ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 3/8-15 fra Jørn Astrup Hansen, København Ø, om omdannede tidligere finansielle virksomheder

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Myndighederne svigter i opgøret om TryghedsGruppens milliarder

Torsdag tager TryghedsGruppens bestyrelse det endelige opgør om 40 milliarder kroner. Med-

lemmerne, forsikringsselskabets kunder, der ejer de mange penge, står til at blive de store tabere,

hvis bestyrelsen tromler sin vilje igennem, skriver et mangeårigt medlem af selskabets repræsen-

tantskab.

Af Jørn Astrup Hansen, tidl. bankdirektør, cand. oecon. Astrup var i 2008-13 medlem af Trygheds-

Gruppens repræsentantskab.

TryghedsGruppen, Trygs moderselskab, har i mange år kæmpet med svære identitetsproblemer.

TryghedsGruppen er det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg, der i 1991 blev omdannet til et

andelsselskab. Andelsselskabet, der i 1995 lod sig registrere som et selskab med begrænset ansvar,

antog siden navnet TryghedsGruppen smba. Men det ændrede ikke noget ved ejerskabet. Tryg-

hedsGruppen var, og forblev, ejet af forsikringsselskabets kunder.

I 1999 fusionerede TryghedsGruppen forsikringskoncernen med Unibank. Året efter købte Nordea

hele butikken. TryghedsGruppen var kommet til vejs ende. Det naturlige havde været at opløse sel-

skabet og udlodde formuen til forsikringstagerne. Men bestyrelsen ville det anderledes.

I 2002 år relancerede bestyrelsen TryghedsGruppen som en selvejende institution med medlemsind-

flydelse – en nyskabelse i dansk fondslovgivning. Det er ubegribeligt, at myndighederne ikke greb

ind allerede her. Samme år købte TryghedsGruppen skadesforsikringsforretningen (Tryg Forsik-

ring) ud af Nordea, der til gengæld beholdt livsforsikringsforretningen (nu Nordea Liv & Pension).

Livsforsikringskunderne, der i 1995 afstod deres ejerskab til livsforsikringsselskabet til gengæld for

en ejerandel på 35 pct. i den samlede koncern, var i 2002 blevet kunder i et kommercielt, aktionær-

ejet selskab. Kunderne kunne gennem TryghedsGruppen ikke påvirke deres forhold i Nordea Liv &

Pension.

Og skadesforsikringskunderne? De måtte i 2005 magtesløse se til, da bestyrelsen lod Trygheds-

Gruppen sælge 40 pct. af Tryg Forsikring, der i samme ombæring blev børsnoteret. De var nu ble-

vet kunder i et aktionærdrevet forsikringsselskab med stærk fokus på profitmaksimering.

Men overskuddet får kunderne, der ejer 60 pct. af Tryg, ikke nogen andel i. Overskuddet hober sig

op i TryghedsGruppen – et selskab uden et egentligt formål. Ved udgangen af 2014 androg selska-

bets egenkapital 40 milliarder kroner. Over 35 milliarder er kommet til siden 2003.

Konstruktionen er utålelig for kunderne, der lægger ryg til gigantiske overskud i Tryg, som de alle

ejer et bid af gennem TryghedsGruppen. 40 pct. af overskuddet går til eksterne aktionærer (der al-

drig har skudt penge i forsikringsselskabet), medens 60 pct. flyder ned i en pengekasse med et låg

så tungt, at kunderne ikke kan løfte det.

Men at situationen var uholdbar, havde nu også bestyrelsen indset. I 2013 gik bestyrelsen til beken-

delse: TryghedsGruppen var (alligevel) ikke en selvejende institution. TryghedsGruppen er en med-

lemsbaseret virksomhed, erklærede bestyrelsen nu. Hvad det skal betyde, er der ingen, der ved.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 3/8-15 fra Jørn Astrup Hansen, København Ø, om omdannede tidligere finansielle virksomheder

Bestyrelsesformanden Jørgen Huno Rasmussen, der er præget af C20-miljøet, havde imidlertid be-

mærket, at TryghedsGruppens medlemmer er uden de rettigheder, der knytter sig til ejerskabet af

kapitalselskaber. I et notat af 6. marts 2013 sluttede bestyrelsen heraf, at medlemmerne ikke i sæd-

vanlig juridisk forstand ejer selskabet.

Tableau!

Men nu var ånden sluppet ud af flasken. Det kunne ikke skjules, at bestyrelsen i en årrække havde

ført forsikringstagerne, og repræsentantskabet, bag lyset. Der måtte flere indrømmelser til.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i TryghedsGruppen den 6. august skal repræsentant-

skabet endeligt vedtage bestyrelsens forslag, hvorefter en del af formuen overføres til en nystiftet

forening, NLP, der får livs- og pensionsforsikringskunderne som medlemmer. Endelig har bestyrel-

sen stillet forslag om, at der i vedtægterne skabes mulighed for, at en del af overskuddet fra Tryg-

hedsGruppen og NLP kan udloddes til medlemmerne. Det lyder lovende. Men det er det ikke. Be-

styrelsens forslag er et trivielt illusionsnummer.

Ingenting her, ingenting der.

Ifølge vedtægterne tilfalder 35 pct. af TryghedsGruppens formue, eller 14 milliarder kroner, livs- og

pensionsforsikringskunderne. De får imidlertid kun otte milliarder. På vej til myndighederne for at

anmode om separation havde bestyrelsen held til at genforhandle ægtepagten indgået i 1995. Man

spørger sig selv, hvem der dog har varetaget livsforsikringskundernes interesser under forhandlin-

gerne? Ingen!

Bestyrelsen for den nye forening er endnu ikke valgt. Når den bliver valgt, kan den alene disponere

over afkastet – ikke hovedstolen. De otte milliarder har karakter af en båndlagt gave, der begunsti-

ger tredjemand. Overskuddet kan

alene

udloddes til kunderne i Nordea Liv & Pension.

Men kunder, der tegner, eller siden 2002 har tegnet, en pensionsordning i Nordea, har ingen som

helst andel i den formue, der er opsamlet i TryghedsGruppen. Er bestyrelsen da ikke i færd med at

skaffe Nordea en uberettiget vinding? Af Trygs hjemmeside fremgår, at Tryg samarbejder med

Nordea. Ja, det tør siges. Men hvad siger tilsynsmyndighederne?

Med forslaget til vedtægtsændringer vil TryghedsGruppens medlemmer alle være kunder i Tryg.

Efter forslaget kan bestyrelsen stille forslag om, at der udbetales bonus til medlemmerne. Men vejen

til bonus har karakter af et forhindringsløb. Bonusbeløbet fastsættes ud fra en vurdering af Tryg-

hedsGruppens "kapitalberedskab". Kapitalberedskab? Selskabet har ikke behov for et kapitalbered-

skab.

I øvrigt kan der kun udbetales bonus, såfremt overskuddet overstiger to pct. af selskabets formue,

og kun den del, der overstiger 1 pct., kan udloddes. For livsforsikringskunderne gælder, at der kun

kan udbetales bonus, såfremt overskuddet overstiger 1 pct. af NLP's formue. Men uanset om fradra-

get nu er 1 eller 2 pct. af selskabets formue, inden der kan udbetales bonus, så vil man se, at det har

lange udsigter. Markedsrenten ligger netop i intervallet 1-2 pct.

Ingenting her, ingenting der.

TryghedsGruppens bestyrelse har mere i ærmet. Tidligere kunne 75 pct. af samtlige repræsentanter

vedtage at opløse selskabet. Ifølge forslaget til nye vedtægter skal nu mindst 9 ud af 10 repræsen-

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 3/8-15 fra Jørn Astrup Hansen, København Ø, om omdannede tidligere finansielle virksomheder

tanter stemme for en opløsning, før den kan gennemføres. Det er godt set af bestyrelsen, der har otte

medlemmer, som alle har sæde i repræsentantskabet, der har 70 medlemmer. De otte pladser svarer

til 11 pct. – mere end 1 ud af 10. Repræsentantskabet, selskabets øverste myndighed, er i færd med

at tildele bestyrelsen en vetoret. Og bestyrelsen er i færd med at omdanne et medlemsejet selskab til

en uindtagelig borg – en de facto fond.

Men hvor er myndighederne? I 2011 vedtog Folketinget at indføre et offentligt tilsyn (fortrinsvis af

formel karakter) med omdannede tidligere finansielle virksomheder, der ofte råder over betydelige

formuer. Behovet skal ses i lyset af, at de mange deltagere hver for sig alene har investeret en be-

skeden kapital i virksomheden og således har et begrænset incitament til at udøve aktivt ejerskab. I

loven og bemærkningerne efterlades ikke nogen tvivl om ejerskabet.

I en skrivelse af 21. maj 2015 til Folketingets Erhvervsudvalg, der havde vist sagen interesse, un-

derstregede Erhvervs- og vækstministeren, at deltagerne i de omdannede tidligere finansielle virk-

somheder er ejere af virksomheden. Forsikringstagerne

ejer

TryghedsGruppen.

Uagtet at TryghedsGruppen givetvis er bekendt med skrivelsen, har bestyrelsen ikke fundet anled-

ning til at forstyrre repræsentantskabet med distraherende kendsgerninger. Ministerens skrivelse er

ikke rundsendt til repræsentantskabet, der den 6. august 2015 skal tage beslutning om helt eksisten-

tielle forhold. Repræsentantskabet beslutter sig på et uoplyst grundlag.

Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan ændringer af TryghedsGruppens vedtægter

alene ske med godkendelse af myndighederne, der skal sikre, at vedtægtsændringerne ikke strider

mod medlemmernes rettigheder. Efter at myndighederne for 25 år siden accepterede, at gensidige

forsikringsselskaber, i modsætning til kreditforeningerne, kunne omdanne sig til aktieselskaber

uden særlig lovgivning, er det kun ret og rimeligt, at myndighederne værner medlemmernes interes-

ser. Det er ikke sket her.

TryghedsGruppen oplyser, at myndighederne har forhåndsgodkendt vedtægtsændringerne. Myndig-

hederne er blevet ofre for salamimetoden.