EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

2. oktober 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

303/13 P

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Jørgensen Andersen m.fl.

Påstande: set aside the judgment of the General Court

(Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to the

Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11 Jorgen

Andersen v European Commissions and - reject the

application to annul Commission Decision 2011/3/EU

of 24 February 2010 concerning public transport service

contracts between the Danish Ministry of Transport and

Danske Statsbaner (Case C 41/08 (ex NN 35/08)); - and

order the applicant at first instance to pay the costs;

alternatively, - rule that the third plea at first instance is

not well founded and refer the case back to the General

Court for consideration of the first and second pleas at

first instance; - and reserve the costs of the proceedings

at first instance and on.

Post Danmark

Sagen vedrører: 1. Efter hvilke retningslinjer skal det

afgøres, om en dominerende virksomheds anvendelse af

et rabatsystem med en standardiseret mængdetærskel

med de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte

karakteristika udgør et misbrug af en dominerende stilling

i strid med EF-traktatens artikel82? Som et led i

besvarelsen bedes det belyst, hvilken betydning det har

for vurderingen, Om rabatsystemets tærskler er fastsat på

en sådan måde, at rabatsystemet finder anvendelse på den

væsentligste del af kunderne på markedet? Som et led i

besvarelsen bedes det endvidere belyst, hvilken

betydning, om nogen, den dominerende virksomheds

priser og omkostninger har for bedømmelsen efter EF-

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dom

Dato

06.10.15

C-23/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

Kammeradvokaten

Dom

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

traktatens artikel 82 af et sådant rabatsystem

(betydningen af en as efficient competitor-test). Det

bedes samtidig belyst, hvilken betydning markedets

karakteristika i den forbindelse har, herunder om

markedets karakteristika kan berettige, at der kan påvises

markeds-afskærmende virkning ved andre undersøgelser

og analyser end en as efficient competitor-test, jf. herved

punkt 24 i Kommis-sionens artikel 82-meddelelse. 2.

Hvor sandsynlig og alvorlig skal den

konkurrenceskadelige virkning af et rabatsystem, med

de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte

karakteristika, være, for at EFtraktatens artikel 82 finder

anvendelse? 3. Under hensyn til besvarelsen af spørgsmål

1-2, hvilke nærmere omstændigheder skal den nationale

domstol tage i betragtning ved vurderingen af, om et

rabatsystem, under omstændigheder svarende til dem der

er beskrevet i forelæg-gelsesbeslutningen (markedets og

rabatsystemets karakteristi-ka), konkret har eller er egnet

til at have en sådan markedsafskærmende virkning, at det

udgør et misbrug omfattet af EF-traktatens artikel 82? Er

det i den forbindelse et krav, at den markedsafskærmende

virkning er mærkbar?

C-71/14

East Sussex County Council

Sagen vedrører: 1) Hvorledes skal artikel 5, stk. 2, i

direktiv 2003/4/EF fortolkes, og der anmodes navnlig

om svar på, om et gebyr af en rimelig størrelse, som

opkræves for udlevering af en særlig type

miljøoplysninger, kan omfatte: a) en del af

omkostningerne til vedligeholdelse af en database, som

den offentlige myndighed anvender i forbindelse med

besvarelse af anmodninger om sådanne oplysninger b)

faste personaleomkostninger, hvortil der tages passende

hensyn til ved fastsættelsen af gebyret? 2) Er det

foreneligt med direk-tivets artikel 5, stk. 2, og artikel 6, at

en medlemsstats nationale bestemmelser fastsætter, at en

offentlig myndighed kan opkræ-ve et gebyr for at

udlevere miljøoplysninger, som »ikke overstiger et beløb,

der af den offentlige myndighed opfattes som rimeligt«,

hvis den offentlige myndigheds afgørelse af, hvad der

anses for »et rimeligt beløb«, i henhold til engelsk ret er

underlagt administrativ prøvelse og domstolsprøvelse?

Genc

1. Skal stand still-bestemmelsen i artikel 3 i den til aftalen

af 12. september 1963 mellem Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om en associering

mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og

Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19. september 1980 fra

Associeringsrådet om udvikling af associeringen og/eller

stand still-bestemmelsen i artikel 41, stk. 1, i

tillægsprotokollen af23. november 1970, som bekræftet

ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760172 af 19.

december 1972, forstås sådan, at nye og skærpede

betingelser for adgangen til familiesammenføring for

familiemedlemmer, der ikke er økonomisk aktive,

herunder mindreårige børn, til økonomisk aktive tyrkiske

statsborgere, som har bopæl og opholdstilladelse i en

medlemsstat, er omfattet af stand still-forpligtelsen, når

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

06.10.15

C-

561/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

20.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

henses til: EU-Domstolens fortolkning af stand still-

bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag C-

325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C-451/11

netger, dom af8. december 2011 i sag C-371/08 Ziebell

(Store Afdeling) og dom af24. september 2013 i sag C-

221/11 Demirkan (Store Afdeling), formålet med og

indholdet af Ankara-aftalen som fortolket i navnlig

Ziebellog Demirkan-dommene, også henset til den

omstændighed, at aftalen og de hertil knyttede

protokoller, afgørelser mv. ikke indeholder bestemmelser

om familiesammenføring og den omstændighed, at

familiesammenføring inden for det daværende

Fællesskab og nu Den Europæiske Union stedse har

været reguleret ved sekundære retsakter, nu

opholdsdirektivet (direktiv 2004/38ÆF)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-69/14

Titel og kort sagsresumé

Târșia

Sagen vedrører: Kan artikel 17, 20, 21 og 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, artikel 6 i traktaten om Den Europæiske

Union, artikel 110 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og retssikkerhedsprincippet

som fastlagt i fællesskabsretten og Domstolens

praksis fortolkes således, at de er tilhinder for

bestemmelser som artikel 21, stk. 2, i lov nr.

554/2004, hvorefter genoptagelse af sager kun er

mulig for så vidt angår nationale retsafgørelser i

forvaltningssager, hvor der er tale om tilsidesættelse

af princippet om fællesskabsrettens forrang, mens

nationale retsafgørelser [org. s. 6] på andre områder

end området for forvaltningssager (civile sager og

straffesager), som indebærer en tilsidesættelse af det

nævnte princip om fællesskabsrettens forrang, ikke

kan genoptages?

Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 29. november

2013 om, at Europa-Kommissionen på vegne af Den

Europæiske Union afgiver en skriftlig erklæring til

Den Internationale Havretsdomstol i sag 21 1,

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Brouillard

Sagen vedrører: »Skal artikel 45 og 49 TEUF samt

direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

fortolkes således, at de finder anvendelse i en

situation, hvor en belgisk statsborger, der er bosat i

Belgien, og som ikke har udøvet erhvervsmæssig

virksomhed i en anden medlemsstat, til støtte for sin

Interessant

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

06.10.15

C-73/14

Miljøstyrelsen

Dom

06.10.15

C-298/14

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Dom

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

ansøgning om at få adgang til en udvælgelsesprøve

med henblik på ansættelse af referendarer ved Cour

de cassation i Belgien påberåber sig et eksamensbevis,

der er udstedt af et fransk universitet, nemlig en

erhvervsfaglig mastergrad inden for privatret,

økonomi og forvaltning med speciale som

juristlingvist udstedt den 22. november 2010 af

Poitiers universitet? Skal stillingen som referendar

ved Cour de cassation i Belgien, hvis besættelse ifølge

artikel 259k i code judicaire er betinget af, at den

pågældende har erhvervet en juridisk doktor- eller

kandidatgrad, anses for et lovreguleret erhverv som

omhandlet i artikel 3 i direktiv 2005/36 af 7.

september 2005? Skal stillingen som referendar ved

Cour de cassation, der indebærer varetagelsen af

opgaver som fastsat i artikel 135a i code judiciaire,

anses som en ansættelse i den offentlige

administration som omhandlet i artikel 45, stk. 4,

TEUF, med den virkning, at artikel 45 og 49 TEUF

samt direktiv 2005/36 om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer ikke finder

anvendelse i henhold til artikel 45, stk. 4? Såfremt

artikel 45 og 49 TEUF samt direktiv 2005/36 af 7.

september 2005 finder anvendelse i det foreliggende

tilfælde, skal disse bestemmelser da fortolkes således,

at de er til hinder for, at udvælgelseskomitéen for den

udvælgelsesprøve, der gennemføres med henblik på

ansættelse af referendarer ved Cour de cassation, gør

adgangen til deltagelse i udvælgelsesprøven betinget

af, at den pågældende har erhvervet en juridisk

doktor- eller kandidatgrad ved et belgisk universitet,

eller af, at det franske fællesskab [org. s. 17], der er

kompetent inden for uddannelsesområdet, har

anerkendt, at den mastergrad, som sagsøgeren har

erhvervet ved Poitiers universitet i Frankrig, kan

ligestilles med en juridisk doktor-, kandidat- eller

mastergrad, der er erhvervet ved et belgisk

universitet? Såfremt artikel 45 og 49 TEUF samt

direktiv 2005/36 af 7. september 2005 finder

anvendelse i det foreliggende tilfælde, skal disse

bestemmelser da fortolkes således, at

udvælgelseskomitéen for den udvælgelsesprøve, der

gennemføres med henblik på at ansætte referendarer

ved Cour de cassation, har pligt til at sammenligne de

kvalifikationer, som sagsøgeren har opnået på

grundlag af sine eksamensbeviser samt hans

erhvervserfaring, med de kvalifikationer, der opnås

som følge af erhvervelsen af en juridisk doktor- eller

kandidatgrad udstedt af et belgisk universitet, og i

givet fald til at pålægge ham en

udligningsforanstaltning som omhandlet i artikel 14 i

direktiv 2005/36?«

C-308/14

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien

Påstande: Det fastlås at Det Forenede Kongerige som

følge af kravet om, at en ansøger om børnetillæg

(Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit)

skal have ret til at opholde sig i Det Forenede

Udenrigsministeriet

Social- og

Indenrigsministeriet

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

Kongerige, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til forordning (EF) nr. 883/2004. Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

C-354/14

Capoda Import-Export

Sagen vedrører: 1. Kan EU-retten – navnlig artikel 34

TEUF, artikel 31, stk. 1, i Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007

om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder

til sådanne køretøjer, samt artikel 1, litra t) og u), i

Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 –

fortolkes således, at den er til hinder for nationale

bestemmelser som artikel 1, stk. 2, i OG (Ordonanţa

Guvernului, regeringsdekret) nr. 80/2000, der

tilsyneladende udgør en foranstaltning med

tilsvarende virkning som en kvantitativ

indførselsrestriktion, idet sælgeren, leverandøren eller

forhandleren med henblik på fri omsætning (salg,

distribution) af nye produkter og forbrugsmaterialer

henhørende under kategorien af varer vedrørende

færdselssikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet

og tyverisikring af vejkøretøjer i henhold til disse

bestemmelser enten skal fremvise en typegodkend-

elsesattest eller en erklæring med henblik på

indførelse på markedet og/eller markedsføring

udstedt af fabrikanten eller – såfremt sælgeren,

leverandøren eller forhandleren ikke har opnået eller

er i besiddelse af en sådan dokumentation –

iværksætte godkendelsesproceduren for de

pågældende produkter ved Registrul Auto Român

(det rumænske motorregistreringskontor; herefter

»RAR«) og opnå en typegodkendelsesattest med

henblik på indførelse på markedet og/eller

markedsføring udstedt af RAR, når samtidigt henses

til, at selv om sælgeren, leverandøren eller

forhandleren er i besiddelse af en typeattest med

henblik på indførelse på markedet og/eller

markedsføring af dele fremlagt af leverandøren i en

anden EU-medlemsstat, som frit distribuerer disse

dele i den pågældende EU-medlemsstat, er den

pågældende attest ikke tilstrækkelig til at tillade fri

omsætning, salg eller distribution af de omhandlede

varer? 2. Kan EU-retten – navnlig artikel 34 TEUF,

for så vidt angår begrebet »foranstaltninger med

tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion«,

artikel 31, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF og artikel 1,

litra t) og u), i Kommissionens forordning (EF) nr.

1400/2002 – fortolkes således, at den er til hinder for

nationale bestemmelser, i henhold til hvilke

typeattesten med henblik på indførelse på markedet

og/eller markedsføring fremlagt af leverandøren i en

anden EUmedlemsstat vedrørende nye produkter og

forbrugsmaterialer henhørende under kategorien af

varer vedrørende færdselssikkerhed, miljøbeskyttelse,

energieffektivitet og tyverisikring af vejkøretøjer ikke

er tilstrækkelig til at tillade den frie markedsføring af

Miljøstyrelsen

Dom

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

nye produkter og forbrugsmaterialer henhørende

under kategorien af varer vedrørende

færdselssikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet

og tyverisikring af vejkøretøjer, når samtidigt henses

til, at denne leverandør i en anden EU-medlemsstat

frit distribuerer disse dele i den pågældende EU-

medlemsstat, idet de omhandlede dele i

overensstemmelse med denne attest kan

markedsføres i Den Europæiske Union?

C-362/14

Schrems

Sagen vedrører: »Er en uafhængig person – der ved

lov er tillagt opgaven med administration og

håndhævelse af databeskyttelseslovgivningen – ved

vurderingen af en klage, der er blevet indgivet til den

pågældende, over, at personoplysninger overføres til

et tredjeand (i dette tilfælde USA), hvis lovgivning og

praksis det påstås ikke indeholder tilstrækkelig

beskyttelse for datasubjektet, fuldstændig bundet af

konklusionen i en fælleskabsundersøgelse, hvori der

konkluderes det modsatte og som er indeholdt i

Kommissionens beslutning af 26. juli 2000

(2000/520/EF), henset til artikel 7, artikel 8 og artikel

47 4 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (2000/C 364/01), og dette

trods bestemmelserne i artikel 25, stk. 6, i direktiv

95/46/EF? Eller alternativt kan og/eller skal 5 den

person, der varetager hvervet, foretage en egen

undersøgelse af forholdet i lyset af den

mellemliggende udvikling i de faktiske

omstændigheder, der har fundet sted, siden

Kommissionens beslutning blev offentliggjort?«

Seattle Genetics

1. Fastsættes tidspunktet for den første tilladelse til

markedsføring i Fællesskabet henhold til artikel 13,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler i henhold til

fællesskabsretten, eller henviser denne bestemmelse

til det tidspunkt, hvor tilladelsen træder i kraft i

henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning?

2. I tilfælde af, at Den Europæiske Unions Domstol

bekræfter, at tidspunktet i henhold til spørgsmål 1

fastsættes i henhold til fællesskabsretten: Hvilket

tidspunkt er relevant i denne forbindelse –

tidspunktet for tilladelsen, eller tidspunktet for

meddelelsen?

Sagen vedrører: 1. Hvordan skal udtrykket »fastslået«

i artikel 19, stk. 1 og 3, [i Rådets forordning (EF) nr.

2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

forstås i en situation, hvor:a. sagsøgeren i sagen for

den ret, ved hvilken der først er anlagt sag (»den

første sag«), praktisk taget ikke tager nogen skridt i

Justitsministeriet

Dom

06.10.15

C-471/14

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

06.10.15

C-489/14

Justitsministeriet

Dom

06.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

den første sag ud over det første retsmøde og navnlig

ikke indgiver en stævning (assignation) inden for

fristen for bortfaldet af den indledende begæring til

retten (requête), med det resultat, at den første sag

bortfalder uden at være blevet afgjort på grund af

udløbet af den fastsatte frist, i overensstemmelse med

den stedlige (franske) lovgivning, der finder

anvendelse i den første sag, nemlig 30 måneder efter

det første indledende retsmøde b. den første sag

bortfalder som ovenfor anført meget kort tid (tre

dage) efter, at der er indledt en sag ved den anden ret,

ved hvilken der er anlagt sag (»den anden sag«), i

England, med det resultat, at der hverken foreligger

en retsafgørelse i Frankrig eller nogen fare for

uforenelige retsafgørelser mellem den første sag og

den anden sag, og c. sagsøgeren i den første sag som

følge af Det Forenede Kongeriges tidszone efter

bortfaldet af den første sag altid ville kunne indlede

en skilsmissesag i Frankrig, før sagsøgeren ville kunne

indlede en skilsmissesag i England?

T-275/12

FC Dynamo-Minsk mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

265/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af

artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om

indførelse af restriktive foranstaltninger over for

Belarus (EUT 2012 L 87, s. 37) annulleres, for så vidt

som det vedrører sagsøgeren. Rådets

gennemførelsesafgørelse 2012/171/FUSP af 23.

marts 2012 om gennemførelse af afgørelse

2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Belarus (EUT 2012 L 87, s. 95) annulleres, for så

vidt som det vedrører sagsøgeren.

Chyzh m.fl. mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

265/2012 af 23. marts 2012 om gennemførelse af

artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om

indførelse af restriktive foranstaltninger over for

Belarus (EUT L 87, s. 37) annulleres, for så vidt som

den vedrører sagsøgerne. Rådets

gennemførelsesafgørelse 2012/171/FUSP af 23.

marts 2012 om gennemførelse af afgørelse

2010/639/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Belarus (EUT L 87, s. 95) annulleres, for så vidt

som den vedrører sagsøgerne. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Bilbaina de Alquitranes m.fl. mod

Kommissionen

Påstande: den anfægtede retsakt er ulovlig, eftersom

den tilsidesætter REACH- og CLP-forordningerne

vedrørende klassificering af stoffer som giftige for

vandmiljøet og vedrørende undersøgelser, som skal

foretages til dette formål, samt

ligebehandlingsprincippet for så som der i afgørelsen

ikke tages hensyn til de undersøgelser, som er

gennemført i overensstemmelse med REACH og

OECD-retningslinjerne, og der hermed stilles krav

Udenrigsministeriet

Dom

06.10.15

T-276/12

Udenrigsministeriet

Dom

06.10.15

T-689/13

Miljøstyrelsen

Dom

07.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

om, at der skal foretages forsøg, som ikke bygger på

nogen anerkendt og standardiseret metode.Med det

andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at

den anfægtede retsakt er ulovlig, da den er baseret på

et åbenbart urigtigt skøn, idet der hermed ikke tages

hensyn til de inaktive iboende egenskaber ved

CTPHT, som påvirker forsøgene med ultraviolet lys

og anvendelsen af summationsmetoden væsentligt.

Med afgørelsen blev der opstillet M-faktorer for

PAH-bestanddele, uden at der blev foretaget nogen

egentlig gennemgang af de undersøgelser, der blev

henvist til, og de oplysninger, som sagsøgerne havde

fremlagt, blev afvist uden gyldig begrundelse. Med det

tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at

den anfægtede afgørelse er ulovlig, eftersom den

tilsidesætter de EU-retlige principper om

gennemsigtighed og om retten til forsvar.

T-358/13

Italien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

2013/209/EU af 26. april 2013, meddelt under

nummer C(2013) 2444 den 29. april 2013 ved

skrivelse nr. SG-Greffe (2013) D-5879, indgået til

Italiens Faste Repræsentation ved EU den 29. april

2013 angående »afslutning af regnskaberne for

medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende de

udgifter, der finansieres af Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL), for regnskabsåret 2012«, for så vidt som

for så vidt som denne afgørelse fastslår, at beløbet på

5 006 487,10 EUR vedrørende regionen Basilicata er

et »ikke-genanvendeligt beløb« og således fratrækker

dette beløb fra udgiftsloftet for ELFUL vedrørende

programmet for udvikling af landdistrikterne i

Basilicata, og som en konsekvens heraf indebærer, at

dette beløb ikke kan anvendes inden for rammerne af

nævnte loft og indebærer en frigørelse af beløbet.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens delegerede forordning

(EU) nr. 885/2013 af 15. maj 2013 om supplering af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU

hvad angår tilrådighedsstillelse af

informationstjenester vedrørende sikrede

parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer

(EUT L 247, s. 1) annulleres i sin helhed, og Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært: Den anfægtede

forordnings artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9, stk.

1, litra a), annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens delegerede forordning

(EU) nr. 886/2013 af 15. maj 2013 om supplering af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU

hvad angår data og procedurer for vederlagsfri

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.15

T-659/13

Udenrigsministeriet

Dom

08.10.15

T-660/13

Udenrigsministeriet

Dom

08.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

tilrådighedsstillelse, om muligt, af et minimum af

generel trafiksikkerhedsinformation (EUT L 247, s.

6), annulleres i sin helhed. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært

har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af den

anfægtede forordnings artikel 5, stk. 1, artikel 9 og

artikel 10, stk. 1, litra a). Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-137/14

Europa-Kommissionen mod

Forbundsrepublikken Tyskland

Påstande: Kommissionen har nedlagt påstand om, at

Domstolen fastslår, at Forbundsrepublikken Tyskland

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (1)

(herefter VVM-direktivet) og artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.

november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (2)

(herefter IPPC-Direktivet), idet den — principielt

anser bestemmelserne i VVM-direktivet for ikke at

tillægge subjektive rettigheder og dermed i vid

udstrækning udelukker, at private kan gøre dem

gældende for en domstol (§ 113, stk. 1, i

Verwaltungsge-richtsordnung (lov om

forvaltningsretssager)) — begrænser ophævelsen af

afgørelser på grund af processuelle fejl til de tilfælde,

hvor der fuldstændig mangler en nødvendig

vurdering af indvirk-ningen på miljøet

(miljøindvirkningsvurdering) eller hvor der mangler

en nødvendig forudgående undersøgelse (§ 4, stk. 1, i

Umwelt-Rechtsbehelfsgesetz, lov om retsmidler i

miljøsager, herefter UmwRG), og til tilfælde, hvor

sagsøgeren beviser, at den processuelle fejl var kausal

for afgørelsens resultat (§ 46 i

Verwaltungsverfahrensgesetz, lov om

forvaltningsretssager, herefter VwVfG) og

sagsøgerens retlige stilling er berørt — begrænser

søgsmålsretten og omfanget af den retslige prøvelse

til indsigelser, der allerede blev rejst inden for

indsigelsesfristen i den forvaltnings-sag, der har ført

til vedtagelsen af afgørelsen (§ 2, stk. 2, i UmwRG og

§ 73, stk. 6, i VwVfG) — i sager, der blev indledt

efter den 25. juni 2005 og afsluttet før den 12. maj

2011, begrænser miljøforeningers søgsmålsret til

retsforskrifter, der giver private rettigheder

(UmwRG’s § 2, stk. 1, sammenholdt med § 5, stk. 1)

— i sager, der blev indledt efter den 25. juni 2005 og

afsluttet før den 12. maj 2011, begrænser omfanget af

den retslige prøvelse af miljøforeningers retsmidler til

retsforskrifter, der giver private rettigheder (den

tidligere affattelse af UmwRG § 2, stk. 1,

sammenholdt med UmwRG’s § 5, stk. 1). — generelt

undtager forvaltningssager, der blev indledt før den

25. juni 2005, fra UmwRG’s anvendelsesområde

(UmwRG’s § 5, stk. 1).

Miljøstyrelsen

Dom

15.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

C-167/14

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260,

stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet de nødvendige

foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom af

25. oktober 2007, Kommissionen mod Den

Hellenske Republik (sag C-440/06). Den Hellenske

Republik tilpligtes at betale Kommissionen en bøde

på 47 462,40 EUR pr. dag, hvormed opfyldelsen af

dommen i sag C-440/06 forsinkes, regnet fra

afsigelsen af dom i den foreliggende sag og til den

dag, hvor dommen i sag C-440/06 er opfyldt. Den

Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen

et dagligt fast beløb på 5 191,20 EUR, regnet fra

afsigelsen af dommen i sag C-440/06, og indtil

afsigelsen af dommen i denne sag eller indtil den

dom, der blev afsagt i sag C-440/05-6, er opfyldt,

hvis dette sker tidligere. Den Hellenske Republik

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Grupo Itevelesa e.a.

Sagen vedrører: 1) Udelukker artikel 2, stk. 2, litra d),

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked teknisk kontrol

med motorkøretøjer (inspección técnica de

vehículos,herefter »ITV-tjenester«) fra dette direktivs

anvendelsesområde, når den i henhold til nationale

bestemmelser udføres af private virksomheder under

en medlemsstats myndigheders tilsyn?

Balázs

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af

13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og

dieselolie og om ændring af Rådets direktiv

93/12/EØF fortolkes således, at der, ud over de

kvalitetskrav, som er fastsat i den nationale

lovgivning, der er vedtaget på grundlag af dette

direktiv, ikke i medfør af anden national lovgivning

kan pålægges leverandører af brændstof supplerende

kvalitetskrav i forhold til direktivets bestemmelser,

som er fastsat i en national standard?

Iglesias Gutiérrez m.fl.

Sagen vedrører: 1. Er artikel 56 i Estatuto de los

Trabajadores – Real Decreto Legislativo 1/1995 (lov

om arbejdstagere – kongeligt lovdekret nr. 1/1995) af

24. marts 1995, femte overgangsbestemmelse i Ley

3/2012 de medidas urgentes para la reforma del

mercado laboral (lov nr. 3/2012 om

hasteforanstaltninger med henblik på reform af

arbejdsmarkedet) af 6. juli 2012 samt artikel 123 og

artikel 124, stk. 13, i Ley Reguladora de la Jurisdicción

Social – Ley 36/2011 (lov om social- og arbejdsretlige

domstole – lov nr. 36/2011) af 10. oktober 2011

(som implicit henviser til de førnævnte forskrifter) i

strid med artikel 107 og 108 i traktaten om [Den

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

15.10.15

C-168/14

Miljøstyrelsen

Dom

15.10.15

C-251/14

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.10.15

Forenede

sager C-

352/14 og

C-353/14

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

15.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

Europæiske Unions funktionsmåde] – den

konsoliderede udgave – for så vidt som de materielt

forhøjer de godtgørelser, som er godkendt ved

Europa-Kommissionens afgørelse i sagen »State aid

SA.35253 (2012/N) Spain. Restructuring and

Recapitalisation of the BFA Group«?

C-94/14

Flight Refund

Sagen vedrører: 1. Kan et krav om kompensation i

henhold til Montrealkonventionens artikel 19

forfølges inden for rammerne af en europæisk

betalingspåkravsprocedure? 2. Når der er tale om et

krav om kompensation i henhold til

Montrealkonventionens artikel 19, skal den

kompetence, der tillægges en notar, som kan

sidestilles med en national ret, og som er kompetent

til at udstede et europæisk betalingspåkrav, samt den

retslige kompetence til at påkende en retssag, der er

anlagt som følge af, at skyldneren har fremsat

indsigelse, da fastlægges i henhold til

kompetencebestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.

december 2006 om indførelse af en europæisk

betalingspåkravsprocedure (herefter »forordning nr.

1896/2006«), Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af

22. december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område (herefter »forordning

nr. 44/2001«) og/eller konventionen om indførelse af

visse ensartede regler for international luftbefordring,

indgået i Montreal den 28. maj 1999 (herefter

»Montrealkonventionen«)? Hvilket forhold består der

mellem disse forskrifter? 3. Såfremt

Montrealkonventionens kompetencebestemmelser

skal tillægges forrang, har fordringshaveren da også i

de tilfælde, hvor der ikke foreligger supplerende

tilknytningsled, en fakultativ mulighed for at forfølge

sit krav for en ret på en medlemsstats område, eller

skal den ret, for hvilken den pågældende fremsætter

sit krav, være stedligt kompetent i henhold til

procedurebestemmelserne i den medlemsstat på hvis

område retten er beliggende? Hvilken fortolkning skal

der anlægges af den fakultative

kompetencebestemmelse i Montrealkonventionen,

der indeholder en henvisning til retten på det sted,

hvor luftfartsselskabet har det kontor, som [org. s. 2]

afsluttede kontrakten? 4. Kan et europæisk

betalingspåkrav, der er udstedt i strid med

forordningens formål eller af en myndighed, der ikke

er sagligt kompetent, gøres til gestand for en prøvelse

af egen drift? Skal en ret af egen drift eller efter

anmodning henlægge en sag, der anlægges som følge

af en indsigelse, såfremt retten ikke er kompetent? 5.

Såfremt de ungarske retter er kompetente til at

behandle en retssag, skal de nationale

procedurebestemmelser da fortolkes i

overensstemmelse med EU-retten og

Montrealkonventionen således, at der nødvendigvis

skal udpeges mindst én ret, der er forpligtet til at

Justitsministeriet

22.10.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 205: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-15

behandle den retssag, der er anlagt som følge af en

indsigelse, også selv om der ikke foreligger andre

tilknytningsled?

C-425/14

Impresa Edilux et SICEF

1) Er EU-retten, og navnlig artikel 45 i direktiv

2004/18/EF, til hinder for en bestemmelse, såsom

artikel 1, stk. 17, i lov nr. 190/2012, hvorefter de

ordregivende myndigheder kan anse de deltagende

virksomheders manglende accept eller manglende

fremlæggelse af bevismateriale for accept af

forpligtelserne i de såkaldte »hensigtserklæringer« og

mere generelt i aftaler mellem de ordregivende

myndigheder og de deltagende virksomheder, som

lovlig grund til udelukkelse fra en offentlig

udbudsprocedure, der har til formål at bekæmpe den

organiserede kriminalitets infiltration af området for

tildeling af offentlige kontrakter? 2) Kan den

eventuelle fastlæggelse i en medlemsstats retsorden af

de i det foregående spørgsmål omhandlede beføjelser

til udelukkelse som omhandlet i artikel 45 i direktiv

2004/[18]/EF betragtes som en fravigelse af

princippet om, at udelukkelsesgrundene er

udtømmende, idet fravigelsen er begrundet i det

tvingende hensyn til at bekæmpe den organiserede

kriminalitets forsøg på infiltration af de offentlige

udbudsprocedurer?

Oil Turbo Compressor mod Rådet

Påstande: Punkt 48 i afsnit B i bilaget til Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1.

december 2011 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger

over for Iran annulleres, for så vidt som det vedrører

sagsøgeren. Punkt 103 i afsnit B i bilag VIII til Rådets

forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om

restriktive foranstaltninger over for Iran og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010

annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

Dom

22.10.15

T-552/13

Udenrigsministeriet

Dom

23.10.15