FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2014-15 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 13. august 2015

J.nr. 2015-96-dmk

Indberetning nr. 4/2015

Emner:

•

Folketingsvalget på Færøerne den 18. juni endte overraskende med, at Republikanerne blev

det største parti og tog det ene af de to færøske mandater i Folketinget. Høgni Hoydal fik flest

personlige stemmer af Republikanernes kandidater, men har til Olaj overladt pladsen i Folke-

tinget til Magni Arge, der blev nummer to på partiets liste til valget. Det andet mandat gik til

Socialdemokratiet, hvor Sjúrður Skaale blev topscorer og dermed fortsætter i Folketinget.

Sambandspartiet mistede dermed sit mandat i Folketinget. Edmund Joensen fra Sambands-

partiet havde et rigtig godt personligt valg, mens lagmand Kaj Leo Holm Johannesen kun

opnåede en tredjedel af stemmerne i forhold til folketingsvalget i 2011.

I den såkaldte tunnelsag har undersøgelsesleder Hans Gammeltoft-Hansen afsluttet sin un-

dersøgelse. Hans Gammeltoft- Hansen konkluderer, at både lagmand Kaj Leo Holm Johan-

nesen og tidligere landsstyremedlem Kári P. Højgaard hver især har begået en overtrædelse

af landsstyremandsansvarsloven, mens der ikke er sket overtrædelser af loven i fem andre til-

fælde. Hans Gammeltoft-Hansen anbefalede, at Lagtinget afslutter sagen ved at påtale og ud-

trykke kritik af overtrædelserne i en udtalelse fra Lagtinget. Lagmanden, der ifølge undersø-

gelsens konklusion havde afgivet urigtige oplysninger til Lagtinget om ”break fee”-aftalen

med CIP, kom herefter under pres for at træde tilbage – også fra medlemmer af sit eget parti

– men valgte at blive siddende både som lagmand og som formand for Sambandspartiet.

Lagmanden afholdt traditionen tro sin åbningstale til Olaj, men valgte herefter at tage ordet

og udskrive lagtingsvalg til afholdelse den 1. september 2015. Efter udskrivelsen af valg til

Lagtinget går det politiske arbejde i stå, men for at overholde styrelsesordningen blev afholdt

et lagtingsmøde den 4. august, hvor olajtalen skulle debatteres. Da der dog var enighed om

ikke at bruge Lagtingets talerstol til politiske markeringer efter udskrivelsen af valget, ønske-

de ingen at tage ordet og sagen vedr. olajtalen blev afsluttet uden nogen reel debat.

På lagtingsmødet den 4. august blev to forslag fra Lagtingets formandsskab om påtaler til

henholdsvis lagmanden og forhenværende landsstyremedlem Kári P. Højgaard enstemmigt

vedtaget, men bagefter fremsatte to af oppositionspartierne et forslag til mistillidsvotum mod

lagmanden. Der var ikke et flertal imod lagmanden, som dermed kunne blive siddende. Der

var dog flere medlemmer af koalitionen, også fra hans eget parti, der stemte for et mistillids-

votum eller stemte blankt.

En frisk meningsmåling viser samme tendens som de seneste par års meningsmålinger. Soci-

aldemokratiet står til at blive det største parti i Lagtinget og det nuværende landsstyre står til

•

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

•

at miste flertallet. Aksel V. Johannesen, der er Socialdemokratiets formand, er ifølge me-

ningsmålingen vælgernes klart bedste bud på en lagmand efter valget. Målingen viser også,

at 75 pct. af vælgerne mener, at lagmanden burde være trådt tilbage som en konsekvens af

Hans Gammeltoft-Hansens undersøgelse.

Fiskedagene for fiskeåret er vedtaget. Der er ingen ændring i forhold til det foregående fiske-

år. Forslaget fra landsstyremanden for fiskerianliggender blev fremsat på lagtingsmødet den

4. august og blev vedtaget uden forudgående debat og udvalgsbehandling som en konsekvens

af, at der var enighed om ikke at anvende Lagtingets talerstol til politiske markeringer efter

valgets udskrivelse.

Sea Shepherds kampagne mod grindedrab på Færøerne startede op midt i juni og løber frem

til oktober. Der har hidtil været tale om fem grindedrab denne sommer, hvor der er dræbt ca.

500 grindehvaler. Det er i flere tilfælde kommet til konfrontationer mellem politiet og aktivi-

sterne i forbindelse med drabene, og der har hidtil været tale om 10 anholdelser. I fem tilfæl-

de er der afsagt dom ved Retten på Færøerne med bødestraffe til aktivisterne på op til 35.000

kr. Lagtinget har vedtaget en ny grindelov, hvorefter alle nu har pligt til at meddele syssel-

manden, hvis de ser en grindeflok. De høje bødestraffe, og evt. fængselsstraf på op til 2 år for

overtrædelser af grindeloven, foruroliger turisterhvervet og noget tyder på, at et flertal i Lag-

tinget vil ændre loven efter lagtingsvalget.

Landskassens regnskab for 2014 viser et DAU-underskud på 254 mio. kr., men man forventer

et bedre resultat i 2015 og anser det ikke for usandsynligt, at man kan opnå overskud i 2016.

Kreditvurderingsinstituttet Moodys fastholder sin kreditvurdering af Færøerne på Aa3, men

ændrer udsigterne fra negativ til stabil.

Fiskeriforhandlingerne om fordelingen af kvoterne for blåhvilling og atlantoskandisk sild

endte resultatløse. Færøerne har nu fastsat sine egne kvoter for henholdsvis blåhvilling og at-

lantoskandisk sild. Færøernes andel af totalkvoten for atlantoskandisk sild er forøget i for-

hold til den fælles forståelse mellem Færøerne og EU for 2014, der førte til at sanktionerne

mod Færøerne blev ophævet.

Folketingsvalget på Færøerne den 18. juni 2015

Op til folketingsvalget på Færøerne den 18. juni tydede alle meningsmålinger på, at Sambandsparti-

et og Socialdemokratiet ville fastholde de to færøske mandater i Folketinget. Sambandspartiet lå i

meningsmålingerne til at få 26-27 pct. af stemmerne, mens Socialdemokratiet i de sidste målinger

ganske vist stod til en tilbagegang i forhold til de første målinger, men dog fortsat lå til at få 22-24

pct. af stemmerne. Republikanerne havde i slutfasen en opadgående tendens og stod i de to seneste

meningsmålinger til knap 21 pct. af stemmerne, så de havde et håb om at kunne tage den ene plads i

Folketinget, men i så fald nok på bekostning af Socialdemokratiet.

Under valgkampen kom Socialdemokratiets folketingsmedlem Sjúrður Skaale under hårdt pres, da

spørgsmålet om EU og Danmarks rolle i makrelstriden blev et emne, som de øvrige partier satte

fokus på. Det, at Danmark med en socialdemokratisk ledet regering iværksatte handelsboykot mod

en andel del af riget, så umiddelbart ud til at give Sjúrður Skaale og Socialdemokratiet store pro-

blemer i valgkampen.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

På selve valgaftenen så det længe ud til at gå som forventet, nemlig at de to færøske pladser i Folke-

tinget skulle tilfalde Sambandspartiet og Socialdemokratiet, men da resultatet for det sidste valg-

sted, som var Tórshavn, forelå, blev der rykket fuldstændig om på resultatet. Det store valgsted i

Tórshavn tegner sig for mere end en tredjedel af de stemmeberettigede, og da Sambandspartiet her

fik et meget dårligt valg, mens Republikanerne fik et godt valg, medførte det, at Republikanerne

rykkede forbi både Sambandspartiet og Socialdemokratiet og blev det største parti ved folketings-

valget på Færøerne. Socialdemokratiet, og især Sjúrður Skaale, fik et godt valg i Tórshavn og blev

dermed det næststørste parti ved folketingsvalget på Færøerne. Det endelige resultat af folketings-

valget på Færøerne fremgår af

tabel 1.

Tabel 1: Det endelige resultat af folketingsvalgt på Færøerne den 18. juni 2015

Valget den

18. juni 2015

15. september 2011

Parti

A – Folkeflokken/Fólkaflokkurin

B – Sambandspartiet/Sambandsflokkurin

C – Socialdemokratiet/Javnaðarflokkurin

D – Selvstyrepartiet/Sjálvst�½risflokkurin

E – Republikanerne/Tjóðveldi

F – Framsókn

H – Centerpartiet/Miðflokkurin

Uden for partierne

Antal stemmeberettigede

Afgivne stemmer

Heraf brevstemmer

Ugyldige stemmer

- Blanke stemmer

- Andre ugyldige stemmer

Gyldige stemmer

Valgdeltagelse (pct.)

Kilde: Valgbogen for Færøerne

Antal stemmer

4.384

5.496

5.670

400

5.718

744

605

347

35.607

23.580

1.044

216

124

23.364

66,22

Pct.

18,7

23,5

24,3

1,7

24,5

3,2

2,6

1,5

Antal stemmer

3.935

6.362

4.332

483

3.995

875

692

35.047

20.964

975

290

227

20.674

59,82

Pct.

19,0

30,8

21,0

2,3

19,3

4,2

3,3

De to færøske mandater i Folketinget og antal personlige stemmer

Republikanerne fik som nævnt ovenfor flest stemmer og fik dermed det første færøske mandat i

Folketinget. Høgni Hoydal fik det højeste personlige stemmetal for Republikanerne og blev således

valgt til Folketinget. Stedfortræder for Høgni Hoydal blev Magni Arge.

Allerede før valget havde Høgni Hoydal meldt ud, at såfremt partiet fik en af de to pladser i Folke-

tinget, kunne der løbende ske en udskiftning eller rokade af deres repræsentant i Folketinget. Partiet

ønsker ikke, at en person har dobbeltmandat og sidder i både Lagtinget og Folketinget på samme

tid. Hvis han selv blev valgt som den første på partiets liste, ville han starte op i Folketinget, men

når lagtingsarbejdet kom i gang igen efter sommerferien, og et lagtingsvalg nærmede sig, ville han

prioritere lagtings- og partiarbejdet og overlade pladsen til den næst valgte. På den baggrund blev

Magni Arge nyt folketingsmedlem lige inden Olaj og starten på det nye lagtingsår.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Magni Arge, der er født i 1959, har en BA i Statskundskab fra Aarhus Universitet, er exam.art i

færøsk/nordisk sprog og litteratur fra Fróðskaparsetur Føroya/Færøernes Universitet og har en til-

lægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Journalisthøjskole. Magni Arge blev ved lagtingsvalget

i 1988 nr. fem på Republikanernes liste i Tórshavn og sad i en kort periode i Lagtinget som supple-

ant, men har ellers ikke været politisk aktiv. Han har i stedet for især været aktiv indenfor det færø-

ske erhvervsliv og har bestridt et stort antal tillidshverv, primært indenfor transport, turisme og olie-

industien. På Færøerne er han især kendt for, at han i en lang årrække (1995-2013) var administre-

rende direktør i det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways.

Foto: Magni Arge

Magni Arge har meddelt, at han efter det gode resultat ved folketingsvalget og flere opfordringer nu

også stiller op til lagtingsvalget den 1. september. Hvis Magni Arge også opnår valg til Lagtinget,

må tiden vise, om han fortsætter som suppleant for Høgni Hoydal i Folketinget eller om andre fra

Republikanerne overtager pladsen. Hvad der kommer til at ske, kan i høj grad også komme til at

afhænge af, om Republikanerne kommer med i landsstyret efter lagtingsvalget og dermed må træk-

ke på flere af partiets kandidater.

Socialdemokratiet/Javnaðarflokkurin fik næst flest stemmer og dermed det andet færøske mandat i

Folketinger. Sjúrður Skaale fik det højeste personlige stemmetal for Socialdemokratiet og blev så-

ledes genvalgt til Folketinget. Stedfortræder for Sjúrður Skaale blev Aksel V. Johannesen, der er

partiets formand.

De ti kandidater, der fik flest personlige stemmer, var:

1. Sjúrður Skaale (Socialdemokratiet)

2. Edmund Joensen (Sambandspartiet)

3. Annika Olsen (Folkeflokken)

4. Høgni Hoydal (Republikanerne)

5. Aksel V. Johannesen (Socialdemokratiet)

6. Magni Arge (Republikanerne)

7. Kristina Háfoss (Republikanerne)

8. Sirið Stenberg (Republikanerne)

9. Jørgen Niclasen (Folkeflokken)

10. Annita á Fríðriksmørk (Republikanerne)

2.507

2.377

1.756

1.465

1.169

1.083

561

557

527

519

stemmer

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Sjúrður Skaale fik personligt et rigtig godt valg, så kritikken mod ham i forbindelse med

makrelstriden, synes ikke at have skadet ham. Han opnåede endda en stor fremgang i antal

personlige stemmer med 2.507 stemmer ved valget i 2015 i forhold til 1.541 stemmer ved valget i

2011.

At Sambandspartiet ikke fik en af de to pladser i Folketinget blev umiddelbart henført til partiets

dårlige valgresultat i Tórshavn. Edmund Joensen udtalte på valgaftenene, at partiets opstilling i

Tórshavn havde været for dårlig, da der i hovedstaden med 20.000 indbyggere, kun var opstillet en

enkelt kandidat. Den enlige kandidat fra Tórshavn var lagmand Kaj Leo Holm Johannesen, der fik

et dårligt personligt valg med 498 personlige stemmer på landsplan ved dette valg i forhold til 1.541

personlige stemmer i 2011. Edmund Joensen fik selv et meget godt valg denne gang med 2.377

personlige stemmer mod 1.592 personlige stemmer ved valget i 2011.

tabel 2

nedenfor fremgår resultaterne af de seneste fem folketingsvalg.

Tabel 2: Resultater af folketingsvalg på Færøerne 2001 – 2015

20. nov.

8. feb.

13. nov.

15. sept.

18. juni

2001

2005

2007

2011

2015

------------------------------ Pct. ------------------------------

Folkeflokken

............

Sambandspartiet

.......

Socialdemokratiet

.....

Selvstyrepartiet

........

Republikanerne

........

Framsókn ...............

Centerpartiet

............

Uden for partierne ..

Valgdeltagelse .......

Antal gyldige stemmer

20,5

27,3

23,4

1,7

24,9

…

2,2

…

80,0

26.393

24,1

21,4

22,2

2,4

25,3

…

3,3

1,3

73,1

24.872

20,5

23,5

20,4

3,5

25,3

…

6,8

…

67,2

23.065

19,0

30,8

21,0

2,3

19,3

…

4,2

3,3

59,8

20.674

18,7

23,5

24,3

1,7

24,5

3,2

2,6

1,5

66,2

23.364

Valgdeltagelsen var stigende igen i 2015 efter at have været faldende siden 2001, hvor valgdeltagel-

sen dog også var usædvanlig høj til et folketingsvalg pga. den særlige politiske situation i forholdet

Danmark-Færøerne på daværende tidspunkt.

Undersøgelsen af Gammeltoft-Hansen vedr. sagen om Eysturoyartunnelen

Undersøgelsesleder Hans Gammeltoft-Hansen afleverede den 23. juni undersøgelsen af lagmand

Kaj Leo Holm Johannesens og tidligere landsstyremedlem Kári P. Højgaards håndtering af sagen

vedr. Eysturoyartunnelen, der blev startet op i efteråret 2013, jf. bl.a. Indberetning nr. 7/2013. Hans

Gammeltoft-Hansen blev udpeget som undersøgelsesleder af Lagtingets formand i februar 2014,

En sammenfatning af undersøgelsen er vedlagt denne Indberetning, men ellers den endelige beretning på 432 sider

læses (på dansk) på Lagtingets hjemmeside via dette link:

http://www.logting.fo/files/casecommittee/291/Eysturoyartunnilin.pdf

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

efter at advokaten Anfinn V. Hansen, der i første omgang var udpeget som undersøgelsesleder,

havde trukket sig, efter at der var stillet spørgsmål ved hans habilitet som undersøgelsesleder.

Hans Gammeltoft-Hansen skulle undersøge fem forhold vedr. tidligere landsstyremedlem Kári P.

Højgaard og to forhold vedr. lagmand Kaj Leo Holm Johannesen. I beretningen konkluderes det, at

både Kári P. Højgaard og lagmanden hver især har begået én overtrædelse af landsstyremandsan-

svarsloven, men at der ikke er sket overtrædelser af landsstyremandsansvarsloven i de øvrige fem

forhold.

Kári P. Højgaard overtrådte loven, da han i et svar på en forespørgsel fra to lagtingsmedlemmer

ikke oplyste om, at der forelå nye beregninger fra Landsverk (Landsingeniøren) der viste, at merud-

giften ved at bygge, finansiere og drive tunnelen ville blive mellem 1,1 og 2,2 mia. kr. dyrere ved

en privat løsning frem for en offentlig løsning. Kári P. Højgaard mente selv, at de nye beregninger

fra Landsverk var vildledende, og at han derfor ikke skulle videregive dem. Men i undersøgelsen

fastslås det, at det var

groft uagtsomt, men ikke forsætligt,

af Kári P. Højgaard, at han ikke var klar

over, at hans grundlag for at anse de nye tal for vildledende ikke var holdbart.

Lagmandens overtrædelse bestod i, at han gentagne gange oplyste til Lagtinget, at han ikke havde

indgået nogen del i den såkaldte ”break-fee”-aftale med Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Ifølge aftalen med CIP skulle landsstyret betale 1 mio. kr. i kompensation til CIP, hvis der ikke se-

nest d. 31. august 2013 var underskrevet en kontrakt om tunnelen.

Aftalen om kompensation til CIP blev underskrevet af Kári P. Højgaard den 27. juni 2013, men det

konkluderes i undersøgelsen, at det i realiteten var lagmanden, som havde indgået aftalen – eller at

han i hvert fald havde deltaget aktivt og afgørende i dens tilblivelse.

Lagmandens oplysninger til Lagtinget om, at han ikke havde noget at gøre med ”break-fee”-aftalen,

var derfor

urigtige.

Men det anføres i undersøgelsen, at de urigtige undersøgelser ikke blev givet for

at dække over noget ulovligt. Retligt set var der intet til hinder for at lagmanden kunne indgå afta-

len.

I sin redegørelse kommer Hans Gammeltoft-Hansen med en anbefaling til, hvad der skal ske videre

i anledning af undersøgelsen:

”Det indstilles at Lagtinget afslutter sagen om den forhenværende landsstyremand for indenlandsanliggen-

der, Kári P. Højgaards, og Lagmanden, Kaj Leo Holm Johannesens overtrædelser af § 5, stk. 2

, i lov om

landsstyremænds ansvarlighed ved at påtale og udtrykke kritik af overtrædelserne i en udtalelse fra tinget.

Landsstyremandsansvarslovens § 5:

§ 5.

En lagmand eller landsstyremand straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der

påhviler ham efter lagtingslov om Færøernes styrelsesordning eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings be-

skaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en lagmand eller landsstyremand giver Lagtinget urigtige eller

vildledende oplysninger eller under Lagtingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning

for tingets bedømmelse af sagen.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Det understreges herved atter, at denne anbefaling udelukkende vedrører den forhenværende landsstyre-

mands og lagmandens retlige ansvar. Det eventuelle politiske ansvars grundlag og mulige udstrækning falder

selvklart uden for undersøgelsens rammer.

Såfremt Lagtinget måtte vælge at afslutte sagen med en udtalelse i hvilken der indgår både et politisk og et

retligt ansvar, vil det være hensigtsmæssigt og klargørende at de to former for ansvarsgrundlag og deres be-

grundelse fremgår af udtalelsens formulering.”

Hans Gammeltoft-Hansen gjorde ved fremlæggelsen af redegørelsen på et pressemøde meget ud af

at betone, at landsstyres medlemmer er undergivet såvel et politisk som et retligt ansvar, hvor un-

dersøgelsen kun vedrører det retlige ansvar. I undersøgelsen bedømmes overtrædelserne ikke til at

være af sådan en karakter, at der bør rejses straffesag efter landsstyremandsansvarsloven, og at han

anser en påtale fra Lagtinget for en passende reaktion; men betonede også, at det naturligvis var

Lagtinger, der skulle tage stilling til, hvad der videre skulle ske i anledning af undersøgelsens kon-

klusioner.

Der har på Færøerne ikke været praksis for at Lagtinget udtaler kritik af en landsstyremand eller

lagmand (uddeler ”næser”), hvilket Hans Gammeltoft-Hansen var opmærksom på, hvorfor han i sin

redegørelse på pressemødet også gjorde en del ud af, hvordan man i Folketinget tager stilling til og

håndterer sådanne sager.

Endnu inden pressemødet, hvor Hans Gammeltoft-Hansen fremlagde redegørelsen, var helt afslut-

tet, udsendte Lagmandskontoret en pressemeddelelse, hvor der redegøres for, at undersøgelseslede-

ren var nået frem til, at der ikke var grundlag for at rejse anklage mod lagmanden i sagen om Eys-

turoyartunnelen. I pressemeddelelsen nævnes det, at Hans Gammeltoft-Hansen indstiller til Lagtin-

get, at sagen ender med en påtale til lagmanden for brud på landsstyremandsansvarsloven for at

have afgivet urigtige oplysninger til Lagtinget, hvortil lagmanden udtaler, at ”Jeg tager selvfølgelig

påtalen til efterretning. Det var og er fortsat min opfattelse, at jeg ikke indgik aftalen med CIP. En

aftale, som undersøgelseslederen samtidig konstaterer var fuldt lovlig. I fortsættelse heraf siger un-

dersøgelseslederen i sin konklusion, at de urigtige oplysninger til Lagtinget ikke var for at dække

over noget ulovligt. Det vil sige, at jeg afgav oplysninger til Lagtinget efter min bedste overbevis-

ning.”

At lagmandens udsendte denne pressemeddelelse endnu inden pressemødet vedr. undersøgelsen var

afsluttet blev bemærket og dens indhold blev udlagt således af avisen Sosialurin (den 29. juni og

den 17. juli), at lagmanden følte sig renset i undersøgelsen, og at han ikke havde gjort noget forkert

i håndteringen af tunnelsagen. Efter pressemødet var der dog en del kritiske bemærkninger til, at det

nu var konstateret, at lagmanden havde afgivet urigtige oplysninger til Lagtinget, og dagen efter

udsendte Lagmandskontoret en ny pressemeddelelse med et brev fra lagmanden til Lagtinget, hvor

han overfor Lagtinget undskyldte, at han havde afgivet urigtige oplysninger til tinget. Han nævnte i

brevet endvidere, at hans ordvalg om, at han ikke havde nogen rolle i ”break-fee”-aftalen var uhel-

dig og ikke korrekt.

At det i undersøgelsen blev konstateret, at lagmanden havde afgivet urigtige oplysninger til Lagtin-

get, gav også lagmanden problemer i forhold til sit eget parti, Sambandspartiet. Der blev i dagene

efter redegørelsens forelå afholdt møder i partiet, hvor det blev drøftet, om lagmanden kunne fort-

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

sætte som formand for partiet, især når man som lagmand havde afgivet urigtige oplysninger til

Lagtinget. Sambandspartiets næstformand, Bárður Nielsen, var kritisk over for lagmaden og nævn-

te, at det andre steder er normalt, at ministre selv tager konsekvensen, og at det nu er spørgsmålet,

hvordan niveauet skal være på Færøerne. ”Jeg mener selv, at en person skal tage konsekvenserne”,

udtalte Bárður Nielsen ved flere lejligheder.

Ifølge KVF (Færøernes TV og Radio) var Kaj Leo Holm Johannesen på et møde i partiet den 25.

juni med partiets landsstyre- og lagtingsmedlemmer indstillet på at trække sig som formand, hvis

det var partiets ønskede. Tre af lagtingsmedlemmerne krævede hans afgang, mens tre andre ønske-

de, at han fortsatte.

Efter endnu et møde i partiet den 27. juni, hvor også lokalforeningerne deltog, udtalte lagmanden, at

han fortsat havde fuld støtte i Sambandspartiet til at fortsætte som formand for partiet frem til næste

landsmøde i august, men han åbnede samtidig op for, at han var villig til at trække sig som formand

til den tid, hvis partiet mener, det er den bedste løsning.

Også fra oppositionen, men også fra dele af koalitionen, blev der rettet hård kritik mod lagmanden.

Oppositionen var overordnet af den opfattelse, at man ikke kunne blive siddende som lagmand, når

man havde afgivet urigtige oplysninger til Lagtinget, og at det var et spørgsmål om tillid til det poli-

tiske system. Derfor burde lagmanden selv tage konsekvensen og gå af. Men også fra koalitions-

partneren Centerpartiet blev det fremført, at det ville være bedst, hvis lagmanden selv tog konse-

kvensen og gik af.

Oppositionen prøvede midt i juli at skaffe det nødvendige antal underskrifter til at indkalde Lagtin-

get med henblik på en politisk behandling af redegørelsen og evt. stille et mistillidsvotum mod lag-

manden – den retlige del var behandlet i redegørelsen og ville ende med en påtale fra Lagtinget,

som Lagtingets formandskab ville fremsætte, når Lagtinget efter planen skulle træde sammen igen

til starten af det nye lagtingsår den 29. juli/Olajdag. Oppositionen skulle bruge 14 underskrifter,

men rådede selv kun over 13, og da det ikke lykkedes at få dele af koalitionen med til at indkalde

Lagtinget i utide, blev det næste lagtingsmøde ved starten af det nye lagtingsår til Olaj.

Lagtingets åbning - Lagmanden holdt sin olajtale og udskrev derefter valg til Lagtinget til

afholdelse den 1. september 2015

Sagen om, at lagmanden havde afgivet urigtige oplysninger til Lagtinget i tunnelsagen, fyldte meget

i medierne hen over sommeren, og der blev op til Lagtingets åbning på Olajdag spekuleret og gættet

på, om lagmanden ville benytte åbningen til at udskrive valg til Lagtinget, der under alle omstæn-

digheder skulle afholdes senest 28. oktober.

Lagmanden holdt olajtalen som fastsat i styrelsesordningen hvor han især brugte muligheden til at

ridse de resultater op, som landsstyret havde opnået. Efter afholdelse af olajtalen anmode lagman-

den om ordet og bekendtgjorde herefter, at han havde besluttet at udskrive valg til Lagtinget til af-

holdelse den 1. september 2015.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Sædvanligvis stopper alt politisk arbejde i Lagtinget, når der er udskrevet valg, men ifølge den fæ-

røske styrelsesordnings § 12, stk. 2, skal der senest 6 søgnedage efter at lagmanden har holdt sin

olajtale/afgivet sin redegørelse finde en almindelig forhandling sted.

Med henblik på at overholde styrelsesordningen besluttede Lagtingets formand at indkalde til et

lagtingsmøde den 4. august, hvor olajtalen var på dagsordenen, bl.a. sammen med lov om er-

hvervsmæssigt fiskeri, da fiskedagene for det kommende fiskeår skal fastsættes senest 18. august,

og sammen med de påtaler til lagmanden og Kári P. Højgaard, som Lagtingets formandskab var

blevet enige om.

Der var mellem Lagtingets formand og gruppeformændene for partierne opnået enighed om, at lag-

tingsmødet ikke skulle bruges til politiske markeringer, nu hvor der var udskrevet valg. Der var

derfor ikke medlemmer af Lagtinget, der ønskede at tage ordet i debatten om Olajtalen, der således

blev afsluttet let uden debat.

En oversættelse af olajtalen er vedlagt denne Indberetning.

Efter udskrivelsen af valget udtalte lagmanden, at beslutningen om at udskrive valg var taget under

ferien 4 uger forinden, hvor han havde haft tid til at tænke tingene godt igennem.

Lagtinget vedtog påtaler til lagmanden og Kári P. Højgaard

På lagtingsmødet den 4. august fremsatte Lagtingets formandskab to beslutningsforslag om påtaler

for overtrædelse af § 5, stk. 2 i landsstyremandsansvarsloven, jf. redegørelsen fra undersøgelsesle-

der Hans Gammeltoft-Hansen vedr. tunnelsagen.

Det ene beslutningsforslag indeholdt en

påtale

til forhenværende landsstyremedlem Kári P. Høj-

gaard, mens det andet forslag indehold en

alvorlig påtale

til lagmanden. Begge beslutningsforslag

blev – uden forudgående debat – vedtaget med 33 stemmer for og ingen imod/hverken for eller

imod.

Mistillidsvotum mod lagmanden faldt

Efter vedtagelsen af påtalerne fremsatte Republikanerne og Framsókn et mistillidsvotum mod lag-

mand Kaj Leo Holm Johannesen. I bemærkningerne til mistillidsvotummet anføres det, at den retli-

ge konsekvens af Hans Gammeltoft-Hansens undersøgelse blev afklaret med de vedtagne påtaler,

men at den politiske konsekvens for bevidst at have afgiver urigtige oplysninger til Lagtinget ude-

står. Konsekvensen af at afgive urigtige oplysninger overfor Lagtinget bør ifølge forslaget være, at

en lagmand eller et landsstyremedlem går af. Hvis der ikke tages nogen politisk konsekvens af den-

ne sag, vil der blive skabt et skadeligt eksempel på, at man accepterer, at en lagmand eller et lands-

styremedlem bevist kan afgive urigtige oplysninger til Lagtinget, anføres det endvidere i bemærk-

ningerne.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

For forslaget om mistillidsvotum mod lagmanden stemte 14 for, 9 imod og 10 stemte hverken for

eller imod. Forslaget faldt dermed, da det ikke opnåede de nødvendige flertal med 17 af 33 mulige

stemmer, og lagmanden kunne derfor blive siddende.

For forslaget om mistillidsvotum stemte alle oppositionens 13 medlemmer af Lagtinget, men også

Jákup Mikkelsen fra Folkeflokken, der er med i koalitionen, stemte for forslaget. Jákup Mikkelsen

udtalte efterfølgende, at hvis man ikke stemte for forslaget om mistillidsvotum, så blåstemplede

man lagmanden og accepterede dermed også, at man bevidst kunne sige usandheder til Lagtinget.

Ifølge Jákup Mikkelsen kan man ikke gradbøje usandheder/løgne og lagmanden burde selv have

taget konsekvensen og være gået af.

Imod forslaget stemte seks medlemmer fra Sambandspartiet, to fra Miðflokkurin og et enkelt med-

lem, Lagtingets formand Jógvan á Lakjuni, fra Folkeflokken.

Der var dog også 10 medlemmer af Lagtinget, der valgte at stemme ”blankt”. Det var syv fra Folke-

flokken, men også tre af Sambandspartiets medlemmer, og dermed fra lagmandens eget parti, stem-

te blankt. Deriblandt var partiets næstformand Bárður Nielsen, der efterfølgende forklarede den

blanke stemme med, at Lagtinget ikke bør bruges til politisk spil, når der er udskrevet valg, men at

han fortsat var af den opfattelse, at lagmanden selv burde have taget konsekvensen af redegørelsen

og være gået af.

Den første meningsmåling efter udskrivelse af valget

Avisen Sosialurin bragte den 7. august en meningsmåling vedr. valg til Lagtinget. Der er den første

meningsmåling gennemført efter at lagmanden til Olaj valgte at udskrive valg til afholdelse 1. sep-

tember. Målingen er gengivet nedenfor i

tabel 3

sammen med resultatet af lagtingsvalget i 2011

samt de seneste fire foregående meningsmålinger.

Tabel 3: Resultatet af lagtingsvalget oktober 2011 og de seneste fem meningsmålinger.

Antal mandater i parentes.

Parti

Lagtingsvalget

Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling

Meningsmåling

Gallup dec.

Gallup feb.

Fynd marts

Fynd april

oktober 2011

Fynd august

2014

2015

Folkeflokken

22,5 (8)

Sambandspartiet

24,7 (8)

Socialdemokratiet

17,8 (6)

Nyt Selvstyre

4,2 (1)

Republikanerne

18,3 (6)

Centerpartiet

6,3 (2)

Framsókn

6,2 (2)

I alt

100,0 (33)

18,9 (6)

17,4 (6)

28,3 (9)

3,2 (1)

21,3 (7)

5,5 (2)

5,4 (2)

100 (33)

17,9 (6)

19,2 (7)

26,9 (9)

2,4 (0)

20,4 (7)

6,7 (2)

6,5 (2)

100 (33)

18,9 (6)

18,1 (6)

26,6 (9)

3,2 (1)

21,3 (7)

5,8 (2)

6,1 (2)

100 (33)

16,2 (5)

19,7 (6)

25,8 (9)

4,3 (1)

18,2 (6)

4,8 (2)

1,0 (4)

100 (33)

18,6 (6)

19,0 (6)

23,0 (8)

2,9 (0)

20,2 (7)

4,7 (2)

11,6 (4)

100 (33)

1) Selvstyrepartiet har ændret navn til Nyt Selvstyre

Meningsmålingen bekræfter tendensen fra de seneste par års meningsmålinger - tilbagegang for det

nuværende landsstyre og fremgang for oppositionen. Ifølge den seneste meningsmåling står det

nuværende landsstyre til kun 14 af 33 mandater. De tre nuværende partier i landsstyret (Sambands-

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

partiet, Folkeflokken og Centerpartiet) fik tilsammen 18 mandater ved valget i 2011, men efter at

Sambandspartiet og Folkeflokken siden har fået tilgang af hver et medlem af Lagtinget fra andre

partier i Lagtinget, har de tre partier i dag 20 mandater bag sig. Set i forhold hertil står de tre partier

i landsstyret til en samlet tilbagegang på 6 mandater, hvis resultatet falder ud som meningsmålingen

viser.

Socialdemokratiet står også i den seneste måling til at blive det største parti efter valget, men det er

også værd at bemærke Framsókns store fremgang fra 2 til 4 mandater. Framsókn kan med 4 manda-

ter få en væsentlig indflydelse på, hvem der kan danne et nyt landsstyre efter valget.

Sambandspartiet, der i den seneste meningsmåling står til en tilbagegang på 5,7 pct.point, mister

især vælgere til Socialdemokratiet, mens det andet store parti i landsstyret, Folkeflokken, mere ge-

nerelt mister vælgere til alle andre partier. For Sambandspartiets og Folkeflokkens vedkommende

gør der sig det forhold gældende, at ca. 14-15 pct. af de vælgere, der stemte på et af de to partier

ved valget i 2011, endnu ikke har bestemt sig for, hvem de vil stemme på ved det kommende lag-

tingsvalg. De to store partier i landsstyret har derfor betydeligt flere ”tvivlere” blandt deres vælgere

fra valget i 2011 end de to store partier i oppositionen, Socialdemokratiet og Republikanerne, hvor

6-8 pct. endnu ikke ved, hvem de vil stemme på. Sambandspartiet og Folkeflokken har således en

god mulighed for at få rettet op på resultatet, hvis de kan få deres tvivlende vælgere ”tilbage i fol-

den”.

Hvem vil vælgerne helst have som lagmand?

Vælgerne er i forbindelse med meningsmålingen også blevet spurgt om, hvem de helst vil have som

lagmand. Resultatet er angivet nedenfor for top 10:

1. Aksel V. Johannesen (Soc.dem.)

2. Høgni Hoydal (Rep.)

3. Alfred Olsen (Samb.)

4. Kaj Leo H. Johannesen (Samb.)

5. Annika Olsen (Folkefl.)

6. Bárður Nielsen (Samb.)

7. Jacob Vestergaard (folkefl.)

8. Jørgen Niclasen (Folkefl.)

9. Poul Michelsen (Framsókn)

10. Kristina Háfoss (Rep.)

35 pct.

9 pct.

6 pct.

5 pct.

4 pct.

2 pct.

1 pct.

Hvis man ser på, hvorfra Aksel V. Johansen især får støtte, så er det ikke overraskende især fra sit

eget partis vælgere. 48 pct. af dem, der vil have Aksel V. Johannesen som lagmand, stemmer på

Socialdemokratiet, men der er god også god opbakning til Aksel V. Johannesen som lagmand fra

Republikanernes vælgere, idet 22 pct. af dem, der vil have ham som lagmand, stemmer på Republi-

kanerne.

Hvis man går ind og ser på, hvem vælgerne i de enkelte partier helst vil have som lagmand, så ser

man også der pæn opbakning til Aksel V. Johansen som lagmand. Blandt Folkeflokkens vælgere vil

17 pct. gerne have ham som lagmand. Til sammenligning vil 15 pct. af Folkeflokkens vælgere have

Annika Olsen som lagmand og 14 pct. ønsker Jørgen Niclasen.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Blandt Republikanernes vælgere er Aksel V. Johannesen næsten et lige så godt et bud på en lag-

mand som Republikanernes formand. 36 pct. af Republikanernes vælgere ønsker Høgni Hoydal

som lagmand og 33 pct. af dem ønsker Aksel V. Johannesen.

Lagmanden burde være trådt tilbage

Ifølge den seneste meningsmåling fra Fynd mener knap 75 pct. af vælgerne, at lagmanden burde

have taget konsekvensen af resultatet af Hans Gammeltoft-Hansens undersøgelse om Eysturoyar-

tunnelen og være trådt tilbage som lagmand. Et stort flertal blandt vælgerne i alle andre partier end

Sambandspartiet mener, at han burde være trådt tilbage, men også blandt Sambandspartiets egne

vælgere er der manglende opbakning til lagmandens beslutning om at blive som lagmand. 58 pct. af

dem, som stemte på Sambandspartiet ved seneste lagtingsvalg, mener, at han burde være trådt tilba-

ge som konsekvens af undersøgelsens resultat.

Valgkampen og kandidaterne

Her små tre uger før valget er der endnu ikke kommet rigtig gang i valgkampen. De fleste partier

præsenteres deres valgprogram i løbet af den næste uges tid, hvor det så vil være muligt at få et bed-

re billede af, hvad der bliver de store emner i valgkampen – og om situationen omkring lagmanden

og tunnelsagen glider i baggrunden til fordel for den fremadrettede politik.

Partierne skal have kandidatlisterne klar den 18. august.

Fiskedagene for fiskeåret 2015/2016 vedtaget

I forbindelse med starten på det nye lagtingsår til Olaj/den 29. juli blev der af landsstyremanden for

fiskerianliggender fremsat et forslag til fastsættelse af fiskedage for fiskeåret 2015/2016, der starter

1. september i år og slutter 31. august næste år. Fiskedagene skal i henhold til lagtingsloven om

erhvervsmæssigt fiskeri fastsættes senest 18. august samme år som fiskeåret starter, og derfor kom

forslaget til behandling i Lagtinget den 4. august, selv om der dem 29. juli var blevet udskrevet valg

til Lagtinget, og det politiske arbejde i Lagtinget derfor normalt sættes i bero.

Som foreskrevet i loven havde landsstyremanden for fiskerianliggender fået to indstillinger vedr.

fastsættelsen af fiskedage for fiskeriet ved Færøerne – en fra Havstovan (Færøernes Fiskeriunder-

søgelserne) og en fra Fiskedageudvalget, som består af medlemmer udpeget af erhvervet. Havsto-

van anbefalede en reduktion i antal fiskedage for alle grupper af fiskefartøjer, mens Fiskedageud-

valget anbefalede en uændret antal fiskedage for alle grupper af fiskefartøjer. Landsstyremandens

lovforslag indeholdt et uændret antal fiskedage i 2015/2016 i forhold til fiskeåret 2014/2015.

Der blev, som det også var tilfældet med olajtalen, ikke nogen egentlig debat om forslaget, men der

blev dog af Bjørt Samuelsen fra Republikanerne fremsat forslag om at sende forslaget til udvalgs-

behandling, så der i det mindste kunne debatteres der, når lagtingssalen ikke skulle bruges til poli-

tisk debat, når der nu var udskrevet valg, men forslaget herom faldt. Man besluttede at fravige alle

tidsfrister, så forslaget kunne blive endelig vedtaget ved 3. behandlingen samme dag. Forslaget belv

vedtaget med 19 stemmer for og 7 imod, mens 6 stemte hverken for eller imod.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 13

Sea Shepherds kampagne mod grindedrab på Færøerne

Den 12. maj annoncerede organisationen Sea Shepherd deres 2015-kampagne mod hvalfangst på

Færøerne: ”Operation Sleppid Grindini/Set The Whales Free”, der også har været omfattende om-

talt i de danske nyhedsmedier. Operationen, der løber fra medio juni til oktober, skulle ifølge Sea

Shepherd indebære den hidtil største indsats i området til søs med deltagelse at de to skibe ”Bob

Barker” og ”Sam Simon”, der ledsages af trimaranen ”Brigitte Bardot”. Brigitte Bardot og Sam

Simon ankom til Færøerne henholdsvis den 17. juni og den 5. juli, mens Bob Barker endnu ikke er

ankommet. Fartøjerne suppleres af en landbaseret gruppe aktivister på ca. 20 personer.

Billede: ”Brigitte Bardot” og ”Sam Simon” ved Færøerne

Fra færøsk side fastholder man retten til en bærdygtig udnyttelse af havets ressourcer og retten til at

fortsætte den traditionsrige og lovlige grindefangst.

Der har i løbet af sommeren været seks grindedrivninger, der dog kun har resulteret i drab af fem

grindeflokke, da grindeflokken undslap i det ene tilfælde. Den 6. juni – inden Sea Shepherds an-

komst til Færøerne – blev udbyttet 154 hvaler (i Miðvágur). Efter Sea Shepherds ankomst blev det

den 29. juni til ca. 30 hvaler (i Hvannasund) og den 23. juli blev det til henholdsvis 110 og 142 hva-

ler ved to separate grindedrab (i Bø og Tórshavn). Det seneste grindedrab fandt sted den 12. august,

hvor 61 grindehvaler blev dræbt (i Sandavágur). Der er således foreløbig dræbt ca. 500 hvaler den-

ne sommer, hvor det sidste år blev til under 50 hvaler i sommerperioden. Historisk set dræbes der i

gennemsnit 900 grindehvaler årligt ved Færøerne.

Sea Shepherd har i deres kampagne også rettet kritikken mod Danmark, hvilket bl.a. har medført et

meget stort antal protestmails til danske folketingsmedlemmer og danske ministerier. Der har desu-

den været kritik af, at det danske forsvar hjælper Politiet på Færøerne i forbindelse med grindefang-

sterne. Søværnet har denne sommer haft inspektionsskibene ”Triton” og ”Knud Rasmussen” til at

assistere Politiet på Færøerne med henblik på udøvelse af politimyndighed ud mod 12 sømils græn-

sen. Inspektionsskibene anvendes til at transportere politiet rundt på Færøerne og som observations-

og dokumentationsplatform for politiet. Søværnets skibe udøver ikke politiopgaver og kommer

dermed ikke i direkte konfrontation med eventuelle lovovertrædere.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 14

Grindelov vedtaget i Lagtinget

Lagtinget blev indkaldt en enkelt gang i både maj og juni, efter at Lagtinget ellers var gået på som-

merferie, for at behandle og vedtage lagtingslov om grind og anden småhval (Grindeloven). Det er

første gang, Færøerne har fået en decideret grindelov. Tidligere har alt om det at drive grind, grin-

dedrab og fordelingen af grind mere eller mindre været bygget på traditioner og sædvane, der ikke

har været nedfældet i nutidige lovmæssige bestemmelser, hvor man regulerer rettigheder og pligter

ved lov. Loven skal fremover sikre et klart lovgrundlag for de gamle traditioner og sædvane i for-

bindelse med grindedrab samt sikre, at grindedrab kan organiseres og gennemføres hurtigst muligt

og på forsvarlig vis, uden forstyrrende indblanding fra uvedkommende, der ikke deltager i grinde-

drabet. Der er nok ikke tvivl om, at sidste års hændelser med øget indblanding i grindedrab fra

udenlandske organisationer har fremskyndet loven, så det der før var praksis, nu er blevet nedfældet

i lov for at sikre mere klare hjemler og regler.

Ifølge grindelovens § 3 er der pligt for alle til at meddele grindebud til sysselmanden, uanset om

grinden er set af personer ombord på en båd eller et skib, fra helikopter eller fly elle personer på

land. Grindebud skal meddeles, hvis grinden findes inden for søterritoriet, dvs. ud til 12 sømil. Det,

at alle nu, herunder også turister med ophold på Færøerne, ved lov er forpligtet til at melde grinde-

bud, hvis de observerer grind, har siden givet anledning til en større debat. Undladelse af grindebud

anses for overtrædelse af grindeloven og kan straffes med en bøde på 25.000 kr., og straffen kan

under visse omstændigheder stige til fængsel i indtil 2 år.

I bemærkningerne til lovforslaget var der

lagt op til, at bøden for brud på grindeloven skulle starte ved 1.000 US Dollars (ca. 6.700 kr. med

dagens kurs), men da loven blev behandlet i Lagtingets Erhvervsudvalg var der i udvalget flertal for

at hæve grænsen til 25.000 kr. af hensyn til den nødvendige afskrækkende virkning. Lagtinget ved-

tog udvalgets forslag.

Sea Shepherd har anvendt kravet om grindebud i deres kampagne mod grindedrabet på Færøerne,

og der er fra direktøren for Visit Faroe Islands (Færøernes Turistråd) gjort opmærksom på, at den

nye grindelovs bestemmelser om grindebud giver negativ omtale af Færøerne, der kan føre til afbe-

stillinger. Selv om Lagmandskontoret har udsendt en pressemeddelelse på engelsk, hvor man rede-

gør for baggrunden for den nye grindelovgivning, og her bl.a. skriver, ”it is therefore highly unlike-

ly that an ordinary tourist, who has sighted pilot whales will be punished for not reporting this”, så

siger direktøren for Visit Faroe Islands at hun jo ikke med rette kan sige, at turisterne ikke risikerer

en bøde, og hun anser loven som dræbende for turisterhvervet. Senest er det kommet frem, at et

rederi har aflyst deres anløb af tre cruiseskibe med i alt ca. 5.000 passagerer.

Uddrag af grindelovens straffebestemmelser:

§ 13.

Medmindre højere straf er forskyldt ifølge den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, som overtræder § 3, stk.

1-4, § 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 1, § 8, stk. 1 og 3 og § 9.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

og hvis der ved overtrædelsen er forvoldt skade på personer, hvaler, miljø eller materielle værdier, eller hvor der har

været nærliggende fare for sådan skade. Straffen kan ligeledes stige til fængsel i indtil 2 år når vedkommende tidligere

er straffet for overtrædelse af grindeloven eller når vedkommende i samme forløb er tiltalt for flere overtrædelser af

grindeloven eller af bestemmelser fastsat i medfør af grindeloven, selvom hver overtrædelse i øvrigt ville blive straffet

ifølge stk. 1. Straffen kan desuden stige til fængsel i indtil 2 år i tilfælde, hvor pågældende har opmuntret til eller orga-

niseret, at en større skare af mennesker har deltaget i en masseovertrædelse af grindelovgivningen.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 15

Jacob Vestergaard, der er landsstyremedlem for fiskerianliggender med ansvar for grindeloven, var

i færøsk TV den 1. august, hvor han redegjorde for, at man har lavet en grindelov for at sikre de

rette rammer omkring grindefangsten, der er så vigtig for færingerne. Ifølge landsstyremanden om-

fatter loven alle, og dermed også udlændinge der kommer til Færøerne som turister. Ifølge Jacob

Vestergaard er det vigtigt at stå fast og ikke give efter for kræfter udefra. Der er dog meget der tyder

på, at den generelle holdning blandt politikerne i Lagtinget er den, at loven må ændres, så snart val-

get er overstået og Lagtinget træder sammen. Bortset fra nogle få af de nuværende lagtingsmed-

lemmer ønsker alle at ændre loven.

Med loven er grindeområdet, som er under sysselmandens og grindeformandens jurisdiktion, fast-

lagt til 1 sømil. Der er endvidere fastsat regler om, at man skal have deltaget i et grindekursus for at

være bemyndiget til at dræbe hval. Endvidere er det fastsat, at alle, som deltager i grind til vands

eller på land, har pligt til at adlyde anmodninger, anordninger, befalinger og forbud fra en syssel-

mand, en grindeformand eller anden bemyndiget person. Dette gælder ligeledes for personer, som

ikke deltager i selve grindefangsten, men som med gerninger eller undladelse forstyrrer, besværlig-

gør eller forhindrer, at grindefangsten kan forløbe, som den plejer. Hvis det findes nødvendigt, kan

politiet frihedsberøve den eller de personer, der forsøger at forstyrre grindefangsten i op til 12 timer.

Loven giver endvidere mulighed for, at der kan ske konfiskation af redskaber hjælpemidler eller

transportmidler, der har været med til at forstyrre, besværliggøre eller forhindre en grindefangst.

Anholdelser og domme i forbindelse med grindefangsten

I forbindelse med de ovenfor nævnte grindedrivninger- og fangster er flere Sea Shepherd-aktivister

blevet anholdt og sigtet for overtrædelser af grindeloven, politivedtægten og straffeloven. I et til-

fælde blev organisationen Stitching Sea Shephard Global også tiltalt for overtrædelse af grindelo-

ven og straffeloven.

Den 23. juli blev fire personer anholdt ved Bø i forbindelse med politiets opretholdelse af ro og

orden. To af dem blev anholdt til vands og de to øvrige blev anholdt på land. De blev siden tiltalt

for overtrædelse af grindeloven, politivedtægten og straffeloven. En enkelt person blev anholdt på

land ved grindedrabet i Tórshavn og siden sigtet for overtrædelse af grindeloven og politivedtægten.

Der blev afsagt dom ved Retten på Færøerne den 7. august, hvor de to personer, der blev anholdt til

vands i Bø, blev fundet skyldige i at forstyrre, besværliggøre og i muligt omfang at forhindre grin-

defangsten. De blev hver idømt en bøde på 30.000 kr. (forvandlingsstraffene 14 dage i fængsel).

Endvidere blev den gummibåd, der var blevet anvendt ad de to tiltalte, konfiskeret efter straffelo-

vens bestemmelser.

De to personer, der blev anhold på land i Bø, blev fundet skyldige i at forstyrre og besværliggøre

grindefangsten, men ikke i at have til forsæt at forhindre fangsten. Den ene person blev idømt en

bøde på 25.000 kr. og den anden person en bøde på 35.000 kr. (forvandlingsstraffene 14 dage i

fængsel). Det blev tillagt formildende virkning, at de tiltalte ikke havde til forsæt at hindre grinde-

fangsten, men kun at forstyrre og besværliggøre den, men i det ene tilfælde blev det tillagt betydelig

skærpende vægt, at den tiltalte havde en ledende rolle i kriminalitetsudøvelsen.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 16

Organisationen Stitching Sea Shepherd Global blev endvidere fundet skyldige i overtrædelse af

grindeloven og straffeloven og straffet med en bøde på 75.000 kr.

Den anklagede i forbindelse med grindedrabet i Tórshavn blev fundet skyldig i at have til hensigt at

forstyrre grindefangsten, men det blev ikke fundet bevist, at tiltalte havde til hensigt at besværliggø-

re eller forhindre grindefangsten. Straffen blev fastsat til 5.000 kr. (forvandlingsstraffen 5.000 kr.).

De anklagedes forsvarer ankede dommene til Landsrettet og udtalte efterfølgende, at han forvente-

de, at Landsretten ville nedsætte dommene, bl.a. med henvisning til, at der ikke har været tale om

nogen retspolitisk vurdering af bødestørrelserne, der alene er fastsat af et lagtingsudvalg. Anklage-

myndigheden modankende.

I forbindelse med det seneste grindedrab den 12. august blev fem personer anholdt og sigtet for

overtrædelse af grindeloven.

Landskasseregnskabet for 2014

Landskassens regnskab for 2014 er offentliggjort og viser et DAU-underskud på 254 mio. kr. Det er

lykkedes at holde driftsudgifterne i ro, mens indtægterne har været højere end budgetteret

Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen fra Folkeflokken, udtalte i forbindelse

med fremlæggelsen af regnskabet, at han er meget godt tilfreds med resultatet og at udviklingen

hidtil i 2012 tyder på, at man får et bedre resultat i 2015. Men den aktuelle udvikling er det ifølge

landsstyremanden sandsynligt, at man kan opnå overskud i 2016.

Tabel 1: Landskassens drifts- og anlægsudgifter 2011-2015

2011

2012

2013

2014

2015

Regnskab

---------------------------- Mio. kr. --------------------------

4.433

4.268

4.381

4.712

4.552

2.126

1.937

1.976

2.138

1.862

1.579

1.673

1.710

1.876

1.974

616

624

632

635

642

113

4.756

4.541

150

-322

-312

4.602

4.375

182

-335

303

-31

4.794

4.463

237

-413

175

-238

4.966

4.588

360

-254

-250

4.692

4.333

274

-140

-135

Indtægter i alt:

...................

Indkomstskatter ..................

Afgifter og told ..................

Overførsler fra staten .........

Andre indt., ekskl. renter ....

Udgifter i alt:

.....................

Driftsudgifter......................

Anlægsinvesteringer...........

Renteudgifter, netto ............

DAU-saldo

.........................

Ekstraordinære indtæg-

ter/udgifter i alt

................

DAU-saldo inklusiv

ekstraordinære indtægter

...

Heraf vedrører 165 mio. kr. ikke anvendte anlægsbevillinger fra tidligere år. Uden disse ville DAU-saldoen være 89 mio. kr. i 2015.

Opgørelse i forbindelse med nedkapitalisering af Vinnuframi (Erhvervsfremmefonden), Búnaðargruunirin (Landbrugsfonden) og nedlæggelse af

Landsbanken.

Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender og FL2015.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 17

Moodys fastholder sin kreditvurdering af Færøerne

Moodys offentliggjorde den 31. juli sin vurdering af Færøerne. Færøerne fastholder i den nye vur-

dering sin rating Aa3, men udsigterne ændres fra negativ til stabil.

Den positive ændring i udsigterne skyldes:

- En succesfuld plan for en reduktion af underskuddet på finansloven

- At gælden forventes at falde fra 2016 og frem

- En generel makroøkonomisk forbedring, bl.a. som følge af en vækst i BNP og lav ledighed

En bedre rating kan opnås, hvis finansloven kommer i langsigtet balance, hvis gælden reduceres til

niveauet før finanskrisen og hvis Færøerne bliver mindre afhængig af kortsigtet låntagning.

Omvendt, kan det trække ratingen i nedadgående retning, hvis et eller flere af følgende forhold ind-

træder: Hvis underskuddet på finansloven ikke forsvinder, hvis der sker en øget gældsætning, hvis

forholdet til Danmark forværres og/eller hvis der sker en negativ påvirkning af fiskerierhvervet.

Moodys kreditvurdering kan læses i sin helhed her:

https://www.moodys.com/research/Moodys-changes-outlook-on-Faroe-Islands-Aa3-rating-to-

stable--PR_329066#

Resultatløse forhandlinger om blåhvilling og atlantoskandisk sild. Færøerne har fastsat sin

egen kvote for blåhvilling og atlantoskandisk sild gældende for 2015.

Sidst i juni var der i København forhandlinger mellem kystlandene Færøerne, EU, Island og Norge

om blåhvilling for 2015, og mellem kystlandene Færøerne, EU, Island, Norge og Rusland om den

atlantoskandiske sild for 2016. Det havde tidligere på måneden været resultatløse forhandlinger og

blåhvillingen og den atlantoskandiske sild i henholdsvis Edinburgh og London.

Færøerne havde formandsskabet i forhandlingerne om blåhvillingen. Det var den 6. forhandlings-

runde, men heller ikke denne gang nåede man til enighed. Da man nu var nået så langt ind i fiske-

året, og der ikke var udsigt til enighed, besluttede det færøske formandskab at afslutte forhandlin-

gerne om blåhvillingen for 2015. Ifølge KVF den 12. august (Færøernes Radio og TV) har landssty-

remanden for fiskerianliggender, Jacob Vestergaard fra Folkeflokken, fastsat den færøske blåhvil-

lingkvote for i år til 425.000 tons. Heraf har Rusland fået 80.000 tons til gengæld for færøske fiske-

rettigheder i russisk farvand ved Barentshavet. Ifølge en gammel fordelingsnøgle fra 2006, som dog

ikke længere er gældende, skulle Færøernes andel udgøre 315.000 tons af den totale kvote på 1 mio.

tons, som landene er enige om af fiske i år. EU ønsker en ændring af fordelingsnøglen, da EU me-

ner, at de skal have en større andel, men det er man så ikke nået til enighed om ved de mange resul-

tatløse forhandlinger.

Hvad angår den atlantoskandiske sild har kystlandene tidligere opgivet at nå til enighed om en afta-

le for 2015. På mødet i København, hvor Norge havde formandskabet, forhandlede man om en afta-

le for 2016, men der var for langt mellem parterne, så mødet blev nedlagt. Norge vil indkalde par-

terne til nye forhandlinger i løbet af efteråret 2016.

FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 4: Indberetning nr. 4/2015 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 18

Den 13. juli fastsatte landsstyret ved bekendtgørelse den atlantoskandiske sildekvote for 2015. Kvo-

ten for 2015 blev, som det også var tilfældet for 2014, fastsat til ca. 40.000 tons, selv om den anbe-

falede totalkvote/TAC for 2015 er reduceret med 32 pct. i forhold til sidste år – fra 420.000 tons i

2014 til ca. 280.000 tons i 2015.

I den fælles forståelse mellem EU og Færøerne, som ledte til at sanktionerne mod Færøerne blev

suspenderet, accepterede EU, at Færøerne fiskede ca. 40.000 tons i 2014, hvilket svarede til 9,56

pct. af den samlede TAC på 420.000 tons. Den fælles forståelse var kun gældende for 2014. Men en

færøsk kvote for 2015 på 40.000 tons af en noget mindre TAC på ca. 283.000 tons bliver Færøernes

procentandel af den samlede TAC nu ca. 14,1 pct.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen