EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 4. september 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Pia Adelsteen (DF), Morten Løkkegaard (V), Thomas

Danielsen (V), Christina Egelund (LA), Karin Gaardsted (S), Kaare

Dybvad (S), Thomas Jensen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Rasmus Helveg Petersen (RV)

og Holger K. Nielsen (SF).

Desuden deltog: finansminister Claus Hjort Frederiksen og kulturminister Bertel Haarder.

Punkt 1. Orientering om arbejdsformen i Europaudvalget

Punktet blev forelagt for lukkede døre.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

Punkt 2. EU’s budget for 2016



Fastlæggelse af Rådets position

Forelæggelse ved finansministeren

SEK (2015) 0240, KOM (2015) 0300

SEK (2015) 0240 (2015-16)

–

bilag 2 (samlenotat)

SEK (2015) 0240 (2015-16)

–

bilag 3 (henvendelse af 3/9-15 fra

Globalt Fokus)

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 630 (side 1137 FO,

forhandlingsoplæg vedr. budget 2015 forelagt 20/6-14)

Finansministeren:

Jeg vil gerne starte med at takke udvalget for muligheden for at mø-

des i dag, så det er muligt at forelægge EU’s budget for 2016 inden fristen for stemmeaf-

givelse i Rådet udløber.

Jeg skal også sige, at EU’s budget for 2016 forelægges til for-

handlingsoplæg. Lad mig så vende mig mod selve forslaget.

Kommissionen har foreslået et forpligtelsesniveau på 153,8 mia. euro svarende til 1,05

pct. af EU’s BNI og et betalingsniveau på 143,5 mia. euro svarende til 0,98 pct. af EU’s

BNI. Kommissionens budgetforslag for 2016 indebærer et fald på 5 pct. i forpligtelser og

en stigning på 1,6 pct. i betalinger i forhold til 2015-budgettet. Der er opnået enighed om

Rådets holdning til EU’s budget for 2016 på embedsmandsniveau. Nu mangler der en

politisk godkendelse af det foreliggende rådskompromis.

På grund af afholdelsen af folketingsvalg i Danmark har Danmark taget parlamentarisk

forbehold i forhandlingerne på embedsmandsniveau om EU’s 2016-budget.

Om Rådets holdning kan siges følgende:

Rådets holdning til EU’s 2016-budget

indebæ-

rer reduktioner i Kommissionens forslag. I det foreliggende rådskompromis lægges der op

til at reducere forpligtelsesbevillingerne med ca. 0,6 mia. euro og betalingsbevillingerne

med ca. 1,4 mia. euro. Rådets position indebærer, at EU-budgettet samlet set falder med

5,3 pct. i forpligtigelsesbevillinger og stiger med 0,6 pct. i betalingsbevillinger i forhold til

2015-budgettet.

En stor gruppe af Danmarks ligesindede lande har i forhandlingerne argumenteret for, at

det var nødvendigt med en betydelig margin i betalingsbevillingerne for at sikre, at der er

plads til at finansiere uforudsete udgifter. En del af disse medlemslande har desuden ar-

bejdet for en reduktion i forpligtigelsesbevillingerne for at undgå en ophobning af ikkeud-

betalte regninger, som det har været tilfældet de seneste par år. Det er holdninger, som

flugter med Danmarks generelle budgetansvarlige tilgang, og som skiftende regeringer

har fulgt i tidligere års EU-budgetforhandlinger.

Regeringen mener, at det foreliggende rådskompromis udgør et godt grundlag for de vi-

dere forhandlinger

om EU’s budget med Europa-Parlamentet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

Det skyldes for det første, at Rådets holdning efterlader en margin til betalingsloftet på ca.

2,5 mia. euro. Det vurderes at være en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for

uforudsete udgifter. For det andet er der et fornuftigt forhold imellem forpligtigelses- og

betalingsniveauet. På den måde undgår vi i højere grad, at ubetalte regninger skubbes til

senere år. For det tredje afspejler Rådets holdning i højere grad de konsolideringsbe-

stræbelser,

som fortsat sætter rammerne for de offentlige udgifter i EU’s medlemslande.

Endelig finder regeringen det positivt, at Rådets holdning fastholder en prioritering af de

områder, der giver mest europæisk merværdi. Det drejer sig særligt om udgifterne til

forskning og uddannelse og udgifterne til EU’s udenrigspolitik, herunder håndtering af

flygtningeproblematikken.

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at en vedtagelse af Rådets holdning foreløbigt vurderes at

ville medføre et dansk EU-bidrag på ca. 18,0 mia. kr. i 2016. Det svarer til et fald på knap

2,7 mia. kr. i forhold til budgettet for 2015. Til sammenligning vil Kommissions budgetfor-

slag medføre et dansk EU-bidrag på ca. 18,2 mia. kr. i 2016.

Reduktionen i det danske EU-bidrag skyldes primært den forventede ikrafttrædelse af

den nye ordning for EU’s egne indtægter, der forventes at ske i løbet af 2016. Ordningen

indebærer bl.a., at den danske EU-rabat indbudgetteres med tilbagevirkende kraft for

2014 og 2015, og overgangen til en ny regnskabsstandard for opgørelse af medlemslan-

denes BNI.

Pia Adelsteen

sagde, at det lod til, at EU ønskede at bruge færre penge, men Danmark

stod efter hendes opfattelse ikke til at spare noget særligt. Danmark skal betale 2,5 mia.

kr. til EU’s budget, og ministeren havde sagt, at den danske rabat var medregnet for 2014

og 2015. Dansk Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Thomas Jensen

sagde, at budgettet var forhandlet på plads under en socialdemokratisk

finansminister, og han selvfølgelig bakkede op om det foreløbige, generelle forhand-

lingsmandat. Kunne ministeren sige, hvor meget den danske rabat samlet set ville ende

med at blive?

Søren Søndergaard

ville gerne have den nye regerings holdning til prioriteterne i budget-

tet, f.eks. den fortsatte og enorme satsning på landbrugsstøtten på trods af en mindre

nedskæring. Han gik ud fra, at ministeren havde modtaget en henvendelse fra Globalt

Fokus, og bad ham forholde sig til, om det var rigtigt at foretage store nedskæringer inden

for kategorien Det Globale Europa, når Europa oversvømmes af flygtninge.

Han ville i øvrigt gerne høre mere om regeringens engagement i at blokere svindel og

svig. Der var påvist store problemer med svindel og svig

inden for rammerne af EU’s So-

lidaritetsfond. Hvordan indgik det emne i regeringens forhandlinger og i udspillet fra Rå-

det? Man kunne også tage fat i det meget konkrete spørgsmål om udflytningen af en

række danske virksomheder for støttekroner fra EU’s Strukturfond,

dvs. at EU har betalt

for, at danske arbejdspladser er flyttet til udlandet.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

Søren Søndergaard ville også gerne høre, hvordan ministeren ville sikre sig, at Rådets

regnskaber bliver revideret. Regnskabet var i årevis ikke blevet godkendt af Europa-

Parlamentet, fordi Rådet ikke ønskede det. Han var også nysgerrig efter at vide, hvad de

voksende udgifter til EU-bureaukratiet skulle gå til. Der var ikke kommet flere ansatte til,

så handlede det om højere lønninger? Det var interessant, at man skærer ned i de enkel-

te stater, mens udgifterne til EU-bureaukratiet bare voksede.

Holger K. Nielsen

kaldte det en lidt mærkelig situation, at budgettet i høj grad var blevet

forhandlet under den tidligere regering, men bemærkede, at det var vigtigt at tage flygt-

ningesituationen op til revurdering. Fra dansk side burde man tage op, om det kunne væ-

re rigtigt, at Rådet foretager den store nedskæring inden for kategori 4, Det Globale Eu-

ropa, i de videre forhandlinger. Hvad var den nærmere begrundelse for Rådets nedskæ-

ringer, og hvornår var de beregnet? I samlenotatet stod der, at den stigning i betalingsbe-

villinger på 29 pct., som Kommissionen havde foreslået, forekom at være meget høj. Man

måtte da kunne diskutere, om det i forhold til situationens alvor var en særlig høj stigning.

Den voldsomme nedskæring fra Rådets side var der i hvert fald ikke grundlag for.

Rasmus Nordqvist

nævnte, at Kommissionen naturligt nok lagde op til en forhøjelse i

budgettet inden for kategori 3. Der var et stort pres på grænserne, og det gjaldt også om

på sigt at kunne dæmme op for de store flygtningestrømme. Han ville derfor gerne have

uddybet, om beregningerne tog den aktuelle situation i betragtning. Kunne man forstille

sig, at Rådet ville ændre holdning og synes, at stigningerne på 17 pct. og 29 pct. i de to

kategorier var rimelige nok, når man tog den accelererede situation i betragtning?

Christina Egelund

sagde, at Liberal Alliance overordnet set støttede prioriteringerne i

kategori 1a, og spurgte, hvilke initiativer i den kategori regeringen mente var mest effekti-

ve, når det handler om at øge vækst og beskæftigelse.

Formanden

havde om morgenen hørt udenrigsminister Kristian Jensen understrege, at

EU er forpligtet til at agere i den aktuelle flygtninge- og migrationskrise, og hun havde

dermed forventet, at finansministeren ville have fremført regeringens politik på området.

Man vidste, at regeringen ville skære ned på den danske udviklingsbistanden, og derfor

troede hun, at regeringen ville have sagt, at den i forbindelse med budgetforhandlingerne

ville tage sagen op i Bruxelles til fornyet overvejelse.

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen, at rabatten er på 1 mia. kr. om året. Derfor

kunne det virke underligt, at Kommissionens forslag er højere, men det skyldtes, at f.eks.

BNI i de forskellige lande ændrede sig. Han havde redegjort for nettoresultatet, der hele

tiden ændrede sig i forhold til, hvordan økonomien udviklede sig i de enkelte lande. Der

skulle ikke herske tvivl om, at rabatten var en realitet, og at den blev indregnet.

Regeringens holdning til udgiftskategori 1a var, at den lagde vægt på udgifter til vækstpo-

litikker og SMV’erne

og særlig EU’s programmer

for forskning, energi og uddannelse.

Regeringen lægger også vægt på, at samhørighedspolitikken også bidrager til at skabe

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

en større margin til uforudsete udgifter i løbet af året. Tidligere års erfaringer gjorde, at

regeringen også lagde vægt på, at der for budgetkategorien EU som global partner (ud-

giftsområde fire) sikres tilstrækkelige marginer til uforudsete udgifter. Det fordrede den

aktuelle situation med flygtningepresset på Europa også. Hvad angår udviklingen i EU’s

administrationsudgifter, burde den afspejle den situation, som landene befinder sig i. EU

skulle selvfølgelig i forlængelse af knapheden på økonomiske midler i medlemslandene

bidrage ved at vise tilbageholdenhed i forhold til administrationsudgifter. Det havde rege-

ringen meget fokus på. Hvad angik strukturfondsmilder og udflytning af arbejdspladser,

sagde ministeren, at det var almindelig praksis med ændringer i strukturerne i erhvervs-

virksomhederne.

I sit svar til Søren Søndergaard sagde ministeren også, at regeringen går ind for den

størst mulige åbenhed, når det kommer til revision af Rådets regnskaber. Regeringen

ville altså i henhold til den sædvanlige danske tradition lægge vægt på gennemsigtighed

og en kritisk revision. Det ville man vende tilbage til, når Revisionsretten fremsætter sin

revision af budgettet for 2015.

Ministeren sagde, at det var klart, at flygtningesituationen satte systemerne under pres.

Rådets holdning til budgettet var at afsætte 1,3 mia. euro i forpligtelser og 900 mio. euro i

betalinger til de EU-programmer, der håndterer flygtningesituationen i Europa. Det hand-

lede om udgiftskategori 3: sikkerhed og borgere og dermed midler til f.eks. grænseagen-

turet Frontex og håndteringen af asylansøgninger. Der var i forhold til 2014 tale om en

stigning på 14 pct. i forpligtelsesbevillinger og 27 pct. i betalingsbevillinger. Ministeren

tilføjede, at Rådet ikke havde vedtaget reduktioner i håndteringen af flygtningesituationen

i forhold til Kommissionens forslag, så Rådet havde altså ikke foreslået besparelser på

området. Der blev afsat flere midler til EU’s nærområdeindsats i bl.a. Afrika og Mellem-

østen under udgiftskategori 4, Det Globale Europa, og Rådets holdning indebar forpligtel-

sesbevillinger for 8,7 mia. euro og betalingsbevillinger for 9.1 mia. euro til den kategori.

Det svarede til en stigning på henholdsvis 4 og 22 pct. i forhold til 2015. Der var altså alle-

rede foreslået meget store stigninger i bevillingerne til håndteringen af flygtningesituatio-

nen. Man kunne ikke afvise, at der ville blive behov for yderligere stigninger i lyset af den

ekstraordinære situation. Det måtte man tage bestik af, når situationen og behovet op-

stod. Det ville i givet fald være afgørende for regeringen, at det skete inden for EU's

overordnede budgetrammer og så vidt muligt via omprioriteringer i budgettet. Det var rig-

tigt, at der var sket reduktioner, men til gengæld skete der stigninger inden for alle de ka-

tegorier, hvor der var pres på: asyl, migration, integration, eksterne grænser, it-systemer

etc.

Holger K. Nielsen

var ikke tilfreds med, at Rådet skærer ned på de midler, der kan give

langsigtede effekter og forebygge flygtningestrømme. Man holder fast i at holde flygtninge

ude af Europa, og Rådet skærer ned på det, der på sigt kan hjælpe til, at problemet ikke

opstår. Alle talte om, at man skal have en strategi og en sammenhængende politik; man

kan ikke håndtere det ved at sætte pigtrådshegn op. Det var dybt mærkværdigt at skære

ned på de områder, hvor man kunne gå ind og hjælpe i nærområder og forebygge.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

Søren Søndergaard

var ikke helt tilfreds, idet det ikke lod til, at regeringen anfægtede de

grundlæggende prioriteringer. Der sker ikke noget inden for landbrugsstøtten, der skæres

et stort beløb inden for kategori 4, Det Globale Europa, man gør ikke noget ved forebyg-

gelse af flygtningestrømme, men giver en smule til at håndtere ildebrande, der bare bliver

værre og værre. Det var ikke en klog prioritering af de fælles midler.

Han havde ikke fået noget svar angående svindel og svig. Der var ingen initiativer i bud-

gettet til at gå ind og blokere for det. Hvad angik strukturfondene, havde han fuld forståel-

se for, at regeringen ikke ville opsætte skodder for erhvervslivets udflytning, men forstod

ikke, hvorfor det skal præmieres, og hvorfor skatteydere skal betale penge til erhvervsli-

vet, så virksomheder kan flytte til lande med en lavere lønomkostning. Han havde noteret

sig regeringens gode vilje i forhold til, at Rådets regnskab bør revideres, men kunne sam-

tidig konstatere, at budgettet ikke indeholdt nogen garanti for, at det rent faktisk ville ske.

Samtidig voksede bureaukratiet, i modsætning til hvad finansministeren ønskede. Det var

ikke i orden, og han konkluderede dermed, at Enhedslisten ikke kunne støtte regeringens

forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han som nyt folketingsmedlem havde visse problemer med

at få et overblik over EU-budgettet. Han vidste dog så meget, at når man lægger et bud-

get, er det med henblik på at overholde det. Og man lægger det for at nå derhen, hvor

man gerne vil hen. Når Kommissionen lagde op til stigninger i kategori 3 og 4, var det

fordi, der var nogle tydelige udfordringer både i forhold til håndteringen af de flygtninge,

der kommer, og forhåbentlig for at kunne afhjælpe situationen på længere sigt. Var det

ikke klogt at lytte mere til Kommissionen, i stedet for at ændre budgettet senere hen?

Pia Adelsteen

nævnte, at der tidligere havde været givet ekstrabevillinger. Kunne mini-

steren give en garanti for, at budgettet ville blive overholdt?

Holger K. Nielsen

var med på, at regeringen var placeret i en svær situation, men fandt

det samtidig uansvarligt, at Rådets ønsker nedskæring. Socialistisk Folkeparti kunne

dermed ikke støtte forhandlingsoplægget.

Finansministeren

forsikrede Rasmus Nordqvist om, at han ikke var alene om at synes,

at det var kompliceret stof. Ministeren var blevet udstyret med en liste, hvori begreber

som forpligtelsesbevillinger, betalingsbevillinger, forpligtelsesloft etc. stod forklaret. Den

var til fri afbenyttelse. Han var enig med Holger K. Nielsen i, at man også skal lave en

forebyggende nærområdeindsats. Det var en del af regeringens politik ikke bare at hånd-

tere det akutte, men også tænke langsigtet. Til Søren Søndergaard sagde han, at Dan-

mark igennem mange år sammen med Holland, Sverige og Storbritannien havde været

bannerfører på at forhindre svig. Det ville Danmark vedblive med. Det var i øvrigt en glæ-

delig politisk udmelding, som Søren Søndergaard kom med, fordi det faldt i tråd med re-

geringens politik på den hjemlige bane med at ville bekæmpe bureaukrati. Ministeren så

dermed frem til den alliance, man kunne skabe i regeringen med Enhedslisten med den

dagsorden. Det lovede rigtig godt for den kommende folketingssamling. Ministeren ville

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

med tanke på ønsket om en længerevarende karriere i politik afholde sig fra at give no-

gen garantier til Pia Adelsteen.

Formanden

takkede for tilbuddet om at modtage listen. Hun konkluderede, at der ikke

var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3406 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015

Kulturministeren

orienterede om, at han ville forelægge det ekstraordinære rådsmøde

om landbrug og fiskeri på vegne af miljø- og fødevareministeren. Der var to andre sager

med til tidlig forelæggelse.

1. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3406 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1

samlenotat side 2)

Rådsmøde 3402 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 2 (skriftlig

forelæggelse af 9/7-15)

Kulturministeren:

Det første punkt er markedssituationen for landbrugsvarer. Det er en

meget vanskelig situation. Det skyldes dels forlængelsen af det russiske importforbud helt

frem til august 2016, dels afsætningsvanskeligheder på mejeriområdet på det kinesiske

marked.

I Danmark arbejder vi fra regeringens side på en landbrugspakke, som skal forbedre

rammebetingelserne for den danske fødevare- og landbrugssektor. På EU-plan har

Kommissionen iværksat en række forskellige tiltag siden august 2014, hvor det første

russiske importforbud trådte i kraft.

Markedssituationen for mælk og svinekød er ikke blevet bedre hen over sommeren. Der

har været demonstrationer og blokader i Frankrig. Det er selvfølgelig uacceptabelt, når

der blokeres for import af fødevarer fra andre EU-lande.

Det er afgørende, at vi holder fast i det indre marked. Vi står med en fælles udfordring for

landmændene i Europa. Derfor skal der også findes fælles europæiske løsninger. Det

bliver bare værre, hvis vi begynder at hindre handlen internt i Europa eller at konkurrere

på statsstøtte. Det vil vi tabe på - især i Danmark.

I forhold til rådsmødet finder regeringen, at det er vigtigt, at Kommissionen viser vilje til at

sikre en bund i markedet. Der kan blive brug for mere fleksibilitet i forhold til mælk

–

for

eksempel ved at se på teknikken bag intervention

–

altså opkøb til offentlige lagre - så der

sendes et klart signal om, at priserne ikke falder yderligere.

Det bør ikke lede til en tilbagerulning af reformerne siden 1999. Eksempelvis er eksport-

restitutioner eller genindførelse af mælkekvoter ikke en mulighed efter regeringens opfat-

telse. Men der er mange medlemslande, herunder Frankrig, som presser på for en forhø-

jelse af interventionsprisen, så det kan godt blive en del af en større pakke.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

Der kan også være ønske om yderligere målrettet direkte støtte til de medlemslande eller

de landmænd, som har de største problemer. Det er imidlertid svært at afgrænse, og det

vil ende med at være meget små beløb til den enkelte landmand. Det har langt større

effekt på bundlinjen for landmanden, hvis afregningsprisen kan øges gennem anvendelse

af markedsinstrumenter.

Endelig er det også vigtigt, at Kommissionen ser på de mere langsigtede løsninger, hvor

bedre markedsadgang i tredjelande er centralt. Der er mange tekniske og veterinære

handelsbegrænsninger, hvor Kommissionen kan gøre en større indsats.

De økonomiske sanktioner fra russisk side frem til august 2016 kan vi ikke røre. Der er

dog produkter, som ikke er omfattet af embargoen, men hvor der er tekniske hindringer.

Særlig på svinekød og eksport af biprodukter til Rusland bør der kunne findes en teknisk

løsning, som der er fundet i andre sektorer som biprodukter fra oksekød og læggekartof-

ler.

Fra regeringens side vil vi særligt opfordre Kommissionen til at fokusere på at forbedre

interventionen i forhold til mængdebegrænsningen samt at løse tekniske handelshindrin-

ger. Et egentligt udspil fra Kommissionen bliver først præsenteret på selve rådsmødet.

Christian Poll

sagde, at Alternativet mener, at vejen frem for dansk landbrug er en om-

stilling til økologisk produktion. Markedet for økologi er under gunstig udvikling nationalt

og internationalt. Derfor ville han gerne se en opdelt oversigt over henholdsvis konventio-

nelle og økologiske produkter.

Thomas Jensen

bemærkede, at Socialdemokratiet er skeptisk over for markedsordnin-

ger. Det er grundlæggende et skidt princip. Under en krise kan det måske bruges, men

der skal gode argumenter til. Han bakkede op om regeringens modstand mod eksportre-

striktioner. Oplagring og intervention mente han hørte fortiden til.

NOT

Kulturministeren

svarede Christian Poll, at der kunne blive fremsendt et notat. Der kunne

godt siges noget om priserne på henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Thomas

Jensens indlæg var han meget enig i.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

2. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome EU-

toldkontingenter for visse fiskevarer for perioden 2016-2018



Tidlig forelæggelse

KOM (2015) 0344

Rådsmøde 3406 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 7)

Kulturministeren

henviste til samlenotatet.

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/104 for så

vidt angår visse fiskerimuligheder



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3406 - landbrug og fiskeri (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 14)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 309 (side 460 FO,

forhandlingsoplæg forelagt vedr. det oprindelige forslag 12/12-14)

Kulturministeren

henviste til samlenotatet.

Christian Poll

bemærkede, at Alternativet prioriterer biodiversitet højt og derfor gerne vil

se en opgørelse over, hvordan virkemidlerne påvirker henholdsvis konventionelt og skån-

somt fiskeri.

Kulturministeren

svarede, at det p.t. ikke indgik i opgørelserne. Han forstod godt nys-

gerrigheden og bemærkede, at fødevareministeren er meget optaget af at nyttiggøre bi-

fangster.

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 187: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/9-15

1. Europaudvalgsmøde 04-09-2015

4. Eventuelt

Formanden

fortalte, at udvalget ville få besøg af kommissærerne på området.

5. Siden sidst

Kulturministeren:

Under siden sidst vil jeg på vegne af miljø- og fødevareministeren

nævne, at der snart vil blive sendt notat til udvalget om en række forslag om tilladelse til

dyrkning af gmo’er. I henhold til det nye Barrosodirektiv er der mulighed for at fremsende

anmodninger om undtagelser for dyrkning på landeniveau. Det skal meddeles Kommissi-

onen senest den 3. oktober 2015.

Formanden

spurgte, om Danmark havde indsendt noget, eller om regeringen havde no-

gen hensigt om at gå med på den gmo-skeptiske linje.

Kulturministeren

svarede, at det ville fremgå af det omtalte notat.

Mødet sluttede kl. 12.