EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 8. maj 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jan E. Jørgensen (V),

Pia Adelsteen (DF) og Lars Barfoed (KF).

fødevareminister Dan Jørgensen og økonomi- og indenrigsminister

Morten Østergaard.

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand den første del af mødet, hvorefter Nikolaj Villum-

sen satte sig i formandsstolen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3386 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Fødevareministeren

sagde, at emnerne for rådsmødet den 11. maj var økologi og for-

enkling af landbrugspolitikken. Han ville forelægge punkt 1 om økologi, punkt 2 om kon-

trolforordningen og punkt 3 om plantesundhed til forhandlingsoplæg. Punkt 2 og 3 var

tidlige forelæggelser af forhandlingsoplæg.

1. Økologiske produkter



Generel indstilling

KOM (2014) 0180, KOM (2014) 0178, KOM (2014) 0179

Rådsmøde 3386- bilag 1 (samlenotat side 3)

EU-note (13)

–

E 20 (EU-note af 2/4-14 om forslag til nye regler for økologisk

produktion)

EUU alm. del (14)

–

bilag 517 (foreløbigt referat af EUU-møde 17/4-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 731, behandlet i EUU 9/3-15)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,

b) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: handlings-plan for fremtidens

økologiske produktion i Den Europæiske Union og

c) Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede

forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredje-lande i forhold til

handel med økologiske produkter

882

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Fødevareministeren:

Det første punkt er forslaget til en ny økologiforordning. Formand-

skabet vil forsøge at opnå opbakning til en generel indstilling på rådsmødet. Som sagt før

var det oprindelige forslag fra Kommissionen problematisk. Det lettiske formandskab og

den nye landbrugskommissær, Phil Hogan, har gjort en stor indsats for at forbedre forsla-

get. En række undtagelser er fastholdt, og brugen af delegerede retsakter er begrænset.

Der er også strammet op på komitéproceduren.

Jeg vil fremhæve de punkter, som vi har fokus på: I forhold til økologikontrollen har for-

mandskabet nu foreslået, at kontrolbestemmelserne fastholdes i økologiforordningen.

Derudover arbejder vi for at fastholde den årlige kontrol. Det bør dog være risikobaseret i

den forstand, at man kan se på indhold og omfang af kontrollen.

På pesticidrester presser en gruppe af medlemslande fortsat på for særlige grænsevær-

dier for både pesticidrester og uønskede stoffer. Derfor er der nu indsat en alternativ for-

mulering, der bygger på grænseværdier. Det modarbejder vi aktivt, da vi ønsker at fast-

holde den procesorienterede kontrol. Både på kontrol og pesticidrester er vi på linje med

sektoren i Danmark.

Når det kommer til dyrevelfærd, er der sket forbedringer, men på visse punkter så vi ger-

ne en yderligere opstramning. For eksempel burde muligheden for kvæg i bindestalde

gøres mere restriktiv. Vi så også gerne en opstramning i forhold til næbtrimning.

I forhold til muligheden for, at konventionelle dyr kan afgræsse økologiske naturplejearea-

ler, har vi fra dansk side arbejdet aktivt for at fastholde den nuværende mulighed, og det

ser ud til at lykkes.

Når det kommer til import af økologiske varer til EU, presser vi på for at fastholde det nu-

værende system med ækvivalens frem for Kommissionens forslag om, at tredjelande skal

overholde EU’s regler. Særlig

for udviklingslande vil det kunne give problemer. Det er

blødt lidt op i teksten, som det ser ud nu.

Vi havde også gerne set større fokus på miljø- og klimakrav. Men det er der ikke opbak-

ning til fra de andre medlemslande.

Kompromisteksten er forbedret, men jeg vil gerne understrege, at særlig spørgsmålet om

pesticidrester vil være vigtigt at få løst tilfredsstillende. Særlige grænseværdier for økolo-

giske produkter vil sætte spørgsmålstegn ved hele idéen om økologi som en særlig pro-

duktionsmetode. Tilsvarende bør der også ske forbedringer i forhold til import og kontrol.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side lægger afgørende

vægt på at sikre udbredelsen af økologi, idet det tjener til at udbygge det økologisk dyrkede

areal, til at løfte dyrevelfærden, til at forbedre miljøet og til at øge afsætningen af højværdipro-

dukter, idet man arbejder for

at udfasning af undtagelser sker i et realistisk tempo,

at regelsættet gøres så enkelt som muligt,

883

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

at der ikke indføres særlige grænseværdier for pesticidindholdet i økologiske

produkter,

at kontrollen bevares som en procesorienteret kontrol, fastlagt i økologifor-

ordningen, herunder at detailbutikker og transportører fortsat kan undtages

fra krav om økologikontrol,

at kontrolværktøjer rettet mod opdagelse af svindel fastholdes og styrkes,

at det fastholdes, at medlemsstaterne skal gennemføre en årlig fysisk kon-

trol, men man er positiv over for en øget mulighed for en risikobaseret tilgang

i forhold til indholdet af kontrollen,

at der under visse betingelser opretholdes en adgang til afgræsning af øko-

logiske arealer med ikkeøkologiske dyr,

at dyrevelfærden forbedres, herunder forbedring af forholdene for dyr i bin-

destalde og forbud mod næbtrimning af høner,

at et ændret importsystem ikke må begrænse markedsadgangen fra tredje-

lande og fra særligt udviklingslande på et urimeligt grundlag, og

at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes,

så medlemsstaterne får indflydelse på beslutninger.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget. Det var vigtigt,

at det, regeringen arbejder for, kommer igennem. Ellers var det efter Enhedslistens me-

ning bedre, hvis der ikke kom en ny forordning. Hvor meget håber regeringen at komme

igennem med? Han undrede sig over, at man kun kræver forbud mellem trimning af næb

hos hønniker og ikke alt fjerkræ, og over, at regeringen ikke har taget hensyn til Økolo-

gisk Landsforenings ønske om forbud mod halekupering af svin. Muligheden for nationale

regler var meget vigtig, og man bør modarbejde, at der kom alt for mange delegerede

retsakter.

Lars Barfoed

efterlyste en lidt skarpere betoning, hvad delegerede retsakter angik. Hvor

skarpt vil regeringen stå på det? Man kunne frygte, at økologiforordningens restriktioner

og krav vil gøre økologi dyrere og mindre tilgængeligt for forbrugerne. En række elemen-

ter i regeringens forhandlingsoplæg trækker i den rigtige retning, men var der nogen ste-

der, hvor regeringen vil stille sig på bagbenene? Krævede regeringen, at forordningen

ikke skal gøre økologi dyrere og mindre tilgængeligt?

Jan E. Jørgensen

henviste til høringssvaret fra De Samvirkende Købmænd (DSK), der

finder det uhensigtsmæssigt, at alle butikker, der forhandler økologiske fødevarer, skal

omfattes af økologikontrol. Det kan få butikker til at fravælge at forhandle økologiske fø-

devarer. Dansk Erhverv er inde på, at det kan medføre et mere snævert sortiment af øko-

logiske fødevarer. DSK nævner også, at kravet om adskilt opbevaring af økologiske og

konventionelle produkter er unødvendigt, når man taler om færdigpakkede varer, og at

det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i samme

virksomhed. Hvor vigtigt mener man fra dansk side det er?

884

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget. Han

spurgte, om kravene til natur og klima, som regeringen ifølge den kommenterede dagsor-

den bakkede op om, ville komme med. Det var jo en enormt svær forhandlingssituation

med så mange forskellige interesser på kryds og tværs af EU-landene og andre. Holger

K. Nielsen syntes, at regeringen skulle have mulighed for at slå til, hvis resultatet bliver

tilfredsstillende ud fra prioriteterne i forhandlingsoplægget. Men var forhandlingssituatio-

nen så kompliceret, at man risikerer, at det ikke bliver til noget?

Pia Adelsteen

havde forstået det sådan, at man måske vil indføre nogle pesticidgrænse-

værdier for økologiske landbrug. Havde man ikke allerede totalharmoniseret det med et

direktiv om pesticider?

Pia Adelsteen mente, at forslaget om, at kontrolbestemmelserne bliver flyttet, så Kom-

missionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser ud fra en risikovurde-

ring, for så vidt kunne være fint, men vil det fortsat være Kommissionen, der fastsætter

kontrolfrekvenserne, eller bliver det lagt ud til medlemsstaterne?

Kunne ministeren komme med nogle eksempler på, hvornår Kommissionen kunne blive

delegeret til at supplere anvendelsesområdet med produkter, der har en tæt forbindelse til

det landbrugsmæssige produkt?

Fødevareministeren

henviste til et rundsendt oversigt, der viste, at det var gået ret godt

med at få færre af disse områder reguleret af delegerede retsakter.

Ministeren tilbød Pia Adelsteen at oversende en oversigt over, hvilke produkter der kan

godkendes af Kommissionen. Det kunne f.eks. være salt eller uld eller kork.

Ministeren svarede Lars Barfoed, at det var svært at forudsige, hvad de væsentligste ting

ville blive. Når man sidder i forhandlingerne, kan man i sidste øjeblik få tilbudt noget til

gengæld for noget andet. Men det med pesticiderne var meget vigtigt for Danmark, og det

kunne man faktisk ikke give sig på. Man skal ikke fastsætte en grænseværdi for pesticid-

rester, for det ville være et opgør med hele grundprincippet i økologi

–

at man ikke sprøj-

ter. Der kan komme pesticider med vinden fra nabomarkerne, men det argument vejer

ikke så tungt, at man skal fastsætte en grænseværdi. Reelt vil det have en meget uheldig

økonomisk betydning, også for økologiske producenter, der pludselig vil være underlagt

en meget stor risiko, der påføres dem af nogle andre. Så det er det, man arbejder hårdest

for at få ændret.

Ministeren troede, man ville få lov til at opretholde den årlige fysiske kontrol. Når han

nævnte den risikobaserede kontrol, var det, fordi flere har spurgt, om det ikke var smarte-

re at gøre det sådan, ligesom i al anden fødevarekontrol i Danmark. Det var meget godt,

hvis man kan sige, at man skal have den fysiske kontrol en gang om året, for der er øko-

logi anderledes end konventionel produktion, men indholdet af kontrollen kunne godt væ-

re mere risikobaseret. Hvis man ved, der er styr på noget, er det noget andet, man skal

kontrollere.

885

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at Danmark havde adresseret netop de bekymrin-

ger, han nævnte. Man ønskede en procesorienteret kontrol frem for en kontrol ude i su-

permarkederne, der ville være meget langt fra de grundtanken i den måde, man kontrolle-

rer på. Det gjaldt også de færdigpakkede produkter. Den skulle være landet.

Ministeren svarede Lars Barfoed, at han ville oversende en oversigt over delegerede

retsakter. Han mente ikke, det ville blive dyrere og mindre tilgængeligt. Han forstod godt

spørgsmålet og havde selv været inde på det, da de startede med at behandle det, for

det oprindelige forslag ville have været en forringelse for økologien, vurderede han. Men

de havde fået pillet de værste tidsler ud og indført nogle bedre ting.

En ting, de ikke havde snakket så meget om, men som ministeren gik meget op i, var

muligheden for, at lande uden for EU kan eksportere deres økologiske varer til EU. Hvis

ikke man får nogle forbedringer ind der, kunne det føre til en mindre udbredelse af økolo-

gi. Der er produkter, som er svære at dyrke i Europa, og det er fornuftigt, at udviklings-

lande har mulighed for at opbygge en økologisk bæredygtig produktion. Hvis man fast-

holder, at der skal være en 100 pct. implementering af EU-regler i Botswana eller Malay-

sia, vil det udelukke rigtig mange producenter. De skal selvfølgelig leve op til nogle krav,

men det må være ud fra et ækvivalensprincip frem for en 1:1-implementering. Det ville

man fokusere på, og her var også støtte fra en række lande.

Ministeren bekræftede, at det var en svær forhandling, men det ville overraske ham, hvis

ikke man nåede til en beslutning den kommende mandag. Det var ikke et plausibelt sce-

narie at stemme imod og lade det falde. Der ser overhovedet ikke ud til at være et bloke-

rende mindretal. Men der var ret store fremskridt i forhold til udgangspunktet.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at det ikke var hønniker, men høns, der var tale

om, så det var lidt bredere. Desværre troede han ikke, man ville komme igennem med

det.

Jan E. Jørgensen

takkede for de uddybende bemærkninger om procesorienteret kontrol.

Venstre støttede forhandlingsoplægget. Han bad ministeren uddybe, hvad der mentes

med risikobaseret kontrol. Det betyder vel, at man sætter ressourcerne ind, hvor de an-

vendes bedst, og generer de producenter, der overholder reglerne, mindst muligt. Er-

hvervet er interesseret i ensartede regler, så man ikke skal konkurrere på ulige vilkår.

Kunne ministeren uddybe linjen i forhandlingerne på det punkt?

Lars Barfoed

sagde, at reguleringen af import fra tredjelande, først og fremmest udvik-

lingslande, virkelig var et dilemma. At åbne op for varer fra udviklingslandene er noget af

det bedste, man kan gøre for dem. Omvendt skal forbrugere, der køber økologimærkede

varer, kunne regne med, at de overholder visse standarder. Her er det svært at tage for

store hensyn. Man kunne lempe handelspolitisk på andre måder, men man må være var-

som med at lempe reglerne. Man kunne målrette bistanden til økologisk produktion, der

lever op til EU-standarder.

886

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Lars Barfoed spurgte, om nogen havde spurgt Kommissionen, hvorfor det overhovedet er

nødvendigt at have delegerede retsakter i den sammenhæng. Skal Kommissionen over-

hovedet kunne udvide og detailregulere ud over det, der står i de regler, Rådet fastsæt-

ter?

Lars Barfoed var glad for, at regeringen mente, at det samlede kontroltryk ikke bør stige,

at den vil arbejde for, at økologikontrol med fødevarevirksomhederne kan gennemføres

som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol, og at kontrolomfanget af detaille-

det og distributionsledet ikke øges. EU bør kun regulere det, der berører det indre mar-

ked, dvs. handel over grænserne. Det, der sker i detailledet, påvirker ikke det indre mar-

ked, og derfor burde man ikke acceptere nogen stigning i kontrolomfanget her

–

med

mindre man selv har vurderet, at det er nødvendigt. Regeringen burde lægge afgørende

vægt på, at kontrolomfanget ikke bliver øget unødigt. Det er et kernepunkt i udbredelsen

af økologi til forbrugerne. Hvis man gør det mere bureaukratisk og besværligt, vil færre

butikker sælge varerne, og færre forbrugere vil købe dem.

Holger K. Nielsen

sagde, at der er en indbygget modsætning mellem at fremme økolo-

gisk produktion og høje kontrolkrav. Forbrugerne skal have sikkerhed for, at det er i or-

den, men hvis man stiller for strenge krav, bliver det vanskeligere at få produceret mere

økologisk. Her må man finde en balance, hvad man, så vidt han kunne se, også forsøger

at gøre med økologiforordningen. Han efterlyste svar på sine spørgsmål om natur- og

klimakrav. Angående pesticidresterne var han enig med ministeren. Men var ministeren

sikker på, at det ikke ville blive til noget?

Pia Adelsteen

havde forstået det sådan, at det seneste kompromisforslag gik på at fjerne

kontrollen i detailhandlen. Hvad pesticidgrænseværdier angik, havde hun forstået det så-

dan, at der er stillet to forskellige forslag: et, der går på at analysere de økologiske pro-

dukter, og et om at spore, hvor der er nogle grænseværdier. Hvad havde ministeren

tænkt sig der? Hun havde forstået det som et kompromis. I det første svar lød det, som

om man ville undgå grænseværdier, fordi det er et problem, specielt hvis man har et øko-

logisk landbrug lige op ad et konventionelt.

Pia Adelsteen spurgte, om Kommissionen ville blive bemyndiget til at fastsætte kontrol-

frekvenser. Men hvad ville resultatet så blive, når ministeren lagde vægt på, at det skal

være en årlig kontrol?

Lars Barfoed

sagde, at han havde spurgt til kontrol i detailhandlen, fordi der i regerin-

gens bemærkninger stod, at regeringen finder,

”at

kontrolomfanget af detailledet samt

distributionsledet (transportører) ikke bør øges.” Derfor gik han ud fra, at regeringen ikke

mener, det kan komme på tale, og derfor syntes han, man burde lægge afgørende vægt

på det.

Pia Adelsteen

sagde, at det også var derfor, hun spurgte om kontrolfrekvenser, men hun

havde forstået det sådan, at der ikke ville være en speciel økologikontrol i detailhandlen.

887

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Fødevareministeren

forstod godt forvirringen og understregede, at der var tale om en

tidlig forelæggelse. Noget har ændret sig siden sidst, hvor man var bekymret over at gå

væk fra den procesorienterede kontrol og lægge det ud i detailledet, fordi det ville have

alle mulige negative konsekvenser. Det problem blev anset som løst i det nuværende

kompromisforslag, hvor der er status quo på den del af kontrollen. Det var man meget

tilfreds med. Hvis det pludselig ændrer sig, vil man lægge afgørende vægt på det, men

det betragtede han ikke som sandsynligt.

Ministeren svarede, at det med hensyn til grænseværdier for pesticidrester var den første

mulighed, man gik efter. Analyse er fornuftigt nok, man vil gerne have overblik, og man vil

ikke negligere, at det kan være et problem med forurening fra konventionel produktion i

økologiske varer. Det, man er imod, er at lave en grænseværdi for pesticider, fordi pesti-

cider ikke hører hjemme i økologisk produktion.

Det har været Danmarks ønske at opretholde en årlig kontrol, ikke mindst efter at have

konsulteret erhvervet. Man siger så, at man inden for rammen af en årlig fysisk kontrol

gør det så risikobaseret som muligt. Men det er klart, det er noget andet end det, vi kæm-

per for i kontrolforordningen. Det gør det forvirrende, at de to ting er på dagsordenen

samtidig.

Angående tredjelande havde Lars Barfoed ret i, at det var en balancegang. Man beder fra

dansk side om at opretholde status quo. Der er i dag er ret godt styr på importen fra tred-

jelande, fordi de er underlagt ækvivalenskriteriet, der vil sige, at produktet skal have de

samme kvaliteter, som hvis det var produceret i Europa. Problemet er, at der ikke er de

samme produktionsforhold i mange af de lande, og det er en helt anden type produkter.

Derfor vil det være meget kunstigt og umuligt at gennemføre i nogle tilfælde. Mange

ngo’er har været

bekymret for det

– også ngo’er, som har fokus på at sikre den høje kvali-

tet af økologi. Det er en balance, men først og fremmest er det vigtigt at beholde ækviva-

lensprincippet frem for en krakilsk 1:1-overførsel af EU-regler til udviklingslandene.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at klima og miljø har været en mærkesag for Dan-

mark, ikke mindst fordi man her har en økologisk sektor, som er meget ambitiøs på kli-

maområdet. Desværre var Danmark det eneste land, der prioriterede det, så det havde

man ikke kunnet komme igennem med, men man vil blive ved at nævne det. Ministeren

ville være ked af at lade det være afgørende i en forhandlingssituation, hvor det eneste,

man kan true med er en proteststemme. Her kan det være klogere at gå med for at for-

bedre den generelle tekst. Han håbede, udvalget havde tillid til hans afgørelse. Han så

ikke de store uenigheder rundt om bordet.

Holger K. Nielsen

mente bestemt, at ministeren skulle have mandat til at slå til. Men an-

gående pesticidresterne havde han opfattet det sådan, at ministeren var ret sikker på, det

ville ryge ud

–

var det alligevel ikke sådan? Var det så muligt at diskutere kildesporing og

dispensation? Det var helt urimeligt at straffe økologiske landmænd for naboens pestici-

der.

888

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Lars Barfoed

var med på regeringens position med hensyn til delegerede retsakter. Det

var fint. Nu siger Kommissionen, at man på en række områder skal have mulighed for at

udvide, uddybe og gøre det mere detaljeret. Diskuterede man omfanget af delegerede

retsakter på området? Det var meget løst formuleret fra Kommissionens side. Det var

betænkeligt, at Kommissionen bare får carte blanche til at lave nye og flere regler på om-

rådet. Var andre lande skeptisk indstillede over for det?

Fødevareministeren

sagde, at delegerede retsakter som altid fyldte meget. Ganske ofte

er der ræson i, at Kommissionen kan træffe meget tekniske beslutninger, uden at der går

nationalinteresser i den. Men i mange tilfælde har det ikke været begrundet, og derfor har

man den lange liste over punkter, som man har diskuteret om det var rimeligt med dele-

gerede retsakter på. Man syntes ikke, Kommissionen har kunnet redegøre for nødven-

digheden af det. Derfor har man fået flyttet meget i den rigtige retning. Dertil kommer, at

man kæmper for, at der skal være en udløbsdato for den slags beslutninger og en tydelig

afgrænsning af, hvad der delegeres.

Ministeren var enig med Holger K. Nielsen i, at hvis det ender med, at man taber kampen

mod grænseværdier for pesticidrester, må man se på, hvordan det så kan gøres tåleligt

for producenterne. Han ville dog nødig bringe den slags på bordet, for det kunne blive set

som et kompromisforslag, og det var han ikke interesseret i.

Nikolaj Villumsen, fungerende formand,

konkluderede, at der ikke var flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

889

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og

andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og

foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plante-

sundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler

(kontrolforordningen)



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0265

Rådsmøde 3386

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (14)

–

bilag 309 (side 473, senest behandlet i EUU 12/12-14)

Fødevareministeren:

Punkt 2 er forslaget om en kontrolforordning, der sammen med

forslag om plantesundhed under punkt 3 var en del af den store kontrolpakke, der også

indeholdt forslaget til ny dyresundhedsforordning og et forslag om EU-finansiering. På

forslaget om kontrolforordningen vil formandskabet her i maj forsøge at få opbakning til et

mandat til at forhandle med Europa-Parlamentet.

Forslaget sætter den overordnede ramme for organisering af offentlig kontrol af fødeva-

rer, foder, dyr og planter i EU. Det er et omfattende og meget teknisk forslag, der forsøger

at opdatere og sammenskrive den eksisterende lovgivning. Jeg vil forsøge at nævne de

vigtigste punkter.

I forhold til gebyrfinansiering af kontrollen havde Kommissionen lagt op til en mere ensar-

tet model, dog med en undtagelse for mikrovirksomheder. Der er desværre ikke opbak-

ning til harmonisering af gebyrfinansieringen. Det er ærgerligt, da det er et stort dansk

ønske at få mere lige konkurrencevilkår, hvilket vi også arbejder aktivt for i forhandlinger-

ne. Til gengæld undgås det også, at mikrovirksomheder undtages. Det ville have været

uhensigtsmæssigt.

Derudover lægger vi vægt på, at medlemslandene kan organisere kontrollen, så den pas-

ser til nationale forhold bedst muligt. Vi skal stadig kunne prioritere fokusområder natio-

nalt. Det synes jeg er lykkedes. Desværre er der flere medlemslande, som ønsker, at dyr-

læger skal stå for hovedparten af kontrollen af animalske produkter. Det er meget dyrt og

giver ikke nødvendigvis mening.

En del af dette er også at sikre, at Kommissionen får afgrænset klart, hvad der kan ved-

tages med gennemførelsesbestemmelser. Her er der også i formandskabets kompromis-

tekst sket en reduktion i antallet af delegerede retsakter, hvilket er positivt.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man forholder sig positivt til Kommissio-

nens forslag, idet man arbejder for

et højt niveau for beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed og

dyrevelfærd,

at fastholde princippet om virksomhedernes ansvar for reglernes overholdel-

se og risikobaseret kontrol som det bærende element i kontrolforordningen,

890

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

at kontrolforordningen fortsat skal være en fleksibel rammelovgivning, der

fastlægger rammer og mål for kontrollen, som medlemsstaterne derefter selv

skal implementere mest hensigtsmæssigt, herunder i relation til fleksibel an-

vendelse af kontrolpersonale,

at reglerne om finansiering som hovedregel bygger på princippet om obliga-

torisk brugerbetaling med fuld omkostningsdækning, og

at omfanget af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter afgrænses

klart, og at medlemsstaterne får størst mulig indflydelse i forbindelse med ud-

formningen af delegerede retsakter.

Nikolaj Villumsen

sagde, at med hensyn til fødevarer og foderstoffer delte Enhedslisten

regeringens bekymring over de delegerede retsakter. Det var vigtigt at sætte ind her.

Pia Adelsteen

nævnte, at ministeren havde sagt, at man vil lægge afgørende vægt på, at

der kommer en mere klar og tydelig opdeling af delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter. Men så sagde ministeren også, at brugen af gennemførelsesretsakter og dele-

gerede retsakter skal give medlemsstaterne indflydelse. Og hvis man først har bemyndi-

get Kommissionen til at lave delegerede retsakter, er det meget lidt indflydelse, med-

lemsstaterne har. Hun forstod derfor ikke ministerens udtalelse.

Landbrug & Fødevarer havde været ude med en krads bemærkning i deres høringssvar

om, at efter to års forhandlinger går de seneste kompromistekster i den stik modsatte

retning end den tiltrængte harmonisering. Det ser de som konkurrenceforvridende. Havde

ministeren nogen kommentarer til det?

Ministeren

svarede, at man i kontrolforordningen kæmper for en mere risikobaseret kon-

trol, som man i Danmark synes er det eneste rationelle. Landbrug & Fødevarer har haft

nogle kommentarer til kontrolforordningen, og som sagt var man enig i en række af de

kritikpunkter. Specielt gebyrfinansieringen ville være god at få harmoniseret, desværre

havde der ikke været den store opbakning på det punkt.

Der var to mulige beslutningsprocesser. Enten skal der i komiteen skal være et flertal for,

eller også må der ikke være et flertal imod. Regeringen kæmper for førstnævnte mulig-

hed, der styrker Rådets indflydelse. Det var en indirekte måde at få mere medbestem-

melse, og han forstod godt forvirringen.

Hvad angik kontrol og bekymringen for, om den ville være konkurrenceforvridende, havde

han refereret til, at man gerne ville have haft en harmonisering af gebyrerne.

Pia Adelsteen

sagde, at ministeren havde sagt, at brugen af delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter skal give medlemsstaterne mere indflydelse. Rådet og Europa-

Parlamentet får på den måde mulighed for at gøre indsigelser over for delegerede retsak-

ter, men hun bad ministeren bekræfte, at de nationale parlamenter kobles af i den proces.

891

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Pia Adelsteen var nødt til at forlade mødet og fik derfor ikke besvaret dette spørgsmål.

Nikolaj Villumsen, fungerende formand,

konkluderede, at der ikke var flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret

sig imod det,

892

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelses-

foranstaltninger mod planteskadegørere



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0267

Rådsmøde 3386

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

EUU alm. del (14)

–

bilag 309 (side 474, senest behandlet i EUU 12/12-14)

Fødevareministeren:

Punkt 3 er forslaget om plantesundhed, der også er en del af den

store kontrolpakke. Også her vil formandskabet i maj forsøge at få opbakning til et man-

dat til at forhandle med Europa-Parlamentet. Igen er der tale om et relativt teknisk forslag,

der forsøger at opdatere og styrke den eksisterende lovgivning. Hovedsigtet med forsla-

get er at holde styr på, at de professionelle operatører ikke spreder alvorlige skadegørere

med forsendelser af planter og planteprodukter i den stærkt stigende verdenshandel, og

at der tages effektivt hånd om udbrud i EU.

Det største stridspunkt i forhandlingerne har været importsystemet for planter. En række

sydeuropæiske lande havde lagt op til et meget restriktivt og tungt importsystem. Det ville

have været meget dyrt og slet ikke proportionalt. Det ser ud til, at man nu er ved at finde

et kompromis, så man fokuserer på de planter, hvor der er den største risiko for indslæb-

ning af plantesygdomme og skadegørere. Det synes jeg er et rimeligt kompromis. Det

gælder grundlæggende om at sikre en omkostningseffektiv kontrol.

Som i andre forslag er der også fokus på at indhegne Kommissionens kompetence, så

der sikres kontrol med gennemførelsesbestemmelserne. Igen er der her sket en reduktion

i antallet af delegerede retsakter.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man forholder sig positivt til Kommissio-

nens forslag, idet man arbejder for

en præcisering af en række tekniske begreber og bestemmelser, så der sik-

res overensstemmelse med de internationale standarder på området,

at de fælles EU prioriteringer, hvad angår karantæneskadegørere, hvor over-

vågnings-, inddæmnings- og udryddelsesindsatser kan nyde EU medfinan-

siering, bliver vedkommende for nordeuropæiske klimaforhold,

at EU importbestemmelserne udformes således, at der opretholdes et højt

niveau for plantesundhed, uden at der opstilles unødigt store hindringer for

samhandlen med tredjelande,

at omfanget af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter afgrænses

klart, og at medlemsstaterne får størst mulig indflydelse i forbindelse med ud-

formningen af delegerede retsakter.

Pia Adelsteen

sagde, det var vigtigt, at man ikke får sygdomme med, når man indfører

planter. Men alligevel undtager man små mængder planter til endelige brugere kravet om

plantepas, så man som privatperson kan indføre små mængder planter. Kan de ikke lige

så vel være syge og smittende?

893

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Ministeren

svarede, at privat indførsel af frø fra tredjelande er underlagt samme regler

som erhvervsmæssig import, men små mængder er undtaget inden for EU. Plantepas

gælder kun EU, så det var bare indre marked-regler.

Pia Adelsteen

svarede, at det giver mening at give plantepas til dem, der importerer sto-

re mængder for at forhindre, at plantesygdomme spredes på tværs af grænserne. Allige-

vel kan man som privatperson tage en lille mængde med uden at have plantepas. Er der

ingen risiko, når private indfører planter?

Fødevareministeren

svarede, at man ikke må tage planter med ind fra lande uden for

EU, uanset hvor små mængder der er tale om. Men internt i det indre marked har man en

bagatelgrænse, som mange haveejere og småproducenter er glade for. Det syntes han

man skulle opretholde, det indebar ingen større risiko.

Nikolaj Villumsen, fungerende formand,

konkluderede, at der ikke var flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

894

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

4. Forenkling af den fælles landbrugspolitik



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3386

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 733, senest behandlet i EUU 9/3-15)

Fødevareministeren:

Punkt 4 drejer sig om forenkling af landbrugspolitikken, hvor for-

mandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Udkastet fra formandskabet er

overordnet set meget fornuftigt. Hovedformålet er at holde Kommissionen op på, at der

løbende skal ske en forenkling af landbrugspolitikken.

Der er allerede nu, hvor vi er i gang med det første års gennemførelsen af landbrugsre-

formen, en række punkter, hvor vi kan se, at der er behov for forenkling. Et emne er for

eksempel behovet for fysisk kontrol, hvor man bør kunne nøjes med et besøg for at kon-

trollere de grønne krav.

Principielt bør man også se på, hvad der skal bestemmes i Bruxelles, og hvad man kan

overlade til medlemslandene. Vi behøver måske ikke have fælles definitioner for levende

hegn og grøfter. Det bør kunne overlades til medlemslandene. Det afgørende er, at der

ikke sker konkurrenceforvridning.

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en

tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr.

1306/2013 for så vidt angår kalenderåret 2015



Tidlig forelæggelse

KOM (2015) 0141

Rådsmøde 3386

–

bilag 1 (samlenotat side 45)

Fødevareministeren:

Punkt 5 er forslaget om såkaldt finansiel disciplin. Det drejer sig

om reduktionssatsen for den direkte støtte for kalenderåret 2015 til brug for finansiering af

krisereserven. Forslaget følger aftalen om den flerårige finansielle ramme, så det kan vi

støtte.

895

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3387 (økonomi og finans) den 12. maj 2015

1. Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en europæisk fond for

strategiske investeringer



Status

KOM (2014) 0903

KOM (2015) 0010

Rådsmøde 3387

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2014) 0903

–

bilag 159 (oversigt med projekter foreslået

fra dansk side til overvejelse under investeringsplanen) (fortroligt

–

dtfo.ft.dk)

(papiromdelt på KOM (2014) 0903

–

bilag 1)

EU-note (14)

–

E 17 (EU-note af 13/3-15 om status på EU's store

investeringsplan)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 700, EFSI forslag senest behandlet i

EUU 9/3-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (side 366 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU

5/12-14)

EUU alm. del (14)

–

bilag 61 (side 4, behandlet i EUU 9/10-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Formandskabet ventes på Økofin at give en status

for trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet om forslaget til en europæisk investe-

ringsfond (EFSI). Forhandlingerne er indledt ultimo april. Rådet og Europa-Parlamentet

støtter begge generelt Kommissionens EFSI-forslag. Der er dog flere punkter, hvor der er

store forskelle mellem Rådets kompromis fra Økofin den 10. marts 2015 og Parlamentets

holdning til EFSI-forslaget. Jeg vil nu uddybe nogle af de centrale punkter.

Finansiering af EFSI: Rådets kompromis fastholder Kommissionens forslag til finansie-

ring. Det indebærer, at EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes, ved at der over-

føres 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond. De 8 mia. euro finansieres af

programmerne Horisont 2020 (2,7 mia. euro), Connecting Europe-faciliteten (3,3 mia.

euro) og budgettets margin (2 mia. euro).

Parlamentet ønsker derimod ikke, at Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020 skal

finansiere EFSI. Parlamentet foreslår ikke nogen konkret alternativ finansiering. Parla-

mentet foreslår i stedet, at midlerne til EU-garantifonden findes som led i de årlige EU-

budgetforhandlinger. Parlamentet foreslår også at finansiere EFSI ved at anvende mulige

tilgængelige midler under den flerårige finansielle ramme 2014-20 (MFF). Der bør ifølge

Parlamentet særlig ses på muligheden for yderligere anvendelse af EU-budgettets margin

og de særlige fleksibilitetsinstrumenter, som kan anvendes til at finansiere udgifter, der

ikke kan finansieres inden for udgiftslofterne.

896

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Parlamentet foreslår desuden, at man i forbindelse med den kommende midtvejsevalue-

ring af MFF’en

senest i 2016 skal overveje

at kompensere de EU-budgetprogrammer,

som inden da bidrager til finansieringen af EFSI. Parlamentets forslag om at anvende

margin, fleksibilitetsinstrumenter og kompensere EU-budgetprogrammer vil alt andet lige

medføre et øget dansk EU-bidrag til finansiering af EFSI.

Angående ledelsen af EFSI er Rådet og Parlamentet enige om, at landene og andre tred-

jeparter skal kunne bidrage direkte til EFSI, men at de ikke skal kunne opnå plads og

stemmer i EFSI’s bestyrelse.

Parlamentet ønsker at godkende EFSI’s investeringskomité og den administrerende di-

rektør. Investeringskomiteen skal godkende brug af EU-garantien for projekter, som op-

fylder kriterierne for finansiering via EFSI. Den administrerende direktør skal varetage

den daglige ledelse af EFSI. Investeringskomiteen skal bestå af direktøren og otte andre

udvalgte medlemmer med erfaring inden for området. Rådets kompromis indebærer be-

stemmelser vedrørende politisk kontrol med EFSI, men lægger ikke op til, at Parlamentet

skal foretage en sådan godkendelse.

Hvad

EFSI’s levetid angår, lægger

Rådets kompromis op til, at Rådet og Europa-

Parlamentet aktivt skal træffe en ny beslutning, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020.

Rådet ønsker dermed som udgangspunkt ikke, at EFSI skal være en permanent kon-

struktion. Dette adskiller sig fra Parlamentet holdning, som lægger op til evaluering af

EFSI, men ikke indebærer nogen udløbsdato.

Regeringen lægger vægt på, at der anvises konkret og robust finansiering af EFSI. Det

har betydning for, i hvilket omfang private investorer vil kunne tiltrækkes, så det ønskede

investeringsomfang nås.

Regeringen kan ikke støtte Parlamentets forslag til finansiering af EFSI. Parlamentets

forslag rejser tvivl om finansieringen af EFSI og overholdelsen af EU-budgettets udgifts-

lofter. Desuden vil det bidrage til at komplicere i forvejen vanskelige EU-

budgetforhandlinger. Regeringen er også skeptisk over for, at finansieringen af EFSI

knyttes til midtvejsevalueringen af den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF).

Regeringen støtter altså en fastholdelse af Rådets kompromis, så Horisont 2020 og Con-

necting Europe-faciliteten bidrager til finansieringen af EFSI. Vi mener dog, at program-

merne er forbundet med stor EU-merværdi og havde derfor gerne set en anden finansie-

ringsmodel. Vi vil derfor gerne se på konkrete alternative forslag til finansiering af EFSI

inden for de nuværende budgetmæssige rammer, hvis det måtte blive aktuelt. Men Par-

lamentets forslag i sin nuværende form er altså efter vores opfattelse ikke nogen hen-

sigtsmæssig løsning.

Regeringen lægger vægt på, at EFSI’s ledelsesmæssige strukturer og kriterier for udvæl-

gelse af projekter understøtter det overordnede sigte med EFSI. Inden for disse rammer

er regeringen indstillet på at nå til enighed med Parlamentet på disse områder.

897

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Regeringen lægger vægt på, at Rådet og Europa-Parlamentet

–

efter en evaluering og et

eventuelt forslag fra Kommissionen

–

om nogle få år aktivt skal beslutte, om EFSI skal

fortsætte.

Lars Barfoed

havde tiltro til, at investeringsfonden ville skabe bærende infrastrukturpro-

jekter, der på langt sigt kan understøtte den økonomiske udvikling. Spørgsmålet om de

statsfinansielle konsekvenser svævede dog stadig i luften. Risikoen er, at projekter, hvor

Danmark forventer at få EU-støtte ad anden vej, mister denne støtte, fordi der skal alloke-

res midler til investeringsfonden. Det ville være uacceptabelt, fordi der er projekter, man

har sat i gang med en berettiget forventning om EU-støtte. Han tænkte her på den faste

forbindelse til Tyskland. Investeringsfonden kunne vel også få en effekt på Danmarks

statslige forbrug, hvis man skal finansiere mere til fonden, end man får.

Jan E. Jørgensen

nævnte, at finansieringen kan have en række uhensigtsmæssige kon-

sekvenser. Hvor bekymret skal man være for Femernforbindelsen?

Holger K. Nielsen

bemærkede, at regeringen hele tiden har været skeptisk over for fi-

nansieringen af investeringsfonden gennem Horisont 2020 og Connecting Europe-

faciliteten, men nu var endnu mere skeptisk over for Parlamentets forslag. Var der en reel

mulighed for at forhandle sig frem til en bedre finansiering? Holger K. Nielsen mente, det

kunne være nyttigt at få stillet op, hvad konsekvenserne af de forskellige muligheder for

finansiering ville være.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at man jo har været enig om, at investe-

ringsfonden

ikke måtte føre til, at EU’s budget samlet set

vokser, så man skal aflevere et

større EU-bidrag. Derfor vinder Parlamentets forslag eller mangel på samme ikke gehør.

Der findes ikke alternative bud på finansiering, der ikke bryder med den præmis. Skulle

der pludselig blive fundet en vej, vil Danmark være parat til at åbne Rådets kompromis,

men det skal man nok ikke sætte næsen op efter. I forhandlingerne lykkedes man med at

afgrænse, hvad man kan trække på fra Connecting Europe-faciliteten. På Danmarks for-

anledning kan Kommissionen ikke længere øge andelen fra 10 til 20 pct. Der er taget no-

get til EFSI, men der er også lagt nogle begrænsninger ind på eventuelle fremtidige

dræn, som ikke var der før kompromisset.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at man godt kunne skrive notater om konsekven-

serne, men han advarede imod at forvente alt for nagelfaste betragtninger. Han havde

dagen før haft et møde med den ansvarlige kommissær, Jyrki Katainen, der rejste rundt i

alle lande og fortalte om planerne, og Margrethe Vestager. Han havde også mødtes med

Dansk Industri og mange andre. Hvis Danmark og danske virksomheder benytter disse

faciliteter, kan Danmarks hjemtagelse netto ende med at være større, end den ellers ville

have været. Når man har været bekymret for at finansiere med midler fra Horisont 2020,

var det ud fra et principielt synspunkt om, at det er vækstfremmende i sig selv. Danmark

er god til at at få hjemtag fra forskningsmidlerne. Og hvorfor skulle man ikke også være

det, hvis der

–

som her

–

bliver lagt privat kapital oveni? Regeringen vil være optaget af

898

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

at få understøttet dansk hjemtag.

Angående Femern Bælt-forbindelsen var der hverken mere eller mindre grund til bekym-

ring, end sidst man talte om sagen. Det har ikke flyttet sig i trilogforhandlingerne. Det er

stadig et projekt, hvis europæiske merværdi anerkendes, og som er oplagt at støtte, det

er mere en generel bekymring. Hvis kagen bliver mindre, bliver konkurrencen hårdere.

Men man kan stadig ikke konkludere, at man ikke får den medfinansiering, man har reg-

net med.

899

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

2. Det europæiske semester: makroubalanceproceduren og opfølgning på de

landespecifikke anbefalinger 2014



Rådskonklusioner

KOM (2015) 0085

Rådsmøde 3387

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2015) 0085

–

bilag 1 (Danmarks nationale reformprogram

for 2015)

EU-note (14)

–

E 22 (EU-note af 15/4-15 om Danmarks konvergensprogram

2015)

EU-note (14)

–

E 8 (EU-note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om

varslingsmekanismen)

EUU alm. del (14)

–

bilag 449 (side 707, landespecifikke økonomiske

analyser forelagt EUU 9/3-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 436 (side 574, makroøkonomiske ubalancer

senest behandlet i EUU 6/2-15)

EUU alm. del (14)

–

bilag 285 (fortroligt dtfo.dk) (side 351, lukket

samråd 5/12-14 om Kommissionens vækstanalyse 2015)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal vedtage konklusioner om Kommissionens

landerapporter, der blev offentliggjort den 26. februar. Rapporterne indeholder dybdegå-

ende analyser for de 16 EU-lande, der blev udpeget i varslingsrapporten og vurderinger

af EU-landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger.

Konklusionerne ventes at fremhæve, at de dybdegående analyser giver en grundig vur-

dering af de makroøkonomiske ubalancer i de enkelte EU-lande. Samtidig bør der sikres

øget klarhed og transparens i proceduren, f.eks. med hensyn til om konkrete makrouba-

lancer kategoriseres som alvorlige og dermed i højere grad kræver overvågning og re-

former, eller om de er mindre alvorlige.

Rådet ventes at tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at i alt 16 lande har ubalancer,

hvoraf 5 lande har alvorlige ubalancer. Det understreges, at der er behov for politisk

handling i form af strukturreformer i alle lande og specielt i lande med ubalancer.

Konklusionerne ventes at anerkende, at der overordnet set er gjort fremskridt med op-

følgningen på de landespecifikke anbefalinger. Konklusionerne ventes samtidig at pege

på, at der er forskelle på fremskridtene på tværs af lande og reformområder, og at der i

en række lande er behov for en intensivering af reformindsatsen, herunder på arbejds-

markederne og produktmarkederne. Regeringen støtter de ventede konklusioner.

Næste skridt i dette års semester er, at Kommissionen medio maj ventes at offentliggøre

sit bud på dette års landespecifikke anbefalinger, som vi skal behandle på Økofin den 19.

juni.

900

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten så den tårnhøje arbejdsløshed som det

afgørende problem. Fokus bør derfor være på at skabe beskæftigelse frem for at

fortsætte sparepolitikken.

Økonomi- og indenrigsministeren

noterede sig synspunktet. Det bunder i en

fundamental uenighed om, hvad den rette kur mod krisen er. Resultaterne taler for, at

man skal holde fast i den førte politik. Nogle af dens stærkeste fortalere er lande, der har

været igennem de sværeste forløb, og som nu oplever en positiv udvikling, bl.a. Spanien.

Det betyder ikke, at alting er godt i Spanien, men ledigheden er dog nedadgående, og

økonomien er voksende.

901

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

3. Aldringsrapporten 2015



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3387

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Rådet skal vedtage konklusioner om aldringsrap-

porten. Rapporten viser en stigning i de aldersrelaterede udgifter til pension, sundhed,

ældrepleje m.v. målt som andel af BNP på i gennemsnit 1,4 procentpoint i EU-landene

frem til 2060. Gennemsnittet dækker dog over store variationer mellem landene. Der er

tale om en mindre skønnet stigning end i rapporten fra 2012 (som skønnede en stigning

på 3,7 procentpoint). Udgiftsstigningen kommer nu især fra sundhedsudgifterne. Resulta-

terne viser, at de senere års reformer af særligt pensionssystemerne virker. Rapporten

understreger samtidig behovet for at forbedre holdbarheden af de offentlige finanser gen-

nem yderligere reformer i mange lande.

Danmark ligger bedre end gennemsnittet med et forventet fald i de samlede aldersbeting-

ede offentlige udgifters andel af BNP på i alt 1,4 procentpoint frem til 2060. Der er tale om

et markant bedre resultat end i 2012-analysen (en stigning på 3,6 procentpoint). Ændrin-

gen skyldes primært beregningsteknik, herunder bedre indregning af bl.a. tilbagetræk-

nings- og velfærdsaftalerne, således at aldringsrapportens metode nu i højere grad ligner

den danske metode på udgiftssiden. Den danske metode indregner dog også et skønnet

fald i indtægterne og peger derfor på større udfordringer for de samlede offentlige finan-

ser.

Rapportens hovedresultater afspejles i rådskonklusionerne, som lægger op til en fortsat

indsats for vækstfremmende konsolidering og en stærk reformdagsorden i EU. Aldrings-

rapporten er en vigtig forudsætning for udarbejdelsen af Kommissionens holdbarheds-

rapport for de offentlige finanser i EU, som kommer til efteråret.

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at der har været stor fokus på at få hævet pensionsalderen

for ikke at komme til at mangle arbejdskraft. Men med 25 millioner arbejdsløse i Europa

kunne man diskutere det fornuftige i det, eftersom det ikke mindst rammer de unge. Det

er på tide at forholde sig til virkeligheden i Europa frem for til prognoser, der har vist sig

ikke at holde stik.

Økonomi- og indenrigsministeren

noterede sig synspunktet og bemærkede, at

prognoserne viser, at man kan tillader sig at håbe på en positiv udvikling

–

også i de

lande, der har højere ledighed end Danmark.

902

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

4. Opfølgning på G20-møde i Washington den 16.-17. april 2015



Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3387

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

903

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

5. Opfølgning på uformelt Økofin i Riga den 24.-25. april 2015



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3387

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Endelig vil der være en kort opfølgning på det ufor-

melle økofinmøde i Riga i april, hvor vi havde interessante diskussioner om bl.a. struktu-

relle reformer og vækst, kapitalmarkedsunionen og aggressiv skatteplanlægning på sel-

skabsområdet samt BEPS (Base Erosion and Profit Shifting).

Formålet med en kort opfølgning på det kommende rådsmøde er at fastholde det politiske

momentum i sagerne om BEPS og kapitalmarkedsunionen. Kommissionen påtænker at

fremlægge handlingsplaner i løbet af sommeren, for så vidt angår BEPS, og engang i

efteråret, for så vidt angår kapitalmarkedsunionen. Der er altså fortsat momentum på dis-

se væsentlige skattesager.

Holger K. Nielsen

fandt det meget positivt, at man var gået i gang med at tale om

skatteplanlægning og bad om et oversigtsnotat om forhandlingssituationen.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at det var på et meget velkomment initiativ

fra bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien, at man parallelt med OECD-sporet gør Europa klar

til at implementere OECD’s

regler.

Det optager landene generelt at gribe de muligheder,

der opstår, når OECD-processen når videre.

904

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-15

31. Europaudvalgsmøde 8/5-15

6. Eventuelt

Økonomi- og indenrigsministeren:

Uden for Økofins dagsorden vil jeg sluttelig nævne

de igangværende drøftelser om en styrket ØMU. Statsministeren har orienteret udvalget,

bl.a. i forbindelse med det uformelle DER-møde i februar. Kommissionens formand skal

sammen med formændene for DER, eurogruppen, ECB og Europa-Parlamentet udarbej-

de en rapport forud for DER-mødet den 25.-26. juni. Rapporten ventes fremlagt den 10.

juni, og drøftet på bl.a. Økofinmødet den 19. juni inden DER-mødet. Der vil vi kunne drøf-

te sagen igen.

Der var lignende drøftelser i 2012-13 ud fra Van Rompuys ØMU-rapporter, som foreløbig

ikke er mundet ud i konkrete tiltag. Det er uklart, hvad den kommende rapport vil indehol-

de. Man vil eventuelt genoptage tidligere forslag såsom reformkontrakter og forhåndsko-

ordinering af større reformer. Rapporten kan eventuelt også pege på mere vidtgående

forslag, såsom et fælles euroområdebudget, fælles gældsudstedelse. Endelig kan rappor-

ten tale for yderligere institutionelle styrkelser af eurosamarbejdet (flere fora kun for euro-

lande i Rådet m.v.)

Alle EU-lande er inddraget i arbejdet, primært på sherpaniveau (dvs. i form af repræsen-

tanter for stats- og regeringscheferne). Forventningen er dog, at den endelige rapport

især vil være tegnet af institutionernes syn på sagen, da formændene har ansvar for rap-

porten, som ikke skal godkendes af landene forud for fremlæggelsen af den.

Fra dansk side har vi i processen fremført kendte danske synspunkter om sagen. Som

flere andre lande mener vi, at det centrale bør være at gennemføre og håndhæve de

mange styrkelser af det økonomiske samarbejde, vi allerede har vedtaget. Fra dansk side

lægger vi også særlig vægt på, at evt. nye ØMU-tiltag skal være åbne og transparente for

alle lande.

Mødet sluttede kl. 11.21.

905