Færøudvalget 2014-15 (2. samling)
FÆU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1537274_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2015
Strafferetskontoret
Morten Holland Heide
2015-731-0052
1648379
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
(Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.)
§1
I lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9.
marts 2004, som ændret ved lov nr. 529 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 505 af
12. juni 2009, lov nr. 414 af 9. maj 2011, lov nr. 732 af 25. juni 2014 og §
1 i lov nr. 1492 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I § 100 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag vedrørende
strafforfølgning kan ikke påklages til justitsministeren. Tilsvarende gælder
for
afgørelser
om
aktindsigt
efter
forvaltningsloven
og
offentlighedsloven.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
Efter § 102 indsættes:
Ӥ
102 a.
Fristen for klager over landfogdens (politimesterens) eller
rigsadvokatens afgørelser vedrørende strafforfølgning er 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter
udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt fristoverskridelsen må
anses for undskyldelig.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om
aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven.”
3.
Efter § 172 indsættes:
Ӥ
172 a.
En person, der er blevet videoafhørt efter § 745 a eller § 183,
stk. 3, har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen.
Stk. 2.
Retten kan helt undtagelsesvis pålægge en person, der er omfattet
af stk. 1, at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis
dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og det ikke er
tilstrækkeligt, at personen genafhøres til video.”
4.
I
§ 173, stk. 1
og
2,
ændres ”§§ 169-172” til: ”§§ 169-172 a”.
5.
I
§ 183, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
”I straffesager gælder dette endvidere for personer, der er blevet
videoafhørt efter § 745 a, eller hvis retten bestemmer, at afhøringen af en
person, som opfylder betingelserne i § 745 a, stk. 1, skal ske som
videoafhøring.”
6.
§ 731 a
affattes således:
Ӥ
731 a.
Inden en videoafhøring efter § 745 a eller § 183, stk. 3, skal
der beskikkes en forsvarer for den, der er mistænkt eller senere måtte blive
mistænkt i sagen, hvis den pågældende ikke selv har valgt en forsvarer,
eller den valgte forsvarer udebliver.”
7.
§ 745 a, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Politiets afhøring af en person kan optages på video med henblik på
anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen efter § 877
a (videoafhøring), hvis personen er
1) under 13 år,
2) under 15 år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af
a) straffelovens § 210 eller kapitel 24 eller
b) straffelovens §§ 237 eller 244-246, hvor personen eller en af
dennes nærmeste er forurettet, og den, der er mistænkt, er en af
personens nærmeste,
2
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
3) under 18 år, og særlige omstændigheder taler for videoafhøring,
eller
4) 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, og særlige omstændigheder taler for
videoafhøring.
Stk. 2.
Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8.
I
§ 745 a, stk. 2,
der bliver stk. 3, udgår to steder ”eller sigtet”, og
”barnet” ændres til: ”personen”.
9.
I
§ 745 a
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Vil den, der er mistænkt, eller forsvareren modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal den
pågældende senest 4 uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe
spørgsmålet for retten. Retten kan se bort fra en fristoverskridelse, der må
anses for undskyldelig.”
10.
I
§ 748, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”afhøring af et barn, når retten efter §
183, stk. 3, har bestemt, at afhøringen skal optages på video” til:
”videoafhøring af en person efter § 183, stk. 3”.
11.
§ 877 a
affattes således:
Ӥ 877 a.
En videoafhøring efter § 745 a eller § 183, stk. 3, kan anvendes
som bevis under hovedforhandlingen.”
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for afgørelser, der er truffet efter
lovens ikrafttræden.
3
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
...............................................................................................6
2. Videoafhøring af børn og unge
.............................................................7
2.1. Gældende ret .........................................................................................7
2.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen .....................7
2.1.2. Videoafhøringsordningen ..............................................................9
2.2. Lovforslagets indhold..........................................................................15
2.2.1. Generelle overvejelser .................................................................15
2.2.1.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser .................................15
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................18
2.2.2. Videoafhøringsordningens anvendelsesområde ..........................18
2.2.2.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser .................................19
2.2.2.1.1. Overordnede overvejelser ............................................19
2.2.2.1.2. Børn under 13 år ..........................................................19
2.2.2.1.3. Børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydel-
ser, incest eller familievold ..........................................................20
2.2.2.1.4. Øvrige børn og unge under 18 år .................................22
2.2.2.1.5. Personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsent-
lig funktionsnedsættelse...............................................................25
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................26
2.2.3. Vidnefritagelse af videoafhørte personer ....................................26
2.2.3.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser .................................26
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................28
2.2.4. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis ........28
2.2.4.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser .................................28
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................31
2.2.5. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring .........31
2.2.5.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser .................................31
2.2.5.1.1. Vejledning om vidnefritagelse .....................................31
2.2.5.1.2. Fremgangsmåden når forældrene modsætter sig video-
afhøring ........................................................................................31
2.2.5.1.3. Videoafhøring over flere omgange ..............................32
2.2.5.1.4. Tidspunktet for videoafhøring .....................................33
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser ............................................33
3. Indførelse af to-instansprincippet for afgørelser vedrørende straf-
forfølgning mv.
.........................................................................................34
3.1. Gældende ret .......................................................................................34
4
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
3.2. Lovforslagets indhold..........................................................................35
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige......36
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
.............................................................................................................36
6. Administrative konsekvenser for borgerne
.......................................36
7. Miljømæssige konsekvenser
................................................................36
8. Forholdet til EU-retten
........................................................................36
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
........................................37
10. Sammenfattende skema
.....................................................................37
5
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der
formodes at have været udsat for eller vidne til en alvorlig forbrydelse, ved
at udvide anvendelsesområdet for den såkaldte videoafhøringsordning. Der
foreslås også enkelte andre ændringer af ordningen.
Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen
af straffesagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevises
som bevis under hovedforhandlingen i stedet for, at barnet eller den unge
skal møde personligt i retten og afhøres dér. Videoafhøringen gennemføres
hurtigst muligt efter politianmeldelsen i trygge rammer i et såkaldt
børnehus, hvor afhøringen foretages af en særligt uddannet videoafhører.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
-
Anvendelsesområdet for videoafhøring, der i dag som
udgangspunkt kun benyttes, hvis barnet er under 13 år, udvides,
navnlig således at der fremover altid vil kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om
seksualforbrydelser (på Færøerne sædelighedsforbrydelser), incest
eller vold begået inden for familien (pkt. 2.2.2 nedenfor).
Der indføres en lovbestemmelse om, at børn og unge, der er blevet
videoafhørt, som det helt klare udgangspunkt fritages fra at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis betingelserne
for videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for afhøringen (pkt.
2.2.3 nedenfor).
Det fastsættes, at en forsvarer eller mistænkt, som vil modsætte sig,
at en videoafhøring anvendes som bevis, f.eks. fordi den
pågældende mener, at betingelserne for videoafhøring ikke er
opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten
senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse (pkt. 2.2.4
nedenfor).
-
-
Denne del af lovforslaget bygger på den foreslåede model for udvidet brug
af videoafhøring i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om
videoafhøring af børn og unge i straffesager (herefter ”betænkningen”).
Betænkningen indeholder i tilknytning hertil nogle anbefalinger
vedrørende gennemførelsen af videoafhøring, som er nærmere behandlet
nedenfor i pkt. 2.2.5.
6
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Herudover indeholder betænkningen nogle anbefalinger til, hvordan
retssystemets behandling af børn og unge i sager om seksualforbrydelser,
alvorlig personfarlig kriminalitet eller lignende kan forbedres i tilfælde,
hvor der ikke foretages videoafhøring af den pågældende (betænkningens
side 164-169).
Foruden de ovennævnte ændringer af videoafhøringsordningen foreslås
det, at der i den færøske retsplejelov – i overensstemmelse med den danske
retsplejelovs ordning – indføres et to-instansprincip for rekursadgangen
inden for anklagemyndigheden, således at anklagemyndighedens
afgørelser vedrørende strafforfølgning kun kan påklages til den nærmeste
overordnede myndighed, og at der indføres en klagefrist på som
udgangspunkt fire uger (pkt. 3 nedenfor).
2. Videoafhøring af børn og unge
2.1. Gældende ret
2.1.1. Afhøring hos politiet og under hovedforhandlingen
2.1.1.1.
Vidner afhøres som udgangspunkt både af politiet under
straffesagens efterforskning og senere i retten under hovedforhandlingen,
hvis der rejses tiltale, og anklagemyndigheden eller forsvareren ønsker den
pågældende ført som vidne.
Det skyldes, at strafferetsplejen bygger på et grundlæggende princip om
såkaldt bevisumiddelbarhed. Heri ligger, at bevisførelsen i en straffesag
som udgangspunkt bør ske umiddelbart for den dømmende ret og under
hovedforhandlingen. Begrundelsen for dette er navnlig en antagelse om, at
retten bedst danner sig det rette indtryk af sagens sammenhæng, hvis
beviserne føres umiddelbart for den dømmende ret, så dommere og
lægdommere selv har lejlighed til at se og høre vidnerne mv. og stille de
spørgsmål, som forklaringerne måtte give anledning til.
Princippet om bevisumiddelbarhed er med hensyn til vidneforklaringer
fastslået i den færøske retsplejelovs § 174, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
vidneforklaring afgives for den ret, ved hvilken sagen behandles. Retten
kan dog ifølge § 174, stk. 1, 2. pkt., beslutte, at vidneforklaringen i stedet
skal afgives for den byret, hvor det findes mest hensigtsmæssigt.
7
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen sikres det endvidere, at
tiltaltes forsvarer har mulighed for at stille spørgsmål til vidnet, jf. den
færøske retsplejelovs § 183, stk. 1, og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1.
Vidnet skal normalt møde personligt i retslokalet. Dog kan retten efter
reglerne i den færøske retsplejelovs § 174, stk. 2 og 3 (der træder i kraft
efter justitsministerens nærmere bestemmelse), i visse tilfælde – hvis det
findes forsvarligt – bestemme, at vidnet skal afgive forklaring ved
anvendelse af telekommunikation.
2.1.1.2.
Lovgivningen indeholder flere regler, der kan medvirke til at gøre
afhøringen hos politiet eller i retten mindre belastende for et vidne eller
forurettede.
Den færøske retsplejelovs § 741 a indeholder således regler om
beskikkelse af en bistandsadvokat for forurettede i en række nærmere
opregnede tilfælde. Bistandsadvokaten har adgang til at overvære
afhøringer af forurettede hos såvel politiet som i retten, jf. § 741 c, stk. 1,
og har bl.a. til opgave at støtte forurettede under afhøringen.
Den færøske retsplejelovs § 183, stk. 3, 2. pkt., giver herudover retten
mulighed for at tilkalde en repræsentant for det sociale udvalg eller en
anden egnet person til at yde bistand under afhøringen af et barn under 15
år som vidne i retten.
Under afhøringen af et vidne i retten kan retten undtagelsesvis bestemme,
at retsmødet skal holdes for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når særegne
omstændigheder giver grund til at antage, at offentlig forhandling vil
tilføje nogen en ufornøden krænkelse, jf. den færøske retsplejelovs § 29,
stk. 4, nr. 1. Det bør dog ifølge § 29, stk. 5, iagttages, at dørene ikke lukkes
i tilfælde, hvor det skønnes tilstrækkeligt at anvende reglerne i § 31, stk. 3
(navne- eller referatforbud).
Efter den færøske retsplejelovs § 848, stk. 1, kan rettens formand
herudover beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne
afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers
ikke kan opnås.
Ifølge den færøske retsplejelovs § 183, stk. 3, 1. pkt., bestemmer retten,
hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15 år skal ske. I de tilfælde,
8
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
hvor et barn afgiver forklaring i retten, kan afhøringen eventuelt foretages
på en dommers kontor under overværelse af dommer, lægdommere,
anklager, forsvarer, en eventuel repræsentant for det sociale udvalg og en
eventuel bistandsadvokat.
2.1.2. Videoafhøringsordningen
2.1.2.1.
Hovedreglen om, at de vidner, som anklagemyndigheden eller
forsvareren ønsker at føre i straffesager, afgiver forklaring under selve
hovedforhandlingen ved personligt fremmøde, er bl.a. fraveget ved
bestemmelserne om videoafhøring af børn.
Disse bestemmelser, der findes i den færøske retsplejelovs §§ 731 a, 745 a
og 877 a, blev indført ved lov nr. 732 af 25. juni 2014 om ændring af lov
for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,
observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller
telekommunikation og videoafhøring af børn m.v.). Ved loven blev der i
den færøske retsplejelov indført regler om videoafhøring af børn svarende
til den danske retsplejelovs regler herom.
De danske regler om videoafhøring af børn blev indført ved lov nr. 228 af
2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven
(Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og
gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v.), der
byggede på betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager
om seksuelt misbrug af børn. Videoafhøring var forud for indførelsen af
den danske retsplejelovs særlige regler herom i praksis blevet anvendt i en
længere årrække i medfør af den dagældende bestemmelse i § 877, stk. 3,
hvorefter dokumenter og aktstykker, som indeholder erklæringer eller
vidnesbyrd, kunne benyttes som bevismidler, når retten undtagelsesvis gav
tilladelse hertil (nu § 871, stk. 4). Der henvises til betænkningens side 15-
20.
Videoafhøring af børn blev også på Færøerne anvendt i en årrække forud
for indførelsen af den færøske retsplejelovs særlige regler herom i 2014.
Regler og praksis svarede før indførelsen af disse regler med enkelte
undtagelser til, hvad der var gældende i Danmark før 2003, jf. herved
Folketingstidende 2013-14, A, L 185 som fremsat, side 31.
9
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Det følger af den færøske retsplejelovs § 877 a, at politiets afhøring af et
barn, når afhøringen er optaget på video (videoafhøring), kan benyttes som
bevis under hovedforhandlingen.
Videoafhøring indebærer som udgangspunkt, at barnets forklaring til
politiet under efterforskningen optages på video og forevises under
hovedforhandlingen som bevis i stedet for, at barnet skal møde som vidne
under hovedforhandlingen. Fremgangsmåden har til formål dels at sikre
bevis så hurtigt som muligt, dels at skåne barnet.
Da forevisning af en videooptagelse af politiets afhøring af et barn som
bevis under hovedforhandlingen – som erstatning for barnets afgivelse af
vidneforklaring for den dømmende ret – er en fravigelse af det
grundlæggende princip om bevisumiddelbarhed, kan videoafhøringer kun
anvendes som bevis i nærmere bestemte tilfælde.
Det fremgår således af forarbejderne til den færøske retsplejelovs
bestemmelser om videoafhøring (Folketingstidende 2013-14, A, L 185
som fremsat, side 32), at videoafhøring som udgangspunkt kun anvendes,
når barnet er 12 år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige
omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der
bevirker, at der foretages videoafhøring af også ældre børn. Videoafhøring
anvendes efter en konkret vurdering i sager om seksuelle overgreb mod
børn. Fremgangsmåden anvendes desuden i andre typer af sager, hvor de
samme hensyn til barnet gør sig gældende, og hvor der derfor efter
omstændighederne kan være et tilsvarende behov for, at afhøringen af
barnet som vidne optages på video med henblik på forevisning under
hovedforhandlingen.
Ved indførelsen i 2003 af den danske retsplejelovs regler om
videoafhøring af børn, der som nævnt i 2014 også blev indført i den
færøske retsplejelov, videreførtes den aldersgrænse, som over en årrække
havde udviklet sig i retspraksis.
I retspraksis er reglerne om videoafhøring herudover blevet anvendt
analogt på voksne udviklingshæmmede, jf. Vestre Landsrets kendelse trykt
i UfR 2005, side 779, vedrørende den danske retsplejelovs regler om
videoafhøring af børn, der som nævnt svarer til den færøske retsplejelovs
regler herom.
10
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
2.1.2.2.
Der anvendes en særlig fremgangsmåde ved foretagelse af
videoafhøring. Reglerne herom findes bl.a. i den færøske retsplejelovs §§
731 a og § 745 a samt i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2007 (rettet
september 2012) om behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og
videoafhøring af børn i sådanne sager (herefter ”RM nr. 2/2007”), der også
anvendes på Færøerne. Rigsadvokatmeddelelsen bygger bl.a. på
betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt
misbrug af børn.
Når politiet modtager en anmeldelse om et seksuelt overgreb mod et barn,
bør der ifølge afsnit 3 i RM nr. 2/2007 snarest i samråd med anklageren
tages stilling til, om barnet skal videoafhøres. En eventuel videoafhøring
bør søges gennemført hurtigst muligt og, hvis det er praktisk muligt, inden
en uge fra anmeldelsen. Formålet med at gennemføre afhøringen hurtigt er
at sikre barnets hukommelse om forholdet. Endvidere kan barnet hurtigere
påbegynde bearbejdningen af det passerede og blive skånet for at blive
afhørt på et tidspunkt, hvor en behandling af barnet er i gang. Herudover
kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at
mindske risikoen for påvirkning af barnet fra familien eller andre.
Ifølge den færøske retsplejelovs § 171, stk. 1, har en parts nærmeste ikke
pligt til at afgive forklaring som vidne. Pligt til at afgive forklaring
foreligger bl.a. heller ikke, hvis forklaringen antages at ville udsætte
vidnets nærmeste for straf eller tab af velfærd eller påføre vidnets
nærmeste anden væsentlig skade, jf. § 171, stk. 2, nr. 2 og 3. Retten kan
dog efter § 171, stk. 3, i sådanne tilfælde pålægge vidnet at afgive
forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for
sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for
vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
Større børn gøres bekendt med disse vidnefritagelsesregler, mens det for
mindre børn som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af
forældrene) at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse, jf.
afsnit 3 i RM nr. 2/2007.
Politiets videoafhøring af barnet kræver ikke et udtrykkeligt tilkendegivet
samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e), men politiet må ikke
afhøre barnet, hvis forældremyndighedens indehaver(e) klart tilkendegiver,
at politiet ikke må afhøre barnet. I tilfælde, hvor der er to indehavere af
forældremyndigheden, og den ene af disse er mistænkt/sigtet og modsætter
sig politiets afhøring af barnet, kan politiet foretage afhøringen, hvis den
11
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
anden forældremyndighedsindehaver ikke modsætter sig dette. Der
henvises til afsnit 3 i RM nr. 2/2007.
Hvis der kun er én indehaver af forældremyndigheden over barnet, og
denne modsætter sig politiets videoafhøring af barnet, eller hvis begge
forældremyndighedsindehavere modsætter sig videoafhøringen, kan
politiet forelægge spørgsmålet for retten med henblik på en eventuel
indenretlig afhøring af barnet efter den færøske retsplejelovs § 747 om
anticiperet bevisførelse. Retten kan herefter eventuelt pålægge barnet at
afgive forklaring, jf. § 171, stk. 3. Sådanne indenretlige afhøringer af børn
kan – ligesom politiets udenretlige afhøringer – gennemføres som
videoafhøringer. Ved en sådan indenretlig videoafhøring er dommeren til
stede i det såkaldte monitorrum, imens afhøringen foretages.
Videoafhøringen foretages af en særligt uddannet polititjenestemand.
Polititjenestemanden bør besøge barnet i dets hjem forud for
videoafhøringen, jf. afsnit 6.1 i RM nr. 2/2007. Herved kan
polititjenestemanden bl.a. danne sig et indtryk af barnet, herunder af
barnets modenhed og sproglige udvikling. Det kan også medvirke til at
gøre barnet mere trygt, at afhøringen foretages af en person, som barnet
tidligere er blevet præsenteret for.
Videoafhøringer foretages som udgangspunkt i Børnehuset på Færøerne.
Børnehuset virker som ramme om et tværfagligt samarbejde, når børn og
unge under 18 år har været udsat for seksuelt misbrug eller fysisk vold,
eller der er mistanke herom, jf. § 10 a i lagtingslov om børneværn. De
involverede myndigheder mv., herunder Politimesteren på Færøerne, har
indgået en samarbejdsaftale om børnehuset.
Selve afhøringen foretages i et særligt indrettet afhøringslokale. Alle
spørgsmål stilles af den særligt uddannede polititjenestemand.
Afhøringen bør ifølge afsnit 8.5 i RM nr. 2/2007 indledes med en neutral
og uformel samtale med barnet, der har til formål at skabe tryghed hos
barnet og vurdere barnets evne til at forstå og svare på stillede spørgsmål.
På et forholdsvis tidligt tidspunkt herefter bør barnet forklares grunden til
afhøringen, ligesom det – på en måde, der svarer til barnets alder, og uden
at det opfattes som mistro – bør tilkendegives, at det er vigtigt, at barnet
svarer sandfærdigt. Det bør herunder forklares barnet, at det er acceptabelt
at svare ved at sige ”jeg ved det ikke”, ”jeg husker det ikke” eller ”jeg
forstår det ikke”.
12
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Foruden den særligt uddannede polititjenestemand og barnet kan der være
en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog fra barnets
daginstitution) eller en tolk til stede i afhøringslokalet.
Afhøringen overværes på en skærm i et andet rum (monitorrummet),
imens den foretages. I monitorrummet er bl.a. den sagsbehandlende
polititjenestemand, anklageren fra den politikreds, der behandler sagen, og
barnets eventuelle bistandsadvokat til stede.
Før gennemførelsen af videoafhøringen skal der beskikkes en forsvarer for
den, der er mistænkt eller sigtet, hvis den pågældende ikke selv har valgt
en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, jf. den færøske
retsplejelovs § 731 a. Forsvareren har pligt til at overvære afhøringen (fra
monitorrummet), jf. § 745 a, stk. 1.
Når den særligt uddannede polititjenestemand har stillet de spørgsmål til
barnet, som findes relevante, holdes der en pause i afhøringen, hvor
polititjenestemanden drøfter eventuelle yderligere spørgsmål til barnet
med de personer, der har overværet afhøringen fra monitorrummet, jf.
afsnit 8.5 i RM nr. 2/2007. Der bør herunder lægges særlig vægt på at
imødekomme forsvarerens anmodninger om spørgsmål til barnet.
Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære
videoafhøringen, men skal snarest muligt have adgang til sammen med sin
forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet, jf. den færøske
retsplejelovs § 745 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 2013-14, A, L 185
som fremsat, side 37) bør det tilstræbes, at den mistænkte eller sigtede
gennemser videooptagelsen så hurtigt som muligt efter gennemførelsen af
videoafhøringen – eventuelt samme dag – og så vidt muligt inden for en til
to uger efter afhøringen.
Den mistænkte eller sigtede eller dennes forsvarer kan efter gennemsynet
af videoafhøringen fremsætte begæring om, at der foretages genafhøring af
barnet, jf. den færøske retsplejelovs § 745 a, stk. 2, 3. pkt. Herved får den
mistænkte eller sigtede mulighed for at varetage sit forsvar ved at få stillet
spørgsmål til barnet.
13
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Genafhøring bør ifølge forarbejderne (Folketingstidende 2013-14, A, L
185 som fremsat, side 32) af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes
rimeligt begrundet for, at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit
forsvar. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages genafhøring af
barnet, afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan tillægges
vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter den første afhøring af
barnet, om den mistænkte eller sigtede og dennes forsvarer ønsker, at der
bliver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt
foreligger andre særlige grunde til at foretage en genafhøring.
En begæring om genafhøring skal ifølge den færøske retsplejelovs § 745 a,
stk. 2, 3. pkt., fremsættes snarest muligt efter gennemsynet af
videooptagelsen. Ifølge bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende
2013-14, A, L 185 som fremsat, side 38) skal begæringen som
udgangspunkt fremsættes inden to uger efter, at den mistænkte eller
sigtede har foretaget gennemsyn af optagelsen af den første afhøring af
barnet.
Fremsættes en anmodning om genafhøring senere, lægges der ved
vurderingen af, om genafhøring skal foretages, vægt på, om hensynet til
barnet tilsiger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den
første afhøring – at der ikke bør foretages fornyet afhøring af barnet. Ved
vurderingen indgår det endvidere, hvad årsagen er til den sene begæring
om genafhøring, herunder om den sene begæring skyldes den mistænktes
eller sigtedes egne forhold.
En eventuel tvist mellem på den ene side politiet og anklagemyndigheden
og på den anden side den mistænkte eller sigtede eller dennes forsvarer om
gennemførelsen af videoafhøringen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt
der skal foretages genafhøring af barnet, kan indbringes for retten i medfør
af den færøske retsplejelovs § 746, stk. 1.
Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under hovedforhandlingen –
som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmende
ret – er en fravigelse af det grundlæggende princip om
bevisumiddelbarhed, er det ifølge forarbejderne til den færøske
retsplejelovs § 877 a (Folketingstidende 2013-14, A, L 185 som fremsat,
side 61) en forudsætning for at benytte videoafhøringen som bevis, at
fremgangsmåden i § 745 a er fulgt i forbindelse med foretagelsen af
videoafhøringen.
14
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
I øvrigt afhænger det af karakteren og betydningen af den forskrift, der i
givet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om
videoafhøringen kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
Indsigelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en
tryghedsskabende person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig
ikke kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som bevis under
sagen. Det må således i overensstemmelse med princippet om fri
bevisbedømmelse overlades til den dømmende ret at afgøre, om og i givet
fald i hvilket omfang fejl af denne karakter ved videoafhøringens
gennemførelse bør have betydning for videoafhøringens bevismæssige
værdi.
2.2. Lovforslagets indhold
2.2.1. Generelle overvejelser
2.2.1.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
Vurderingen af, om anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen bør
udvides, bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse foretages med
udgangspunkt i en afvejning af hensynet til bevisumiddelbarhed og tiltaltes
mulighed for at varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet
eller den unge og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret
forklaring fra den pågældende.
Der må efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse lægges stor vægt på, at
børns og unges møde med retssystemet som vidner eller forurettede bliver
så skånsomt som muligt, og at der ikke lægges unødvendige hindringer i
vejen for, at barnet eller den unge kan komme sig over hændelsen og
modtage den fornødne psykologiske behandling mv.
Afhængig af den konkrete sags karakter og barnets eller den unges
personlige forhold kan den sædvanlige fremgangsmåde med afhøring hos
politiet og senere som vidne i retten under hovedforhandlingen være en
stor belastning for den pågældende. Det skyldes bl.a., at afhøringen i retten
indebærer, at barnet eller den unge – i utrygge rammer over for fremmede
personer og måske længe efter politianmeldelsen – skal fortælle om en
muligvis traumatisk hændelse. Dette indebærer en risiko for
retraumatisering af barnet eller den unge. Endvidere er anklageren og
forsvareren – i modsætning til polititjenestemænd, der foretager
videoafhøring – ikke særligt uddannede i at afhøre børn og unge, ligesom
15
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
omgivelserne og afhøringsformen i retten kan blive opfattet som mindre
børne- og ungevenlig.
Ventetiden fra politianmeldelsen og afhøringen hos politiet til
hovedforhandlingen, hvor barnet eller den unge skal afhøres som vidne,
udgør også en stor belastning. Udsigten til at skulle fortælle om den
formodede overtrædelse i ukendte omgivelser og frygten for at glemme
vigtige detaljer kan således være en stor belastning for barnet eller den
unge, der endvidere kan føle sig mistænkeliggjort, indtil det er afklaret, om
den mistænkte bliver dømt, og opleve, at familien er splittet mellem dem,
der tror på barnet eller den unge, og dem, der tror på den mistænkte
gerningsmand. Denne konflikt ender dog ikke nødvendigvis ved, at der
afsiges dom i sagen.
Ventetiden kan derfor lægge hindringer i vejen for, at barnet eller den unge
kan komme sig over hændelsen, og i væsentlig grad vanskeliggøre den
psykologiske behandling af den pågældende.
Belastningen for barnet eller den unge forstærkes, hvis byrettens dom
ankes.
Videoafhøring belaster ikke på samme måde barnet eller den unge.
Ordningen indebærer således som udgangspunkt, at afhøringen foretages
hurtigt efter politianmeldelsen af en særligt uddannet afhører i trygge
rammer i et børnehus, hvorefter barnet eller den unge som udgangspunkt
ikke skal afhøres igen og ikke behøver at deltage mere i sagen. Det kan
dog være nødvendigt at genafhøre den pågældende til video.
Børn og unge, der måtte have behov for at få rettens endelige konstatering
af, om den mistænkte gerningsmand er skyldig i et overgreb, for at kunne
komme sig over hændelsen, vil dog også efter videoafhøringsordningen
skulle vente på dommen.
Videoafhøring udgør imidlertid en fravigelse af det grundlæggende princip
i strafferetsplejen om, at vidner føres umiddelbart for den dømmende ret
og under hovedforhandlingen, idet der under hovedforhandlingen alene
forevises en videooptagelse af politiets afhøring af barnet eller den unge
under efterforskningen.
Princippet om bevisumiddelbarhed har bl.a. til formål at give retten det
bedst mulige grundlag for at bedømme vidneforklaringerne og dermed for
16
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
at træffe en korrekt afgørelse i straffesagen. Når dommere og lægdommere
således kan overvære afhøringen, imens den foregår, får de bedre
muligheder for at danne sig et indtryk af vidnet og af forklaringens
troværdighed. Endvidere får de mulighed for at stille de spørgsmål, som
vidnets forklaring måtte give anledning til.
Bevisværdien af en forklaring afgivet umiddelbart for retten vil derfor også
alt andet lige være højere end en forklaring afgivet under sagens
efterforskning.
Afhøring af vidnet ved personligt fremmøde i selve retslokalet er også med
til at understrege situationens alvor for vidnet og kan medvirke til at
forebygge falsk forklaring.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen, hvor sagen er
færdigefterforsket, og det står klart, i hvilket omfang der i øvrigt findes
beviser i sagen, sikres det endvidere, at såvel anklagerens som forsvarerens
afhøring af vidnet kan målrettes den rejste tiltale og foretages på et fuldt
oplyst grundlag, herunder med mulighed for at spørge ind til eventuel
modstrid mellem vidnets forklaring og øvrige beviser i sagen. Det sikres
desuden, at afhøringen foretages på et tidspunkt, hvor forsvareren sammen
med tiltalte har haft lejlighed til at forberede forsvaret i sagen.
Videoafhøring foretages derimod som nævnt typisk meget tidligt under
efterforskningen, hvor sagen ikke er fuldt oplyst.
Da videoafhøring ikke giver forsvareren de samme muligheder for
afhøring af et vidne som ved afhøring under hovedforhandlingen, kan
videoafhøring forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kan videoafhøring, der foretages
af en særligt uddannet videoafhører i børne- og ungevenlige omgivelser
hurtigt efter politianmeldelsen, i visse tilfælde være bedre egnet til at opnå
en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge end ved
afhøring i retten under hovedforhandlingen. Dette gælder navnlig ved
afhøring af yngre børn.
Det må ved afvejning af de modsatrettede hensyn også indgå, at der er
mulighed for at tage visse forholdsregler for at beskytte barnet eller den
unge under afhøringen i retten og gøre det lettere for den pågældende at
afgive forklaring, herunder ved at lukke dørene under afhøringen (den
17
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
færøske retsplejelovs § 29) og gennemføre den uden tiltaltes
tilstedeværelse (§ 848) samt eventuelt foretage afhøringen et andet sted
end i retslokalet (§ 183, stk. 3). Disse forholdsregler ændrer imidlertid ikke
på, at barnet eller den unge skal afgive forklaring under
hovedforhandlingen, og giver således ikke som videoafhøring barnet eller
den unge mulighed for at lægge sagen bag sig allerede under
efterforskningen af sagen.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør hensynet til at sikre barnets
hukommelse og undgå påvirkninger af barnet fra familien og andre – som
er et af formålene med videoafhøring af børn under 13 år efter de
gældende regler – tillægges mindre vægt ved vurderingen af, om
videoafhøringsordningen bør udvides, idet hensynet falder i styrke med
barnets alder og udvikling.
Videoafhøringsordningens nuværende anvendelsesområde bygger på en
praksis, der før indførelsen i 2003 af den danske retsplejelovs
bestemmelser om videoafhøring af børn havde udviklet sig med hjemmel i
lovens almindelige regler om anvendelse af forklaringer afgivet forud for
hovedforhandlingen som bevis under hovedforhandlingen.
Siden 2003 har der ifølge Strafferetsplejeudvalget både i EU- og
Europarådsregi været en udvikling, der peger i retning af udvidet brug af
videoafhøring af børn og unge i straffesager. Anvendelsesområdet for de
øvrige nordiske landes videoafhøringsordninger er endvidere bredere end
anvendelsesområdet for den danske ordning.
Samlet set finder Strafferetsplejeudvalget, at der er grundlag for at udvide
anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen. Udvalget lægger
imidlertid stor vægt på det grundlæggende princip i strafferetsplejen om
bevisumiddelbarhed og hensynet til tiltaltes mulighed for at varetage sit
forsvar. En udvidelse af ordningen bør derfor efter udvalgets opfattelse
begrænses til de tilfælde, hvor hensynet til at beskytte barnet eller den
unge er særligt tungtvejende.
Der henvises til betænkningens side 121-133.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og i
udvalgets samlede konklusion om, at der er grundlag for udvide
18
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen. Ministeriet er endvidere
enig i, at udvidelsen bør begrænses til tilfælde, hvor hensynet til at
beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende.
Med dette lovforslag lægges der således op til en sådan udvidelse af
videoafhøringsordningen, jf. pkt. 2.2.2 nedenfor. Der foreslås i den
forbindelse også visse andre ændringer af ordningen, jf. pkt. 2.2.3-2.2.5
nedenfor. Der er ikke herudover tilsigtet ændringer af ordningen, der
således i øvrigt forudsættes videreført.
2.2.2. Videoafhøringsordningens anvendelsesområde
2.2.2.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.2.1.1. Overordnede overvejelser
Strafferetsplejeudvalget finder som nævnt i pkt. 2.2.1.1, at udvidelsen af
videoafhøringsordningen bør begrænses til de tilfælde, hvor hensynet til at
beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende. Dette taler for at
indrette ordningen sådan, at det i hver enkelt sag vurderes, om der
foreligger sådanne hensyn. Udvalget foreslår imidlertid af hensyn til
ordningens forudberegnelighed og praktiske administration, at der
opregnes en række tilfælde, hvor der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn, fordi der i disse tilfælde må antages typisk at
foreligge et særligt tungtvejende hensyn til at beskytte den pågældende.
Samtidig foreslår udvalget, at der indføres en opsamlingsbestemmelse,
som indebærer, at der efter en konkret vurdering kan foretages
videoafhøring af øvrige børn og unge.
Ved fastlæggelsen af den gruppe, der altid skal kunne videoafhøres, finder
Strafferetsplejeudvalget, at der bør tages udgangspunkt i den pågældendes
alder og den formodede lovovertrædelses art. Udvalget er opmærksomt på,
at disse kriterier ikke nødvendigvis er afgørende for barnets eller den
unges behov for beskyttelse. Hvis et barn eller en ung imidlertid ikke er
omfattet af den gruppe, der altid kan videoafhøres, men de samme hensyn
til den pågældende gør sig gældende, vil der efter omstændighederne
kunne
foretages
videoafhøring
efter
den
foreslåede
opsamlingsbestemmelse.
19
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Vurderingen af, om betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt,
bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse – ligesom i dag – foretages på
tidspunktet for den første videoafhøring af den pågældende.
Der henvises til betænkningens side 136-137 og 147-148.
2.2.2.1.2. Børn under 13 år
Efter den gældende videoafhøringsordning kan der foretages
videoafhøring af børn under 13 år. Strafferetsplejeudvalget foreslår, at der
også fremover skal kunne foretages videoafhøring af denne gruppe, og
forudsætter i den forbindelse, at den gældende praksis for, hvornår disse
børn videoafhøres, i det hele videreføres.
Der henvises til betænkningens side 137.
2.2.2.1.3. Børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest
eller familievold
Ved fastlæggelsen af den gruppe af personer, der altid skal kunne
videoafhøres, er det dernæst efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
naturligt at tage udgangspunkt i en aldersgrænse på 15 år. En sådan
aldersgrænse anvendes således også andre steder i lovgivningen.
En aldersgrænse på 15 år svarer endvidere til den seksuelle lavalder. I
sager om seksualforbrydelser (på Færøerne sædelighedsforbrydelser), der
er et meget væsentligt anvendelsesområde for videoafhøringsordningen, er
det, hvis forurettede var fyldt 15 år på tidspunktet for forholdet, ofte et helt
centralt bevistema, om det seksuelle forhold var frivilligt. Med henblik på i
sådanne sager at give retten det bedst mulige grundlag for at vurdere
troværdigheden af forurettedes forklaring bør afhøringen som det helt
klare udgangspunkt foregå under hovedforhandlingen.
Ved fastlæggelsen af den gruppe af børn i alderen 13-14 år, der altid skal
kunne videoafhøres, bør der efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
dernæst sondres mellem forskellige typer af lovovertrædelser.
I sager om
seksualforbrydelser eller incest
er belastningen af barnet typisk
særligt stor, bl.a. fordi sådanne sager vedrører intime og private forhold,
ligesom barnet kan være påvirket af skyld- og skamfølelser.
Strafferetsplejeudvalget finder derfor, at der altid skal kunne foretages
20
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser
eller incest.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør dette gælde, uanset om barnet
er forurettet ved eller vidne til en formodet seksualforbrydelse eller incest.
Hensynet til at beskytte et barn, der er vidne til en sådan forbrydelse
begået mod en anden, kan således efter udvalgets opfattelse være lige så
tungtvejende som hensynet til at beskytte et barn, der selv er forurettet ved
forbrydelsen. Udvalget lægger desuden vægt på, at videoafhøring typisk
foretages meget tidligt under efterforskningen, hvor det ikke altid er muligt
at vurdere, om et barn alene er vidne til f.eks. en formodet
seksualforbrydelse eller incest begået mod barnets søskende eller tillige
selv er forurettet ved en sådan forbrydelse.
Foruden i sager om seksualforbrydelser eller incest er belastningen af børn
i alderen 13-14 år efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse typisk særligt
stor, hvis barnet formodes at have været udsat for vold fra en af sine
forældre eller nærmeste i øvrigt eller formodes at have overværet en
person fra denne kreds begå vold mod en anden af barnets nærmeste
(familievold). Det skyldes bl.a. barnets afhængighedsforhold til den
mistænkte og den loyalitetskonflikt, som barnet kan befinde sig i, samt at
der er risiko for, at barnet ikke får samme støtte under sagen, som hvis det
formodede overgreb var begået af en fremmed person.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at der altid skal kunne foretages
videoafhøring af børn i alderen 13-14 år, hvis efterforskningen angår drab
eller vold eller forsøg herpå, hvor barnet eller en af dets nærmeste er
forurettet, og den mistænkte er en af barnets nærmeste.
Efter Strafferetsplejeudvalgets forslag vil videoafhøring således kunne
anvendes i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold begået mod et barn i
alderen 13-14 år af et medlem af barnets familie eller af f.eks. en af barnets
forældre mod den anden forælder eller barnets søskende. Derimod vil
sager om vold begået mod en 13-14-årig af en fremmed person ikke være
omfattet af den foreslåede ordning. Heller ikke tilfælde, hvor en 13-14-årig
formodes at være vidne til f.eks. vold begået af en af barnets forældre eller
søskende mod en fremmed person, vil være omfattet.
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om visse overtrædelser bør
undtages fra de beskrevne grupper af sager, hvor der altid skal kunne
foretages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år. Udvalget har særligt
21
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
overvejet, om seksualforbrydelser i form af blufærdighedskrænkelse, hvor
der ikke er sket beføling, f.eks. hvor forurettede har været udsat for blotteri
i det offentlige rum, eller familievoldssager, hvor der alene er tale om
simpel vold, bør undtages.
Videoafhøring foretages imidlertid som nævnt typisk meget tidligt under
efterforskningen af sagen, hvor det kan være særdeles vanskeligt at sige
noget sikkert om den formodede forbrydelses præcise karakter – f.eks. om
der er tale om blufærdighedskrænkelse uden beføling eller en anden
seksualforbrydelse – og dermed vanskeligt at vurdere, om
videoafhøringsordningen finder anvendelse. Hertil kommer, at også
blufærdighedskrænkelse uden beføling efter omstændighederne kan være
særdeles belastende for barnet. De samme hensyn gør sig gældende med
hensyn til simpel vold.
Strafferetsplejeudvalget finder på den baggrund ikke grundlag for at
undtage disse overtrædelser fra gruppen af sager, hvor der altid skal kunne
foretages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at politiet og
anklagemyndigheden ikke nødvendigvis vil skulle foretage videoafhøring,
selv om en sag er omfattet af den gruppe af sager, hvor der altid kan
foretages videoafhøring. Videoafhøring vil således eksempelvis kunne
undlades, hvis barnet vurderes ikke at have behov for, at denne
fremgangsmåde anvendes. Endvidere bør der ikke foretages videoafhøring,
hvis det står klart, at en vidneforklaring fra barnet ikke er nødvendig for at
føre straffesagen, f.eks. fordi der er andre vidner i sagen, eller fordi der er
tilstrækkelige tekniske beviser til, at anklagemyndigheden vurderer, at der
kan ske domfældelse – f.eks. for en blufærdighedskrænkelse begået over
internettet. Der kan også være tilfælde, hvor det efter en indledende
afhøring af barnet står klart, at der ikke er grundlag for at fortsætte
efterforskningen.
Der henvises til betænkningens side 137-142.
2.2.2.1.4. Øvrige børn og unge under 18 år
Strafferetsplejeudvalget
foreslår,
at
der
indføres
en
opsamlingsbestemmelse, som giver mulighed for at foretage
videoafhøring, hvis der i andre tilfælde end i de sager, der er nævnt i pkt.
22
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
2.2.2.1.2 og 2.2.2.1.3 ovenfor, er et særligt tungtvejende hensyn til at
beskytte et barn eller en ung.
Opsamlingsbestemmelsen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
gælde for børn og unge under 18 år. Udvalget henviser i den forbindelse
bl.a. til, at dette svarer til den almindelige myndighedsalder, hvor
lovgivningens øvrige rettigheder og pligter normalt indtræder.
Endvidere svarer en aldersgrænse på 18 år til definitionen af ”barn” i
Europarådets konvention af 25. oktober 2007 om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, som Danmark har ratificeret, og
som indeholder regler om videoafhøring af børn. Det bemærkes dog, at
konventionen ikke gælder for Færøerne.
En sådan aldersgrænse findes også i en række EU-direktiver, der
indeholder bestemmelser om videoafhøring af børn. Det drejer sig om
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011
om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og
børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om
forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene
herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012
om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til
rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2001/220/RIA. Disse direktiver er dog omfattet af
Danmarks retsforbehold og er derfor ikke bindende for Danmark, ligesom
de ikke finder anvendelse her i landet. Direktiverne gælder heller ikke for
Færøerne.
Udgangspunktet bør ifølge Strafferetsplejeudvalget være, at børn i alderen
13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser, incest eller
familievold samt unge i alderen 15-17 år skal afgive forklaring i retten.
Der bør kun foretages videoafhøring af sådanne børn og unge, hvis særlige
omstændigheder taler herfor.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, bør efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bero på en konkret vurdering af
overtrædelsens art, omstændighederne ved forbrydelsen og barnets eller
den unges personlige forhold, herunder alder samt psykiske udvikling og
tilstand. Videoafhøring bør anvendes, hvis det på baggrund af denne
23
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
konkrete vurdering må antages, at barnet eller den unge har særlige
beskyttelsesbehov, som vil kunne imødekommes ved, at der foretages
videoafhøring, der kan anvendes som bevis i retten, frem for at barnet eller
den unge skal afhøres under hovedforhandlingen.
Formålet med at foretage videoafhøring efter opsamlingsbestemmelsen bør
ifølge Strafferetsplejeudvalget være at beskytte barnet eller den unge.
Videoafhøring bør derimod ikke foretages med det formål at sikre barnets
hukommelse og undgå påvirkning fra familien eller andre. Det skyldes, at
dette hensyn, der er et af formålene med videoafhøring af børn under 13 år
efter de gældende regler, efter udvalgets opfattelse må tillægges mindre
vægt i forhold til ældre børn og unge.
Børn i
alderen 13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser,
incest eller familievold
bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kunne
videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen, hvis der efter en konkret
vurdering er et lige så tungtvejende behov for at beskytte barnet som i
sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold, jf. herved pkt.
2.2.2.1.3 ovenfor.
Videoafhøring af et barn i alderen 13-14 år som forurettet eller vidne i
medfør af opsamlingsbestemmelsen vil ifølge Strafferetsplejeudvalget bl.a.
kunne være relevant i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet, ulovlig
tvang, frihedsberøvelse eller menneskehandel, hvis sagen konkret vurderes
at være stærkt belastende for barnet. Det samme gælder i andre sager, der
konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet.
Barnets personlige forhold, herunder dets psykiske udvikling og tilstand
samt den situation, som den formodede lovovertrædelse har bragt den
pågældende i, vil efter Strafferetsplejeudvalgets forslag også kunne føre
til, at der bør foretages videoafhøring.
Hensynet til at beskytte
unge i alderen 15-17 år
mod den belastning, det
vil være at afgive forklaring under hovedforhandlingen, kan efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse ikke tillægges lige så stor vægt som
hensynet til at beskytte børn under 15 år. Af hensyn til det grundlæggende
princip i strafferetsplejen om bevisumiddelbarhed bør unge i alderen 15-17
år derfor som det helt klare udgangspunkt afgive vidneforklaring i retten
og således ikke videoafhøres.
24
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det i sager om
seksualforbrydelser, hvor forurettede på tidspunktet for forholdet var fyldt
15 år, som også nævnt ovenfor i pkt. 2.2.2.1.3, ofte er et helt centralt
bevistema, om det seksuelle forhold var frivilligt. Med henblik på i
sådanne sager at give retten det bedst mulige grundlag for at vurdere
troværdigheden af forurettedes forklaring bør afhøringen derfor som det
helt klare udgangspunkt foregå under hovedforhandlingen.
Videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år efter opsamlingsbestemmelsen
bør ifølge Strafferetsplejeudvalget som udgangspunkt kunne komme på
tale i de samme sagstyper som med hensyn til børn i alderen 13-14 år samt
i sager om seksualforbrydelser, incest eller familievold. Der vil imidlertid
skulle væsentligt mere til for at videoafhøre en ung i alderen 15-17 år end
et barn i alderen 13-14 år. Der vil herudover generelt skulle mere til, desto
ældre den unge er.
Videoafhøring
af
unge
i
alderen
15-17
år
bør
efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun komme på tale, hvis
både
oplysningerne om den pågældendes personlige forhold
og
oplysningerne
om den formodede lovovertrædelse og omstændighederne ved
forbrydelsen taler herfor.
Som hovedregel bør der ifølge Strafferetsplejeudvalget endvidere kun
foretages videoafhøring, hvis den unge er den forurettede i sagen. Der kan
dog være tilfælde, hvor den unge kun er vidne til en formodet
overtrædelse, men hvor der er et tilsvarende hensyn til at beskytte den
unge, som hvis den pågældende havde været forurettet.
I vurderingen af, om der bør foretages videoafhøring, bør også andre
muligheder for at beskytte den unge ifølge Strafferetsplejeudvalget indgå,
herunder muligheden for at lukke dørene under afhøringen af den
pågældende i retten eller gennemføre afhøringen uden tiltaltes
tilstedeværelse. Der bør ikke foretages videoafhøring, hvis disse
muligheder er tilstrækkelige til at beskytte den unge.
Det
bemærkes,
at
det
foreslåede
anvendelsesområde
for
videoafhøringsordningen efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse opfylder
kravene i Europarådskonventionen af 25. oktober 2007 om seksuelt
misbrug af børn. Endvidere opfylder anvendelsesområdet efter udvalgets
opfattelse kravene i EU-direktiverne om henholdsvis seksuelt misbrug af
børn (direktiv 2011/93/EU), menneskehandel (direktiv 2011/36/EU) og
25
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
beskyttelse af ofre (direktiv 2012/29/EU). Konventionen og direktiverne
gælder dog som nævnt ikke for Færøerne.
Endvidere
er
det
foreslåede
anvendelsesområde
for
videoafhøringsordningen efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6
om retten til en retfærdig rettergang og de krav, der følger af praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Der henvises til betænkningens side 142-147 og 155-158.
2.2.2.1.5. Personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse
Efter gældende ret kan der ved analog anvendelse af retsplejelovens regler
om videoafhøring af børn i et vist omfang foretages videoafhøring af
voksne
personer med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig
funktionsnedsættelse, jf. herved Vestre Landsrets kendelse trykt i UfR
2005, side 779, hvor de tilsvarende regler i den danske retsplejelov blev
anvendt analogt i forhold til en 24-årig udviklingshæmmet, der var
forurettet ved et seksuelt overgreb.
Denne praksis bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse videreføres.
Udvalget foreslår derfor, at der indføres en bestemmelse, som giver
mulighed for at foretage videoafhøring af personer, der er fyldt 18 år, men
har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis
særlige omstændigheder taler for, at den pågældende ikke vil være i stand
til at afgive forklaring i retten.
Strafferetsplejeudvalget bemærker herudover, at
børn og unge under 18
år,
der ville have opfyldt disse betingelser, hvis de havde været 18 år eller
derover, bør kunne videoafhøres efter opsamlingsbestemmelsen for børn
og unge under 18 år, jf. pkt. 2.2.2.1.4 ovenfor.
Der henvises til betænkningens side 143-144 og 147.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
forslag, og lovforslaget er med en enkelt redaktionel ændring udformet i
overensstemmelse med udvalgets lovudkast.
26
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Der henvises til den foreslåede affattelse af § 745 a, stk. 1, i den færøske
retsplejelov, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Vidnefritagelse af videoafhørte personer
2.2.3.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.3.1.1.
I praksis afgiver børn, der er blevet videoafhørt efter de
gældende regler, som udgangspunkt ikke forklaring som vidner under
hovedforhandlingen. Spørgsmålet om deres fritagelse fra at afgive
forklaring er imidlertid ikke udtrykkeligt reguleret.
Det er ofte af meget væsentlig betydning for personer, der er blevet
videoafhørt, at de kan regne med, at sagen dermed er afsluttet for deres
vedkommende, da dette giver dem mulighed for at lægge hændelserne bag
sig og giver bedre vilkår for en eventuel psykologisk behandling mv.
Strafferetsplejeudvalget foreslår på den baggrund, at der indføres en
bestemmelse om, at en person, der er blevet videoafhørt, som
udgangspunkt ikke har pligt til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen.
Fritagelsen fra pligten til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun
gælde, hvis betingelserne for at foretage videoafhøring var opfyldt på
tidspunktet for den første videoafhøring. Udvalget foreslår som nærmere
beskrevet i pkt. 2.2.4.1 nedenfor, at der indføres en særlig procedure, som
sikrer hurtig afklaring af dette spørgsmål.
Det kan ikke udelukkes, at det i helt særlige tilfælde kan være påkrævet, at
den ellers vidnefritagne person alligevel afgiver forklaring som vidne
under hovedforhandlingen for at give retten det fornødne grundlag for at
træffe en korrekt afgørelse.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at retten i særlige tilfælde skal
kunne pålægge en person, der er vidnefritaget som følge af en
videoafhøring, at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen,
hvis dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og det ikke er
tilstrækkeligt, at der foretages genafhøring til video.
27
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Om der foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at
meddele pålæg, vil bero på en konkret vurdering. Strafferetsplejeudvalget
forudsætter imidlertid, at adgangen til at meddele pålæg kun helt
undtagelsesvis anvendes.
Hensynet til den videoafhørte person tilsiger, at spørgsmålet om, hvorvidt
den pågældende skal afgive forklaring under hovedforhandlingen, afklares
så hurtigt som muligt og forud for hovedforhandlingen. En eventuel
anmodning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive forklaring,
bør derfor hurtigst muligt indgives til retten, der ligeledes forudsættes
hurtigst muligt og normalt forud for hovedforhandlingen at træffe
afgørelse herom.
Afhøring under hovedforhandlingen vil efter Strafferetsplejeudvalgets
forslag endvidere efter omstændighederne kunne ske, hvis den person, der
er blevet videoafhørt, giver samtykke hertil. Dette forudsætter, at retten
vurderer, at afhøring i retten er relevant for sagen, og at den pågældende
har den fornødne modenhed til at give samtykke.
Der henvises til betænkningens side 148-150.
2.2.3.1.2.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kan der være behov for
at tage særlige hensyn under en eventuel afhøring af videoafhørte personer
i retten. Udvalget foreslår derfor, at retten skal kunne bestemme, hvordan
og ved hvem afhøringen af en person, der er blevet videoafhørt, skal ske.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for børn under 15 år (den færøske
retsplejelovs § 183, stk. 3, 1. pkt.).
Retten vil herefter f.eks. kunne bestemme, at afhøringen af personen under
hovedforhandlingen skal foregå på den måde, at videoafhøringen først
afspilles, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål til den pågældende.
Udgangspunktet bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse være, at
afhøringen gennemføres på denne måde.
Det vil efter omstændighederne f.eks. også kunne bestemmes, at
afhøringen af personen ikke skal finde sted i retssalen, men et andet og
mere børne- og ungevenligt sted, f.eks. på en dommers kontor.
Der henvises til betænkningens side 154-155.
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
28
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
forslag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets
lovudkast. Ministeriet finder dog, at det bør fremgå af den færøske
retsplejelovs ordlyd, at retten kun ”helt undtagelsesvis” kan pålægge en
person, der er blevet videoafhørt og derfor som udgangspunkt er
vidnefritaget, at afgive forklaring under hovedforhandlingen. Der er ikke
tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til Strafferetsplejeudvalgets
forslag og lovudkast.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 172 a og § 183, stk. 3, 2.
pkt., i den færøske retsplejelov, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, samt
bemærkningerne hertil.
2.2.4. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis
2.2.4.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.4.1.1.
Hvis betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt på
tidspunktet for videoafhøringens foretagelse, og fremgangsmåden i
retsplejelovens § 745 e (den færøske retsplejelovs § 745 a) er fulgt i
forbindelse med videoafhøringen, vil videoafhøringen som hidtil kunne
anvendes som bevis under en eventuel senere hovedforhandling, og den
videoafhørte person vil som nævnt ovenfor i pkt. 2.2.3.1 som
udgangspunkt være fritaget fra at afgive forklaring som vidne i retten.
Beslutningen om, hvorvidt der skal foretages videoafhøring af en person,
vil i første række skulle træffes af politiet og anklagemyndigheden i
forbindelse med efterforskningen. Den mistænkte eller forsvareren kan
imidlertid være af den opfattelse, at betingelserne for at foretage
videoafhøring af barnet eller den unge ikke er opfyldt, eller at
videoafhøringen af andre grunde ikke kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at der med den
foreslåede udvidelse af videoafhøringsordningens anvendelsesområde i
højere grad end i dag vil skulle foretages en konkret vurdering af, om
betingelserne for at foretage videoafhøring er opfyldt.
Det er efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse af meget væsentlig
betydning, at et barn eller en ung, der er blevet videoafhørt, hurtigt opnår
29
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
klarhed over, om den pågældende herefter er fritaget fra at skulle afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen, så sagen er afsluttet for
barnets eller den unges vedkommende. Dette giver den pågældende
mulighed for at lægge hændelserne bag sig og giver bedre vilkår for en
eventuel psykologisk behandling mv.
Strafferetsplejeudvalget foreslår derfor, at der fastsættes en frist for,
hvornår den mistænkte eller forsvareren, hvis de vil modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, senest
skal indbringe spørgsmålet for retten.
Strafferetsplejeudvalget foreslår, at fristen fastsættes til fire uger, og
lægger i den forbindelse vægt på, at det normalt vil være muligt inden for
en sådan frist at vurdere, om der er grundlag for indsigelser vedrørende
fremgangsmåden ved foretagelsen af videoafhøringen eller betingelserne
for at foretage videoafhøring, hvor det afgørende som nævnt i pkt.
2.2.2.1.1 ovenfor er forholdene på tidspunktet for den første afhøring.
Det foreslås dog, at retten skal kunne se bort fra en fristoverskridelse, der
må anses for undskyldelig.
Retten bør hurtigt træffe afgørelse, hvis spørgsmålet om anvendelse af
videoafhøringen som bevis indbringes for retten.
Strafferetsplejeudvalgets forslag indebærer, at en tiltalt, der mener, at
videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, men har undladt at
indbringe spørgsmålet for retten inden for fristen, kun vil kunne anfægte,
at videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, hvis
det findes undskyldeligt, at indsigelsen ikke er gjort gældende tidligere.
Den tiltalte vil dog uanset fristen kunne gøre indsigelse mod bevisværdien
af videoafhøringen under hovedforhandlingen. Det vil således i
overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse fortsat være
overladt til den dømmende ret at afgøre, hvilken bevismæssig værdi den
forklaring, der er fremkommet under videoafhøringen, bør tillægges.
Der henvises til betænkningens side 150-152 og 153-154.
2.2.4.1.2.
En person, som politiet ønsker at afhøre, og som mener, at
betingelserne for videoafhøring er opfyldt, vil kunne anmode politiet om,
at afhøringen gennemføres som en videoafhøring. I den forbindelse vil en
30
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
eventuel bistandsadvokat kunne bistå den pågældende. Beslutningen om,
hvorvidt der skal foretages videoafhøring, vil imidlertid skulle træffes af
politiet og anklagemyndigheden.
Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om der bør indføres en særlig
bestemmelse om adgang for en person, som politiet og
anklagemyndigheden herefter beslutter ikke at videoafhøre, eller personens
eventuelle bistandsadvokat, til at indbringe dette spørgsmål for retten.
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør adgangen til at indbringe
spørgsmål for retten om, hvilke efterforskningsskridt og hvilken
bevisførelsen der skal finde sted i en straffesag, imidlertid forbeholdes
sagens parter. Forurettede og andre vidner er efter et grundlæggende
princip i strafferetsplejen ikke parter i straffesagen. Udvalget finder derfor
ikke grundlag for at indføre adgang for en person, som politiet og
anklagemyndigheden beslutter ikke at videoafhøre, eller dennes eventuelle
bistandsadvokat, til at indbringe spørgsmålet for retten.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at den pågældende
eventuelt vil kunne klage over politiets og anklagemyndighedens
beslutning om at undlade at foretage videoafhøring. En sådan klage vil i
første omgang skulle indgives til politidirektøren (på Færøerne
politimesteren), hvis afgørelse vil kunne påklages til den regionale
statsadvokat (på Færøerne til Rigsadvokaten).
Der henvises til betænkningens side 152-153.
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
forslag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets
lovudkast.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 745 a, stk. 4, og den
foreslåede affattelse af § 877 a i den færøske retsplejelov, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9 og 11, samt bemærkningerne hertil.
2.2.5. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring
Betænkningen indeholder i tilknytning til de ændringer af
videoafhøringsordningen, der er nævnt ovenfor i pkt. 2.2.2-2.2.4, nogle
31
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
anbefalinger vedrørende gennemførelsen
anbefalinger er nærmere behandlet nedenfor.
2.2.5.1. Strafferetsplejeudvalgets overvejelser
2.2.5.1.1. Vejledning om vidnefritagelse
af
videoafhøring.
Disse
Som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor vejledes større børn om
vidnefritagelsesreglerne i den færøske retsplejelovs § 171, mens det for
mindre børn som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af
forældrene) at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse.
I den forbindelse anbefaler Strafferetsplejeudvalget, at normalt udviklede
børn i alderen 7-8 år og ældre som udgangspunkt vejledes om
vidnefritagelsesreglerne, dog således at der efter en konkret vurdering kan
være grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Der henvises til betænkningens side 159-160, hvor der endvidere er givet
eksempler på, hvordan vejledningen om vidnefritagelse kan gives til børn
under 15 år.
2.2.5.1.2. Fremgangsmåden når forældrene modsætter sig videoafhøring
Politiet kan som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor ikke foretage videoafhøring,
hvis begge indehavere eller eneindehaveren af forældremyndigheden
modsætter sig videoafhøring. I stedet kan en videoafhøring eventuelt
gennemføres indenretligt, således at dommeren er til stede i
monitorrummet i børnehuset, imens afhøringen foretages.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det er helt
afgørende for en hurtig og effektiv behandling af sådanne tilfælde –
hvilket er nødvendigt for i praksis at imødegå en risiko for påvirkning af
barnet i perioden indtil gennemførelsen af den indenretlige videoafhøring
– at retten er parat til med det fornødne meget korte varsel at kunne tage
stilling til en begæring om indenretlig videoafhøring og i givet fald deltage
i afhøringen.
Strafferetsplejeudvalget bemærker derfor, at det lokalt mellem retterne og
politikredsene nærmere bør aftales, hvordan disse sager behandles, så det
sikres, at retten hurtigst muligt kan afsige kendelse om og i givet fald
gennemføre en indenretlig videoafhøring, når der opstår behov for det.
32
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Udvalget bemærker endvidere, at politiet – når der er afsagt kendelse om
indenretlig videoafhøring i et børnehus – vil kunne transportere barnet til
børnehuset, hvor afhøringen skal foretages.
Der henvises til betænkningens side 160-161, som indeholder en
beskrivelse af fremgangsmåden ved, når forældrene formodes at ville
modsætte sig videoafhøring.
2.2.5.1.3. Videoafhøring over flere omgange
Som nævnt i pkt. 2.1.2 ovenfor bør videoafhøring af børn efter de
gældende regler søges gennemført hurtigst muligt og, hvis det er praktisk
muligt, inden en uge fra anmeldelsen. Der foretages normalt kun én
videoafhøring af barnet, medmindre politiet af egen drift iværksætter en
fornyet afhøring, eller en anmodning om genafhøring fra den mistænkte
eller forsvareren imødekommes.
Strafferetsplejeudvalget bemærker i den forbindelse, at det ikke
nødvendigvis er en belastning for børn og unge at blive videoafhørt over
flere omgange. I tilfælde, hvor det ud fra efterforskningsmæssige hensyn
vurderes, at sagen bedst kan oplyses på denne måde – og hensynet til at
sikre den pågældendes hukommelse og undgå påvirkning ikke er til hinder
herfor – bør videoafhøring over flere omgange således ikke nødvendigvis
undlades af hensyn til barnet eller den unge. Det vil i alle tilfælde bero på
en konkret vurdering, om videoafhøringen af et barn eller en ung bør
foretages over én eller flere omgange. Afhøringerne bør i givet fald
foretages af den samme afhører og med korte mellemrum imellem
afhøringerne. Endvidere bør afhøringerne ligesom i dag foretages hurtigt
efter anmeldelsen (se dog pkt. 2.2.5.1.4 nedenfor). Udvalget bemærker, at
praktiske hensyn vil kunne være til hinder for videoafhøring over flere
omgange.
At flere videoafhøringer ikke nødvendigvis er belastende for barnet eller
den unge, bør ifølge Strafferetsplejeudvalget også indgå ved afgørelsen af,
om en anmodning om genafhøring bør imødekommes. En anmodning om
genafhøring vil dog ligesom i dag som udgangspunkt skulle fremsættes
inden to uger efter, at den mistænkte har foretaget gennemsyn af
videooptagelsen af den første afhøring. Genafhøring bør endvidere fortsat
forudsætte en konkret begrundelse, f.eks. at der er fremkommet nye
oplysninger, eller at den mistænkte eller forsvareren ønsker nye relevante
spørgsmål stillet til barnet eller den unge.
33
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Der henvises til betænkningens side 162-163.
2.2.5.1.4. Tidspunktet for videoafhøring
Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør videoafhøring – ligesom i
dag – som udgangspunkt foretages hurtigst muligt og, hvis det er praktisk
muligt, inden en uge fra anmeldelsen. Det kan dog for så vidt angår de
børn og unge, der med den foreslåede udvidelse af ordningens
anvendelsesområde (se pkt. 2.2.2 ovenfor) bliver omfattet af adgangen til
at foretage videoafhøring, efter omstændighederne af hensyn til
efterforskningen og sagens oplysning være hensigtsmæssigt, at
videoafhøringen først gennemføres på et lidt senere tidspunkt, når der
gennem den indledende efterforskning er skabt større klarhed over
hændelsesforløbet. Dette vil i øvrigt kunne give den mistænkte og
forsvareren bedre muligheder for i forbindelse med videoafhøringen at få
stillet de nødvendige spørgsmål til barnet eller den unge. Det er dog en
forudsætning, at hensynet til at beskytte barnet eller den unge ikke er til
hinder for, at videoafhøringen først foretages på dette senere tidspunkt.
Der henvises til betænkningens side 163-164.
2.2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og
anbefalinger. Ministeriet vil derfor anmode Rigsadvokaten om at foretage
de fornødne tilpasninger af rigsadvokatmeddelelsen om behandling af
sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne
sager (RM nr. 2/2007). Ministeriet vil endvidere anmode Rigsadvokaten
om at tage initiativ til, at de enkelte politikredse, herunder Politimesteren
på Færøerne, aftaler med retterne, hvordan sager, hvor der skal foretages
indenretlig videoafhøring, bør behandles, jf. pkt. 2.2.5.1.2 ovenfor.
Ministeriet lægger vægt på, at en sådan ordning sikrer, at retterne som
beskrevet ovenfor hurtigt kan tage stilling til, om der er behov for en
indenretlig videoafhøring, og at denne i givet fald kan gennemføres
hurtigst muligt.
3. Indførelse af to-instansprincippet for afgørelser vedrørende
strafforfølgning mv.
3.1. Gældende ret
34
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Den færøske retsplejelov indeholder i kapitel 10 og 64 regler om
anklagemyndigheden.
Det følger bl.a. af disse regler, at de offentlige anklagere er Rigsadvokaten,
statsadvokaterne og landfogden (Politimesteren på Færøerne) samt de
personer, der er beskikket til bistand for disse. Hvad der ved den færøske
retsplejelov er pålagt statsadvokaten, påhviler for Færøernes
vedkommende, bortset fra ankesagers behandling ved landsretten,
politimesteren, som er direkte underordnet Rigsadvokaten. De offentlige
anklagere er underordnet justitsministeren.
Anklagemyndigheden er hierarkisk opbygget. En overordnet
anklagemyndighed har adgang til at instruere de underordnede
myndigheder, og afgørelser truffet af en underordnet myndighed kan
påklages ved sædvanlig administrativ rekurs til den overordnede
anklagemyndighed. Den overordnede anklagemyndighed kan således
pålægge en underordnet myndighed at begrænse eller frafalde tiltale, og
den underordnede myndigheds beslutning om at opgive eller frafalde
tiltale kan omgøres på den overordnede myndigheds eget initiativ eller
efter klage. Dette gælder ikke mindst politiets afgørelse om at undlade
påtale, men også afgørelser vedrørende eksempelvis politiets dispositioner
i forbindelse med en straffesag.
Politimesteren på Færøernes afgørelser vedrørende strafforfølgning kan
således i dag påklages til Rigsadvokaten, hvis afgørelse herefter kan
påklages til Justitsministeriet.
Den færøske retsplejelov indeholder ikke frister for adgangen til ved
almindelig administrativ rekurs at påklage afgørelser vedrørende
strafforfølgning til den overordnede anklagemyndighed. Den overordnede
myndighed skal derfor i dag realitetsbehandle klager, uanset hvor sent de
er indgivet.
3.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag vedrørende
strafforfølgning fremover ikke skal kunne påklages til Justitsministeriet.
Dermed indføres der i den færøske retsplejelov et to-instansprincip for
rekursadgangen inden for anklagemyndigheden, således at afgørelser
35
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
vedrørende strafforfølgning kun kan påklages til den nærmeste
overordnede myndighed.
Endvidere foreslås det, at der indføres en klagefrist på fire uger for klager
over Politimesteren på Færøernes eller Rigsadvokatens afgørelser
vedrørende strafforfølgning, dog således at klager fremkommet efter
udløbet af fristen skal behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for
undskyldelig.
I tilknytning hertil foreslås det, at to-instansprincippet og klagefristen også
skal gælde for anklagemyndighedens afgørelser om aktindsigt efter
forvaltningsloven (som sat i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne, jf.
anordning nr. 1144 af 22. december 1993 med senere ændring) og
offentlighedsloven (som sat i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne, jf.
anordning nr. 1145 af 22. december 1993 med senere ændring).
Det bemærkes, at den danske retsplejelov også indeholder et to-
instansprincip (§ 99, stk. 3, og § 101, stk. 2) og en klagefrist på som
udgangspunkt fire uger (§ 102, stk. 1) for afgørelser vedrørende
strafforfølgning. Reglerne herom blev indført ved lov nr. 385 af 20. maj
1992 om ændring af retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og
udlændingeloven (Anklagemyndighedens struktur), der byggede på
Retsplejerådets betænkning nr. 1194/1990 om anklagemyndighedens
struktur.
Der henvises om den nærmere baggrund for indførelsen af to-
instansprincippet og klagefristen til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget til denne lov (Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte
4159-5164).
Det bemærkes endvidere, at to-instansprincippet og klagefristen for
afgørelser vedrørende strafforfølgning også efter den danske retsplejelov
finder tilsvarende anvendelse for anklagemyndighedens afgørelser om
aktindsigt, jf. § 102, stk. 2. Denne bestemmelse blev oprindeligt indført
ved lov nr. 428 af 31. maj 2000 om ændring af retsplejeloven og
straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under
domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster fra
andre trossamfund, afhøringer i sager ved Højesteret, behandling af
retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grunde samt klager over
anklagemyndighedens sagsbehandling m.v.).
36
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Der henvises om den nærmere baggrund herfor til pkt. 9 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget til denne lov (Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 174-176).
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 101, stk. 3, og § 102 a i
den færøske retsplejelov, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt
bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
det offentlige af betydning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
(Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.) har i perioden fra den
[…] til den […] været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
[…]
Herudover har Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om
videoafhøring af børn og unge i straffesager, som lovforslaget bygger på, i
37
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0038.png
perioden fra den 21. april 2015 til den 19. maj 2015 været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Datatilsynet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben for Politiet, Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen
KRIM, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Justitia, Institut for
Menneskerettigheder, Amnesty International, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, KFUM's Sociale Arbejde, Børns Vilkår, Red Barnet, Rådet for
Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale
Handicapråd, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Psykolog Forening, Foreningen af Speciallæger, BUPL, Danmarks
Lærerforening, Børn og Familier, KL, Børnehus Hovedstaden, Børnehus
Midt, Børnehus Nord, Børnehus Sjælland, Børnehus Syd, Danske
Regioner,
Offerrådgivningen
i
Danmark,
Hjælp
Voldsofre,
Landsforeningen
af
Polio-,
Trafik-
og
Ulykkesskadede,
Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb, Joan Søstrene,
Mødrehjælpen, Center mod Menneskehandel, Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og
Børneteamet ved Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.
10. Sammenfattende skema
Positive konse-
kvenser/mindre-
udgifter
Økonomiske konsekven- Ingen
ser for stat, kommuner
og regioner
Administrative konse-
Ingen
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
38
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0039.png
Administrative konse-
kvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgene
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
39
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 100, stk. 3)
Efter det foreslåede § 100, stk. 3, 1. pkt., kan Rigsadvokatens afgørelse i
en klagesag vedrørende strafforfølgning ikke påklages til justitsministeren.
Med bestemmelsen indføres der et to-instansprincip for rekursadgangen
inden for anklagemyndigheden, således at afgørelser vedrørende
strafforfølgning kun kan påklages til den nærmeste overordnede
myndighed.
Afgørelser truffet af landfogden (Politimesteren på Færøerne) i forbindelse
med behandlingen af straffesager vil herefter kunne påklages til
Rigsadvokaten, jf. herved den færøske retsplejelovs § 716, stk. 2, hvis
afgørelser med det foreslåede § 100, stk. 3, 1. pkt., må betragtes som
endelige. Adgangen for Justitsministeriet til i medfør af § 712 at gribe ind i
konkrete sager kan dog medføre, at en afgørelse truffet af Rigsadvokaten
tages op til fornyet behandling af ministeriet.
Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke adgangen til at klage over
afgørelser, der fremtræder som truffet af Politimesteren på Færøerne, men
som reelt er truffet af Rigsadvokaten.
Det foreslåede § 100, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at klager over
anklagemyndighedens afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven
(som sat i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne, jf. anordning nr. 1144
af 22. december 1993 med senere ændring) og offentlighedsloven (som sat
i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne, jf. anordning nr. 1145 af 22.
december 1993 med senere ændring) – i lighed med klager over afgørelser
vedrørende strafforfølgning – bliver omfattet af to-instansprincippet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 102 a)
Med det foreslåede § 102 a,
stk. 1,
1. pkt., indføres der en frist på som
udgangspunkt fire uger for klager over landfogdens (Politimesteren på
Færøernes) eller Rigsadvokatens afgørelser vedrørende strafforfølgning.
40
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Fristen vil gælde for klage til Rigsadvokaten over afgørelser truffet af
Politimesteren på Færøerne og klage til Justitsministeriet over afgørelser
truffet af Rigsadvokaten som 1. instans. Rigsadvokatens afgørelser i
klagesager vedrørende strafforfølgning vil med det foreslåede § 100, stk.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fremover ikke kunne påklages til ministeriet.
Det foreslås, at fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være kommet frem til
myndigheden inden fristens udløb.
Klagefristen vil ikke være absolut, idet klager, der fremkommer efter
udløbet af fristen på fire uger, efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skal
behandles,
hvis
den
overordnede
myndighed
skønner,
at
fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis afgørelsen vel er meddelt klageren, men denne på grund af
bortrejse, sygdom eller lignende har været forhindret i at indgive klagen
rettidigt.
Det bemærkes, at den foreslåede klagefrist skal ses i sammenhæng med
den færøske retsplejelovs § 749, stk. 3, 2. pkt., hvorefter forfølgning mod
den, der har været sigtet, kun kan fortsættes efter den overordnede
myndigheds bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den
pågældende inden 2 måneder fra den dag, da afgørelsen er truffet,
medmindre sigtedes forhold har medført, at rettidig forkyndelse ikke har
kunnet ske, eller betingelserne for genoptagelse, jf. § 975, er til stede. Hvis
fristen på to måneder udløber på et tidligere tidspunkt end den foreslåede
klagefrist på fire uger, bør klagevejledningen indeholde udtrykkelig
oplysning herom
Endvidere bemærkes det, at en overskridelse af klagefristen ikke berører
den overordnede myndigheds adgang til at omgøre den underordnede
myndigheds afgørelse i medfør af den færøske retsplejelovs §§ 712 eller
714.
Det foreslåede
stk. 2
indebærer, at den foreslåede frist på som
udgangspunkt 4 uger for at klage over afgørelser vedrørende
strafforfølgning også kommer til at gælde for anklagemyndighedens
afgørelser vedrørende aktindsigt efter forvaltningsloven (som sat i kraft for
rigsmyndighederne på Færøerne, jf. anordning nr. 1144 af 22. december
1993 med senere ændring) og offentlighedsloven (som sat i kraft for
41
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
rigsmyndighederne på Færøerne, jf. anordning nr. 1145 af 22. december
1993 med senere ændring).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 172 a)
Den foreslåede § 172 a er ny og regulerer spørgsmålet om vidnefritagelse
af personer, der er blevet videoafhørt med henblik på anvendelse af
videooptagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Efter det foreslåede
stk. 1
har en person, der er blevet videoafhørt efter den
færøske retsplejelovs § 745 a eller § 183, stk. 3, ikke pligt til at afgive
forklaring som vidne under hovedforhandlingen.
Det foreslåede stk. 1 gælder, uanset om videoafhøringen er foretaget af
politiet i medfør af § 745 a eller indenretligt i medfør af § 183, stk. 3.
Fritagelsen fra pligten til at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen vil kun gælde, hvis betingelserne for videoafhøring i
det foreslåede § 745 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, var opfyldt på
tidspunktet for den første videoafhøring. Det bemærkes i den forbindelse,
at den mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende vil modsætte sig,
at en videoafhøring efter § 745 a anvendes som bevis under
hovedforhandlingen, f.eks. fordi den pågældende mener, at betingelserne
for videoafhøring ikke er opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe
spørgsmålet for retten senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse,
jf. det foreslåede § 745 a, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 9).
Efter det foreslåede
stk. 2
kan retten helt undtagelsesvis pålægge en
person, der er omfattet af stk. 1, at afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen, hvis dette er af afgørende betydning for sagens
afgørelse, og det ikke er tilstrækkeligt, at personen genafhøres til video.
Opstår der efter videoafhøringen af en person behov for at stille yderligere
spørgsmål til den pågældende, vil parterne således skulle gå frem efter
reglerne om genafhøring af personen til video. Kun i tilfælde, hvor en
sådan genafhøring ikke er tilstrækkelig, vil det kunne komme på tale at
meddele den pågældende pålæg om at afgive vidneforklaring under
hovedforhandlingen.
42
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Hvis en begæring fra den mistænkte eller forsvareren om genafhøring af
personen til video afslås, vil der heller ikke være grundlag for et pålæg om
afgivelse af forklaring under hovedforhandlingen.
Om der foreligger sådanne omstændigheder, at der helt undtagelsesvis er
grundlag for at meddele pålæg, vil bero på en konkret vurdering.
En eventuel anmodning om, at den videoafhørte person pålægges at afgive
forklaring, bør hurtigst muligt indgives til retten, der ligeledes forudsættes
hurtigst muligt og normalt forud for hovedforhandlingen at træffe
afgørelse herom.
Afhøring under hovedforhandlingen vil endvidere efter omstændighederne
kunne ske, hvis den videoafhørte person giver samtykke hertil. Dette
forudsætter, at retten vurderer, at afhøring i retten er relevant for sagen, og
at den pågældende har den fornødne modenhed til at give samtykke.
Hvis en videoafhørt person med samtykke eller efter pålæg afgiver
forklaring under hovedforhandlingen, bør afhøringen i retten som
udgangspunkt foretages på den måde, at videoafhøringen først afspilles,
hvorefter der stilles supplerende spørgsmål til den pågældende, jf. det
foreslåede § 183, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 5).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 173)
Efter det gældende § 173, stk. 1, i den færøske retsplejelov vejleder retten,
såfremt omstændighederne giver grund dertil, vidnet om indholdet af
bestemmelserne i §§ 169-172 (vidneudelukkelse og vidnefritagelse). Med
den foreslåede ændring af bestemmelsen kommer dette også til at gælde
for så vidt angår vidnefritagelse efter den foreslåede § 172 a (lovforslagets
§ 1, nr. 3).
Som følge af henvisningen i den færøske retsplejelovs § 753 til § 173, stk.
1, vil politiet også ved afhøringer skulle vejlede om vidnefritagelsesreglen
i den foreslåede § 172 a, såfremt omstændighederne giver grund dertil.
Det fremgår af det gældende § 173, stk. 2, i den færøske retsplejelov, at
retten, hvis forklaring afgives i de i §§ 169-172 nævnte tilfælde, påser, at
43
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
særligt hensyn tages til vidnet eller den, der har krav på hemmeligholdelse,
og at retten i dette øjemed kan bestemme, at dørene skal lukkes, medens
forklaringen afgives, eller forbyde offentlig gengivelse af forklaringen.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen kommer dette også til at
gælde for så vidt angår vidnefritagelse efter den foreslåede § 172 a.
Til nr. 5 (§ 183, stk. 3, 2. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i den færøske retsplejelovs § 183, stk. 3,
1. pkt., bestemmer retten, hvordan og ved hvem afhøring af børn under 15
år skal ske. Med det foreslåede § 183, stk. 3, 2. pkt., kommer dette også til
at gælde for personer, der er blevet videoafhørt efter § 745 a (der foreslås
ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7-9), eller hvis retten bestemmer, at
afhøringen af en person, som opfylder betingelserne i § 745 a, stk. 1, skal
ske som videoafhøring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at retten bestemmer, hvordan
og ved hvem afhøring under hovedforhandlingen af personer, der er blevet
videoafhørt, skal ske. Det vil gælde, uanset om videoafhøringen er
foretaget af politiet i medfør af den færøske retsplejelovs § 745 a eller
indenretligt i medfør af § 183, stk. 3. Bestemmelsen kan f.eks. være
relevant i tilfælde, hvor en person, der er blevet videoafhørt, giver
samtykke til at blive afhørt under hovedforhandlingen, selv om den
pågældende efter det foreslåede § 172 a, stk. 1, ikke har pligt hertil, eller i
tilfælde, hvor retten i medfør af det foreslåede § 172 a, stk. 2, helt
undtagelsesvis meddeler den pågældende pålæg om at afgive forklaring
som vidne under hovedforhandlingen. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 3.
Efter bestemmelsen vil retten f.eks. kunne bestemme, at afhøringen af den
videoafhørte person under hovedforhandlingen skal foregå på den måde, at
videoafhøringen først afspilles, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål
til den pågældende. Udgangspunktet bør være, at afhøringen gennemføres
på denne måde.
Det vil efter omstændighederne f.eks. også kunne bestemmes, at
afhøringen af personen ikke skal finde sted i retssalen, men et andet og
mere børne- og ungevenligt sted, f.eks. på en dommers kontor.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at retten – på
samme måde som det i dag gælder for børn under 15 år – kan bestemme, at
44
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
en indenretlig afhøring under efterforskningen i medfør af den færøske
retsplejelovs § 747 af en person, der opfylder betingelserne i § 745 a, stk.
1, skal foretages som en videoafhøring. Der er ikke tilsigtet nogen ændring
af den fremgangsmåde, der anvendes ved sådanne indenretlige
videoafhøringer.
Der henvises i øvrigt for så vidt angår indenretlig videoafhøring i tilfælde,
hvor forældrene formodes at ville modsætte sig politiets videoafhøring, til
pkt. 2.2.5.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 731 a)
Der er tale om en sproglig forenkling af bestemmelsen. I den forbindelse
foreslås det, at der indsættes en henvisning til den færøske retsplejelovs §
745 a om videoafhøring (der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7-
9). Det foreslås desuden, at ordene ”mistænkt eller sigtet” ændres til
”mistænkt”. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.
Herudover kommer det med den foreslåede affattelse af bestemmelsen til
at fremgå, at pligten til forsvarerbeskikkelse også gælder ved indenretlige
videoafhøringer efter § 183, stk. 3.
Til nr. 7 (§ 745 a, stk. 1 og 2)
Efter gældende ret kan videoafhøring af børn på 13 år og derover med
henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen
kun ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Med den foreslåede
bestemmelse i den færøske retsplejelovs § 745 a, stk. 1, udvides området
for anvendelse af videoafhøring, navnlig så videoafhøring tillige kan ske af
13-14-årige, der er forurettet ved eller vidne til visse lovovertrædelser.
Det foreslåede
stk. 1
fastlægger de persongrupper, som er omfattet af
adgangen til at foretage videoafhøring. Med bestemmelsen kommer det
endvidere til at fremgå, at videoafhøringen foretages med henblik på
anvendelse af videooptagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke berører adgangen for
politiet og anklagemyndigheden til at foretage lyd- eller billedoptagelse af
45
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
afhøringer i tilfælde, hvor dette
ikke
sker med henblik på anvendelse af
optagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan der foretages videoafhøring, hvis
personen er under 13 år. Det forudsættes, at den gældende praksis for
videoafhøring af børn på 12 år eller derunder i det hele videreføres i
medfør af denne bestemmelse.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, indebærer, at øvrige børn under 15 år i en
række nærmere opregnede tilfælde kan videoafhøres.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a, kan der således foretages
videoafhøring af børn under 15 år, hvis efterforskningen vedrører en
overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs § 210 om incest
eller kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden. Der vil således
kunne foretages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i alle sager, hvor
efterforskningen vedrører incest eller en sædelighedsforbrydelse. Det
gælder, uanset om barnet selv er forurettet ved eller alene er vidne til den
formodede forbrydelse.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, kan der foretages videoafhøring af
børn under 15 år, hvis efterforskningen vedrører en overtrædelse af den for
Færøerne gældende straffelovs § 237 (drab) eller §§ 244-246 (vold), hvor
barnet eller barnets nærmeste er forurettet, og den mistænkte er en af
barnets nærmeste (familievold). Ved ”nærmeste” forstås sådanne personer,
som er omfattet af den færøske retsplejelovs § 171 om vidnefritagelse, dvs.
som udgangspunkt bl.a. slægtninge i lige linje, søskende og sted- og
plejeforældre.
Dette vil også gælde, hvis efterforskningen vedrører forsøg på
overtrædelse af en af de ovennævnte bestemmelser.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, indebærer, at der kan foretages
videoafhøring i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold begået mod et
barn i alderen 13-14 år af et medlem af barnets familie eller af f.eks. en af
barnets forældre mod den anden forælder eller barnets søskende. Derimod
vil sager om vold begået mod en 13-14-årig af en fremmed person ikke
være omfattet af bestemmelsen. Heller ikke tilfælde, hvor en 13-14-årig
formodes at være vidne til f.eks. vold begået af barnets forældre eller
søskende mod en fremmed person, vil være omfattet.
46
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Det bemærkes, at der i tilfælde, som ikke er omfattet af det foreslåede stk.
1, nr. 2, efter omstændighederne vil kunne foretages videoafhøring efter
det foreslåede stk. 1, nr. 3, der indeholder en opsamlingsbestemmelse for
øvrige børn og unge under 18 år, jf. nærmere nedenfor.
Det bemærkes endvidere, at politiet og anklagemyndigheden ikke
nødvendigvis vil skulle foretage videoafhøring, selv om en sag er omfattet
af det foreslåede stk. 1, nr. 2. Videoafhøring vil således eksempelvis kunne
undlades, hvis barnet vurderes ikke at have behov for, at denne
fremgangsmåde anvendes. Endvidere bør der ikke foretages videoafhøring,
hvis det står klart, at en vidneforklaring fra barnet ikke er nødvendig for at
føre straffesagen, f.eks. fordi der er andre vidner i sagen, eller fordi der er
tilstrækkelige tekniske beviser til, at anklagemyndigheden vurderer, at der
kan ske domfældelse – f.eks. for en blufærdighedskrænkelse begået over
internettet. Der kan også være tilfælde, hvor det efter en indledende
afhøring af barnet står klart, at der ikke er grundlag for at fortsætte
efterforskningen.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kan der foretages videoafhøring, hvis
personen er under 18 år, og særlige omstændigheder taler for herfor.
Der er tale om en opsamlingsbestemmelse. Udgangspunktet vil være, at
børn og unge under 18 år, der ikke er omfattet af de foreslåede stk. 1, nr. 1
eller 2, skal afgive forklaring i retten.
Der vil ikke efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, kunne foretages
videoafhøring med det formål at sikre barnets eller den unges hukommelse
eller undgå påvirkning fra familien eller andre. Formålet skal være at
beskytte barnet eller den unge.
Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at et barn eller en ung
under 18 år bør videoafhøres efter den foreslåede opsamlingsbestemmelse,
vil bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art, omstændighederne
ved forbrydelsen og barnets eller den unges personlige forhold, herunder
alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoafhøring bør anvendes,
hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må antages, at barnet
eller den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil kunne
imødekommes ved, at der foretages videoafhøring, der kan anvendes som
bevis i retten, frem for at barnet eller den unge skal afhøres under
hovedforhandlingen.
47
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Det bemærkes, at der under alle omstændigheder bør foretages
videoafhøring, hvis barnet eller den unge har en alvorlig psykisk lidelse
eller væsentlig funktionsnedsættelse, og der, hvis den pågældende havde
været 18 år eller derover, ville have været mulighed for videoafhøring efter
det foreslåede stk. 1, nr. 4, om voksne med en sådan lidelse eller
funktionsnedsættelse, jf. nærmere nedenfor.
Nedenfor er spørgsmålet om, hvornår der foreligger sådanne særlige
omstændigheder, at der bør foretages videoafhøring efter
opsamlingsbestemmelsen, nærmere beskrevet for henholdsvis børn i
alderen 13-14 år, der ikke er omfattet af det foreslåede stk. 1, nr. 2 (om
sager om sædelighedsforbrydelser, incest eller familievold), og unge i
alderen 15-17 år. Det må imidlertid understreges, at der ikke er tale om en
udtømmende beskrivelse, idet spørgsmålet om, hvorvidt der bør foretages
videoafhøring, i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering af
omstændighederne i sagen.
Børn i alderen 13-14 år vil kunne videoafhøres efter
opsamlingsbestemmelsen, hvis der efter en konkret vurdering er et lige så
tungtvejende behov for at beskytte barnet som i de sager, der er nævnt i det
foreslåede stk. 1, nr. 2 (om sager om sædelighedsforbrydelser, incest eller
familievold).
Videoafhøring af et barn i alderen 13-14 år som forurettet eller vidne i
medfør af opsamlingsbestemmelsen vil bl.a. kunne være relevant i sager
om alvorlig personfarlig kriminalitet, ulovlig tvang (den for Færøerne
gældende straffelovs § 260), frihedsberøvelse (§ 261) eller
menneskehandel (§ 262 a), hvis sagen konkret vurderes at være stærkt
belastende for barnet. Det samme gælder i andre sager, der konkret
vurderes at være stærkt belastende for barnet.
Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor barnet formodes at have været
udsat for et grovere voldsforhold begået af en person, som barnet (selv om
den pågældende ikke er en af dets nærmeste) er i et afhængighedsforhold
til, eller hvor barnet er i en loyalitetskonflikt. Der kan f.eks. være tale om
en medarbejder på en institution, hvor barnet opholder sig, eller en anden
omsorgsperson for barnet.
Som eksempel kan endvidere nævnes tilfælde, hvor barnet formodes at
have været vidne til, at en af dets forældre eller nærmeste i øvrigt er blevet
dræbt (af en person, som ikke er en af barnets nærmeste). Der kan også
48
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
være tale om, at barnet har været vidne til en trafikulykke, hvor en af dets
nærmeste er afgået ved døden, og der rejses sigtelse for uagtsomt
manddrab. Videoafhøring vil også kunne være relevant, hvor barnet har
været vidne til en sådan forbrydelse begået mod en fremmed, hvis sagen
konkret vurderes at være stærkt belastende for barnet.
Videoafhøring vil som udgangspunkt ikke være relevant i sager om
berigelseskriminalitet. Formodes et barn i alderen 13-14 år f.eks. at have
været udsat for eller vidne til et tyveri, vil barnet således skulle afgive
forklaring i retten, hvis barnets forklaring har betydning for sagen.
Formodes et barn i alderen 13-14 år at have været udsat for et røveri
(begået af en person, som ikke er en af barnets nærmeste), vil det bero på
en konkret vurdering af, om det formodede røveri har været stærkt
belastende for barnet, om der skal foretages videoafhøring. Ved denne
vurdering må der bl.a. lægges vægt på, om røveriet formodes begået af
flere i forening, de mistænkte gerningsmænds alder og eventuelle
tilknytning til barnet, om der formodes anvendt f.eks. vold eller trusler
med våben, og om røveriet formodes begået i barnets hjem.
Barnets personlige forhold, herunder dets psykiske udvikling og tilstand og
den situation, som den formodede lovovertrædelse har bragt den
pågældende i, vil også kunne føre til, at der bør foretages videoafhøring.
Der vil desuden efter omstændighederne kunne være grund til at foretage
videoafhøring, hvis et barn i alderen 13-14 år skal afgive forklaring i en
sag, hvor det som følge af de forventede rammer for afviklingen af
hovedforhandlingen konkret vurderes at ville være stærkt belastende for
barnet at afgive forklaring i retten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
der må forventes stor mediebevågenhed eller politibevogtning af
retsbygningen.
Unge i alderen 15-17 år bør som det helt klare udgangspunkt afgive
vidneforklaring i retten og således ikke videoafhøres.
Videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år efter opsamlingsbestemmelsen
vil som udgangspunkt kunne komme på tale i de samme sagstyper, som er
nævnt ovenfor vedrørende børn i alderen 13-14 år, samt i sager om
sædelighedsforbrydelser, incest eller familievold. Der vil imidlertid skulle
væsentligt mere til for at videoafhøre en ung i alderen 15-17 år end et barn
i alderen 13-14 år. Der vil herudover generelt skulle mere til, desto ældre
den unge er.
49
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Videoafhøring af unge i alderen 15-17 år bør kun komme på tale, hvis
både
oplysningerne om den pågældendes personlige forhold
og
oplysningerne om den formodede lovovertrædelse og omstændighederne
ved forbrydelsen taler herfor.
Som hovedregel bør der endvidere kun foretages videoafhøring, hvis den
unge er den forurettede i sagen. Der kan dog være tilfælde, hvor den unge
kun er vidne til en formodet overtrædelse, men hvor der er et tilsvarende
hensyn til at beskytte den unge, som hvis den pågældende havde været
forurettet.
Som eksempel på, hvor videoafhøring af en ung i alderen 15-17 år bør
overvejes, kan nævnes tilfælde, hvor den unge formodes at have været
udsat for voldtægt eller et meget groft voldsforhold eller lignende begået
af den pågældendes forældre eller nærmeste i øvrigt, og den unge samtidig
befinder sig i en særligt udsat situation, f.eks. fordi den pågældende har
sociale problemer og ikke kan forventes at få støtte af personer fra sin
familie eller sit netværk under sagen. Det gælder efter omstændighederne
også, hvor forbrydelsen formodes begået af en anden person, som den
unge har et afhængighedsforhold til, eller hvor den unge i øvrigt må
antages at være i en loyalitetskonflikt.
I vurderingen af, om der bør foretages videoafhøring, bør også andre
muligheder for at beskytte den unge indgå, herunder muligheden for at
lukke dørene under afhøringen af den pågældende i retten (den færøske
retsplejelovs § 29) eller gennemføre afhøringen uden tiltaltes
tilstedeværelse (§ 848). Der bør ikke foretages videoafhøring, hvis disse
muligheder er tilstrækkelige til at beskytte den unge.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, kan der foretages videoafhøring af
personer, der er 18 år eller derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller
væsentlig funktionsnedsættelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Det forudsættes, at den gældende praksis, hvorefter der ved analog
anvendelse af den færøske retsplejelovs regler om videoafhøring af børn i
et vist omfang kan foretages videoafhøring af voksne personer med en
alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, videreføres i
medfør denne bestemmelse.
50
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Det bemærkes, at vurderingen af, om betingelserne i de foreslåede stk. 1,
nr. 1-4, er opfyldt, vil skulle foretages på tidspunktet for den første
videoafhøring.
Hvis den videoafhørte person ønskes genafhørt til video, vil det afgørende
således være, om betingelserne for videoafhøring var opfyldt på
tidspunktet for den første videoafhøring af personen. Det samme gælder i
tilfælde, hvor videoafhøringen foretages over flere omgange, jf. herom pkt.
2.2.5.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Når videoafhøringen er gennemført, vil den pågældende i medfør af den
foreslåede § 172 a i den færøske retsplejelov (lovforslagets § 1, nr. 3) som
udgangspunkt være fritaget fra at afgive vidneforklaring under
hovedforhandlingen, uanset hvornår denne finder sted.
Efter det foreslåede
stk. 2
skal forsvareren være til stede under
videoafhøringen. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den
gældende § 745 a, stk. 1, og der er ikke tilsigtet nogen ændring af den
gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 745 a, stk. 3)
Det foreslås, at ordene ”mistænkt eller sigtet” ændres til ”mistænkt” i den
færøske retsplejelovs § 745 a, stk. 2, der med lovforslagets § 1, nr. 7,
bliver stk. 3. Der er alene tale om en sproglig forenkling, og der er ikke
herved tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.
Endvidere foreslås ordet ”barnet” ændret til ”personen” som en
konsekvens af, at det med det foreslåede § 745 a, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 7, kommer til at fremgå, at der også kan foretages videoafhøring af
personer, der ikke kan betegnes som børn.
Til nr. 9 (§ 745 a, stk. 4)
Beslutningen om, hvorvidt der i medfør af den foreslåede bestemmelse i
den færøske retsplejelovs § 745 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, skal
foretages videoafhøring af en person med henblik på anvendelse af
optagelsen som bevis under hovedforhandlingen, vil i første række skulle
51
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
træffes af politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med
efterforskningen. Den mistænkte eller forsvareren kan imidlertid være af
den opfattelse, at betingelserne for at foretage videoafhøring efter
bestemmelsen ikke er opfyldt, eller at videoafhøringen af andre grunde
ikke kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen i medfør af § 877
a.
Det foreslås, at den mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende vil
modsætte sig, at videoafhøringen anvendes som bevis under
hovedforhandlingen, senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse
skal indbringe spørgsmålet for retten, jf. dog det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,
om muligheden for at se bort fra en undskyldelig fristoverskridelse.
Hvis spørgsmålet således indbringes for retten, vil retten skulle tage
stilling til, om videoafhøringen kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen efter den færøske retsplejelovs § 877 a (som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 11).
Hvis retten når frem til, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis,
og årsagen til dette er, at betingelserne for at foretage videoafhøring ikke
er opfyldt, vil barnet eller den unge ikke i medfør af den foreslåede § 172 a
(lovforslagets § 1, nr. 3) være fritaget fra at afgive forklaring som vidne
under hovedforhandlingen.
Når retten frem til, at videoafhøringen ikke kan anvendes som bevis, fordi
reglerne om fremgangsmåden for videoafhøring er tilsidesat, vil der efter
omstændighederne kunne gennemføres en ny videoafhøring med henblik
på anvendelse af denne som bevis.
Det forudsættes, at retten, hvis spørgsmålet indbringes for retten, hurtigt
tager stilling til, om videoafhøringen kan anvendes som bevis under
hovedforhandlingen.
Det bemærkes, at den foreslåede frist for at gøre indsigelse mod, at
videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, ikke
afskærer tiltalte fra under hovedforhandlingen at gøre indsigelse mod
bevisværdien af videoafhøringen. Det vil således i overensstemmelse med
princippet om fri bevisbedømmelse fortsat være overladt til den
dømmende ret at afgøre, hvilken bevismæssig værdi den forklaring, der er
fremkommet under videoafhøringen, bør tillægges.
52
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Det bemærkes herudover, at der, hvis videoafhøringen foretages over flere
omgange, jf. herom 2.2.5.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
gælde en særskilt frist på fire uger for hver af disse afhøringer. Tilsvarende
vil der gælde en særskilt frist for indsigelser vedrørende en eventuel
genafhøring. Det bemærkes imidlertid, at vurderingen af, om betingelserne
for at foretage videoafhøring er opfyldt, vil skulle foretages på tidspunktet
for den første videoafhøring, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 745 a,
stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan retten se bort fra en
fristoverskridelse, der må anses for undskyldelig.
Det vil f.eks. kunne komme på tale at se bort fra en fristoverskridelse, som
skyldes, at der efter udløbet af fristen på fire uger er fremkommet nye
oplysninger af betydning for adgangen til at anvende videoafhøringen som
bevis, f.eks. en oplysning, som kan indebære, at videoafhøreren er inhabil i
sagen.
Det forudsættes, at retten hurtigt tager stilling til, om der foreligger en
undskyldelig fristoverskridelse, og i givet fald om videoafhøringen kan
anvendes som bevis under hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 748, stk. 1, 3. pkt.)
Efter den gældende bestemmelse i den færøske retsplejelovs § 748, stk. 1,
3. pkt., har den sigtede ikke ret til at overvære retsmøder, som afholdes
med henblik på afhøring af et barn, når retten efter § 183, stk. 3, har
bestemt, at afhøringen skal optages på video.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af de
foreslåede § 745 a, stk. 1, og § 183, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
5 og 7. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af retstilstanden, herunder
vedrørende fremgangsmåden ved foretagelse af indenretlig videoafhøring.
Til nr. 11 (§ 877 a)
Ifølge den foreslåede affattelse af den færøske retsplejelovs § 877 a, der i
det væsentlige viderefører den gældende bestemmelse, kan en
53
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
videoafhøring efter § 745 a eller § 183, stk. 3, anvendes som bevis under
hovedforhandlingen.
En videoafhøring vil således som hidtil kunne anvendes som bevis under
hovedforhandlingen. Dette forudsætter dog, at betingelserne i det
foreslåede § 745 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, for at videoafhøre
personen var opfyldt på tidspunktet for afhøringen. Endvidere forudsætter
det – på samme måde som hidtil – at fremgangsmåden i § 745 a er fulgt i
forbindelse med videoafhøringen.
Efter det foreslåede § 745 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skal den
mistænkte eller forsvareren, hvis den pågældende ønsker at modsætte sig,
at videoafhøringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, senest
fire uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe spørgsmålet for
retten. Der vil dog kunne ses bort fra en undskyldelig fristoverskridelse.
En tiltalt, der mener, at en videoafhøring efter § 745 a ikke kan anvendes
som bevis, men har undladt at indbringe spørgsmålet for retten inden for
fristen, vil således kun kunne anfægte, at videoafhøringen anvendes som
bevis under hovedforhandlingen, hvis det findes undskyldeligt, at
indsigelsen ikke er gjort gældende tidligere.
Det vil dog fortsat i overensstemmelse med princippet om fri
bevisbedømmelse være overladt til den dømmende ret at afgøre, hvilken
bevismæssige værdi den forklaring, der er fremkommet under
videoafhøringen, bør tillægges.
Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af den retstilstand, der følger
af den gældende § 877 a, herunder med hensyn til adgangen til at anvende
videoafhøringer som bevis, hvis der er sket tilsidesættelse af regler om
fremgangsmåden for gennemførelse af videoafhøring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Efter det foreslåede
stk. 1
træder loven i kraft den 1. april 2016.
54
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
Den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende videoafhøringer af
børn og unge som bevis under hovedforhandlingen (lovforslagets § 1, nr. 7
og 11) vil gælde for afhøringer, der finder sted efter lovens ikrafttræden.
Videoafhøringer, der er foretaget før lovens ikrafttræden i
overensstemmelse med de hidtil gældende regler, vil i samme omfang som
hidtil kunne anvendes som bevis under hovedforhandlingen i medfør af
den færøske retsplejelovs § 877 a (som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
11). Personer, der er blevet videoafhørt før lovens ikrafttræden, vil efter
lovens ikrafttræden være omfattet af vidnefritagelsesbestemmelsen i den
foreslåede § 172 a (lovforslagets § 1, nr. 3).
Efter det foreslåede
stk. 2
finder de foreslåede bestemmelser i den færøske
retsplejelovs § 100, stk. 3, og § 102 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2,
anvendelse for afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden. Det
indebærer, at den foreslåede klagefrist på som udgangspunkt fire uger og
afskæringen af adgangen til at påklage Rigsadvokatens afgørelser i
klagesager gælder for afgørelser, som træffes efter lovens ikrafttræden.
Afgørelser truffet før lovens ikrafttræden behandles efter de hidtil
gældende regler.
55
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0056.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov for Færøerne om rettens pleje,
jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9.
marts 2004, som ændret ved lov nr.
529 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr.
505 af 12. juni 2009, lov nr. 414 af
9. maj 2011, lov nr. 732 af 25. juni
2014 og § 1 i lov nr. 1492 af 23.
december 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 100.
[…]
Stk. 2.
Rigsadvokaten virker ved
Højesteret og Den Særlige Klageret
og fører tilsynet med de offentlige
1.
I § 100 indsættes efter stk. 2 som
anklagere efter de nærmere regler i nyt stykke:
nærværende lov.
Stk. 3.
Rigsadvokaten har
”Stk.
3.
Rigsadvokatens afgørelse
embedskontor i København.
i
en
klagesag
vedrørende
strafforfølgning kan ikke påklages
til justitsministeren. Tilsvarende
gælder for afgørelser om aktindsigt
efter
forvaltningsloven
og
offentlighedsloven.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
Efter § 102 indsættes:
Ӥ
102 a.
Fristen for klager over
landfogdens (politimesterens) eller
rigsadvokatens
afgørelser
vedrørende strafforfølgning er 4
uger efter, at klageren har fået
meddelelse
om
afgørelsen.
56
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0057.png
Fremkommer klagen efter udløbet
af denne frist, skal den behandles,
såfremt fristoverskridelsen må
anses for undskyldelig.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse
på
klager
over
afgørelser om aktindsigt efter
forvaltningsloven
og
offentlighedsloven.”
3.
Efter § 172 indsættes:
Ӥ
172 a.
En person, der er blevet
videoafhørt efter § 745 a eller §
183, stk. 3, har ikke pligt til at
afgive forklaring som vidne under
hovedforhandlingen.
Stk. 2.
Retten kan helt
undtagelsesvis pålægge en person,
der er omfattet af stk. 1, at afgive
forklaring som vidne under
hovedforhandlingen, hvis dette er
af afgørende betydning for sagens
afgørelse, og det ikke er
tilstrækkeligt,
at
personen
genafhøres til video.”
§ 173.
Retten vejleder, såfremt
omstændighederne giver grund
dertil, vidnet om indholdet af
4.
I
§ 173, stk. 1
og
2,
ændres ”§§
bestemmelserne i §§ 169-172.
169-172” til: ”§§ 169-172 a”.
Stk. 2.
Afgives forklaring i de i §§
169-172 nævnte tilfælde, påser
retten, at særligt hensyn tages til
vidnet eller den, der har krav på
hemmeligholdelse. Retten kan i
dette øjemed bestemme, at dørene
skal lukkes, mens forklaringen
afgives, eller forbyde offentlig
gengivelse af forklaringen.
57
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0058.png
§ 183.
[…]
Stk. 3.
Retten
bestemmer,
hvordan og ved hvem afhøring af
børn under 15 år skal ske. Den kan
tilkalde en repræsentant for det
sociale udvalg eller en anden egnet
person til at yde bistand under
afhøringen. Retten kan tillægge den
pågældende
godtgørelse
efter
reglerne i § 188, stk. 1.
5.
I
§ 183, stk. 3,
indsættes efter 1.
pkt.:
”I straffesager gælder dette
endvidere for personer, der er
blevet videoafhørt efter § 745 a,
eller hvis retten bestemmer, at
afhøringen af en person, som
opfylder betingelserne i § 745 a,
stk. 1, skal ske som videoafhøring.”
6.
§ 731 a
affattes således:
§ 731 a.
Kan politiets afhøring af et
barn, når afhøringen optages på
video (videoafhøring), formodes at
ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen, skal der
inden afhøringen beskikkes en
forsvarer for den, der er mistænkt
eller sigtet eller senere måtte blive
mistænkt eller sigtet i sagen, hvis
den pågældende ikke selv har valgt
en forsvarer eller den valgte
forsvarer udebliver.
§ 745 a.
Kan politiets afhøring af et
barn, når afhøringen optages på
video (videoafhøring), formodes at
ville finde anvendelse som bevis
under hovedforhandlingen, skal
forsvareren være til stede under
videoafhøringen.
Stk. 2.
[…]
Ӥ
731 a.
Inden en videoafhøring
efter § 745 a eller § 183, stk. 3, skal
der beskikkes en forsvarer for den,
der er mistænkt eller senere måtte
blive mistænkt i sagen, hvis den
pågældende ikke selv har valgt en
forsvarer, eller den valgte forsvarer
udebliver.”
7.
§ 745 a, stk. 1,
ophæves, og i
stedet indsættes:
”Politiets afhøring af en person
kan optages på video med henblik
på anvendelse af optagelsen som
bevis under hovedforhandlingen
efter § 877 a (videoafhøring), hvis
personen er
1) under 13 år,
2) under
15
år,
og
efterforskningen vedrører en
overtrædelse af
a) straffelovens § 210 eller
kapitel 24 eller
58
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0059.png
b) straffelovens §§ 237
eller 244-246, hvor
personen eller en af
dennes nærmeste er
forurettet, og den, der er
mistænkt, er en af
personens nærmeste,
3) under 18 år, og særlige
omstændigheder taler for
videoafhøring, eller
4) 18 år eller derover og har en
alvorlig psykisk lidelse eller
væsentlig
funktionsnedsættelse,
og
særlige
omstændigheder
taler for videoafhøring.
Stk. 2.
Forsvareren skal være til
stede under videoafhøringen.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 745 a.
[…]
8.
I
§ 745 a, stk. 2,
der bliver stk. 3,
Stk. 2.
Den, der er mistænkt eller udgår to steder ”eller sigtet”, og
sigtet, har ikke adgang til at ”barnet” ændres til: ”personen”.
overvære videoafhøringen. Den
pågældende skal snarest muligt
have adgang til sammen med sin
forsvarer
at
gennemse
videooptagelsen hos politiet. En
begæring fra den, der er mistænkt
eller sigtet, eller dennes forsvarer
om, at der foretages genafhøring af
barnet, skal fremsættes snarest
muligt herefter.
9.
I
§ 745 a
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Vil den, der er mistænkt,
eller forsvareren modsætte sig, at
videoafhøringen anvendes som
bevis under hovedforhandlingen,
59
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0060.png
skal den pågældende senest 4 uger
efter videoafhøringens foretagelse
indbringe spørgsmålet for retten.
Retten kan se bort fra en
fristoverskridelse, der må anses for
undskyldelig.”
§ 748.
Sigtede underrettes så vidt
muligt om alle retsmøder og er
berettiget til at overvære dem. Dette
gælder ikke retsmøder, der afholdes
med henblik på at opnå rettens
forudgående
kendelse
om
foretagelse af foranstaltninger i
henhold til kapitel 69-70 a og 71 a-
73. Det gælder endvidere ikke
retsmøder, som afholdes med
henblik på afhøring af et barn, når
retten efter § 183, stk. 3, har
bestemt, at afhøringen skal optages
på
video.
Er
sigtede
varetægtsfængslet, kan fremstilling
af ham undlades, hvis den vil være
forbundet med uforholdsmæssigt
besvær.
Stk. 2-7.
[…]
10.
I
§ 748, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
”afhøring af et barn, når retten efter
§ 183, stk. 3, har bestemt, at
afhøringen skal optages på video”
til: ”videoafhøring af en person
efter § 183, stk. 3”.
11.
§ 877 a
affattes således:
§ 877 a.
Politiets afhøring af et barn
Ӥ
877 a.
En videoafhøring efter
kan, når afhøringen er optaget på § 745 a eller § 183, stk. 3, kan
video (videoafhøring), benyttes anvendes
som
bevis
under
som
bevis
under hovedforhandlingen.”
hovedforhandlingen.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2016.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, finder
anvendelse for afgørelser, der er
60
 FÆU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Udkast til forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Videoafhøring af børn og unge i straffesager m.v.), fra justitsministeren
1537274_0061.png
truffet efter lovens ikrafttræden.
61