Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00190/31535
Den 9. september 2015
MFVM 423
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticidet chlorpyrifos i
eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (pesticidrammeforordningen) for et
aktivstof i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse. Forslaget indebærer
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger af stoffet
chlorpyrifos. Ændringerne betyder, at der både er maksimalgrænseværdier, der etableres,
og maksimalgrænseværdier, der sættes ned. Der er gennemført risikovurderinger for
stoffet, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt
acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) 21. – 22. september 2015. En vedtagelse af forslaget
vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor
støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, som den tidligere regering forelagde Folketingets fødevareordførere for
behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Plan-
ter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fore-
lægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet