EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 30. april 2015

5 minutter efter afstemningerne i salen, dog tidl. kl. 10.15

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og

Mette Bock (LA).

handels- og udviklingsminister Mogens Jensen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3384 (udenrigsanliggender - handel) den 7. maj 2015

Handels- og udviklingsministeren

forelagde alle punkterne til orientering.

1. EU-USA-frihandelsforhandlinger, herunder ISDS



Status/politisk drøftelse

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3384 - bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2013) 0136

–

bilag 3 (fortroligt) (forhandlingsdirektiver for

en EU-USA-frihandelsaftale) (ligeledes omdelt på EUU alm. del

(13) - bilag 35, dtfo.ft.dk)

KOM (2013) 0136

–

bilag 4 (meddelelse om lancering af offentlig

høring om EU-USA-frihandelsesaftaleforhandlingerne)

KOM (2013) 0136

–

bilag 9 (orienterende notat vedr beslutning

om at offentliggøre Rådets forhandlingsdirektiver til

Kommissionen for en EU-USA-frihandelsaftale)

KOM (2013) 0136

–

bilag 13 (brev vedr. EU-USA-frihandelsaftale

fra 14 handelsministre til EU's handelskommissær)

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 20

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 19

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 18

KOM (2013) 0156 - svar på spørgsmål 17

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 16

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 15

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 14

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 13

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 12

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 11

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 10

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 9

KOM (2013) 0136 - svar på MFU spørgsmål 8

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 7

863

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 6

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 5

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 4

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 3

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 2

KOM (2013) 0136 - svar på spørgsmål 1

EU-note (14)

–

E 20 (EU-note af 15/4-15 om status på

forhandlingerne om en transatlantisk aftale)

EU-note (13)

–

E 10 (EU-note af 14/2-14 om EU-7USA

frihandelsaftale)

EUU alm. del (14)

–

bilag 194 (side 200, senest behandlet i EUU

14/11-15)

EUU alm. del (12)

–

bilag 395 (side 1123, FO, forhandlingsoplæg

forelagt 8/5-13)

Handels- og udviklingsministeren:

Første punkt på rådsmødet er en drøftelse af status

for EU’s frihandelsforhandlinger

med USA, herunder ISDS, som vi havde god lejlighed til

at diskutere i Folketingssalen til kl. 02.20 natten til onsdag. Herunder forventes en drøftel-

se, der skal lede hen mod en fastlæggelse af EU’s detaljerede

forhandlingsposition om

investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse i investeringssager (ISDS).

Lad mig tage status først: Der er nu afviklet ni forhandlingsrunder. Den sidste blev afviklet

her i april, og den næste runde ventes at finde sted midt i juli. Efter de indledende runder

er man nu nået til den tekniske fase, hvor man forsøger at se på konkrete kompromisser

og fælles tiltag

–

eksempelvis for det reguleringsmæssige samarbejde. Det er vanskelige

forhandlinger, men både fra EU’s og USA’s side er det ambitionen at rydde så mange

tekniske knaster af vejen som muligt frem mod sommeren for derefter at have det bedst

mulige grundlag for at forhandle om de mere vanskelige emner.

Frihandelsforhandlingerne med USA er som bekendt mere omfattende end tidligere fri-

handelsaftaler, hvilket gør forhandlingerne mere komplicerede. Der er endnu ikke afsluttet

nogen kapitler i aftalen. Hele aftalen er stadig til forhandling.

Jeg forventer, at handelskommissæren på rådsmødet vil give os en orientering om status

og om Kommissionens forventninger til de kommende forhandlingsrunder. Handelskom-

missæren ventes også at orientere om Kommissionens foreløbige tanker om, hvordan

man kan komme videre på området for investeringsbeskyttelse. Dette emne ligger stille

for tiden i TTIP-forhandlingerne

på EU’s foranledning

på baggrund af Kommissionens

høring, som også har afsløret en vis kritik af investeringsbeskyttelsesmekanismen. Hø-

ringen resulterede i en rapport fra Kommissionen i januar i år. Kommissionen udpegede

på baggrund af de ca. 150.000 høringssvar fire områder, hvor der er behov for yderligere

arbejde for at forbedre tvistbilæggelsesmekanismen i TTIP.

Efter høringen har Kommissionen indledt en dialog med medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet og andre interessenter for at komme frem til de rette løsninger på de fire om-

864

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

råder. Arbejdet er endnu ikke overstået, men jeg regner med, at handelskommissæren på

rådsmødet vil præsentere nogle foreløbige tanker om, hvordan ISDS-systemet kan for-

bedres yderligere. Handelskommissæren ventes i øvrigt i tilknytning hertil at præsentere

de samme tanker for Europa-Parlamentet, der for tiden arbejder hårdt på at færdiggøre

deres resolution om TTIP, hvor ISDS også indgår i debatten.

ISDS er et emne, som stadig er genstand for en ganske omfattende offentlig interesse og

også for en interesse her fra Folketingets side, som vi så forleden. Det synes jeg er godt,

den slags skal debatteres grundigt, og jeg ved, at Kommissionen lytter til kritikken. Sådan

skal det være i et demokrati. Fra regeringens side støtter vi Kommissionens arbejde med

at udarbejde en moderne, reformeret og hensigtsmæssig ISDS-mekanisme, der fuldt ud

sikrer staternes ret til at regulere. Jeg ser derfor frem til at høre Kommissionens forslag

på området og deltage i det videre arbejde.

I det lys vil jeg gerne igen minde om, hvorfor vi forhandler en frihandelsaftale med USA.

Den vil levere konkrete velstandseffekter som med al frihandel, den vil styrke det vigtige

transatlantiske bånd, og endelig vil den være med til at fremtidssikre vores økonomiske

og sociale samfundsmodel i en verden under hastig forandring. Det er vigtigt at holde sig

for øje, at det er nu, EU og USA har mulighed for at være dem, der sætter standarderne

for, hvordan verden handler

–

ellers gør andre det.

Nikolaj Villumsen

sagde, at hans bekymring over ISDS-mekanismen handlede om, hvil-

ke fremtidige problemer den ville give for regulering til fordel for mennesker og miljø. Der

var desværre ikke flertal for Enhedslistens ønske om, at man kræver ISDS taget ud af

aftalen.

Hvornår forventede ministeren at Kommissionens nye model ville komme på bordet? Og

kunne han komme med nogen eksempler på danske virksomheder, der har haft proble-

mer i USA, som kunne løses af en ISDS-mekanisme?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre som bekendt var meget enige med ministe-

ren i denne sag. Han spurgte om, hvornår man regner med, at der sker noget afgørende

med hele hovedaftalen. Det amerikanske præsidentvalg kunne godt komme til at spille

ind, var det realistisk at nå det i Obamas periode? Og hvis ikke, vil amerikanerne så gå

helhjertet ind i forhandlingsprocessen?

Handelsministeren

mente, at Kommissionen ville fremlægge sit arbejde vedrørende de

fire punkter, man vil forbedre ISDS’en på, den 6. juli for

Europa-Parlamentet og den 7. juli

på ministerrådsmødet. Efter at have fået feedback vil den gå tilbage og justere forslagene

og komme med en konklusion på ISDS-diskussionen på et efterfølgende rådsmøde.

Ministeren gav Nikolaj Villumsen ret i, at der er bekymringer, men der var også mange

myter at aflive. Han havde ikke været ude at lede efter danske virksomheder, der havde

haft problemer i USA, siden forespørgselsdebatten. Men man hører fra forskellige virk-

somheder, at de har udfordringer i USA. De ønsker bare ikke at stå frem i offentligheden.

865

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

Udfordringerne kunne hænge sammen med forskellen på det amerikanske og det danske

retssystem

–

valgte dommere står jo til regnskab for en lokal vælgerkreds.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det ikke var til at svare på, om forhandlin-

gerne ville blive afsluttet inden det amerikanske præsidentvalg. I den amerikanske Kon-

gres er der fremlagt et forslag om at bemyndige præsidenten til at forhandle frihandelsaf-

talen, og det er forudsætningen for, at præsidenten kan underskrive en aftale. Selv om

den ikke er helt på plads, forventer man, at den vil blive vedtaget i juni. Men selve for-

handlingerne kommer ikke på plads før 2016. Man havde håbet på at blive færdig ved

udgangen af i år, men de oplysninger, man har, tyder ikke på, at det vil ske. Ministerens

opfattelse var, at Obama meget gerne vil stå fadder til handelsaftalen. Så snart han har

autoriteten, handler det om at blive færdig med forhandlingerne. Det handler også om, at

man fra europæisk side ikke skal lægge for mange vanskeligheder i vejen.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvilken proces ministeren forventede. Der skal jo være en

overvejelse om, hvorvidt man skal tilbage til de nationale parlamenter, alt efter hvor vidt-

gående aftalen er i forhold til EU’s kompetencer.

Handelsministeren

svarede, at processen er sådan, at Kommissionen laver et forslag,

får nogle tilbagemeldinger fra medlemsstaterne, og ud fra dem laver man et færdigt for-

slag, som spilles ind i forhandlingerne med amerikanerne. Så kører forhandlingsforløbet

videre, og på et tidspunkt kommer der et resultat af det, der skal godkendes i Europa-

Parlamentet og i de enkelte medlemslande. Når der ligger et færdigt resultat, kommer det

altså også til behandling i udvalget. Frem mod den proces skal dialogen opretholdes, og-

så med Kommissionen.

866

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

2. WTO: Forberedelse af 10. WTO-ministerkonference i Nairobi i

december (MC10)



Status/politisk drøftelse

Rådsmøde 3384

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (14)

–

bilag 194 (side 199, senest behandlet i EUU

14/11-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (side 894, behandlet i EUU 2/5-14)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (side 1096, FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/6-08)

Handels- og udviklingsministeren:

Rådet forventes at drøfte status for forhandlingerne

om de resterende emner i Dohaudviklingsrunden

frem mod WTO’s 10. ministerkonferen-

ce, der bliver afholdt i Nairobi den 15.-18. december i år. Rådet vil også drøfte for-

handlingerne om en plurilateral aftale om grøn handelsliberalisering.

Først lige lidt baggrund: Som I ved, nåede man i december 2013 til enighed om en delaf-

tale om udvalgte Dohaemner

–

den såkaldte Baliaftale

–

som var den første multilaterale

handelsaftale i WTO’s historie. Delaftalen omfattede

handelslettelse, udvalgte landbrugs-

emner og en række udviklingsemner, bl.a. særlig behandling for de mindst udviklede lan-

de, herunder told- og kvotefri markedsadgang.

Handelslettelsesaftalen blev imidlertid ikke vedtaget inden fristen den 31. juli 2014. Men

efter en stilstand i forhandlingerne på 4 måneder blev parterne i november 2014 enige

om et kompromis, som gjorde, at man fik vedtaget handelslettelsesprotokollen og genop-

taget arbejdet med postbaliarbejdsprogrammet for de resterende emner i Doha-

udviklingsrunden. Den nye målsætning er at vedtage arbejdsprogrammet for de resteren-

de Dohaemner inden udgangen af juli 2015. Håbet er at afslutte Doharunden til den 10.

ministerkonference i Nairobi i december (MC10). Der er dog stadig mange udfordringer

og vanskeligheder på vejen mod dette mål.

Landbrugsområdet kommer sammen med markedsadgang for industrivarer til at spille en

central rolle i bestræbelserne på at nå et resultat. Andre hovedområder er tjenesteydelser

og yderligere indsatser på udviklingsområdet med særligt fokus på de mindst udviklede

lande, de såkaldte LDC’er.

Forhandlingerne på landbrugsområdet er vanskelige. Der er fortsat store uenigheder mel-

lem landene om den konkrete tilgang og ambitionsniveauet. Det er en del af det oprinde-

lige mandat til Kommissionen, at EU skal arbejde for liberalisering af landbrugsområdet i

WTO og for, at der tages hensyn til udviklingslandenes interesser. Det ser på nuværende

tidspunkt ud til, at nationale støtteordninger på landbrugsområdet vil blive et af de svære-

ste spørgsmål at nå til enighed om i WTO-kredsen. Det var også det, der var baggrunden

for den konflikt, som førte til et stop i forhandlingerne, særlig mellem USA og Indien.

867

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

I forhold til markedsadgang for industrivarer er udfordringen at opnå enighed om en fæl-

les tilgang til reduktion af toldsatserne. Der bliver lagt vægt på, at indrømmelserne på

dette område skal være på niveau med indrømmelserne på landbrugsområdet. Indtil vide-

re er det ikke lykkedes at finde en model for toldsænkninger, der har kunnet samle alle.

Inden for tjenesteydelsesområdet går drøftelserne i høj grad på at afklare medlemmernes

positioner. En række lande argumenterer for, at ambitionsniveauet på landbrugs- og in-

dustrivareområdet bør afgøre ambitionsniveauet på tjenesteydelsesområdet.

På udviklingsområdet er forhandlingerne endnu ikke blevet så konkrete. Men det vil være

afgørende at levere konkrete resultater og sammensætte en substantiel pakke, der styr-

ker de mindst udviklede landes integration i verdenshandlen.

Der er i Rådet bred opbakning til udarbejdelsen af et balanceret og realistisk arbejdspro-

gram, der adresserer de centrale udestående emner, og som kan danne grundlag for en

samlet afslutning af Doharunden snarest muligt.

Danmark arbejder for, at EU spiller en konstruktiv og proaktiv rolle i WTO og bidrager til

at styrke WTO som organisation. Som bekendt lægger regeringen stor vægt på det multi-

laterale handelssystem som ramme for vores handelspolitik. Danmark støtter udarbejdel-

sen af et balanceret og realistisk arbejdsprogram og målet om at færdiggøre arbejdspro-

grammet, så Doharunden kan afsluttes til fordel for alle WTO-medlemmer. Fra dansk side

lægger man særlig vægt på, at der arbejdes for en aftale, der tilgodeser de mindst udvik-

lede landes interesser. Derfor har vi også stillet en ambassadør til rådighed for de mindst

udviklede lande, der hjælper med at fremme deres forhandlingspositioner.

På rådsmødet vil vi også drøfte status for forhandlingerne om grøn handelsliberalisering

–

den såkaldte Environmental Goods Agreement. Forhandlingerne blev indledt i juli 2014

og skrider fremad i godt tempo. Der forhandles blandt 17 WTO-medlemslande

–

inklusive

EU, USA og Kina

–

om at nedbringe told på klima- og miljøvenlige produkter. En grøn

handelsaftale vil være til fordel for dansk eksport. Samtidig vil øget handel med grønne

produkter gavne klimaet og miljøet. Danmark har længe presset på for at sætte gang i

forhandlingerne, og det er derfor yderst positivt, at vi nu ser fremskridt. Fokus har i første

del af forhandlingerne været på at konsultere klima- og miljøeksperter inden for produkt-

kategorier som eksempelvis vedvarende energi og bekæmpelse af luftforurening. Nu ind-

ledes en ny fase, hvor det mere direkte skal drøftes, hvilke produkter der skal med i den

endelige aftale.

Fra dansk side arbejder vi for at sikre et så ambitiøst resultat af forhandlingerne som mu-

ligt, der inkluderer et stort antal troværdigt grønne produkter. Vi arbejder på at få inklude-

ret serviceydelser, ikketoldmæssige handelshindringer og en revisionsmekanisme, så

nye, grønne produkter kan tilføjes i takt med den teknologiske udvikling. Det vil være til

gavn for Danmark og dansk eksport.

868

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

3. Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om

handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (antitortur-

forordningen)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 7. maj, men forven-

tes vedtaget på et kommende rådsmøde 3/4

KOM (2014) 0001

Rådsmøde 3384

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Handels- og udviklingsministeren:

Endelig vil jeg i forhold til rådsmødet nævne, at vi skal

have en uformel frokostdrøftelse om handelsaspekterne af samarbejdet med

EU’s østlige

partner-

skabslande.

Drøftelsen sker som forberedelse af et møde, som ligger umiddelbart i for-

længelse af rådsmødet, med handelsministrene fra EU’s østlige partnerskabslande. Un-

der frokosten forventer jeg at handelskommissæren vil orientere om de trilaterale konsul-

tationer, der føres mellem EU, Ukraine og Rusland om de påståede konsekvenser for

russisk økonomi af EU’s dybe og omfattende frihandelsaftale med Ukraine,

som skal træ-

de i kraft den 1. januar 2016. Et andet aspekt af drøftelsen vil være de ensidige handels-

lettelser i form af toldnedsættelser m.v., som EU har givet Ukraine, og som svarer til de

fordele, som frihandelsaftalen ville have givet Ukraine. Regeringen lægger vægt på, at

den trilaterale proces ikke fører til ændringer i frihandelsaftalen med Ukraine eller forsin-

kelser i dens implementering. Mødet med de østlige partnerskabslande er et led i forbe-

redelsen af østpartnerskabstopmødet, der holdes i Riga den 21. og 22. maj i år.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

869

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

Punkt 2. Årlig handelspolitisk orientering

Handels- og udviklingsministeren:

Lad mig starte med det fundamentale: Skiftende

regeringer her i landet har bakket op om global frihandel. Det er i Danmarks interesse.

Det er gennem international specialisering, at Danmark er blevet et af verdens rigeste

lande. Men handel er ikke kun til gavn for etablerede eksportlande som Danmark, det er

også et effektivt udviklingsværktøj. Fra regeringens side lægger vi f.eks. vægt på, at nye

frihandelsaftaler også sikrer gode standarder

–

set fra begge parters side. Et godt ek-

sempel herpå er CSR-dagsordenen, som Danmark

–

og jeg

–

er meget engageret i. Kon-

kret arbejder vi, når EU skal indgå frihandelsaftaler, for at få vedtaget de stærkest mulige

kapitler om handel og bæredygtig udvikling. Vi er især interesseret i, at civilsamfundet,

dvs. fagforeninger og ngo’er,

bliver reelt involveret i gennemførelsen af aftalerne. EU’s

frihandelsaftale med Peru og Colombia, der trådte i kraft i 2013, er en prøvesten i denne

forbindelse. For der er faktisk et godt bæredygtighedskapitel, bl.a. med hensyn til arbejds-

tagerrettigheder, som jeg selv har haft lejlighed til når jeg mødtes med Columbias præsi-

dent og ministre at holde dem op på, og hvor der også er fremdrift i resultaterne. Et an-

det eksempel er arbejdet med globale ansvarlige værdikæder. De internationalt aner-

kendte standarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder og for miljø står ikke til dis-

kussion. Dem er hverken vi i Danmark eller vores ligesindede i EU interesseret i at der

skal konkurreres på.

Med de bemærkninger på plads er der et emne, jeg er nødt til at tage op, når jeg skal

orientere om udviklingen i handelspolitikken i 2014. Det er det handelspolitiske forhold til

Rusland.

Udviklingen i EU’s almindelige handelspolitiske forbindelser med

Rusland var

præget af Ukrainekrisen. Ruslands optræden i WTO er mildest talt utilfredsstillende og

kendetegnet ved en række tvistbilæggelsessager. Særlig har sagen om det russiske vete-

rinært begrundede importforbud mod levende svin og svinekødsprodukter fra EU som

følge af fund af afrikansk svinepest i visse af EU’s østlige medlemslande økonomisk be-

tydning for Danmark. Regeringen er opmærksom på, at særlig landbrugs- og fødevare-

sektoren står i en vanskelig situation som følge af de negative effekter af den manglende

afsætning til det russiske marked og den deraf afledte effekt på fødevarepriserne på ver-

densmarkedet. Regeringen har også på forskellig måde bidraget til at forsøge at forbedre

mulighederne for de danske eksportører.

Det var lidt om den generelle situation. Jeg vil nu vende mig mod udviklingen i de største

handelspolitiske sager i 2014.

Jeg har jo været inde på WTO-forhandlingerne. Igen vil jeg sige, at det er en glæde, at

der er kommet gang i forhandlingerne igen på baggrund af det vellykkede ministermøde

på Bali i december 2013. Men det er vanskeligt at få bundet en sløjfe på Doha-

forhandlingerne, der har strakt sig over 14 år. Et særligt fokus for Danmark under for-

handlingerne i 2014 var at sikre, at det bliver til gavn for de mindst udviklede lande. Det

præger Danmarks egne forhandlingspositioner, og vi har som sagt stillet en af vores mest

870

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

erfarne ambassadører til rådighed, som hjælper de mindst udviklede lande i forhandlin-

gerne.

I 2014 har der også været bevægelse i det såkaldt plurilaterale spor. Som jeg har nævnt,

blev forhandlingerne om grøn handelsliberalisering igangsat i juli 2014. Vi spiller en me-

get aktiv rolle der. Derudover forhandles der om en aftale om tjenesteydelser, den såkald-

te Trade in Services Agreement (TiSA), hvor formålet er at skabe bedre rammevilkår for

den globale handel med serviceydelser. Plurilateralt forhandles der også om en udvidelse

af dækningsområdet for aftalen om informationsteknologi, Information Technology Agre-

ement (ITA), så nye produkter kan komme med, ligesom man er ved at forhandle om til-

trædelsen af omkring ti nye lande til den allerede eksisterende aftale om offentlige ind-

køb.

På det bilaterale område er der TTIP, som jeg også gav en kort status på under forelæg-

gelsen af rådsmødet for udenrigshandel tidligere. Der har været en vis diskussion i for-

bindelse med TTIP-forhandlingerne om, hvorvidt der er tilstrækkelig åbenhed i forhand-

lingerne. Jeg er godt tilfreds med de åbenhedstiltag, som handelskommissær Malmström

havde fremlagt, f.eks. offentliggøres

EU’s tekstforslag nu, når de er delt med USA. Der

gives også fyldige offentlige referater fra de gennemførte forhandlinger. Fra regeringens

side er vi enige i, at øget åbenhed er et godt værktøj til at aflive myter og skabe opbak-

ning til aftalen.

Jeg vil også nævne de vigtige forhandlinger med Japan. De blev indledt i 2013. På nuvæ-

rende tidspunkt er der afviklet ni runder i alt. Kommissionen gennemførte i starten af 2014

en 1-årsgennemgang for at undersøge, om Japan reelt er villig til at fjerne en række tek-

niske handelshindringer. Undersøgelsen faldt heldigvis positivt ud, så forhandlingerne

kunne fortsætte, for indgåelsen af en frihandelsaftale med Japan har et kæmpe potentiale

for dansk erhvervsliv.

Der er også fremdrift i forhandlingerne mellem EU og Vietnam, der blev indledt i 2012.

Disse forhandlinger er nu i den afsluttende fase. Både EU's og Vietnams forhåbning er, at

forhandlingerne kan afsluttes med et godt resultat inden for de kommende måneder.

Under de igangværende bilaterale forhandlinger vil jeg også nævne forhandlingerne om

en investeringsaftale mellem EU og Kina. Forhandlingerne blev indledt i 2014, men er

stadig ikke nået så langt. Aftalen skulle gerne give investorerne helt nye muligheder på

det store kinesiske marked for offentlige tjenesteydelser, især transport og infrastruktur-

løsninger, samt på finansielle tjenesteydelser. En egentlig frihandelsaftale med Kina lig-

ger stadig relativt langt ude i fremtiden og vil være afhængig af, om Kina viser reel for-

handlingsvilje i forbindelse med investeringsaftalen.

Jeg vil også gerne fremhæve nogle af de forhandlinger, som det lykkedes at afslutte i

2014. Sidste år kunne jeg berette, at forhandlingerne om frihandelsaftalen med Canada

(CETA) var afsluttet med politisk enighed om indholdet. Vi håber, at aftalen kan finde fo-

reløbig anvendelse fra 1. januar 2016. Vi er fra regeringens side særdeles tilfredse med

871

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 23: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-15

30. Europaudvalgsmøde 30/4-15

forhandlingsresultatet, som på mange områder er godt for danske interesser, ikke mindst

på medicinalområdet.

Vi har også opnået gode resultater i forhandlingerne mellem AVS-lande og EU om de

såkaldte EPA’er (Economic Partnership Agreements).

Det gælder særlig forhandlingerne

med tre afrikanske regionale enheder. I juni 2014 lykkedes det for EU og AVS-landene i

Vestafrika at færdigforhandle en EPA-aftale om varehandel. I juli 2014 blev der indgået

varehandelsaftaler med AVS-landene i det sydlige Afrika. Endelig blev der i oktober 2014

indgået en EPA-aftale mellem EU og de østafrikanske AVS-landene. Jeg finder det me-

get positivt, at vi på den måde nu fremmer AVS-landenes integration i de globale værdi-

kæder.

2014 var også året, hvor tre lande i det østlige partnerskab fik dybe og omfattende frihan-

delsaftaler med EU, de såkaldte DCFTA’er –

nemlig Ukraine, Moldova og Georgien. Afta-

len med Ukraine er dog ikke trådt i kraft endnu, da man blev enig med Rusland og Ukrai-

ne om at udskyde dette til den 1. januar 2016 som led i en trilateral aftale om de fremtidi-

ge handelsforbindelser mellem EU, Rusland og Ukraine. Imidlertid har EU som bekendt

valgt at give Ukraine autonome handelslettelser i form af toldnedsættelser, som svarer til

de fordele, som Ukraine ville have haft af en DCFTA. Aftalerne med Moldova og Georgi-

en blev undertegnet sidste år og afventer nu de forskellige ratifikationsprocedurer.

Forhandlingerne med Singapore om en frihandelsaftale blev også endeligt afsluttet i

2014, da Kommissionen fik færdiggjort det sidste kapitel om investeringsbeskyttelse. Den

formelle godkendelse af aftalen trækker dog lidt ud, da medlemsstaterne og Kommission-

en ikke er enige om kompetencefordelingen i aftalen. Kommissionen har derfor besluttet

at anlægge en sag ved EU-Domstolen.

Endelig er der nogle forhandlinger, som jeg har prioriteret ikke at tage med. Det drejer sig

om Indien, Mercosur og Thailand. Hvis udvalget ønsker det, orienterer jeg naturligvis ger-

ne herom. Dermed

afslutter jeg gennemgangen af de vigtigste sager på EU’s handelspoli-

tiske dagsorden sidste år. Alt i alt opretholder EU stadig et højt handelspolitisk ambitions-

niveau. Det bakker regeringen fuldstændig op om. Jeg er meget interesseret i at få jeres

tilbagemelding og vurdering af, hvor EU kan og skal bevæge sig hen handelspolitisk i den

kommende tid.

Formanden

takkede ministeren for en fyldestgørende orientering.

Mødet sluttede kl. 11.05

872