Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 176
Offentligt
25. september 2015
Kære MEP'er
Vi henvender os til dig i dag i anledning af et-årsdagen for afslutningen på forhandlingerne om
CETA, handelsaftalen EU-Canada.
For nylig har Kommissionen – efter massiv kritik i hele Europa af ISDS-afsnittet i TTIP – udsendt
en ny version af denne med nogle lidt anderledes fremgangsmåder. Miljøorganisationer m. fl. har
allerede gjort opmærksom på, at det nye ISDS-afsnit stadig er urimeligt og udemokratisk.
Amerikanske virksomheder kan stadig i den nye version øve pres på og kræve erstatninger af
europæiske regeringer osv.
I det omfang der skulle være forbedringer i den nye version, er det besynderligt og ulogisk, at
Kommissionen nu lægger op til at godkende CETA - med den gamle version - til foråret.
Det er almindelig viden, at de fleste store amerikanske virksomheder – som især vil have muskler til
at føre ISDS-sager – alle har underafdelinger i Canada, og disse store spillere kan blot bruge den
canadiske genvej i CETA, hvis ISDS'en i TTIP skulle blive lidt mere besværlig for dem.
Der forhandles stadig om TTIP, men CETA er klar til godkendelse, siger Kommissionen.
Denne absurditet må I reagere på, helst således at ISDS-afsnittene fjernes i både CETA og TTIP.
Med venlig hilsen
Johan Keller - NOAH
Kenneth Haahr - Corporate European Observatory
Mads Barbesgaard - Afrika Kontakt
Steen Folke – Mellemfolkeligt Samvirke
Tue Damsø – Det Økologiske Råd
Charlotte Ryø – Oplysningsforbundet May Day