Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
1540843_0001.png
Europaudvalget og Retsudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
20. august 2015
Om retsforbeholdet og ophævelse af retsakter, når der vedtages nye
Når den nye lovgivning om Europol vedtages, ryger Danmark ud af samar-
bejdet. Men er det altid tilfældet, at Danmark automatisk ryger ud af samar-
bejde om strafferet og politi, når de andre lande ændrer eller vedtager nyt?
Denne note ser på en kompliceret juridisk problemstilling om vedtagelse og
ophævelse af retsakter og betydningen for lande med forbehold.
Når gamle retsakter indenfor politisamarbejde og strafferet, der er vedtaget før
Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, erstattes af nye retsakter, bliver de over-
statslige. Det danske retsforbehold betyder, at Danmark ikke er med i de nye over-
statslige retsakter, der er vedtaget med hjemmel i Lissabontraktaten.
Danmarks forbehold er skrevet ind i Traktaten om Den Europæiske Union i proto-
kollen om Danmarks stilling. Her står der bl.a. i forbindelse med retsforbeholdet:
Især er EU-retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbej-
de i straffesager, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikræfttrædel-
se, og som ændres, fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark
uændret.
1
1
Protokollen (22) om Danmarks stilling, artikel 2.
1/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 5: Om retsforbeholdet og ophævelse af retsakter, når der vedtages nye
1540843_0002.png
Det betyder, at når de øvrige lande blot
ændrer
en retsakt, vil retsakten i sin oprin-
delige form fortsat gælde i Danmark. Der står imidlertid ikke noget om, hvad der
sker, når de andre lande
ophæver
eller
erstatter
en gammel retsakt med en ny.
Denne problemstilling kaldes i EU-jargon
repeal and replace.
Glider Danmark ud af retssamarbejdet, når retsakter erstattes med nye?
Tidligere blev de gamle retsakter ophævet med den nye retsakt. Men en ny formu-
lering er begyndt at optræde i disse nye retsakter. Formuleringen lyder, at den
gamle retsakt ophæves for de stater, der er bundet af den nye retsakt – underfor-
stået: den ophæves
ikke
for de medlemsstater, der
ikke
er bundet af den nye rets-
akt. Det vil sige de lande, der har forbehold.
Eksempel på formuleringen i den europæiske efterforskningskendelse:
Dette direktiv træder i stedet for rammeafgørelse 2008/978/RIA for så vidt angår de
medlemsstater, der er bundet af nærværende direktiv. Dette direktiv træder i stedet
for bestemmelser i rammeafgørelse 2003/577/RIA for så vidt angår de medlems-
stater, der er bundet af nærværende direktiv, med hensyn til indefrysning af bevis-
materiale.
2
Problemstillingen kom første gang op i forbindelse med vedtagelse af direktivfor-
slag om menneskehandel i 2010. Justitsministeriet sendte i den forbindelse et no-
tat til Folketinget om ophævelse af gamle EU-retsakter, når der vedtages nye. No-
tatet byggede på en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste. Tjenesten mener, at
gamle retsakter på området for politi- og strafferet, der ophæves eller erstattes af
en ny retsakt, som udgangspunkt fortsat vil være gældende for Danmark. Dog kan
de andre lande beslutte at ophæve en gammel retsakt, hvis den gør den nye rets-
akt uanvendelig for de andre lande.
3
Rådets Juridiske Tjeneste tog på daværende tidspunkt ikke direkte stilling til, om
det også ville gælde for et nyt retsgrundlag for Europol.
Justitsministeriet er uenigt i denne fortolkning. De mener, at dengang protokollen
blev forhandlet på plads, var der enighed om, at gamle retsakter ikke længere har
virkning for Danmark, når de andre vedtager nye.
4
2
3
Direktiv 2014/41/EU, artikel 34
Notat om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelse af nye EU-retsakter. Europaudval-
get 2010-11, EUU alm. del bilag 128. 6. december 2010.
4
Notat om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelse af nye EU-retsakter. Eu-
ropaudvalget 2010-11, EUU alm. del bilag 128. 6. december 2010.
2/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 5: Om retsforbeholdet og ophævelse af retsakter, når der vedtages nye
1540843_0003.png
Hvorfor er denne nye formulering indført?
Baggrunden for den nye standardformulering er blandt andet, at Storbritannien er
begyndt at fortolke sin forbeholdsprotokol således, at de gamle retsakter fortsat har
virkning for UK.
5
UK mener nemlig ikke, at de andre medlemsstater på dette om-
råde kan vedtage noget med retsvirkning for UK – heller ikke ophævelse af gamle
retsakter.
Rådets Juridiske Tjeneste mener også, at Danmarks, Irland og Storbritanniens
protokoller skal forstås på denne måde. De lægger vægt på, at der i protokollerne
står, at ingen bestemmelser inden for retlige og indre anliggender på nogen måde
skal berøre UK’s/Irlands/Danmarks forpligtelser.
6
Dermed forstår Tjenesten også
forpligtelser i form af gamle retsakter inden for retlige og indre anliggender, som de
tre lande har deltaget i. Det danske Justitsministerium er som nævnt ikke enig.
Kan Danmark stadig være med i Europol på gammelt retsgrundlag?
Den nye Europolforordning er endnu ikke vedtaget, der forhandles fortsat om den.
Rådet ønsker den nye standardformulering indsat.
7
Men uanset om det lykkes
Rådet, vil det
ikke
betyde, at det gamle retsgrundlag for Europol fortsat vil gælde
for Danmark efter vedtagelse af den nye Europolforordning.
Rådets Juridiske Tjeneste har ikke skriftligt udtalt sig om, hvorvidt Danmark fortsat
kan være med i Europol på det gamle retsgrundlag. Men Tjenesten har ladet den
danske regering forstå, at den gamle Europolretsakt vil blive forældet og mening-
sløs for Danmark, når de øvrige lande vedtager den nye Europolforordning. Den
tolkning er den danske regering enig i.
8
Det vil nemlig være umuligt at samarbejde på forskelligt retsgrundlag, fordi der er
tale om et agentur, hvor der f.eks. indgår sammensætning af bestyrelse og stem-
meregler. Det kan ikke lade sige gøre, at Danmark stemmer for bestyrelsesmed-
lemmer efter andre regler end de øvrige lande.
Formelt set ophæves den gamle Europolretsakt imidlertid ikke for Danmark med
vedtagelsen af den nye Europolforordning. Det vil i stedet ske på en anden måde,
f.eks. ved en rådsafgørelse, der ophæver de gamle retsakter vedr. Europol for
Danmarks vedkommende.
5
Written statement to Parliament: Government policy on the 'repeal and replace' of European Union and
Justice Home Affairs (JHA) measures.14. marts 2012
6
Protokol 21, artikel 2 og Protokol 22, artikel 2.
7
Rådets generelle indstilling fra 28. maj 2014.
8
Justitsministeren orienterede Folketingets Europaudvalg om dette på Europaudvalgets møde den 31.
maj 2013 samt i svar på spørgsmål S516 fra Mette Bock den 19. december 2014.
3/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 5: Om retsforbeholdet og ophævelse af retsakter, når der vedtages nye
1540843_0004.png
Hvilke retsakter handler det om?
Nyt direktiv
Direktiv om menneskehandel
Direktiv om bekæmpelse af seksu-
elt misbrug og seksuel udnyttelse
af børn og børnepornografi
Direktiv om minimumsstandarder
for ofre for kriminalitet med hensyn
til rettigheder, støtte og beskyttelse
(Offerdirektivet)
Direktiv om angreb på informati-
onssystemer (Cybercrimedirektivet)
Direktiv om den europæiske efter-
forskningskendelse i straffesager
Gammel retsakt som ikke er ophæ-
vet for Danmark
Rammeafgørelse om bekæmpelse af
menneskehandel
9
Rammeafgørelse
om bekæmpelse af
seksuel udnyttelse af børn og børnepor-
nografi
10
Rammeafgørelse om ofres stilling i
straffesager
11
Rammeafgørelse om angreb på infor-
mationssystemer
12
Rammeafgørelse om den europæiske
bevissikringskendelse fra 2008 og
rammeafgørelse om indefrysning af
formuegoder fra
13
Rammeafgørelse om falskmøntneri
14
Direktiv om strafferetlig beskyttelse
af euroen og andre valutaer mod
falskmøntneri
Konfiskationsdirektivet
Fælles aktion og rammeafgørelser om
konfiskation af udbytte, redskaber og
formuegoder fra strafbart forhold
15
Hvilken betydning har dette?
I tilfældet med Europol, hvor det gamle retsgrundlag vil blive ophævet for Danmark
på en anden måde, har den nye formulering ingen reel betydning.
For de retsakter, hvor det gamle retsgrundlag ikke ophæves, er det uklart, hvilken
betydning det reelt har. Hvad sker der i det øjeblik, danske politikere ønsker at
ændre gældende dansk lovgivning, der udspringer af de gamle EU-retsakter?
9
Direktiv 2011/36/EU og Rammeafgørelse 2002/629/RIA
Direktiv 2011/92/EU og Rammeafgørelse 2004/68/RIA
11
Direktiv 2012/29/EU og Rammeafgørelse 2012/29/EU
12
Direktiv 2013/40/EU og Rammeafgørelse 2005/222/RIA
13
Direktiv 2014/41/EU og Rammeafgørelser 2008/978/RIA og 2003/577/RIA
14
Direktiv 2014/62/EU og Rammeafgørelse 2000/383/RIA
15
Direktiv 2014/42/EU og Fælles aktion 98/699/RIA og rammeafgørelser 2001/500/RIA og
2005/212/2005
10
4/5
EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 5: Om retsforbeholdet og ophævelse af retsakter, når der vedtages nye
1540843_0005.png
Danmark er ikke bundet af de nye retsakter, som gælder for de andre lande, fordi
de er overstatslige og dermed omfattet af retsforbeholdet. Men det er ikke afklaret,
hvorvidt det står Danmark frit for at ændre disse nationale love til noget, der direkte
strider mod det gamle retsgrundlag. Eller om Danmark fortsat er bundet af det
gamle EU-retsgrundlag, som altså ikke er ophævet for Danmark.
En anden konsekvens er, at der i visse tilfælde vil gælde andre regler for samar-
bejdet med Danmark end for samarbejdet mellem de andre lande. Det kan f.eks.
være i forbindelse med den europæiske efterforskningskendelse. Hvis myndighe-
derne i Østrig skal samarbejde med både Tyskland og Danmark om efterforskning
af en sag, kan der være forskellige tidsfrister eller andre betingelser for udlevering
af beviser, der gælder for det østrigske politi, når de samarbejder med de danske
myndigheder i forhold til samarbejdet med de tyske myndigheder. Dette skaber
uklarhed, hvilket en række lande er utilfredse med og mener, der bør findes en
løsning på.
16
Der er med andre ord ikke helt overblik over denne problematiks konsekvenser.
Venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen
(3330)
16
Erklæring af 13. marts 2014 fra Østrig, Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Lu-
xembourg, Holland, Spanien, Sverige og Slovenien vedr. vedtagelse af direktiv om den europæiske
efterforskningskendelse i straffesager.
5/5