ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 34
Offentligt

24. september 2015

Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN)

den 6. oktober 2015

1) Automatisk udveksling af information vedr. grænseoverskridende skatteafgørelser

Politisk enighed

KOM(2015) 135

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Side 2

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Kapitalmarkedsunionen

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 4

4) Brofinansiering inden for det styrkede banksamarbejde (bankunion)

Side 7

Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

5) Det Europæiske Semester

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Stabilitets- og Vækstpagten

Orientering fra formandskabet

KOM(2015) 12

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Opfølgning på G20 finansministermøde 4.-5. september 2015 og forberedelse af G20

finansministermøde og møde i IMF’s ministerkomité (IMFC) i Lima d. 8.-9. oktober

2015

Orientering fra formandskabet og fælles holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 34: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) mv.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 6. oktober 2015 orienteret om status for det styrkede banksamar-

bejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikationen af den mellemstatslige

aftale om den fælles afviklingsfond (IGA). Der ventes også en status for national implementering

af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) og

direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil formentlig opfordre

landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu udestår.

Der henvises til tidligere samlenotat vedr. status for bankunionen, forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 19. juni 2015.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Cenralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er aktuelt

under opbygning og træder fuldt i kraft 1. januar 2016. Etableringen af den fælles

afviklingsfond (Single Resolution Fund) forudsætter national ratifikation af den

mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) i de lande, der delta-

ger i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger

af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i den fælles afvik-

lingsfond. Endnu har kun et mindre antal deltagende lande ratificeret den mellem-

statslige aftale. Frist herfor er 30. november 2015.

Landene drøfter aktuelt løsninger for såkaldt offentlig brofinansiering fra deltager-

landene til den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) i overgangs-

perioden 2016-2023, hvor midlerne i SRF opbygges. Der sigtes efter en løsning

inden 1. januar 2016, hvor SRM træder fuldt i kraft. Se særskilt dagsordenspunkt.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder hele EU28. Fristen for national implementering

af BRRD var 1. januar 2015. Aktuelt har ca. halvdelen af EU-landene implemente-

ret BRRD, mens implementering i de øvrige lande fortsat er undervejs.

10 lande har indtil videre implementeret direktivet om nationale indskydergaranti-

ordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS). Fristen var primo juli 2015.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft den 1. juni 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark. Bankunionen vil kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark, da den må forventes at bidrage til finansiel og øko-

nomisk stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen på ECOFIN

d. 19. juni 2015.

Dagsordenspunkt 3:

Kapitalmarkedsunion

1. Resume

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæftigelse i EU, ønsker EU-

Kommissionen at etablere en kapitalmarkedsunion, som omfatter samtlige 28 EU-lande. Kom-

missionen offentliggjorde den 18. februar 2015 en grønbog med foreløbige tanker om etablering af

en kapitalmarkedsunion. Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at fremme investeringer og

forbedre finansieringsmulighederne for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), her-

under ved at udvide anvendelsen af andre finansieringskilder uden for det traditionelle banksy-

stem i EU, og generelt at skabe et mere effektivt og integreret fælles kapitalmarked. Kommissio-

nen ventes den 30. september at fremlægge en handlingsplan for kapitalmarkedsunionen på bag-

grund af høringen over grønbogen. Det ventes, at Kommissisonen vil præsentere handlingsplanen

på ECOFIN d. 6. oktober 2015.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

19. juni 2015, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner vedr. kapitalmarkedsunionen.

2. Baggrund

Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion skal ses som led i Kommissi-

ons dagsorden om at skabe vækst og beskæftigelse i EU. For virksomheder i EU

kommer ca. 80 pct. af deres samlede finansiering ifølge Kommissionen i dag fra

banker, sammenlignet med ca. 20 pct. i USA, hvor virksomhederne i langt højere

grad finansierer sig ved selv at udstede værdipapirer på markederne. Virksomhe-

der i EU er således i langt højere grad afhængige af bankfinansiering og tilsvaren-

de mere sårbare, når bankerne er i krise og låner mindre ud. Det er bl.a. denne

skævhed, som vil blive forsøgt adresseret og løst med kapitalmarkedsunionen ved

at styrke det indre marked for kapital i EU og fjerne uhensigtsmæssige barrierer

for virksomheder i forhold til at fremskaffe finansiering via markederne.

3. Indhold

Kommissionen ventes at fremsætte konkrete lovgivningsforslag, der skal sikre

etableringen af en velreguleret og integreret kapitalmarkedsunion senest i 2019.

Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag over de kommende

år. Det gælder både egentlige lovgivningsforslag, som behandles i den ordinære

EU-beslutningsprocedure, samt en række ikke-lovningsmæssige tiltag i form af

udbredelse af ”best practice”, erfaringsudveksling, brancheinitiativer mv.

Kommissionen ventes den 30. september 2015 at fremlægge en handlingsplan for

kapitalmarkedsunionen. I den forbindelse ventes Kommissionen at præsentere det

første konkrete lovgivningsmæssige forslag i form af et forslag til forordning om

en europæisk ramme for simple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiserin-

ger

. Et velfungerende marked for sekuritiseringer har til formål at bidrage til at

styrke særligt SMV’ernes mulighed for at opnå finansiering via kapitalmarkederne.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdipapirer såsom obligationer med sikker-

hed i en pulje af aktiver fx en stor mængde udlån til SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes og flyttes fra penge-

Desuden ventes igangsat en høring om udvikling af en EU-ramme for dækkede

obligationer (såkaldte ”covered bonds”, herunder fx danske realkreditobligationer)

mhp. at gøre sådanne aktiver mere attraktive for investorer og potentielt forbedre

vilkårene for finansiering. Initiativer ventes ifølge Kommissionens tilkendegivelser

baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder.

Senere i år ventes Kommissionen desuden at fremlægge et forslag til revision af

prospektdirektivet (som fastsætter oplysningskrav ved udstedelse af værdipapirer)

for at mindske de administrative byrder for særligt SMV’er.

Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion ventes at basere sig på

de samme overordnede ideer og tanker, der blev fremført i grønbogen. På længere

sigt lægger grønbogen op til bl.a. at fremme alternative lånemuligheder, herunder

gennem crowdfunding

og venturekapital, og til at revidere reglerne for institutio-

nelle investorer (fx pensionsselskaber) for at fremme tilskyndelsen til investerin-

ger, harmonisere rammerne for virksomhedsobligationer, udover udviklingen af et

integreret marked for dækkede obligationer. Grønbogen nævnte også, at der skal

overvejes yderligere harmonisering inden for bl.a. selskabsret, skatteregler samt

regler for konkurs og virksomhedsledelse.

For yderligere information om indholdet af grønbogen henvises til grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 14. april 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter arbejdet med en kapitalmarkedsunion og har opfor-

dret til hurtige fremskridt med handlingsplanen og initiativer i den forbindelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Kon-

sekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmar-

kedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenser-

ne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmarkedsunionen,

vil skulle vurderes selvstændigt.

instituttet til investorerne, der køber værdipapirerne. Reduktionen af risikoen for pengeinstituttet reducerer kapitalkravet

for instituttet og giver det rum til at yde nye udlån.

Crowdfunding er den praksis, hvor en virksomhed eller et projekt modtager bidrag (typisk mindre beløb) fra et stort antal

privatpersoner fx gennem en internetplatform. Bidragyderne kan fx være eksisterende eller potentielle kunder til virksom-

heden eller det konkrete produkt, der ydes crowdfunding til.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+MOTION+B8-2015

0655+0+DOC+XML+V0//EN

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordnede

hensyn med kapitalmarkedsunionen er netop at bidrage til øget vækst og beskæfti-

gelse.

9. Høringer

Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat for høringssvar til grønbogen

om kapitalmarkedsunionen.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være opbakning til Kommissionens handlingsplan blandt

de øvrige lande.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage en orienteringen vedr. Kommissio-

nens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen til efterretning. Fra dansk side

bakkes generelt op om kapitalmarkedsunionen, herunder intentionen om at

fremme nye muligheder for virksomheders adgang til finansiering. Stillingtagen til

de konkrete forslag som opfølgning på handlingsplanen må i sagens natur afvente

Kommissionens handlingsplan og konkrete forslag.

Der henvises endvidere til dansk høringssvar på Kommissionens grønbog over-

sendt til orientering til Folketingets Europaudvalg 8. juni.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog

oversendt til Folketingets Europaudvalg 14. april 2015 samt samlenotat om vedta-

gelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 19. juni 2015.

Dagsordenspunkt 4:

Bankunionen: Offentlig brofinansiering til den fælles

Afviklingsfond (SRF)

1. Resume

Landene i det styrkede banksamarbejde (bankunionen), dvs. aktuelt kun eurolande, skal pr. 1.

januar 2016 etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). SRF kan finansiere

omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i særlige situationer. I en over-

gangsperiode 2016-23, hvor midlerne i SRF bygges op, indbetaler de deltagende landes kreditin-

stitutter til adskilte nationale afdelinger i fonden, som i løbet af overgangsperioden gradvist fusio-

neres til én fælles fond (”mutualiseres”).

EU-landene drøfter aktuelt såkaldt offentlig brofinansiering fra deltagerlandene til SRF i over-

gangsperioden for at sikre tilstrækkelige midler i SRF. Det skal understøtte finansiel stabilitet i

de deltagende lande og i EU som helhed. Den offentlige brofinansiering skal være midlertidig,

idet midlerne, inkl. forrentning, altid skal tilbagebetales til de nationale statskasser af kreditin-

stitutter i de deltagende lande.

Det forventes besluttet på det kommende ECOFIN, at man til en start fra 1. januar 2016 vil

sikre denne offentlige brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekredit-

ter”) fra hvert af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. På lidt

længere sigt og senest efter overgangsperioden, skal der etableres en fælles offentlig bagstopper

”backstop” for SRF fra de deltagende lande. Her overvejes anvendelse af eurolandenes fælles

lånefacilitet (den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme – ESM). Det kræver i givet fald

en supplerende løsning for at sikre ligebehandling for ikke-eurolande, der måtte vælge deltage i

bankunionen, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM. Der ventes ikke truffet beslutning

om den permanente backstop på det kommende møde.

Danmark og andre ikke-eurolande vil først skulle deltage i brofinansieringen, herunder oprette

en individuel kredtilinje til SRF, såfremt de vælger at deltage i bankunionen.

2. Baggrund og formål

Landene i bankunionen, som aktuelt kun er eurolandene, skal pr. 1. januar 2016

etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). SRF kan finansiere evt.

omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i ekstraordinære

situationer. Hovedreglen er, at der skal ske nedskrivning af kreditinstituttets aktio-

nærer og kreditorer (bail-in). I forlængelse heraf vil SRF som hovedregel alene

blive anvendt, såfremt bail-in eller anden tabsabsorbtion ikke er tilstrækkeligt til at

dække tabene. I perioden 2016-23 opbygges midlerne i SRF til ca. 55 mia. euro og

de deltagende landes indbetalte midler i SRF overgår i samme periode gradvist fra

et system af adskilte nationale fonde til én fælles fond (afdelingerne ”mutualise-

res”).

EU-landene drøfter aktuelt såkaldt midlertidig offentlig brofinansiering fra delta-

gerlandene til SRF i overgangsperioden. Brofinansieringen skal konkret sikre, at

der altid er et målniveau på mindst 55 mia. euro til rådighed for SRF til krisehånd-

tering af nødlidende kreditinstitutter,

jf. figur 1.

Den offentlige brofinansiering skal

være midlertidig, idet midlerne, inkl. forrentning, altid skal tilbagebetales til de

nationale statskasser af kreditinstitutter i de deltagende lande.

Brofinansieringen skal understøtte finansiel stabilitet i de deltagende lande og i

EU som helhed. Brofinansieringen fra de deltagende lande vil ikke kunne oversti-

ge 55 mia. euro i alt. Brofinansieringen reduceres i takt med indbetaling af bidrag

til SRF fra de omfattede kreditinstitutter. Det vil være alle kreditinstitutter i de

deltagende lande, som skal indbetale til SRF. Fordelingsnøglen bestemmes af stør-

relse og risiko, hvorved store og mest risikofyldte institutter betaler mest.

Brofinansieringen skal være på plads fra 1. januar 2016, hvor den fælles afvik-

lingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træder fuldt i kraft og skal

kunne krisehåndtere de største kreditinstitutter.

De mindre institutter håndteres

som udgangspunkt nationalt uden brug af SRF.

Figur 1

Planlagt opbygning af den fælles afviklingsformue (SRF) i overgangsperioden 2016-23

Kilde: Mellemstatslig aftale om den fælles afviklingsfond (IGA), den fælles afviklingsmyndighed (SRB), og egne

beregninger.

En fælles offentlig bagstopper ”backstop”

Senest fra 2024 skal der være etableret en fælles offentlig bagstopper for SRF for

både eurolande og deltagende ikke-eurolande – en såkaldt permanent backstop.

Det vil være en permanent afløser for den brofinansiering, som aktuelt drøftes, jf.

punkt 6 nedenfor, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nødlidende kredit-

institutter i alle deltagende lande.

Det drejer sig aktuelt om de 130 største kreditinstitutter i de deltagende lande, som er under den fælles tilsynsmyndigheds

(ECB) direkte tilsyn, samt andre grænseoverskridende kreditinstitutter.

ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring vedr. brofinansiering og den per-

manente backstop. Erklæringen understreger, at løsningerne vedr. brofinansiering

og den permanente backstop skal udformes, så de over tid er finanspolitisk neu-

trale. Kreditinstitutterne skal således i alle tilfælde tilbagebetale evt. træk på brofi-

nansieringen eller den permanente backstop, og der vil således ikke skulle være

direkte statsfinansielle konsekvenser for de deltagende lande forbundet med bro-

finansieringen eller den permanente backstop.

ECOFIN’s 2013-erklæring fastslår også, at der skal sikres ligebehandling mellem

eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bankunionen, både mht.

brofinansiering i overgangsperioden og den permanente backstop, og vil skulle

understøtte EU’s indre marked.

Eurolande, der ikke selv kan finansiere brofinansiering til deres nationale afdeling

i SRF, vil i overgangsperioden indtil videre have mulighed for at låne fra eurolan-

denes fælles lånefond (ESM). Deltagende ikke-eurolande, der ikke selv kan finan-

siere brofinansiering til deres nationale afdeling i SRF, deltager ikke i ESM, men

vil i overgangsperioden indtil videre kunne låne fra EU's betalingsbalancefacilitet

(Balance of Payments facility – BoP) til brofinansiering. Det følger af en erklæring

fra ECOFIN fra december 2014 og sikrer en passende grad af ligebehandling mel-

lem eurolande og deltagende ikke-eurolande, jf. ECOFIN’s 2013-erklæring.

Den permanente backstop ventes at skulle træde i stedet for disse muligheder.

Nedskrivning af kreditinstitutters aktionærer og kreditorer (bail-in) mv.

Offentlig brofinansiering til håndtering af nødlidende kreditinstitutter i de delta-

gende lande skal være en sidste udvej, såfremt andre finansieringskilder til rådig-

hed ikke er tilstrækkelige. Disse andre finansieringskilder trækkes der på i følgende

prioriterede rækkefølge (omtalt som et såkaldt ’vandfald’):



Nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer, så-

kaldt bail-in, som er hovedreglen i bankunionen i kraft af SRM-forordningen

og EU i kraft af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD) (og som også er princippet i de danske bankpakker)

Indbetalte bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex ante bidrag) i de deltagende

lande til SRF. Dvs. de midler, der allerede er indbetalt og tilgængelige.

Ekstraordinært opkrævede bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex post bi-

drag) i det pågældende deltagende land, hvor et institut bliver nødlidende –

forudsat midlerne kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt

Lån mellem de nationale afdelinger i SRF inden for nærmere fastlagte rammer

Midler lånt af SRF på markedet af private investorer mv.



Efter nærmere fastlagte regler bidrager først indbetalte midler fra det pågældende lands nationale afdeling i SRF, hvor det

nødlidende kreditinstitut er hjemmehørende. Andelen der her kan bidrages med reduceres gradvist i overgangsperioden.

Dernæst bidrager indbetalte midler i alle deltagende landes nationale afdelinger. Andelen der her kan bidrages med forøges

gradvist i overgangsperioden. Derefter bidrager igen den pågældende nationale afdeling.



Brofinansiering fra det pågældende deltagerland til SRF: (det trin som aktuelt

drøftes, jf. afsnit 3).

Brofinansiering til eurolande fra ESM og til ikke-eurolande fra EU’s beta-

lingsbalancefacilitet (BoP) og derfra til SRF, hvis det enkelte deltagerland ikke

er i stand til at stille brofinansiering til rådighed

3. Indhold

Aktuelt drøfter landene brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF), jf. pkt.

6 ovenfor. På ECOFIN d. 6. oktober ventes besluttet, at man fra 1. januar 2016

vil sikre brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”)

fra hvert af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF.

ECOFIN ventes ikke at træffe beslutning om den permanente backstop.

På kort sigt – individuelle kreditlinjer til SRF

Brofinansiering i form af individuelle kreditlinjer er illustreret i figur 2. De

individuelle kreditlinjer fra de deltagende lande vil gå til landenes respektive

nationale afdelinger i SRF.

Figur 2

Forventet brofinansiering i bankunionen på kortere sigt: Individuelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til

deres respektive nationale afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF)

Land A

Land A’s

nationale afd.

SRF

Land C’s

nationale afd.

Land C

Land B’s

nationale afd.

Land D’s

nationale afd.

Land B

Fælles (mutualiseret) del af

de nationale afdelinger i SRF

(øges gradvist)

Ikke-mutualiseret del

af de nationale afde-

linger i SRF (skrum-

per gradvist)

Land D

Individuel offentlig

(midlertidig) brofinan-

siering til landets

egen afdeling

Anm.: De nationale afdelinger i SRF vil i overgangsperioden 2016-23 gradvist overgå fra at være separate nationale

afdelinger til at være én enkelt fond. Brofinansiering i form af individuelle kreditlinjer fra de deltagende lande

vil gå til deres respektive nationale afdelinger i afviklingsfonden, som gradvist forsvinder i perioden 2016-23.

Det vil være kreditinstitutter i de lande, hvor der sker gentopretning eller afvikling, som efterfølgende (ex

post) skal tilbagebetale træk på deltagende landes kreditlinjer. Brofinansieringen er således midlertidig.

EU’s betalingsbalancefacilitet fungerer ved, at Kommissionen optager lån på markedet med sikkerhed i EU-budgettet og

genudlåner de lånte midler til det pågældende ikke-euroland på lignende vilkår. Kun ikke-eurolande kan låne fra faciliteten.

Kreditlinjer til de nationale afdelinger i SRF skal således ikke mutualiseres. Mutua-

lisering ville indebære, at landenes kreditlinjer i et nærmere omfang kan bidrage til

andre deltagerlandes brofinansiering til egne nationale afdelinger.

EU-landene aftaler på teknisk niveau et såkaldt ”term sheet” (rammeaftale) med

de nærmere betingelser for deltagende landes individuelle kreditlinjer til deres re-

spektive nationale afdelinger i SRF. Bestemmelserne om kreditlinjerne skal i prak-

sis fastlægges i en enslydende bilateral aftale mellem hvert deltagende land og den

fælles afviklingsinstans (SRB) på grundlag af betingelserne i rammeaftalen.

Der er lagt op til, at de individuelle kreditlinjer skal være formaliserede, dvs. poli-

tisk besluttede og gennemført i national lovgivning el. lign. Der er lagt op til, at

SRB skal kunne foretage træk på individuelle kreditlinjer uden forudgående natio-

nale godkendelse af de konkrete træk. Det vil skabe større sikkerhed for, at kredit-

linjer er til rådighed i en konkret relevant situation. SRB ventes til gengæld at skul-

le betale et begrænset gebyr til de deltagende lande for den del af kreditlinjerne,

som er til rådighed. Dette drøftes fortsat.

Træk på individuelle kreditlinjer vil som udgangspunkt skulle tilbagebetales af SRB

inden for 24 måneder, alternativt 36 måneder, hvis det ikke er muligt for SRB at

tilbagebetale inden for 24 måneder. Træk på kreditlinjer vil blive forrentet svaren-

de til det pågældende deltagende lands finansieringsomkostning.

Der er lagt op til, løsningen med individuelle kreditlinjer senest skal genovervejes,

når den permanente backstop er etableret (senest fra 2024), jf. nedenfor.

På længere sigt – fælles offentlig backstop for SRF, evt. brug af eurolandenes ESM

Hensigten er, at individuelle kreditlinjer skal være en brofinansieringsløsning på

kortere sigt, og højst indtil udløbet af overgangsperioden i 2023. På længere sigt,

evt. allerede på et tidspunkt i overgangsperioden, men senest 2024, skal der etable-

res en fælles permanent offentlig backstop for SRF fra de deltagende lande.

Her overvejes særligt for eurolandene at bruge deres fælles lånefacilitet (ESM) til

at yde kreditlinjer direkte til SRF, dvs. udenom det pågældende euroland, som har

behov for brofinansiering til sin nationale afdeling. Anvendelse af ESM som den

permanente backstop (fra et tidspunkt i overgangsperioden eller fra 2024), medfø-

rer behov for ændring af ESM-traktaten, da denne ikke for indeværende tillader

denne brug af ESM.

Ikke-eurolande deltager ikke i ESM, og en model for en permanent backstop,

hvor ESM indgår, vil derfor kræve supplerende ordninger, der sikrer deltagende

ikke-eurolande samme grad af dækning som eurolandene, og dermed sikrer lige-

behandling inden for bankunionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser, idet Danmark ikke deltager i bank-

unionen på nuværende tidspunkt.

Vælger Danmark at deltage i bankunionen i overgangsperioden 2016-23, vil Dan-

mark skulle etablere en kreditlinje til Danmarks nationale afdeling i SRF i overens-

stemmelse med de bestemmelser, som er fastlagt i term sheet’et, jf. ovenfor. Stør-

relsen heraf vil skulle svare til det samlede bidrag fra de danske institutter til SRF.

I medfør af BRRD skal alle EU-lande etablere en national sektorfinansieret afvik-

lingsformue, der for Danmarks vedkommende vil udgøre i størrelsesordenen 8-9

mia. kr. Hvis Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil bidraget fra de

danske institutter til SRF formentlig være i samme størrelsesorden.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Brofinansiering til SRF fra de deltagende lande må forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager i

bankunionen eller ej, da den må forventes at bidrage til finansiel og økonomisk

stabilitet i euroområdet og i EU som helhed. Der er ingen erhvervsøkonomiske

konsekvenser i Danmark af brofinansieringen i den situation, at Danmark ikke

deltager i bankunionen.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene forventes at kunne bekræfte beslutning om brofinansiering til SRF i form

af individuelle kreditlinjer. Flere lande forventes at lægge vægt på, at man hurtigt i

overgangsperioden tager fat på arbejdet med den fælles permanente offentlige

backstop for SRF, helst mhp. ikrafttrædelse allerede en gang i overgangsperioden,

herunder en ESM traktatændring, som muliggør brug af ESM til dette specifikke

formål. Det er endnu uklart, hvad der i den forbindelse nærmere kan opnås enig-

hed om.

11. Regeringens generelle holdning

Danmark vil først skulle stille offentlig midlertidig brofinansiering til rådighed i

bankunionen, såfremt Danmark vælger at deltage. Fra dansk side har man arbejdet

intenst for at sikre, at ikke-eurolande reelt har mulighed for at deltage i bankunio-

nen på lignende vilkår som eurolande. Ligebehandling vurderes at være opnået i

bankunionens nuværende konstruktion. Fra dansk side arbejdes nu på også at

sikre ligebehandling, når det gælder offentlig brofinansiering i overgangsperioden

og den permanente offentlige backstop.

Regeringen støtter en løsning i overgangsperioden fra 1. januar 2016 med indivi-

duelle formelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til deres respektive nationale

afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF). En løsning med individuelle kreditlin-

jer fra de enkelte deltagende lande sikrer således også ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande. Regeringen kan ift. den permanente backstop

acceptere, at den træder i kraft i løbet af overgangsperioden eller i 2024, og kan

acceptere en ESM-løsning for eurolandene, men lægger i den forbindelse vægt på,

at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der sikrer ligebehandling i

overensstemmelse med den tidligere erklæring fra ECOFIN, så ikke-eurolande

fortsat vil have reel mulighed for at deltage i bankunionen.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Euro-

paudvalg orienteredes ifm. ECOFIN i januar 2014 og ECOFIN i december 2014

om sagen vedr. ligebehandling ift. brofinansiering. Dette skete ifm. de erklæringer,

som ECOFIN besluttede i hhv. december 2013 og december 2014 herom. Sager-

ne var ikke på selve dagsordenen for ECOFIN.