Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 37
Offentligt
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
Justitsministeriet
Civilafdelingen
Att.. Tina Chris Mogensen
18-08-2015
Dok. 151230/
Høringssvar vedr. mulige interessekonflikter mellem forsikringsselskab og
bygningssagkyndig
Justitsministeriet har i brev af 2. juli 2015 spurgt om vi kender til forsikringsselskabernes
praksis med skyggerapporter samt bedt om vores bemærkninger til anden interessekonflikt i
formidlingen af tilstandsrapporter.
Forbrugerrådet Tænk har ikke kendskab til sager om skyggerapporter, og vi er ikke stødt på
konkrete tilfælde, hvor vi har oplevet en interessekonflikt mellem forsikringsselskaber og
bygningssagkyndige.
Det er imidlertid afgørende for Forbrugerrådet Tænk, at der ikke kan opstå tvivl om de
bygningssagkyndiges uvildighed, og vi vil ikke afvise, at der kan være en relevant
problematik at undersøge nærmere på dette punkt. Vi skal derfor anbefale, at det tages op
senest i den generelle evaluering af huseftersynsordningen, der jo skal gennemføres i 2017.
Vi har noteret os forslaget i By- og Boligudvalgets beretning af 30. april 2015 om ikke at
afvente den generelle evaluering, men allerede nu foretaget en fornyet stikprøvekontrol,
hvilket vi er positive overfor.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør