Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1537385_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. juli 2015
Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015
Denne forelæggelse giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter i sagerne
med relevans for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Der henvises
generelt til samlenotatet.
Præsentation af det luxembourgske formandskabs arbejdsprogram
Det luxembourgske formandskab vil på rådsmødet præsentere sit arbejdsprogram
for ECOFIN i 2. halvår 2015. Det luxembourgske formandskab ventes overord-
net at lægge vægt på styrkelse af investeringer, vækst og beskæftigelse.
Mht. den økonomiske politik ventes formandskabet at fokusere på arbejdet med
at videreudvikle ØMU’en samt den løbende gennemførelse af Stabilitets- og
Vækstpagten. Formandskabet vil søge at nå en politisk aftale om brugen af fleksi-
bilitet i de eksisterende regler i Stabilitets- og Vækstpagten på grundlag af Kom-
missionens udspil fra januar 2015.
På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere arbejdet med at sikre fair
beskatning og bekæmpelse af skatteunddragelse. Det er målet at opnå enighed om
Kommissionens direktivforslag om automatisk udveksling af information vedr.
grænseoverskridende skatteaftaler mellem myndigheder og virksomheder. Derud-
over ventes formandskabet at prioritere Kommissionens handlingsplan for en
mere fair selskabsbeskatning og fortsætte arbejdet med forslaget om et fælles kon-
solideret skattegrundlag for selskaber (CCCTB). Formandskabet vil også søge at
fremme det forstærkede samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner.
Mht. det finansielle område ventes formandskabet blandt andet at prioritere im-
plementeringen af det styrkede banksamarbejde og etableringen af en kapitalmar-
kedsunion. Endelig vil Formandskabet prøve at nå en aftale med Europa-
Parlamentet vedr. strukturreform af banksektoren på grundlag af aftalen i Rådet i
juni 2015.
Endelig ventes formandskabet at prioritere forberedelsen af EU’s position og
prioriteter vedrørende klimafinansiering forud for de internationale forhandlinger
om en ny global klimaaftale.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren
Side 2 af 3
Formandskabet vil sikre en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EU’s
budget for 2016.
Opfølgning på DER den 25.-26. juni 2015: Landeanbefalinger mv.
ECOFIN skal formelt vedtage de anbefalinger til EU-landene og til euroområdet
som helhed, som blev drøftet i ECOFIN i juni og efterfølgende generelt godkendt
af Det Europæiske Råd på EU-topmødet 25.-26. juni 2015.
Der ventes enighed om en finanspolitisk anbefaling til Frankrig, der blandt andet
anbefaler at gennemføre tilstrækkelige tiltag for at få underskuddet ned under 3
pct. af BNP til fristen i 2017, at specificere de planlagte budgetforbedringer på
udgiftssiden og at få gennemført en uafhængig evaluering af tiltagene. ECOFIN
udskød stillingtagen til anbefalingen fra rådsmødet i juni til juli, idet man ville af-
vente Kommissionens vurdering af Frankrigs opfølgning på den reviderede hen-
stilling fra marts 2015. Vurderingen anfører, at det nominelle underskud ser ud til
at falde som anbefalet, selv om de strukturelle budgetforbedringer er mindre end
anbefalet, og på den baggrund ventes proceduren ikke optrappet.
Regeringen støtter vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger, herunder den
finanspolitiske anbefaling til Frankrig.
Videreudvikling af ØMU’en (rapport fra Kommissionsformanden m.fl.)
I forbindelse med EU-topmødet 25.-26. juni 2015 blev der offentliggjort en rap-
port med forslag til videreudvikling af den Økonomiske og Monetære Union
(”ØMU’en”), som skal drøftes på det kommende ECOFIN. Europaudvalget blev
orienteret (skriftligt) om ØMU-arbejdet d. 18. juni 2015 forud for ECOFIN d. 19.
juni. Rapporten lægger op til en række tiltag, der skal være obligatoriske for euro-
landene og åbne for landene uden for euroen, der ønsker at deltage.
I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten op til tiltag inden
for de eksisterende traktater. Konkret peges blandt andet på en styrket reformind-
sats, en modernisering af det europæiske semester, udvikling af en kapitalmar-
kedsunion og færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde, som foreslås udvidet
med en fælles indskudsgarantiordning.
I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rapporten op til mere vidt-
gående foranstaltninger med henblik på at færdiggøre ØMU’ens økonomiske og
institutionelle arkitektur. Her sigtes blandt andet til bindende målsætninger og
standarder for landenes reformindsats og økonomiske resultater og et fælles bud-
get for euroområdet, der kan fungere som en stabiliseringsmekanisme til at modgå
økonomiske udsving i de enkelte eurolande, samt flere fælles beslutninger om
landenes nationale økonomiske politik.
ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren
Side 3 af 3
Regeringen lægger vægt på, at det centrale i styrkelsen af ØMU’en bør være at
gennemføre og håndhæve de mange styrkelser af det økonomiske samarbejde,
som allerede er vedtaget. De mere vidtgående tiltag vurderes at rejse en række
politiske og økonomiske udfordringer og vil umiddelbart være vanskelige at nå til
enighed om. Det er regeringens prioritet, at eventuelle nye ØMU-tiltag bør være
åbne for alle EU-lande - herunder ikke-eurolande, som måtte ønske at deltage - og
transparente for alle lande. Det er derfor positivt, at rapporten lægger op til en
sådan åben og transparent proces. Regeringen vil tage nærmere stilling, når evt.
konkrete tiltag bliver fremlagt.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen