Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 3
Offentligt
1538349_0001.png
Europaudvalget
EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
6. august 2015
Den nye lånepakke til Grækenland
Sammenfatning
Med aftalen fra
eurotopmødet den 12. juli 2015
blev betingelserne
for indledning af forhandlingerne om en
tredje
lånepakke til Græken-
land på op til
86 mia. euro lagt fast.
Grækenland har efterfølgende
levet op til de indledende krav om omfattende reformer af bl.a. skatte-
og pensionssystemet samt af retsvæsenet, og nu kan institutionernes
arbejde med udformningen af den egentlige lånepakke gå i gang.
Den endelige lånepakke forventes at ligge klar i slutningen af august.
Grækenland har
indtil nu
modtaget
217 mia. euro
(1619 mia kr.) i fi-
nansiel støtte fordelt over
to låneprogrammer
fra 2010 og 2012
Tyskland har bidraget med ca. 53 mia. euro, svarende til ca. 25 pct. af
det hidtidige låneprogram. Men Frankrig og Italien er heller ikke slup-
pet billigt, idet de hver har bidraget med 35-40 mia. euro, svarende til
ca. 17 pct. for hvert af de to lande. Også Spanien har givet et stort bi-
drag på 23 mia. euro til de ”gamle” lånepakker.
Endelig kan det nævnes, at Finland på nuværende tidspunkt har bi-
draget med ca. 3,5 mia. euro (26 mia. kr.), svarende til 1,5 pct. af de
samlede ”gamle” lån på 217 mia. euro.
1/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
1538349_0002.png
Indledning
Grækenlands finansielle problemer og den nye lånepakke, udgør en meget
stor EU-problemstilling både aktuelt og i fremtiden. For at give et overblik over
situationen, er følgende notat blevet udarbejdet.
Omfang af lånepakken
Den samlede ramme for lånepakken vil være i størrelsesordenen
83-86 mia.
euro over tre år,
hvoraf omkring 50 mia. euro
1
vil komme fra eurolandenes
krisefond – den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)
2
. De reste-
rende midler forventes at komme fra Den Internationale Valutafond (IMF) og
fra den
nye privatiseringsfond,
som skal oprettes som en del af aftalen fra
eurotopmødet. Rammen omfatter bl.a. en buffer på mellem 10 og 25 mia.
euro til refinansiering af de græske banker.
Omfattende betingelser
For at genopbygge tilliden mellem eurolandene og den græske regering var
det et krav, at det græske parlament senest den
15. juli skulle godkende
indholdet af aftalen fra eurotopmødet
samt
vedtage lovgivning
på en
række konkrete områder, før eurolandene ville give mandat til Europa-
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at indlede for-
handlinger om en ny låneaftale.
Det græske parlament har derfor allerede vedtaget lovgivning om:
Et forbedret momssystem og større skattegrundlag.
Tiltag der kan forbedre bæredygtigheden af pensionssystemet som
del i en større pensionsreform.
Sikring af fuld uafhængighed af det græske statistiske kontor (EL-
STAT).
1
Ifølge interview i ARD Morgenmagazin den 16. juli 2015 med Klaus Regling, der er administre-
rende direktør i ESM.
2
ESM-fonden blev operationel i oktober 2012. Fonden er oprettet på baggrund af en mellem-
statslig traktat blandt eurolandene, der samlet har indskudt 80 mia. euro, hvilket giver en effektiv
udlånskapacitet på omkring 500 mia. euro. ESM-fonden har tidligere ydet finansiel bistand til
Spanien og Cypern.
2/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
1538349_0003.png
Gennemførelse af den såkaldte
Finanspagt
3
- især med henblik på at
gennemføre halvautomatiske besparelser, hvis der afviges fra mål-
sætningen for den primære budgetsaldo.
Den 22. juli blev der yderligere vedtaget
ændringer af retssystemet
samt
lovgivning til gennemførelse af
EU's direktiv om genopretning og afvikling
af banker.
Herudover har den græske regering forpligtiget sig til at gennemføre en række
reformer og tiltag, der bl.a. omfatter:
En ambitiøs pensionsreform.
En ambitiøs produktmarkedsreform, der medfører langt større konkur-
rence blandt virksomheder og detailhandl
Privatisering af eltransmissionsnetoperatøren (ADMIE).
Arbejdsmarkedsreformer med modernisering af kollektive forhandlin-
ger, faglige aktioner og kollektive afskedigelser.
Styrkelse af den finansielle sektor, herunder fjerne muligheden for po-
litisk indflydelse i bankerne.
Modernisering, styrkelse og afpolitisering af den græske administrati-
on.
Der skal også oprettes en særlig
uafhængig fond
i Grækenland, der skal
rejse penge via. bl.a. at privatisere græske aktiver. Det er meningen, at fon-
den skal generere
op til 50 mia. euro,
hvoraf de 25 mia. euro skal bruges til
at betale den finansielle støtte til bankerne tilbage. Halvdelen af de resterende
25 mia. euro skal bruges til at nedbringe den græske gæld, og den anden
halvdel skal gå til investeringer i Grækenland.
De konkrete betingelser og vilkår vil blive fastsat i selve ESM-låneaftalen, der
er under forhandling.
Gældspørgsmålet. IMF vil lette gælden
De to tidligere hjælpepakker til Grækenland har haft deltagelse af IMF som
ekstern långiver. Bidraget fra IMF til den nye lånepakke er dog ikke givet på
forhånd, idet IMF ønsker, at spørgsmålet om holdbarheden og lettelse af den
græske gæld bliver adresseret mere direkte.
3
Finanspagten er udmøntet i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og
Monetære Union.
3/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
1538349_0004.png
En nylig IMF-analyse
4
af den græske gæld har påvist, at med den nye låne-
pakke vil gælden være i størrelsesordenen 170 procent af BNP i 2022, hvor
fremskrivningen i forbindelse med den anden lånepakke fra 2012 ”kun” reg-
nede med et niveau under 110 procent af BNP.
Aftalen fra eurotopmødet slår imidlertid fast, at der ikke kan blive tale om no-
minelle nedskrivninger af gælden (haircuts), som det eksempelvis var tilfældet
i 2012 med den private sektors del af gælden. Fra tysk side bliver det frem-
hævet, at det strider mod traktatens bestemmelser. Der kan muligvis blive tale
om en forlængelse af løbetider og afdragsfrie perioder. Der vil ifølge aftalen
dog først blive taget stilling til dette spørgsmål efter en fuldstændig gennemfø-
relse af foranstaltningerne i det nye låneprogram – og efter den første positive
evaluering af Grækenlands tiltag.
IMF påpeger modsat, at udviklingen i den græske gæld kun kan gøres hold-
bar, hvis der gennemføres mere vidtrækkende tiltag til at lette gældsbyrden.
Tiltag som eurolandene ifølge IMF indtil videre ikke har været villige til.
Brofinansiering. Alle 28 EU-lande deltager
Grækenland skulle allerede den 20. juli 2015 betale 4,2 mia. euro tilbage til
ECB og 2 mia. euro til IMF. Derfor blev EU-landene den 17. juli enige om at
yde et kortvarigt tremåneders lån på 7,16 mia. euro til Grækenland, der finan-
sielt kan brygge bro indtil den samlede lånepakke er på plads.
Lånet finansieres af den såkaldte europæiske finansielle
stabilitetsmeka-
nisme
(EFSM)
5
, der omfatter
alle 28 medlemslande,
(inkl. Danmark). Der er
dog truffet foranstaltninger, så ikke-eurolandene er garanteret mod tab, hvis
Grækenland ikke skulle være i stand til at betale lånet tilbage. Det er planen,
at lånet skal betales tilbage, når den samlede lånepakke via ESM-fonden er
faldet på plads.
4
Greece: An update of IMF’s staff’s preliminary public debt sustainability analysis, IMF 14. juli
2015.
EFSM er en mekanisme for alle 28 EU-lande, der kan stille garantier for lånepakker på op til
5
samlet 60 mia. euro. Den fungerer ved, at Kommissionen kan optage lån på finansmarkederne
med sikkerhed i EU-budgettet. Disse lån kan så kanaliseres videre til det kriseramte medlems-
land. De enkelte EU-lande bidrager derfor ikke direkte til disse lån, men indirekte via deres bidrag
til EU-budgettet.
4/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
Udarbejdelse af låneprogrammet
Da Grækenland nu har gennemført de foranstaltninger og lovgivning, som var
en del af aftalen fra eurotopmødet, og eurolandene har sikret den nødvendige
nationale parlamentariske opbakning, kunne eurolandenes finansministre den
17. juli formelt træffe
principbeslutningen
om et treårigt ESM-låneprogram til
Grækenland. Dermed sættes arbejdet med at udfærdige det egentlige låne-
program i gang.
Kommissionen, ECB og evt. IMF skal nu fastlægge betingelser i et af-
talememorandum, der skal knyttes til det egentlige låneinstrument (fi-
nansielle bistandsfacilitet). Aftalememorandummet indeholder institu-
tionernes krav til græske reformer i løbet af programperioden, som
vurderes nødvendige for at bringe Grækenland tilbage på sporet med
en holdbar vækstudvikling.
Samtidig skal ESM udarbejde et forslag til en lånekontrakt med Græ-
kenland (finansiel bistandsfacilitetsaftale), der indeholder de finansiel-
le vilkår.
ESM’s repræsentantskab (finansministrene fra eurolandene) skal efterfølgen-
de godkende betingelser i aftalememorandummet samt udkastet til aftalen om
den finansielle bistandsfacilitet, hvilket kan kræve endnu en runde af godken-
delser i de nationale parlamenter i visse af eurolandene.
Det er forventningen, at det
endelige låneprogram
kan være på plads i slut-
ningen af august.
Tidligere støtte til Grækenland
Siden Grækenland for alvor kom i gældsproblemer i
foråret 2010
og frem til i
dag, har landet modtaget omkring
217 mia. euro
i finansiel støtte fordelt over
to låneprogrammer (se bilag).
I starten var der ikke nogle krisefonde til at håndtere problemet, og derfor
måtte eurolandene i forbindelse med den
første lånepakke
træde til med
bilaterale
lån til Grækenland, der beløb sig til i alt
52,9 mia. euro.
Senere
5/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
1538349_0006.png
blev en fælles eurokrisefond med det formelle navn den europæiske finansiel-
le
stabilitetsfacilitet
(EFSF)
6
oprettet.
EFSF-fonden var ansvarlig for den
anden lånepakke til Grækenland,
der
startede den
1. marts 2012.
Under EFSF-låneprogrammet har Grækenland
frem til programmets udløb den 30. juni 2015 modtaget
130,9 mia.
euro. Hertil
kommer lån fra
IMF
på 33,2 mia. euro. Endelig har Grækenland som nævnt
fået eftergivet offentlig gæld fra private kreditorer svarende til omkring 107
mia. euro.
Hertil kommer selvfølgelig den nævnte brofinansiering på 7,16 mia. euro.
Med venlig hilsen
Martin Jørgensen (3622) og Niels Hoffmeyer (3602)
6
EFSF blev oprettet i juni 2010 som en midlertidig foranstaltning baseret på en rammeaftale
mellem eurolandene. EFSF er efterfølgende blevet erstattet af eurolandenes permanente krise-
fond – ESM.
6/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
Bilag: Græske lånepakker
Grækenland har til dato modtaget i alt 217 mia. euro fordelt over to lånepak-
ker, hvoraf eurolandene har lånt og stillet garantier for 183,8 mia. euro og IMF
33,2 mia. euro.
Første lånepakke – maj 2010
Den første lånepakke bestod af bilaterale lån fra eurolandene med en over-
ordnet ramme på 80 mia. euro samt 30 mia. euro fra IMF – altså samlet 110
mia. euro. Af den overordnede ramme på 80 mia. euro fra eurolandene blev
de 52,9 mia. euro realiseret samt 20,1 mia. euro af IMF’s bidrag på 30 mia.
euro – altså i alt 73 mia. euro.
Anden lånepakke – marts 2012
Den anden lånepakke blev finansieret over eurolandenes første egentlige
krisefond – den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), der fungerer
ved at udstede obligationer mod sikkerhed i eurolandenes garantier for samlet
725 mia. euro. Den samlede ramme på den anden lånepakke der skulle løbe
fra 2012 til udgangen af 2014 var 164,5 mia. euro. Heraf 144,7 mia. euro fra
eurolandene via EFSF og 19,8 mia. euro fra IMF (som del af et samlet lån på
28 mia. euro over fire år frem til marts 2016). Af den anden lånepakke blev
der realiseret 130,9 mia. euro fra EFSF og 13,1 mia. euro fra IMF – i alt 144,0
mia. euro.
Den anden lånepakke blev forlænget to gange, men udløb endeligt den 30.
juni 2015.
7/8
 EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 3: Den nye lånepakke til Grækenland
1538349_0008.png
Tabel: Fordeling af lånepakker på eurolande samt IMF.
Mia. euro
Eurolande
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Belgien
Østrig
Finland
Slovakiet
Portugal
Slovenien
Luxembourg
Cypern
Estland
Irland
Malta
Eurolande i alt
IMF
Samlet
Lånepakke I
Bilaterale lån
15,17
11,39
10,01
6,65
3,19
1,94
1,55
1,00
0
1,10
0,24
0,14
0,11
0
0,35
0,05
52,9
20,1
73
Lånepakke II
Samlet ekspo-
nering
Pro-
cent
Garantier via Lån + garantier
EFSF*
38,05
53,22
28,58
39,96
25,11
35,11
16,69
23,34
8,01
11,02
4,87
3,90
2,51
1,39
0
0,65
0,35
0,27
0,35
0
0,13
130,9
13,1
144
6,81
5,46
3,52
1,39
1,10
0,90
0,49
0,38
0,35
0,35
0,18
183,8
33,2
24,5%
18,4%
16,2%
10,8%
5,2%
3,1%
2,5%
1,6%
0,6%
0,5%
0,4%
0,2%
0,2%
0,2%
0,2%
0,1%
84,7%
15,3%
217 100,0%
*
Fordelingen på de enkelte eurolande er baseret på landenes garantiandel i EFSF i marts 2012
og det samlede fordelte lån til Grækenland på 130,9 mia. euro.
8/8