ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsfor-

eninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

(Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og

realkreditinstitutter m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved §

1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 1 i lov nr. 1490 af 23. decem-

ber 2014, § 1 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532

af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-

Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD)« til: »,dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-

Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-

strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-

tutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr.

L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).«

Overalt i loven ændres »Økonomistyrelsen« til: »Statens Administration«.

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt.,

ændres »virksomheder« til: »dattervirksomheder«.

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a,

indsættes som

3. pkt.:

»Modervirksomheden vil i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet

forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 14.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af

23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse insti-

tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-

politik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-direktivet).

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b,

indsættes som

2. pkt.

3. pkt.:

»En modervirksomhed som nævnt i 1. pkt. er ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finan-

sielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er forsikringsvirksomheder. Modervirksomhe-

den vil i stedet være en forsikringsholdingvirksomhed, jf. nr. 13, eller en blandet forsikringshol-

dingvirksomhed, jf. nr. 14.«

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,« til: »uden-

landske kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber,« og efter »jf. dog § 7,

stk. 1, og § 8, stk. 1« indsættes: »samt § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v.«

§ 14, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«.

§ 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt.,

og to steder i

§ 140, stk. 2,

ændres »basiskapital« til: »kapital-

grundlag«.

§ 64, stk. 8,

ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«.

10.

§ 71, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter til stk. 3.

11.

§ 77 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »og« til »eller«.

12.

§ 77 a, stk. 4,

ændres »ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret

i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-

hed« til: »har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller været

ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden«.

13.

§ 101, stk. 1,

affattes således:

»§ 101.

Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen af deres opgaver for UCITS handle

ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens inve-

storers interesse.«

14.

§ 102, stk. 4,

ændres »jf. §§ 106 og 107« til: »jf. §§ 106 – 106 c og § 107«.

15.

§ 106

affattes således:

»§ 106.

Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges ét depotselskab for hver enkelt

dansk UCITS, som det administrerer, i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk UCITS' finansielle aktiver (formuen)

særskilt for den danske UCITS' afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og

faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den danske UCITS.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 3.

Depotselskaber skal under udførelsen af deres opgaver for den danske UCITS handle ærligt,

retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens investorers

interesse.

Stk. 4.

Depotselskabet må ikke udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem en dansk

UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre de-

potselskabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra de af

sine øvrige aktiviteter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter, og de potentielle interesse-

konflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens investorer.

Stk. 5.

Depotselskabet skal udføre investeringsforvaltningsselskabets eller den selvforvaltende inve-

steringsforenings instrukser, medmindre disse strider mod gældende lovgivning eller den danske

UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser.«

16.

Efter § 106 indsættes:

»§ 106 a.

Depotselskabet skal sikre, at

1) en dansk UCITS’ emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andele fore-

tages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægter-

ne eller fondsbestemmelserne,

2) beregningen af den indre værdi pr. andel sker i overensstemmelse med gældende lovgiv-

ning og den danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser,

3) modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den danske UCITS indgår i, leveres til

den danske UCITS inden for sædvanlige frister,

4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i over-

ensstemmelse med den danske UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser,

5) værdien af en dansk UCITS' beholdning af pantebreve ansættes i overensstemmelse med

reglerne herom,

6) en dansk UCITS' køb og salg af de i bilag 5 nævnte instrumenter, sker i overensstemmelse

med § 70 i lov om investeringsforeninger m.v. og

køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre

fordelagtige end dagsværdien.

Stk. 2.

Såfremt depotselskabet er depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller feede-

rinstitut, jf. § 2, nr. 20 og 21, i lov om investeringsforeninger, men ikke depotselskab for begge in-

stitutter i master-feeder-strukturen, skal det indgå en aftale med det andet depotselskab om udveks-

ling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter, jf. § 4, stk. 4, nr. 1,

i lov om investeringsforeninger m.v.

Stk.

3. Depotselskabet for en dansk UCITS, der er masterinstitut, skal straks underrette Finanstilsy-

net, hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Anses uregelmæssig-

hederne, jf. 1. pkt., for at have negative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet tillige

underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og dets de-

potselskab.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om følgende:

1) Depotselskabets pligter over for danske UCITS, det er depotselskab for.

2) Depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 3.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

3) Depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrørende danske UCITS,

det er depotselskab for.

4) Indholdet af den i stk. 2 nævnte aftale.

§ 106 b.

Depotselskabet skal kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.

Stk. 2.

Depotselskabet skal føre særlig kontrol med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af

investorerne i forbindelse med tegning af andele i den danske UCITS er modtaget og bogført på

kontantkonti, i den danske UCITS’ navn, i depotselskabets navn eller i investeringsforvaltningssel-

skabets navn, når disse handler på vegne af den danske UCITS, hos fondsmæglerselskaber, der skal

følge reglerne i § 72 samt regler, som er udstedt i medfør heraf for så vidt angår de organisatoriske

krav til og betingelserne for drift af fondsmæglerselskaber. Disse konti skal føres i overensstemmel-

se med principperne fastsat i § 72 samt regler, som er udstedt i medfør heraf.

Stk. 3.

Såfremt kontantkonti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn i henhold til stk. 2,

må hverken midler fra den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti.

§ 106 c.

Den danske UCITS’ aktiver, skal overdrages til depotselskabet til opbevaring efter følgen-

de regler:

1) For de i bilag 5 nævnte instrumenter, som kan opbevares i depot, gælder følgende:

a) Depotselskabet skal opbevare alle de i bilag 5 nævnte instrumenter, der kan registreres

på en konto eller i et depot oprettet hos depotselskabet.

b) Depotselskabet skal opbevare alle fysiske instrumenter, som er omfattet af bilag 5, der

kan udleveres til depotselskabet.

c) Depotselskabet sikrer under overholdelse af reglerne i § 72 og regler udstedt i henhold

til denne bestemmelse, at de opbevarede instrumenter, som er omfattet af bilag 5, regi-

streres på konti eller i depoter, der er separate fra depotselskabets egne, og at de benyt-

tede konti og depoter er oprettet i den danske UCITS’ eller dennes investeringsforvalt-

ningsselskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den

danske UCITS.

2) For andre aktiver gælder følgende:

a) Depotselskabet skal kontrollere, at den danske UCITS er ejer af aktiverne.

b) Vurderingen af ejerskab skal baseres på dokumentation fremlagt af den danske UCITS

eller dennes investeringsforvaltningsselskab samt på eventuelt eksisterende ekstern

dokumentation.

c) Depotselskabet skal føre register over de aktiver, som depotselskabet har kontrolleret,

at den danske UCITS er ejer af. Depotselskabet skal løbende sikre, at registeret er

ajourført.

Stk. 2.

Depotselskabet skal med jævne mellemrum give den danske UCITS eller dens investerings-

forvaltningsselskab en samlet oversigt over alle UCITS’ens aktiver.

Stk. 3.

Depotselskabet eller tredjemand, som depotfunktionen er delegeret til, må ikke sælge, pant-

sætte eller på anden måde disponere over den danske UCITS’ aktiver, eller de aktiver som investe-

ringsforvaltningsselskabet forvalter på vegne af UCITS’en, uden forudgående samtykke fra

UCITS’en eller dennes investeringsforvaltningsselskab.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 4.

De aktiver, som opbevares i depot hos depotselskabet eller af en tredjemand, som depotfunk-

tionen er delegeret til, må kun sælges, pantsættes eller disponeres over på anden måde, hvis:

1) Transaktionen vedrørende aktiverne sker for den danske UCITS’ regning.

2) Depotselskabet udfører investeringsforvaltningsselskabets eller den danske UCITS’ instruk-

tioner.

3) Transaktionen er i den danske UCITS og i dens investorers interesse.

4) Transaktionen er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som stilles over for

den danske UCITS ved overdragelse af ejendomsret.

5) Sikkerhedsstillelsens markedsværdi til enhver tid mindst udgør markedsværdien af de akti-

ver, som er omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.

§ 106 d.

Depotselskabet må ikke delegere opgaver omfattet af § 106 a, stk. 1, og § 106 b til tredje-

mand, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan opgaver omfattet af § 106 c, stk. 1, delegeres, såfremt følgende betingelser

er opfyldt:

1) Opgaverne delegeres ikke i den hensigt at unddrage sig kravene i denne lov.

2) Depotselskabet skal objektivt kunne begrunde delegationen.

3) Depotselskabet har udvist passende dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse med ud-

vælgelsen af enhver tredjemand, som opgaverne er delegeret til.

4) Depotselskabet skal udvise passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol

med og overvågning af tredjemandens udførelse af de delegerede opgaver og derved for-

bundne arrangementer.

5) Depotselskabet skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret, i forbindelse

med udførelsen af disse opgaver til enhver tid opfylder følgende betingelser:

a) Tredjemandens organisation og kompetencer skal være tilstrækkelige i forhold til ar-

ten og kompleksiteten af de aktiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdra-

get til opbevaring hos tredjemanden.

b) For så vidt angår delegation af de opbevaringsopgaver, som er omfattet af § 106 c, stk.

1, skal tredjemanden være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder

minimumskapitalkrav og tilsyn i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden skal

være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5 nævnte instru-

menter er i tredjemandens besiddelse, jf. dog stk. 3.

c) Tredjemanden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte fra depotselskabets

og tredjemandens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres som

tilhørende den specifikke kunde hos depotselskabet.

d) Tredjemanden skal træffe alle de nødvendige skridt til at sikre, at en dansk UCITS’

aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens

ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer.

e) Tredjemanden skal overholde pligterne og forbuddene i § 101, stk. 1, § 106, stk. 3, og

§ 106 c, stk. 1, 3 og 4, samt § 5, stk. 2-4, i lov om investeringsforeninger m.v.

Stk. 3.

Depotselskabet kan delegere til tredjemand uanset, at kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er

opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

1) Delegationen skal gælde de i bilag 5 nævnte instrumenter, for hvilke der gælder, at et tredje-

lands lovgivning kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed.

2) Der delegeres ikke funktioner i videre omfang end krævet, som følge af tredjelands lovgiv-

ning.

3) Ingen lokal enhed opfylder kravene i stk. 2, nr. 5, litra b, for delegation.

4) Investorerne i den danske UCITS skal forud for deres investering i UCITS’en behørigt in-

formeres om, at delegationen er påkrævet på grund af regler i tredjelandet og om omstændig-

hederne, der retfærdiggør delegationen samt om de risici, der er forbundet med den pågæl-

dende delegation.

5) Den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab skal have pålagt depotselska-

bet at delegere opbevaring af de i bilag 5 nævnte instrumenter til den lokale enhed.

Stk. 4.

Delegation efter undtagelsen i stk. 3 kan kun opretholdes så længe, at alle betingelserne i

stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 5.

Tredjemand kan videredelegere de opgaver, som tredjemand har fået delegeret af depotsel-

skabet, under forudsætning af, at videredelegationen opfylder samme krav, som gælder for depot-

selskabets delegation. § 107, stk. 1 og 2, finder anvendelse på de relevante parter i tilfælde af vide-

redelegation.

Stk. 6.

Levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af reglerne i Værdipa-

pirhandelslovens kapitel 18 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssy-

stemer, og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer, anses ikke som dele-

gation af depositarfunktioner.«

17.

§ 107

affattes således:

»§

107.

Depotselskabet er ansvarlig over for den danske UCITS eller UCITS’ens investorer for tab

af de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er opbevaret i depot efter reglerne i § 106 c, stk. 1, nr. 1,

som er forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opgaven er delegeret.

Stk. 2.

I tilfælde af tab af instrumenter omfattet af bilag 5 opbevaret i depot skal depotselskabet

uden unødigt ophold yde en erstatning til den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltnings-

selskab på vegne af UCITS’en i form af de i bilag 5 nævnte instrumenter af samme type eller et

beløb svarende til værdien af disse.

Stk. 3.

Depotselskabet er dog ikke ansvarligt for tab efter stk. 1 og 2, såfremt depotselskabet kan

bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne for-

ventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selvom depot-

selskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler.

Stk. 4.

Depotselskabet er endvidere ansvarlig over for den danske UCITS og dennes investorer for

ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller forsætlige

misligholdelse af sine forpligtelser efter denne lov.

Stk. 5.

Depotselskabets ansvar påvirkes ikke af en eventuel delegation efter § 106 d.

Stk. 6.

Depotselskabet kan ikke ved aftale frigøre sig for eller begrænse sit erstatningsansvar i for-

bindelse med tab af instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot efter reglerne i § 106

c. Aftaler i strid med 1. pkt. er ugyldige.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Stk. 7.

Investorer i danske UCITS kan gøre krav gældende overfor depotselskabet enten direkte eller

indirekte gennem den danske UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab. Dette må dog ikke

føre til dobbelt godtgørelse eller ulige behandling af investorerne.

18.

Efter

§ 107

indsættes:

»§

107 a.

Depotselskabet skal efter anmodning stille alle de oplysninger til rådighed for Finans-

tilsynet, som depotselskabet har indhentet under udførelsen af sine opgaver, og som kan være nød-

vendige for Finanstilsynet som tilsynsmyndighed for en dansk UCITS og dennes investeringsfor-

valtningsselskab. Såfremt investeringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder er forskelli-

ge fra depotselskabets, skal Finanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til investe-

ringsforvaltningsselskabets kompetente myndigheder.

§ 107 b.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for følgende:

1) Betingelserne for udførelsen af depotselskabsfunktionerne i § 106, stk. 5, § 106 a, stk. 1, nr.

1-3, og 5, § 106 b og § 106 c, stk. 1, herunder:

a) Hvilke typer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets op-

bevaringspligt, jf. § 106 c, stk. 1, nr. 1.

b) Betingelserne for hvordan depotselskabet skal udføre sine opbevaringsopgaver med

hensyn til de i bilag 5 nævnte instrumenter, der er registreret hos en værdipapircentral.

c) Betingelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte instrumen-

ter, som er udstedt på navn og registreret hos en udsteder eller registrator, sikkert i over-

ensstemmelse med § 106 c, stk. 1, nr. 2.

2) Depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand

ved delegation af depotselskabsopgaver, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 3 og 4.

3) De krav, der stilles til tredjemands adskillelse af depositarens egne aktiver fra sine kunders

aktiver jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra c.

4) De skridt som tredjemanden skal tage for at sikre at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares

i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller rea-

liseres til fordel for tredjemandens kreditorer, jf. § 106 d, stk. 2, nr. 5, litra d.

5) De nærmere betingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for,

skal anses for at være gået tabt, jf. § 107, stk. 2.

6) Hvad der skal forstås ved eksterne hændelser, som depotselskabet ikke med rimelighed kun-

ne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige også

selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler, jf. § 107, stk. 3.

7) Betingelserne for at opfylde uafhængighedskravet i § 101, stk. 1, og § 106, stk. 3.«

19.

§ 124, stk. 3, 3. pkt.,

ophæves.

20.

§ 124

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan anvendes til op-

fyldelse af det individuelle solvenstillæg, jf. stk. 3.«

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

21.

§ 126 e, stk. 1,

indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i

besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-

telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.«

22.

§ 126 e,

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og

passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 126 e, stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-

forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.«

23.

§ 126

f indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet til enhver tid er i

besiddelse af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforplig-

telser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.«

24.

§ 152, stk. 1-3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 1 og 2.

25.

§ 152, stk. 4,

der bliver til stk. 1, ændres »ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:

»fastsætte et«.

26.

§ 152, stk. 5,

der bliver til stk. 2, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1«.

27.

§ 153, stk. 1

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter til stk. 1.

28.

§ 153, stk. 3,

der bliver til stk. 1, ændres »ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:

»fastsætte et«.

29.

§ 174, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 146, 147, 156 og 182« til: »§§ 146, 147 og 156«.

30.

§ 181, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om rente ved forsinket betaling m.v.« til: »lov om renter og

andre forhold ved forsinket betaling (renteloven).«

31.

§ 182, stk. 1

ændres »En finansiel virksomhed« til: »Et pengeinstitut, et realkreditinsti-

tut, et fondsmæglerselskab eller et forsikringsselskab«.

32.

§ 224, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »love,«: »forordninger udstedt i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II),«.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

33.

§ 283, stk. 3,

udgår »om rapporterne, herunder om værdiansættelse af aktiver og passiver,

herunder forsikringsmæssige hensættelser, samt regler«.

34.

§ 351, stk. 4, stk. 5. 1. pkt.,

stk. 9, 1. pkt.,

ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«.

35.

§ 354 e, stk. 2,

ændres »§ 71, stk. 1 og 3,« til: »§ 71, stk. 1,«.

36.

§ 355, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 71, stk. 4« til: »§ 71, stk. 3«.

37.

§ 361, stk. 1, nr. 34,

ophæves.

Nr. 35 bliver herefter nr. 34.

38.

§ 365, stk. 2,

ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlaget for gruppe 1-forsikringsselskaber

og basiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber og firmapensionskasser«.

39.

§ 373, stk. 1,

udgår »og § 92«, »§ 101, stk. 1, 2 og 4,« ændres til: »§ 101,«, »§ 102, stk. 2, og

3,« ændres til: »§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6,«, og »§§ 103-106 og« ændres til: »§§ 103-106, § 106 a, stk.

1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107 a og §«.

40.

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »§ 126 e, stk. 1,«: »§ 126 f, 1. pkt.,

41.

§ 373, stk. 2,

ændres »§ 71, stk. 1, 3 og 4« til: »§ 71, stk. 1 og 3« og »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«

til: »§ 77 a, stk. 1-7«.

42.

Efter § 417 c indsættes før overskriften før § 418

»§ 417 d.

Kravene i artikel 254-257 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10.

oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder udelukkende

anvendelse for investeringer i securitiseringspositioner, som blev udstedt før den 1. januar 2011,

såfremt den underliggende eksponering ændres efter den 31. december 2014.«

§2

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lov nr. 597 af 12. juni 2013, som ændret ved § 7 i lov nr.

268 af 25. marts 2014, § 9 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 4 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og

§ 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af

13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-

tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L

302, side 32, «: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/91/EU af 23. juli 2014

om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår

depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186,«

§ 2, nr. 11, litra b,

affattes således:

»b) de opgaver der fremgår af §§ 106 – 107 b i lov om finansiel virksomhed henholdsvis kapitel IV,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-

ringsinstitutter) som ændret ved direktiv nr. 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv

2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-

tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-

ningspolitik og sanktioner.«

§ 3, stk. 10,

ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 10.

§ 5

indsættes som

stk. 2-4:

»Stk.

Der skal foreligge en skriftlig aftale imellem den danske UCITS og dens udpegede depot-

selskab.

Stk. 3.

Depotselskabsaftalen skal indeholde en regulering af den udveksling af information, som er

nødvendig for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til gældende regler.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for depotselskabsaftalens indhold.«

§ 9, stk. 1, nr. 9,

affattes således:

»9) investeringsforeningen har en formue på mindst 300.000 euro, såfremt foreningen ikke har de-

legeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab.

Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen. Minimumsformuen skal være tegnet på den stiften-

de generalforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en ube-

tinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele i investe-

ringsforeningen for minimumsbeløbet på mindst 300.000 euro.«

§ 15, stk. 2, nr. 3

nr. 4,

ophæves.

§ 18, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

§ 19, nr. 8,

indsættes efter »foreningens depotselskab,«: »og på hvilke betingelser udskiftning af

depotselskabet kan finde sted, samt hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan udskift-

ning,«.

§ 19, nr. 13,

indsættes efter »samt revision,«: »og på hvilke betingelser udskiftning af investe-

ringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan finde sted, samt hvorledes investorer-

ne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

10.

§ 20, nr. 8,

affattes således:

»8) bestyrelsens valg af SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og

på hvilke betingelser udskiftning af investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet

kan finde sted, samt hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.

11.

§ 20, nr. 9,

indsættes efter »SIKAV’ens depotselskab,«: »og på hvilke betingelser udskiftning

af depotselskabet kan finde sted, samt hvorledes investorer skal beskyttes ved en sådan udskift-

ning,«.

12.

§ 21, nr. 3,

indsættes efter »eventuelle binavne,«: »og på hvilke betingelser udskiftning af in-

vesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan finde sted, samt hvorledes inve-

storerne skal beskyttes ved en sådan udskiftning,«.

13.

§ 21, nr. 9,

indsættes efter »værdipapirfondens depotselskab,«: »og på hvilke betingelser ud-

skiftning af depotselskabet kan finde sted, samt hvorledes investorerne skal beskyttes ved en sådan

udskiftning,«.

14.

§ 56, stk. 3,

ophæves.

15.

§ 109, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

16.

§ 110, stk. 2

ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

17.

§ 112, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

18.

§ 164, stk. 6,

ændres »§ 175, stk. 6, nr. 14 og 18, nævnte myndigheder« til: »§ 175, stk. 6, nr.

16-27, nævnte myndigheder og organer«.

19.

§ 177, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Central investorinformation, jf. § 103.«

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 9-11.

20.

§ 190, stk. 1,

ændres »§ 48, stk. 1, 6 og 7,« til: »§ 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,« og »§ 64, stk. 1, 2,

og 4,« til: »§ 64, stk. 1-4,« og »§ 109, stk. 3 og 6,« til: »§ 109, stk. 6,«.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

§3

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i

lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 4 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 1 i lov nr. 532 af 29. april

2015 og § 5 i lov nr. 738 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 84 l, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 83, stk. 1,« til: »§ 83, stk. 1-3,«.

§ 84 l, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.:

»Finanstilsynet kan ved påbud eller påtaler i de sager, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, offentliggøre et

resumé af sagen, der som minimum indeholder oplysning om overtrædelsens art og identiteten på

virksomheden eller personen, som påbuddet og påtalen er rettet imod.«

§ 84 l, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 84 l, stk. 2, nr. 4,

ændres »marked, og« til: »marked,«.

§ 84 l, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nye numre:

»5) reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-

siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør af § 131

i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og årsregnskabsloven for udstedere af vær-

dipapirer med hjemsted i Danmark, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et reguleret marked

her i landet, i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, samt overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 196 i lov om

finansiel virksomhed og § 76 i lov om investeringsforeninger m.v., regler udstedt i medfør af års-

regnskabsloven og overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

anvendelse af internationale regnskabsstandarder,

6) reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som

hjemland ifølge regler fastsat i medfør af § 30, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgiv-

ning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7, og«

Nr. 5 bliver herefter nr. 7.

§ 87

indsættes som

stk. 9:

»Stk.

Stk. 1-6 og stk. 8 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med

ikke finansielle modparters overholdelse af afsnit 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-

forordningen).«

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

§4

I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,

som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 20 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og

senest ved § 10 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 3, nr. 4,

affattes således:

»4) finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, finansielle hol-

dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10 og 13, i lov om finansiel

virksomhed, sparevirksomheder, jf. § 334, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, UCITS, jf. § 2, nr.

4, i lov om investeringsforeninger m.v., forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr.

3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., operatører af regulerede markeder, clea-

ringscentraler og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel, firmapensionskas-

ser, jf. § 2, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter,

jf. § 7, stk. 1, og § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, Danmarks Skibs-

kredit A/S, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, og«.

§5

I lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf. lov nr. 333 af 31. marts

2015, foretages følgende ændringer:

§ 2, nr. 14,

ændres »§ 5, stk. 1, nr. 32,« til: »§ 5, stk. 1, nr. 35,«.

§6

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, som ændret

bl.a. ved § 4 i lov nr. 403 af 28. marts 2014, § 5 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og senest ved §

7 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

§ 161

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 170, stk. 7, nr. 20-

28 nævnte myndigheder og organer.«

§ 190, stk. 1,

indsættes efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt., samt«: »artikel 2, stk. 6, 3.-5. pkt., arti-

kel 4, stk. 3 og 5, artikel 51, stk. 1, 1. pkt., artikel 52, artikel 53, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og 3.-6. pkt.

og stk. 3-5, artikel 54, artikel 90, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, artikel 91, artikel 98, stk. 6 og 7, artikel

100, stk. 2, 2. pkt. og stk. 4 og 5, artikel 103, artikel 104, stk. 4-7, artikel 106, stk. 4, artikel 107,

stk. 4, artikel 109, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. decem-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

ber 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår

undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn, og«.

§7

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, fore-

tages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »og og« til: »og«.

§8

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014,

som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014, § 11 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 6

i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 4 træder i kraft 1. januar 2015.

Stk. 3.

Ændringerne i § 124, § 126 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 6, § 126 f, 1. pkt., § 283, stk. 3, § 365,

stk. 2, § 373, stk. 1, og § 417 d i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

19-23, nr. 33, nr. 38, nr. 40 og nr. 42 og ændringerne i § 84 l i lov om værdipapirhandel, som affat-

tet ved denne lovs § 3, nr. 1-5, samt §§ 5, 7 og 8 træder i kraft 1. januar 2016.

Stk. 4.

§ 1, nr. 24-28, træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-3 og 5-7, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøer-

ne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Lovens § 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet

2.1.1. Depotselskabets pligter

2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme

2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår værdipapirer

2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver

2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumen-

ter opbevaret i depot

2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en ræk-

ke af lovens bestemmelser vedrørende depotselskabet

2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger

2.2. Opgørelse af det individuelle solvensbehov

2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter

2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter

2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne

2.6. Værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en række forskellige ændringer af den finansielle regulering, herunder

gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af

direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner og

sanktioner (herefter benævnt UCITS V-direktivet) i dansk ret ved en række ændringer i lov om fi-

nansiel virksomhed og i lov om investeringsforeninger m.v.

En UCITS er et kollektivt investeringsinstitut, der er undergivet et sæt regler, der er meget ensarte-

de i hele EU og som er beregnet til at forvalte investeringer fra offentligheden ved at placere mid-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

lerne i værdipapirer, der handles på et reguleret marked. I Danmark er en UCITS en samlebetegnel-

se for en investeringsforening, en SIKAV eller en værdipapirfond, som alle er reguleret i lov om

investeringsforeninger m.v.

Lovforslaget indeholder ændringer i reglerne for depotselskabernes funktion, så de bliver i overens-

stemmelse med den nye regulering heraf, som følger af UCITS V-direktivet.

Et depotselskab er et pengeinstitut, som overfor en UCITS har påtaget sig en forpligtelse til at op-

bevare alle de aktiver, som tilhører UCITS’en, således, at ansatte og ledelse i UCITS’en ikke har

rådighed over aktiverne. Depotselskabet har endvidere en række kontrolforpligtelser overfor

UCITS’en og dens investorer, og skal f.eks. kontrollere, at UCITS’ens emissions- og indløsnings-

priser er korrekte, og at UCITS’en udbetaler det rette udbytte til investorerne m.v.

Det foreslås bl.a. med lovforslaget at udbygge reguleringen af, hvorledes depotselskaberne skal

opbevare og kontoføre de aktiver, som de har fået overdraget fra UCITS’erne. Videre indeholder

lovforslaget regler, der fastsætter betingelser for, hvornår et depotselskab kan delegere opgaver i

forbindelse med depotselskabsfunktionen til en tredjemand samt regler, som skal overholdes ved

tredjemandens videredelegation af opgaverne.

Med de nye regler for depotselskaber kommer der til at gælde ensartede regler i alle EU-

medlemslandene for, hvilke pligter depotselskaberne har overfor UCITS’erne, hvordan de skal ud-

føre disse pligter, og hvilket ansvar depotselskaberne har for fejl og tabte aktiver. Det er med til at

gøre det indre marked for investeringer i UCITS mere effektivt, fordi man kan investere i UCITS i

andre medlemslande uden først at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der findes i det pågæl-

dende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket er til gavn for den enkelte investor. Det er

ligeledes en fordel for investorerne i UCITS, at de foreslåede regler generelt højner det sikkerheds-

niveau, som gælder for opbevaring af en UCITS’ aktiver og foreskriver en tydeligere pligt for de-

potselskabet til at erstatte opbevarede aktiver, som måtte gå tabt.

Forslaget indeholder endvidere en ændring af lov om finansiel virksomhed, som har til hensigt at

sikre en hensigtsmæssig indfasning af det nye europæiske krav til finansielle institutters likviditet,

kaldet Liquidity Coverage Ratio (herefter benævnt LCR). Kravet om opfyldelse af LCR skal sikre,

at de omfattede virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække uba-

lancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en kort periode. Kra-

vet følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-

synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt CRR). Forordnin-

gen giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale regler om likviditetskrav i en over-

gangsperiode. Med henblik på at sikre, at likviditetsniveauet for danske penge- og realkreditinstitut-

ter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det forordningsbestemte likviditetsdækningskrav

foreslås det med lovforslaget, at opretholde de danske krav til likviditetsniveauet i penge- og real-

kreditinstitutter indtil 1. januar 2017, hvorefter institutterne vil skulle opfylde 80 % af det forord-

ningsbestemte LCR-krav i overensstemmelse med CRR. De systemisk vigtige finansielle institutter

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

vil skulle opfylde LCR-kravet fuldt ud pr. 1. oktober 2015. Dette krav vil følge af en bekendtgørel-

se, som endnu ikke er udstedt.

Den foreslåede indfasning af det nye likviditetsdækningskrav, og den deraf følgende udfasning af

de eksisterende danske krav, er baseret på en politisk aftale af 10. oktober 2013 indgået mellem den

daværende regering bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti, samt herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkre-

ditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.

Det foreslås derudover, at Finanstilsynet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktions-

registre (herefter benævnt EMIR-forordningen) får adgang til bl.a. at gå på kontrolbesøg hos ikke

finansielle modparter, svarende til Finanstilsynets muligheder for at føre tilsyn med øvrige virk-

somheder underlagt tilsyn.

Med lovforslaget foreslås det yderligere, at Finanstilsynet skal kunne fastsætte nærmere regler om

den kapital, der kan anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg. Dette sker med henblik

på at sikre at Finanstilsynet løbende og smidigt kan justere de danske regler herom på baggrund af

ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering.

Lovforslaget indeholder derudover en række konsekvensrettelser som følge af implementeringen af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-

velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (herefter benævnt Solvens II-direktivet), samt de

ændringer af solvens II-direktivet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. de-

cember 2013, (herefter benævnt QuickFix 2-direktivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/51/EU af 16. april 2014, (herefter benævnt Omnibus II-direktivet). Der foretages blandt andet

en præcisering af bestyrelsens og direktionens ansvar i forhold til at sikre, at de forsikringsmæssige

hensættelser til enhver tid er tilstrækkelige og dækker forpligtelserne. Derudover foreslås det at flyt-

te erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse i forhold til udstedelse af regler om værdiansættel-

sen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, for at understrege at disse

regler finder anvendelse til hver en tid.

Derudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer, herunder ændringer af teknisk ka-

rakter.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gennemførelse af UCITS V-direktivet

2.1.1. Depotselskabets pligter

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal et depotselskab forvalte og opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt.

Depotselskabet skal endvidere påse, at emissions- og indløsningspriser på andele i UCITS’en er

korrekte, at der sker en udveksling mellem penge og finansielle aktiver, når UCITS’en handler, at

aktiver som en UCITS har stillet til sikkerhed, tilbageleveres til UCITS’en, når den sikrede fordring

indfries, at udbetaling af årets overskud udbetales som udbytte eller henlægges til formuen efter

UCITS’ens vedtægter eller fondsbestemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af pan-

tebreve ansættes korrekt og at en dansk UCITS køb og salg af værdipapirer sker til markedskursen,

også selv om de ikke bliver købt på et reguleret marked samt, at køb og salg af andre aktiver sker til

dagsværdien.

Et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederinstitut, skal, hvis det ikke er

depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-strukturen, indgå en af-

tale med det andet depotselskab om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber

kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks underrette Finanstilsynet og eventuelt feederin-

stituttets investeringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis det får kendskab til uregelmæssig-

heder i relation til masterinstituttet.

Derudover har Finanstilsynet mulighed for at udstede nærmere regler om depotselskabets underret-

ningspligt.

2.1.1.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om depotselskabets pligter overfor en UCITS.

Med UCITS V-direktivet indføres flere konkrete regler for depotselskabets overordnede pligter

overfor en UCITS end loven gør i dag, men disse regler er en lovfæstelse af den praksis, der allere-

de gælder i dag. Det gælder f.eks. kravet om, at depotselskabet skal handle ærligt, retfærdigt, pro-

fessionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS og dens investorers interesse under

udførelsen af dets opgaver for UCITS.

Forslaget gennemfører endvidere UCITS V-direktivets regler om depotselskabets mere konkrete

pligter overfor en UCITS, herunder regler om kontrol af, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af

andele og af beregningen af den indre værdi pr. andel. Den foreslåede regulering indeholder stort

set de samme konkrete regler, som loven gør i dag, dog med mindre ændringer for at gøre reglerne

mere direktivnære.

2.1.1.3. Lovforslagets indhold

Som følge af UCITS V-direktivet foreslås en ny regel om, at investeringsforvaltningsselskabet skal

have en pligt til at sikre, at der udpeges et depotselskab for hver af de UCITS, som det administre-

rer.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Lovforslaget viderefører endvidere den gældende bestemmelse om, at et depotselskab skal forvalte

og opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt samt, at depotselskabet skal have en tilstrække-

lig finansiel sikkerhed og et fagligt niveau, der sætter det i stand til at løse depotselskabsopgaverne

for den pågældende UCITS.

Det foreslås, at depotselskabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udeluk-

kende i den pågældende UCITS og dens investorers interesse, når det udfører opgaver som depot-

selskab for den pågældende UCITS. Kravet svarer til det krav, der stilles til investeringsforvalt-

ningsselskabet.

Det foreslås, at depotselskabet ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflikter mellem

en UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselskabet selv, medmindre

depotselskabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsopgaver fra

udførelsen af de andre aktiviteter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter. Endvidere skal de

potentielle interessekonflikter være fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens

investorer.

Samtidig foreslås det, at depotselskabet skal udføre investeringsforvaltningsselskabets instrukser,

medmindre disse strider imod gældende lovgivning eller den danske UCITS’ vedtægter eller fonds-

bestemmelser.

Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal påse, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele

foretages i overensstemmelse med lovens regler og i overensstemmelse med vedtægterne eller

fondsbestemmelserne. Depotselskabet skal også sikre, at beregningen af den indre værdi pr. andel

sker i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og i henhold til UCITS’ens vedtægter eller

fondsbestemmelser.

Depotselskabet skal endvidere sikre, at modydelsen i forbindelse med transaktioner, som den dan-

ske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige frister, at udbetaling af årets over-

skud udbetales som udbytte eller henlægges til formuen efter UCITS’ens vedtægter eller fondsbe-

stemmelser, at værdien af en dansk UCITS’ beholdning af pantebreve ansættes korrekt samt, at en

dansk UCITS’ køb og salg af værdipapirer sker til børskursen, også selv om de ikke bliver købt

over børsen og, at køb og salg af andre aktiver sker til dagsværdien.

Det foreslås endvidere, at videreføre, at et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut

eller feederinstitut, som ikke er depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-

feeder-strukturen skal indgå en aftale med det andet depotselskab om udveksling af oplysninger for

at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter. Et depotselskab skal straks underrette

Finanstilsynet og eventuelt feederinstituttets investeringsforvaltningsselskab og depotselskab, hvis

det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Endelig foreslås det, at Finanstilsynet får uændret mulighed for at udstede nærmere regler om de-

potselskabets underretningspligt. Denne hjemmel er også i dag benyttet til at udstede en regel om

underretning i § 2 i bekendtgørelse nr. 1013 af 22. september 2014 om depotselskaber.

2.1.2. Depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme

2.1.2.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag lovbestemmelser om depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme,

herunder at modtagne midler skal bogføres på en konto i UCITS’ens navn.

2.1.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

UCITS V-direktivet indeholder regler om depotselskabets kontrol med en UCITS’ pengestrømme

med det formål at sikre investorernes midler mod svig.

2.1.2.3. Lovforslagets indhold

Der foreslås indført nye regler om, at depotselskabet skal kontrollere den danske UCITS’ penge-

strømme.

Det foreslås i overensstemmelse med UCITS V-direktivet, at depotselskabet skal føre særlig kontrol

med, at alle betalinger foretaget af eller på vegne af investorerne i forbindelse med tegning af ande-

le i UCITS’en er modtaget, og at alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kontantkonti,

enten i UCITS’ens navn eller i investeringsforvaltningsselskabets eller depotselskabets navn, når

disse handler på vegne af UCITS’en.

Endelig foreslås det, at såfremt kontantkonti oprettes i den danske UCITS’ depotselskabs navn, må

hverken midler fra den kontoførende enhed eller depotselskabet bogføres på sådanne konti.

2.1.3. Depotselskabets opbevaringsforpligtelser for så vidt angår værdipapirer

2.1.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal et depotselskab opbevare en UCITS’ finansielle aktiver særskilt for den

danske UCITS’ afdelinger. Med finansielle aktiver menes f.eks. værdipapirer og pengemarkedsin-

strumenter. Der er ikke yderligere lovregler for, hvorledes depotselskabet skal udføre denne opgave

eller, hvad det i den forbindelse skal påse. Der er dog en fast praksis for, hvilke krav der stilles til

depotselskabet i disse forhold.

2.1.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om depotselskabets opbevaring af en UCITS’

finansielle aktiver, f.eks. værdipapirer. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete regler

end loven gør i dag, men disse regler er en lovfæstelse af den praksis, der allerede gælder i dag.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at alle aktiver, som tilhører den danske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til

opbevaring, hvis de kan føres på en konto eller lægges i depot, og at depotselskabets ligeledes op-

bevare fysiske finansielle instrumenter, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet skal

sikre, at de opbevarede finansielle instrumenter registreres på konti eller i depoter, der er separate

fra depotselskabets egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske UCITS eller

dennes investeringsforvaltningsselskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres som til-

hørende den danske UCITS.

For andre aktiver foreslås det, at depotselskabet skal kontrollere, at den danske UCITS er ejer af

aktiverne, når de ikke kan opbevares i et depot eller på en konto.

Det foreslås, at depotselskabet med jævne mellemrum skal give den danske UCITS eller dens inve-

steringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens aktiver.

Det foreslås, at depotselskabet ikke uden forudgående samtykke fra den danske UCITS eller dennes

investeringsforvaltningsselskab må sælge, pantsætte eller på anden måde disponere over den danske

UCITS’ aktiver.

Endelig foreslås det, at aktiver tilhørende en dansk UCITS kan sælges, pantsættes eller disponeres

over på anden måde når, transaktionen sker for UCITS’ens regning, depotselskabet udfører den

danske UCITS’ eller investeringsforvaltningsselskabets instruktioner vedrørende aktiverne, transak-

tionen er i den danske UCITS og i dens investorers interesse, transaktionen om overdragelse af

ejendomsret er dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som skal stilles over for

UCITS’en og, når denne sikkerhedsstillelse mindst udgør markedsværdien af de aktiver, som er

omfattet af transaktionen med tillæg af en præmie.

2.1.4. Depotselskabets delegation af depotselskabsopgaver

2.1.4.1. Gældende ret

Depotselskabers delegation af opgaver har hidtil været omfattet af reglerne i lov om investerings-

foreninger m.v. Med lovforslaget foreslås der yderligere regler, der skal sikre, at finansielle aktiver,

som tilhører en dansk UCITS ikke går tabt i forbindelse med en delegation af depotselskabsopga-

ver.

2.1.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om depotselskabets delegation af selskabets op-

gaver overfor en UCITS. Den foreslåede regulering indeholder flere konkrete regler end loven gør i

dag, men disse regler er en lovfæstelse af den praksis, der allerede gælder i dag. UCITS V-direktivet

fastsætter f. eks. krav om, at depotselskabet skal kunne begrunde delegationen objektivt og, at de-

potselskabet skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delegeret, opfylder nærmere bestem-

te betingelser.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at depotselskabet må delegere opgaver i forbindelse med udførelsen af depotfunktioner

for danske UCITS, såfremt en række betingelser er opfyldt. Det drejer sig om, at opgaverne ikke må

delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene i denne lov. Depotselskabet skal endvidere objektivt

kunne begrunde delegationen. Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtighed,

grundighed og omhu i forbindelse med udvælgelsen af enhver tredjemand til hvem, opgaver er de-

legeret til, samt udvise dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og overvågning

af tredjemandens løsning af de delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer.

Derudover foreslås det, at depotselskabet skal sikre, at den tredjemand, til hvem opgaver er delege-

ret, opfylder nærmere bestemte betingelser, herunder at tredjemandens organisation og kompetencer

er tilstrækkelige i forhold til arten og kompleksiteten af de aktiver, der tilhører den danske UCITS,

som er overdraget til opbevaring hos tredjemanden.

Hvis depotselskabet delegerer opgaver vedrørende opbevaring af den danske UCITS’ aktiver til en

tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regulering, herunder mi-

nimumskapitalkrav og overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredjemanden skal være un-

derlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at de finansielle instrumenter er i tredjemandens be-

siddelse. Det foreslås, at tredjemanden skal holde depotselskabets kunders aktiver adskilte fra de-

potselskabets og tredjemandens egne aktiver på en måde, så de til enhver tid kan identificeres som

tilhørende den specifikke UCITS hos depotselskabet. Tredjemanden skal træffe alle de nødvendige

skridt til at sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af

tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer.

Endeligt skal tredjemand overholde en række af pligter og forbud, som foreslås i denne lov og i lov

om investeringsforeninger m.v.

Depotselskabet skal kunne delegere til tredjemand uanset, at de ovenfor nævnte krav ikke er op-

fyldt, i de situationer hvor et tredjelands lovgivning kræver, at en post af finansielle instrumenter

skal opbevares i depot hos en lokal enhed, og der ikke er nogen lokal enhed, der opfylder de fore-

slåede krav til en tredjemand, som der delegeres opbevaringsopgaver til.

Endelig foreslås det, at tredjemand kan videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredjeman-

den under forudsætning af, at videredelegationen opfylder samme krav, som gælder for depotsel-

skabets delegation, herunder også ansvarsbestemmelser for tab af finansielle instrumenter, som er

omfattet af depotet.

2.1.5. Depotselskabets ansvar overfor den danske UCITS for tab af finansielle instrumenter opbe-

varet i depot

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1.5.1. Gældende ret

Depotselskabet er ansvarlig overfor den danske UCITS for enhver skade, som den danske UCITS

måtte lide som følge af depotselskabets eller tredjemandens, som depotselskabet har delegeret op-

gaver til, mangelfulde opfyldelse af sine forpligtelser.

2.1.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører UCITS V-direktivets regler om depotselskabets ansvar for tab af. Den fore-

slåede regulering indeholder skarpere ansvarsbestemmelser end loven gør i dag, men disse skarpere

regler er en lovfæstelse af den praksis, der allerede gælder i dag.

2.1.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, depotselskabet er ansvarlig over for den danske UCITS eller UCITS’ens investorer for

tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot, som er forårsaget af depotselskabet eller tredje-

mand, til hvem opgaven er delegeret.

Det foreslås, at depotselskabet i tilfælde af tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot uden

unødigt ophold skal yde en erstatning til den danske UCITS i form finansielle instrumenter af sam-

me type eller et beløb svarende til værdien af disse.

Det foreslås, at depotselskabet ikke er ansvarlig for tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot,

såfremt depotselskabet kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotselskabet ikke

med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uund-

gåelige, også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler.

Det foreslås endvidere, at depotselskabet skal være ansvarlig over for den danske UCITS og dennes

investorer for ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets uagtsomme eller

forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter denne lov.

Det foreslås, at depotselskabet også skal være ansvarlig for tab af finansielle instrumenter, som op-

bevares hos en tredjemand uanset tabets årsag, medmindre depotselskabet kan bevise at tabet skyl-

des en ekstern hændelse, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne forventes at have kontrol

over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selvom depotselskabet havde truffet

alle rimelige forholdsregler. Depotselskabet skal hverken kunne frigøre sig for eller begrænse sit

erstatningsansvar i forbindelse med tab af finansielle instrumenter opbevaret i depot hos tredje-

mand. Denne regel er ufravigelig, og det foreslås, at aftaler mellem depotselskabet og UCITS’en,

der frigør depotselskabet for ansvar eller begrænser ansvaret er ugyldige.

Endelig foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav om erstatning gældende overfor depot-

selskabet direkte eller samlet gennem den danske UCITS eller dennes investeringsforvaltningssel-

skab.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1.6. Finanstilsynets muligheder for at fastsætte nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens

bestemmelser vedrørende depotselskabet

2.1.6.1. Gældende ret

I henhold til gældende ret har Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler til udfyldelse af

flere af lovens bestemmelser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet har herunder hjemmel til at

fastsætte nærmere regler til udfyldelse af de nye regler, som følger af UCITS V-direktivet.

2.1.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

UCITS V-direktivet, som lovforslaget gennemfører, indeholder en del rammebestemmelser, og det

er overladt til EU-Kommissionen i samarbejde med medlemslandene gennem Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) at udfylde disse rammer med delegerede retsak-

ter i form af direktiver, forordninger, bindende tekniske standarder og guidelines. I lovforslaget er

der indsat tilsvarende bemyndigelser til Finanstilsynet til at gennemføre disse retsakter i dansk ret

ved bekendtgørelse. Det er for at sikre en EU-konform implementering af UCITS V-direktivet og

tilhørende retsakter og således undgå udformning af regler, der senere måtte vise sig at være i mod-

strid hermed samt undgå overimplementering til skade for blandt andet investorer, UCITS og depot-

selskaber.

2.1.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af

depotselskabsopgaverne, hvilke typer finansielle instrumenter, der er omfattet af depotselskabets

opbevaringspligt, betingelserne for hvordan depotselskabet skal opbevare finansielle instrumenter,

som henholdsvis er registreret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og registreret hos en re-

gistrator, depotselskabets forpligtelser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand

ved delegation af depotselskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands adskillelse af depot-

selskabets egne aktiver fra sine kunders aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndi-

gelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de nærmere betingelser for og omstændigheder,

hvorunder finansielle aktiver, som depotselskabet er ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt,

og, hvad der skal forstås ved eksterne hændelser.

2.1.7. Krav om minimumsformue for investeringsforeninger

2.1.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal investeringsforeninger, samt afdelinger og andelsklasser heraf, have en for-

mue på minimum 10 mio. kr. ved både ansøgning om tilladelse og til enhver tid derefter.

Såfremt en investeringsforening, eller en afdeling heraf, ikke opfylder kravet om minimumsformue

på 10 mio. kr., er det muligt for Finanstilsynet at inddrage tilladelsen, såfremt minimumsformuen

ikke tilvejebringes inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Andelsklasser skal afvikles af forenin-

gen, såfremt de ikke opfylder kravet om minimumsformue senest 6 måneder efter etablering, eller

såfremt en eksisterende andelsklasse ikke opfylder kravet om minimumsformue.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.1.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Der gælder ikke et krav om minimumsformue for SIKAV’er og værdipapirfonde i lov om investe-

ringsforeninger m.v. Med lovforslaget foreslås det at ensrette reglerne vedrørende minimumsformue

for henholdsvis investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. For så vidt angår investe-

ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab

eller til et administrationsselskab, vil der dog fortsat gælde et krav om minimumsformue på 300.000

euro i overensstemmelse med artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.

juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter benævnt UCITS direktivet).

I praksis opfyldes kravet om minimumsformue ved ansøgning om tilladelse til en ny investerings-

forening, afdeling eller andelsklasse ved en bankgaranti. Det koster typisk 10-20.000 kr. at få ud-

stedt en bankgaranti. Ved at afskaffe kravet om minimumsformue i det omfang, som det er muligt,

bliver det billigere at etablere en investeringsforening, afdeling eller andelsklasse. Derudover vil det

være en mindre administrativ byrdelettelse for investeringsforvaltningsselskaber og administrati-

onsselskaber, at de ikke skal indhente en garanti ved stiftelse af investeringsforeninger, som har

delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-

skab, samt afdelinger og andelsklasser.

Investeringsforeninger opererer i dag med en grænse for minimumsformue på 40-50 mio. kr., da en

formue herunder ikke kan bære de faste omkostninger uden, at dette har væsentlig negativ betyd-

ning for nettoresultatet. Derfor forventes investorbeskyttelsen ikke forringet selvom kravet om mi-

nimumsformue afskaffes for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledelse til et

investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, henholdsvist nedsættes til 300.000

euro for investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-

valtningsselskab eller et administrationsselskab.

Ophævelse af kravet om minimumsformue forventes ikke at medføre, at eventuelle afviklingsom-

kostninger i visse situationer kan blive uforholdsmæssigt høje for tilbageværende investorer. Dette

skyldes, at bestyrelsen for investeringsforeninger i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.

har pligt til at varetage investorernes interesse. Bestyrelsen kan derfor ikke tillade, at investerings-

foreningens formue som følge af indløsninger bliver så lille, at en efterfølgende afvikling vil medfø-

re uforholdsmæssige omkostninger for de tilbageværende investorer.

2.1.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve kravet om minimumsformue på 10 mio. kr. for investeringsforeninger, som

har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationssel-

skab. Derudover foreslås det at ophæve kravet om minimumsformue for afdelinger og andelsklasser

af investeringsforeninger, og som konsekvens heraf foreslås det ligeledes at ophæve bestemmelser-

ne vedrørende afvikling af investeringsforeninger, afdelinger og andelsklasser på grund af mang-

lende opfyldelse af kravet om minimumsformue.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

I overensstemmelse med artikel 29 i UCITS-direktivet vil der fortsat gælde et krav om minimums-

formue for investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et investeringsfor-

valtningsselskab eller til et administrationsselskab, som dog nedsættes fra 10 mio. kr. til 300.000

euro. Kravet om minimumsformue skal sikre, at en investeringsforening har en tilstrækkelig start-

kapital, og det vil derfor alene finde anvendelse ved ansøgning om tilladelse som investeringsfor-

ening. Kravet om minimumsformue skal således ikke opfyldes efterfølgende.

2.2. Opgørelse af det individuelle solvensbehov

2.2.1. Gældende ret

Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal opgøre deres individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk.

1, jf. stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan i medfør af § 124, stk. 3, fastsætte et

højere individuelt solvenskrav i form af et tillæg til det solvensbehov, der fremgår af § 124, stk. 2.

Finanstilsynet kan endvidere med hjemmel i § 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed

stille krav til, hvilken type kapital, der kan anvendes til dækning af dette individuelle solvenstillæg.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at

Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes

med egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det individuelle

solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet

formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderlige-

re tab.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at anden ansvarlig kapital, som enten konverteres til

egenkapital eller nedskrives, permanent eller midlertidigt, ved brud på solvensbehovet eller ved

brud på et passende niveau af egentlig kernekapital, også vil kunne komme i betragtning.

Finanstilsynet udsendte primo 2013 en vejledning til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 5, om

krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovet under 8+ metoden. Heri præciserer Finanstilsynet, at

der ved anden ansvarlig kapital, jf. lovbemærkningerne, skal forstås anden reguleringsmæssig kapi-

tal i kapitalgrundlaget end egentlig kernekapital, det vil sige kapital med karakteristika som hybrid

kernekapital eller supplerende kapital. Herudover skal denne kapital have et trigger-niveau på

mindst 7 pct. eller en trigger, der udløses ved brud på solvensbehovet.

2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (herefter EBA) har den 19. december 2014 udgivet ret-

ningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsyns- og evalueringsprocessen, også kaldet

guidelines on common procedures and methodologies for the supervisory review and evaluation

process (herefter SREP). I denne retningslinje lægger EBA op til, at kravene til kvaliteten af den

kapital, der kan bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal harmoniseres i EU. I denne

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

forbindelse fastsættes der rammer for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, som skal

opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og kernekapital.

De gældende danske regler, herunder lovbemærkningerne, harmonerer ikke med EBA’s nye ret-

ningslinjer, hvorfor en lovændring er nødvendig for, at de danske regler bliver EU-konforme.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget gives Finanstilsynet en bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte de nær-

mere regler til den kapital, der kan anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.

Finanstilsynet kan allerede i dag stille krav til, hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse

af det individuelle solvenstillæg, i medfør af lov om finansiel virksomhed, hvor det følger af be-

mærkningerne, at det individuelle solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes af aktiekapital,

andelskapital eller garantkapital, ligesom anden regulatorisk kapital med en tilstrækkelig høj trig-

ger, jf. afsnit 2.2.1., også kan komme i betragtning.

Med henblik på at sikre, at Finanstilsynet løbende og smidigt kan justere de danske regler på bag-

grund af ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering, foreslås det, at

Finanstilsynet i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan anvendes til

dækning af det individuelle solvenstillæg.

Det er således udgangspunktet, at de nærmere regler for kapitalen, herunder krav til sammensætning

m.v., vil blive udformet således, at der sikres EU-harmonisering.

2.3. Tilsyn med ikke finansielle modparter

2.3.1. Gældende ret

Krav til ikke finansielle modparter om indberetning, clearing og risikostyring i forbindelse med

handel med OTC-derivater er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (herefter

benævnt EMIR-forordningen). OTC er en forkortelse af det engelske udtryk over the counter, og et

OTC-derivat er et afledt finansielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regu-

leret marked. Ved en ikke finansiel modpart forstås en enhed, der hverken er omfattet af forordnin-

gens definition af en central modpart (CCP) eller en finansiel modpart.

EMIR-forordningen forpligter ikke finansielle modparter til at indberette alle OTC-derivathandler

til et transaktionsregister. Endvidere forpligter forordningen ikke finansielle modparter til at cleare

alle standardiserede OTC-derivathandler, når værdien af modpartens handler overskrider en i hen-

hold til forordningen fastsat grænseværdi. OTC-derivathandler, der ikke cleares via centrale mod-

parter, skal underlægges en vis risikostyring. Denne risikostyring omfatter rettidig bekræftelse af

handlens vilkår, anvendelse af forretningsgange, der skal mindske risikoen samt daglig værdiansæt-

telse efter markedsværdimetoden. Derudover skal ikke finansielle modparter, der overskrider den i

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

henhold til forordningen fastsatte grænseværdi, stille sikkerhed for handler, der på grund af mang-

lende standardisering, ikke er egnet til clearing. Koncerninterne handler kan i visse tilfælde undta-

ges fra clearingforpligtelsen og pligten til at stille sikkerhed.

I § 83, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov om værdipapirhandel m.v. er Finanstilsynet udpeget som

kompetent myndighed til at påse overholdelsen af dele af EMIR-forordningen, herunder til at påse

at ikke finansielle modparter overholder de ovenfor beskrevne pligter, der følger af forordningens

afsnit 2.

I medfør af EMIR-forordningen, kan Finanstilsynet i dag hente oplysninger via transaktionsregistre,

til brug for tilsynet med de ikke finansielle modparter. Ikke finansielle virksomheder, der overskri-

der den i henhold til EMIR-forordningen fastsatte grænseværdi, vil desuden være forpligtet til at

indberette oplysninger herom til Finanstilsynet. De omfattede ikke finansielle virksomheder har

mulighed for at anmode andre, eksempelvis deres pengeinstitut, om at foretage indberetningen for

dem. Ligeledes er ikke finansielle virksomheder, der ønsker at anvende forordningens undtagelser

for koncerninterne handler forpligtet til at give Finanstilsynet meddelelse herom og i visse tilfælde,

afvente en positiv beslutning fra Finanstilsynet, før undtagelsen kan anvendes.

Gældende ret indeholder imidlertid ikke hjemmel for Finanstilsynet til at anvende de kontrolbefø-

jelser, der er oplistet i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v., i forbindelse med tilsyn med at ikke

finansielle modparter overholder deres forpligtelser efter afsnit 2 i EMIR-forordningen. Dette inde-

bærer, at Finanstilsynet i dag ikke har hjemmel til at gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle mod-

parter.

2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Det fremgår ikke direkte af EMIR-forordningen, hvilke tilsynsbeføjelser den kompetente myndig-

hed for tilsynet med ikke finansielle modparter skal tillægges. EMIR-forordningen forpligter imid-

lertid medlemslandene til at fastlægge sanktioner for overtrædelse af reglerne i forordningens afsnit

2, samt at sørge for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne kan gen-

nemføres.

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at for at opfylde dette krav, må Finanstilsynet,

som kompetent myndighed, tillægges tilsynsbeføjelser over for ikke finansielle modparter svarende

til Finanstilsynets øvrige tilsynsbeføjelser, herunder muligheden for stedlige kontrolbesøg, der ud-

gør en grundlæggende tilsynsbeføjelse i Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at anvende de kontrolbeføjelser, der er oplistet i § 87 i

lov om værdipapirhandel m.v., i forbindelse med tilsynets kontrol med ikke finansielle modparters

overholdelse af deres forpligtelser efter afsnit 2 i EMIR-forordningen. Finanstilsynet vil herefter

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

eksempelvis kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle modparter, svarende til Finanstilsynets

øvrige tilsynsvirksomhed.

2.4. Likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter

2.4.1. Gældende ret

Efter lov om finansiel virksomhed skal et pengeinstitut have en forsvarlig likviditet. Finanstilsynet

kan ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler herom, ligesom Finanstilsynet kan fastsætte et

specifikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter med lignende risiko-

profiler, såfremt det konkret vurderes nødvendigt for, at instituttet, eller gruppen af institutter, kan

opfylde kravet om en forsvarlig likviditet.

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af samme likviditetskrav som gælder for pengeinstitutter. For

realkreditinstitutter gælder i stedet regler for institutternes anbringelse af midler.

2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Med CRR indføres et nyt likviditetsdækningskrav, LCR. Kravet om opfyldelse af LCR skal sikre, at

de omfattede virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække uba-

lancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en kort periode.

CRR fastlægger en indfasningsperiode for anvendelsen af LCR, men giver samtidig medlemsstater-

ne mulighed for i indfasningsperioden at opretholde eller indføre nationale bestemmelser på områ-

det for likviditetskrav. Eventuelle nationale bestemmelser på området, som opretholdes eller indfø-

res i perioden, vil gælde som supplement til de krav til likviditet, som følger af LCR.

For at sikre at kravene til likviditetsniveauet i danske penge- og realkreditinstitutter ikke falder i

forbindelse med indfasningen af det forordningsbestemte likviditetsdækningskrav, vurderes det

nødvendigt i en periode at opretholde de gældende danske krav til likviditetsniveauet i penge- og

realkreditinstitutter, der ikke er systemisk vigtige.

For så vidt angår de systemisk vigtige institutter er det vurderet hensigtsmæssigt, at disse skal op-

fylde kravet om LCR fuldt ud fra den 1. oktober 2015. Dette krav vil følge af en kommende be-

kendtgørelse.

Den valgte håndtering af indfasningsperioden sker i overensstemmelse med en politisk aftale af 10.

oktober 2013 indgået mellem den daværende regering, bestående af Socialdemokraterne, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at ophævelsen af de danske krav til likviditetsniveauet i penge- og realkreditinstitutter

først træder i kraft den 1. januar 2017, således at de danske likviditetskrav er gældende sideløbende

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

med det europæiske likviditetsdækningskrav indtil udgangen af 2016. Dette vurderes at indebære, at

likviditetsniveauet for danske pengeinstitutter ikke falder i forbindelse med indfasningen af det nye

forordningsbestemte likviditetsdækningskrav, hvor kravet i starten kun delvist skal opfyldes. Efter

den i CRR fastlagte indfasningsperiode, skal institutterne fra den 1. januar 2018 fuldt ud leve op til

det nye likviditetsdækningsgrad, og indtil da indfases det efter CRR, så institutterne skal leve op til

60 % af kravet i 2015, 70 % fra den 1. januar 2016 og 80 % fra den 1. januar 2017.

Den foreslåede ophævelse af de gældende danske likviditetskrav for danske pengeinstitutter og kra-

vet om anbringelsen af midler for realkreditinstitutter, indebærer ikke ændringer af Finanstilsynets

mulighed for at fastsætte specifikke krav til likviditet i et institut eller en gruppe af institutter, der

deler en lignende risikoprofil.

Lovforslaget suppleres på bekendtgørelsesniveau med en mulighed for at institutterne efter ansøg-

ning til Finanstilsynet kan undtages fra de danske krav til hhv. likviditet og placering i indfasnings-

perioden, hvis de forpligter sig til at opfylde kravet om LCR fuldt ud, samt med et krav til syste-

misk vigtige institutter om at disse skal opfylde LCR fuldt ud fra den 1. oktober 2015.

2.5. Offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af regnskabsreglerne

2.5.1. Gældende ret

Den gældende § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en pligt for Finanstilsynet og virk-

somheder under tilsyn til at offentliggøre reaktioner givet til en virksomhed i sager af principiel

karakter og sager, der har videregående betydelige følger og en pligt for Finanstilsynet til at offent-

liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. I henhold til § 84 c er det

kun reaktioner og beslutninger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner og beslutninger

givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver

ikke mulighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger givet til fysiske personer.

§ 84 d i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en mulighed for Finanstilsynet til at offentliggøre

navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som meddeles en påtale for overtrædelse af speci-

fikke bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf, hvis det skønnes at være af interesse

for investorerne, f.eks. til brug for vurdering af kursdannelsen i en aktie, at kende navnet på virk-

somheden eller den fysiske person. Offentliggørelse kan bl.a. ske ved en udsteders overtrædelse af

en oplysningsforpligtelse, f.eks. kravet om at offentliggøre års- eller halvårsrapporter, eller en akti-

onærs overtrædelse af flagningsreglerne for større besiddelser af aktier.

Det fremgår af den gældende § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet på sin hjem-

meside skal offentliggøre påtaler, påbud, administrative bødeforelæg, tvangsbøder og afgørelser om

suspension af stemmerettigheder givet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige for

overtrædelse af § 27, stk. 7, om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, § 27, stk. 13, om offent-

liggørelse af beretninger om betalinger til myndigheder, § 27 a, stk. 1-3, om offentliggørelse, regi-

strering og opbevaring af oplysninger, § 29 om meddelelse af større besiddelser af aktier, rettighe-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

der til at erhverve, afhænde eller udøve stemmerettigheder og finansielle instrumenter, samt regler

udstedt i medfør af § 27, stk. 12 og 14, § 29, stk. 7, og § 30 eller forordninger udstedt i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til

handel på et reguleret marked, herefter benævnt gennemsigtighedsdirektivet. Det fremgår endvide-

re, at Finanstilsynet på sin hjemmeside skal offentliggøre politianmeldelser af juridiske personer,

som er ansvarlige for overtrædelse af de nævnte regler. Bestemmelsen er en implementering af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-

delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv

2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i gennemsigtighedsdirektivet,

(herefter benævnt direktiv 2013/50/EU).

Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndighe-

der og private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Den omfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-

holdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Persondatalovens regler gælder endvidere for

anden ikke-elektronisk systematisk behandling af personoplysninger, som udføres for private, og

som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger

om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i

persondataloven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj

2000 (lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999), fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at per-

sondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning

giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder,

hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod Europa-Parlamentet og

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter benævnt

databeskyttelsesdirektivet). Persondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende regler om

offentliggørelse efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.

2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Forslaget gennemfører artikel 29 i direktiv 2013/50/EU. Et af formålene med direktiv 2013/50/EU

er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrørende sankti-

oner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige bestemmelser i direktivet. Hermed øges de nati-

onale sanktioners og foranstaltningers effektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at

der skal kunne ske offentliggørelse af gennemførte sanktioner og foranstaltninger ikke kun vedrø-

rende juridiske personer, men også om fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelse af nær-

mere angivne bestemmelser. Kontrollen af børsnoterede virksomheders årsrapporter sker med hen-

blik på en vurdering af, om virksomhedernes årsrapporter opfylder artikel 4 og 5 i gennemsigtig-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

hedsdirektivet. Artikel 4 og 5 henviser i deres indhold til regnskabsdirektiverne, som er gennemført

i national lovgivning.

Idet artikel 29 i direktiv 2013/50/EU gennemsigtighedsdirektivet kræver offentliggørelse af alle

sanktioner og foranstaltninger for overtrædelser af bestemmelser, der implementerer direktivet, skal

således også alle påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder for overtrædelse af

regnskabsreglerne offentliggøres. Det foreslås endvidere, at der indsættes hjemmel til, at Finanstil-

synet og Erhvervsstyrelsen ved påbud og påtaler i sager om overtrædelse af regnskabsreglerne kan

offentliggøre et resumé af sagen.

Forslaget om offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger er udarbejdet med baggrund i de

anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndig-

heders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. I betænkningen anbefales det, at der

inden indførelse af ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater,

afgørelser m.v. på internettet i ikke-anonymiseret form, foretages en vurdering af det konkrete be-

hov for offentliggørelse, om offentliggørelse kan forventes konkret at være særligt indgribende for

personen, om der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsesordningen, om

offentliggørelse strider mod persondataloven og de almindelige regler om tavshedspligt, og om der

af retssikkerhedsmæssige grunde er opstillet administrative regler for forvaltningsmyndighedens

behandling af de enkelte sager.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direktiv 2013/50/EU, foreslås

det med ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., at indføre et krav om offentliggørelse

af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i sager om kontrol af finansielle op-

lysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. For så vidt angår sager vedrørende

virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. §

83, stk. 2, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.

Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt strafsanktioneret lovgivning og

modtaget f.eks. påbud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent private forhold i hen-

hold til § 8 i persondataloven, og offentliggørelse, som forudsat i artikel 29, findes ikke i alle tilfæl-

de at kunne ske inden for persondatalovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om offentliggø-

relse af sanktioner og foranstaltninger indebærer således i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt of-

fentliggørelse kan ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Persondatalovens regler finder i

øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises

i den forbindelse også til betragtning 27 i præamblen til direktiv 2013/50/EU, hvoraf det fremgår, at

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsin-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

stitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder

anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med gennemsigtighedsdirektivet.

Det er muligt at fravige persondatalovens regler ved lov under forudsætning af, at det ikke strider

mod databeskyttelsesdirektivet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet følger, at behandling

af oplysninger om lovovertrædelser, straffedomme eller sikkerhedsforanstaltninger kun må foreta-

ges under kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i artikel 8, stk. 5, fastsat materielle be-

handlingskriterier for, hvornår der kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold. Dette

spørgsmål må derfor skulle vurderes efter artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behand-

ling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den

registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det er

vurderingen, at den foreslåede fravigelse af persondataloven er nødvendig for at gennemføre artikel

29 i gennemsigtighedsdirektivet, og at den foreslåede ændring af § 84 l i lov om værdipapirhandel

m.v. ligger indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt på,

at det fremgår af betragtning 39 i præamblen til gennemsigtighedsdirektivet, at direktivet er i over-

ensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens

regler, som anført i de specielle bemærkninger til § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., i øvrigt

finder anvendelse, herunder eksempelvis reglerne om behandlingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor

reglerne er omfattet af de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig er der

lagt vægt på, at den gældende § 84 l, stk. 3, foreskriver, at offentliggørelse under visse omstændig-

heder skal udskydes eller ske i anonymiseret form.

2.6. Værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser

2.6.1. Gældende ret

På nuværende tidspunkt er værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige

hensættelser, reguleret i bekendtgørelse nr. 112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for for-

sikringsselskaber og tværgående pensionskasser, hvorefter værdierne skal opgøres ud fra markeds-

værdiprincipper.

I dag foretages der en opgørelse af forsikringsselskabernes aktiver og passiver, herunder forsik-

ringsmæssige hensættelser, og der opstilles en balance mellem selskabernes aktiver og passiver i

årsrapporten.

Selskaberne skal desuden ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov tage højde for over-

gangsregler i bilag 5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og driftsplaner for

forsikringsselskaber for beregning af den tilstrækkelige basiskapital samt opgørelsen af hensættel-

serne til forsikringsforpligtelser.

Værdien af hensættelserne til forpligtelserne opgøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgø-

relse nr. 112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pen-

sionskasser, og selskaberne foretager en række justeringer af basiskapitalen i overensstemmelse

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

med de overgangsregler, der fremgår af bilag 5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om

solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber.

Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital tager i dag udgangspunkt i reglerne i bekendtgørelse

nr. 1112 af 9. oktober 2014 om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringshol-

dingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber, og selska-

berne foretager herefter en række justeringer i overensstemmelse med de overgangsregler, der

fremgår af bilag 5 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og driftsplaner for

forsikringsselskaber.

Med lov nr. 308 af 28. marts 2015, blev ministeren med § 283, stk. 3, bemyndiget til at udstede reg-

ler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, samt reg-

ler om de oplysninger rapporterne skal indeholde og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til

Finanstilsynet.

2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser

Solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, fastlægger specifikke regler for værdi-

ansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Ifølge direktivet skal

værdien af de forsikringsmæssige hensættelser afspejle det beløb, som et andet forsikringsselskab

kan forventes at få behov for med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings-

forpligtelser.

Ifølge solvens II-direktivet er det nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikrings-

forpligtelser på grundlag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hen-

syn til finansielle garantier og optioner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler for at afgive

en økonomisk værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

og genforsikringsvirksomhed (herefter benævnt solvens II-forordningen), præciseres de metoder og

antagelser, der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af

forsikringsmæssige hensættelser.

I medfør af § 283 i lov nr. 308 af 28. marts 2015, skal gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner

omfattet af § 175 b årligt offentliggøre en rapport om deres solvens og finansielle situation. Samti-

dig blev erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om disse rapporter

om solvens og finansiel situation, herunder om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder

forsikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysninger, rapporterne skal indeholde.

Det skal imidlertid bemærkes, at kravet til værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-

ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne skal

udarbejde.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2.6.3. Forslagets indhold

Det foreslås at præcisere bestyrelsens og direktionens ansvar i forhold til at sikre, at de forsikrings-

mæssige hensættelser i selskabet til enhver tid er tilstrækkelige og dækker alle forsikringsforpligtel-

ser over for forsikringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne.

Desuden foreslås det at præcisere erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at udstede en

bekendtgørelse om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættel-

ser, for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, flyttes. Flytningen af bemyndigelsen skal un-

derstrege, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, i

gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som virk-

somhederne skal udarbejde i medfør af § 283.

Tilgangen i forhold til værdiansættelse efter den kommende bekendtgørelse vil blive, at aktiverne

svarer til summen af de forsikringsmæssige hensættelser og kapitalgrundlaget. Gruppe 1-

forsikringsselskaberne og koncernerne vil derfor i overensstemmelse med den kommende bekendt-

gørelse, skulle opstille en solvensbalance mellem selskabets aktiver og passiver, herunder de forsik-

ringsmæssige hensættelser samt den kapital, der anvendes til at dække det af virksomheden opgjorte

solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav.

Virksomhederne skal fortsat opstille en balance i årsrapporten i medfør af reglerne i bekendtgørelse

nr. 112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-

onskasser. Solvensbalancen og balancen i årsrapporten vil i vidt omfang blive fastlagt ud fra de

samme overordnede principper, men der kan på baggrund af de særlige regler for opgørelsen af sol-

vensbalancen være visse forskelle.

Gruppe 2-forsikringsselskaberne bliver ikke omfattet af de nye værdiansættelsesprincipper og skal

som hidtil anvende værdiansættelsesprincipperne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for for-

sikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Værdiansættelsesprincipperne for henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber vil lø-

bende blive ændret som følge af udviklingen af de internationale regnskabsstandarder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet med at føre tilsyn med, at depotselska-

berne overholder de nye bestemmelser om depotselskabernes forskellige pligter over for de UCITS,

som de er depotselskaber for, om delegation af opgaver til tredjemand, ansvar og om oplysningsfor-

pligtelser. Disse øgede tilsynsaktiviteter skønnes dog at være af mindre omfang, og vurderes ikke at

medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.

Der vil være visse administrative konsekvenser for Finanstilsynet i forbindelse med håndteringen af

det nye europæiske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ratio (LCR), på grund af nye ind-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

beretningsskabeloner, udarbejdelse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og analyse

af data samt overvågning af de enkelte institutters opfyldelse af LCR. Vurderingen af behovet for

ændringer i ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i forbindel-

se med vedtagelsen af lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og

forskellige andre love.

Endelig vil der være visse administrative konsekvenser for Finanstilsynet i forbindelse med

tilsynets kontrol med ikke finansielle modparters overholdelse af deres forpligtelser efter afsnit 2 i

EMIR-forordningen, hvorefter Finanstilsynet vil kunne gå på kontrolbesøg hos ikke finansielle

modparter, svarende til Finanstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed. Vurderingen af behovet for

ændringer i ressourcetilførslen til Finanstilsynet som følge af disse opgaver er foretaget i

forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012.

Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og

kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets gennemførelse af UCITS V-direktivet indebærer økonomiske og administrative kon-

sekvenser for depotselskaberne. Med lovforslaget stilles der øgede krav til depotselskabernes udfø-

relse af depotselskabsopgaverne overfor de danske UCITS. Det indebærer, at depotselskaberne skal

udarbejde forretningsgange for de nye og mere detaljerede beskrevne pligter, ligesom de skal kunne

dokumentere, at de har overholdt lovens bestemmelser. Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil

medføre økonomiske og administrative byrder for depotselskaberne på ca. 3.900.000 kr.

Forslaget til ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorved investeringsfor-

valtningsselskaber undtages fra kravet om tilladelse til koncerninterne eksponeringer indebærer en

lettelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for selskaber med tilladelse som investeringsfor-

valtningsselskab. Lovforslaget medfører således, at investeringsforvaltningsselskaber ikke skal ud-

arbejde ansøgninger om tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Endvidere skal investeringsfor-

valtningsselskaberne ikke længere overvåge om tilladelsens rammer overholdes, ligesom investe-

ringsforvaltningsselskaberne ikke skal udarbejde ansøgninger om udvidelse af en given tilladelse,

hvis de forhold, der ligger til grund for tilladelsen, ændrer sig. Det skønnes, at denne del af lov-

forslaget vil medføre en lettelse af administrative byrder på ca. 10.000 kr. og øvrige efterlevelses-

konsekvenser på over 2,9 mio.kr.

Forslaget vedrørende afskaffelse af kravet om minimumsformue i en investeringsforening på mindst

10 mio. kr. i hver afdeling som betingelse for at opnå tilladelse som investeringsforening forventes

at medføre en økonomisk og administrativ lettelse for nye investeringsforeninger og for oprettelse

af afdelinger i eksisterende foreninger.

I praksis opfyldes kravet om minimumsformue for investeringsforeninger i dag ved en bankgaranti,

som typisk koster 10-25.000 kr. at få udstedt. Ved at afskaffe kapitalkravet for investeringsforenin-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

ger, som har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller til et admini-

strationsselskab, samt afdelinger og andelsklasser, bliver det billigere at etablere disse, fordi de ikke

længere skal stille en garanti for formuekravets opfyldelse.

For så vidt angår investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse til et investe-

ringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab, sættes kravet til minimumsformue ned

fra 10 mio. kr. til 300.000 euro. Som følge deraf må det forventes, at det ligeledes bliver billigere at

få udstedt en bankgaranti.

Det skønnes, at denne del af lovforslaget vil medføre økonomiske lettelser for investeringsforenin-

gerne på ca. 2.500.000 kr.

Forslaget forventes endvidere at medføre en administrativ besparelse for investeringsforvalt-

ningsselskaber og administrationsselskaber, idet de ikke skal sørge for, at kravet om minimumsfor-

mue er opfyldt ved ansøgning om tilladelse til investeringsforeninger, som administreres af et inve-

steringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, afdelinger og andelsklasser.

Ophævelse af koncernreglen på aflønningsområdet, hvorefter virksomheder omfattet af CRD IV-

direktivet skal sikre, at aflønningsreglerne udbredes til virksomheder indenfor koncernen på moder-

selskabs- og datterselskabsniveau, vil medføre en lettelse for de 108 penge- og realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af bestemmelsen. Ophævelsen medfører, at de omfattede

virksomheder ikke længere er forpligtet til at påse moder- og datterselskabers overholdelse af af-

lønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Det er ikke muligt at anslå omfanget af lettelsen,

der vil afhænge af den enkelte virksomheds organisation, herunder antal virksomheder i koncernen.

Der er tale en midlertidig lettelse, da reglen forventes at blive afløst af en anden koncernregel på

aflønningsområdet, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 10.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve § 124, stk. 3., 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. For-

slaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, hvormed det foreslås, at indsætte en

bemyndigelse til at Finanstilsynet i en bekendtgørelse kan fastsætte de nærmere regler til den kapi-

tal, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle solvenstillæg, med henblik på at

Finanstilsynet bl.a. kan gennemføre den nye SREP retningslinje fra EBA, som har til hensigt at op-

nå harmonisering af kravene for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at

opfylde det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 20, vil den kommende be-

kendtgørelse kunne medføre såvel en lempelse for nogle institutter som en stramning for andre in-

stitutter i forhold til de nuværende regler. Effekten for det enkelte institut vil afhænge af instituttets

kapitalstruktur. Det kan derfor ikke udelukkes, at enkelte institutter vil skulle tilpasse deres kapital-

struktur, herunder deres langsigtede kapitalplanlægning, som følge af forslaget, ligesom der kan

være omkostninger forbundet hermed. Disse konsekvenser søges imidlertid minimeret ved en over-

gangsordning på 6 år til at tilpasse kapitalstrukturen, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 1, nr. 20. De øvrige efterlevelsesomkostninger vil blive kvantificeret i forbindelse med udarbej-

delsen og høringen af den kommende bekendtgørelse.

Med lovforslaget bibeholdes de nationale danske krav til likviditetsniveauet i penge- og realkredit-

institutter, herunder tilhørende rapporteringskrav, til og med udgangen af 2016 sideløbende med

indførelsen af det europæiske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage Ration (LCR). Denne

midlertidige opretholdelse af de danske krav på området ventes ikke at medføre nævneværdige ad-

ministrative konsekvenser, da der er tale om videreførelse af en eksisterende rapporteringsforplig-

telse, der således alene skal vedligeholdes i en kortere periode.

Det vurderes, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser ved at bibeholde de danske likviditetskrav vil

være meget begrænsede. Dette følger særligt af, at de omfattede institutter i forvejen skal overholde

kravet om LCR og at de likvide aktiver, som indgår i LCR også kan indgå i opgørelsen af de danske

likviditetskrav i medfør af den gældende § 152, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har vurderet, at det ikke lader sig gøre at foretage en egentlig kvantificering af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget om at bibeholde de nationale danske krav til likvidi-

tetsniveauet til og med udgangen af 2016.

Indfasningen af kravet om LCR følger af CRR og Kommissionens delegerede forordning (EU)

2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt an-

går likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter. Det vurderes, at de omfattede virksomheder vil

have mindre omkostninger ved omstillingen til kravet om LCR, mens omkostningen ved overhol-

delsen af selve kravet kan variere fra institut til institut. Da de erhvervsøkonomiske konsekvenser

forbundet hermed følger af forordning foretages der ikke kvantificering af disse.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 6, der giver Finanstilsynet adgang til at anvende kontrol-

besøg og andre tilsynsbeføjelser i forbindelse med kontrol med at ikke finansielle modparter over-

holder reglerne i EMIR-forordningen, vil ikke finansielle modparter skulle afsætte ressourcer til at

bistå Finanstilsynet i forbindelse med kontrolbesøg. Ved skønnet over de årlige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser forbundet hermed anslås det at ca. 20 større eller komplekse ikke finansielle virk-

somheder og ca. 2000 små ikke finansielle virksomheder omfattes. For større eller komplekse ikke

finansielle virksomheder forventes de administrative konsekvenser i forbindelse hermed maksimalt

at udgøre 16 timer hvert fjerde år, svarende til en skønnet udgift for erhvervslivet på 40.000 kr. år-

ligt på samfundsplan. For små ikke finansielle virksomheder forventes de administrative konse-

kvenser maksimalt at udgøre 8 timer hvert 20. år, svarende til en skønnet udgift for erhvervslivet på

400.000 kr. årligt på samfundsplan. Øvrige erhvervsmæssige konsekvenser følger direkte af forord-

ningen og vil ikke indgå i byrdevurderingen af dette lovforslag

Forslaget, hvorved der med tilbagevirkende kraft foretages en ændring af revisorlovens angivelse af

hvilke virksomheder, der vurderes at være af særlig interesse for offentligheden, forventes at være

byrdeneutral. Den ændring af revisorloven som rulles tilbage med dette lovforslag har således kun

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

været i kraft siden 1. januar 2015, og retsstillingen for de omfattede virksomheder for regnskabsåret

2015 vil med dette lovforslag blive den samme, som den var før 1. januar 2015.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik

på en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af lovforslagets administrative konse-

kvenser. Det er TERs vurdering, at de faktiske administrative lettelser ikke overstiger 4 mio. kr. på

samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører blandt andet dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU

om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om

visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår

depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS

V-direktivet). Direktivet indeholder ændringer til direktiv 2009/65/EF om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-

ringsinstitutter), som er gennemført i lov om investeringsforeninger m.v. samt for så vidt angår en

række bestemmelser om investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber i lov om finansiel

virksomhed. Foruden ved dette lovforslag gennemføres UCITS V-direktivet på bekendtgørelsesni-

veau.

Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering af UCITS V-direktivet, der med de ne-

denfor beskrevne undtagelser ikke går videre, end direktivet foreskriver.

Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov om finansiel virk-

somhed, bidrager til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27.

oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings-

eller genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer. Det bemærkes, at

direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-

virksomhed (Solvens II) (omarbejdning).

Indførelsen af § 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvorved det foreslås at erhvervs- og

vækstministeren bemyndiges til at udstede nærmere regler om værdiansættelse af aktiver og passi-

ver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, skal ses i sammenhæng med ændringen af § 283,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvor ministerens bemyndiges til at udstede regler om værdi-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

ansættelse i forhold til de rapporter om solvens og finansiel situation, som virksomhederne skal

udarbejde. Der er tale om en direktivnær implementering af solvens II-direktivet.

Ændringen af § 365 i lov om finansiel virksomhed, der indeholder regler for størrelsen af den andel

af Finanstilsynets afgifter, som forsikringsselskaber og firmapensionskasser skal betale, er en kon-

sekvensrettelse, hvormed, der tages højde for, at der med lov nr. 308 af 28. marts 2015 indføres nye

kapitalbegreber, som følge af gennemførelsen af solvens II-direktivet, for gruppe 1-

forsikringsselskaber.

Indførelsen af § 417 d i lov om finansiel virksomhed, hvorved der indføres overgangsregler for kra-

vene til forsikringsselskabers investeringer securitiseringspositioner er udtryk for en direktivnær

implementering af en overgangsbestemmelse i solvens II-direktivet.

Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke direkte en imple-

mentering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlemsstaterne valgfrihed i

forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.

5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likvidi-

tetskrav til kreditinstitutter.

Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., hvorved det foreslås at indføre et krav om of-

fentliggørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder i sager om kontrol af

finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., sker med henblik på

at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i direktiv 2013/50/EU for så vidt angår sager

om kontrol af børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter. Artiklen er gennemført i

dansk ret for så vidt angår øvrige sager omfattet af artiklens anvendelsesområde. Udover offentlig-

gørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforelæg og tvangsbøder, skal der efter den gældende §

84 l i lov om værdipapirhandel m.v. også foretages offentliggørelse af politianmeldelser. Pligten til

offentliggørelse af politianmeldelser følger ikke af artikel 29 i direktiv 2013/50, og den af forslaget

følgende udbredelse af reglerne i § 84 l i lov om værdipapirhandel til også at gælde sager om kon-

trol af finansielle oplysninger efter § 83, stk. 2 og 3, i samme lov, udgør derfor i princippet en over-

implementering af artikel 29 i direktiv 2013/50/EU. Det vil imidlertid sikre, at der gælder ensartede

regler for offentliggørelse.

Hvis EU-Kommissionen udsteder gennemførelsesregler i en forordning, vil reglerne deri gælde

umiddelbart og skal derfor som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret. Lovforslaget indehol-

der derfor bemyndigelser til at udstede nærmere regler, hvis det bliver nødvendigt at tilpasse den

danske lovgivning til sådanne regler.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring fra den 27. august 2015 til den 24. september 2015

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommune-

Kredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDan-

marks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,

Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekom-

munikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via

Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Be-

skæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansmi-

nisteriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimami-

nisteriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet,

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Miljø- og Fødeva-

reministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkesty-

relsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og

Bygningsministeriet, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsmini-

steriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser Forslaget vedrørende afskaffelse

for erhvervslivet

af kravet om minimumsformue i

investeringsforening

på

mindst 10 mio. kr. i hver afde-

ling forventes at medføre en

økonomisk lettelse for nye inve-

steringsforeninger og for opret-

telse af afdelinger i eksisterende

foreninger.

Administrative konsekvenser Forslaget om at investeringsfor-

for erhvervslivet

valtningsselskaber undtages fra

kravet om tilladelse til koncern-

interne eksponeringer indebærer

en lettelse af de administrative

byrder for selskaber med tilladel-

se som investeringsforvaltnings-

selskab.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Forslaget om øgede krav til

depotselskabernes udførelse af

opgaver overfor de danske

UCITS indebærer økonomiske

konsekvenser for depotselska-

ber.

Forslaget om øgede krav til

depotselskabernes udførelse af

opgaver overfor de danske

UCITS indebærer administrati-

ve konsekvenser for depotsel-

skaber.

Forslaget vedrørende afskaffelse

af kravet om minimumsformue i

investeringsforening

på

mindst 10 mio. kr. i hver afde-

ling forventes at medføre en ad-

ministrativ lettelse for nye inve-

steringsforeninger og for opret-

telse af afdelinger i eksisterende

foreninger.

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmel-

ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-

vesteringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-

ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186

(UCITS V-direktivet).

Den del af lovforslaget, hvormed der ændres i § 5, stk. 1, nr. 10,

litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, bidrager til gennemfø-

relsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27.

oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsik-

ringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (forsik-

ringsgruppedirektivet) med senere ændringer.

Endvidere gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-

velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Med lovforslaget opnås endvidere en højere grad af harmonisering

af den danske implementering af henholdsvis Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af

love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-

lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS

direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU

af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og

om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-

ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.

Derudover foreslås det med forslaget i en periode at bibeholde

gældende danske likviditets- og anbringelseskrav for henholdsvis

penge- og realkreditinstitutter under indfasningen af det nye LCR-

krav. Dette forslag er i overensstemmelse med artikel 412, stk. 5,

jf. artikel 460, i CRR, hvorefter medlemsstaterne kan opretholde

eller nationale bestemmelser på området for likviditetskrav, før de

bindende minimumsstandarder for krav til likviditetsstyring er

præciseret og indført fuldt ud i Unionen.

Ændringen af § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v., sker med

henblik på at sikre en direktivnær implementering af artikel 29 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober

2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-

delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og

Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestem-

melser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, for så vidt

angår sager om kontrol af børsnoterede virksomheders årsrapporter

og delårsrapporter.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres som konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås

gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af

direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner,

aflønningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).

Til nr. 2 (overalt i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget ændres henvisningen til Økonomistyrelsen i § 9, stk. 3, og § 72, stk. 4, til Statens

Administration.

Der er tale om en konsekvensrettelse henset til, at Statens Administration i begyndelsen af 2011

overtog en del af Økonomistyrelsens statslige finansforvaltningsopgaver, og Økonomistyrelsen se-

nere samme år blev nedlagt. Bestemmelserne relaterer sig særligt til investeringsservice i den stats-

lige finansforvaltning, herunder depotvirksomhed.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelserne.

Til nr. 3 og 4 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsikrings-

holdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om finansiel virksomhed. Formålet hermed var

at præcisere, i hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Finanstilsynets tilsyn og er

omfattet af reglerne i lov om finansiel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-

rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedi-

rektivet) med senere ændringer.

Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber foretaget en række konsekvensændringer i

flere bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en finansiel holding-

virksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I definitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1,

nr. 10, litra a blev det i 2. pkt. præciseret, at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirksom-

hedens koncern udelukkende er forsikringsselskaber, vil holdingvirksomheden ikke være en finan-

siel holdingvirksomhed. Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikringsholdingvirk-

somhed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt afhængig af de øvrige virksomheder i

koncernen, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr.

1613 af 26. december 2013 (lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Med den her foreslåede ændring i

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt.,

præciseres det, at der ved finan-

sielle virksomheder i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, 2. pkt., forstås finansielle dattervirksomheder. Selv

om der inden for en koncern er en eller flere associerede, finansielle virksomheder, som ikke er for-

sikringsselskaber, bliver en holdingvirksomhed ikke omfattet af definitionen på en finansiel hol-

dingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, hvis der i holdingvirksomhedens koncern herudover

udelukkende er finansielle dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber.

Samtidig præciseres det i

3. pkt.,

at i de tilfælde vil holdingvirksomheden i stedet enten blive omfat-

tet af definitionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en blandet forsik-

ringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i

koncernen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finansiel virksomhed, som gælder for

denne type holdingvirksomhed.

Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF

af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsik-

rings- eller genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at

lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yderligere, i forhold til hvilken definition

holdingvirksomheder med forsikringsselskaber som dattervirksomheder er omfattet af. Det bemær-

kes, at direktivet pr. 1. januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II) (omarbejdning).

Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 blev forsikringsholdingvirksomhed og blandet forsikrings-

holdingvirksomhed indført som nye begreber i lov om finansiel virksomhed. Formålet hermed var

at præcisere, i hvilket omfang disse holdingvirksomheder er underlagt Finanstilsynets tilsyn og er

omfattet af reglerne i lov om finansiel virksomhed, samt at præcisere gennemførelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsik-

rings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedi-

rektivet) med senere ændringer.

Der blev samtidig med indførelsen af de nye begreber foretaget en række konsekvensændringer i

flere bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder i definitionen af en finansiel holding-

virksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. I definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a blev det præciseret i

2. pkt., at såfremt de finansielle virksomheder i holdingvirksomhedens koncern udelukkende er for-

sikringsselskaber, vil holdingvirksomheden ikke længere være en finansiel holdingvirksomhed efter

definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a. Holdingvirksomheden vil i stedet enten være en forsikrings-

holdingvirksomhed eller en blandet forsikringsholdingvirksomhed alt afhængig af de øvrige virk-

somheder i koncernen, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 13 og 14, i lov om finansiel virksom-

hed, jf. lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013).

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Med den her foreslåede ændring af i

§ 5, stk. 1, nr. 10, litra b,

præciseres det, at en holdingvirk-

somhed ikke vil blive omfattet af definitionen af en finansiel holdingvirksomhed i § 5, stk. 1, nr. 10,

litra b, hvis holdingvirksomhedens virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapi-

talandele i dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber eller finansieringsinstitutter, der udeluk-

kende har finansielle dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber.

Samtidig præciseres det i

3. pkt.,

at i de tilfælde vil holdingvirksomheden i stedet enten blive omfat-

tet af definitionen af en forsikringsholdingvirksomhed eller af definitionen af en blandet forsik-

ringsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13 eller 14, alt afhængig af de øvrige virksomheder i

koncernen, og vil dermed være underlagt de regler i lov om finansiel virksomhed, der er gældende

for denne type holdingvirksomhed.

Forslaget bidrager således til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF

af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsik-

rings- eller genforsikringsgruppe (forsikringsgruppedirektivet) med senere ændringer, således at

lovændringen som blev gennemført i 2013 præciseres yderligere, i forhold til hvilken definition

holdingvirksomheder med forsikringsselskaber er omfattet af. Det bemærkes, at direktivet pr. 1.

januar 2016 ophæves, da det er indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF

af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-

vens II) (omarbejdning).

Til nr. 6 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at værdipapirhandle-

re, Danmarks Nationalbank, Statens Administration samt udenlandske kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, i lov om finansiel virk-

somhed har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed nævnte aktivi-

teter med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de

i § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for

tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, at et administra-

tionsselskab, som har tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af

13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-

tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet) i et andet land

inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område, kan udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed nævnte

aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at det præcise-

res, at udenlandske administrationsselskaber også har ret til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 4,

afsnit A, nr. 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de i bilag 5 til lov om finansiel virksom-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

hed nævnte instrumenter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, i overensstemmelse med §

30, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.

Der er tale om en lovteknisk ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., som skal sikre, at reguleringen af eneret-

ten til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter er i overensstemmelse med §§

30 og 31 i lov om finansiel virksomhed. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-

stemmelsen eller den øvrige regulering af administrationsselskabernes aktiviteter i Danmark.

Endvidere følger det af § 11, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at for-

valtere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre de aktiviteter, der følger af lo-

vens bilag 1, nr. 3. Nogle af disse aktiviteter svarer til dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4,

5 og 9, til lov om finansiel virksomhed med de instrumenter, der fremgår af bilag 5 til lov om finan-

siel virksomhed.

Det følger samtidig af § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at for-

valtere med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, tillige kan udføre aktiviteter svarende til

dem, der fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed, såfremt disse

er omfattet af forvalterens tilladelse i hjemlandet.

Det foreslås på den baggrund, at der tillige indsættes en henvisning til § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, i § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-

hed, med henblik på at præcisere, at forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder udenland-

ske forvaltere, tillige kan få tilladelse til at udøve nogle af de i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel

virksomhed, nævnte aktiviteter med de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumen-

ter på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, da disse er svarende til de i bilag 1, nr. 3, til lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. nævnte aktiviteter.

Der er således tale om en lovteknisk ændring af § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed,

der skal sikre, at reguleringen af eneretten til at udøve aktiviteterne omfattet af bilag 4, afsnit A, nr.

1, 4, 5 og 9, til lov om finansiel virksomhed er i overensstemmelse med reguleringen af de aktivite-

ter, som forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvaltere, kan få tilladel-

se til at udføre i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen eller af den øvrige regulering

af de aktiviteter, som forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder udenlandske forvaltere,

kan udøve i Danmark.

Til nr. 7 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, er en konsekvensæn-

dring som følge af, at § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. dette lov-

forslags § 1, nr. 10. Det gældende § 71, stk. 4, bliver hermed § 71, stk. 3.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 8 (§ 30, stk. 5, § 38, stk. 3, 1. pkt., og § 140, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 foretoges en generel begrebsændring i lov om finansiel virksom-

hed for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselska-

ber og finansielle holdingvirksomheder, hvorefter begrebet basiskapital blev erstattet af kapital-

grundlag. Denne begrebsændring gennemføres nu også i § 30, stk. 5, § 38, stk. 1, 1. pkt., og § 140,

stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 9 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, er en konsekvensændring

som følge af, at § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. dette lovforslags §

1, nr. 10.

Det gældende § 71, stk. 4, bliver hermed § 71, stk. 3.

Til nr. 10 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 268 af 25. marts 2014, der implementerede CRD IV-

direktivet. Med bestemmelsen skulle artikel 92 i CRD IV-direktivet gennemføres i dansk ret. Arti-

kel 92 indeholder et krav om, at institutter omfattet af CRD-IV direktivet skal sikre, at aflønnings-

reglerne i direktivet udbredes til institutter på moderselskabs- og datterselskabsniveau inden for

koncernen, herunder i off shore finanscentre.

Efterfølgende har det vist sig, at der på europæisk plan er opstået tvivl om, hvordan denne artikel

skal forstås i samspil med CRD IV-direktivets artikel 109. Artikel 109 indeholder et krav om, at

institutter omfattet af direktivet skal sikre, at alle bestemmelser om ledelse og indretning af virk-

somheden fra direktivet, herunder eksempelvis krav om nedsættelse af nomineringsudvalg og loft

over bestyrelsesposter, skal udstrækkes til både institutter omfattet af direktivet og datterselskaber,

der ikke selvstændigt er omfattet af direktivet. Spørgsmålet har været drøftet med Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) og Kommissionen og disse drøftelser pågår fortsat.

På baggrund heraf er det usikkert, om artikel 92 er gennemført korrekt, og det foreslås derfor at

ophæve bestemmelsen, således at den nærmere regulering vedrørende aflønning i koncernforhold

må afvente endeligt stillingtagen til problemet fra Kommissionens side.

Til nr. 11 (§ 77 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre ”og” til ”eller”, så det fremgår præcist, at vurderingen, af om loftet på 50 % af

honoraret eller den faste grundløn i variabel løn er overholdt, skal ske på baggrund af enten besty-

relsesmedlemmets honorar eller direktørens faste grundløn inklusive pension. Denne formulering er

valgt, da bestyrelsesmedlemmer oftest oppebærer et honorar, hvorimod direktører modtager en fast

grundløn inklusive pension.

Til nr. 12 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er udelukkende af redaktio-

nel karakter og har til hensigt at gøre stykket mere læsevenligt, da den gældende formulering af

stykket er egnet til at skabe fortolkningstvivl. Forslaget indebærer ingen materielle ændringer og

gennemfører alene en ændret opbygning af stykket, hvorved det tydeliggøres, at det er en betingelse

for udbetaling af den efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, udskudte variable

løndel, at den pågældende modtager bl.a. har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.

Til nr. 13 (§ 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med ændringen af § 101, stk. 1, gennemføres UCITS V-direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, i

UCITS-direktivet.

§ 101, stk. 1, er en god skik bestemmelse, der foreskriver, hvorledes et investeringsforvaltningssel-

skab skal løse sine opgaver for den eller de UCITS, som det forvalter. Efter den gældende bestem-

melse skal investeringsforvaltningsselskaber ved administration af UCITS handle uafhængigt og

udelukkende i den pågældende UCITS og dens investorers interesse. Denne affattelse er i overens-

stemmelse med den hidtil gældende ordlyd i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af

13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-

tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

Det foreslås, at man i overensstemmelse med den ændrede direktivbestemmelse yderligere stiller

krav om, at investeringsforvaltningsselskabet skal handle ærligt, retfærdigt og professionelt i for-

hold til den eller de UCITS, som det forvalter. Ændringen indebærer altså, at der i forhold til de

gældende krav til investeringsforvaltningsselskabet vil blive stillet yderligere og højere krav i den

foreslåede bestemmelse.

Et investeringsforvaltningsselskab er et selvstændigt aktieselskab med en direktion og bestyrelse,

der har en almindelig selskabsretlig pligt til at handle i selskabets egne aktionærers interesser. Sam-

tidigt er investeringsforvaltningsselskabet den daglige ledelse i en eller flere UCITS, og det er i

denne egenskab underkastet instruktionsbeføjelser fra investeringsforeningens eller SIKAV’ens

bestyrelse og generalforsamling. Der er en risiko for, at investeringsforvaltningsselskabet kan

komme ud i en interessekonflikt, hvor varetagelsen af hensynet til dets egne aktionærers interesser

kan være i modstrid med varetagelsen af foreningernes interesser.

Sådanne interessekonflikter kan opstå i forbindelse med delegation af opgaver til selskaber i den

koncern, som investeringsforvaltningsselskabet er en del af. Som eksempler på handlinger, der ikke

ville være i overensstemmelse med bestemmelsen kan nævnes, at investeringsforvaltningsselskabet

træffer investeringsbeslutninger eller udnytter stemmerettigheder til gavn for samhandelspartnere i

stedet for at vurdere, hvad der er bedst for den pågældende UCITS.

Et investeringsforvaltningsselskab kan administrere flere forskellige UCITS. Der kan derfor også

forekomme situationer, hvor der opstår interessekonflikter mellem disse UCITS indbyrdes.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Som eksempler på handlinger, der vil være i strid med kravene i den foreslåede bestemmelse, kan

nævnes, at et investeringsforvaltningsselskab ikke tildeler værdipapirer købt til forskellige UCITS

eller fordele opnået hos en samhandelspartner efter objektive kriterier og i stedet tilgodeser visse

UCITS eller sig selv.

Sådanne interessekonflikter mellem investeringsforvaltningsselskabets ejere og de forvaltede

UCITS skal altid løses ved, at investeringsforvaltningsselskabet handler uafhængigt og i de forval-

tede UCITS’ interesse. Det betyder, at investeringsforvaltningsselskabets ejeres interesser skal vige

i tilfælde af en interessekonflikt med de forvaltede UCITS’ interesser.

Til nr. 14 (§ 102, stk. 4, lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændringen af § 102, stk. 4, er en konsekvens af gennemførelsen af UCITS V-direktivet,

hvorefter der indføres regler om depotselskabets pligter i de foreslåede §§106 a, 106 b og 106 c.

Ændringen skal således ses i sammenhæng hermed.

Til nr. 15 (§ 106 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at § 106 nyaffattes således, at bestemmelsen handler om depotselskabets overordnede

pligter i forhold til en UCITS. Bestemmelserne i den gældende § 106 om depotselskabets enkelte

pligter foreslås flyttet til en ny § 106 a.

Med ændringen af § 106 gennemføres UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 1 og 2 og

artikel 25, stk. 2, 2. led, i UCITS-direktivet. Som noget nyt foreslås det i

stk. 1,

at et investerings-

forvaltningsselskab skal sikre, at der udpeges et depotselskab for hver enkelt UCITS, som forvaltes

af investeringsforvaltningsselskabet. Det udpegede depotselskab skal således være depotselskab for

samtlige afdelinger i den danske UCITS. Det vil således ikke være muligt for afdelinger i samme

UCITS at vælge forskellige depotselskaber

Bestemmelsen varetager hensynet til investorbeskyttelse ved at sikre, at alle danske UCITS har et

depotselskab, som skal udføre visse kontroller, samt opbevare UCITS’ernes værdipapirer m.v. og

likvide aktiver, jf. de øvrige foreslåede regler i §§106 a-106 d.

Bestemmelsen betyder ikke, at investeringsforvaltningsselskabet skal udpege eller indgå en aftale

med et depotselskab på en investeringsforenings eller SIKAV’s vegne. Bestemmelsen fastslår alene,

at det er en forpligtelse for investeringsforvaltningsselskabet som led i forvaltningen af disse to ty-

per UCITS at påse, at de til enhver tid har en gyldig aftale med et depotselskab. Det er investerings-

foreningens eller SIKAV’ens bestyrelse, der har kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med

et depotselskab. For så vidt angår værdipapirfonde, er det investeringsforvaltningsselskabet, der har

kompetencen til at udvælge og indgå en aftale med et depotselskab, fordi værdipapirfonde ikke har

en bestyrelse.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold til § 373. Herudover kan investerings-

forvaltningsselskabet ifalde ansvar over for tredjemand, hvis selskabet forsømmer denne pligt. (Det

vil være op til domstolene at træffe afgørelser i sager om erstatningsansvar.)

Med

stk. 2

foreslås det, at depotselskabet skal forvalte og opbevare aktiver, som tilhører en afdeling

af en dansk UCITS særskilt. Det betyder, at en afdelings aktiver ikke må opbevares i samledepoter

sammen med depotselskabets øvrige aktiver, men skal føres på individuelle konti og depoter for

hver enkelt afdeling af den danske UCITS. Imidlertid er bestemmelsen ikke til hinder for, at en af-

delings udenlandske aktiver opbevares i et samledepot i et udenlandsk kreditinstitut, som depotsel-

skabet har delegeret opbevaringen til. Af hensyn til den danske UCITS’ mulighed for at udtage af-

delingens aktiver uden at de indgår i depotselskabets konkursbo i tilfælde af depotselskabets kon-

kurs, må dette samledepot dog kun indeholde aktiver, som tilhører depotselskabets kunder. Der må

ikke indgå aktiver, som tilhører depotselskabet.

Hvis et depotselskab har overladt opbevaringen af aktiver, som tilhører en afdeling af en dansk

UCITS, til et udenlandsk kreditinstitut, skal foreningens bestyrelse eller værdipapirfondens investe-

ringsforvaltningsselskab både være underrettet herom og have samtykket heri, jf. § 48 i lov om in-

vesteringsforeninger.

Depotselskabet forestår til- og afgang af værdipapirer og likvide midler i overensstemmelse med

foreningens instrukser således, at midlerne aldrig kommer foreningens ledelse i hænde. Dernæst

supplerer depotselskabet det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i den foreslåede § 106 a, stk.

1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser overholdes. Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan

ikke realistisk opnås på anden vis.

Depotselskabet skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet

som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. De-

potselskabet skal for eksempel kunne afvikle foreningens handelsvolumen og kunne håndtere en

forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipapirudlån,

hvis foreningen gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må foreningen enten afholde sig

fra at anvende afledte finansielle instrumenter som omfattet af bilag 5 og værdipapirudlån eller skif-

te depotselskab.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende § 106, stk. 1.

Med

stk. 3

foreslås det, at depotselskabet under udførelsen af dets opgaver for danske UCITS skal

handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS og

dens investorers interesse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 101, stk. 1, der stiller de samme krav til, hvorledes et in-

vesteringsforvaltningsselskab skal handle overfor en UCITS. Bestemmelsen er ny i forhold til de-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

potselskaber, og gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-

direktivet.

Kravet om at depotselskabet skal handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og i den på-

gældende UCITS’ og dennes investorers interesse sætter en standard for depotselskabets varetagelse

af sine pligter. Formålet hermed er at sikre, at de danske UCITS’ deponerede midler opbevares sik-

kert, og at varetagelsen af disse UCITS’ interesser sættes meget højt også i forhold til depotselska-

bets interesse i den højst mulige indtjening.

At depotselskabet skal handle ærligt indebærer f.eks., at depotselskabet ikke må påføre de danske

UCITS, hvis midler de har i forvaring, unødige udgifter, tab eller risici, på baggrund at et ønske om

at forøge depotselskabets indtægter. At depotselskabet skal handle retfærdigt indebærer f.eks., at

depotselskabet i varetagelsen af sine pligter ikke må tilsidesætte nogle UCITS’ interesser til fordel

for andres eller egne interesser. At depotselskabet skal handle professionelt og uafhængigt indebæ-

rer f.eks., at depotselskabet ikke må medvirke til at fremme eventuelle koncernselskabers eller sam-

handelspartneres interesser på bekostning af de danske UCITS’s interesser.

Med

stk. 4

foreslås det, at depotselskabet ikke må udføre aktiviteter, der kan skabe interessekonflik-

ter mellem en UCITS, dens investorer, investeringsforvaltningsselskabet og depotselskabet selv,

medmindre depotselskabet funktionelt og hierarkisk har adskilt udførelsen af sine depotselskabsop-

gaver fra udførelsen af de andre aktiviteter, der potentielt kunne skabe interessekonflikter, og de

potentielle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst til UCITS’ens

investorer.

Den foreslåede bestemmelse pålægger depotselskabet en loyalitetsforpligtelse over for UCITS’en

og dennes investorer. Det vil f.eks. være i strid med bestemmelsen, hvis depotselskabet for at pleje

egne interesser køber eller sælger aktiver af eller til UCITS’en. Det vil ligeledes være i strid med

loyalitetsforpligtelsen, hvis depotselskabet altid eller ofte udfører sine opgaver for én UCITS før

opgaverne for alle de andre UCITS, som anvender det samme depotselskab. Depotselskabet må

heller ikke fremme andre kunders interesser på bekostning af UCITS’ens interesser.

Endvidere skal UCITS’ens investorer efter bestemmelsen have oplysninger om de potentielle inte-

ressekonflikter. Det kan f. eks. ske ved at UCITS’en oplyser herom i dennes prospekt eller på dens

hjemmeside.

Med forslaget til

stk. 5

gennemføres UCITS V-direktivets ændringer i artikel 25, stk. 2, 2. pkt., i

UCITS-direktivet.

Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at depotselskabet skal udføre investeringsforvaltningsselska-

bets instrukser, medmindre disse strider imod gældende lovgivning eller den danske UCITS’ ved-

tægter eller fondsbestemmelser. Det vil sædvanligvis være instruktioner om køb og salg af værdi-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

papirer, betaling af regninger eller udbetaling af lønninger, som depotselskabet bliver instrueret om

at udføre.

Til nr. 16 (§§ 106 a – 106 d i lov om finansiel virksomhed)

§ 106 a

Det foreslås, at indsætte en ny

§ 106 a

i loven og at overflytte depotselskabets pligter efter den gæl-

dende § 106, stk. 2, dertil. Den foreslåede § 106 a gennemfører i øvrigt UCITS V-direktivets æn-

dringer i artikel 22, stk. 3, i UCITS-direktivet.

Depotselskabets pligt i

stk. 1, nr. 1,

til at påse, at en UCITS’ indløsning og udstedelse af andele fo-

retages i overensstemmelse med lovens regler og vedtægternes eller fondsbestemmelsernes be-

stemmelser, indebærer bl.a., at depotselskabet i forbindelse med en UCITS’ eller afdelings ophør

skal påse, at Finanstilsynets godkendelse foreligger, før andelene indløses, samt at investorerne be-

handles ens i forbindelse med indløsningen.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 1, nr. 2,

at depotselskabet skal sikre, at beregningen af den indre

værdi pr. andel sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, UCITS’ens vedtægter eller

fondsbestemmelser. Denne kontrol kan ske ved, at depotselskabet udfører stikprøver, hvor depotsel-

skabet med mellemrum udfører kontrolberegninger. Depotselskabet skal bruge depotselskabets egen

opgørelse af UCITS’ens formue til disse kontrolberegninger. Det kan også ske ved at depotselska-

bet nøje kontrollerer foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange og pro-

cedurer for beregning af indre værdi, priser for indløsning og udstedelser.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 1, nr. 3,

at depotselskabet skal sikre, at modydelsen i forbindelse

med transaktioner, som den danske UCITS indgår i, leveres til UCITS’en indenfor sædvanlige fri-

ster på det pågældende marked.

Specielt vedrørende nr. 3 bemærkes, at en UCITS’ køb og salg af værdipapirer skal foregå som kon-

tanthandel, da danske UCITS som hovedregel ikke må investere for lånte midler, jf. § 68, stk. 1, i

lov om investeringsforeninger. Det forudsættes, at de sædvanlige kutymer inden for branchen føl-

ges.

I forbindelse med de danske UCITS’ brug af afledte finansielle instrumenter som omfattet af bilag

5, skal depotselskabet sørge for, at danske UCITS, der indgår aftaler om instrumenter som omfattet

af bilag 5, modtager de aftalte modydelser, samtidig med at den danske UCITS leverer sin ydelse.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 1, nr. 4,

at depotselskabet skal sikre, at udbetaling af udbytte eller

henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med den danske

UCITS' vedtægter eller fondsbestemmelser. Det vil f.eks. sige, at depotselskabet skal sikre, at de

dele af en UCITS’ indtægter, der efter vedtægternes bestemmelser og bestyrelsens beslutning, skal

udloddes, bliver udloddet.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Vedrørende værdiansættelsen af en UCITS’ pantebreve fastslår

stk. 1, nr. 5,

at det skal ske i over-

ensstemmelse med de herfor fastsatte bestemmelser. Foruden reglerne i lov om investeringsforenin-

ger m.v. tænkes der hermed på de regler, der er indeholdt i den regnskabsbekendtgørelse, som Fi-

nanstilsynet har udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. bekendt-

gørelse nr. 1043 af 5. november 2009 om finansielle rapporter for investeringsforeninger og special-

foreninger m.v.

stk. 1, nr. 6,

er foreskrevet, hvorledes både børsnoterede værdipapirer, afledte finansielle instru-

menter og andre værdier, skal omsættes, jf. § 70 i lov om investeringsforeninger m.v. For at sikre, at

køb og salg sker til markedspriser, skal børsnoterede værdipapirer handles på et reguleret marked,

medmindre der kan opnås samme eller mere fordelagtige priser andetsteds. Ved vurderingen af, om

en pris må anses for mere fordelagtig end den, der kunne opnås på det regulerede marked, må der

også tages hensyn til, om størrelsen af den post værdipapirer, der ønskes købt eller afhændet, i givet

fald ville kunne påvirke værdipapirernes kursfastsættelse.

stk. 1, nr. 7,

er foreskrevet, hvorledes andre aktiver herunder pantebreve skal omsættes. Ved køb

og salg af andre værdier, herunder pantebreve, skal handlen foretages til priser, der ikke er mindre

fordelagtige end dagsværdien. Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en

forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.

Med

stk. 2

foreslås det, at et depotselskab for en dansk UCITS, der er masterinstitut eller feederin-

stitut, men ikke er depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-

strukturen som nævnt i § 4, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en aftale

med det andet depotselskab om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan

udføre deres pligter. Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over de oplysninger, der

er nødvendige for, at det kan udføre sine pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli

2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår

visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure er der

fastsat bestemmelser om indholdet af aftalen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse

i hele Unionen. Parterne kan selv fastsætte yderligere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke

i deres lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk bindende aftaler, hvori parterne

skal fastsætte bestemmelser om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis masterinstitut-

tet og feederinstituttet har hjemsted i to forskellige medlemsstater. Den foreslåede aftale m.v. frem-

går af § 4 i lov om investeringsforeninger m.v., og er en integreret del af master-feeder-strukturen,

det vil sige, at en dansk UCITS (feederinstitut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct. med

henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden dansk UCITS (masterinstitut).

Det foreslås i

stk. 3,

at depotselskabet for en dansk UCITS, der er masterinstitut, straks skal under-

rette Finanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Hvis

uregelmæssighederne må anses for at have negative konsekvenser for et feederinstitut, skal depot-

selskabet tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationssel-

skab og dets depotselskab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre opmærksom på ure-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

gelmæssigheder, både således at Finanstilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det

eller de feederinstitutter, der er afhængige af masterinstituttets investeringer kan varetage interes-

serne for feederinstituttet og dets investorer.

Ifølge det foreslåede

stk. 4, nr. 1,

kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om depotselskabets

pligter over for danske UCITS i almindelighed. Det gælder også over for en dansk UCITS, der har

delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i en medlemsstat i Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den finansielle om-

råde, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale. I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1.

juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt an-

går organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af afta-

len mellem en depositar og et administrationsselskab er der fastsat regler om de særlige aspekter

ved standardaftalen mellem en depositar og et administrationsselskab med henvisning til artiklerne

23, stk. 5, og 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Det fremgår heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne

ved de procedurer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og krav om fortrolighed, og

forebyggelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parternes dele-

gation af opgaver samt eventuelle ændringer og opsigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen inde-

holde bestemmelser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens rækkevidde. De regler, Fi-

nanstilsynet kan udstede, vil svare til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.

De foreslåede stk.

4, nr. 2 og 3,

giver også Finanstilsynet mulighed for at udstede nærmere regler

om depotselskabets underretningspligt, når det bliver opmærksomt på uregelmæssigheder i et ma-

sterinstitut, over for et feederinstitut og dets depotselskab samt Finanstilsynet.

Den foreslåede stk.

4, nr. 4,

giver Finanstilsynet mulighed for at udstede nærmere regler om indhol-

det af aftalen mellem depotselskaberne for henholdsvis masterinstituttet og feederinstituttet.

§ 106 b

Det foreslås, at indsætte en ny

§ 106 b,

i loven vedrørende depotselskabets kontrolforpligtelser. Den

foreslåede § 106 b gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 4, i UCITS-

direktivet.

Med det foreslåede

stk. 1

skal depotselskabet kontrollere den danske UCITS’ pengestrømme.

Det vil sige, at alle betalinger til og fra en dansk UCITS skal ske gennem depotselskabet. Det kan

være betalingsstrømme i forbindelse med udstedelse og indløsning af andele, køb og salg af værdi-

papirer eller blot betalinger af gebyrer og provisioner til samarbejdspartnere.

Med det foreslåede

stk. 2

skal depotselskabet føre særlig kontrol med, at alle betalinger foretaget af

eller på vegne af investorerne i forbindelse med tegning af andele i UCITS’en er modtaget, og at

alle kontanter tilhørende UCITS’en er bogført på kontantkonti, enten i UCITS’ens navn eller i inve-

steringsforvaltningsselskabets eller depotselskabets navn, når disse handler på vegne af den danske

UCITS, hos fondsmæglerselskaber, der skal følge reglerne i § 72 i lov om finansiel virksomhed

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

samt regler, som er udstedt i medfør heraf for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingel-

serne for drift af fondsmæglerselskaber. Disse konti skal føres i overensstemmelse med principper-

ne fastsat i § 72 i lov om finansiel virksomhed samt regler, som er udstedt i medfør heraf.

Med det foreslåede

stk. 3,

bestemmes, at såfremt kontantkonti oprettes i den danske UCITS’ depot-

selskabs navn i henhold til stk. 2, må hverken midler fra den kontoførende enhed eller depotselska-

bet bogføres på sådanne konti. Dette skyldes, at der kun må stå kontanter tilhørende den pågælden-

de UCITS på kontoen, fordi det giver UCITS’en mulighed for at udtage midlerne som separatist i

tilfælde af UCITS’ens depotselskabs konkurs.

§ 106 c

Den foreslåede § 106 c om depotselskabets opbevaringspligter gennemfører UCITS V-direktivets

ændringer i artikel 22, stk. 5, i UCITS-direktivet.

Det foreslåede

stk. 1,

omhandler depotselskabets opbevaringspligter. Alle aktiver, som tilhører den

danske UCITS, skal overdrages til depotselskabet til opbevaring, hvis de kan føres på en konto eller

lægges i depot.

Af det foreslåede

stk. 1, nr. 1,

følger regler, der gælder for de i bilag 5 nævnte instrumenter, som

kan opbevares i depot. Bestemmelsen gennemfører artikel 22, stk. 5, litra a, i UCITS-direktivet,

som den er affattet i UCITS V-direktivet. Bestemmelsen skal fortolkes bredt og omfatter således

også f.eks. afledte finansielle instrumenter, som alene kan registreres og finansielle aktiver, som kan

opbevares fysisk hos depotselskabet.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 1, nr. 1, litra a,

at depotselskabet skal opbevare alle instrumenter,

som er omfattet af bilag 5 og som kan opbevares i depot, enten på en konto, hvis de kan registreres

på en konto, eller i et depot oprettet hos depotselskabet.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1, litra b,

skal depotselskabet ligeledes opbevare fysiske instrumenter,

som omfattet af bilag 5, der kan udleveres til depotselskabet. Depotselskabet skal således forestå til-

og afgange af de fysiske instrumenter, herunder værdipapirer og likvide midler i overensstemmelse

med UCITS’ens eller investeringsforvaltningsselskabets instrukser således, at midlerne aldrig

kommer UCITS’ens ledelse i hænde.

Efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1, litra c,

skal depotselskabet sikre, at de opbevarede instrumenter,

som er omfattet af bilag 5, registreres på konti eller i depoter, der er separate fra depotselskabets

egne, og at de benyttede konti og depoter er oprettet i den danske UCITS eller dennes investerings-

forvaltningsselskabs navn, således at de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den danske

UCITS. Herudover skal registreringerne overholde reglerne i § 72 i lov om finansiel virksomhed og

regler udstedt i henhold til denne bestemmelse. At depotselskabet skal opbevare en UCITS’ aktiver

særskilt betyder, at en UCITS’ værdipapirer som hovedregel ikke må opbevares i samledepoter,

men skal føres på individuelle konti og depoter for UCITS’en. Imidlertid er bestemmelsen ikke til

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

hinder for, at en UCITS’ udenlandske værdipapirer opbevares i et samledepot i et udenlandsk kre-

ditinstitut. I så fald skal den danske UCITS’ ledelse være underrettet herom og have samtykket heri

i depotaftalen, jf. § 72.

For andre aktiver som tilhører den danske UCITS, og som ikke kan opbevares i et depot eller på en

konto, skal depotselskabet efter det foreslåede

stk. 1, nr. 2, litra a,

kontrollere, at den danske UCITS

er ejer af aktiverne. De aktiver, som ikke kan opbevares i et depot eller registreres på en konto, vil

typisk være reelle aktiver som f.eks. fast ejendom.

I henhold til det foreslåede

stk. 1, nr. 2, litra b,

skal depotselskabet basere vurderingen af ejerskab

på dokumentation fremlagt af den danske UCITS eller af dennes investeringsforvaltningsselskab

samt på eventuelt eksisterende ekstern dokumentation.

I henhold til det foreslåede

stk. 1, nr. 2, litra c,

skal depotselskabet føre register over de aktiver, som

depotselskabet har kontrolleret, at den danske UCITS er ejer af. Depotselskabet skal løbende sikre,

at registeret er ajourført. Det er en forudsætning for, at depotselskabet kan opfylde sine forpligtelser

til at kontrollere den danske UCITS’ ejerskab af aktiver, som ikke kan opbevares i depot eller på

konti, at investeringsforvaltningsselskabet løbende forsyner depotselskabet med alle de relevante

oplysninger om aktiverne, som depotselskabet har brug for.

Med det foreslåede

stk. 2

bestemmes det, at depotselskabet med jævne mellemrum skal give den

danske UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab en samlet oversigt over UCITS’ens akti-

ver. Normalt er der i eller i tilknytning til depotselskabsaftalen indgået aftaler, der nøje regulerer,

hvilke informationer, der skal udveksles mellem UCITS’en og depotselskabet, herunder også depot-

selskabets rapportering om aktiver, som tilhører UCITS’en, på konti og i depoter hos depotselska-

bet.

Med det foreslåede

stk. 3

må depotselskabet ikke uden forudgående samtykke fra den danske

UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskab sælge, pantsætte eller på anden måde disponere

over den danske UCITS’ aktiver. Det betyder, at depotselskabet ikke kan benytte UCITS’ens akti-

ver til f.eks. værdipapirudlån eller repo-forretninger uden samtykke fra bestyrelsen for en investe-

ringsforening eller for en SIKAV eller for investeringsforvaltningsselskabet, hvis der er tale om

aktiver tilhørende en værdipapirfond.

Med det foreslåede

stk. 4

bestemmes, at aktiver tilhørende en dansk UCITS kan sælges, pantsættes

eller disponeres over på anden måde når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt.

Betingelsen i

nr. 1

er, at transaktionen skal ske for UCITS’ens regning. Det vil sige, at gevinst eller

tab skal komme UCITS’en og dermed dens investorer til gode.

Nr. 2

bestemmer, at depotselskabet skal udføre den danske UCITS’ eller investeringsforvaltnings-

selskabets instruktioner vedrørende aktiverne.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Det betyder dels, at depotselskabet ikke må disponere over aktiverne uden instruktion fra den dan-

ske UCITS, dels at depotselskabet ikke må undlade at følge en instruktion fra UCITS’en.

Betingelsen i

nr. 3

er, at transaktionen skal være i den danske UCITS og i dens investorers interes-

se. Det betyder f.eks., at en depotbank ikke må skaffe sig af med nogle dårlige værdipapirer ved at

sælge dem til UCITS’en, og at de aftalevilkår, der gælder for en transaktion, ikke må være usæd-

vanlige gunstige for en anden part, som derved beriges på UCITS’ens bekostning.

Betingelserne i nr. 1-3 betyder tilsammen, at en bestyrelse for en dansk UCITS ikke kan give depot-

selskabet tilladelse til at benytte UCITS’ens aktiver til f.eks. værdipapirudlån for depotbankens reg-

ning. Betingelsen om, at depotbanken skal handle efter instruktion kan være opfyldt, men transakti-

onen vil ikke være i UCITS’en eller dens investorers interesse, når de ikke får del i det økonomiske

udbytte, som deres aktiver har været benyttet til at tjene ind.

Efter den foreslåede

nr. 4

er det endvidere en betingelse, at transaktionen om overdragelse af ejen-

domsret skal være dækket af en likvid sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som skal stilles over for

UCITS’en. Hvis der er tale om overdragelse af begrænsede rettigheder, som f.eks. værdipapirudlån

eller om midlertidig overdragelse af en ejendomsret – en aftale om salg og genkøb, skal modparten

stille sikkerhed overfor den danske UCITS. Efter

nr. 5

skal denne sikkerhed justeres i takt med

markedets bevægelser i aftaleperioden, og den skal til enhver tid indeholde en vis overdækning.

Overdækningen skal sikre, at den danske UCITS i tilfælde af misligholdelse kan realisere sikkerhe-

den hurtigt uden at lide tab. Sikkerheden skal være af høj kvalitet. Det betyder i praksis, at sikker-

heden almindeligvis skal stilles i kontanter eller i statsobligationer eller andre obligationer med en

høj kreditrating.

Ved overdragelse af ejendomsret skal den danske UCITS’ aktiver ligeledes være sikret. Det kan ske

ved, at depotbanken sørger for, at UCITS’ens aktiver kun udleveres mod samtidig modtagelse af

købesummen eller, at afviklingen af en handel sker gennem en afviklingscentral, der garanterer for

afviklingen.

§ 106 d

Det foreslås, at indsætte en ny

§ 106 d

i loven om depotselskabets delegation af selskabets opgaver.

Den foreslåede § 106 d gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22 a, i UCITS-

direktivet.

Efter det foreslåede

stk. 1

må depotselskabet ikke delegere opgaver omfattet af de foreslåede §§ 106

a, stk. 1, og § 106 b til tredjemand, jf. dog de foreslåede stk. 2-4.

Hovedreglen er, at depotselskabet ikke må delegere opgaver i forbindelse med udførelsen af depot-

funktioner for danske UCITS. Der er flere undtagelser til denne hovedregel, jf. nedenfor. Der er dog

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

en grænse for omfanget af den mængde af funktioner, der må delegeres. Der må ikke delegeres så

mange funktioner, at man ikke længere kan anse depotselskabet som den, der rent faktisk varetager

depotfunktionerne. Den situation kan anses for at være til stede, hvis hovedparten af opbevarings-

funktionerne eller hovedparten af kontrolfunktionerne er delegeret til andre.

Som undtagelse fra hovedreglen bestemmes i det foreslåede

stk. 2,

at opgaver omfattet af den fore-

slåede § 106 c, stk. 1, kan delegeres, såfremt en række betingelser er opfyldt.

Som en betingelse må opgaverne ikke delegeres i den hensigt at unddrage sig kravene i lov om fi-

nansiel virksomhed, hvilket følger af det foreslåede

stk. 2, nr. 1.

Efter det foreslåede

stk. 2, nr. 2,

skal depotselskabet endvidere objektivt kunne begrunde delegationen.

Depotselskabet skal herudover have udvist passende dygtighed, grundighed og omhu i forbindelse

med udvælgelsen af enhver tredjemand til hvem, opgaver er delegeret til, jf. det foreslåede

stk. 2,

nr. 3,

samt udvise passende dygtighed, grundighed og omhu i den løbende kontrol med og overvåg-

ning af tredjemandens løsning af de delegerede opgaver og derved forbundne arrangementer, jf. det

foreslåede

stk. 2, nr. 4.

Kravene om, at depotselskabet skal have udvist passende dygtighed, grundighed og omhu i forbin-

delse med udvælgelse af tredjemand til hvem, opgaver er delegeret, og den løbende kontrol med og

overvågning af tredjemandens løsning af de delegerede opgaver betyder, at kravene til depotselska-

bets udvælgelsesproces og kontrolproces skal sættes højt. Hvis en dansk UCITS senere lider tab, og

det kan sandsynliggøres, at disse tab er opstået i forbindelse med at depotselskabet har delegeret

opgaver, vil dette tale for, at depotselskabet ikke har udvist passende dygtighed, grundighed og om-

hu i forbindelse med udvælgelse af tredjemand eller den løbende kontrol med tredjemandens løs-

ning af de delegerede opgaver.

I henhold til det foreslåede

stk. 2, nr. 5,

skal depotselskabet derudover sikre, at den tredjemand, til

hvem opgaver er delegeret, i forbindelse med udførelsen af disse opgaver til enhver tid opfylder

nærmere bestemte betingelser. Som en betingelse følger det af det foreslåede

stk. 2, nr. 5, litra a,

depotselskabet bl.a. skal påse, at tredjemandens organisation og kompetencer er tilstrækkelige i

forhold til arten og kompleksiteten af de aktiver, der tilhører den danske UCITS, som er overdraget

til opbevaring hos tredjemanden. Det vil i praksis sige, at tredjemanden skal have erfaring med op-

bevaring af de pågældende instrumenter og skal have vist, at han kan opbevare dem betryggende.

Endvidere er det en betingelse, at hvis depotselskabet delegerer opgaver omfattet af det foreslåede

§ 106 c, stk. 1, til en tredjemand, skal tredjemanden være underlagt en effektiv tilsynsmæssig regu-

lering, herunder minimumskapitalkrav og overvågning i den pågældende jurisdiktion, og tredje-

manden skal være underlagt periodisk ekstern revision for at sikre, at de i bilag 5 nævnte instrumen-

ter er i tredjemandens besiddelse, jf. det foreslåede

stk. 2, nr. 5, litra b.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Efter det foreslåede

stk. 2, nr. 5, litra c,

er det endvidere en betingelse, at tredjemanden holder de-

potselskabets kunders aktiver adskilte fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver på en må-

de, så de til enhver tid kan identificeres som tilhørende den specifikke kunde hos depotselskabet.

Kravet om adskillelse anses ikke for opfyldt, hvis depotselskabets kunders aktiver opbevares i

samme depot som depotselskabets eller tredjemandens egne aktiver.

Tredjemanden skal efter det foreslåede

stk. 2, nr. 5, litra d,

træffe alle de nødvendige skridt til at

sikre, at en dansk UCITS’ aktiver, der opbevares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredjeman-

dens insolvens ikke kan udloddes eller realiseres til fordel for tredjemandens kreditorer. Bestem-

melsen skal sikre, at den danske UCITS’ aktiver får separatiststilling, hvis tredjemanden går kon-

kurs. Såfremt tredjemanden ikke har truffet tilstrækkelige skridt til at sikre den danske UCITS’ ak-

tiver er depotselskabet ansvarlig for aktiver, som tabes til tredjemandens konkursbo, jf. § 107, stk.

Endeligt skal tredjemand i henhold til det foreslåede

stk. 2, nr. 5, litra e,

overholde pligterne og for-

buddene i de foreslåede § 101, stk. 1, § 106, stk. 3 og § 106 c, stk. 1, 3 og 4 i lov om finansiel virk-

somhed samt de foreslåede § 5, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.

UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennem-

førelsesretsakt om, hvorledes kravene til rettidig omhu skal opfyldes. Kommissionen kan også fast-

sætte regler om gennemførelsen af de krav, der stilles til tredjemandens adskillelse af kunders akti-

ver fra depotselskabets og tredjemandens egne aktiver. Ligeledes kan Kommissionen også fastsætte

regler om de skridt, som tredjemanden skal foretage sig for at sikre at UCITS’ens aktiver, der opbe-

vares i depot hos tredjemanden, i tilfælde af tredjemandens insolvens ikke kan udloddes eller reali-

seres til fordel for tredjemandens kreditorer.

Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret, foreslås det derfor i den foreslåede

§ 107 b, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om depotselskabets forpligtel-

ser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af depotselskabsop-

gaver og kravene til tredjemandens adskillelse af kunders aktiver fra depotselskabets og tredjeman-

dens egne aktiver. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er

direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte supplerende nationale

regler, eller justere i de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse.

Med det foreslåede

stk. 3,

bestemmes, at depotselskabet kan delegere opgaver til tredjemand uanset,

at kravene i det foreslåede, stk. 2, nr. 5, litra b, ikke er opfyldt, hvis en række betingelser er opfyldt.

For det første skal delegationen gælde de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er omfattet af et tredje-

lands lovgivning, der kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed, jf. det foreslåede

stk. 3, nr. 1.

Herudover må der ikke delegeres funktioner i videre omfang end krævet, som følge af

tredjelands lovgivning, jf. det foreslåede

stk. 3, nr. 2.

Derudover må der heller ikke være nogen lo-

kal enhed, der opfylder kravene i det foreslåede stk. 2, nr. 5, litra b, for delegation, jf. det foreslåede

stk. 3, nr. 3.

Efter det foreslåede

stk. 3, nr. 4,

skal investorerne i den danske UCITS tillige forud for

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

deres investering i UCITS’en behørigt informeres om, at delegationen er påkrævet på grund af reg-

ler i tredjelandet og om omstændighederne, der retfærdiggør delegationen. Endeligt skal den danske

UCITS eller dens investeringsforvaltningsselskab have pålagt depotselskabet at delegere opbeva-

ring af sådanne instrumenter, som er omfattet af bilag 5, til den lokale enhed, jf. det foreslåede

stk. 3, nr. 5.

Med det foreslåede

stk. 4

bestemmes det, at delegation efter det foreslåede stk. 3 kun kan oprethol-

des så længe, de pågældende instrumenter nævnt i bilag 5 er omfattet af et tredjelands lovgivning,

der kræver, at disse skal opbevares i depot hos en lokal enhed, og at delegationen af funktionerne er

krævet som følge af tredjelands lovgivning, og så længe der ikke er nogen lokal enhed, der opfylder

kravene for delegation i det foreslåede stk. 2, nr. 5, litra b. Hvis en af disse betingelser ændrer sig,

kan delegation efter det foreslåede stk. 3 ikke længere opretholdes.

Efter det foreslåede

stk. 5

kan tredjemand videredelegere de opgaver, som er delegeret til tredje-

mand efter det foreslåede stk. 2 og 3 under forudsætning af, at videredelegationen opfylder samme

krav, som gælder for depotselskabets delegation. Den foreslåede § 107, stk. 1 og 2, om ansvar for

tab af de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er omfattet af depotet, finder anvendelse på de relevan-

te parter i tilfælde af videredelegation. Relevante parter kan i denne sammenhæng være tredjemand,

eller den som tredjemand videredelegerer opgaverne til.

I det foreslåede

stk. 6

bestemmes, at levering af ydelser via værdipapirafviklingssystemer, der er

omfattet af reglerne, der gennemfører direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer

og levering af ydelser via tredjelandes værdipapirafviklingssystemer, ikke anses som delegation af

depositarfunktioner. Det betyder, at der ikke skal indgås en aftale om delegation med værdipapiraf-

viklingssystemet, før depotbanken kan overdrage en UCITS’ kontanter eller finansielle instrumentet

til værdipapirafviklingssystemet med henblik på afvikling af indgåede handler.

Til nr. 17 (§ 107 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at indsætte en ny § 107 i lov om finansiel virksomhed om depotselskabets ansvar for

tab af de i bilag 5 nævnte instrumenter, som opbevares i depot for en UCITS.

Den foreslåede § 107 gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 24, i UCITS-direktivet.

Med det foreslåede

stk. 1

bestemmes, at depotselskabet er ansvarlig for tab af de i bilag 5 nævnte

instrumenter, som bliver opbevaret i depot efter reglerne i det foreslåede § 106 c, stk. 1, nr. 1, hvis

tabet er forårsaget af depotselskabet eller tredjemand, til hvem opgaven er delegeret. Såvel den dan-

ske UCITS som UCITS’ens investorer kan således gøre krav om erstatning gældende.

I det foreslåede

stk. 2

bestemmes, at depotselskabet i tilfælde af tab af de i bilag 5 nævnte instru-

menter opbevaret i depot, uden unødigt ophold skal yde en erstatning til den danske UCITS eller

dennes investeringsforvaltningsselskab på vegne af UCITS’en, i form af de i bilag 5 nævnte instru-

menter af samme type eller et beløb svarende til værdien af disse. Erstatningen skal gives så hurtigt

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

som muligt, fordi man ønsker at sikre, at investeringer i danske UCITS skal være likvide. Når er-

statningen ydes til investeringsforvaltningsselskabet på vegne af UCITS’en skal dette straks videre-

give erstatningen til UCITS’en, som var ejer af de i bilag 5 nævnte instrumenter, som er gået tabt.

Udbetalingen af erstatningen skal ske hurtigst muligt, og skal således ikke afvente, at der er faldet

en endelig dom i en evt. retssag mellem parterne om erstatning.

I det foreslåede

stk. 3

bestemmes, at depotselskabet ikke er ansvarlig for tab efter de foreslåede

stk. 1 og 2, såfremt dette kan bevise, at tabet skyldes en ekstern hændelse, som depotselskabet ikke

med rimelighed kunne forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uund-

gåelige, også selvom depotselskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler. Det betyder, at de-

potselskabets ansvar for tab af de i bilag 5 nævnte instrumenter i depot efter stk. 1 er et objektivt

ansvar, i overensstemmelse med direktivet. UCITS’en skal således ikke bevise, at depotselskabet

har begået fejl. Den eneste mulighed depotselskabet har for at undgå at ifalde ansvar, er at depotsel-

skabet kan bevise, at tabet skyldes en hændelse udenfor depotselskabet, som dette ikke med rime-

lighed kan forventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser er uundgåelige, også selv om de-

potselskabet har truffet sine forholdsregler.

Efter det foreslåede

stk. 4

er depotselskabet endvidere ansvarlig over for den danske UCITS og

dennes investorer for ethvert andet tab, som disse måtte lide som følge af depotselskabets uagt-

somme eller forsætlige misligholdelse af sine forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed. Det

vil sige, at depotselskabets ansvar for andre tab er lempeligere end for tab af de i bilag 5 nævnte

instrumenter opbevaret i depot. Her kan der f.eks. være tale om tab som følge af mangelfuld kontrol

og registrering af UCITS’ens ejendomsret til en ejendom, hvori UCITS’en har kontorer. Bestem-

melsen indeholder heller ikke noget krav om, at depotselskabet skal udbetale erstatningen straks.

Depotselskabet kan derfor afvente en endelig afgørelse på, hvorvidt det er erstatningspligtigt for tab

efter stk. 4, eller ej.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 5,

at depotselskabets ansvar ikke påvirkes af en eventuel delegati-

on omfattet af den foreslåede § 106 d. Det vil sige, at depotselskabet også er ansvarlig for tab af de i

bilag 5 nævnte instrumenter, som opbevares hos en tredjemand uanset tabets årsag, medmindre de-

potselskabet kan bevise at betingelserne i stk. 3, er til stede

Efter det foreslåede

stk. 6

kan depotselskabet hverken frigøre sig for eller begrænse sit erstatnings-

ansvar i forbindelse med tab af instrumenter omfattet af bilag 5, som er opbevaret i depot hos tred-

jemand efter reglerne om delegation i den foreslåede § 106 c. Denne regel er ufravigelig og aftaler

mellem depotselskabet og UCITS’en, der frigør depotselskabet for ansvar eller begrænser ansvaret,

er ugyldige. Det vil også være tilfældet, hvis UCITS’en som kunde har skrevet under på, at bankens

almindelige forretningsbetingelser finder anvendelse. De ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger,

som findes i de almindelige forretningsbetingelser, vil være ugyldige.

Med

stk. 7

foreslås det, at investorerne kan vælge at gøre krav om erstatning gældende overfor de-

potselskabet direkte. Investorerne kan også vælge at gøre deres krav gældende samlet gennem den

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

danske UCITS eller dennes investeringsforvaltningsselskab. Denne valgfrihed, med hensyn til

hvordan man vil gøre krav gældende, skyldes et ønske om, at erstatningen skal ud til den enkelte

investor så hurtigt som muligt, så den tid, hvor en investor står med en illikvid investering, begræn-

ses mest mulig. Denne valgfrihed må dog ikke føre til, at en investor får erstatning både ved et krav

rettet direkte mod depotselskabet og gennem et krav, som UCITS’en har rettet mod depotselskabet.

Til nr. 18 (§§ 107 a-b i lov om finansiel virksomhed)

§ 107 a

Det foreslås, at indsætte en ny § 107 a i loven om depotselskabets pligt til at stille oplysninger til

rådighed for Finanstilsynet og, om Finanstilsynets pligt til at videregive disse oplysninger til myn-

dighederne i de andre medlemslande.

Den foreslåede § 107 a gennemfører UCITS V-direktivets ændringer i artikel 26 a i UCITS-

direktivet. Det fremgår af den foreslåede § 107 a, at et depotselskab efter anmodning skal stille alle

de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depotselskabet har indhentet under udførsel af

sine opgaver, og som kan være nødvendige for UCITS’ens og dennes investeringsforvaltningssel-

skabs kompetente myndighed.

Depotselskabet skal stille disse oplysninger til rådighed for Finanstilsynet for at muliggøre det bedst

mulige tilsyn med såvel den danske UCITS som dens investeringsforvaltningsselskab.

Såfremt en dansk UCITS forvaltes af et administrationsselskab beliggende i et andet medlemsland

vil administrationsselskabets kompetente myndigheder være forskellig fra depotselskabets. I sådan-

ne tilfælde skal Finanstilsynet straks videregive de modtagne oplysninger til administrationsselska-

bets kompetente myndigheder, hvis de er relevante for tilsynet med administrationsselskabet. En

sådan videregivelse vil ske i medfør af § 354, stk. 6, nr. 21 i lov om finansiel virksomhed. Admini-

strationsselskabets kompetente myndigheder, vil herefter være undergivet den i § 354, stk. 1, om-

handlede tavshedspligt, jf. § 354, stk. 8.

§ 107 b

Det foreslås, at indsætte en ny § 107 b i loven som giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte

nærmere regler til udfyldelse af en række af lovens bestemmelser vedrørende depotselskabet.

Med den foreslåede § 107 b gennemføres UCITS V-direktivets ændringer i artikel 26 b i UCITS-

direktivet.

UCITS direktivets artikel 26, litra b, giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere reg-

ler i en gennemførelsesretsakt om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunktionerne. Med

henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsy-

net får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for udøvelse af depotselskabsfunk-

tionerne. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, som er direkte

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at fastsætte supplerende nationale regler, eller

justere i de gældende, med henblik på at sikre, at forordningen kan finde anvendelse

I henhold til den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler til udfyldelse

af en række af lovens bestemmelser vedrørende depotselskabet. Finanstilsynet kan således blandt

andet fastsætte regler om betingelserne for udførelsen af depotselskabsopgaverne, hvilke typer af de

i bilag 5 nævnte instrumenter, der er omfattet af depotselskabets opbevaringspligt, betingelserne for

hvordan depotselskabet skal opbevare de i bilag 5 nævnte instrumenter, som henholdsvis er registre-

ret i en værdipapircentral eller udstedt på navn og registreret hos en registrator, depotselskabets

forpligtelser i forbindelse med udvælgelse og overvågning af tredjemand ved delegation af depot-

selskabsopgaver og de krav der stilles til tredjemands adskillelse af depotselskabets egne aktiver fra

sine kunders aktiver. Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan

fastsætte regler om de nærmere betingelser for hvornår finansielle aktiver, som depotselskabet er

ansvarlig for, skal anses for at være gået tabt, herunder under hvilke omstændigheder de pågælden-

de aktiver skal anses for at være gået tab, og hvad der skal forstås ved eksterne hændelser.

UCITS V-direktivet giver EU-Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en gennem-

førelsesretsakt om, hvornår begivenheder er eksterne begivenheder, som depotselskabet ikke er an-

svarlig for, og om betingelserne for og omstændighederne hvorunder finansielle instrumenter, der

opbevares i depot, skal anses for at være tabt. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i

dansk ret foreslås det derfor i § 107 b, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om, hvornår der er tale om eksterne hændelser, som depotselskabet ikke med rimelighed kunne for-

ventes at have kontrol over, og hvis konsekvenser ville have været uundgåelige, også selvom depot-

selskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler. Såfremt EU-Kommissionen vælger at fastsætte

reglerne i en forordning, som er direkte gældende i medlemslandene, kan der blive behov for, at

fastsætte supplerende nationale regler, eller justere i de gældende, med henblik på at sikre, at for-

ordningen kan finde anvendelse

Til nr. 19 (§ 124, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det at ophæve § 124, stk. 3, 3. pkt., som ved-

rører Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte kravene til den type kapital, der kan anvendes til op-

fyldelse af det individuelle solvenstillæg.

Det følger af lovbemærkningerne til den gældende § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at

Finanstilsynet som udgangspunkt vil stille krav om, at det individuelle solvenstillæg skal opfyldes

med egentlig kernekapital (såkaldt CET1 – Common Equity Tier 1). Det vil sige, at det individuelle

solvenstillæg som udgangspunkt skal opfyldes af aktiekapital, andelskapital eller garantkapital, idet

formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderlige-

re tab.

De gældende danske regler, harmonerer imidlertid ikke med EBA’s nye retningslinjer. Med EBA’s

retningslinjer er det hensigten, at der skal ske en harmonisering på tværs af EU, herunder en harmo-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

nisering af kravene for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at opfylde det

individuelle solvenstillæg (søjle II krav), således at fordelingen på egentlig kernekapital, hybrid

kernekapital og supplerende kapital forholdsmæssigt stemmer overens med kravene til kapitalen til

dækning af institutternes kapitalgrundlagskrav (søjle I-krav).

På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 20, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler om opfyldelse af det individuelle solvenstillæg i en bekendtgørelse, med hen-

blik på at sikre, at de danske regler bliver EU-konforme, og mere smidigt kan ændres i takt med

eventuelle ændringer af EU-reguleringen.

Ændringen skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, hvorfor der henvises til

bemærkningerne hertil.

Til nr. 20 (§ 124, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget bemyndiges Finanstilsynet til i en bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler til

den kapital, der kan anvendes til opfyldelse af institutternes individuelle solvenstillæg, jf. § 124, stk.

Baggrunden for ændringen er den nye SREP retningslinje fra EBA, som har til hensigt at opnå har-

monisering af kravene for kreditinstitutter til kvaliteten af den kapital, der kan bruges til at opfylde

det individuelle solvenstillæg (søjle II krav).

Med henblik på at sikre at Finanstilsynet løbende og smidigt kan justere de danske regler på bag-

grund af eventuelle ændringer, tilpasninger m.v., som måtte følge af løbende EU-regulering, fore-

slås det, at Finanstilsynet i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om den kapital, der kan

anvendes til dækning af det individuelle solvenstillæg.

Bekendtgørelsen, der udnytter hjemmelen i den foreslåede § 124, stk. 8, vil således afspejle EBA

retningslinjens indhold, således at de danske regler herved bliver EU-konforme. Bemyndigelsen vil

ligeledes kunne udnyttes fremover med henblik på tilpasning til eventuelle fremtidige ændringer i

retningslinjen eller anden regulering fra EU.

Det fremgår således af pkt. 348 i EBAs SREP retningslinje, at tilsynsmyndighederne bør fastsætte

et krav til sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det individuelle solvenstillæg ud fra

følgende anvisning:



Minimum 56 pct. dækkes af egentlig kernekapital



Minimum 75 pct. dækkes af egentlig - eller hybrid kernekapital



De resterende 25 pct. kan dækkes af supplerende kapital eller kernekapital eller egentlig

kernekapital

De risikotyper, der er omfattet af SREP retningslinjens krav til kapitalens sammensætning er kredit-

risici, markedsrisici, operationelle risici, kreditkoncentrationsrisici, IRRB samt modelfejl.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Finanstilsynet vil, i overensstemmelse med hidtidig praksis, lægge vægt på, at der stilles ensartede

krav til dækning af samtlige risici, som et solvenstillæg dækker.

Det bemærkes, at EBA’s krav om, at en del af kapitalen skal være egentlig kernekapital, er et stren-

gere krav end de gældende danske regler i medfør af § 124 i lov om finansiel virksomhed og lov-

bemærkningerne hertil. Efter de gældende danske regler kan institutterne undlade at anvende egent-

lig kernekapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg, hvis instituttet i stedet har tilstræk-

kelig anden regulatorisk kapital med en tilstrækkelig høj trigger, jf. afsnit. 2.2.1.

Samtidig stiller EBAs SREP retningslinjer ikke krav om, at anden regulatorisk kapital skal være

med høj trigger. Dermed kan f.eks. hybrid kernekapital og/eller supplerende kapital med lavere eller

ingen trigger anvendes - inden for de rammer, der er opstillet i retningslinjen. Dette er lempeligere

end de gældende danske regler.

Harmoniseringen vil således både være en lempelse og en stramning. Effekten for det enkelte insti-

tut afhænger af det enkelte instituts kapitalstruktur.

Nogle institutter vil blive påvirket negativt som følge af indførelsen af EBA’s nye retningslinjer,

hvorfor det foreslås, at der i bekendtgørelsen gives mulighed for en 6-årig overgangsordning, såle-

des at institutter, der i dag har udstedt anden regulatorisk kapital med høj trigger i 6 år efter be-

kendtgørelsens ikrafttrædelse får mulighed for fortsat at anvende denne høj-trigger kapital til dæk-

ning af kravet om 56 pct. egentlig kernekapital.

EBAs retningslinje indeholder ikke overgangsregler. En overgangsperiode på 6 år i Danmark vurde-

res tilsynsmæssig forsvarlig, idet kapital med høj trigger betragtes som værende tabsabsorberende i

en going concern situation. Såfremt harmoniseringen med EBAs SREP retningslinje sker med en

overgangsperiode på 6 år, tilgodeses institutternes muligheder for planlægning af kapitalindfrielser

og -udstedelser inden for rammerne af CRR.

Overgangsreglerne vil kun finde anvendelse for de institutter, der før 31. december 2015 har udstedt

kapital med en trigger, forudsat instrumenterne opfylder de hidtil gældende krav til anden ansvarlig

kapital, jf. pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger ovenfor. Herved tages hensyn til de institutter,

der allerede før lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden har indrettet sig på at anvende kapitalin-

strumenter med højt trigger-niveau.

Såfremt der måtte ske løbende ændringer eller justeringer i den fælles EU-retlige regulering fra

EBAs side på området, er udgangspunktet, at bekendtgørelsen vil blive ændret i takt hermed.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden, hvilket forventes at

være den 1. januar 2016. Det foreslås således, at virksomhederne fra lovens ikrafttræden vil skulle

opfylde de nye krav, som nærmere fastsat i bekendtgørelsen, herunder en overgangsordning.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Til nr. 21 (§ 126 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen gennemfører artikel 76, stk. 1, i solvens II-direktivet.

Det foreslås, at udvide bestemmelsen, der indeholder krav om, at gruppe 1-forsikringsselskabers

bestyrelse og direktion skal sikre, at der ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser an-

vendes en risikofri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige vil indeholde et krav om, at bestyrelsen

og direktionen i et gruppe 1-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse

af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for

forsikringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 1-forsikringsselskaber

skal værdiansætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse med reglerne, der udste-

des i medfør af det foreslåede § 126 e, stk. 6.

Til nr. 22 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 6,

der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fast-

sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsikringsmæssige

hensættelser i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk. 1.

Med lov nr. 308 af 28. marts 2015 blev ministeren med § 283, stk. 3, bemyndiget til at udstede reg-

ler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser. Erhvervs-

og vækstministeren kan således pr. 1. januar 2016 fastsætte nærmere regler om gruppe 1-

forsikringsselskabernes rapporter om solvens og finansiel situation, herunder om værdiansættelse af

aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, samt regler om de oplysninger rap-

porterne skal indeholde og fristerne for offentliggørelse og indsendelse til Finanstilsynet.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler

om værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsikringsmæssige hensættelser. Bestem-

melsen skal ses i sammenhæng med ændringen af 283 i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 33. Be-

myndigelsen foreslås således flyttet fra § 283, stk. 3, til denne bestemmelse. Flytningen har til for-

mål at understrege, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder af forsikringsmæssige hen-

sættelser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne skal udarbejde i medfør

af § 283.

Bekendtgørelsen forventes at fastlægge de værdiansættelsesprincipper, som gruppe 1-

forsikringsselskaberne skal anvende ved opgørelsen af deres aktiver og passiver, herunder forsik-

ringsmæssige hensættelser. Værdiansættelsesprincipperne bygger på, at aktiver og passiver, herun-

der forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes til markedsværdi. Specielt for forsikringsmæs-

sige hensættelser gælder det, at værdien af hensættelserne skal afspejle det beløb, forsikringsselska-

bet reelt skulle betale, hvis de på opgørelsestidspunktet skulle overdrage deres kontraktsretlige ret-

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

tigheder og forpligtelser til et andet forsikringsselskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensæt-

telser afspejler således det beløb, som et andet forsikringsselskab kan forventes at få behov for, hvis

de skal overtage og honorere de underliggende forsikringsforpligtelser. Værdiansættelsen vil danne

udgangspunktet for selskabernes opgørelse af deres solvenskapitalkrav. Bestemmelserne i bekendt-

gørelsen skal bidrage til at artikel 75, 76, stk. 2-5, 77, 78-85 i solvens II-direktivet gennemføres.

Reglerne i bekendtgørelsen skal supplere reglerne i solvens II-forordningen, der præciserer de me-

toder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af aktiver og passiver,

herunder forsikringsmæssige hensættelser.

Til nr. 23 (§ 126 f, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at udvide bestemmelsen, der fastlægger, at Finanstilsynet kan kræve, at et gruppe 2-

forsikringsselskab ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser anvender den risikofri ren-

tekurve, som gruppe 1- forsikringsselskaberne er forpligtet til at anvende ved opgørelsen af de for-

sikringsmæssige hensættelser.

Udvidelsen indebærer, at bestemmelsen fremadrettet tillige vil indeholde et krav om, at bestyrelsen

og direktionen i et gruppe 2-forsikringsselskab skal sikre, at selskabet til enhver tid er i besiddelse

af tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle forsikringsforpligtelser over for

forsikringstagere og andre begunstigede efter forsikringsaftalerne. Gruppe 2-forsikringsselskaber

skal værdiansætte de forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse med bekendtgørelse nr.

112 af 7. februar 2013 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-

ser.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen er strafbelagt i henhold til § 373, stk. 1. Der henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 40.

Til nr. 24 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at § 152, stk. 1-3, ophæves. Den foreslåede ophævelse skal først træde i kraft den 1.

januar 2017, jf. lovforslagets § 9, stk. 4.

Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det nye europæiske likviditetsdæknings-

krav, LCR, ikke længere er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om

likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR. Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i

lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da LCR skal være 100 % indfaset

fra den 1. januar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR.

I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen, der på tidspunktet for afta-

lens indgåelse bestod af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt

herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regule-

ring af systemisk vigtige finansielle institutter samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om

mere og bedre kapital og højere likviditet, også kaldet Bankpakke 6, er det bestemt, at de danske

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

likviditetskrav skal fungere som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med 2016. I

forbindelse med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i

lov om finansiel virksomhed udfases helt når penge- og realkreditinstitutterne skal opfylde 80 pct.

af kravet om LCR, jf. artikel 460, stk. 2, litra c, i CRR.

For yderligere om forslaget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4

Til nr. 25 og 26 (§ 152, stk. 4 og 5, der bliver til stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer af § 152, stk. 4 og 5, som bliver til stk. 1 og 2, er en konsekvensændring,

som følge af ophævelsen af § 152, stk. 1-3. Der er ikke med forslagene tiltænkt nogen materiel æn-

dring af bestemmelserne. I medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR, er der givet medlemsstaterne mu-

lighed for at opretholde nationale bestemmelser på området for likviditetskrav indtil den 1. januar

2018.

For yderligere om forslaget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 27 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at § 153, stk. 1 og 2, ophæves. Den foreslåede ophævelse skal først træde i kraft den 1.

januar 2017, jf. lovforslagets § 7, stk. 4.

Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det nye europæiske likviditetsdæknings-

krav, LCR, ikke længere vil være tilladt at medlemsstaterne opretholder nationale bestemmelser om

likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR. Dette medfører, at det danske krav til realkreditinstitut-

terne om anbringelse af midler i § 153 i lov om finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar

2018, da LCR skal være 100 % indfaset fra den 1. januar 2018, jf. artikel 460, stk. 2, i CRR.

I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen, der på tidspunktet for afta-

lens indgåelse bestod af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, samt

herudover Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regule-

ring af systemisk vigtige finansielle institutter samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om

mere og bedre kapital og højere likviditet, Bankpakke 6, er det bestemt, at kravet om anbringelse af

midler for realkreditinstitutterne skal fungere som et minimumskrav for danske realkreditinstitutter

til og med 2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR betyder dette, at det danske an-

bringelseskrav for realkreditinstitutter i § 153 i lov om finansiel virksomhed udfases når penge- og

realkreditinstitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel 460, stk. 2, litra c, i CRR.

Til nr. 28 (§ 153, stk. 3, der bliver til stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 153, stk. 3, der bliver til stk. 1, er en konsekvensændring, som følge af

de foreslåede ændringer i § 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke med forslaget

tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelsen. I medfør af artikel 412, stk. 5, i CRR, er der givet

medlemsstaterne mulighed for at opretholde nationale bestemmelser på området for likviditetskrav

indtil den 1. januar 2018.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

For yderligere om forslaget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4

Til nr. 29 (§ 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 174, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at i koncerner,

hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed

eller et investeringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§ 146, 147, 156 og 182 samt

artikel 395 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på koncernen.

Med den foreslåede ændring af § 174, stk. 1, 1. pkt., udgår henvisningen til § 182. Forslaget skal ses

i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 31, om ændring af § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel

virksomhed, hvorefter § 182 fremadrettet alene finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.

Det er hensigten, at kravene til koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en in-

vesteringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, der ikke har en

dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal

svare til de regler, der gælder for investeringsforvaltningsselskaber.

Da § 182, stk. 1 og 2, ikke længere finde vil anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber i med-

før af den foreslåede ændring i nr. 31, foreslås det således at fjerne henvisningen til § 182 i § 174, i

lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 30 (§ 181, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 1244 af 18. december 2012,

hvor lov om rente ved forsinket betaling m.v. ændrede titel til lov om renter og andre forhold ved

forsinket betaling (renteloven).

Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 31 (§ 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksom-

hed ikke må have eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra ek-

sponeringer mod dattervirksomheder uden tilladelse fra Finanstilsynet. Af den gældende § 182, stk.

2, i lov om finansiel virksomhed, fremgår at en finansiel virksomhed i øvrigt ikke må have en ek-

sponering mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse

på den finansielle virksomhed, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan

indflydelse.

Det foreslås, at § 182, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed ændres således, at bestemmelserne

ikke længere finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber. Bestemmelserne vil herefter

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

kun finde anvendelse for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsik-

ringsselskaber.

Kravet om, at investeringsforvaltningsselskaber skal have tilladelse til koncerninterne eksponerin-

ger stammer oprindeligt fra bank- og sparekasseloven, idet man ønskede at begrænse de systemiske

risici i form af eksponeringer mellem koncerninterne selskaber. Bestemmelsen blev delvist videre-

ført i forbindelse med sammenskrivningen af tilsynslovene i lov om finansiel virksomhed i 2003, og

bestemmelsens omfang blev samtidigt udvidet til at omfatte alle finansielle virksomheder i lov om

finansiel virksomhed, herunder investeringsforvaltningsselskaber.

Hensynet til systemiske risici kan ikke overføres direkte til investeringsforvaltningsselskaber, idet

selskabernes hovedaktivitet er administration af UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og vær-

dipapirfonde) og alternative investeringsfonde. Det vurderes, at ændringen ikke vil medføre en for-

øget risiko for tab for investorerne i de administrerede UCITS og alternative investeringsfonde, idet

midlerne i de administrerede UCITS og alternative investeringsfonde ikke opbevares af investe-

ringsforvaltningsselskabet, ligesom en UCITS eller en alternativ investeringsfond til enhver tid har

mulighed for at skifte til et andet investeringsforvaltningsselskab, også i tilfælde af at investerings-

forvaltningsselskabet skulle gå konkurs. Investeringsforvaltningsselskabers transaktioner med kon-

cernforbundne selskaber vil forsat være underlagt kravene i § 181 i lov om finansiel virksomhed og

bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner, herunder bl.a. kravet om at koncerninterne trans-

aktioner skal ske på markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis.

Forslaget medfører ensartning af retsstillingen for investeringsforvaltningsselskaber, der også har

tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed, i

forhold til selskaber, der alene har tilladelse i henhold til lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v.

Med forslaget opnås der således en højere grad af harmonisering af den danske implementering af

henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af

love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) (UCITS direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU

af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF

og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010.

Forslaget medfører endvidere en mere direktivnær implementering af UCITS direktivet.

Til nr. 32 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at

drive finansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig skyldig i grove eller gentagne

overtrædelser af en række nærmere angivne regler.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-

velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), herefter benævnt solvens II-

direktivet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014

om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr.

1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske til-

synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed),

herefter benævnt omnibus II-direktivet, indeholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissio-

nen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelses-

mæssige tekniske standarder. Disse retsakter og tekniske standarder bliver udstedt som forordnin-

ger, som er direkte gældende i dansk lovgivning.

Den foreslåede ændring gennemfører dele af artikel 144 i solvens II-direktivet og indebærer, at Fi-

nanstilsynet har mulighed for at inddrage tilladelsen, hvis et forsikringsselskab gør sig skyldig i

grove eller gentagne overtrædelser af forordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som

ændret ved omnibus II-direktivet.

Til nr. 33 (§ 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

I § 283, stk. 3, der bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om rap-

porter om solvens og finansiel situation, herunder om værdiansættelse af aktiver og passiver, herun-

der forsikringsmæssige hensættelser, foreslås det, at bemyndigelsen til at udstede regler om værdi-

ansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, udgår.

Reglerne om værdiansættelse vil i stedet fremgå af den foreslåede § 126 e, stk. 6, som affattet ved

dette lovforslags § 1, nr. 22.

Ændringen foreslås for at understrege, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsik-

ringsmæssige hensættelser, ikke udelukkende er knyttet til de rapporter, som virksomhederne skal

udarbejde.

Til nr. 34 (§ 351, stk. 4, 5. 1. pkt., og 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer til § 351 i lov om finansiel virksomhed, er konsekvensændringer som følge

af, at § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 10,

og at det gældende § 71, stk. 4, hermed bliver § 71, stk. 3.

Til nr. 35 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, udgår henvisningen

til § 71, stk. 3, af bestemmelsen. Dette skyldes, at § 71, stk. 3, med dette lovforslag ophæves, jf.

lovforslagets § 1, nr. 10.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i

henhold til § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentliggørelse efter § 354 e,

stk. 1, er begrænset til sager om overtrædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.

Til nr. 36 (§ 355, stk. 3,1, pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, er en konsekvens-

ændring som følge af, at § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, foreslås ophævet, jf. dette lov-

forslags § 1, nr. 10, og at det gældende § 71, stk. 4, hermed bliver § 71, stk. 3.

Til nr. 37 (§ 361, stk. 1, nr. 34 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at

§ 361, stk. 1, nr. 34,

ophæves, så udenlandske forvaltere af europæiske kvalificerede

venturekapitalfonde (herefter benævnt: EuVECA) og udenlandske forvaltere af sociale iværksætter-

fonde (herefter benævnt: EuSEF) ikke skal betale afgift for markedsføring af henholdsvis EuVE-

CA’er og EuSEF’er i Danmark.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 361, stk. 1, nr. 34, at udenlandske forvaltere af hen-

holdsvis EuVECA’er og EuSEF’er, der markedsfører deres fonde her i Danmark, skal betale afgift

herfor. Afgiften betales årligt og udgør i 2004-niveau 2.000 kr. pr. fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i

fonden.

Det fastslås i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 345/2013 af

17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (herefter EuVECA-forordningen), at værtslandet

ikke må pålægge en forvalter af en EuVECA yderligere krav eller administrative byrder i forbindel-

se med markedsføringen af en EuVECA i et andet EU-land. De krav, som en forvalter af en EuVE-

CA, der ønskes markedsført i andre EU-lande, skal opfylde, fremgår af EuVECA-forordningens

artikel 14.

En tilsvarende bestemmelse gælder for forvaltere af EuSEF’er efter artikel 17, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale

iværksætterfonde (herefter EuSEF-forordningen). Kravene til en forvalter af en EuSEF, der ønskes

markedsført i andre EU-lande, fremgår af EuSEF-forordningens artikel 15.

Som følge af drøftelser i EU-regi er Finanstilsynet blevet opmærksom på, at de afgifter, som Fi-

nanstilsynet opkræver i medfør af § 361, stk. 1, nr. 34, i lov om finansiel virksomhed, kan anses

som yderligere krav i forbindelse med markedsføringen af henholdsvis EuVECA’er og EuSEF’er.

For at sikre, at den danske lovgivning er i overensstemmelse med henholdsvis EuVECA-

forordningen og EuSEF-forordningen, foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Til nr. 38 (§ 365, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

§ 365, stk. 2, indeholder regler for størrelsen af den andel af Finanstilsynets afgifter, som forsik-

ringsselskaber og firmapensionskasser skal betale. Bestemmelsen foreslås ændret, da der med lov

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

nr. 308 af 28. marts 2015 indføres nye kapitalbegreber for gruppe 1-forsikringsselskaber pr. 1. janu-

ar 2016.

Fremadrettet skal gruppe 1-forsikringsselskaberne således ikke opgøre deres basiskapital, men i

stedet opgøre deres kapitalgrundlag.

Der er tale om en sproglig konsekvensændring som følge af de nye kapitalbegreber for gruppe 1-

forsikringsselskaber, som blev indført med lov nr. 308 af 28. marts 2015. Der er således ikke til-

tænkt nogen materiel ændring.

Til nr. 39 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser,

der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning.

Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er

nævnt i bestemmelsen.

Det følger af § 373, stk. 5, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at

der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juri-

diske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden er

de mulige ansvarssubjekterne for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. § 373,

stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomhe-

den, oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både

virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og endelig vil der også

kunne rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-

punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod

en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer, har

medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karak-

ter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

Med lovforslaget foreslås det blandt andet at berigtige en fejl i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed, hvorefter overtrædelse af § 92 i lov om finansiel virksomhed, kan straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. § 92 i lov

om finansiel virksomhed er ophævet ved lov nr. 403 af 28. april 2014 og henvisning til denne para-

graf skal derfor også udgå af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

En række af de foreslåede ændringer foreslås som led i gennemførelsen af UCITS V-direktivet.

Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte ændringer:

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

§ 101 i lov om finansiel virksomhed:

Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføjes en artikel 99 a, litra n, i UCITS-direktivet,

som bestemmer, at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder for de nationale be-

stemmelser til gennemførelse af direktivets bestemmelser om forebyggelse, identificering og be-

handling af interessekonflikter, foreslås det at ændre henvisningen til § 101, stk. 1, 2 og 4 til § 101,

og dermed også at strafbelægge § 101, stk. 3.

Det medfører, at overtrædelse af hele § 101, stk. 1-3, skal kunne straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører

for så vidt angår § 101, stk. 3, at medlemmer af bestyrelsen i en finansiel virksomhed kan straffes

med bøde eller fængsel, hvis de ikke sørger for, at virksomheden har de politikker til forebyggelse

identificering og behandling af interessekonflikter, der er nævnt i § 101, stk. 3, nr. 1- 4.

§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed:

Som konsekvens af, at der i UCITS V-direktivet indføjes en artikel 99 a, litra m, i UCITS-

direktivet, som bestemmer, at medlemsstaterne skal sikre, at der er sanktionsmuligheder for de nati-

onale bestemmelser til gennemførelse af direktivets bestemmelser om krav vedrørende investerings-

forvaltningsselskabets delegation til tredjemand, foreslås det at ændre henvisningen til § 102, stk. 2,

3, til § 102, stk. 2, 3, 5 og 6 til § 101, og dermed at strafbelægge § 102, stk. 5 og 6.

Overtrædelse af § 102, stk. 5 og 6, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette medfører for så vidt angår §

102, stk. 5, at medlemmer af bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde

eller fængsel, hvis de ikke sørger for, at udførelsen af de opgaver, som selskabet har delegeret til

tredjemand, bliver overvåget. For så vidt angår § 102, stk. 6, betyder det, at medlemmer af bestyrel-

sen i et investeringsforvaltningsselskab kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de delegerer så

mange opgaver ud af selskabet, at det bliver et tomt selskab for så vidt angår selskabets administra-

tion af UCITS.

§§ 103-106, i lov om finansiel virksomhed:

Det skal bemærkes, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i henvisningen i § 373, stk. 1 til § 103-

106, men at der alene er tale om en lovteknisk justering af bestemmelsens opbygning.

§ 106 a, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed:

Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, i UCITS-direktivet om depotselskabets

enkelte pligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at strafbelægge

depotselskabets undladelse af at opfylde disse pligter, som er angivet i § 106 a, stk. 1-4. For så vidt

angår indholdet af disse pligter se bemærkningerne til § 106 a.

Overtrædelse af § 106 a, stk. 1-4, vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-

mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 5,

hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Med-

lemmer af depotselskabets bestyrelse og direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil

dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet udfører de pågældende funktioner samt

undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Strafferammen vil afhænge af, hvor alvorlig situati-

onen er for depotselskabet og i hvor høj grad bestyrelse og direktion eller andre har været med til at

træffe de beslutninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke har opfyldt

sine pligter. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet

af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straffeloven, vil der også

kunne idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt vil

det være bødestraf.

§ 106 b i lov om finansiel virksomhed:

Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 4, i UCITS-direktivet om depotsel-

skabets kontrolforpligtelser overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at

strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde disse pligter, som er angivet i § 106 b. For så

vidt angår indholdet af disse kontrolforpligtelser, se bemærkningerne til § 106 b.

Overtrædelse af § 106 b, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 5,

hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Med-

lemmer af depotselskabets bestyrelse og direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil

dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet udfører de pågældende funktioner samt

undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Strafferammen vil afhænge af, hvor alvorlig situati-

onen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion eller andre har været med til

at træffe de beslutninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke har op-

fyldt sine kontrolforpligtelser. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet forsætligt kan for-

holdet være omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straf-

feloven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet

er mindre alvorligt vil det være bødestraf.

§ 106 c i lov om finansiel virksomhed:

Som følge af UCITS V-direktivets ændringer i artikel 22, stk. 5, i UCITS-direktivet om depotsel-

skabets opbevaringspligter overfor de UCITS, som selskabet er depotselskab for, foreslås det at

strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde disse pligter, som er angivet i § 106 c. For så

vidt angår indholdet af disse pligter, se bemærkningerne til § 106 c.

Overtrædelse af § 106 c skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 5,

hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Med-

lemmer af depotselskabets bestyrelse og direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil

dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet udfører de pågældende funktioner samt

undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Strafferammen vil afhænge af, hvor alvorlig situati-

onen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion eller andre har været med til

at træffe de beslutninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke har op-

fyldt sine opbevaringspligter. Hvis bestyrelse, direktion eller andre har handlet forsætligt kan for-

holdet være omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvorligt, at det kan være omfattet af straf-

feloven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nærværende bestemmelse. Hvis forholdet

er mindre alvorligt vil det være bødestraf.

§ 106 d, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed:

Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 22 a, til UCITS-direktivet om krav vedrøren-

de depotselskabets delegation til tredjemand af selskabets opgaver overfor de UCITS, som selskabet

er depotselskab for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets overtrædelser af disse krav eller

undladelse af at opfylde disse krav, som er angivet i § 106 d, stk. 1-5. For så vidt angår indholdet af

disse pligter, se bemærkningerne til § 106 d.

Overtrædelse af § 106 d, stk. 1-5, skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 5,

hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Med-

lemmer af depotselskabets bestyrelse og direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil

dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet udfører de pågældende funktioner samt

undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Strafferammen vil afhænge af, hvor alvorlig situati-

onen er for depotselskabet og af i hvor høj grad bestyrelse og direktion eller andre har været med til

at træffe de beslutninger eller udføre de handlinger, som har ført til, at depotselskabet ikke har op-

fyldt bestemmelsens krav vedrørende delegation af depotselskabsfunktioner. Hvis bestyrelse, direk-

tion eller andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er

så alvorligt, at det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter

nærværende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt vil det være bødestraf.

§ 107 a i lov om finansiel virksomhed:

Som følge af UCITS V-direktivets tilføjelse af artikel 26 a, til UCITS-direktivet om krav vedrøren-

de depotselskabets pligt til at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynet om de UCITS, som

selskabet er depotselskab for, foreslås det at strafbelægge depotselskabets undladelse af at opfylde

dette krav, som er angivet i § 107 a. For så vidt angår nærmere om oplysningspligten, se bemærk-

ningerne til § 107 a.

Side

105

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 30: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, fra erhvervs- og vækstministeren

Overtrædelse af § 107 a skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Strafsubjektet for bestemmelserne er depotselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 5,

hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Med-

lemmer af depotselskabets bestyrelse og direktion eller andre personer tilknyttet depotselskabet vil

dog også kunne ifalde straf, hvis de ikke sikrer, at selskabet, hvis Finanstilsynet anmoder derom,

giver de pågældende oplysninger.

Strafferammen vil afhænge af, hvor alvorlig situationen er for depotselskabet og af i hvor høj grad

bestyrelse og direktion eller andre har været med til at træffe de beslutninger eller udføre de hand-

linger, som har ført til, at depotselskabet ikke har opfyldt bestemmelsens krav vedrørende afgivelse

af oplysninger om de UCITS, som selskabet er depotselskab for. Hvis bestyrelse, direktion eller

andre har handlet forsætligt kan forholdet være omfattet af straffeloven. Hvis forholdet er så alvor-

ligt, at det kan være omfattet af straffeloven, vil der også kunne idømmes fængselsstraf efter nær-

værende bestemmelse. Hvis forholdet er mindre alvorligt vil det være bødestraf.

Til nr. 40 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)