Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1540069_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
14. august 2015
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-
125/14
Titel og kort sagsresumé
Iron & Smith
Sagen vedrører: 1) Kan det eksisterende renommé i en
medlemsstat være tilstrækkeligt til at godtgøre et EF-
varemærkes renommé som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i
direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om varemærker (herefter
»direktivet«), selv i det tilfælde, hvor ansøgningen om
registrering af et nationalt varemærke, over for hvilket
der er rejst indsigelse under påberåbelse af et sådant
renommé, er indgivet i et andet land end den pågældende
medlemsstat? 2) Kan de af Den Europæiske Unions
Domstol fastsatte principper om reel brug af EF-
varemærket finde anvendelse inden for rammerne af de
territoriale kriterier, der anvendes i forbindelse med
bedømmelsen af et EFvaremærkes renommé? 3) Såfremt
indehaveren af det ældre EF-varemærke har godtgjort
EFvaremærkets renommé i andre lande end den
medlemsstat, hvortil ansøgningen om national
registrering er indgivet – og disse lande udgør en
væsentlig del af Den Europæiske Unions område – kan
det da uanset ovenstående kræves, at der også for så vidt
angår den pågældende medlemsstat fremlægges
tilstrækkelige beviser? 4) Såfremt det foregående
spørgsmål besvares benægtende, kan der da – i
betragtning af de særlige kendetegn ved det indre marked
– opstå en situation, hvor det varemærke, som i vid
udstrækning anvendes i en væsentlig del af Den
Europæiske Union, er ukendt for den relevante nationale
forbruger, og hvor den anden betingelse for at kunne
Deltager i PD
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
03.09.15
1
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15
1540069_0002.png
påberåbe sig registreringshindringen i direktivets artikel 4,
stk. 3, således ikke er opfyldt, eftersom der ikke er risiko
for, at varemærkets renommé eller særpræg påføres skade
eller udnyttes utilbørligt? Såfremt dette er tilfældet, hvilke
forhold skal indehaveren af EF-varemærket da godtgøre,
for at den nævnte betingelse bliver opfyldt?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-127/14
Titel og kort sagsresumé
Surmačs
Sagen vedrører: 1) Skal punkt 7 i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj
1994 om indskudsgarantiordninger fortolkes således,
at den heri opstillede liste over personer, som skal
anses for tilknyttet det pågældende kreditinstitut, og
som skal nægtes retten til den garanterede
godtgørelse, er udtømmende? [org s. 10] 2) Kan en
person, som i medfør af sin stillingsbeskrivelse har ret
til at planlægge, koordinere og føre tilsyn med en del
af kreditinstituttets virksomhed eller skal udøve en
funktion, men ikke med kreditinstituttets virksomhed
som helhed, og som ikke har mulighed for at give
instrukser til eller vedtage bindende beslutninger for
andre personer, anses for et medlem af ledelsen i et
kreditinstitut eller en anden af de i punkt 7 i
direktivets bilag I omtalte personer? Skal der tages
hensyn til indholdet af nævnte del af kreditinstituttets
virksomhed eller af den nævnte funktion? 3) Skal
punkt 7 i direktivets bilag I fortolkes således, at en
medlemsstat kan nægte at udbetale den garanterede
godtgørelse til en person, der i medfør af de
rettigheder og forpligtelser, som er anført i
vedkommendes stillingsbeskrivelse, ikke kan anses for
leder, men som faktisk har en betydelig indflydelse på
kreditinstituttets lederes eller på kreditinstituttets
personligt ansvarlige personers beslutninger? Er det i
den sammenhæng relevant, at indflydelsen, der
udelukkende er uformel, er afledt af personens
autoritet, kompetencer og kendskab i forbindelse
med kreditinstituttets virksomhed?
The Scotch Whisky Association
Sagen vedrører: 1. »Skal EU-retten under
overholdelse af den fælles markedsordning for vin,
navnlig forordning (EU) nr. 1308/2013, fortolkes
således, at det er lovligt for en medlemsstat at vedtage
en national foranstaltning, der foreskriver en
minimums-detailsalgspris for vin, som står i forhold
til mængden af alkohol i det solgte vare, og som
dermed afviger fra grundlaget for den frie
prisdannelse ved markedskræfter, der ellers ligger til
grund for markedet for vin?« 2. »Er det i forbindelse
Interessant
Finanstilsynet
Processkridt
Dom
Dato
02.09.15
C-333/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
GA
03.09.15
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15
1540069_0003.png
med spørgsmålet om begrundelse i henhold til artikel
36 TEUF, hvor i) en medlemsstat har fundet det
hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelsen af
menneskers sundhed at forøge prisen for forbruget af
en vare – i dette tilfælde alkoholiske drikkevarer – for
forbrugere eller et udsnit af sådanne forbrugere, og ii)
at varen er af en sådan art, at det står medlemsstaten
frit for at pålægge punktafgifter eller andre skatter
(herunder skatter og afgifter baseret på
alkoholindhold eller volumen eller værdi eller en
blanding af sådanne fiskale foranstaltninger), da tilladt
i medfør af EU-retten og i givet fald under hvilke
betingelser, for en medlemsstat ikke at vedtage
sådanne fiskale metoder til at forhøje priserne for
forbrugere, men i stedet indfører lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der fastsætter minimumsdetailpriser,
der forvrider samhandelen og konkurrencen inden
for Unionen?« 3. »Når en domstol i en medlemsstat
skal afgøre, hvorvidt en lovgivningsmæssig
foranstaltning, der udgør en kvantitativ restriktion,
der er uforenelig med artikel 34 TEUF, alligevel kan
begrundes i henhold til artikel 36 TEUF med
henvisning til beskyttelsen af menneskers sundhed,
skal den nationale domstol da begrænse sig til kun at
undersøge oplysninger, beviser eller andet tilgængeligt
materiale for og taget i betragtning af lovgiver på det
tidspunkt, hvor lovgivningen blev vedtaget? Og
såfremt dette ikke er tilfældet, hvilke andre
begrænsninger kan da finde anvendelse på den
nationale domstols beføjelse til at tage stilling til alt
materiale eller tilgængelige beviser forelagt af parterne
på tidspunktet for den nationale domstols afgørelse?
4. »Når en domstol i en medlemsstat i sin fortolkning
og anvendelse af EUretten skal tage stilling til de
nationale myndigheders argument om, at en
foranstaltning, der ellers udgør en kvantitativ
restriktion inden for anvendelsesområdet for artikel
34 TEUF, er begrundet som en undtagelse i henhold
til artikel 36 TEUF med henvisning til beskyttelsen af
menneskers sundhed, i hvilken udstrækning er den
nationale domstol da forpligtet eller berettiget til – på
grundlag af det materiale, den forelægges – at danne
sig et objektivt syn på foranstaltningens effektivitet i
forhold til opnåelsen af det
angivne mål, tilgængeligheden af i det mindste
alternative foranstaltninger, der er mindre
indgribende for konkurrencen inden for Unionen, og
foranstaltningens generelle forholdsmæssighed?« 5.
»Ved bedømmelsen (under en tvist vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt en foran-staltning i
henhold til artikel 36 TEUF er begrundet i
beskyttelsen af menneskers sundhed) af en alternativ
foranstaltning, der ikke er forstyrrende eller i det
mindste er mindre forstyrrende for samhandelen og
konkurrencen inden for Unionen, kan denne
alternative foranstaltning da affærdiges med
henvisning til, at virkningerne af denne foranstaltning
ikke nødvendigvis er helt de samme som virkninger
af den foranstaltning, der anfægtes i henhold til artikel
3
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15
1540069_0004.png
C-110/14
34 TEUF, men kan indebære yderligere ekstra fordele
og opfylder til et bredere generelt formål?« 6. »Ved
bedømmelsen af, hvorvidt en national foranstaltning,
der er anerkendt eller fastslået at udgøre en
kvantitativ restriktion i artikel 34 TEUF’s forstand, og
som søges begrundet i henhold til artikel 36 TEUF,
og navnlig ved bedømmelsen af foranstaltningens
forholdsmæssighed, i hvilket omfang må en domstol
[org. s. 26] tage sin egen bedømmelse af arten af og i
hvilket omfang foranstaltningen udgør en
overtrædelse som en kvantitativ restriktion i strid med
artikel 34 i betragtning?«
Costea
Sagen vedrører: »Skal artikel 2, litra b), i Rådets
direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at
definitionen af begrebet »forbruger« omfatter eller
ikke omfatter en fysisk person, der udøver erhvervet
som advokat og indgår en kreditaftale med en bank
uden angivelse af formålet med lånet, såfremt det
fremgår af den omhandlede aftale, at den pågældende
fysiske persons advokatkontor er kautionist?«
Justitsministeriet
Dom
03.09.15
4
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15
1540069_0005.png
C-235/14
Safe Interenvios
Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål vedrører
fortolkningen af artikel 11, stk. 1, i direktiv
2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning
af penge og finansiering af terrorisme.
Colena
Sagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1223/2009 af
30. november 2009 om kosmetiske produkter
(kosmetikforordningen) fortolkes således, at et
produkt, der ikke falder ind under denne forordning,
skal opfylde kravene i kosmetikforordningen, alene
fordi det på yderemballagen meddeles, at der er tale
om et »kosmetiskøjentilbehør underlagt EU-
kosmetikdirektivet«?
Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
Påstande: Det fastslås, at Republikken Østrig har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk.
3, TEU, sammenholdt med artikel 288 TEUF, idet
den i forbindelse med tilladelsen til opførelsen af et
vandkraftværk ved floden Schwarzen Sulm ikke
anvendte bestemmelsen i artikel 4, stk. 1,
sammenholdt med artikel 4, stk. 7, i direktiv
2000/60/EF korrekt. Republikken Østrig tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Pujante Rivera
Sagen vedrører: 1. Såfremt midlertidigt ansatte, hvis
ansættelseskontrakter er blevet opsagt med den
begrundelse, at de er midlertidige, skal anses for ikke
at være omfattet af anvendelsesområdet for og
beskyttelsen i medfør af direktiv 98/59 om kollektive
afskedigelser i henhold til dettes artikel 1, stk. 2, litra
a), (præjudicielt spørgsmål i sag C-607/13, der
verserer for Domstolen), er det da i
overensstemmelse med direktivets formål, at de
midlertidigt ansatte derimod medregnes med henblik
på at bestemme, hvor mange ansatte der »normalt«
arbejder i virksomheden, og med henblik på at
beregne den numeriske tærskel for kollektive
afskedigelser (10 % eller 30 ansatte), der er fastsat i
direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i)? 2. Tilladelsen
til at »sidestille« »opsigelser« med »afskedigelser«, som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, i
direktiv 98/59, er betinget af, »at antallet af
afskedigelser udgør mindst fem«. Skal dette fortolkes
således, at denne betingelse henviser til de
»afskedigelser«, som arbejdsgiveren tidligere har
foretaget i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, litra
a), og ikke til minimumsantallet af »sidestillede
afskedigelser«, der skal foreligge, for at den nævnte
sidestilling kan finde sted? 3. Omfatter begrebet
»opsigelser af arbejdskontrakter, som foretages af en
arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan
tilregnes arbejdstageren selv«, som defineret i artikel
1, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 98/59, opsigelse af
Finanstilsynet
GA
03.09.15
C-321/14
Miljøstyrelsen
Dom
03.09.15
C-346/14
Miljøstyrelsen
GA
03.09.15
C-422/15
Beskæftigelsesminister
iet
GA
03.09.15
5
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 74: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/8-15
1540069_0006.png
kontrakten efter aftale mellem arbejdsgiveren og
arbejdstageren, som, selv om den sker på
arbejdstagerens initiativ, er et resultat af en
forudgående ændring af ansættelsesvilkårene, som
arbejdsgiveren har foretaget på grund af problemer i
virksomheden, og hvor arbejdstageren sluttelig
modtager et beløb svarende til en godtgørelse for
uberettiget afskedigelse?
C-526/13
Fast Bunkering Klaipėda
Sagen vedrører: Skal artikel 148, litra a), i direktiv
2006/112 fortolkes således, at bestemmelserne heri
vedrørende momsfritagelse ikke kun finder
anvendelse på leveringer til en driftsherre af et fartøj,
som anvendes til sejlads i rum sø, og som anvender
varerne til forsyninger til fortøjet, men også på andre
leveringer end til fartøjets driftsherre, dvs. til ukendte
mellemmænd, når den endelige anvendelse af varerne
er kendt på forhånd og behørigt fastslået på
leveringstidspunktet, og beviser, som bekræfter dette,
er indleveret til afgiftsmyndigheden i
overensstemmelse med kravene i lovgivningen?
Det Forenede Kongerige mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse 2013/123/EU af
26. februar 2013, der udelukker visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt, fra EU-finansiering,
annulleres for så vidt angår en post i bilaget, der
vedrører en ekstrapoleret korrektion på 5,19 % for
udgifter afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2010 på
et beløb af 16 513 582,57 EUR (jf. EUT 2013 L 67, s.
31). Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Det Forenede Kongerige mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse 2012/500/EU af
6. september 2012, der udelukker visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt, fra EU-finansiering,
annulleres for så vidt angår fire poster i bilaget, der
vedrører en fast korrektion på 5 % for udgifter
afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2008 (beløb på
277 231,60 EUR og 13 671 558,90 EUR) og i
regnskabsåret 2009 (beløb på 270 398,26 EUR og 15
844 193,29 EUR) (EUT L 244, s. 11).
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Søfartsstyrelsen
Dom
03.09.15
T-245/13
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.09.15
T-503/12
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.09.15
6