Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 55
Offentligt
1538206_0001.png
Notat
22. juli 2015
J.nr. 15-1937582
Selskab, Aktionær og
Erhverv
MAK
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
sag C-194/15, Baudinet
Indledning
Commissione Tributaria Provinciale di Torino (Italien) har forelagt Domstolen et præju-
dicielt spørgsmål for at få klarlagt om en national lovgivning, som indebærer, at hjemme-
hørende personer, der modtager et skattepligtigt aktieudbytte fra ikke-hjemmehørende
selskaber, ikke får fradrag i skatten med et beløb mindst svarende til den skat, der et be-
talt af udbyttet i den stat, hvor selskabet har hjemsted, er forenelig med kapitalens fri
bevægelighed efter artikel 63 TEUF.
Sagens faktiske omstændigheder
Sagen vedrører et spørgsmål om, hvorvidt Veronique Baudinet fra Italien kan fradrage
den samlede kildeskat, som det franske selskab Paul Ricard S.a. har indeholdt ved udbeta-
ling af de pågældende aktieudbytter til Veronique Baudinet i skyldig italiensk skat af ud-
bytte fra en kvalificeret aktiebeholdning.
Efter de italienske regler skal udbytte fra kvalificerede aktiebeholdninger medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog således at det alene er 40 pct. af udbytte-
beløbet, der skal medregnes ved opgørelsen. Reglerne gælder såvel udbytte modtaget fra
hjemmehørende som udbytte modtaget fra ikke-hjemmehørende selskaber.
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Italien og Frankrig kan der indeholdes
en kildeskat på 15 pct. af bruttoudbyttebeløbet, der udbetales til modtagere i den anden
stat. Selskabet Paul Ricard S.a. havde i overensstemmelse hermed indeholdt en kildeskat
til Frankrig på 15 pct. Både den italienske lovgivning og dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten mellem Italien og Frankrig indeholder regler om fradrag i den italienske skat for skat,
der er betalt i Frankrig, idet fradraget efter italiensk lovgivning dog ikke kan være større
end den italienske skat på indkomsten, i det omfang denne indkomst indgår i den samlede
indkomst.
Den forelæggende ret finder, at den nationale lovgivning indebærer en forskelsbehandling
mellem skatteyderne, afhængigt af om de modtager udbytte af kvalificerede kapitalandele i
et selskab, der er hjemmehørende i Italien eller et selskab, der er hjemmehørende uden
for Italien, idet udbytte, der er udloddet af et selskab, der er hjemmehørende i Italien ikke
pålægges nogen kildeskat, men alene en personlig indkomstskat beregnet af 40 pct. af
udbyttebeløbet.
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-194/15, Baudinet
1538206_0002.png
Regeringens interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i denne sag, idet de danske skatteregler og dobbeltbeskatnings-
overenskomster indgået af Danmark, for så vidt angår den skattemæssige behandling af
aktieudbytter, der modtages af personer, overordnet svarer til de italienske regler.
Regeringen ønsker at få fastslået, at det med baggrund i den foreliggende domspraksis fra
EU-Domstolen er foreneligt med EU-retten, at anvende de principper for lempelse for
udenlandske kildeskatter, der er indeholdt i OECDs modeloverenskomst vedrørende
indkomst og formue, hvorefter fradraget for den udenlandske kildeskat er maksimeret til
størrelsen af den skat af den pågældende indkomst, som personen skal betale i den stat,
hvor personen er hjemmehørende.
Regeringens synspunkter i sagen
Det er regeringens opfattelse, at artikel 63 TEUF om kapitalens fri bevægelighed ikke er
til hinder for regler, hvorefter principperne for lempelse for udenlandske kildeskatter
følger OECDs modeloverenskomst.
I indlægget vil regeringen anføre, at de omhandlede regler ikke udgør en restriktion efter
EU-retten.
EU-Domstolen har således udtalt, at når der ikke på EU-plan er truffet foranstaltning
med henblik på at indføre ensartede eller harmoniserede regler, så har medlemsstaterne
fortsat kompetence til at fastlægge fordelingen af deres respektive beskatningsbeføjelser,
enten gennem en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller på egen hånd, bl.a. for at afskaffe
dobbeltbeskatning, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-128/08, Dam-
seaux, præmis 30.
Regeringen vil derudover anføre, at spørgsmålet om, i hvilket omfang medlemsstaterne
skal sikre ophævelse af en dobbeltbeskatning, der er en følge af, at begge medlemsstater
udøver deres beskatningskompetence, er afklaret ved den allerede foreliggende praksis fra
EU-Domstolen.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at det tilkommer medlemsstaterne at træffe de
nødvendige foranstaltninger til at undgå situationer, hvor der opstår dobbeltbeskatning,
ved bl.a. at anvende de kriterier, som følges i praksis ved international beskatning, jf. EU-
Domstolens dom af 14. november 2006 i sag C-513/04, Kerckhaert og Morres, præmis
23 og præmis 30 i Damseaux-dommen.
Endvidere har EU-Domstolen udtalt, at selv om en medlemsstat ikke kan påberåbe sig en
bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst med henblik på at undgå de forpligtelser, der
påhviler medlemsstaten efter TEUF, så indebærer den omstændighed, at såvel den med-
lemsstat, hvor kilden til udbyttet ligger, som den medlemsstat, hvor aktionæren er hjem-
mehørende og som kan beskatte udbyttet, ikke, at den medlemsstat, hvor aktionæren er
hjemmehørende, i henhold til EU-retten har pligt til at forhindre de eventuelle ugunstige
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 55: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-194/15, Baudinet
1538206_0003.png
virkninger ved udøvelsen af den beskatningskompetence, som er fordelt mellem med-
lemsstaterne, jf. præmis 34 i Damseaux-dommen.
Frist for afgivelse af skriftligt indlæg til EU-Domstolen er den 21. august 2015.
Side 3 af 3