EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 12: EU-komitésager på GMO-området

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt

Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget

Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets

EU-konsulenten

…

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

24. september 2015

EU-komitesager på GMO-området

Regeringen forelagde den 16. september 2015 Europaudvalget fire sager om

tilladelse til dyrkning af genetisk modificerede majs i EU, som planlægges

vedtaget af Kommissionen efter en såkaldt komiteprocedure.

Sagen har siden givet anledning til en del politisk debat, hvor Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg i en beretning den 22. september pålagde regerin-

gen at bede om en geografisk dyrkningsundtagelse i forhold til de fire GMO-

majs

. Regeringen havde ellers selv anbefalet, at Danmark undlod at anmode

om en dyrkningsundtagelse.

For at kaste lys over, hvordan sådanne dyrkningstilladelser gives i EU, vil vi i

denne note gennemgå EU’s procedurer for vedtagelse af såkaldt ”gennemfø-

relseslovgivning”. Endelig vil vi også kort beskrive den såkaldte ”geografiske

dyrkningsundtagelse”, som EU vedtog i foråret 2015, og som gør det muligt

for EU-landene at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede

afgrøder.

EU-lovgivning og gennemførelsesregler

I EU er det som udgangspunkt Rådet og Europa-Parlamentet, som vedtager

lovgivningen. Men Europa-Kommissionen vedtager hvert år en lang række

Dyrkningsundtagelse kan gives med henvisning til EU’s reviderede udsætningsdirektiv 2015/412

af 11. marts 2015.

1/4

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 12: EU-komitésager på GMO-området

afgørelser, som hjælper til med at gennemføre EU-lovgivningen. Det kan

f.eks. dreje sig om konkrete ansøgninger om godkendelse af visse tilsæt-

ningsstoffer i fødevarer eller tilladelser til markedsføring og dyrkning af

GMO’er. Kommissionen kan dog kun vedtage sådanne afgørelser på bag-

grund af en konkret bemyndigelse til at gøre dette fra Rådet og Europa-

Parlamentet.

Kommissionens beføjelser til at vedtage sådanne forskrifter kan opdeles i to

typer

gennemførelsesretsakter

delegerede retsakter

Vi vil i denne note kun gennemgå proceduren for, hvordan Kommissionen

vedtager gennemførelsesretsakter, da det er disse, som er relevante i forhold

til de verserende sager om markedsføring af de fire typer GMO-majs.

Gennemførelsesretsakter benyttes til at sikre, at EU-lovgivningen (basisrets-

akten) gennemføres ens i alle EU-lande.

Komiteprocedurer

Komiteprocedurer har eksisteret i EU siden begyndelsen af 1960’erne og blev

skabt for at sikre en vis kontrol med Kommissionen, når den blev bemyndiget

til at vedtage regler om gennemførelse af EU-lovgivningen. Komitesystemet

betød bl.a., at vedtagelsen af gennemførelsesretsakter skulle ske i samarbej-

de med en række komiteer bestående af nationale embedsmænd.

I dag findes der to typer af sådanne procedurer, som skal kontrollere Kom-

missionen i forbindelse med dens vedtagelse af gennemførelsesretsakter

en undersøgelsesprocedure

en rådgivningsprocedure.

Undersøgelsesproceduren anvendes typisk til foranstaltninger, som ligger

inden for den fælles landbrugspolitik, handelspolitikken, miljø, sikkerhed eller

beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtager denne bemyndigelse i forbindelse med vedtagelsen af

den relevante EU-lovgivning F.eks. har Rådet og Europa-Parlamentet bemyndiget Kommissionen

til at godkende ansøgninger om tilladelse til markedsføring af GMO i forordning 1468/2003.

Se TEUF art. 290 og 291

Delegerede retsakter vedtager Kommissionen, når den skal udbygge eller ændre visse ikke-

lovgivningsmæssige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt.

De to procedurer er beskrevet i forordning 182/2011 af 16. februar 2011.

2/4

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 12: EU-komitésager på GMO-området

Undersøgelsesproceduren er den stærkeste af de to komiteprocedurer. Hvis

Kommissionen vil kunne udstede en gennemførelsesretsakt under denne

procedure, må den ikke have et kvalificeret flertal imod sig. Undersøgelses-

proceduren giver med andre ord komiteen mulighed for at blokere Kommissi-

onens forslag. Afstemningerne i komiteen har følgende konsekvenser:



Hvis et kvalificeret flertal i komiteen støtter Kommissionens forslag,

kan Kommissionen vedtage det.

Hvis et kvalificeret flertal i komiteen er imod forslaget, kan Kommissi-

onen ikke vedtage det.

Hvis der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget, kan

Kommissionen vælge at vedtage det, men er ikke forpligtet til det.

Hvis komiteen stemmer imod udkastet med kvalificeret flertal, kan Kommissi-

onen således ikke vedtage retsakten. Den kan dog vælge enten at fremlægge

et nyt udkast inden for to måneder eller henvise sagen til et appeludvalg, som

også er sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne og en repræsen-

tant fra Kommissionen som formand. Når en sag henvises til appeludvalget,

skal udvalget afgive positiv udtalelse med kvalificeret flertal, for at Kommissi-

onen kan udstede retsakten.

Rådgivningsproceduren benyttes på de områder, hvor undersøgelsesproce-

duren ikke anvendes. Ifølge rådgivningsproceduren skal Kommissionen fore-

lægge sit forslag til gennemførelsesretsakt for en rådgivningskomite. Komite-

en kan med simpelt flertal vedtage en udtalelse om forslaget. Komiteen er dog

som navnet siger alene rådgivende, og udtalelsen binder derfor ikke Kommis-

sionen. Kommissionen er dog forpligtet til at tage størst mulig hensyn til komi-

teens udtalelse.

Forelæggelse af komitesager i Europaudvalget

Regeringen skal ifølge Europaudvalgets beretninger

forelægge sager, der

skal vedtages i

en komiteprocedure,

efter de samme retningslinjer, som gæl-

der for EU-lovforslag, der kommer til behandling i Rådet.

Det betyder, at alle

”væsentlige”

sager skal forelægges Europaudvalget til

orientering, mens sager af

”større rækkevidde”

skal forelægges med henblik

på forhandlingsoplæg.

Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.

3/4

EU-note - 2014-15 (2. samling) - E 12: EU-komitésager på GMO-området

Væsentlige sager forelægges dog skriftligt på grund af de korte tidsfrister, der

ofte forekommer i forbindelse med behandlingen af gennemførelsesretsakter i

komitéerne, mens sager af større rækkevidde skal forelægges mundtligt og

sættes på Europaudvalgets dagsorden.

Den geografiske dyrkningsundtagelse

EU vedtog i marts i år nye fælles regler

som giver EU-landene mulighed for

at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO’er på deres område.

Det kan gøres på to forskellige tidspunkter:

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilladelse (Tilla-

delsesproceduren):

Et EU-land kan her anmode en GMO-ansøger om

frivilligt at undtage landet fra dyrkning af den pågældende GMO-

afgrøde, så landet ikke bliver omfattet af EU-tilladelsen.

Efter at en GMO-afgrøde er blevet tilladt:

Et EU-land kan her forbyde

eller begrænse dyrkning af afgrøder, hvis foranstaltningerne har mil-

jøpolitiske mål eller andre tungtvejende grunde

. De nationale foran-

staltninger skal i øvrigt være ikke-diskriminerende, begrundede, for-

holdsmæssige og overholde EU-retten.

Endelig indeholder EU-reglerne en overgangsordning, som giver mulighed for

at kræve begrænsninger i det geografiske anvendelsesområde for dyrknings-

ansøgninger, som er kommet

inden

direktivet trådte i kraft. Hvilket gælder de

ovenfor omtalte fire GMO-majs

Fristen for en sådan anmodning er den 3. oktober 2015. Fristen gælder dog

ikke,

hvis EFSA endnu ikke har vurderet sagen endeligt. Her gælder i stedet

en generel frist på 45 dage.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen (3695)

Christian Willer (5526)

Jf. direktiv 2015/412.

Foranstaltninger, der træffes af EU-landene, skal være forenelige med det indre marked, særlig

artikel 34 i TEUF, som forbyder foranstaltninger med virkning svarende til kvantitative restriktioner

for de frie varebevægelser, og artikel 36 i TEUF om undtagelser om forbuddet mod handelsre-

striktioner.

Jf. Miljø- og Fødevareministeriets samlenotat; EUU Alm. del Bilag 143.

4/4