EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-28594

22. juni 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

187/14

Titel og kort sagsresumé

DSV Road

Sagen vedrører: l. Skal toldkodeksens artikel 203, stk. l,

fortolkes således, at der foreligger unddragelse fra

toldtilsyn i en situation som den i hovedsagen

foreliggende, hvis det lægges til grund, a) at hver af de to

oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008

vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke kan

dokumenteres, at der var tale om de samme varer? 2. Skal

toldkodeksens artikel 204 fortolkes således, at der opstår

toldskyld i en situation som den i hovedsagen

foreliggende, hvis det lægges til grund, a) at hver af de to

oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008

vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke kan

dokumenteres, at der var tale om de samme varer? 3. Skal

gennemførselsbestemmelsernes artikel 859 fortolkes

således, at der under de ihovedsagen foreliggende

omstændigheder er tale om en misligholdelse, der ikke

har haft reelle følger for det korrekte forløb af

toldproceduren, hvis det lægges til grund, a) at hver af de

to oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008

vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke kan

dokumenteres, at der var tale om de samme varer? 4. Kan

en indførselsmedlemsstat nægte den af medlemsstaten

udpegede betalingspligtige person fradrag for

importmomsen efter momssystemdirektivets artikel 168,

litra e, når importmomsen opkræves hos en transportør

af de pågældende varer, som ikke er importør og ejer af

varerne, men alene har transporteret og foretaget den

toldmæssige ekspedition af forsendelsen af disse som led

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

i sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed?

C-

422/13

Wree

Sagen vedrører:

Er der ligeledes tale om et landbrugsareal som omhandlet

i artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr.

73/2009 af 19. januar 2009, når arealet ganske vist tillige

benyttes til landbrugsmæssige formål (afgræsning ved

hjælp af fårehold), men imidlertid udgør afdækningslaget

på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling?

Demmer

Sagen vedrører: 1. Skal kravet om, at landbrugsarealet

ikke anvendes til "ikkelandbrugsaktiviteter", jf forordning

nr. 1782/2003, artikel 44, stk. 2, og kravet om, at

landbrugsarealet anvendes til "landbrugsaktivitet, eller (...)

fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet", jf forordning

nr. 73/2009, artikel 34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at

det er en betingelse for støtte, at arealets primære

anvendelsesformål er landbrugs-mæssigt? a) I

bekræftende fald bedes Domstolen præcisere, hvilke

parametre der skal tillægges vægt ved afgørelsen af,

hvilket anvendelsesformål der er det "primære" i de

tilfælde, hvor et areal benyttes til flere forskellige formål

samtidig. b) 1bekræftende flt/d bedes Domstolen

endvidere oplyse, om dette i givet fald betyder, at

sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og

stopveje i lufthavne, er en del af lufthavnen og er

underlagt særlige regler og begrænsninger som de i sagen

omhandlede med hensyn til anvendelsen af arealerne,

men samtidig også benyttes til høst afgræsslæt til

grøntpilleproduktion, efter arealernes karakter og

anvendelse er støtteberettigede efter de nævnte

bestemmelser.

Ajos

Sagen vedrører: Spørgsmål 1. Indeholder det almindelige

EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på

grund af alder et forbud mod en ordning som den

danske, hvorefter arbejdstagere ikke er berettiget til

fratrædelsesgodtgørelse, hvis de har ret til en

arbejdsgiverbetalt alderspension i henhold til en

pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50.

år, og hvor dette gælder, uanset om de vælger at fortsætte

på arbejdsmarkedet eller vælger at gå på pension?

Spørgsmål 2. Vil det være foreneligt med EU-retten, at

danske domstole i en sag mellem en arbejdstager og en

privat arbejdsgiver om betaling af en

fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdsgiveren efter

national ret som beskrevet i spørgsmål l er fritaget for at

skulle betale, men hvor dette resultat ikke er foreneligt

med det almindelige EU-retlige princip om forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder, foretager en

afvejning af dette princip og den direkte virkning heraf

over for retssikkerhedsprincippet og det hermed

sammenhængende princip om beskyttelse af den

berettigede forventning og efter en sådan afvejning

kommer til den konklusion, at princippet om forbud

mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Kammeradvokaten

Dom

02.07.15

C-

684/13

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Kammeradvokaten

Dom

02.07.15

C-

441/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

07.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i

overensstemmelse med national ret fritages for betaling

affratrædelsesgodtgørelsen? Det ønskes tillige oplyst, om

det har betydning for, om en sådan afvejning kan komme

på tale, at arbejdstageren efter omstændighederne har

mulighed for at kræve erstatning af staten som følge af

den danske lovgivnings uoverensstemmelse med EU-

retten.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Titel og kortsagsresumé

Interessent

Sagstype

Processk

ridt

Dato

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

207/14

T-

847/14

T-18/14

Forenede

sager C-

132/14,

C-

133/14,

C-

Hotel Sava Rogaška

Sagen vedrører: 1) Skal bestemmelserne i

direktiv 2009/54/EF’s artikel 8, stk. 2,

fortolkes således, at der ved »naturligt

mineralvand fra én og samme kilde« skal

forstås: a) vand ved ét og samme udspring, og

derimod ikke vand ved forskellige udspring,

selv om der er tale om vand fra en kilde inden

for samme grundvandsmagasin i samme

grundvandsforekomst ifølge definitionen af

begreberne »grundvandsmagasin« og

»grundvandsforekomst« i direktiv

2000/60/EF?

GHC mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 31. oktober 2014

C(2014) 7920 og den kvote for markedsføring

af hydrofluorcarboner, der er blevet tildelt

sagsøgeren for 2015, annulleres, for så vidt

som de for sagsøgeren fastlægger en for lav

referenceværdi og tildeler en for lav kvote for

2015. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

CO Sociedad de Gestion y Participación

e.a.

Sagen vedrører: 1) Må den kompetente

myndighed, såfremt den udtrykkeligt tillader

en påtænkt erhvervelse som omhandlet i

artikel 15a i direktiv 2007/44/EF, i henhold til

national lovgivning knytte begrænsninger eller

betingelser til denne tilladelse? Har det herved

nogen betydning, om disse begrænsninger

eller betingelser er baseret på tilsagn fra den

potentielle erhverver som omhandlet i tredje

betragtning til direktivet? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal de

begrænsninger og betingelser, som den

kompetente myndighed har fastsat, være

nødvendige i den forstand, at uden disse

begrænsninger og betingelser havde den

kompetente myndighed set sig nødsaget til at

gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse

på grundlag af vurderingen ud fra de i artikel

15b i direktiv 2007/44/EF omhandlede

kriterier? 3) Såfremt det er tilladt at fastsætte

begrænsninger og betingelser, er der da i

direktivets artikel 15b, stk. 1, hjemmel til, at

den kompetente myndighed i forbindelse med

erhvervelsen må stille krav med hensyn til

»corporate governance« i det selskab, der

ønskes erhvervet, såsom krav med hensyn til

bestyrelsens sammensætning i et »two tier

board«?

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr.

1385/2013 af 17. december 2013 om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og (EF)

nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

24.06.15

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

24.06.15

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

25.06.15

Udenrigsminister

iet

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Orienteringssag

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

134/14,

C-

135/14,

C-

136/14

C-

230/14

Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, (EU)

nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 som

følge af ændringen af Mayottes status i

forhold til Den Europæiske Union (1),

annulleres. Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Weltimmo

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 28, stk. 1, i

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (herefter

»databeskyttelsesdirektivet«) fortolkes således,

at en medlemsstats nationale bestemmelser

inden for medlemsstatens område kan finde

anvendelse på en ansvarlig for behandling af

oplysninger, som udelukkende er etableret i en

anden medlemsstat, og som driver en webside

med formidling af fast ejendom, hvor der bl.a.

annonceres for ejendomme beliggende på den

førstnævnte medlemsstats område, når

indehaverne af ejendommene har videregivet

deres personlige oplysninger til et medie

(server), hvor oplysningerne opbevares og

bearbejdes, og som tilhører websidens

administrator og er placeret i en anden

medlemsstat? 2) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), i

databeskyttelsesdirektivet, sammenholdt med

direktivets 18.-20. betragtning samt artikel 1,

stk. 2, og artikel 28, stk. 1, fortolkes således, at

Magyar Adatvédelmi és Információszabadság

Hatóság (herefter

»databeskyttelsesmyndigheden«) ikke kan

anvende den ungarske databeskyttelseslov

som national ret på en administrator af en

webside med formidling af fast ejendom, som

udelukkende er etableret i en anden

medlemsstat, selv om der på websiden bl.a.

annonceres for ungarske ejendomme, hvis

indehavere – formentlig fra ungarsk område –

har videregivet oplysninger om deres

ejendomme til et medie (server), hvor

oplysningerne opbevares og bearbejdes, og

som tilhører websidens administrator og er

placeret i en anden medlemsstat? 3) Har det

betydning for fortolkningen, om den

tjenesteydelse, der leveres af den

databehandlingsansvarlige person, som

administrerer websiden, er rettet mod en

anden medlemsstats område? 4) Har det

betydning for fortolkningen, om

oplysningerne vedrørende de ejendomme, der

befinder sig på den anden medlemsstats

område, samt indehavernes personlige

oplysninger faktisk er indsamlet på denne

anden medlemsstats område? 5) Har det

betydning for fortolkningen, om de personlige

oplysninger i forbindelse med de pågældende

Fiskeri

Sundhedsstyrelse

Erhvervsstyrelse

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

242/14

ejendomme er personlige oplysninger om en

anden medlemsstats borgere? 6) Har det

betydning for fortolkningen, om indehaverne

af den i Slovakiet etablerede virksomhed har

bopæl i Ungarn? 7) Såfremt det ud fra

besvarelsen af ovenstående spørgsmål viser

sig, at den ungarske

databeskyttelsesmyndighed kan behandle en

sag, men ikke kan anvende national ret, idet

den derimod skal anvende

etableringsmedlemsstatens ret, skal

databeskyttelsesdirektivets artikel 28, stk. 6, da

fortolkes således, at den ungarske

databeskyttelsesmyndighed alene kan udøve

de beføjelser, der er fastsat i

databeskyttelsesdirektivets artikel 28, stk. 3, i

overensstemmelse med bestemmelserne i

etableringsmedlemsstatens lovgivning, og at

den derfor ikke har beføjelse til at pålægge en

bøde? 8) Skal begrebet »adatfeldolgozás«

[bearbejdning af oplysninger], der anvendes i

såvel artikel 4, stk. 1, litra a), som artikel 28,

stk. 6, i [den ungarske version af]

databeskyttelsesdirektivet, anses for at være

identisk med begrebet »adatkezelés«

[behandling af oplysninger], som anvendes i

det pågældende direktivs terminologi?

Saatgut-Treuhandverwaltung

Sagen vedrører: a) Er en landbruger, som har

benyttet formeringsmateriale af en beskyttet

sort, der er tilvejebragt ved dyrkning, uden at

have indgået kontraktlig aftale herom med

indehaveren af sortsbeskyttelsen, forpligtet til

at betale et rimeligt vederlag i henhold til

artikel 94, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.

2100/94 af 27. juli 1994 om EF-

sortsbeskyttelse og hvis den pågældende har

handlet forsætligt eller uagtsomt at betale

erstatning for enyderligere opstået skade som

følge af krænkelsen af sortsbeskyttelsen i

henhold til forordningens artikel 94, stk. 2,

hvis han på tidspunktet for den faktiske

anvendelse af høstudbyttet med henblik på

formering på marken endnu ikke har opfyldt

de forpligtelser til at betale et rimeligt vederlag

(dyrkningsvederlag), som påhviler ham i

henhold til denne forordnings artikel 14, stk.

3, fjerde led, jf. artikel 5 ff. i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995

om gennemførelsesbestemmelser vedrørende

landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i

Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-

sortsbeskyttelse?« b) Hvis det første spørgsmål

skal besvares således, at landbrugeren også

kan opfylde sin forpligtelse til at betale et

rimeligt vederlag for dyrkningen efter den

faktiske anvendelse af høstudbyttet med

henblik på formering på marken: Skal de

nævnte bestemmelser fortolkes således, at de

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

671/13

T-26/12

T-95/14

C-

357/14 P

fastsætter en frist, inden for hvilken

landbrugeren, som har anvendt

formeringsmateriale tilvejebragt ved dyrkning

af en beskyttet sort, skal opfylde den ham

påhvilende forpligtelse til at betale et rimeligt

vederlag for dyrkningen, for at dyrkningen i

henhold til artikel 94, stk. 1, i forordning (EF)

nr. 2100/94 jf. artikel 14 i samme forordning

kan betragtes som »berettiget«?

Indėlių ir investicijų draudimas et

Nemaniūnas

Sagen vedrører: 1) kan artikel 7, stk. 2, i

direktiv 94/19, sammenholdt med punkt 12 i

bilag I hertil, fortolkes således, at såfremt en

medlemsstat fastsætter bestemmelse om, at de

indskydere, der er indehavere af værdipapirer

(indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut,

ikke er omfattet af en garantiordnings

dækning, omfatter denne udelukkelse kun de

indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de

egenskaber, der kendetegner et finansielt

instrument i henhold til direktiv 2004/39 (når

der samtidig henses til eksistensen af andre

EUretsakter, eksempelvis Den Europæiske

Centralbanks forordning 25/2009), herunder

omsætningsmuligheden på sekundære

markeder?

PT Musim Mas mod Rådet

Påstande: Artikel 1 og 2 i Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr.

1138/2011 af 8. november 2011 om

indførelse af en endelig antidumpingtold og

endelig opkrævning af den midlertidige told på

importen af visse fedtalkoholer og blandinger

heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og

Malaysia (herefter »den anfægtede

forordning«) annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Iranian Offshore Engineering &

Construction mod Rådet

Påstande: Artikel 1 i Rådets afgørelse

2013/661/FUSP annulleres, for så vidt som

den angår sagsøgeren, og sagsøgerens navn

fjernes fra bilaget til afgørelsen. Artikel 1 i

Rådets gennemførelses-forordning (EU) nr.

1154/2013 annulleres, for så vidt som den

angår sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes

fra bilaget til forordningen. Rådet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Dunamenti Erömü Zrt mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten den 30. april

2014 i sag T-179/09 ophæves i det omfang,

den stadfæster Kommissionens beslutning

2009/609/EF af 4. juni 2008 om Ungarns

statsstøtte C 41/05 i forbindelse med

langfristede elkøbsaftaler (1), hvori

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

25.06.15

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

Dom

25.06.15

Udenrigsminister

iet

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

Dom

25.06.15

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

01.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

461/13

elkøbsaftalerne blev erklæret for ulovlig og

uforenelig statsstøtte. Der afsiges endelig dom

og Kommissionens beslutning 2009/609/EF

af 4. juni 2008 om Ungarns statsstøtte C

41/05 i forbindelse med langfristede

elkøbsaftaler annulleres i det omfang,

elkøbsaftalerne heri blev anset for ulovlig og

uforenelig statsstøtte, eller subsidiært

hjemvises sagen til Retten. Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger for

Retten og for Domstolen

Bund für Umwelt und Naturschutz

Deutschland

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, litra a),

nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger, senest ændret

ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2009/31/EF af 23. april 2009 fortolkes

således, at medlemsstaterne – med forbehold

for undtagelser – er forpligtede til at nægte at

godkende et projekt, såfremt det kan medrøre

en forringelse af tilstanden for et

overfladevandområde, eller er denne

bestemmelse alene udtryk for en målsætning

for vandområdeplanen?

Gullotta et Farmacia di Gullotta Davide &

Sagen vedrører: 1) Er principperne om

etableringsfrihed, forbud mod

forskelsbehandling og konkurrence i medfør

af artikel 49 ff. TEUF til hinder for nationale

bestemmelser, som dels hindrer en autoriseret

farmaceut, der er medlem af den respektive

sammenslutning, men som ikke er indehaver

af en af fordelingsplanen omfattet forretning, i

at foretage detailsalg på sit håndkøbsudsalg

også af receptpligtige lægemidler på »hvid

recept«, dvs. lægemidler uden tilskud fra den

nationale sundhedsmyndighed, som derfor

udelukkende betales af forbrugeren, [org. s.

17] dels hermed også på dette område

fastsætter et forbud mod salg af bestemte

kategorier af lægemidler og indfører

kvoteregler vedrørende antallet af forretninger

i landet?

Typke mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse

af 5. februar 2013, hvorved den gav afslag på

sagsøgerens genfremsatte begæring om

aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr.

1049/2001 — i sagen GESTDEM

2012/3258, annulleres. Europa-

Kommissionens stiltiende afslag af 13. marts

2013 på sagsøgerens genfremsatte begæring

om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr.

1049/2001 — i sagen GESTDEM

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

01.07.15

C-

497/12

Erhvervsstyrelse

Konkurrence- og

Forbrugerstyrels

Orienteringssag

Dom

02.07.15

T-

214/13

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

02.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

T-

516/10

T-

516/10

T-

312/14

C-

360/14 P

2013/0068, annulleres. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Den Franske Republik mod

Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning K(2010)

5724 endelig af 23. august 2010 om

anvendelse af finansielle korrektioner på den

del af støtten fra udviklingssektionen i

EUGFL, der vedrører EU-

initiativprogrammet CCI 2000.FR.060.PC.001

(Frankrig — Leader+), annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Den Franske Republik mod

Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning K(2010)

5724 endelig af 23. august 2010 om

anvendelse af finansielle korrektioner på den

del af støtten fra udviklingssektionen i

EUGFL, der vedrører EU-

initiativprogrammet CCI 2000.FR.060.PC.001

(Frankrig — Leader+), annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Federcoopesca m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Annullation af Kommissionens

afgørelse af 6. december 2013, vedrørende

gennemførelsen af en handlingsplan med

henblik på at afhjælpe mangler i den italienske

fiskerikontrol (handlingsplan — K(2013) 8635

endelig) for så vidt angår særligt punkt 13, 15,

16 og 17 i handlingsplanen vedlagt som bilag

til afgørelsen. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Forbundsrepublikken Tyskland mod

Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: 1. Dommen afsagt af Den

Europæiske Unions Rets af 14. maj 2014 i sag

T-198/12, Forbundsrepublikken Tyskland

mod Europa-Kommissionen, om delvis

annullation af Kommissionens afgørelse

2012/160/EU af 1. marts 2012 om de

nationale bestemmelser, som den tyske

forbundsregering har meddelt om

opretholdelse af grænseværdierne for bly,

barium, arsen, antimon, kviksølv samt for

nitrosaminer og nitroserbare stoffer i legetøj

efter ikrafttrædelsen af Europa- Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/48/EF om

sikkerhedskrav til legetøj (1), ophæves i det

omfang, Retten afviste søgsmålet 2.

Kommissionens afgørelse 2012/160/EU af 1.

marts 2012 erklæres ugyldig i det omfang de

deri indeholdte nationale bestemmelser, der er

meddelt til opretholdelsen af grænseværdier

for stofferne antimon, arsen og kviksølv i

legetøj, ikke bliver godkendt; subsidiært

hjemvises sagen til Retten. 3. Kommissionen

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

02.07.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

07.07.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

07.07.15

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

K&A

Sagen vedrører: 1.a. Kan udtrykket

»integrationsforanstaltninger« i artikel 7, stk. 2,

i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22.

september 2003 om ret til

familiesammenføring (EUT L 251, berigtiget i

EUT 2012 L 71) fortolkes således, at i

forbindelse med familiesammenføring kan en

medlemsstats kompetente myndigheder

kræve, at det familiemedlem, der søges

sammenført, skal have kendskab til

medlemsstatens officielle sprog på niveau A1

efter Den Fælles Europæiske Referenceramme

for Sprog samt kendskab på basisniveau til

medlemsstatens samfund, før disse

myndigheder giver familiemedlemmet

tilladelse til indrejse og ophold? 1.b. Har det

betydning for besvarelsen af dette spørgsmål,

også henset til proportionalitetsprøvelsen,

som beskrevet i Europa-Kommissionens

grønbog af 15. november 2011 om ret til

familiesammenføring, at den nationale

lovgivning, hvori de i spørgsmål 1.a. nævnte

krav er opstillet, fastsætter, at bortset fra

tilfælde, hvor familiemedlemmet har

godtgjort, at det på grund af et fysisk eller

psykisk handicap varigt vil være ude af stand

til at gennemføre integrationstesten, er det

kun, såfremt der foreligger en kombination af

ganske særlige individuelle omstændigheder,

der gør det berettiget at antage, at

familiemedlemmet varigt vil være ude af stand

til at opfylde integrationskravene, at

ansøgningen om tilladelse til indrejse og

ophold ikke må afslås? 2. Er formålet med

direktiv 2003/86/EF, særligt dettes artikel 7,

stk. 2, på baggrund af den i førnævnte

grønbog omhandlede

proportionalitetsprøvelse til hinder for, at

udgifterne til testen, hvorved det afgøres, om

familiemedlemmet opfylder de nævnte

integrationsforanstalt-ninger, andrager 350

EUR for hver gang, testen aflægges, og et

engangsbeløb på 110 EUR for pakken til

forberedelse af testen?

Neptune Distribution

Sagen vedrører: »1. Udgøres

beregningsgrundlaget for »den tilsvarende

værdi for salt« af mængden af natrium i et

levnedsmiddel, som omhandlet i bilaget til

forordning (EF) nr. 1924/2006, kun af den

mængde natrium der, sammen med

chloridioner, udgør natriumchlorat, eller

bordsalt, eller omfatter beregningsgrundlaget

det samlede natriumindhold i levnedsmidlet i

alle dets former? 2. Såfremt sidstnævnte er

C-

153/14

Justitsministeriet

Orienteringssag

Dom

09.07.15

C-

157/14

Erhvervsstyrelse

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

177/14

C-

198/14

tilfældet: Tilsidesætter bestemmelserne i artikel

2, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 9,

stk. 1 og 2, i direktiv 2009/54/EF,

sammenholdt med bilag III til dette direktiv,

set i lyset af den antagne ækvivalens mellem

natrium og salt i bilaget til forordning (EF) nr.

1924/2006, ved at forbyde en distributør af

mineralvand på sine etiketter og i sin reklame

at påføre enhver angivelse vedrørende det lave

indhold af salt i det pågældende produkt, der i

øvrigt har et højt indhold af

natriumbicarbonat, for så vidt som denne

angivelse kan vildlede forbrugeren om det

samlede natriumindhold i vandet, artikel 6,

stk. 1, første afsnit, i EU-traktaten,

sammenholdt med artikel 11, stk. 1 (ytrings-

og informationsfrihed) og artikel 16 (fri

erhvervsudøvelse) i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, og

artikel 10 i den europæiske konvention til

beskyttelse af menneskerettigheder og

grundlæggende frihedsrettigheder?«.

Regojo Dans

1) Er »hjælpepersonale«, som det nu er

reguleret i artikel 12 i lov 7/2007 af 12. april

2007 om vedtægten for de offentligt ansatte

(LEBEP), og »hjælpepersonale«, som det

tidligere var reguleret i artikel 20, stk. 2, i lov

30/1984 af 2. august 1984 om foranstaltninger

til reform af den offentlige forvaltning,

omfattet af definitionen »en person med

tidsbegrænset ansættelse« i § 3, stk. 1, i

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og

CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets

direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999? 2)

Finder princippet om ikke-diskrimination i §

4, stk. 4, i den nævnte rammeaftale, indgået af

EFS, UNICE og CEEP, anvendelse på dette

»hjælpepersonale«, således at dette i lighed

med vedtægtsmæssige tjenestemænd,

fastansatte, midlertidigt ansatte tjenestemænd

og kontraktansatte kan få anerkendt og

udbetalt vederlag på grundlag af anciennitet?

3) Kan ordningen med udnævnelse og

afskedigelse uden restriktioner, der er

begrundet i fortrolighed, og som gælder for

disse »kontraktansatte« i medfør af de to

førnævnte spanske love, siges at være

begrundet i objektive forhold, som omhandlet

i rammeaftalens § 4, således at en

forskelsbehandling er berettiget?

Visnapuu

Sagen vedrører: 1) Skal lovligheden af den

finske ordning vedrørende afgiften på

drikkevareemballage, hvorefter denne afgift

opkræves, såfremt emballagenn ikke er

omfattet af et retursystem, undersøges på

grundlag af artikel 110 TEUF i stedet for på

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

Dom

09.07.15

Erhvervsstyrelse

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

201/14

C-

326/14

C-

348/14

grundlag af artikel 34 TEUF? Det pågældende

retursystem skal være et pantsystem, ved

hvilket den, som emballerer eller indfører

drikkevarerne, alene eller på den måde, der er

fastsat i affaldsloven eller den tilsvarende for

provinsen Åland gældende lovgivning, sørger

for genbrug eller genanvendelse af

drikkevareemballagen på en sådan måde, at

emballagen enten genbruges eller genanvendes

som råmateriale.

Bara e.a.

Sagen vedrører: l. Udgør den nationale

skattemyndighed – i sin egenskab af organ,

der repræsenterer det kompetente ministerium

i en medlemsstat – en finansiel institution som

omhandlet i artikel 124 TEUF? 2. Er det

muligt ved en retsakt, som sidestilles med

forvaltningsretsakter – dvs. en protokol

indgået mellem den nationale

skattemyndighed og en anden statslig

institution – at regulere overførsel af

databasen vedrørende indtægter oppebåret af

en medlemsstats statsborgere fra den nationale

skattemyndighed til en anden institution i

medlemsstaten, uden at der er tale om

privilegeret adgang som

omhandlet i artikel 124 TEUF? 3. Henhører

en overførsel af databasen med det formål at

pålægge medlemsstatens statsborgere en pligt

til at indbetale et socialt bidrag til den

institution i medlemsstaten, hvortil

overførslen sker, under begrebet

»tilsynsmæssigt hensyn« som omhandlet i

artikel 124 TEUF? 4. Kan personoplysninger

behandles af den myndighed, hvortil de

oprindeligt ikke er blevet indsamlet, såfremt

en sådan behandling med tilbagevirkende kraft

medfører en økonomisk skade?

A1 Telekom Austria

Sagen vedrører: »Gælder abonnenternes ret i

henhold til forsyningspligtdirektivets artikel

20, stk. 2, til at opsige deres kontrakt uden

strafgebyr, »når de får meddelelse om

ændringer i kontraktbetingelserne« også i

tilfælde af, at en tilpasning af vederlagene

følger af kontraktbetingelserne, som allerede

ved kontraktens indgåelse fastsætter, at der

fremover skal ske en tilpasning af vederlagene

(stigning/nedsættelse) svarende til

ændringerne i et objektivt forbrugerprisindeks,

som afspejler udviklingen i pengeværdien?«

Bucura

Sagen vedrører: 1. Skal en national ret, der

skal træffe afgørelse om indsigelsen mod

tvangsfuldbyrdelsen, der støttes på en

kreditaftale om udstedelse af et American

Express Gold kreditkort – såfremt tilladelsen

til tvangsfuldbyrdelsen er blevet givet, uden at

forbrugeren er blevet meddelt herom – så

Finanstilsynet

Orienteringssag

09.07.15

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

09.07.15

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

09.07.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 5: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse af 22/6-15

C-

607/13

snart de til dette formål nødvendige faktiske

og retlige oplysninger foreligger, også af egen

drift i henhold til direktiv 93/13/EØF

vurdere om, de i den omhandlede aftale

fastsatte gebyrer – navnlig: a) gebyr for

udstedelse af kortet; b) årligt gebyr for brug af

kortet; c) årligt gebyr for brug af ekstra kort;

d) gebyr for fornyelse af kortet; e) gebyr for

udskiftning af kortet; f) gebyr for ændring af

PIN kode; g) gebyr for hævning af kontanter i

hæveautomat og filialer (egne eller af andre

banker i Rumænien eller udlandet); h) gebyr

for betaling af varer og/eller tjenesteydelser

fra erhvervsdrivende i udlandet eller

Rumænien; i) gebyr for udskrift og

fremsendelse af kontoudtog; j) gebyr for

indhentning af saldooplys-ninger fra

hæveautomat; k) gebyr for forsinket betaling;

l) gebyr for overtræk; m) gebyr for uberettiget

afvisning af betaling – er urimelige i henhold

til direktiv 93/13/EØF, idet beløbet for disse

gebyrer ikke er præciseret i aftalen?

Cimmino e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 11 i forordning

(EF) nr. 2362/98, hvorefter medlemsstaterne

skal kontrollere, at de erhvervsdrivende

udøver importvirksomhed for deres egen

regning som en selvstændig økonomisk enhed

med hensyn til ledelse, personale og drift,

fortolkes således, at al importvirksomhed, som

udøves for en traditionel erhvervsdrivendes

regning, er udelukket fra de toldfordele, der

normalt indrømmes, når denne virksomhed

udøves af personer, der kun formelt opfylder

de krav, der er fastsat for »nye

erhvervsdrivende« i den pågældende

forordning?

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

09.07.15