamentariske
grundlag, som dermed ikke har et flertal i mod sig.
At Annika Olsen har taget orlov fra Lagtinget betyder, at Joen Magnus Rasmussen som den næst-
valgte på Folkeflokkens liste, har overtaget hendes plads i Lagtinget. Oppositionen har dermed – så
længe Annika Olsen har orlov - fået det ene mandat igen, som de mistede med Annika Olsens af-
gang fra Folkeflokken. Det har så efterfølgende betydet forvirring omkring fordelingen af udvalgs-
posterne, især hvem der skal være formand for Finansudvalget. Oppositionen har nu gjort krav på
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0009.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 9
formandsposten, men det tyder mest på, at posten går til et lagtingsmedlem fra koalitionen. Det af-
gøres på et møde i Lagtinget i kommende uge.
Der skal findes ny formand til Sambandspartiet
Kaj Leo Holm Johannesen meddelte den 3. september, at han trækker sig som formand for
Sambandspartiet. Han skrev i en pressemeddelelse, at det nu er tid til at lade yngre kræfter komme
til, og at han fremover vil passe sit politiske arbejde i Lagtinget og gøre sit for at sikre
Sambandspartiet indflydelse på færøsk politik.
Kaj Leo Holm Johannesen forbliver dog formand indtil en ny formad er blevet valgt. Han åbende
selv op for den mulighed, at han kunne forblive som formand frem til det næste ordinære
landsmøde til foråret 2016, men der var ikke opbakning til dette i den nye lagtingsgruppe og
lokalforeningerne. Der er derfor indkald til et ekstraordinært landsmøde i forbindelse med det
ordinære efterårsmøde, som afholdes den 24. okotber 2015.
Der er endnu ikke nogen officiel udmelding om kandidater til formandsposten, men den nuværende
næstformand Bárður á Steig Nielsen har tidlgere været nævnt som en mulig afløser for Kaj Leo
Holm Johannesen.
Departementschef til Landsstyreområdet for trafikanliggender
I forbindelse med dannelsen af det nye landsstyre blev det besluttet at oprette et Landsstyreområde
for trafikanliggender. Som departementschef er ansat cand. jur. Rúni Joensen, der var departe-
mentschef for Landsstyreområdet for indenlandsanliggender, da det blev nedlagt i 2013 som en ud-
løber af tunnelsagen.
Direktørskifte i BankNordik
Den 16. juni meddelte BankNordiks bestyrelsesformand Stine Bosse, at Janus Petersen, der har væ-
ret bankens administrerende direktør gennem de seneste ti år, ikke længere skal stå i spidsen for
banken. Bestyrelsen og Janus Petersen er ikke enige om den fremtidige strategi, og derfor har besty-
relsen og Janus Petersen aftalt, at deres veje skilles, står der i meddelelsen. Bestyrelsen ønsker at
lette eksponeringen på erhvervsområdet og har i den forbindelse besluttet at sætte bankens er-
hvervsforretning i Danmark til salg.
Indtil videre er BankNordiks hidtidige finansdirektør, Árni Ellefsen, konstitueret i stillingen som
administrerende direktør.
Færøernes Økonomiske Råd har offentliggjort deres efterårsrapport
Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) offentliggjorde den 4. september deres efterårsrap-
port. Rapporten indeholder en engelsk sammenfatning, der er vedlagt denne Indberetning som
Bilag
4.
Hele
rapporten,
kan
læses
(på
færøsk)
via
dette
link:
http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSS/PDF-
filur/Buskaparadid/Fragreidingar/Buskaparfragreidingheyst04092015_FINAL_FINAL.pdf
Rådet har i deres rapport, ud over den normale konjunkturvurdering, sat fokus på henholdsvis ni-
veauet for de offentlige anlægsinvesteringer og finansieringen af ældreområdet hos kommunerne.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 10
Vedr. de offentlige anlægsinvesteringer ser Rådet en fare for, at det planlagte niveau for de offentli-
ge anlægsinvesteringer (landet, kommunerne og offentlige selskaber) bliver konjunkturmedløbende,
som de allerede har været det de senere år, og derfor vil øge økonomiens udsving unødvendig me-
get. Det er derfor Rådets henstilling, at man fra offentlig side går ind og revurderer anlægsplanerne.
Frem til 2020 er der planlagt offentlige anlægsinvesteringer på ca. 1,3 mia. kr. årligt, i 2018 dog 1,8
mia. kr. De 1,3 mia. kr. årligt svarer til knap 9 pct. af Færøernes BNP.
Vedr. finansieringen af ældreområdet hos kommunerne når Rådet i deres analyse frem til, at kom-
munernes indtægter i fremtiden næppe vil stå mål med udgifterne, hvis ikke de fremtidige ældre
årgange bliver helbredsmæssigt bedre end de nuværende ældre. Ældreområdet blev fra 2015 over-
ført fra landet til kommunerne.
Rådet har, sammen med Færøernes Statistik, som en del af deres generelle konjunkturvurdering
revurderet væksten i BNP i løbende priser for årene 2014., 2015 og 2016. For 2014 regner Rådet
med en økonomisk vækst på 5,9 pct., for 2015 med 6,4 pct. og for 2016 med 2,8 pct. – alt i årets
priser.
Handelsbalancen har for tiden større overskud end nogensinde før. En årsag hertil er der forbedrede
bytteforhold i handlen med udlandet som følge af øgede laksepriser, faldende oliepris og større
mængder pelagisk fisk.
Rådet gør i deres rapport endnu engang opmærksom på de demografiske udfordringer, som man
står overfor på Færøerne, der vil nødvendiggøre større reformer. Der er ifølge Rådet en fare for, at
man først for sent ser alvoren af ændringerne, der sker langsomt år for år. Mens der i dag er 4,5 per-
soner i aldersgruppen 16-66 år for hver person i aldersgruppen 67 år og ældre, vil der i 2050 være
2,1 person i aldersgruppen 16-66 år for hver person i aldersgruppen 67 og ældre.
Danmarks Nationalbank om status på Færøernes økonomi
Danmarks Nationalbank har i deres 3. kvartalsoversigt, der er offentliggjort den 16. september, en
artikel om aktuelle tendenser i færøsk økonomi.
Nationalbanken nævner i deres artikel flere af de samme emner og udfordringer, som Færøernes
Økonomiske Råd har omtalt i deres efterårsrapport; bl.a. den konjunkturmedløbende økonomiske
politik og den demografiske udfordring.
Her gengives det meste af artiklens indledning og sammenfatning:
”I 2014 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 2013. Det nominelle
bruttonationalprodukt, BNP, steg 5,8 pct. ifølge det seneste skøn, mens forbrugerpriserne
faldt 1,0 pct. Fremgangen i det nominelle BNP var drevet af fiskeeksporten, der primært
steg som følge af høje priser og stigende mængder i opdrætsindustrien. Faldet i oliepriser-
ne havde en stimulerende effekt ved at forbedre bytteforholdet betydeligt. Der er indikati-
oner på, at det offentlige og private forbrug vokser. Beskæftigelsen er stigende i de fleste
sektorer, og ledigheden er lav og faldende.
Underskuddet på den offentlige saldo er aftaget. Det skyldes overvejende budgeteffekter
af de stærke konjunkturer og fremgang i fiskeriet. Derimod udestår foranstaltninger, der
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0011.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 11
kan forbedre den underliggende stilling på de offentlige finanser, fortsat. De demografiske
udfordringer er betydelige. Det Økonomiske Råd for Færøerne har foretaget finanspoliti-
ske holdbarhedsberegninger. De anslår, at der er behov for en varig finanspolitisk forbed-
ring på fem pct. af BNP for at stabilisere den offentlige gæld. Niveauet for den offentlige
gæld er aktuelt lavt.
Det offentlige forbrug og de offentlige investeringer har set over en årrække været med-
virkende til at forstærke konjunkturudsvingene. Omfanget af planlagte offentlige og andre
store anlægsinvesteringer over de kommende år ventes at blive betydeligt, og hvis højkon-
junkturen fortsætter, kan det medføre risiko for flaskehalse, særligt inden for byggeriet.”
Hele Nationalbankens artikel om Færøernes økonomi er vedlagt denne Indberetning som
Bilag 5.
Diverse opgørelser fra Færøernes Statistik
Lønudbetalinger og antal lønmodtagere
Den færøske økonomi oplever i disse år stor vækst, som det også fremgår af efterårsrapporten fra
Færøernes Økonomiske Råd og af Nationalbankens artikel om Færøernes økonomi fra 3. kvartals-
oversigt, der er omtalt tidligere i denne Indberetning. Fremgangen ses igen i lønudbetalingerne og
antal lønmodtagere.
Ifølge Hagstova Føroyar (Færøernes Statistik) er lønudbetalingerne de første 8 måneder af 2015
steget med 6,4 pct. i forhold til samme periode i 2014, jf. tabel 2 nedenfor. Der er stigninger inden-
for alle erhvervssektorer, men væksten er dog fortsat størst inden for fiskeri- og opdrætserhvervet
med 15,2 pct. og indenfor bygge- og anlægssektoren med 8,8 pct.
Tabel 2: Lønudbetalinger fordelt på hovederhverv januar-august 2012-2015, mio. kr.
2012
Fiskeri, fiskeriopdræt,
råstoffer
Byggeri og anden
produktion
Private tjenesteerhverv
Offentlig adm. og tjenester
Lønudbetalinger i alt
Kilde: Hagstova Føroya
2013
830
541
1.555
1.749
4.674
2014
870
601
1.593
1.783
4.848
Ændring 2014-2015
2015 i mio. kr.
i%
1.003
654
1.654
1.846
5.156
133
53
60
62
308
15,2
8,8
3,8
3,5
6,4
853
555
1.546
1.697
4.650
Ifølge Hagstova Føroyar viser trenden i lønudbetalingerne fortsat vækst, men væksten har været
aftagende de seneste måneder, jf. fig. 1 på næste side.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0012.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 12
Fig. 1: Lønudbetalinger, sæsonkorrigeret og trend, mio. kr.
680
660
640
620
600
580
560
540
520
Jan
Feb
Mar
Apr
Mai
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Des
Jan
Feb
Mar
Apr
Mai
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Des
Jan
Feb
Mar
Apr
Mai
Jun
Jul
Aug
2013
2014
2015
Kilde: Hagsstova Føroya
Der har også været en stigning i antal lønmodtagere på Færøerne. Siden januar 2014 er antal
lønmodtagere steget fra 23.700 til 24.739 i juni 2015, dvs. over 1.000 nye lønmodtagere.
Fig. 2: Antal lønmodtagere, sæsonkorrigeret og trend, januar 2013- juni 2015
25.000
24.800
24.600
24.400
24.200
24.000
23.800
23.600
23.400
23.200
23.000
Jul
Mar
Sep
Mar
Jul
Sep
Nov
Nov
Mar
2015
Jan
Mai
Jan
Mai
Jan
Mai
Trend
Sæsonkorrigeret
2013
2014
Kilde: Hagstova Føroya
Alene i årets første 6 måneder er antallet af lønmodtagere steget med 785, hvilket svarer til en
stigning på 3,2 pct. Som et er tilfældet med lønudbetalingerne, er stigningen også her størst inden
for fiskeri- og opdrætserhvervet (7,1 pct.) og bygge- og anlægssektoren (4,8 pct.).
Fiskeriet ved Færøerne – indhandlet fisk
Hvis man ser på den indhandlede fisk på Færøerne, eksklusiv de pelagiske fiskearter, er der i årets
første syv måneder indhandlet ca. samme mængde bundfisk som i samme periode året før. Priserne
har dog været noget højere i 2015 end i 2014, så værdien af den indhandlede fisk ligger for årets
første syv måneder 23 pct. højere end samme periode sidste år. Det er især torsken og hellefisken,
der har opnået en væsentlig højere pris i år.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0013.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 13
Tabel 3: Indhandlet fisk i mængde og værdi via indhandlingsordningen
1)
, jan.- juli 2014 og 2015
Mængde i tons
2014
Bundfisk i alt
- Torsk
- Kuller
- Sej
- Anden bundfisk
Værdi i 1 000 kr.
%
Ændring
-3
31
6
-12
-20
18
-52
-21
37
-24
9
-37
-27
0
2014
313.433
91.097
30.821
124.734
66.782
71.612
5.495
12.916
49.468
3.733
54.373
5.185
706
445.309
2015
378.109
154.457
37.440
132.019
54.193
102.846
2.614
9.155
87.684
3.393
62.208
4.669
447
548.279
Ændring
64.676
63.361
6.620
7.285
-12.589
31.234
-2.881
-3.761
38.216
-339
7.835
-516
-259
102.970
%
Ændring
21
70
21
6
-19
44
-52
-29
77
-9
14
-10
-37
23
2015
30.148
8.955
2.242
13.708
5.244
3.312
41
361
2.656
255
12.325
1.050
112
46.946
Ændring
-803
2.139
135
-1.784
-1.293
504
-44
-93
719
-78
966
-613
-41
13
30.951
6.816
2.107
15.492
6.536
2.808
84
454
1.937
333
11.359
1.662
153
46.933
Fladfisk i alt
- Helleflynder
- Havtaske
- Hellefisk
- Anden fladfisk
Andre fiskearter
Skaldyr
Rogn, lever
I alt indhandlet
1)
Dvs. færøske skibes fangster af fersk fisk, ekskl. pelagisk fisk, der indhandles via indhandlingsordningen
Kilde: Hagstova Føroya
Af figur 3 nedenfor fremgår det, at fiskeriet efter bundfisk fortsat ligger på et lavt niveau og de
seneste tre år har ligget på et niveau svarende til kun det halve af det, der blev fisket i årene 2004-
2007. Hvis man går længere tilbage, vil man se, at niveauet for tredje år i træk endda ligger uner
niveaut i kriseårene først i 1990’erne.
Fig. 3: Bundfisk indhandlet januar-juli 1993-2015, tons
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Kilde: Hagstova Føroya
Udenrigshandlen – eksport og import
Eksporten for første halvår 2015 et steget med 230 mio. kr., svarede til 8 pct., i forhold til samme
periode sidste år, jf. tabel X. Mængdemæssig er stigningen i eksporten ligeledes 8 pct., men
sdækker over store forskydninger inden for hovedgrupperne.
Der har været en stigning i eksporten af pelagiske fiskearter. Der er for i år værdimæssigt tale om
mere end en fordobling i fårhold til sidste år, mens mængden et steget med lidt over 50 pct.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0014.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 14
Eksporten af bundfisk er ligeledes steget en del i værdi, mens mængderne er reduceret noget. Det er
især eksportværdigen af torsken, der er steget meget i år, mens mængden ca. er den samme.
For første gang i lang tid er eksporten af opdrætsfisk, der næsten udelukkende er laks, ikke steget.
Der er eksporteret 3.000 tons mindre, hvilket svarer til godt 100 mio. kr. Det et et fald på ca. 10 pct.
Trods dette fald udgør eksporen af laks fortsat 43 pct. af den færøske eksportværdi her i første
halvår 2015. Første halvår 2015 udgjorde laksen 50 pct. af eksportværdien.
Tabel 4: Eksporten januar-juni 2014-2015, værdi i mio. kr.
2014
Bundfisk
Fladfisk
Opdrætsfisk
Pelagiske fisk
Skaldyr
Andre fisk og fiskeprodukter
Andre varer
Skibe og fly
Eksporten i alt
Fiskeeksporten i alt
Kilde: Hagstova Føroya
2015
787
106
1.216
527
52
193
66
30
2.977
2.882
Ændring Ændring
i%
131
43
-117
271
-24
-83
-16
26
230
220
20
67
-9
106
-32
-30
-19
657
8
8
656
63
1.333
256
76
277
81
4
2.747
2.662
Det første halvår 2015 er der importeret for 300 mio. kr. mindre end i første halvår 2014, svarende
til et fald på 11 pct., jf. tabel 5 nedenfor.
Tabel 5: Eksporten januar-juni 2014-2015, mængde i tons
2014
Bundfisk
Fladfisk
Opdrætsfisk
Pelagiske fisk
Skaldyr
Andre fisk og fiskeprodukter
Fiskeeksporten i alt
Kilde: Hagstova Føroya
2015
Ændring Ændring
i%
27.826
2.002
29.541
56.747
7.831
36.354
160.301
26.537
2.447
26.213
86.688
3.412
27.782
173.078
-1.289
445
-3.328
29.941
-4.419
-8.572
12.777
-5
22
-11
53
-56
-24
8
Importen er især faldet indenfor tre grupper. Maskiner og redskaber er faldet med 37 pct., hvilket
især kan forklares ved, at der sidste år kom en del vindmøller til Færøerne. Importen af brændstof er
også faldet, og det skyldes især en faldende oliepris. Endelig er der hidtil i år ikke importeret ret
meget i gruppen skibe og fly i forhold til første halvår 2014.
FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 7: Indberetning nr. 5/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
1548377_0015.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 15
Tabel 6: Importen januar-juni 2014- 2015, mio. kr. og ændring i pct.
2014
Til fiskeopdræt og landbrug
Råvarer til fiskeopdræt
Bygge- og anlægsvirksomhed
Produktion i øvrigt
Maskiner og redskaber
Olie, benzin mv.
Biler mv.
Direkte forbrug
Skibe og fly
Import i alt
Import i alt, ekskl. skibe og fly
Kilde: Hagstova Føroya
2015 Ændring Ændring
i%
150
77
258
623
241
452
183
621
18
2.623
2.605
1
24
-2
-13
-142
-136
38
2
-103
-331
-228
1
46
-1
-2
-37
-23
26
0
-85
-11
-8
149
53
260
636
383
588
145
619
121
2.954
2.833
Væksten i importen ligger især i råvarer til fiskeopdrættet og en øget import af biler.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen