Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 37
Offentligt
Justitsministeriet
Formueretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato:
19. august 2015
Forening/Medlem:
- /-
Vores sagsnummer:
150819am
Emne:
Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet
og den bygningssagkyndige” af 2. juli 2015
Parcelhusejernes Landsforening (PL) skal hermed fremkomme med nogle korte bemærkninger til
Justitsministeriets høring af 2. juli 2015 ”Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet
mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige”.
I fortsættelse af de to beretninger fra By-og Boligudvalget fra hhv. 120706 og senest 150430 kan vi
oplyse, at PL fortsat er nervøs for, at der er en indbygget konflikt for forbrugerne og ordningen
herunder mulig konkurrencebegrænsende effekter af samarbejdet mellem forsikringsselskaber og
bygningssagkyndige i udvælgelsessituationen.
Det skal understreges, at PL dog mener at kunne konstatere, at der i brancherne er kommet en større
opmærksomhed på problemet. Men vi kan ikke afvise, at der fortsat er kreative tiltag hos visse
forsikringsselskaber, ejendomsformidlere og visse firmaer, der repræsenterer byggesagkyndige, der
kræver en forsat stor opmærksomhed.
Men PL kan på den anden side ikke pege på det ideelle system blandt nogle af de andre
udpegningsmuligheder, der i det nuværende system vil rumme den tilstrækkelige sikkerhed for
utilsigtede effekter.
Derfor er det vores vurdering at kontrol og tilsyn, samarbejde med de relevante organisationer samt
informationskampagner til såvel købere som sælgere af ejendom alle er elementer, der skal tilføres
yderligere ressourcer og opmærksomhed på.
PL kan ikke som de facto efterlyst i høringen præsentere ”smoking guns” på området, men der er så
tilstrækkelige mange uafhængige informationer, at PL konkluderer, at der er en nærliggende risiko
for tilliden til ordningens uvildighed, og risiko for at forbrugerne får et andet produkt end de, der er
sat i udsigt.
Med venlig hilsen
Parcelhusejernes Landsforening
Allan Malskær
Cand.polit., landsformand
Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet
Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse