Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 129
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00153 / 31538
Den 9. september 2015
MFVM 421
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne oxadixyl og
spinetoram i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag III til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for to aktivstoffer i en række afgrø-
der og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger af stofferne oxadixyl og spineto-
ram på visse afgrøder. Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der
sættes ned, og nye maksimalgrænseværdier der etableres. Der er gennemført risikovur-
deringer for de anførte stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af
eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betæn-
keligheder. Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21.-22. september 2015. En vedtagelse af for-
slaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan der-
for støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for
de retningslinjer, som den tidligere regering forelagde Folketingets fødevareordførere for
behandling af komité-sager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 16, stk. 1, litra a, ar-
tikel 18, stk. 1, litra b og artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelæg-
ger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager for-
slaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt
sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for Plan-
ter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 129: Notat om komitésag om forslag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne oxadixyl og spinetoram i eller på specifikke produkter
1545500_0002.png
2
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden
for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF) den 21.-22. september 2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i
bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn
til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig
vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens bi-
lag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er fast-
lagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid, gæl-
der den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid.
anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden.
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi.
implementering af Codex Alimentarius (FAO – Food And Agricilture
Organization/WHO – World Health Organization) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi.
planlagt revurdering af pesticidet.
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 129: Notat om komitésag om forslag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne oxadixyl og spinetoram i eller på specifikke produkter
1545500_0003.png
3
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag
III ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne oxadixyl og spine-
toram. For disse stoffer foreslås maksimalgrænseværdierne ændret som konsekvens af
revurdering af stofferne.
Stoffet oxadixyl kan findes i miljøet, selvom stoffet ikke længere er godkendt i EU. Mak-
simalgrænseværdierne foreslås sat ned i en række afgrøder på baggrund af, at overvåg-
ningsdata nu har vist faldende indhold i disse afgrøder.
Stoffet spinetoram er fedtopløseligt, hvorfor maksimalgrænseværdier for fedt og kød sæt-
tes ned.
Ved revurderingen sættes maksimalgrænseværdien til detektionsgrænsen, hvis der hver-
ken er en relevant godkendelse i EU, en importtolerance eller en Codex Alimentarius-
grænseværdi.
Nedenfor er angivet hvilke maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra den analyti-
ske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi), og hvilke maksimalgrænseværdier,
der sættes ned.
Grænseværdier, der ændres som følge af revurdering af stofferne:
For oxadixyl sættes maksimalgrænseværdien ned for hele gruppen af rod- og
knoldgrøntsager, for hele gruppen af salat, for persille, for bladselleri og for
porrer.
For spinetoram sættes maksimalgrænseværdien ned for muskel af svin, kvæg, får,
ged, hest og andre husdyr (kaniner, kænguruer mv.).
For spinetoram sættes ny maksimalgrænseværdien for fedt af svin, kvæg, får,
ged, hest og andre husdyr (kaniner, kænguruer mv.).
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kontrol.
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 129: Notat om komitésag om forslag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne oxadixyl og spinetoram i eller på specifikke produkter
1545500_0004.png
4
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrøren-
de maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at der ikke
vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet bemærker, at Den Europæiske Fødeva-
resikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinations-
effekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes i
EFSA målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinati-
onseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en
egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og
indtag af pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vurde-
ring af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffekter.
På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give anledning
til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelses-
niveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA,
har foretaget en risikovurdering af de pågældende stoffer. Landbrug & Fødevarer tager
umiddelbart EFSA’s vurdering til efterretning.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 129: Notat om komitésag om forslag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne oxadixyl og spinetoram i eller på specifikke produkter
5
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforordnin-
gens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle stofferne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand
på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, re-
geringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.