Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1548649_0001.png
Fremsat den […] 2015 af erhvervs- og vækstminister […]
Forslag
til
Lov om EKF Danmarks Eksportkredit
Formål og forretningsområde
§ 1.
EKF Danmarks Eksportkredit har til formål at fremme danske virksomheders muligheder for eksport og
internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye markeder gennem international
konkurrencedygtig finansiering og risikodækning.
Stk. 2.
EKF Danmarks Eksportkredit kan repræsentere regeringen i sager vedrørende handels- og
eksportkreditpolitik nationalt og internationalt.
§ 2.
EKF Danmarks Eksportkredit kan for at opnå sit formål mod vederlag blandt andet:
1) yde risikodækning,
2) yde lån,
3) yde ansvarlig kapital,
4) formidle blandede kreditter,
5) yde tjenesteydelser med hensyn til administration, inddrivelse og overtagelse af udestående fordringer i
udlandet, og
6) levere sine ydelser i forbindelse med salg af skibe, der bygges på indenlandske skibsværfter for
indenlandske redere.
Stk. 2.
EKF Danmarks Eksportkredit kan stifte selskaber og erhverve ejerandele i selskaber med begrænset
ansvar.
Stk. 3.
EKF Danmarks Eksportkredit kan påtage sig garanti-, låne- og andre forpligtelser med henblik på at
tilvejebringe finansiering, herunder i samarbejde med andre selskaber, fonde, institutioner og organisationer.
Stk. 4.
EKF Danmarks Eksportkredit kan kun yde finansiering og risikodækning i den udstrækning, som det
private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art eller
omfang.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan ved bekendtgørelse henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til
EKF Danmarks Eksportkredit.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan ved bekendtgørelse give virksomheder på Færøerne og i
Grønland adgang til EKF Danmarks Eksportkredits ydelser.
Etablering, ejerskab m.v.
§ 3.
EKF Danmarks Eksportkredit etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.
§ 4.
EKF Danmarks Eksportkredit viderefører den under Eksport Kredit Fonden (EKF) hidtil drevne
virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i
forbindelse hermed.
1
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0002.png
§ 5.
Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til EKF Danmarks Eksportkredit de beføjelser, der efter
selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og
vækstministeren herved sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for EKF Danmarks Eksportkredit.
Stk. 3.
I EKF Danmarks Eksportkredit afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.
§ 6.
Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og forvaltningsloven finder ikke
anvendelse for EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens eventuelle datterselskaber for så vidt angår
aktiviteter udøvet i medfør af § 2.
Stk. 2.
Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse
for EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens eventuelle datterselskaber med de ændringer, der følger
af denne lov.
Stk. 3.
Årsregnskabslovens regler for aktieselskaber om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v.,
herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for EKF Danmarks
Eksportkredit og virksomhedens eventuelle datterselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 4.
Beslutninger truffet af EKF Danmarks Eksportkredit og virksomhedens eventuelle datterselskaber i
forbindelse med aktiviteter udøvet i medfør af § 2 kan ikke påklages til andre administrative myndigheder.
Ledelse
§ 7.
EKF Danmarks Eksportkredit ledes af en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren udpeger op til 7 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden og
næstformanden, for en periode på højst 2 år. De pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på
et virksomhedsmøde afsætte de udpegede medlemmer.
Stk. 3.
Medarbejderne vælger, udover de af erhvervs- og vækstministeren udpegede medlemmer, 2
repræsentanter til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.
Stk.4.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage
virksomhedens formål, herunder den fornødne kreditfaglige, finansielle, forretningsmæssige, ledelsesmæssige
og økonomiske indsigt.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelseshonorarer.
§ 8.
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af EKF Danmarks Eksportkredit.
Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren en direktør til
varetagelse af den daglige ledelse.
Stk. 3.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks.
Stk. 4.
Direktøren er underlagt instruks fra og refererer til erhvervs- og vækstministeren for så vidt angår
forhold vedrørende handels- og eksportkreditpolitik.
Stk. 5.
EKF Danmarks Eksportkredit skal inden for sit forretningsområde følge regeringens bestemmelser
for så vidt angår eksportfremme, handelspolitik og politisk pålagte handelssanktioner og eksportkontrol.
Stk. 6.
Bestyrelsen holder erhvervs- og vækstministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende
EKF Danmarks Eksportkredit, herunder væsentlige ændringer i EKF Danmarks Eksportkredits økonomi.
Økonomi, regnskab og revision m.v.
§ 9.
EKF Danmarks Eksportkredits egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen
med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter.
2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0003.png
Stk. 2.
EKF Danmarks Eksportkredits indtægter og udgifter skal balancere på længere sigt under
hensyntagen til den internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hensyn.
Stk. 3.
EKF Danmarks Eksportkredits frie midler kan placeres i visse særligt sikre værdipapirer.
Stk. 4.
Der kan ydes statslige genudlån til EKF Danmarks Eksportkredit.
§ 10.
Staten indtræder i EKF Danmarks Eksportkredits rettigheder og forpligtelser i det omfang
virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige.
§ 11.
EKF Danmarks Eksportkredits regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2.
EKF Danmarks Eksportkredits årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor.
Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. Den statsautoriserede revisor vælges efter indstilling fra bestyrelsen af erhvervs- og
vækstministeren på et virksomhedsmøde for 1 år ad gangen og kan genvælges.
Stk. 3.
Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på et virksomhedsmøde.
§ 12.
Revisorerne kan til enhver tid afkræve EKF Danmarks Eksportkredit enhver oplysning, som revisorerne
anser for fornøden. Revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med virksomhedens
regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Personalemæssige forhold
§ 13.
EKF Danmarks Eksportkredit kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive
overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i virksomheden.
Tilsyn og administrative bestemmelser
§ 14.
Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med EKF Danmarks Eksportkredit.
Stk. 2.
EKF Danmarks Eksportkredit skal efter anmodning stille enhver oplysning om virksomheden og
dens aktiviteter til rådighed for erhvervs- og vækstministeren.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 15.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2.
Lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december 1999, ophæves
ved denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3.
EKF Danmarks Eksportkredits videreførelse af den i Eksport Kredit Fonden (EKF) hidtil drevne
virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2016.
Territorial gyldighed
§ 16.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0004.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Den danske eksportkreditordning, der i dag varetages af Eksport Kredit Fonden (EKF), blev etableret i
1922 og lovgrundlaget blev senest væsentligt ændret i 1999. Lovforslaget har til formål at modernisere og
opdatere lovgivningen vedrørende Eksport Kredit Fonden (EKF) med henblik på at sikre, at
lovgrundlaget er tilpasset de opgaver, som Eksport Kredit Fonden (EKF) udfører nu og forventes at
udføre i fremtiden. Eksport Kredit Fonden (EKF) har igennem de senere år fået en række nye opgaver og
oplevet en betydelig vækst i efterspørgslen efter dens ydelser. EKF’s aktivitet forventes at udvikle sig i
lyset af den øgede globalisering og danske virksomheders stigende eksport til eksisterende og nye
markeder. Eksport Kredit Fonden (EKF) varetager i den forbindelse en central funktion for mange danske
eksportører og deres eksportmuligheder, idet eksportkredit er et vigtigt konkurrenceparameter for danske
virksomheder i den internationale konkurrence. Eksport Kredit Fonden (EKF) understøtter således i dag
eksporten fra en lang række små, mellemstore og store virksomheder i hele Danmark inden for forskellige
brancher som for eksempel vindteknologi og anden grøn teknologi, cementproduktion, infrastruktur og
forsyning, skibe og havne, landbrugs- og fødevareteknologi og olie og gasindustri. De fleste OECD-lande
tilbyder, med enkelte undtagelser, deres eksportører eksportkredit under lignende ordninger, hvorfor det
af hensyn til den danske konkurrenceevne er vigtigt, at Eksport Kredit Fonden (EKF) løbende har
mulighed for at kunne tilbyde danske virksomheder de samme eller tilsvarende ydelser som de andre
eksportkreditinstitutter i OECD. Med lovforslaget sikres det, at Eksport Kredit Fonden (EKF) kan
fortsætte med at understøtte danske virksomheders eksport og investeringer til gavn for vækst og
beskæftigelse i eksporterhvervene, på en måde, der supplerer finansiering og forsikring fra den private
sektor.
Samtidig har lovforslaget til formål at tilpasse og styrke den juridiske ramme omkring virksomheden
Eksport Kredit Fonden (EKF) og statens ejerskab heraf. Konkret sker det ved, at det foreslås at omdanne
Eksport Kredit Fonden (EKF) fra en selvstændig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig
virksomhed, også kaldet en SOV. Det skal sikre, at rammerne omkring EKF’s virksomhed muliggør, at
EKF på bedst mulig måde kan drive den forretningsorienterede virksomhed og dermed lettere løbende
kan tilpasse sig forandringer i markedet og sikre en hensigtsmæssig tilpasning af de leverede ydelser. Det
foreslås samtidig, at virksomheden ændrer navn til EKF Danmarks Eksportkredit, herefter benævnt EKF.
1. Formål og baggrund
Eksportkreditordningen har siden dens oprettelse i 1922 haft til formål at sikre danske
eksportvirksomheder konkurrencedygtige vilkår med hensyn til finansiering og risikodækning i
forbindelse med eksport og internationalisering i den udstrækning, som det private, kommercielle
forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art eller omfang, herunder
politiske og kommercielle risici. EKF’s formål er således at kunne yde finansiering og afdække risici,
4
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0005.png
herunder kommercielle og politiske risici, i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer,
kapitalgoder og tjenesteydelser, eller kombinationer heraf for derigennem at sikre danske virksomheder
internationalt konkurrencedygtige vilkår i forhold til deres konkurrenter i andre lande. EKF varetager
således en vigtig rolle for danske virksomheders konkurrenceevne på eksportmarkederne, herunder
virksomhedernes muligheder for at etablere sig, opkøbe og investere i virksomheder og materiel på
markeder uden for Danmark, med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i eksporterhvervene. Ved at
operere i de segmenter, hvor det private forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af
den pågældende art eller omfang, konkurrerer EKF ikke med det private marked. Dette indebærer for
eksempel, at kortfristede kreditrisici, i de tilfælde hvor de kan dækkes på det private marked, ikke er
omfattet af EKF’s virksomhed.
Med omdannelsen fra en selvstændig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed er det
ikke hensigten at ændre EKF’s formål, men at tilpasse, fremtidssikre og styrke den juridiske ramme
omkring EKF’s aktiviteter og udøvelsen af statens ejerskab heraf. De opgaver, som EKF varetager,
videreføres således ved omdannelsen, og finansieringen heraf fortsætter ligeledes i hovedtræk uændret.
Det betyder, at EKF’s aktiviteter som udgangspunkt fortsat vil skulle finansieres inden for rammerne af
egenkapitalen og den løbende opbygning heraf. Kapitalen vil, når der opstår behov herfor, kunne
reguleres ved statslige indskud eller udtræk, hvilket historisk er sket i flere tilfælde.
EKF løser først og fremmest opgaver af forretningsmæssig karakter til gavn for dansk eksport. EKF’s
aktiviteter og virksomhedens tætte samarbejde med den finansielle sektor betyder, at EKF i hovedsagen
arbejder som en finansiel virksomhed, og derfor har brug for at være organiseret i en juridisk
virksomhedsform, der modsvarer dette. Samtidig er det væsentligt, at virksomheden ledes af en
professionel bestyrelse med relevant erfaring og kompetence på området for eksportkredit, som er
ansvarlig for virksomhedens drift og strategiske udvikling, da dette er med til at sikre den fornødne
fleksibilitet til at kunne tilpasse sig til den fremtidige udvikling. Samtidig varetager EKF som følge af
virksomhedens særlige ekspertise en sektorpolitisk opgave i forhold til handels- og eksportkreditpolitik i
internationale fora, herunder WTO og OECD, for derigennem at sikre, at danske interesser inden for
eksportkreditområdet varetages bedst muligt. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at organisere
virksomheden som en selvstændig offentlig virksomhed, der i henhold til lov varetager en bestemt del af
den offentlige forvaltning og har en selvstændig indtægt og formue. Med omdannelsen sikres det, at EKF
i fremtiden har det rette grundlag til at gennemføre de forretningsmæssige beslutninger, der er
nødvendige, og som skal fremme dansk eksport.
I forbindelse med omdannelsen fastsættes der endvidere regler om kravene til virksomhedens bestyrelse
og ledelse med henblik på blandt andet at sikre en forsvarlig drift af virksomhedens aktiviteter.
Omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed giver mulighed for, at EKF kan agere som et
selskab på forretningsmæssige vilkår underlagt erhvervs- og vækstministerens ejerskab og tilsyn.
Erhvervs- og vækstministeren vil være at sidestille med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve det
tilsyn og de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab i tillæg til det
overordnede ministertilsyn, som udøves i medfør af dette lovforslag.
5
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0006.png
Endelig medfører lovforslaget en modernisering og forenkling af regelgrundlaget for EKF’s virksomhed
med det sigte at gøre regelgrundlaget mere overskuelig. Tidligere har regelgrundlaget været fordelt på lov
om Dansk Eksportkreditfond m.v., en række aktstykker samt tekstanmærkninger på Finansloven, en
administrationsbekendtgørelse og et cirkulære med vedtægten for EKF. Fremadrettet vil reglerne for
EKF’s virksomhed være indeholdt i loven og i EKF’s vedtægter.
2. Lovforslagets nærmere indhold
2.1 Virksomhedens organisering
Med omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) videreføres EKF inden for
selskabslovens rammer og det regelgrundlag, der gælder for ledelse i kapitalselskaber, med de
modifikationer der følger af virksomhedens karakter af en SOV. Det betyder, at EKF som udgangspunkt
reguleres som et aktieselskab efter selskabslovens regler, herunder de bestemmelser i selskabsloven, der
gælder for statslige aktieselskaber. EKF har imidlertid ikke en nominel selskabskapital svarende til en
aktiekapital, og derfor vil selskabslovens regler om aktiekapital ikke finde anvendelse i forhold til EKF.
Da EKF er oprettet ved særskilt lov, vil selskabslovens regler om bl.a. fusion, spaltning og omdannelse
heller ikke finde direkte anvendelse på virksomheden.
Med virksomhedsformen kan EKF fortsat sikre dansk erhvervsliv internationalt konkurrencedygtige
vilkår inden for finansiering og risikodækning. Eksportkreditter er et finansielt instrument, der kan
anvendes handelspolitisk - og dermed ikke med henblik på at opnå det maksimalt overskud - af de
eksporterende lande og er typisk konjunkturmodløbende, da det private marked i perioder med
økonomisk fremgang i højere grad er villige til at påtage sig risici og dermed som udgangspunkt mindske
behovet for EKF’s deltagelse. Modsat vil det private marked i perioder med økonomisk tilbagegang i
mindre grad være villig til at påtage sig risici og dermed som udgangspunkt øge behovet for EKF’s
deltagelse. Samtidig kan EKF fortsat repræsentere regeringen i sager vedrørende handels- og
eksportkreditpolitik nationalt og internationalt, hvilket bevirker, at EKF i den sammenhæng skal
behandles som en offentlig myndighed, med hvad det indebærer i forhold til eksempelvis instruktions- og
tilsynsbeføjelser. EKF’s aktiviteter udgør dermed en hybrid mellem erhvervsfremme og
markedsfinansiering, som ikke egner sig til at blive placeret i et egentligt aktieselskab eller i en klassisk
forvaltningsmyndighed, som f.eks. en styrelse. Det er på den baggrund, at en organisering af EKF som et
SOV, hvor den selskabsretlige og offentligretlige regulering finder anvendelse i det omfang,
virksomhedens aktiviteter tilsiger det, er fundet hensigtsmæssigt.
EKF’s status som selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at virksomhedens formue fortsat holdes
adskilt fra statens. Det betyder bl.a., at virksomheden inklusiv eventuelle datterselskaber har en
selvstændig formue, og at indtægter og omkostninger ikke vil fremgå af finansloven. EKF vil fortsat
indgå i statsregnskabet via Erhvervs- og Vækstministeriets ejerskab. EKF vil som følge af den
selvstændige juridiske status ikke indgå i det almindelige administrative hierarki og er som sådan ikke en
del af den offentlige forvaltning. Beslutninger truffet af EKF og dets eventuelle datterselskaber i
forbindelse med udøvelsen af aktiviteterne kan derfor ikke påklages til en højere administrativ
myndighed. Dette er uændret i forhold til den nuværende retsstilling.
6
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0007.png
2.2. EKF’s ledelse m.v.
Erhvervs- og vækstministeren vil i forbindelse med organiseringen af EKF som en selvstændig offentlig
virksomhed blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt
varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Ministerens beføjelser vil derfor primært blive udøvet
gennem ministerens ejerskabsrolle på eksempelvis et årligt virksomhedsmøde, der sidestilles med
generalforsamlingen i et aktieselskab. På virksomhedsmødet vil regnskabet og årsrapporten for det
foregående år blive forelagt med henblik på godkendelse. Herudover udøver ministeren føre tilsyn ved
blandt andet afholdelse af møder med EKF’s ledelse.
Lovforslaget indebærer endvidere, at EKF også fremadrettet vil være ledet af en bestyrelse og en direktør.
Det foreslås, at bestyrelsen skal bestå af op til 9 medlemmer, hvoraf op til 7 medlemmer udpeges af
erhvervs- og vækstministeren for højst 2 år. Udover de af erhvervs- og vækstministeren udpegede
medlemmer vælger medarbejderne 2 repræsentanter til bestyrelsen for en periode på 2 år. Alle
medlemmer har mulighed for at blive genudpeget og -valgt. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og
strategiske ledelse af EKF og vil være underlagt samme forpligtelser og ansvar som bestyrelser i
kapitalselskaber. Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer til at
varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne finansielle, forretningsmæssige, ledelsesmæssige
og økonomiske indsigt.
Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren en direktør til
varetagelse af virksomhedens daglige ledelse.
Bestyrelsen skal i samarbejde med direktøren til hver en tid sikre den nødvendige kvalitet i beslutningerne
med henblik på en forsvarlig drift af virksomheden og informere erhvervs- og vækstministeren om
forhold, som vil kunne have væsentlig betydning for EKF’s drift, økonomi eller lignende. Erhvervs- og
vækstministeren fører et overordnet tilsyn med og følger udviklingen i selskabet, og sikrer herunder, at
der sker en omkostningseffektiv drift. Erhvervs- og vækstministeren afholder i den sammenhæng løbende
orienteringsmøder med EKF i det omfang, det er nødvendigt. På møderne orienteres om status og
udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Ministeren har endvidere mulighed for at indkalde til ad hoc
møder, hvis nødvendigt. Med lovforslaget fastholdes således adskillelsen mellem det forretningsmæssige
ansvar for EKF’s virksomhed, som ligger hos EKF’s bestyrelse, og ministerens politiske ansvar og
overordnede tilsyn med, at lovgivningen overholdes, og lovforslaget fastholder dermed princippet om
armslængde mellem ministeren og EKF.
2.3. Eksportkreditpolitik
Eksportkreditter er reguleret internationalt både i WTO, OECD og EU, blandt andet med det formål at
fremme ensartede konkurrencevilkår på eksportkreditområdet. Derigennem sikres det, at konkurrencen
mellem de enkelte landes eksportører sker på grundlag af de eksporterede varer og tjenesteydelsers
kvalitet og pris og ikke statssubsidier
7
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0008.png
EKF har på baggrund af sin faglige ekspertise inden for eksportkreditområdet hidtil varetaget en række
fortrinsvis internationale arbejdsopgaver i relation hertil i blandt andet EU og OECD på vegne af den
danske regering. Dette skyldes, at den internationale regulering af eksportkreditter overordnet set er af
meget teknisk karakter og kræver indgående praktisk kendskab til eksportkreditter. Således er der i OECD
vedtaget en detaljeret regulering af de finansielle vilkår og betingelser, som gælder for eksportkreditter,
herunder løbetid, præmie og renter. Endvidere er der i OECD-regi, vedtaget retningslinjer for, hvordan
eksportkreditinstitutterne vurderer den enkelte forretning med hensyn til miljø- og social bæredygtighed,
ligesom der er vedtaget fælles principper for bæredygtig långivning samt en Anti-bestikkelseskonvention.
De finansielle OECD regler er bindende for EU-medlemslandene, og derudover er markedet for
kortfristede eksportkreditter særskilt reguleret i EU.
Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at bevare hjemlen til, at EKF’s personale kan varetage de
internationale arbejdsopgaver på eksportkreditområdet for derigennem at sikre, at danske interesser
varetages bedst muligt. Varetagelsen af disse opgaver vil fortsat ske under instruktion fra erhvervs- og
vækstministeren, hvorfor EKF vil være underlagt instruktion fra ministeren, når EKF repræsenterer
regeringen nationalt eller internationalt. Det samme gælder i situationer, hvor der er behov for EKF’s
bistand i forbindelse med den nationale politiske proces.
2.4. EKF’s økonomi m.v.
Som en selvstændig offentlig virksomhed vil EKF fortsat have en selvstændig formue. EKF’s
omkostninger og indtægter vil således ikke fremgå af finansloven. Samtidig fremgår det af lovforslaget, at
staten indtræder i EKF’s rettigheder og forpligtelser i det omfang EKF’s egenkapital og hensættelser ikke
er tilstrækkelige. EKF fungerer således på forretningsmæssige vilkår, men er garanteret af den danske
stat. Dette er en videreførelse af den gældende ordning og skyldes eksportkreditinstitutters særlige
karakter og forretningsførelse, der er forbundet med en indeståelse, svarende til en garanti fra staten.
Dette betyder samtidigt, at EKF’s garantier til danske og udenlandske banker fortsat er omfattet af art.
201 i kapitalkravsforordningen om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Forordning 575/2013), da EKF fortsat er en del af den danske stat og dermed anerkendt som udbyder af
ufinansieret kreditrisikodækning.
Det foreslås, at EKF videreføres med den kapital, der på tidspunktet for omdannelsen er i Eksport Kredit
Fonden (EKF). Endvidere vil EKF med virkning fra 1. januar 2016 modtage aktivindskud i form af
aktiver og passiver i eksportlåneordningen. Pr. 31. december 2014 udgjorde den regnskabsmæssige
egenkapital i eksportlåneordningen 301 mio. kr.
Egenkapitalen i EKF skal til enhver tid være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne
udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter i overensstemmelse med de
bestemmelser, der måtte være fastsat i vedtægterne eller af EKF’s bestyrelse. Principperne for EKF’s
økonomi vil grundlæggende være uændret, og reglerne for EKF’s styring af egenkapitalen videreføres i
vedtægterne efter omdannelsen. EKF’s aktivitet skal dermed stadig være styret af princippet om
8
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0009.png
forsvarlig egenkapitaldækning og princippet om balance mellem indtægter og udgifter på længere sigt,
under hensyntagen til den internationale konkurrencesituation og særlige handelspolitiske hensyn.
Egenkapitalen i EKF skal således fortsat være så stor, at den muliggør de nødvendige hensættelser
samtidig med, at EKF med kort varsel skal kunne dække meget store risici i forbindelse med ny eksport.
EKF’s egenkapital skal således udgøre en tilstrækkelig buffer for forøgelser i hensættelserne, uanset om
behovet hidrører fra porteføljestyring, ny garanti- eller långivning eller indfrielser af garantier eller
truende tab. Såfremt det måtte være hensigtsmæssigt kan EKF’s kapital som hidtil reguleres ved statsligt
kapitalindskud eller ved udlodning til staten. Der vil i vedtægterne for EKF blive indarbejdet
bestemmelser om en forsvarlig risikostyring i virksomheden. Endvidere vil der løbende blive fastsat mål,
der understøtter en effektiv forretningsmæssig drift til gavn for dansk eksport, og samtidig sikrer, at
virksomheden drives omkostningseffektivt. Dette vil ske gennem en dialog mellem ministeren og EKF’s
bestyrelse.
Derudover videreføres balancekravet om, at indtægterne på ydelserne på sigt skal dække EKF’s
omkostninger, herunder finansieringsomkostninger, hensættelser, tab og administrationsomkostninger
samt bidrage til en vis opbygning af egenkapital. Af hensyn til de internationale forpligtelser indgået i
OECD og WTO, og som gælder samtlige medlemslande, må EKF på længere sigt således ikke oparbejde
regnskabsmæssige underskud, men gerne overskud. Der er ikke i forbindelse med de internationale
forpligtelser fastsat en nærmere specificering af tidshorisonten for balancekravet, idet forpligtelsen skal
ses i lyset af
den internationale konkurrencesituation, konjunkturforholdene og særlige handelspolitiske
hensyn.
Afkastet af indskudskapitalen og EKF’s øvrige midler, tilbagebetalte ydelser, præmieindtægter, gebyrer,
renteindtægter og lignende indgår i EKF’s drift og opbygning af egenkapital og kan anvendes til at yde
finansiering og risikodækning. Udgifterne til EKF’s administration, herunder også bestyrelseshonorarer,
afholdes af EKF’s midler.
Med lovforslaget fastholdes hjemlen til, at EKF kan optage lån direkte hos staten, såkaldt statslige
genudlån. Derved sikres det, at EKF har adgang til den nødvendige likviditet, dels til finansiering af
eksportlåneordningen og eventuelle andre låneformer, dels til de øvrige behov, som løbende måtte opstå.
EKF kan endvidere optage lån i det private marked, herunder i form af obligationsudstedelser.
2.5. Rammer for risikodækning og finansiering
EKF’s mulighed for at yde risikodækning og finansiering omfatter ifølge lovforslaget blandt andet lån til
virksomheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller andre, som direkte eller indirekte påtager sig
eller forsikrer en risiko i forbindelse med gennemførelsen af dansk eksport.
Rammerne for EKF’s ydelse af risikodækning og finansiering sker i overensstemmelse med de til enhver
tid værende interne retningslinjer i EKF, under behørig hensyntagen til en konkret risikovurdering samt
relevante internationale regelsæt. Det er EKF’s ledelse, som har ansvaret for løbende at sikre, at
risikodækning og finansiering ydes, hvor det private forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager
sig risici af den pågældende art eller i tilstrækkeligt omfang. Det kan f.eks. være politiske og
9
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0010.png
kommercielle risici på mellemlang eller lang sigt, kortfristede risici i højrisiko lande, samt afdækning af
driftskapital og lån til danske eksportvirksomheder.
2.6. Eksportlåneordningen
Eksportlåneordningen blev oprindeligt indført ved aktstykke nr. 87 af 28. januar 2009 som forelagt
Folketingets Finansudvalg.
Ved finansloven for 2015 blev adgangen til finansiering af EKF’s eksportlån via statsligt genudlån
forlænget til 2020. Endvidere fremgår det af finansloven for 2015, at ordningen pr. 1. januar 2016 lægges
ind under EKF. Det betyder, at EKF pr. 1. januar 2016 dels overtager den eksisterende udlånsportefølje,
dels foretager nye udlån i eget navn og for egen risiko. Eksportlåneordningens egenkapital indgår pr. 1.
januar 2016 således i EKF’s samlede egenkapital og styringen heraf.
I henhold til finansloven for 2015 vil staten indtil 2020 fortsat stille statslige genudlån til rådighed for
eksportlåneordningen. Det er en forudsætning for ydelsen af statslige genudlån, der ydes i danske kroner,
at den samlede låneoptagelse inden for en revolverende ramme på 35 mia. kr. sker under hensyn til den af
Nationalbanken udarbejdede liste over acceptable lånetyper, idet vilkårene i øvrigt er nærmere aftalt
mellem EKF og Nationalbanken.
2.7. Tilsyn
Det foreslås med lovforslaget, at erhvervs- og vækstministeren skal føre tilsyn med EKF, herunder at
virksomheden agerer inden for lovgivningens rammer. Det bemærkes dog, at ministeren ikke vil have
instruktionsbeføjelser over for virksomheden i videre omfang end ved udøvelse af sin ejerbeføjelse på
blandt andet virksomhedsmødet i forhold til EKF’s forretningsorienterede aktiviteter. Erhvervs- og
vækstministerens tilsyn vil svare til det, der udøves over for statslige aktieselskaber, og der vil i
forbindelse hermed blive udarbejdet en række konkrete politikker vedrørende EKF’s virksomhed for
eksempelvis politikker for produkter, egenkapitalstyring, præmiebetaling, omkostninger, hensættelser,
kredit og corporate social responsibility (CSR) i samarbejde mellem ministeren og EKF.
EKF vil som følge af sin status som selvstændig offentlig virksomhed ikke længere indgå i det
almindelige statslige, administrative hierarki. I overensstemmelse med statens ejerskabspolitik vil
erhvervs- og vækstministeren derfor ikke, udover de beføjelser der er fastsat i lovforslaget, have den
samme instruktionsadgang over for EKF, som der gælder inden for det almindelige statslige hierarki.
Erhvervs- og vækstministeren vil dog kunne give instrukser på det årlige virksomhedsmøde, der svarer til
generalforsamlingen i et aktieselskab.
Med henblik på at sikre erhvervs- og vækstministerens indsigt i EKF’s forhold og forretningsplaner,
hvilket er en forudsætning for at udøve et aktivt ejerskab over virksomheden, er det hensigten, at der
udover virksomhedsmøderne også afholdes orienteringsmøder. Formålet med sådanne orienteringsmøder
er, at erhvervs- og vækstministeren bliver orienteret om driften af EKF og forhold, der har væsentlig
10
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0011.png
økonomisk eller politisk interesse. EKF skal desuden efter anmodning stille enhver oplysning om
virksomheden og dens aktiviteter til rådighed for erhvervs- og vækstministeren.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
EKF videreføres med Eksport Kredit Fondens (EKF) nuværende aktiver. EKF’s åbningsbalance vil
dermed svare til Eksport Kredit Fondens (EKF) balance ved udgangen af 2015 med tillæg af den
overførte eksportlåneordning. Når der foreligger en revideret åbningsbalance, oversendes et orienterende
aktstykke til Folketingets finansudvalg om de konsoliderede statsfinansielle konsekvenser.
Omkostningerne ved EKF’s aktivitet vil som udgangspunkt skulle holdes inden for rammerne af
virksomhedens egenkapital og indtægter. Afhængig af EKF’s aktivitetsniveau, vil der, som det er sket
historisk, kunne opstå behov for regulering af egenkapitalen.
Med lovforslaget indestår staten for EKF’s forpligtelser i det tilfælde, at EKF’s egenkapital og
hensættelser ikke er tilstrækkelige.
EKF er ikke moms- og skattepligtig. EKF vil fortsat være fritaget for at betale præmieafgift.
Lovforslaget har ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Lovforslaget skønnes
ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget
indebærer, at EKF i den nye virksomhedsform, vil være med til at fastholde og forbedre rammerne for
danske virksomheders konkurrenceevne, for så vidt angår eksportområdet og deres internationalisering.
Herudover forventes det, at omdannelsen vil gøre EKF i stand til hurtigere at kunne tilpasse sig de
skiftende behov på eksportmarkederne til gavn for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
EKF’s virksomhed er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Den danske eksportkreditordning blev således
godkendt af Europa Kommissionen ved afgørelse af 1. marts 1996, og eksportlåneordningen ELO blev
særskilt godkendt af EU kommissionen ved afgørelse af 10. februar 2010. Det følger af Europa
Kommissionens beslutning af 1. marts 1996, at regeringen er forpligtet til at anmelde enhver påtænkt
11
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0012.png
ændring af ordningens betingelser til Europa Kommissionen. Nærværende lovforslag har alene til formål
at modernisere og opdatere lovgivningen omkring EKF. De principper som hidtil har været anvendt i
forbindelse med EKF’s virksomhed vil ikke blive ændret med lovforslaget.
8. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden 23. september 2015 til 21. oktober 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet,
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Metal, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Finansforbundet, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters
Forening,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet TÆNK, Advokatsamfundet, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Dansk
Energi, Den Danske Dommerforening, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Håndværksrådet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Rederiforeningen af 1895, Coface, Euler Hermes, Tryg Garanti,
Atradius, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland,
Erhvervstyrelsen – Team effektiv regulering, Rigsrevisionen og
Datatilsynet.
9. Sammenfattende skema
Positive
udgifter
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for staten
konsekvenser/Mindre Negative
konsekvenser/Merudgifter
Lovforslaget vil potentielt kunne
have økonomiske konsekvenser
for
staten,
idet
forslaget
medfører, at staten i det omfang
virksomhedens egenkapital og
hensættelser
ikke
er
tilstrækkelige hæfter for EKF’s
forpligtelser, og således indestår
for EKF’s forpligtelser. Dette er
en videreførelse af den gældende
ordning.
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner
Administrative
konsekvenser
for
stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Lovforslaget forventes at have
positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, idet lovforslaget vil
12
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0013.png
indebære, at erhvervslivet fortsat
sikres konkurrencedygtige vilkår
med hensyn til dækning af risici.
Ingen
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
EKF’s virksomhed er omfattet af EU’s
Ingen
statsstøtteregler, og skal, som det er
tilfældet i dag, godkendes af
Europa
Kommissionen.
13
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0014.png
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
at EKF Danmarks Eksportkredit har til formål at
fremme danske virksomheders muligheder for eksport og internationalisering, deltagelse i den globale
værdikæde og opdyrkelse af nye markeder gennem international konkurrencedygtig finansiering og
risikodækning.
Den foreslåede formålsbestemmelse er på linje med det øvrige lovforslag dels en videreførelse af den
hidtil gældende formålsbestemmelse og dels en modernisering heraf. Med bestemmelsen er der ikke
ændret i, at EKF’s fortsat har til formål at understøtte danske eksportvirksomheder. Ved dansk eksport og
internationalisering skal som hidtil forstås forretninger med udlandet af økonomisk interesse for Danmark
i bred forstand.
Den foreslåede formålsbestemmelse er tredelt. Første led om eksport og internationalisering knytter sig til
den klassiske eksportkreditfinansiering i form af finansiering og risikoafdækning i forbindelse med
konkrete salg og forretninger med udlandet. Andet led knytter sig også til konkrete salg men med fokus
på andre dele af værdikæden end den traditionelle produktion, mens tredje led omhandler muligheden for
at understøtte virksomheders opdyrkning af nye markeder, hvor der er en overvejende sandsynlighed for
at det vil medføre et konkret salg. I forhold til tredje led om opdyrkning af nye markeder skal indsatsen
sammentænkes med den egentlige eksportfremme, sådan at indsatsen supplerer og understøtter den
generelle eksportfremme og ikke overlapper med den. Det er forventningen, at langt størstedelen af
EKF’s indsats som hidtil vil falde under de første to led af formålsbestemmelsen.
For at EKF kan tilbyde finansiering eller risikoafdækning kræves det, at der er en tilstrækkelig dansk
økonomisk interesse i den konkrete forretning. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan EKF ikke inden for sit
formål påtage sig risikoen og anvende ressourcer herpå. Dansk økonomisk interesse skal som hidtil
forstås i bred forstand. Omfanget af den danske økonomiske interesse skal fortsat være stigende i takt
med kreditrisikoen, hvilket betyder, at jo højere risiko EKF påtager sig i forbindelse med et konkret
projekt, jo højere er kravet til den økonomiske interesse. Opgørelsen af den danske økonomiske interesse
kan tage udgangspunkt i produktion, værditilvækst, ejerskab eller tilsvarende mål.
I forbindelse med vurderingen af, om der er en tilstrækkelig dansk økonomisk interesse til stede, skal det
tages i betragtning, at produktion i vekslende omfang finder sted i udlandet parallelt med, at værditilvækst
og afkast af produktionen kan henføres til Danmark. Den øgede globalisering har således medført, at der
er sket et brud i de traditionelle værdikæder i produktion og salg af varer, hvilket blandt andet har
medført, at delkomponenter og halvfabrikata i stigende grad bliver produceret et andet sted i verden end
det færdige produkt. Den største værditilvækst kan også findes helt udenfor den egentlige produktion i
eksempelvis design, innovation, marketing, eftersalgs-service og lignende. Disse dele af produktionen
stiller ofte høje krav til medarbejdernes kompetencer. For et land som Danmark er det af stor betydning at
opretholde og gerne udbygge denne del af virksomhedernes værdikæde. Det skyldes ikke blot, at den
14
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0015.png
typisk understøtter arbejdspladser med et relativt højt lønniveau, men også at tilstedeværelsen af disse
arbejdspladser i Danmark blandt andet muliggør positive afledte effekter som i form af nye højproduktive
virksomheder. EKF skal derfor ikke kun fokusere på den del af værditilvæksten, der sker i de rene
produktionsled, men også fokusere på den værdiskabelse, der ligger i dansk-baseret produktudvikling,
design, innovation, marketing, efter-salgs service og lignende. Det er også af væsentlig dansk økonomisk
interesse. Det er desuden vigtigt, at EKF i vurderingen inddrager den løbende udvikling af
produktionsstrukturen, der følger af fortsat globalisering.
Bestemmelsen i
stk. 2
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 3, stk. 5, i lov om Dansk Eksportkreditfond
mv. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den hidtidige bestemmelse. Ved at opretholde
instruktionen fra ministeren i forbindelse med internationalt samarbejde om eksportkreditpolitik sikres
den parlamentariske kontrol med den danske deltagelse i den internationale politikformulering på området
og overholdelse af Danmarks forpligtigelser i forhold til EU, OECD, WTO m.v. Er der behov for bistand
fra EKF i den nationale politiske proces, vil direktøren også i disse sager referere direkte til ministeren.
Bestyrelsen er ikke ansvarlig for sager, hvor direktøren er underlagt instruktion fra ministeren. De
nærmere bestemmelser i relation til udmøntning af instruksen vil blive reguleret i vedtægten for EKF
samt i en eventuel særskilt instruks fastsat af ministeren.
Til § 2
Det følger af bestemmelsen i
stk. 1,
at EKF mod betaling af vederlag kan tilbyde en række ydelser med
henblik på at fremme lovens formål. Oplistningen i § 2, stk. 1, nr. 1-6, er ikke udtømmende. EKF kan
med § 2, stk. 1, tilbyde de ydelser, der tilbydes i dag, men har samtidig mulighed for at udvikle nye
finansielle ydelser i det omfang, at disse falder inden for EKF’s formål og forretningsområde.
Med forslaget til § 2 vil EKF således få adgang til at tilbyde ydelser, som ikke tilbydes under den
eksisterende lovgivning. Det er med forslaget hensigten, at EKF løbende kan tilpasse sit
forretningsomfang i op- eller nedadgående retning i forhold til hvilke ydelser, som det private marked
tilbyder, og i forhold til hvilke industrier, segmenter mv., eksisterende og nye ydelser der i givet fald bør
tages i anvendelse.
EKF’s anvendelse af sine ydelser vil ske inden for gældende lovgivning, international regulering og
EKF’s politikker herfor. Det vil således som i dag være EKF’s vurdering, om, og i givet fald på hvilke
vilkår, EKF vil deltage i konkrete sager. EKF kan således også afvise at deltage i sager, hvis det f.eks. er i
strid med internationale retningslinjer vedrørende miljø og sociale forhold.
Det er endvidere forudsat, at EKF afhængig af det konkrete område kan være mere eller mindre
risikovillig. Inden for særlige satsningsområder, som f.eks. klima-, energi- og SMV-området, kan
bestyrelsen således beslutte, at der kan tages større risici, end hvad der er tilfældet på andre områder. Det
er ledelsen af EKF, som er ansvarlig for til stadighed at sikre en forsvarlig drift af virksomheden,
herunder sikre en effektiv risikostyring både på det enkelte satsningsområde og generelt for
virksomheden.
15
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0016.png
EKF’s vederlag vil typisk være i form af en risikopræmie eller en lånemarginal, men kan, afhængig af
hvilken ydelse, der er tale om, også have andre former. Præmieindtægter og lignende skal som
udgangspunkt dække såvel tab som administrationsomkostninger. Der vil kunne pålægges gebyrer,
herunder provision, for visse ydelser, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og/eller som et led i en samlet
prispolitik, men EKF er ikke forpligtet til at opkræve et selvstændigt vederlag for mindre eller
accessoriske ydelser. For særlige undersøgelser, herunder eksempelvis feasibility-studier og juridiske
udredninger, direkte i forbindelse med konkrete sager skal EKF som udgangspunkt betinge sig hel eller
delvis dækning af afholdte omkostninger hos garantitagere, eksportører eller andre interessenter.
Bestyrelsen er ansvarlige for at fastsætte en samlet prispolitik.
Efter forslagets § 2, stk. 1, nr. 1, kan EKF yde risikodækning. Bestemmelsen omfatter en stor del af
EKF’s nuværende ydelser, herunder bl.a. eksportkreditter, kautioner og genforsikring af kommercielle
kreditforsikringsselskaber eller andre eksportkreditinstitutter og lignende. EKF kan tilbyde de
risikodækningsformer, der svarer til de i markedet anerkendte forsikrings- og garantiydelser.
EKF kan endvidere tilbyde de former for risikodækning, som er nødvendige for at afdække risici i
forbindelse med eksport og internationalisering. EKF’s rammer for risikodækning er i henhold til
bestemmelsen meget brede og sikrer derfor i høj grad EKF’s virksomhedsgrundlag. Det er således vigtigt,
at EKF har mulighed for at kunne tilbyde nye forsikrings- eller garantiydelser, der i fremtiden måtte være
behov for, for derigennem at sikre danske virksomheder konkurrencedygtige vilkår, hvad angår eksport
og internationalisering.
Der er med bestemmelsen fastholdt mulighed for, at der også kan ydes dækning indirekte via
genforsikring af kreditforsikrere, der dækker virksomheders risiko eller via anden form for regaranti til
private kreditforsikrere, eksportkreditinstitutter mv. Dette finder navnlig anvendelse på EKF’s
virksomhed indenfor risikodækning af korte kreditter, idet EKF kun vil dække risici, som ikke normalt
dækkes af det private marked. Re-garantimetoden gør dermed den statslige dækning konkurrenceneutral
og yder herudover et incitament til øget konkurrence mellem de enkelte kommercielle udbydere.
Med forslaget til § 2, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at EKF kan yde lån. Bestemmelsen har til formål at give
EKF mulighed for at tilbyde låneydelser til virksomheder, enten direkte eller via et pengeinstitut.
Udlånsvirksomhed vil normalt være den private finansielle sektors anliggende, og udlån fra EKF vil
derfor kun komme på tale i det omfang, det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til de private
udbydere på markedet.
Med bestemmelsen vil EKF blandt andet have hjemmel til overtagelse af eksportlåneordningen, hvilket
blev vedtaget med finansloven for 2015. Bestemmelsen giver også EKF mulighed for at udvikle andre
låneydelser end eksportlåneordningen, hvis der opstår et behov herfor. Både for så vidt angår
eksportlåneordningen og eventuelt andre låneydelser vil EKF selv skulle fastlægge betingelserne,
herunder finansierings- og dokumentationsstruktur, valuta, rentevilkår, førtidsindfrielse, løbetid,
risikodeling inden for rammerne af gældende lovgivning og international regulering. De aktstykker, der
16
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0017.png
opretter og justerer eksportlåneordningen, og som indeholder en række særlige betingelser og kriterier for
ordningen, vil således ikke være gældende fremadrettet. Ved finansloven for 2015 har staten alene givet
tilsagn til at finansiere ordningen via statslige genudlån i danske kroner inden for en revolverende ramme
på 35 mia. kr. frem til 2020. Justeringer af den eksisterende eksportlåneordning vil efter
omstændighederne skulle godkendes af Europa Kommissionen. Det samme kan gælde eventuelt nye
udlånstyper. Den eksisterende eksportlåneordning er udformet inden for betingelserne fastsat i Europa
Kommissionens godkendelse af 10. februar 2010.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 3, at EKF kan yde ansvarlig kapital. Med ansvarlig kapital menes enhver
form for egenkapital eller efterstillet lån, herunder hybride former for konverterbare lån og lignende.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 4, at EKF kan formidle ordninger i forbindelse med blandede kreditter. En
blandet kredit er en finansiering, der indeholder et støtteelement, eksempelvis lempelige kreditvilkår i
form af en lavere rentesats på lånet eller en længere kredittid.
Hjemlen er en videreførelse af den eksisterende hjemmel med henblik på at yde garantistillelse og
lignende i forbindelse med blandede kreditter, der medgår til hel eller delvis finansiering af leverancer af
udenlandsk oprindelse. En blandet kredit er en subsidieret kredit, som både indeholder et tilskudselement
og et almindeligt kreditelement. EKF formidler således allerede i dag eksportkreditgarantier i henhold til
en aftale med Udenrigsministeriet om en ordning med blandede kreditter til udviklingslandene.
Ordningen er etableret ved aktstykke nr. 141 af 4. februar 1998 vedrørende ordningen for blandede
kreditter til udviklingslandene. EKF’s omkostninger, herunder eventuelle tab forbundet med
eksportkreditgarantierne, dækkes af Udenrigsministeriet, og garantier fra EKF under ordningen
administreres i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet. Det er fortsat en betingelse for formidlingen af
sådanne ordninger, at der er selvstændig bevillingsmæssig hjemmel. Ved administrationen af sådanne
ordninger finder lovens øvrige bestemmelser anvendelse.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 5, at videreføre EKF’s mulighed for, mod særskilt vederlag, at yde
eksportvirksomheder og andre særlige tjenesteydelser med hensyn til administration, inddrivelse eller
overtagelse af disses udestående fordringer på virksomheder, organisationer eller institutioner i udlandet i
forbindelse med EKF’s øvrige virksomhed. Bestemmelsen har størst betydning på området for udestående
fordringer, dvs. hvor EKF har udbetalt erstatning som følge af politiske risici, eller hvor
eksportvirksomheder eller andre af samme årsag har ubetalte fordringer. EKF vil tilsvarende i et vist
begrænset omfang have mulighed for at afkøbe garantitagere den ikke-garanterede andel, altså,
selvrisikoandelen, af garanterede fordringer, som er henført under moratorieaftaler, der afvikles over en
længere årrække. EKF skal kunne kræve særskilt vederlag for sådanne ydelser. Bestemmelsen er ikke en
hjemmel til, og åbner derfor ikke mulighed for, at EKF kan udføre almindelig kommerciel
inkassovirksomhed.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 6, at EKF kan anvende sine ydelser i forbindelse med salg af skibe, der
bygges på indenlandske skibsværfter for indenlandske redere. Bestemmelsen er en videreførelse af den
17
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0018.png
eksisterende ordning. , og der er ikke med lovforslaget tiltænkt nogen udvidelse heraf. Særreglen blev
indført for skibsfinansiering for at gøre det muligt at udstrække EKF’s virksomhed til også at omfatte
ordrer til danske skibsværfter fra danske redere.
Bestemmelsen i
stk. 2
skal sikre EKF fleksibilitet med henblik på at opnå virksomhedens formål og giver
hjemmel til, at EKF kan stifte selskaber, erhverve og afhænde ejerandele i andre selskaber med begrænset
ansvar mv.
Med bestemmelsen i
stk. 3
kan EKF indgå i forskellige former for samarbejder med henblik på at
tilvejebringe finansiering. Bestemmelsen giver blandt andet EKF adgang til at påtage sig garanti-, låne-
og øvrige forpligtelser med henblik på at tilvejebringe finansiering, for eksempel i forbindelse med
låneoptagelse gennem obligationsudstedelser på det private marked, samt i samarbejde med andre
selskaber, fonde, institutioner og organisationer.
Betingelsen for, at EKF kan yde finansiering og risikodækning, blev allerede fastsat ved lov om
eksportkredit fra 1999. Af denne lov følger, at der skal være tale om ekstraordinære risici, for, at EKF kan
påtage sig at yde finansiering eller foretage risikodækning. Ekstraordinære risici skal ifølge loven forstås
som risici, som det kommercielle marked ikke normalt påtager sig, da de er af en sådan art eller omfang,
at de ikke dækkes som følge af eksempelvis policy-beslutninger i de private selskaber eller på grund af
manglende muligheder for genforsikring i det kommercielle marked. Det blev med loven samtidig
fastslået, at ekstraordinære risici ikke omfattede såkaldte »dårlige risici«, som er risici, der efter en
konkret vurdering indebærer en åbenbar risiko for tab.
Det foreslåede
stk. 4
viderefører uændret den nuværende lovgivning. EKF kan således også fremadrettet
kun yde finansiering og risikodækning i den udstrækning, som det private forsikrings- og kapitalmarked
ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art eller omfang. Samtidig skal EKF afholde sig fra at
påtage sig sådanne ekstraordinære risici, som efter en konkret vurdering indebærer en åbenbar risiko for
tab.
Formålet med bestemmelsen er fortsat, at EKF ved sin virksomhed ikke påfører den kommercielle sektor
konkurrence, men dækker dér, hvor den kommercielle sektor ikke ønsker eller formår at yde den
nødvendige finansiering og risikodækning af dansk eksport. Som for andre eksportkreditinstitutter
supplerer EKF med andre ord ydelsen af finansiering og forsikring fra den private sektor. EKF skal
således agere inden for de rammer for eksportkreditter, der er fastsat i den internationale regulering i
WTO, OECD og EU med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår på eksportkreditområdet.
Ansvaret for at foretage vurderingen af omfanget og arten af EKF’s aktiviteter, og dermed ansvaret for at
undgå, at EKF påfører den kommercielle sektor konkurrence eller påtager sig for høje risici, påhviler
EKF’s ledelse, der løbende er forpligtet til at sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold til
markedsforholdene, herunder i lyset af konjunktursituationen og virksomhedernes efterspørgsel og behov
18
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0019.png
EKF’s ledelse skal endvidere påse at EKF’s virksomhed sker inden for rammerne af denne lov, de efter
denne lov fastsatte vedtægter og den internationale regulering af området.
Med bestemmelsen i
stk. 5
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren har mulighed for at henlægge
varetagelsen af øvrige opgaver til EKF. Som eksempel kan nævnes den tidligere Irak-Afghanistan
ordning, hvor EKF indenfor en politisk bevilget økonomisk ramme kunne yde finansiering og
risikodækning på disse to højrisikolande. EKF har gennem årene opbygget en stor erfaring og faglig
indsigt indenfor blandt andet eksportkreditfinansiering, afdækning af kreditrisici og kredit- og
risikovurdering, som kan anvendes i forbindelse med nye tiltag, der ligger inden for EKF’s
formålsbestemmelser. Ministeren kan henlægge varetagelsen af yderligere opgaver ved bekendtgørelse.
EKF’s ledelse har ansvaret for at forvalte ordningerne, og det er fastlagt, at lovens bestemmelser finder
anvendelse ved administration af opgaverne. Som udgangspunkt skal henlæggelse af sådanne ordninger
være omkostningsneutrale for EKF, hvilket konkret afgøres i forbindelse med, at ordningen henlægges til
EKF. EKF administrerer i dag blandt andet en renteudligningsordning (CIRR-ordningen), EKF A/S og
Danmarks Erhvervsfond.
Med bestemmelsen i
stk. 6
foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan give grønlandske og færøske
virksomheder adgang til eksportkredit fra EKF på samme vilkår som danske virksomheder.
Erhvervsfremme- og eksportkreditområdet er overtaget af både det færøske hjemmestyre og det
grønlandske selvstyre, og loven gælder derfor ikke direkte på Færøerne og i Grønland, ligesom den ikke
kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at på trods af at erhvervsfremme- og eksportkreditområdet er
overtaget af det færøske hjemmestyre, har reguleringen af Eksport Kredit Fonden (EKF) og dens ydelser
været gældende for Færøerne. Dette har sin baggrund i den økonomiske krise på Færøerne i starten af
1990’erne og de aftaler, som i den forbindelse blev indgået mellem den danske regering og det færøske
hjemmestyre. Der er for færøske virksomheder dermed alene tale om en lovteknisk ændring i måden at få
adgang til finansiering, da denne fremadrettet er hjemlet i EKF’s formålsbestemmelse og
forretningsområde og ikke som hidtil, at reguleringen som sådan er direkte gældende for Færøerne. I
forbindelse med lovens ikrafttræden vil der derfor ved bekendtgørelse blive givet mulighed for at færøske
virksomheder kan benytte EKF’s ydelser.
For så vidt angår grønlandske virksomheder skal det bemærkes, at virksomhederne også hidtil har haft
adgang til eksportkreditfinansiering for så vidt angår finansiering af skibe. Dette er sket i medfør af
kongelig anordning.
I første omgang er det hensigten at give færøske og grønlandske virksomheder adgang til EKF’s ydelser i
samme omfang som i dag. Det foreslås, at i det omfang virksomheder på Færøerne og i Grønland får
adgang til finansiering fra EKF sker det på lige vilkår med danske virksomheder. Hvorvidt en færøsk
eller grønlandsk virksomhed konkret skal have adgang til finansiering fra EKF besluttes af EKF efter
samme procedurer og retningslinjer, som gælder for danske virksomheder, og de konkrete vilkår for de
19
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0020.png
enkelte engagementer vil svare til dem, som gælder for danske virksomheder. Forslaget har dermed til
formål i videst muligt udstrækning at ligestille færøske og grønlandske virksomheder med danske
virksomheder.
Det skal bemærkes, at adgangen for færøske og grønlandske virksomheder til finansiering fra EKF ikke
berører danske virksomheders adgang til finansiering fra EKF i forbindelse med eksport til enten
Færøerne eller Grønland, da Færøerne og Grønland i denne sammenhæng behandles på linje med det
øvrige udland. Dette er en konsekvens af Rigsfællesskabet, ifølge hvilket landstyret på Færøerne og
selvstyret i Grønland som ligeværdige partnere med den danske regeringen har overtaget en lang række
sagsområder, og dermed har den lovgivende og udøvende magt på disse områder, hvilket er sket i
erkendelse af den særstilling, som Færøerne og Grønland indtager i national, historisk og geografisk
henseende inden for riget. I overensstemmelse med anbefalingen i rapporten
Fremme af kommercielt
erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark
om anvendelsen af EKF’s ydelser på kreditværdige
projekter i Grønland kan EKF’s ydelser således fx anvendes til at yde garanti til kreditværdige projekter i
Grønland i forbindelse med eksport fra øvrige dele af Rigsfællesskabet.
Til § 3
Det foreslås at omdanne Eksport Kredit Fonden (EKF) fra en selvstændig forvaltningsenhed til en
selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Samtidig ændres virksomhedens navn til EKF Danmarks
Eksportkredit. Eftersom den selvstændige offentlige virksomhed ikke er en erhvervsdrivende eller
almenvelgørende fond, er det, for at undgå misforståelser, hensigtsmæssigt at undgå betegnelsen ”fond” i
virksomhedens navn. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre virksomhedens navn eller tilføje binavne,
hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.
Det følger af omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed, at EKF i retlig henseende forbliver en
selvstændig juridisk enhed, der kan agere som sådan inden for rammerne fastsat i lovgivning og i
virksomhedens vedtægter. Dette medfører også, at EKF’s formue fortsat holdes adskilt fra statens formue.
EKF disponerer således selvstændigt over anlægs- og driftsmidler m.v., inden for de rammer der er
fastlagt i loven og regler udstedt i medfør heraf.
Til § 4
Det foreslås, at omdannelsen af EKF til en selvstændig offentlig virksomhed medfører, at alle aktiver og
passiver fra den selvstændige forvaltningsenhed Eksport Kredit Fonden (EKF), videreføres i den selvstændige
offentlige virksomhed EKF, der også indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
Det betyder bl.a., at al ejendom og løsøre m.v. og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige
forpligtigelser, videreføres af EKF. Virksomheden viderefører endvidere alle kontrakter og andre forpligtende
retsforhold på samme vilkår, som har været gældende før omdannelsen.
EKF videreføres således med den
kapital, der var i Eksport Kredit Fonden (EKF) ved omdannelsen.
Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed, at EKF forbliver en
selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivningen og vedtægter,
kan optræde som sådan. Der er tale om samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Dette betyder
20
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0021.png
bl.a., at EKF viderefører det hidtidige CVR-nummer. Omdannelsen af EKF til selvstændig offentlig
virksomhed anses for sket ved denne lovs ikrafttræden.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Dette skal ses i lyset af, at der ikke er
nogen kreditorer, der stilles økonomisk ringere ved omdannelsen, da der ikke som led i omdannelsen går
penge ud af den juridiske enhed.
Til § 5
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at erhvervs- og vækstministeren som følge af omdannelsen af
EKF til en selvstændig offentlig virksomhed sidestilles med en eneaktionær i virksomheden og udøver de
beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. De beføjelser, der tilkommer
generalforsamlingen i et aktieselskab, vil primært blive udøvet på det årlige ordinære virksomhedsmøde.
Erhvervs- og vækstministerens beføjelser omfatter således bl.a. godkendelse af årsrapporten, fastsættelse
af bestyrelsens vederlag samt udpegning af op til 7 af de op til 9 medlemmer til bestyrelsen og udpegning
af en statsautoriseret revisor. Erhvervs- og vækstministeren instruerer endvidere EKF på visse områder af
politisk karakter, jf. forslagets § 1, stk. 2. Dette er ikke en ejerbeføjelse og sker derfor ikke på et
virksomhedsmøde. Se endvidere lovforslagets § 8, stk. 4 og 5 samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for den
selvstændige offentlige virksomhed EKF. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for
udøvelsen af EKF’s virksomhed og det forudsættes, at vedtægterne udarbejdes med udgangspunkt i
selskabslovens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber.
Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i selskabslovens §§ 28-29 vedrørende
vedtægters krav for kapitalselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber, men med
de tilpasninger, der følger af denne lov og EKF’s karakter af en selvstændig offentlig virksomhed.
Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om overordnede dispositioner, der skal forelægges
erhvervs- og vækstministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et
orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsen er forpligtet til at orientere erhvervs- og
vækstministeren om emner af væsentlig betydning for virksomheden med henblik på at muliggøre
udøvelsen af ministerens kontrol og tilsyn med EKF. Vedtægterne vil også indeholde nærmere
retningslinjer for virksomhedens udøvelse, herunder bestemmelser om risikostyring samt
omkostningseffektiv drift af EKF. Vedtægterne skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt
tilgængelige. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre vedtægterne efter behov.
EKF skal efter det foreslåede
stk. 3
i bestemmelsen afholde generalforsamling i form af et
virksomhedsmøde. Det tilsvarende gælder for andre selvstændige offentlige virksomheder.
Virksomhedsmødet svarer herefter til generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende virksomhedsmødets afholdelse i EKF’s
vedtægter.
Til § 6
21
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0022.png
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets
Ombudsmand og forvaltningsloven ikke finder anvendelse for EKF og dens eventuelle nuværende og
kommende datterselskaber for så vidt angår disses forretningsmæssige aktiviteter udøvet i medfør af § 2.
EKF’s virksomhed er heller ikke i dag omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen. Dette skyldes, at
EKF’s virksomhed udøves i tæt samarbejde med erhvervslivet, pengeinstitutter og diverse organisationer,
og at det har stor betydning for EKF’s virke, at virksomhedens kommercielle samarbejdspartnere kan
stille materiale til rådighed for EKF’s vurdering af enkeltsager uden, at der kan kræves aktindsigt i
materialet eller i beslutninger, som EKF har truffet i forhold til disse virksomheder. EKF fungerer i
hovedsagen som en finansiel virksomhed og har derfor behov for dyb indsigt i samarbejdspartnerenes
økonomiske og forretningsmæssige forhold. EKF er derfor særligt følsom over for ethvert brud på den
forretningsmæssige diskretion og udlevering af følsomme oplysninger af betydning for virksomheders
økonomi og konkurrenceforhold.
Hovedparten af EKF’s samarbejdspartnere er pengeinstitutter, der er underlagt særlige regler om
hemmeligholdelse af oplysninger. Det er derfor afgørende, at EKF kan garantere sine samarbejdspartnere
samme fortrolighed, idet der ellers kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for
offentliggørelse af oplysninger vejer tungere end ønsket om finansiering og risikodækning af en
forretning. EKF kan således med undtagelsen for lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets
Ombudsmand og forvaltningslovens regler forsikre danske virksomheder og udenlandske købere om, at
de ikke risikerer offentlig indsigt i et projekt og dets finansiering, til gavn for gennemførelse af
projekterne og de dermed forbundne positive konsekvenser.
Idet den foreslåede undtagelse kun omfatter EKF’s forretningsmæssige aktiviteter vil lov om offentlighed
i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand og forvaltningsloven finde anvendelse i forbindelse
med, at EKF varetager sager på regeringens vegne i forbindelse med handels- og eksportkreditpolitik.
Undtagelse omfatter således heller ikke f.eks. personalesager eller organisatoriske spørgsmål. EKF’s
ansatte vil fortsat være underlagt tavshedspligt i medfør af straffelovens § 152.
Med den foreslåede undtagelse fra forvaltningsloven præciseres det endvidere, at reglerne om
sagsbehandling mv. hos offentlige myndigheder ikke finder anvendelse. Reglerne er udformet med
henblik på at fastsætte en række minimumskrav i forbindelse med offentlige myndigheders
sagsbehandling. I forbindelse med sin virksomhed træffer EKF beslutninger om at indgå kontrakter med
en eller flere parter om, mod betaling, at yde finansiering eller risikoafdækning ud fra en række
kommercielle overvejelser. Der er dermed tale om, at EKF indgår i gensidigt bebyrdende, finansielle
aftaler, og EKF træffer således ikke afgørelser i forvaltningsmæssig forstand. Reglerne er dermed ikke
egnede til at danne rammen om EKF’s virksomhed, herunder den i hovedsagen kreditmæssige
stillingtagen til nye forretninger, som finder sted i EKF.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår, at EKF ved omdannelsen bliver omfattet af selskabsloven, herunder
reglerne for statslige aktieselskaber, med de tilpasninger der følger af dette lovforslag
og EKF’s karakter
af en selvstændig offentlig virksomhed.
Da der ikke vil være en nominel selskabskapital svarende til en
22
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0023.png
aktiekapital, vil selskabslovens bestemmelser om aktiekapital ikke finde anvendelse, lige som reglerne
om bl.a. fusion, spaltning og omdannelse heller ikke finder direkte anvendelse, idet EKF er oprettet ved
særskilt lov.
Det foreslås i
stk. 3,
at EKF aflægger regnskab efter reglerne i årsregnskabsloven med de fravigelser og
tilpasninger, der følger af denne lov og EKF’s særlige forhold som selvstændig offentlig virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
svarer med visse redaktionelle tilpasninger til den hidtidige gældende
retstilstand. Omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at EKF fortsat ikke er en del
af det administrative forvaltningsretlige hierarki. Følgelig vil der fortsat ikke være rekursadgang til
Erhvervs- og Vækstministeriet for så vidt beslutninger, der angår EKF’s forretningsmæssige aktiviteter
udøvet i medfør af § 2.
Til § 7
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at EKF
skal ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er
ansvarlig for at sikre, at EKF drives forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål.
Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, dog med de begrænsninger
loven opstiller vedrørende eksempelvis EKF’s formål og økonomi samt inden for de retningslinjer, som er
fastlagt af erhvervs- og vækstministeren. De nærmere retningslinjer for bestyrelsens og direktørens virke
fastsættes i vedtægterne for EKF, i en forretningsorden for bestyrelsen og i en instruks for direktionen.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at erhvervs- og vækstministeren udpeger op til 7 medlemmer til
EKF’s bestyrelse, og at medlemmerne udpeges for en periode på højest 2 år og med mulighed for
genudpegning. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter i vedtægterne nærmere regler om bestyrelsens
størrelse og periode for udpegning m.v. Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren som
eneejer af EKF til enhver tid på et virksomhedsmøde kan afsætte de udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Med bestemmelsen i det foreslåede
stk. 3
fastlægges det, at medarbejderne i EKF til hver en tid har ret til
at vælge 2 medlemmer til EKF’s bestyrelse, dog således at medarbejderne i eventuelle datterselskaber
ikke har mulighed for at vælge koncernrepræsentanter. Som medarbejderrepræsentanter kan enhver
fuldtidsansat i EKF vælges med undtagelse af direktionsmedlemmer.
Almindelige habilitetsprincipper vil finde anvendelse for både de af ministeren udpegede
bestyrelsesmedlemmer og for de medarbejdervalgte medlemmer i forhold til de af bestyrelsen behandlede
sager.
Efter det foreslåede
stk. 4
skal bestyrelsen samlet set have de nødvendige kompetencer til at varetage
virksomhedens formål, herunder skal bestyrelsen bl.a. have den kreditfaglige, finansielle,
forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, der kræves til at drive virksomheden.
Herudover kræves det, at bestyrelsen samlet har kendskab til eksportforhold, således at
bestyrelsesmedlemmerne samlet har en bred viden og erfaring inden for eksportområdet, der gør
bestyrelsen egnet til at lede virksomheden forsvarligt.
23
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0024.png
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 5,
at bestyrelseshonoraret bliver fastsat af erhvervs- og
vækstministeren. Honoraret vil blive fastsat i overensstemmelse med den gældende praksis for
fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer i sammenlignelige selvstændige offentlige
virksomheder. Honoraret fastsættes for det kommende år i forbindelse med det ordinære
virksomhedsmøde.
Til § 8
Med bestemmelsen i
stk. 1
fastslås det, at bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse
af EKF. Bestyrelsen skal herudover fastsætte de relevante politikker og mål for EKF, herunder politikker
for produkter, præmie, hensættelser, kredit og corporate social responsibility (CSR) og alle øvrige
politikker, der af bestyrelsen vurderes at være relevante med henblik på at sikre en forsvarlig og
omkostningseffektiv styring af virksomheden. Den overordnede ledelse af EKF indebærer desuden, at
bestyrelsen skal påse, at direktøren udøver sit hverv på forsvarlig måde, hvilket betyder, at direktøren
driver virksomheden forsvarligt og i overensstemmelse med EKF’s formål og bestyrelsens udstukne
rammer.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at direktøren ansættes af bestyrelsen efter forudgående
orientering af erhvervs- og vækstministeren, og at direktøren er ansvarlig for at varetage den daglige
ledelse på baggrund af loven og retningslinjer fastsat af bestyrelsen i en direktionsinstruks.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås det, at bestyrelsen er ansvarlig for at fastsætte sin forretningsorden.
Bestyrelsen skal endvidere fastsætte en direktionsinstruks, der vil være et bilag til forretningsordenen.
Inden for rammerne af denne lov og EKF’s vedtægter fastsættes i direktionsinstruksen bl.a. de
nødvendige bemyndigelser fra bestyrelsen til direktøren med henblik på, at direktøren kan udøve sit
ansvar for den daglige drift.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
svarer til den hidtidige gældende retstilstand og der er ikke tilsigtet
nogen ændringer i forhold hertil. Ved at opretholde instruktion fra ministeren i forbindelse med
internationalt samarbejde om eksportkreditpolitik sikres den parlamentariske kontrol med den danske
deltagelse i den internationale politikformulering på området og overholdelse af Danmarks forpligtigelser
i forhold til EU, OECD, WTO m.v. Er der behov for bistand fra EKF i den nationale politiske proces, vil
direktøren også i disse sager referere direkte til ministeren. Bestyrelsen er ikke ansvarlig for sager, hvor
direktøren er underlagt instruktion fra ministeren. De nærmere bestemmelser i relation til udmøntning af
instruksen kan reguleres i vedtægten for EKF samt i en eventuel særskilt instruks fastsat af ministeren.
Det foreslåes i
stk. 5,
at EKF Danmarks Eksportkredit inden for sit forretningsområde skal følge regeringens
bestemmelser for så vidt angår eksportfremme, handelspolitik og politisk pålagte handelssanktioner og
eksportkontrol. Hermed menes ikke, at der er en direkte instruktionsbeføjelse for regeringen overfor EKF som
institution, men at EKF i forbindelse med sine komercielle beslutninger er forpliget til at handle inden for
rammerne af regeringens politik for området, herunder at EKF eksempelvis ikke kan støtte eksport til lande,
som er underlagt handelssanktioner.
24
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0025.png
Det foreslås i
stk. 6,
at
bestyrelsen
er forpligtet til af egen drift at holde erhvervs- og vækstministeren
orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende virksomheden og dens aktiviteter, herunder men ikke
begrænset til væsentlige ændringer i virksomhedens økonomi, indtægter, omkostninger, kapitalpolstring
samt risikoeksponering. Dette er for at sikre, at erhvervs- og vækstministeren kan føre tilsyn på et oplyst
grundlag og har mulighed for at vedtage de fornødne foranstaltninger, såfremt der måtte være behov
herfor.
Til § 9
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at EKF’s egenkapital altid skal være af en sådan størrelse, at den
danner et forsvarligt grundlag for de forpligtelser virksomheden påtager sig, samt danne kapitalmæssigt
grundlag for et fremtidigt forretningsomfang EKF’s aktiviteter skal i lighed med Eksport Kredit Fondens
(EKF) aktiviteter styres af princippet om forsvarlig egenkapitaldækning og princippet om balance mellem
indtægter og udgifter på længere sigt, dog under hensyntagen til den internationale konkurrencesituation
og særlige handelspolitiske hensyn.
EKF’s bestyrelse fastlægger en hensættelsespolitik for EKF. EKF skal på sine garantiforpligtelser og
udestående fordringer foretage hensættelser til imødegåelse af fremtidige forventede tab. EKF foretager
de fornødne hensættelser til afdækning af risikoen ud fra en forsigtig og realistisk vurdering af
tabsrisikoen på porteføljen.
EKF’s egenkapitalkrav skal afspejle det sandsynlige kapitalbehov i tilfælde af ekstraordinære tab, hvor de
almindelige hensættelser ikke er tilstrækkelige. Kapitalkravet beregnes på grundlag af EKF’s
garantiansvar og udestående fordringer, efter at der er taget hensyn til hensættelser. En del af
egenkapitalen er en bunden reserve til imødegåelse af ekstraordinære tab. Bestyrelsen er ansvarlig for at
sikre, at EKF til stadighed har den fornødne kapital og likviditet til rådighed i forhold til virksomhedens
hensættelser og forpligtelser, herunder for at tilrettelægge aktiviteterne sådan, at de kan holdes inden for
de besluttede rammer selv i tilfælde af ekstraordinære tab. Hvis der er en formodning for, at dette ikke
kan lade sig gøre, orienterer bestyrelsen i god tid erhvervs- og vækstministeren med henblik på, at der kan
træffes de nødvendige foranstaltninger.
EKF har fri adgang til at anvende de risikostyringsværktøjer, der skønnes nødvendige for at sikre en
forsvarlig risikostyring. EKF kan således fortsat anvende pengemarkedsinstrumenter, herunder rente- og
valutaswaps, derivater mv. EKF har bl.a. også mulighed for at genforsikre sine risici i det kommercielle
genforsikringsmarked eller i et samarbejde med andre eksportkreditinstitutter med henblik på at
nedbringe risikoen på særlige lande, sektorer eller debitorer o. lign.
EKF kan anvende de midler og værktøjer, der skønnes sædvanlige eller nødvendige med henblik på at
minimere tab. EKF kan således i forbindelse med restruktureringer af nødlidende engagementer foretage
omlægninger, forlængelser mv. EKF kan endvidere, om nødvendigt, konvertere et nødlidende lån til
egenkapital, tilføre nye midler eller sælge engagementet til anden side.
25
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0026.png
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at det eksisterende balancekrav videreføres. Kravet om balance
på længere sigt er en del af de forpligtelser, Danmark har påtaget sig i OECD og i
Verdenshandelsorganisationen (WTO) siden 1. januar 1995, og skal sikre, at Danmark, som de øvrige
medlemsstater, ikke anvender eksportkreditordninger til statsstøtte i strid med internationale forpligtelser.
Bestemmelsen skal forstås således, at EKF samlet set og på længere sigt skal balancere og således ikke
have underskud. Forpligtelsen skal dog samtidig ses i lyset af
den internationale konkurrencesituation og
særlige handelspolitiske hensyn. Der er ikke i de internationale fora fastsat en nærmere tidshorisont for,
hvornår det skal balancere.
Der foreslås ved bestemmelsen i
stk. 3,
at EKF kan placere frie midler i visse særligt sikre værdipapirer.
EKF´s likviditet kan overordnet set deles op i 3 niveauer: driftslikviditet, anfordringslikviditet og likviditet til
sikkerhed. Driftslikviditeten og anfordringslikviditeten er i dag placeret på konti i enten et privat pengeinstitut
eller i Nationalbanken, hvilket vil være uændret fremadrettet, og der er således med lovforslaget ikke lagt op
til en ændring heri. Derimod har EKF efter de hidtil gældende regler kun haft mulighed for at placere sin
likviditet til sikkerhed på en mellemregningskonto med staten. Med den foreslåede bestemmelse kan EKF
fremadrettet placere denne del af sin likviditet i særligt sikre værdipapirer, som eksempelvis statsobligationer
fra AA ratede lande, obligationer udstedt af AAA ratede multilaterale banker som eksempelvis den
Europæiske Investeringsbank eller tilsvarende realkreditobligationer.
Formålet med bestemmelsen er at give EKF muligheder for en markedsmæssig forrentning af sine frie midler,
samtidig med at den forslåede model, sikrer at EKF placerer sine frie midler i aktiver med lav risiko. Det er
hensigten, at EKF vil føre en konservativ og forsigtig investeringspolitik med en minimal kreditrisiko, der
tager højde for, at EKF har behov for en placering af sin likviditet, som matcher EKF’s hensættelser for så vidt
angår valuta og restløbetid. Det er i den forbindelse væsentligt, at EKF altid har et tilstrækkeligt
likviditetsberedskab til rådighed med kort varsel, ligesom EKF skal tilstræbe en naturlig valutasikring.
Med bestemmelsen i
stk. 4
foreslås det, at EKF som hidtil kan optage lån hos staten i form at statslige
genudlån. Det skal ses i sammenhæng med, at EKF også kan optage lån på det private marked, udstede
obligationer mv. Bestemmelsen vil give EKF mulighed for at tilvejebringe de bedst mulige lånevilkår,
hvilket vil have betydning for de vilkår, som kan tilbydes danske virksomheder i forhold til deres eksport
og internationalisering. For så vidt angår statslige genudlån via Nationalbanken relateret til
eksportlåneordningen, er der med finansloven for 2015 bevillingsmæssig hjemmel til at optage statslige
genudlån i danske kroner op til en revolverende ramme på 35 mia. kr. frem til 2020.
Til § 10
Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gældende ordning, ifølge hvilken staten indestår for
EKF i det omfang virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Det følger samtidig,
at staten, i givet fald, kan indtræde i samtlige rettigheder og forpligtelser i et eller flere kontraktforhold,
måtte det blive nødvendigt. Dette er en videreførelse af den gældende ordning, og skyldes
eksportkreditinstitutters særlige karakter og forretningsførelse, der er forbundet med en indeståelse,
26
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0027.png
svarende til en garanti, fra staten. Det er hensigten, at EKF fortsat er en del af staten og dermed en
anerkendt udbyder af ufinansieret kreditrisikodækning, og at EKF fortsat vil anses som værende omfattet
af art. 201 som en del af staten eller som en offentlig enhed, som staten har stillet passende sikkerhed for i
kapitalkravsforordningen om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Forordning 575/2013). Dette sikres med den foreslåede bestemmelse.
Til § 11
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at EKF’s regnskabsår er kalenderåret, det vil sige perioden fra
den 1. januar til den 31. december.
EKF er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber, og virksomhedens regnskaber skal efter den
foreslåede bestemmelse i
stk. 2
revideres af rigsrevisor og den til enhver tid værende statsautoriserede
revisor i EKF. Rigsrevisor foretager revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og
juridisk-kritisk revision. Revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede
aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af
regnskabet.
Det foreslås endvidere, at den statsautoriserede revisor udpeges for ét år ad gangen, og at denne vælges af
erhvervs- og vækstministeren i forbindelse med virksomhedsmødet. Den statsautoriserede revisor kan
genvælges.
Den reviderede årsrapport skal efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
forelægges erhvervs- og
vækstministeren til godkendelse på virksomhedsmødet. Herved godkendes årsrapporten ligeledes af
erhvervs- og vækstministeren.
Til § 12
Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at revisorerne, den statsautoriserede revisor og
rigsrevisor, til enhver tid har ret til at kræve enhver oplysning, som revisorerne anser for nødvendige til
udøvelse af deres funktion. Der skal endvidere til enhver tid gives revisorerne adgang til EKF’s bøger,
regnskaber og virksomheden i øvrigt. Bestemmelsen skal sikre revisorerne det bedst mulige faktiske
grundlag for revisionen.
Til § 13
Efter den foreslåede bestemmelse, kan EKF efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå
kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår i EKF. Bestemmelsen
giver mulighed for, at EKF inden for de overordnede rammer fastsat af finansministeren kan fastlægge
principper for løn- og ansættelsesvilkår, herunder beslutning om indgåelse af f.eks. en eventuel
virksomhedsoverenskomst. For øvrige virksomheder i EKF, som måtte blive omdannet til selskabsform,
27
 ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 32: Høring af forslag til lov om EKF Danmarks Eksportkredit, fra erhvervs- og vækstministeren
1548649_0028.png
kan finansministeren på tilsvarende måde træffe nærmere bestemmelse om kompetencen til at fastsætte
løn- og ansættelsesvilkår i hvert enkelt tilfælde. Der lægges med bestemmelsen op til en ordning med
delvis løsrivelse fra det statslige aftalesystem, således at EKF efter finansministerens nærmere
bestemmelse og inden for rammerne af de gældende regler om opsigelse og genforhandling af
overenskomster vil kunne indgå aftaler og selv kunne forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit
personale, herunder indgå kollektive overenskomster. Formålet er at sikre, at EKF fortsat kan tiltrække og
fastholde højt specialiserede medarbejdere i konkurrence med den finansielle sektor.
Ved omdannelsen af EKF til en selvstændig offentlig virksomhed fortsætter medarbejderne på de
eksisterende ansættelsesforhold og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelse
forud for omdannelsen. Bestemmelsen medfører, at ledelsen og medarbejderne i EKF efter udløb af
gældende aftaler kan indgå aftaler om nye ansættelsesvilkår m.v.
Til § 14
Det fastslås i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
at erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med EKF
og dens virksomhed, herunder at denne lov og de efter loven fastsatte vedtægter efterleves. Tilsynet vil
herudover blive ført på baggrund af de af bestyrelsen opstillede politikker og mål for EKF og vil blive
udøvet aktivt gennem de løbende orienteringsmøder mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og EKF.
Herudover vil erhvervs- og vækstministeren som supplement til de årlige virksomhedsmøder en gang
årligt mødes med EKF’s ledelse med henblik på at drøfte status på EKF virksomhed og den mere
overordnede udvikling heraf.
I medfør af bestemmelsen i
stk. 2
skal EKF efter anmodning stille enhver oplysning om sin virksomhed
og aktiviteter til rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Det betyder, at ministeren til enhver tid kan
opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger i forbindelse med udøvelse af tilsynet.
Til § 15
Det foreslås i bestemmelsen i
stk. 1,
at loven træder i kraft 1. juli 2016.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at samtidig med lovens ikrafttræden ophæves den gældende
regulering af Eksport Kredit Fonden lov nr. 913 af 9. december 1999 om ændring af lov om Dansk
Eksportkreditfond med efterfølgende ændringer, bekendtgørelse nr. 98 af 8. februar 2001 med senere
ændringer samt cirkulære nr. 19 af 8. februar 2001.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 3,
at overtagelse af den statslige enheds hidtil drevne virksomhed
med tilhørende aktiver og passiver i regnskabsmæssig henseende sker med virkning fra den 1. januar
2016.
Til § 16
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da erhvervsfremme- og
eksportkreditspørgsmål er hjemtagne områder.
28