EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 97
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

28. august 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

125/14

Titel og kort sagsresumé

Iron & Smith

Sagen vedrører: 1) Kan det eksisterende renommé i en

medlemsstat være tilstrækkeligt til at godtgøre et EF-

varemærkes renommé som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i

direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker (herefter

»direktivet«), selv i det tilfælde, hvor ansøgningen om

registrering af et nationalt varemærke, over for hvilket

der er rejst indsigelse under påberåbelse af et sådant

renommé, er indgivet i et andet land end den pågældende

medlemsstat? 2) Kan de af Den Europæiske Unions

Domstol fastsatte principper om reel brug af EF-

varemærket finde anvendelse inden for rammerne af de

territoriale kriterier, der anvendes i forbindelse med

bedømmelsen af et EFvaremærkes renommé? 3) Såfremt

indehaveren af det ældre EF-varemærke har godtgjort

EFvaremærkets renommé i andre lande end den

medlemsstat, hvortil ansøgningen om national

registrering er indgivet – og disse lande udgør en

væsentlig del af Den Europæiske Unions område – kan

det da uanset ovenstående kræves, at der også for så vidt

angår den pågældende medlemsstat fremlægges

tilstrækkelige beviser? 4) Såfremt det foregående

spørgsmål besvares benægtende, kan der da – i

betragtning af de særlige kendetegn ved det indre marked

– opstå en situation, hvor det varemærke, som i vid

udstrækning anvendes i en væsentlig del af Den

Europæiske Union, er ukendt for den relevante nationale

forbruger, og hvor den anden betingelse for at kunne

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

påberåbe sig registreringshindringen i direktivets artikel 4,

stk. 3, således ikke er opfyldt, eftersom der ikke er risiko

for, at varemærkets renommé eller særpræg påføres skade

eller udnyttes utilbørligt? Såfremt dette er tilfældet, hvilke

forhold skal indehaveren af EF-varemærket da godtgøre,

for at den nævnte betingelse bliver opfyldt?

C-

396/14

MT Højgaard et Züblin

Sagen vedrører: Skal ligebehandlingsprincippet i artikel

10, jf. artikel 51, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/l7ÆF fortolkes således, at det i en situation

som den foreliggende er til hinder for, at en ordregiver

tildeler ordren til en tilbudsgiver, der ikke havde ansøgt

om prækvalifikation og derfor ikke var prækvalificeret?«

RegioPost

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56, stk. 1, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt

med artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser fortolkes således, at denne bestemmelse er

til hinder for en ufravigelig national bestemmelse, der

pålægger ordregivende myndigheder kun at give

kontrakter til virksomheder, såfremt disse selv og deres

underentreprenører [org. s. 3] ved tilbudsgivningen

skriftligt har forpligtet sig til at betale de af deres ansatte,

der deltager i udførelsen af ordren, en statsligt fastsat

mindsteløn, der kun gælder for offentlige, men ikke for

private kontrakter, når der ikke findes en generel

lovpligtig mindsteløn og ej heller en almindeligt gældende

overenskomst, der er bindende for de potentielle

ordremodtagere og eventuelle underentreprenører? 2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

EU-retten vedrørende offentlige kontrakter, herunder

artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse som § 3, stk. 1, tredje punktum,

i delstatsloven vedrørende sikring af overholdelse af

kollektive overenskomster og mindsteløn i forbindelse

med offentlige kontrakter, hvori det ufravigeligt kræves,

at et bud udelukkes, såfremt en økonomisk aktør ikke

allerede ved tilbudsgivningen i en særskilt erklæring

forpligter sig til at udvise en adfærd, som den pågældende

i tilfælde af en ordretildeling også uden afgivelse af denne

erklæring ville være kontraktligt forpligtet til at udvise?

FCD et FMB

Sagen vedrører: »Når en »artikel« som omhandlet i

forordning nr. 1907/2006 (Reach) er sammensat af flere

elementer, der hver især opfylder definitionen af »artikel«

i nævnte forordning, finder de forpligtelser, der følger af

forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33, da kun

anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt

element, der opfylder definitionen af »artikel«?«

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transportministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

08.09.15

C-

115/14

09.09.15

C-

106/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

C-67/14

Alimanovic

Sagen vedrører: 1) Gælder ligebehandlingsprincippet i

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 – med

undtagelse af udførselsfor-buddet i artikel 70, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 883/2004 – også for de særlige, ikke-

bidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 70,

stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er – og i så fald i

hvilket omfang – begrænsninger af

ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i forordning (EF) nr.

883/2004 tilladt på grundlag af bestemmelser i nationale

retsforskrifter til gennemførelse af artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38/EF, ifølge hvilke adgangen til disse

ydelser altid er udelukket, når en unionsborgers

opholdsret i den anden medlemsstat alene udspringer af

dennes status som arbejds-søgende? 3) Er artikel 45, stk.

2, TEUF, sammenholdt med artikel 18 TEUF, til hinder

for en national bestemmelse, som i alle tilfælde nægter

unionsborgere, der som arbejdssøgende kan påberåbe sig

deres ret til fri bevægelighed, en socialydelse, der tjener til

at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også

letter adgangen til arbejdsmarkedet, for den periode, hvor

en opholdsret kun gælder arbejdssøgning, og uafhængigt

af tilknytningen til værtsmedlemsstaten?

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Social- og

Indenrigsministeriet

Dom

15.09.15

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-127/14

Titel og kort sagsresumé

Surmačs

Sagen vedrører: 1) Skal punkt 7 i bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj

1994 om indskudsgarantiordninger fortolkes således,

at den heri opstillede liste over personer, som skal

anses for tilknyttet det pågældende kreditinstitut, og

som skal nægtes retten til den garanterede

godtgørelse, er udtømmende? [org s. 10] 2) Kan en

person, som i medfør af sin stillingsbeskrivelse har ret

til at planlægge, koordinere og føre tilsyn med en del

af kreditinstituttets virksomhed eller skal udøve en

funktion, men ikke med kreditinstituttets virksomhed

som helhed, og som ikke har mulighed for at give

instrukser til eller vedtage bindende beslutninger for

andre personer, anses for et medlem af ledelsen i et

kreditinstitut eller en anden af de i punkt 7 i

direktivets bilag I omtalte personer? Skal der tages

hensyn til indholdet af nævnte del af kreditinstituttets

virksomhed eller af den nævnte funktion? 3) Skal

punkt 7 i direktivets bilag I fortolkes således, at en

medlemsstat kan nægte at udbetale den garanterede

godtgørelse til en person, der i medfør af de

rettigheder og forpligtelser, som er anført i

vedkommendes stillingsbeskrivelse, ikke kan anses for

Interessant

Finanstilsynet

Processkridt

Dom

Dato

02.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

C-333/14

leder, men som faktisk har en betydelig indflydelse på

kreditinstituttets lederes eller på kreditinstituttets

personligt ansvarlige personers beslutninger? Er det i

den sammenhæng relevant, at indflydelsen, der

udelukkende er uformel, er afledt af personens

autoritet, kompetencer og kendskab i forbindelse

med kreditinstituttets virksomhed?

The Scotch Whisky Association

Sagen vedrører: 1. »Skal EU-retten under

overholdelse af den fælles markedsordning for vin,

navnlig forordning (EU) nr. 1308/2013, fortolkes

således, at det er lovligt for en medlemsstat at vedtage

en national foranstaltning, der foreskriver en

minimums-detailsalgspris for vin, som står i forhold

til mængden af alkohol i det solgte vare, og som

dermed afviger fra grundlaget for den frie

prisdannelse ved markedskræfter, der ellers ligger til

grund for markedet for vin?«

Costea

Sagen vedrører: »Skal artikel 2, litra b), i Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

definitionen af begrebet »forbruger« omfatter eller

ikke omfatter en fysisk person, der udøver erhvervet

som advokat og indgår en kreditaftale med en bank

uden angivelse af formålet med lånet, såfremt det

fremgår af den omhandlede aftale, at den pågældende

fysiske persons advokatkontor er kautionist?«

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

03.09.15

C-110/14

Justitsministeriet

Dom

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

C-141/14

Europa-Kommissionen mod Republikken

Bulgarien

Påstande: Eftersom Republikken Bulgarien ikke til

fulde har integreret de vigtige

fuglebeskyttelsesområder i det særligt beskyttede

område »Kaliakra«, har den ikke udlagt de områder,

som med hensyn til antal og udstrækning er bedst

egnede til beskyttelse af biologiske arter, i henhold til

bilag I til direktiv 2009/147/EF, (1) og de

regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som

ikke er anført i bilag I, i det geografiske sø- og

landområde, hvor direktiv 2009/147/EF finder

anvendelse, som særligt beskyttet område.

Republikken Bulgarien har følgelig tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i

direktiv 2009/147/EF. Republikken Bulgarien har

ved godkendelsen af projekterne »AES Geo

Enerdzhi« OOD, »Uindteh« OOD, »Brestiom«

OOD, »Disib« OOD, »Eko Enerdzhi« OOD og

»Longman Investement« OOD i det vigtige

fuglebeskyttelsesområde »Kaliakra«, der ikke er blevet

udlagt som særligt beskyttet område, men som havde

skullet have været udlagt som et sådant, tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv

2009/147/EF, som fortolket af Den Europæiske

Unions Domstol i sagerne C-96/98 og C-374/98.

Republikken Bulgarien har ved godkendelsen af

projekter i det særligt beskyttede område »Kaliakra«, i

området af fællesskabsbetydning »Kompleks

Kaliakra« og i det særligt beskyttede område »Belite

Skali« (»Kaliakra uind pauar« AD, »EVN enertrag

Kavarna« OOD, »TSID — Atlas« EOOD, »Vertikal

— Petkov i s-ie« OOD, golfbane- og spa-kurstedet

»Treyshan Klifs Golf end Spa Rezort« OOD),

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk.

2, i direktiv 92/43/ EØF (2), som fortolket af Den

Europæiske Unions Domstol i sagerne C-117/03 og

C-244/05, idet den ikke har truffet de passende

foranstaltninger for at undgå forringelsen af

naturtyperne og levestederne for biologiske arter samt

forstyrrelser af arter, for hvilke områderne er blevet

udpeget Republikken Bulgarien har derved, at de

kumulative virkninger af de projekter, der er blevet

godkendt på det vigtige fuglebeskyttelsesområde, der

ikke er blevet udlagt som særligt beskyttet område,

»Kaliakra« (»AES Geo Enerdzhi« OOD, »Uindteh«

OOD, »Brestiom« OOD, »Disib« OOD, »Eko

Enerdzhi« OOD og »Longman Investement« OOD)

ikke er blevet efterprøvet på en egnet måde, tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1,

sammenholdt med artikel 4, stk. 2 og 3, og bilag III,

nr. 1), litra b), i direktiv 2011/92/EU (3).

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Safe Interenvios

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører

fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i direktiv

2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod

Miljøstyrelsen

Miljø- og

Fødevareministeriet

03.09.15

C-235/14

Finanstilsynet

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme.

C-321/14

Colena

Sagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 af

30. november 2009 om kosmetiske produkter

(kosmetikforordningen) fortolkes således, at et

produkt, der ikke falder ind under denne forordning,

skal opfylde kravene i kosmetikforordningen, alene

fordi det på yderemballagen meddeles, at der er tale

om et »kosmetiskøjentilbehør underlagt EU-

kosmetikdirektivet«?

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Påstande: Det fastslås, at Republikken Østrig har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk.

3, TEU, sammenholdt med artikel 288 TEUF, idet

den i forbindelse med tilladelsen til opførelsen af et

vandkraftværk ved floden Schwarzen Sulm ikke

anvendte bestemmelsen i artikel 4, stk. 1,

sammenholdt med artikel 4, stk. 7, i direktiv

2000/60/EF korrekt. Republikken Østrig tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Pujante Rivera

Sagen vedrører: 1. Såfremt midlertidigt ansatte, hvis

ansættelseskontrakter er blevet opsagt med den

begrundelse, at de er midlertidige, skal anses for ikke

at være omfattet af anvendelsesområdet for og

beskyttelsen i medfør af direktiv 98/59 om kollektive

afskedigelser i henhold til dettes artikel 1, stk. 2, litra

a), (præjudicielt spørgsmål i sag C-607/13, der

verserer for Domstolen), er det da i

overensstemmelse med direktivets formål, at de

midlertidigt ansatte derimod medregnes med henblik

på at bestemme, hvor mange ansatte der »normalt«

arbejder i virksomheden, og med henblik på at

beregne den numeriske tærskel for kollektive

afskedigelser (10 % eller 30 ansatte), der er fastsat i

direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i)? 2. Tilladelsen

til at »sidestille« »opsigelser« med »afskedigelser«, som

omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, i

direktiv 98/59, er betinget af, »at antallet af

afskedigelser udgør mindst fem«. Skal dette fortolkes

således, at denne betingelse henviser til de

»afskedigelser«, som arbejdsgiveren tidligere har

foretaget i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, litra

a), og ikke til minimumsantallet af »sidestillede

afskedigelser«, der skal foreligge, for at den nævnte

sidestilling kan finde sted? 3. Omfatter begrebet

»opsigelser af arbejdskontrakter, som foretages af en

arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan

tilregnes arbejdstageren selv«, som defineret i artikel

1, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 98/59, opsigelse af

kontrakten efter aftale mellem arbejdsgiveren og

arbejdstageren, som, selv om den sker på

arbejdstagerens initiativ, er et resultat af en

forudgående ændring af ansættelsesvilkårene, som

Miljøstyrelsen

Dom

03.09.15

C-346/14

Miljøstyrelsen

03.09.15

C-422/15

Beskæftigelsesminister

iet

03.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

arbejdsgiveren har foretaget på grund af problemer i

virksomheden, og hvor arbejdstageren sluttelig

modtager et beløb svarende til en godtgørelse for

uberettiget afskedigelse?

C-526/13

Fast Bunkering Klaipėda

Sagen vedrører: Skal artikel 148, litra a), i direktiv

2006/112 fortolkes således, at bestemmelserne heri

vedrørende momsfritagelse ikke kun finder

anvendelse på leveringer til en driftsherre af et fartøj,

som anvendes til sejlads i rum sø, og som anvender

varerne til forsyninger til fortøjet, men også på andre

leveringer end til fartøjets driftsherre, dvs. til ukendte

mellemmænd, når den endelige anvendelse af varerne

er kendt på forhånd og behørigt fastslået på

leveringstidspunktet, og beviser, som bekræfter dette,

er indleveret til afgiftsmyndigheden i

overensstemmelse med kravene i lovgivningen?

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse 2013/123/EU af

26. februar 2013, der udelukker visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt, fra EU-finansiering,

annulleres for så vidt angår en post i bilaget, der

vedrører en ekstrapoleret korrektion på 5,19 % for

udgifter afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2010 på

et beløb af 16 513 582,57 EUR (jf. EUT 2013 L 67, s.

31). Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse 2012/500/EU af

6. september 2012, der udelukker visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt, fra EU-finansiering,

annulleres for så vidt angår fire poster i bilaget, der

vedrører en fast korrektion på 5 % for udgifter

afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2008 (beløb på

277 231,60 EUR og 13 671 558,90 EUR) og i

regnskabsåret 2009 (beløb på 270 398,26 EUR og 15

844 193,29 EUR) (EUT L 244, s. 11).

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Hobohm

Sagen vedrører: Kan en forbruger i henhold til artikel

15, stk. 1, litra c), andet alternativ, sammenholdt med

artikel 16, stk. 1, andet alternativ, i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(EFT L 21, s. 1) anlægge sag ved retten på det sted,

hvor han har bopæl, mod en medkontrahent, der

udøver erhvervsmæssig virksomhed i en anden af

Den Europæiske Unions medlemsstater, når den

aftale, der er genstand for sagen, ganske vist ikke

direkte henhører under den del af medkontrahentens

erhvervsmæssige virksomhed, der er rettet mod

forbrugerens bopælsmedlemsstat, men aftalen

imidlertid skal sikre, at det tilsigtede økonomiske

Søfartsstyrelsen

Dom

03.09.15

T-245/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.09.15

T-503/12

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.09.15

C-297/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

08.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

resultat af en tidligere indgået og allerede afviklet

aftale mellem parterne nås, og denne tidligere aftale

var omfattet af anvendelsesområdet for de

indledningsvist anførte bestemmelser?

C-300/14

Imtech Marine Belgium

Sagen vedrører: 1) Tilsidesættes artikel 288

(konsolideret version) i traktaten af 25. marts 1957

om traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, såfremt Europa- Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april

2004 om indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav ikke

anvendes direkte, fordi – den belgiske lovgiver har

undladt at gennemføre denne forordning i belgisk

lovgivning, og – den belgiske lovgiver har undladt –

uanset der i belgisk ret er hjemmel til efterfølgende

anfægtelse af udeblivelsesdomme og til [org. s. 7]

anke – at indsætte en prøvelsesprocedure i

lovgivningen?

Sagen vedrører: 1. Hvordan skal udtrykket »fastslået«

i artikel 19, stk. 1 og 3, [i Rådets forordning (EF) nr.

2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

forstås i en situation, hvor:a. sagsøgeren i sagen for

den ret, ved hvilken der først er anlagt sag (»den

første sag«), praktisk taget ikke tager nogen skridt i

den første sag ud over det første retsmøde og navnlig

ikke indgiver en stævning (assignation) inden for

fristen for bortfaldet af den indledende begæring til

retten (requête), med det resultat, at den første sag

bortfalder uden at være blevet afgjort på grund af

udløbet af den fastsatte frist, i overensstemmelse med

den stedlige (franske) lovgivning, der finder

anvendelse i den første sag, nemlig 30 måneder efter

det første indledende retsmøde b. den første sag

bortfalder som ovenfor anført meget kort tid (tre

dage) efter, at der er indledt en sag ved den anden ret,

ved hvilken der er anlagt sag (»den anden sag«), i

England, med det resultat, at der hverken foreligger

en retsafgørelse i Frankrig eller nogen fare for

uforenelige retsafgørelser mellem den første sag og

den anden sag, og c. sagsøgeren i den første sag som

følge af Det Forenede Kongeriges tidszone efter

bortfaldet af den første sag altid ville kunne indlede

en skilsmissesag i Frankrig, før sagsøgeren ville kunne

indlede en skilsmissesag i England?

Ministry of Energy of Iran mod Rådet

Påstande: Annullation af Rådets afgørelse

2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 og af Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15.

oktober 2012, for så vidt som disse foranstaltninger

vedrører sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Justitsministeriet

08.09.15

C-489/14

Justitsministeriet

08.09.15

T-564/12

Udenrigsministeriet

Dom

08.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

C-20/13

Unland

Sagen vedrører: 1) Skal den primære og/eller

sekundære EU-ret, her navnlig direktiv 2000/78/EF,

med hensyn til et omfattende forbud mod uberettiget

forskelsbehandling på grund af alder fortolkes

således, at det også omfatter nationale bestemmelser

om aflønning af delstatsdommere?

van Dijk

Sagen vedrører: 1. Skal Hoge Raad som højeste

nationale retsinstans anse et præjudicielt spørgsmål,

der er stillet af en lavere retsinstans, for en anledning

til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål

eller til at afvente besvarelsen af det af den lavere

retsinstans stillede spørgsmål, selv om Hoge Raad

finder, at den korrekte anvendelse af EU-retten på

det punkt, som den skal påkende, fremgår med en

sådan klarhed, at der ikke kan være nogen rimelig

tvivl med hensyn til, hvorledes spørgsmålet skal

besvares? 2. Såfremt det første spørgsmål skal

besvares bekræftende, er de nederlandske

myndigheder da i socialsikringsmæssig henseende

bundet af en E101-attest, der er udstedt af en

myndighed i en anden medlemsstat, selv om der er

tale om en flodskipper i rhinfart, hvorfor reglerne om

den lovgivning, der skal finde anvendelse, i

forordning nr.1408/71, som attesten vedrører, ikke

kan finde anvendelse i henhold til denne forordnings

artikel 7, stk. 2, litra a).

SV Capital mod EBA

Påstande: EBA’s afgørelse af 21. februar 2014 nr.

EBA C 2013 002 annulleres i sin helhed. De

europæiske tilsynsmyndigheders klageudvalgs

afgørelse nr. BoA 2014-CI-02 ophæves, for så vidt

angår den del, der afviser klagen. Sagen hjemvises til

det kompetente organ i EBA til efterprøvelse af SV

Capital OÜ’s klage af 24. oktober 2012 (som

suppleret) med hensyn til sagens realitet. EBA

tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten,

herunder udgifter, der er påløbet til afholdelse af

tvangsfuldbyrdelse.

Portmeririon Group

Sagen vedrører: »Er den anfægtede forordning

uforenelig med EU-retten, for så vidt som den: i) er

baseret på åbenbare urigtige vurderinger med hensyn

til definitionen af den pågældende vare, hvorved

konklusionerne af antidumpingundersøgelsen

underkendes, og ii) ikke er tilstrækkeligt begrundet

som krævet i henhold til artikel 296

TEUF?«

Federación de Servicios Privados del sindicato

Comisiones obreras

Sagen vedrører: Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF

fortolkes således, at den tid, som en arbejdstager, der

ikke har noget fast arbejdssted, men hver dag skal

begive sig fran sit hjem til en af virksomhedens

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Dom

09.09.15

Forenede

sager C-

72/14 og C-

197/14

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

09.09.15

T-660/14

Finanstilsynet

Dom

09.09.14

C-232/14

Erhvervsstyrelsen

10.09.15

C-266/14

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

kunder, som er forskellig hver dag, og tage hjem til

sig selv fra en anden kunde, som også er forskellig

(ifølge en rejserute eller en liste, som virksomheden

fremsender til ham dagen i forvejen), inden for

grænserne af en mere eller mindre stor geografisk

zone på de betingelser, der er nævnt i tvisten i

hovedsagen, bruger på transport ved arbejdsdagens

begyndelse og afslutning, skal anses for »arbejdstid«

som omhandlet i den definition, der gives heraf i

direktivets artikel 2, eller skal den derimod anses for

en »hvileperiode«?

C-294/14

ADM Hamburg

Sagen vedrører: Skal betingelsen i artikel 74, stk. 1,

første punktum i Kommissionens forordning (EØF)

nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1), som

affattet ved Kommissionens forordning (EU) nr.

1063/2010 af 18. november 2010 (EUT L 307 af

23.11.2010, s. 1), hvorefter de produkter, som angives

til overgang til fri omsætning i Den Europæiske

Union, skal være de samme som dem, der er udført

fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses

for at have oprindelse, opfyldt i en situation som den

foreliggende, når flere delpartier rå palmekerneolie fra

forskellige GSP-udførselslande, i hvilke de anses for

at have oprindelse, ikke blev udført og indført i Den

Europæiske Union fysisk adskilt, men ved udførslen

påfyldtes samme tank på transportskibet og i blandet

tilstand indførtes i Den Europæiske Union i denne

tank, i hvilken forbindelse det kan udelukkes, at der

under transporten af disse produkter og indtil deres

overgang til fri omsætning kom andre –navnlig ikke-

præferenceberettigede – produkter i transportskibets

tank[?]

Marchon Germany

Sagen vedrører: Skal artikel 17, stk. 2, litra a), første

led, fortolkes således, at den er til hinder for

anvendelsen af en national ordning, hvorefter »nye

kunder« også kan være kunder, som handelsagenten

har skaffet, og som ganske vist allerede har

forretnings-forbindelser med agenturgiveren

vedrørende produkter fra et produktsortiment, som

denne distribuerer, men dog ikke vedrørende

produkter, som agenturgiveren har overdraget

handelsagenten eneretten til at formidle?

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse

2014/269/EU af 6. maj 2014 om ændring af

afgørelse 2009/935/RIA for så vidt angår listen over

de tredjelande og organisationer, hvormed Europol

skal indgå aftaler (1), annulleres. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger.

Skatteministeriet

10.09.15

C-315/14

Justitsministeriet

10.09.15

C-363/14

Udenrigsministeriet

Dom

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

C-408/14

Wojciechowski

Sagen vedrører: »Er princippet om loyalt samarbejde

og artikel 4, stk. 3, TEU, på den ene side, og artikel

34, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, på

den anden side, til hinder for, at en medlemsstat kan

nedsætte eller afslå at tilkende alderspension til en

arbejdstager som følge af ydelser, der er erlagt i

henhold til denne medlemsstats lovgivning, når det

samlede antal beskæftigelsesår i denne medlemsstat

og ved Unionens institutioner overstiger den

beskæftigelsesperiode på 45 år, der er nævnt i artikel

10a i kongelig anordning nr. 50 af 24. oktober 1967

om alders- og efterladtepension til arbejdstagere?«

DHL Express (Italy) et DHL Global Forwarding

(Italy)

Sagen vedrører: (i) de nationale

konkurrencemyndigheder i deres egen praksis ikke

må afvige fra de instrumenter, som er blevet defineret

og vedtaget af Det Europæiske Konkurrencenetværk,

særligt fra samarbejdsprogrammet, i et tilfælde som

det i hovedsagen omhandlede, uden at dette er i strid

med EU-Domstolens bemærkninger i præmis 21 og

22 i dommen af 14. juni 2011, sag C-360/09

Seattle Genetics

1. Fastsættes tidspunktet for den første tilladelse til

markedsføring i Fællesskabet henhold til artikel 13,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til

fællesskabsretten, eller henviser denne bestemmelse

til det tidspunkt, hvor tilladelsen træder i kraft i

henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning?

2. I tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstol

bekræfter, at tidspunktet i henhold til spørgsmål 1

fastsættes i henhold til fællesskabsretten: Hvilket

tidspunkt er relevant i denne forbindelse –

tidspunktet for tilladelsen, eller tidspunktet for

meddelelsen?

Dimos Kropias Attikis

Sagen vedrører: 1) Udgør planen for arealanvendelse

i et storbyområde – der fastlægger de generelle

målsætninger, retningslinjer og programmer for den

territoriale planlægning og byplanlægning for et areal,

som er større end byområdet, og som blandt sine

generelle målsætninger specifikt angiver beskyttelsen

af de omkringliggende bjerge samt forhindrer

yderligere byudvikling – en plan, som gør det muligt

for den kompetente forvaltningsmyndighed at

undlade at gennemføre en strategisk miljøvurdering

som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2001/42/EF

(EFT L 197) – således som direktivet er fortolket i

Domstolensdom af 22. marts 2012, C-567/10, Inter-

Environnement Bruxelles m.fl.,præmis 42 – af en

plan, som er blevet vedtaget efterfølgende ved dekret

på grundlag af en lovbestemt tilladelse, og som har

integreret den ovennævnte plan for arealanvendelse

Justitsministeriet

Dom

10.09.15

C-428/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

10.09.15

C-471/14

Patent- og

Varemærkestyrelsen

10.09.15

C-473/14

Miljøstyrelsen

Dom

10.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

og har etableret beskyttelsesområder for et af de

ovennævnte bjerge samt fastsat de heraf tilladte

former for brug og aktiviteter med det formål at

specificere og gennemføre målsætningerne med

beskyttelse af de omhandlede bjerge og forhindre

byudvikling?

Forenede

sager T-

91/14 og T-

92/14

T-346/13

Brookfield New Zealand (Gala Schnitzer)

Påstande: Afgørelse truffet den 20. september 2013 af

Appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A

004/2007) annulleres. EF-Sortsmyndigheden

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Den Hellenske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (meddelt under nummer K(2013) 2436)

(EUT L 123, s. 11) annulleres, for så vidt angår Den

Hellenske Republik. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Produtos Químicos mod Kommissionen

Sagsøgernes påstande: Sagen antages til

realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.

Kommissionens afgørelse 2010/355/EU annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Der træffes sådanne andre eller

yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

Iralco mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,

for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter

sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ungarn mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2012) 3324

endelig af 25. maj 2012 om den nationale finansielle

støtte, der ydes til producentorganisationer,

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Nestlé

Sagen vedrører: 1) Er det for at fastslå, at et

varemærke har opnået fornødent særpræg som følge

af den brug, der gjort heraf, som omhandlet i artikel

3, stk. 3, i direktiv 2008/95/EF, tilstrækkeligt, at

ansøgeren beviser, at en betydelig andel af den

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

10.09.15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

10.09.15

T-446/10

Miljøstyrelsen

Dom

10.09.15

T-158/13

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.09.15

T-346/12

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.09.15

C-215/14

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

16.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

relevante personkreds på den relevante dato

genkender varemærket og forbinder det med

ansøgerens varer i den forstand, at de vil identificere

ansøgeren, hvis de bliver bedt om at overveje hvem,

der markedsfører varer forsynet med varemærket,

eller skal ansøgeren bevise, at en betydelig andel af

den relevante personkreds støtter sig til varemærket (i

modsætning til ethvert andet varemærke, som måtte

være til stede) som en angivelse af varernes

oprindelse? 2) Såfremt en udformning består af tre

væsentlige kendetegn, hvoraf det ene følger af varens

egen karakter, og hvoraf to er nødvendige for at opnå

et teknisk resultat, er artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i)

og/eller nr. ii), i direktiv 2008/95/EF da til hinder for

registrering af denne udformning som varemærke? 3)

Skal artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i direktiv

2008/95/EF fortolkes således, at den er til hinder for

registrering af udformninger, som er nødvendige for

at opnå et teknisk resultat, for så vidt angår den

måde, hvorpå varerne fremstilles, i modsætning til

den måde, hvorpå de fungerer?

C-361/13

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Slovakiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45

og 48 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt artikel 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

( 1 ), idet den nægter udbetaling af julegodtgørelse i

henhold til lov nr. 592/2006 til

modtagelsesberettigede, der er bosat i en anden

medlemsstat end Den Slovakiske Republik.

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Alpha Bank Cyprus

Sagen vedrører: 1) »Er forkyndelse af

standardattesten i henhold til forordning (EF)

nr. 1393/2007 påkrævet i alle tilfælde, eller kan der

være undtagelser? 2) Hvis det fastslås, at forkyndelsen

er påkrævet i alle tilfælde, er undladelsen heraf i det

foreliggende tilfælde da en grund til at erklære

forkyndelsen ugyldig? 3) I benægtende fald, kan

forkyndelsen da ske, i overensstemmelse med

hensigten og formålet med forordning (EF) nr.

1393/2007, ved forkyndelse for de indstævntes

advokat, som har indvilget i at give møde under

protest, idet han over for sine klienter har forpligtet

sig til at modtage forkyndelsen, eller skal forkyndelsen

ske ved en ny forkyndelse i henhold til den

procedure, der er fastsat i forordning (EF) nr.

1393/2007?«

Kommissionen mod Ungarn

Påstande: 1. Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

Udenrigsministeriet

Dom

16.09.15

C-519/13

Justitsministeriet

Dom

16.09.15

C-179/14

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

tjenesteydelser i det indre marked 1, idet det har

indført og opretholdt SZÉP-kortordningen, som er

reguleret ved dekret nr. 55 af 12. april 2011, ændret

ved lov nr. CLVI af 2011, for så vidt som: § 13 i

dekretet om SZÉP-kortet, fortolket i sammenhæng

med § 2, stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993, § 2,

litra b), i lov nr. CXXXII af 1997 og § 1, § 2, stk. 1 og

2, § 55, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr. IV af

2006, udelukker muligheden for, at

virksomhedsfilialer udsteder SZÉP-kortet, hvorved

den tilsidesætter artikel 14, stk. 3, og artikel 15, stk. 2,

litra b), i direktiv 2006/123. § 13 i dekretet om SZÉP-

kortet, sammenholdt med § 1, § 2, stk. 1 og 2, § 55,

stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr. IV af 2006, § 2,

stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993 og § 2, litra b), i

lov nr. CXXXII af 1997, med henblik på at opfylde

de krav, der er fastsat i § 13, litra a), b) og c), i

dekretet om SZÉP-kortet, ikke anerkender aktiviteter,

som udøves af de virksomhedskoncerner, hvis

moderselskab ikke er et selskab oprettet i henhold til

ungarsk ret, og hvis medlemmer ikke er stiftet som

selskab i henhold til ungarsk ret, hvorved den

tilsidesætter artikel 15, stk. 1, artikel 15, stk. 2, litra b),

og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123. § 13 i

dekretet om SZÉP-kortet, sammenholdt med § 1, § 2,

stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, i lov nr.

IV af 2006, § 2, stk. 2, litra d), i lov nr. XCVI af 1993

og § 2, litra b), i lov nr. CXXXII af 1997, opretholder

muligheden for, at banker og andre kreditinstitutter

udsteder SZÉP-kortet, eftersom kun disse

virksomheder kan opfylde kravene fastsat i dekretets

§ 13, og derved tilsidesætter artikel 15, stk. 1, artikel

15, stk. 2, litra d), og artikel 15, stk. 3, i direktiv

2006/123. § 13 i dekretet om SZÉP-kortet er i strid

med artikel 16 i direktiv 2006/123, idet den kræver, at

der findes et ungarsk forretningssted, for at SZÉP-

kortet kan udstedes.

C-312/14

Banif Plus Bank

1) Skal artikel 4, stk. 1, nr. 2) (investeringsservice og -

aktiviteter), og nr. 17) (finansielle instrumenter), samt

bilag I, afsnit C, nr. 4) (valutaterminsforretninger,

derivater), i direktiv [2004/39/EF] fortolkes således,

at et tilbud til en kunde om en (kurs-)transaktion,

som under den juridiske betegnelse af en låneaftale i

fremmed valuta består i et kontantkøb på tidspunktet

for leveringen og et fremtidigt køb på tidspunktet for

tilbagebetalingen, gennemføres ved konvertering til

forinter af et beløb registreret i udenlandsk valuta, og

indebærer, at kundens lån bliver underlagt

kapitalmarkedets virkninger og risici

(valutakursrisiko), udgør et finansielt instrument i

henhold til disse bestemmelser? 2) Skal artikel 4, stk.

1, nr. 6) (handel for egen regning), samt bilag I, afsnit

A, nr. 3) (handel for egen regning), i direktiv

2004/39/EF fortolkes således, at gennemførelsen af

en handel for egen regning vedrørende det i første

spørgsmål beskrevne finansielle instrument udgør en

investeringsservice eller -aktivitet? 3) Skal

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

finansieringsinstituttet foretage den vurdering af

hensigtsmæssigheden, som er foreskrevet i direktivets

artikel 19, stk. 4 og 5, når det tages i betragtning, at

valutaterminsforretningen – som udgør en

investeringsservice vedrørende afledte finansielle

instrumenter – blev tilbudt som en del af et andet

finansielt produkt (nærmere bestemt en låneaftale), og

at det afledte instrument i sig selv udgør et komplekst

finansielt instrument? Skal direktivets artikel 19, stk.

9, fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder

anvendelse, fordi de risici, som kunden påtager sig i

forbindelse med henholdsvis lånet og det finansielle

instrument er grundlæggende forskellige, og fordi en

vurdering af hensigtsmæssigheden dermed er

uomgængelig, når handelen omfatter et afledt

instrument? 4) Giver omgåelsen af direktivets artikel

19, stk. 4 og 5, anledning til at erklære den låneaftale,

der er indgået mellem banken og kunden, ugyldig?

C-336/14

Ince

Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar

2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen

af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes

således, at bestemmelsen er til hinder for, at de

retshåndhævende myndigheder pålægger straf for

formidling af sportsvæddemål – som sker uden en

tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens

i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at

arrangøren af væddemål også skal have en tysk

tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke

må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål

som følge af en retlig situation (monopol på

afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-

retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af

spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15

tyske delstater, som i fællesskab har etableret og

håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,

i forbuds- eller straffesager hævder, at det

lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til

private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i

forbindelse med en eventuel ansøgning om en

arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-

retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling

af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-

186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et

permanent forbud mod eller strafpålæggelse af

grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,

som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette

begrundes med, at det ikke var »åbenbart, dvs.

fremgik uden videre undersøgelse« for den

myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for

afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle

materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra

forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv

98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at

pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden

tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en

arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-

land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Finanstilsynet

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-

Kommissionen, og som har samme indhold som den

statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere

er gældende?

C-344/14

Kyowa Hakko Europe

Sagen vedrører: 1. Er aminosyreblandinger som de i

hovedsagen omhandlede (RM0630 og RM0789), ved

hjælp af hvilke der (tillige [org. s. 2] med kulhydrater

og fedtstoffer) fremstilles et næringsmiddel til

erstatning af et principielt livsnødvendigt stof, der er

til stede i normal ernæring, men som konkret kan

være allergiudløsende, hvorved allergibetingede

sundhedsskadelige virkninger kan undgås, og som kan

give mulighed for lindring eller endog helbredelse af

skader, der allerede er indtrådt, et lægemiddel

bestående af flere produkter, der er blandede til

profylaktisk eller terapeutisk brug, som omhandlet i

pos. 3003 i den kombinerede nomenklatur? Såfremt

spørgsmål 1 besvares benægtende: 2. Er

aminosyreblandingerne næringsmidler henhørende

under position 2106 i den kombinerede nomenklatur,

der i henhold til bestemmelse 1, litra a), til kapitel 30 i

den kombinerede nomenklatur ikke er omfattet af

dette kapitel, idet de ikke har yderligere profylaktisk

eller terapeutisk virkning end tilførsel af næring?

Fratelli De Pra et SAIV

Sagen vedrører: 1) Er den nationale lovgivning

vedrørende terminaludstyr til den jordbaserede

mobile radiotjeneste, navnlig – artikel 2, stk. 4, i

lovdekret nr. 4/2014, ophøjet til lov nr. 50/2014,

sammenholdt med – artikel 160 i lovdekret nr.

259/2003 og – artikel 21 i den vedlagte tarifliste til

dekret fra republikkens præsident nr. 641/1972, som

ved at sidestille terminaludstyr med radiostationer

forpligter brugeren til at opnå en generel tilladelse og

en radiolicens, der danner grundlaget for opkrævning

af afgiften, forenelig med fællesskabsretten (direktiv

1999/5 samt direktiv 2002/19, 2002/20, 2002/21 og

2002/22)? Med specifik henvisning til brugen af

terminaludstyr er den italienske stats krav om at

forpligte brugeren til at opnå en generel tilladelse og

en radiolicens henset til, at omsætning af, fri

bevægelighed for og ibrugtagning af terminaludstyret

allerede fuldt ud er reguleret af fællesskabsretlige

retskilder (direktiv 1999/5), uden at disse fastlægger

en generel tilladelse og/eller licens, da forenelig med

fællesskabsretten, såfremt det bemærkes, at den

generelle tilladelse og licensen kræves i henhold til

den nationale lovgivning: – selv om den generelle

tilladelse er en foranstaltning, som ikke berører

brugeren af terminaludstyret men udelukkende de

virksomheder, som omfattes af udbuddet af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (artikel

1, 2 og 3 i tilladelsesdirektivet 2002/20), – på trods af,

at der stilles krav om myndighedsgodkendelse med

hensyn til individuelle rettigheder til brugen af

radiofrekvenser og med hensyn til rettighederne til

Miljø- og

Fødevareministeriet

Sundhedsstyrelsen

Dom

17.09.15

C-416/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

brugen af numre, hvilket udgør situationer uden

nogen som helst forbindelse med brug af

terminaludstyr, – selv om fællesskabsretten ikke

fastsætter nogen pligt til at opnå en generel tilladelse

eller en licens for terminaludstyr, – selv om artikel 8 i

direktiv 1999/5 fastlægger, at medlemsstaterne »[ikke

må] forbyde, begrænse eller hindre markedsføring

eller ibrugtagning på deres område af apparatur, som

er forsynet med […] CE-mærkning«, – på trods af

den grundlæggende og lovmæssige forskel samt den

manglende ensartethed mellem en radiostation og

terminaludstyret til den jordbaserede mobile

radiotjeneste?

Forenede

sager C-

659/13 og

C-34/14

C & J Clark International

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 1 ugyldig,

for så vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra

b), og artikel 9, stk. 5, i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96 2 ], eftersom Kommissionen ikke

undersøgte anmodningerne om markedsøkonomisk

behandling og individuel behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

ikke indgik i stikprøven, jf.

antidumpinggrundforordningens artikel 17? Er

Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så

vidt som den er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), i

antidumpinggrund-forordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf

en afgørelse senest tre måneder efter at den havde

indledt undersøgelsen af anmodningerne om

markedsøkonomisk behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

ikke indgik i stikprøven, jf. antidumpinggrund-

forordningens artikel 17? Er Rådets forordning (EF)

nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid

med artikel 2, stk. 7, litra c), i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom Kommissionen ikke traf

en afgørelse senest tre måneder efter at den havde

indledt undersøgelsen af anmodningerne om

markedsøkonomisk behandling indgivet af

eksporterende producenter i Kina og Vietnam, som

indgik i stikprøven, jf.

antidumpinggrundforordningen artikel 17?

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for

så vidt som den er i strid med artikel 3, artikel 4, stk.

1, artikel 5, stk. 4, og artikel 17 i

antidumpinggrundforordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom antallet af samarbejdende

fællesskabsproducenter fra den pågældende

erhvervsgren var utilstrækkeligt til, at Kommissionen

kunne foretage en gyldig skadesvurdering og som

følge deraf en gyldig vurdering af

årsagssammenhængen? Er Rådets forordning (EF) nr.

1472/2006 ugyldig, for så vidt som den er i strid med

artikel 3, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen

[Rådets forordning (EF) nr. 384/96] og artikel 253

EF, eftersom bevismaterialet viste, at skaden for den

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

17.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

pågældende erhvervsgren i Fællesskabet blev vurderet

på grundlag af materielt ukorrekte data, og eftersom

forordningen ikke giver nogen begrundelse for, at der

blev set bort fra dette bevismateriale? Er Rådets

forordning (EF) nr. 1472/2006 ugyldig, for så vidt

som den er i strid med artikel 3, stk. 7, i

antidumpinggrund-forordningen [Rådets forordning

(EF) nr. 384/96], eftersom der ikke på korrekt vis

blev sondret mellem virkningerne af andre kendte

skadevoldende faktorer og virkningerne af den

dumpingimport, som angiveligt havde fundet sted? I

hvilket omfang kan medlemsstaternes domstole

anvende Domstolens fortolkning af Rådets

forordning (EF) nr. 1472/2006 i forbindelse med sag

C-249/10 P, Brosmann, og sag C-247/10 P, Zhejiang

Aokang, med henblik på at fastslå, at told ikke var

skyldig efter lovgivningen, jf. EF-toldkodeksens

artikel 236 [Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 3 ],

for virksomheder, der som appellanterne i Brosmann-

dommen og Zhejiang Aokang-dommen ikke indgik i

stikprøven, men som indgav anmodninger om

markedsøkonomisk behandling og individuel

behandling, som ikke blev undersøgt?

T-5/13

Iran Liquefied Natural Gas mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.

oktober 2012 og Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 annulleres, for

så vidt som de anfægtede retsakter medtager

sagsøgeren på listen over de personer og enheder, der

er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

HTTS og Bateni mod Rådet

Påstande: Den første sagsøger har nedlagt følgende

påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP af 15.

november 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran, for så vidt som den vedrører den første

sagsøger, annulleres. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.

november 2013 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger

over for Iran, for så vidt som den vedrører den første

sagsøger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger, herunder den første sagsøgers

omkostninger. Den anden sagsøger har nedlagt

følgende påstande: Rådets afgørelse 2013/661/FUSP

af 15. november 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran, for så vidt som den vedrører den anden

sagsøger, annulleres. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1154/2013 af 15.

november 2013 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger

over for Iran, for så vidt som den vedrører den anden

sagsøger, annulleres. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Udenrigsministeriet

Dom

18.09.15

T-45/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

T-121/13

Oil Pension Fund Investment Company mod

Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012,

annulleres med øjeblikkelig virkning, for så vidt som

disse retsakter vedrører sagsøgeren. Der anordnes en

foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i

henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement,

hvorved sagsøgte pålægges at fremlægge samtlige

dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for

så vidt som den vedrører sagsøgeren. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Petro Suisse Intertrade mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21.

december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 71) om ændring

af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Iran og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21.

december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 55) om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,

for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter

sagsøgeren. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Federación Nacional de Cafeteros de Colombia

mod KHIM — Accelerate (COLOMBIANO

COFFEE HOUSE)

Påstande: Afgørelse truffet den 27. marts 2014 af

Femte Appelkammer ved Kontoret for

Harmonisering i det Indre marked (Varemærker og

Design) i sag R 1200/2013-5 ændres således at det

fastslås, at betingelserne for anvendelse af den relative

ugyldighedsgrund i artikel 53, stk. 1, litra c), i

forordning nr. 207/2009, den absolutte

ugyldighedsgrund i denne forordnings artikel 52, stk.

1, litra a), eller den ugyldighedsgrund, der er fastsat i

artikel 14 i forordning nr. 510/2006, er opfyldt i det

foreliggende tilfælde med hensyn til alle de varer og

tjenesteydelser, som ugyldighedsbegæringen er rettet

imod. Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse

for så vidt som den afslår ugyldighedsbegæringen for

varerne »ris, tapioka, sago; mel og næringsmidler af

korn, brød, konditori- og konfekturevarer, spiseis;

honning, sirup; gær, bagepulver; salt, sennep; eddike,

kryddersaucer; krydderier; råis« i klasse 30 og

tjenesteydelserne »tilvejebringelse af mad og drikke;

midlertidig indkvartering« i klasse 43. Under alle

omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret at

bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens

omkostninger.

Miettinen mod Rådet

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

Forenede

sager T-

156/13 og

T-373/14

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

18.09.15

T-359/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.09.15

T-395/13

Udenrigsministeriet

Dom

18.09.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/8-15

Påstande: Rådets afgørelse af 21. maj 2013 om afslag

på adgang til dokument nr. 12979/12 i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

(EFT L 145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 21. maj

2013 til sagsøgeren med reference »06/c/02/1 3«

(herefter »den anfægtede afgørelse«) samt Rådets

fornyede afslag af 23. maj 2013, annulleres. Rådet

tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til

artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder

eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

T-428/13

IOC-UK md Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni

2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156,

s. 10) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 3)

annulleres, for så vidt som de anfægtede retsakter

omfatter sagsøgeren. Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Miljøstyrelsen

Erhversstyrelsen

Dom

18.09.15