Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 30
Offentligt
Til organisationer og myndigheder anført
på vedlagt høringsliste
27. august 2015
Ref. LEF/ASN
Høring
Hermed sendes udkast til lovforslag i høring. Det drejer sig om forslag til lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.
FINANSTILSYNET
Lovforslaget er et samlelovforslag, som bl.a. har til formål at gøre det indre
marked for investeringer i UCITS mere effektivt samt, at øge beskyttelsen af
investorer i investeringsforeninger. UCITS er en forkortelse for den engelske
betegnelse ”Undertaking for Collective Investment in Transferable
Securities” og er en fælleseuropæisk betegnelse for visse kollektive
investeringsformer, herunder danske investeringsforeninger.
Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF
om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet). Der lægges op til en direktivnær implementering.
Lovforslaget skal medvirke til at gøre det indre marked for investeringer i
UCITS mere effektivt, fordi man kan investere i UCITS i andre
medlemslande uden først at skulle undersøge hvilket sikringsniveau, der
findes i det pågældende medlemsland. Dette øger konkurrencen, hvilket er
til gavn for den enkelte investor.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at opretholde de danske krav til
likviditetsniveauet i de danske penge- og realkreditinstitutter, indtil
udgangen af 2016, for at sikre, at indfasningen af det forordningsbestemte
europæiske likviditetsdækningskrav, kaldet Liquidity Coverage Ratio (LCR),
ikke medfører et fald i likviditetsniveauet for danske penge- og
realkreditinstitutter, når det gradvist træder i kraft den 1. oktober 2015.
Lovforslaget har tillige til formål at gennemføre dele af Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for fælles procedurer og metoder for
tilsyns- og evalueringsprocessen af 19. december 2014 (SREP). I
retningslinjerne lægger EBA op til, at kravene til kvaliteten af den kapital,
der kan bruges til at opfylde et individuelt solvenstillæg, skal harmoniseres i
EU.
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVS
-
OG VÆKSTMINISTERIET