ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 2
Offentligt

9. juli 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 14. juli 2015

1) Præsentation af det luxembourgske formandskabs arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

2) Opfølgning på DER den 25.-26. juni: Landeanbefalinger mv.

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

3) Videreudvikling af ØMU’en (rapport fra Kommissionsformanden m.fl.)

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 18

Side 21

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af det luxembourgske formandskabs

arbejdsprogram for 2. halvår 2015

1. Resume

Luxembourg varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2015. Det luxembourgske formand-

skab vil præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 14. juli.

2. Baggrund

Luxembourg har EU-formandskabet i 2. halvår af 2015. Det luxembourgske for-

mandskab skal præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 14. juli 2015. Præ-

sentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og

prioriteter. Formandskabet ventes snart at offentliggøre sit ECOFIN-

arbejdsprogram.

De centrale prioriteter for det luxembourgske formandskab på ECOFIN’s områ-

de ventes at blive at styrke investeringerne og skabe vækst og arbejdspladser. Cen-

tralt herfor er implementeringen af Kommissionens investeringsplan og fokus på

strukturreformer og en stabilitetsorienteret finanspolitik.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

3. Formål og indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

De overordnede prioriteter for det luxembourgske formandskab vil være at sikre

holdbare offentlige finanser, investeringer og fokus på vækst- og jobskabende

strukturreformer. Som led heri vil det luxembourgske formandskab prioritere im-

plementeringen af Kommissionens investeringsplan (EFSI - europæiske fond for

strategiske investeringer), som ECOFIN og Europa-Parlamentet primo juni 2015

opnåede enighed om. EFSI forventes etableret i løbet af efteråret 2015 og skal

mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de kommende tre år

(2015-17).

Formandskabet vil også arbejde med videreudvikling af det økonomisk-politiske

samarbejde i EU, herunder rapporten fra kommissionsformanden m.fl. om en

styrket økonomisk og monetær union (ØMU’en). Kommissionen ventes at frem-

lægge sin vurdering af EU-landenes implementering af finanspagten i national

lovgivning i 2. halvår af 2015.

Formandskabet ventes endelig at prioritere det løbende arbejde i relation til Stabi-

litets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstil-

linger inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP-proceduren). Formandskabet ventes også at lægge vægt på arbejdet

med den årlige vækstundersøgelse og den årlige varslingsrapport, som begge ven-

tes præsenteret i slutningen af 2015 og som danner baggrund for det europæiske

semester 2016.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Bankunionen og regulering af den finansielle sektor

ECOFIN ventes under det luxembourgske formandskab at drøfte

det styrkede

banksamarbejde (”bankunionen”)

og særligt spørgsmålet om brofinansiering til bank-

unionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) i overgangsperio-

den 2016-2023, hvor de deltagende landes nationale afviklingsfonde gradvist fusi-

oneres til en fælles afviklingsfond og midlerne når op på målniveauet på 55 mia.

euro. Der sigtes på at nå en løsning mht. brofinansiering inden 1. januar 2016,

hvor den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træ-

der fuldt i kraft. Offentlig brofinansiering skal være en sidste udvej, såfremt ned-

skrivning af aktionærer og/eller konvertering af kreditorers tilgodehavender (bail-

in), anvendelse af SRF’en, efterfølgende (ex post) bidrag fra kreditinstitutterne og

SRM’s eksterne lånekapacitet ikke er tilstrækkelig.

Mulige optioner for brofinansiering, der drøftes, er bl.a. offentlige garantier eller

kreditlinjer fra de enkelte deltagerlande til deres nationale afdelinger af den fælles

fond, eller en form for fælles offentlige garantier eller kreditlinjer. Det er fsva.

eurolandene også en mulighed at bruge eurolandenes fælles lånefacilitet (ESM) til

brofinansiering. Medlemslandene har erklæret, at der skal sikres ligebehandling af

alle deltagende lande i både overgangsperioden for den fælles afviklingsfond (bro-

finansiering), men også efter at SRF’en er fuldt opbygget (hvorefter, der skal etab-

leres en såkaldt fælles offentlig backstop, dvs. en permanent ordning for fælles

offentlige lån til håndtering af bankkriser mhp. tilbagebetaling fra den finansielle

sektor).

Mht. den øvrige finansielle regulering ventes formandskabet at prioritere arbejdet

med at etablere en

kapitalmarkedsunion,

som kan sikre flere kilder til finansiering

(finansieringskilder udover traditionel bankfinansiering) og fremme investeringer i

EU for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Kapitalmarkedsunio-

nen er et langsigtet projekt, som vil indebære en række delforslag, der vil blive

fremsat og behandlet over de kommende år. Kommissionen ventes at fremlægge

en handlingsplan i efteråret 2015 mhp. den videre udvikling af kapitalmarkedsuni-

onen. Som led heri vil det luxembourgske formandskab drøfte revisionen af pro-

spektdirektivet, som Kommissionen forventes at fremsætte forslag om i efteråret

2015. Prospektdirektivet sætter rammerne for de oplysninger, udstedere af værdi-

papirer skal forsyne investorer med, og tanken med en revision er at lette informa-

tionsbyrderne for især SMV’er og dermed give disse nemmere adgang til at finan-

siere sig via markedet, men uden at kompromittere investorbeskyttelsen. Kom-

missionen ventes desuden at fremsætte et forslag om sekuritiseringer, som for-

mandskabet ligeledes vil drøfte, og som har til formål at rejse mere kapital til virk-

somheder og investeringer. Sekuritiseringer indebærer, at udlån til fx SMV’er pul-

jes og lægges som sikkerhed for udstedelser af værdipapirer, som bankerne kan

sælge til investorer på markedet og således frigøre udlånskapacitet i bankerne til

nye udlån.

Endelig vil formandskabet starte trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet

om Kommissionens forslag vedr. strukturreform af banksektoren med krav om

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

adskillelse af forskellige aktiviteter i de største banker (opfølgning på Liikanen-

rapporten), som ECOFIN opnåede enighed om under lettisk formandskab den

19. juni 2015.

Skatte- og afgiftssager

På skatteområdet vil det luxembourgske formandskab arbejde for at sikre fair be-

skatning og bekæmpe skattesnyd og –unddragelse. Et vigtigt element heri bliver

behandlingen af Kommissionens direktivforslag om automatisk udveksling af

information til andre landes skattemyndigheder vedr. grænseoverskridende skatte-

aftaler med virksomheder. Det luxembourgske formandskab vil arbejde på at nå

en aftale i 2. halvår 2015. Det globale arbejde med skatteunddragelse på selskabs-

området, BEPS (”base erosion and profit shifting”) i OECD og G20 vil fortsat

danne ramme om EU’s tiltag. Formandskabet vil også fortsætte arbejde med det

kommende nye direktivforslag om et fælles konsolideret skattegrundlag for sel-

skaber (CCCTB) og drøfte Kommissionens handlingsplan for en mere fair sel-

skabsbeskatning. Formandskabet vil fortsætte arbejdet med momsforslag, herun-

der et forslag om standardiserede momsangivelser.

Andre sager

ECOFIN vil under luxembourgsk formandskab skulle forberede og følge op på

møder i Det Europæiske Råd (DER), forberede EU’s position og prioriteter vedr.

klimafinansiering forud for de internationale forhandlinger om en ny global klima-

aftale, forberede fælles EU-input og holdninger til IMF og G20-møder for fi-

nansministre og centralbankchefer og evt. drøfte videre reformer af IMF.

Rådet skal i løbet af 2015 fastlægge retningslinjer for EU's 2016-budget og opnå

en aftale herom med Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2015 vil imidlertid kun-

ne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøko-

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

nomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af

2015 vil imidlertid kunne have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

9. Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes generelt at støtte de luxembourgske formandskabs ar-

bejdsprogram.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det luxembourgske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale

procedurer, efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

En investeringsplan for Eu- Kommissionen fremlagde d. 26. november 2014 en medde-

ropa

lelse med et forslag til en investeringsplan for Europa, her-

under et forslag om at oprette en europæisk strategisk inve-

steringsfond (European Fund for Strategic Investments –

EFSI). Investeringsplanen indebærer særligt følgende:



Oprettelsen af EFSI, som forudses potentielt at kunne mobili-

sere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de

kommende tre år (2015-17). Dette svarer til ca. 0,8 pct. af BNP

for hvert af de tre år.

EU-midler og midler fra Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) på 21 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra EU-

budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal understøtte (geare) 15

gange så meget privat kapital (21 mia. euro x 15 = 315 mia. eu-

ro).

Der skal på EU-niveau etableres en portefølje af projekter til

udvikling og gennemførelse (project pipeline), som sammen

med et program for teknisk assistance fra Kommissionen og

EIB skal føre investeringer til de områder, hvor der er størst

behov for dem.

Etablering af et investeringsrådgivningsorgan (EIAH) i EIB

mhp. generel investeringsrådgivning.

En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for inve-

steringer, bl.a. på det finansielle område.



Investeringsplanen, herunder EFSI, sigter efter at fremme

investeringerne i EU og virksomheders adgang til finansie-

ring. EFSI skal således målrettes projekter, som kan fremme

jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence.

Kommissionen fremsatte d. 13. januar 2015 i opfølgning på

sin meddelelse om investeringsplanen et forslag til forord-

ning om etablering af EFSI. Der er opnået enighed om for-

ordningen mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommis-

sionen primo juni 2015 under det lettiske formandskab.

Forordningen er vedtaget ultimo juni 2015. EFSI forventes

etableret i løbet af efteråret 2015.

Arbejdet med udmøntning af Kommissionens investerings-

plan, herunder EFSI, ventes videreført under det luxem-

bourgske og efterfølgende formandskaber.

Evaluering af six-pack/two- Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige re-

pack og fleksibilitet i Stabili- former af det økonomiske samarbejde, herunder gennem

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

tets- og Vækstpagten

six-pack’en og two-pack’en, som bl.a. styrkede Stabilitets-

og Vækstpagten og indførte en ny procedure for forebyggel-

se og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

I november 2014 offentliggjorde Kommissionen en rapport

om six-pack’en og two-pack’en, som udgjorde første skridt i

en evalueringsproces mht. de foreløbige erfaringer med

pakkerne.

Der har endvidere, i første halvår af 2015, været drøftelser

på teknisk niveau om anvendelse af den indbyggede fleksibi-

litet i Stabilitets- og Vækstpagten indenfor de nuværende

finanspolitiske rammer og regler, herunder de såkaldte inve-

sterings- og strukturreformklausuler, som Kommissionen

anvender. Disse tekniske drøftelser forsætter i andet halvår

mhp. at nå til enighed i Rådet om en politisk aftale om en

fælles fortolkning af mulighederne for fleksibilitet i form af

investerings- og strukturreformklausulerne m.v.

Kommissionens vurdering

af landenes implementering

af finanspagten i national

lov.

Kommissionen har i den første del af 2015 påbegyndt en

vurdering af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1)

(om at indskrive en budgetbalanceregel i national lov) i de

lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Lan-

dene er juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af

artikel 3 senest d. 1. januar 2014. Mangelfuld implemente-

ring kan straffes med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP.

Danmark har implementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a.

ved at indføre budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af lande-

nes implementering i andet halvår 2015, og sagen skal deref-

ter diskuteres i ECOFIN.

Styrkelse af det økonomiske Der har på Det Europæiske Råd (DER) løbende siden kri-

samarbejde i EU (ØMU)

sen været drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en,

herunder senest muligheden for at styrke koordinering og

gennemførelse af reformer, men uden at det hidtil har ud-

møntet sig i konkrete initiativer, som der har været enighed

om.

Sagen om udvikling af ØMU’en blev i første halvår 2015

drøftet på uformelt DER i februar og juni og i ECOFIN i

juni og ventes at blive drøftet igen i andet halvår 2015.

Kommissionsformanden har i samarbejde med formændene

for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB, og

under inddragelse af formanden for Europaparlamentet,

udarbejdet en rapport om ØMU’ens videre udvikling. Rap-

porten, som blev offentliggjort d. 22. juni, kommer med en

række forslag, som vil indgå som grundlag for de videre

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

drøftelser. Det understreges i rapporten, at hensigten fortsat

er en proces, der er åben for alle EU’s medlemslande samt

transparent og i fuld overensstemmelse med det indre mar-

ked, men der fokuseres primært på, hvordan man sikrer et

velfungerende eurosamarbejde.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger for-

mændene op til, at EU-institutionerne og landene vil bygge

videre på de eksisterende instrumenter inden for de eksiste-

rende traktater. Konkret peges bl.a. på en modernisering af

det europæiske semester, udvikling af en kapitalmarkeds-

union og færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde, som

det desuden foreslås at udvide med en fælles indskudsgaran-

tiordning.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger for-

mændene op til mere vidtgående foranstaltninger med hen-

blik på at færdiggøre ØMU’ens økonomiske og institutionel-

le arkitektur. Her sigtes bl.a. til bindende målsætninger for at

opnå konvergens og et fælles budget for euroområdet, der

skal fungere som en stabiliseringsmekanisme til at modgå

konjunkturudsving i de enkelte eurolande.

Det Europæiske Semester

og Europa 2020 strategien

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordina-

tion” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-landenes øko-

nomiske politik forud for vedtagelsen af national politik.

Det Europæiske Semester 2016 ventes indledt med Kommissionens

årlige vækstundersøgelse 2016 i november 2015. Vækstundersøgelsen vil

danne udgangspunktet for horisontale drøftelser af de økonomiske

udfordringer i EU i første fase af semestret frem til det årlige økonomi-

ske topmøde på DER i foråret 2016, hvis formål det er at udstikke

politiske anbefalinger til EU-landene som helhed mht. makroøkonomisk

politik, herunder finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer

herefter i april deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt natio-

nale reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2015 som led i makrouba-

lanceproceduren at offentliggøre den såkaldte varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i en række makro-

økonomiske og finansielle indikatorer i landene og identificere lande,

som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Kommissionen offentliggør i februar 2016 én samlet økonomisk analyse

for hvert EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af

landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de

dybdegående analyser af de lande, som ifølge Kommissionens vurdering

i varslingsrapporten har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer,

jf. ovenfor. De dybdegående analyser vil kunne give anledning til for-

slag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til de enkelte lande om

at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Kommissionen præsenterer i anden fase af semestret i april-juni 2016 en

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

vurdering af landenes programmer og fremlægger udkast til rådsudtalel-

ser om programmerne og landespecifikke anbefalinger. På den baggrund

opnås der på ECOFIN i juni enighed om rådsudtalelser om stabilitets-

og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger. Senere i

juni endosserer DER de landespecifikke anbefalinger. ECOFIN vedta-

ger formelt de landespecifikke anbefalinger i juli under Traktatens artikel

121 (og artikel 136 for eurolandene).

Det luxembourgske formandskab ventes at prioritere påbegyndelsen af

det Europæiske Semester for 2016, herunder drøftelse af Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten. Det er også muligt,

at drøftelserne af en styrket ØMU vil indebære overvejelser om at

strømline semestret yderligere, jf. ovenfor.

Som led i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien afsluttede

Kommissionen i efteråret 2014 en offentlig høring om den videreudvik-

ling af strategien. Rådets drøftelser vedr. Europa 2020 blev sammenfat-

tet en synteserapport fra formandskabet til DER i december 2014.

Kommissionen ventes at komme med konkrete anbefalinger til forbed-

ring af strategien inden udgangen af 2015.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse af

Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

To lande fik ophævet deres henstillinger i juni, men 9 EU-lande har

fortsat henstillinger under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store

underskud med frister i 2015 og 2016. ECOFIN ventes i november eller

december 2015, efter offentliggørelsen af EU-Kommissionens efterårs-

prognose med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-landene i

2014-2016 samt på baggrund af en vurdering af eurolandenes budget-

planer, at vurdere landenes foreløbige implementering af eksisterende

henstillinger og pålæg. Der er desuden planlagt en opfølgning på Frank-

rigs henstilling fra marts 2015 på ECOFIN i juli 2015. Vurderingerne af

landene kan give anledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser,

hvis betingelserne er til stede, eller om optrapning af proceduren, hvis

landenes indsats vurderes mangelfuld.

Klimafinansiering

EU’s budget

Det luxembourgske formandskab ventes at sætte klimafi-

nansiering på ECOFIN’s dagsorden flere gange i løbet af

efteråret (bl.a. på uformelt ECOFIN i september og ECO-

FIN i november). Formålet er at forberede EU’s position

og prioriteter vedrørende klimafinansiering forud for de

internationale forhandlinger om en ny global klimaaftale,

der forventes vedtaget ved den 21. partskonference

(COP21) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris i

december 2015.

På baggrund af Kommissionens forslag til EU's budget for

2016 fastlægger Rådet sin forhandlingsposition. Rådet for-

ventes at nå til enighed senest d. 24. juli. Der indledes heref-

ter forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der stiles mod

en aftale med EP om EU's budget for 2016 på Budget-

ECOFIN i november.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Decharge

Revisionsrettens årsrapport om implementeringen af EU

budgettet i 2014 offentliggøres i november og forventes

præsenteret på ECOFIN i december. Rapporten danner

herefter grundlag for dechargeproceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommis-

sionen decharge for budgetgennemførelsen. Rådets drøftel-

ser om årsrapporten og Rådets henstilling vil finde sted i

januar og februar 2016.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det styrkede banksamarbej- Det styrkede banksamarbejde består af det fælles tilsyn

de (bankunion)

(Single Supervisory Mechanism – SSM) og en fælles afvik-

lingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM), der

i udgangspunktet gælder for eurolandene med mulighed for

deltagelse af ikke-eurolande. Et af de centrale mål i det styr-

kede banksamarbejde er at sikre, at tilsynet med europæiske

kreditinstitutter gennemføres på en konsekvent og effektiv

måde og er af en høj kvalitet. Den 4. november 2014 over-

tog Den Europæiske Centralbank (ECB) tilsynet med de

største kreditinstitutter i euroområdet. SRM under Kom-

missionen blev etableret 1. januar 2015 og er i gang med

forberedelserne til at overtage ansvaret for afvikling af de

største institutter d. 1. januar 2016.

EU-landene drøfter aktuelt mulig offentlig brofinansiering

til det styrkede banksamarbejdes fælles afviklingsfond (Sing-

le Resolution Fund – SRF) i overgangsperioden 2016-23,

dvs. indtil de deltagende landes nationale afdelinger i afvik-

lingsfonden er fuldt mutualiseret og midlerne i SRF’en er

opbygget til sit målniveau.

Offentlig brofinansiering skal være en sidste udvej, såfremt

nedskrivning af aktionærer og/eller konvertering af kredito-

rers tilgodehavender (bail-in), anvendelse af SRF’en, efter-

følgende (ex post) bidrag fra kreditinstitutterne og SRM’s

eksterne lånekapacitet ikke er tilstrækkelig.

Mulige optioner der drøftes er bl.a. offentlige garantier eller

kreditlinjer til de nationale afdelinger af fonden. Det har

også fsva. eurolandene været nævnt at bruge eurolandenes

fælles lånefond (ESM) til brofinansiering. Medlemslandene

har (ifm. ECOFIN i december 2013) erklæret, at der skal

sikres ligebehandling af alle deltagende lande i både over-

gangsperioden til den fælles afviklingsfond (ift. såkaldt bro-

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

finansiering), og efter at afviklingsfonden er fuldt opbygget

(ift. en såkaldt fælles backstop).

Aktuelt pågår også ratifikationen af den mellemstatslige

aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) i de deltagende

lande.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2015 at drøfte spørgsmålet om

brofinansiering mhp. at finde at en løsning inden 1. januar

2016, hvor SRM træder fuldt i kraft, jf. ovenfor.

Kapitalmarkedsunionen

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og

beskæftigelse i EU ønsker EU-Kommissionen at etablere en

såkaldt ”kapitalmarkedsunion”, som skal omfatte alle 28

EU-lande. EU-Kommissionen ønsker at styrke kapitalmar-

kederne i EU med henblik på at fremme investeringer for

særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltræk-

ke flere investeringer til EU, og for at gøre det finansielle

system mere stabilt ved at åbne op for flere kilder til finan-

siering end bankfinansiering.

Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag,

der vil blive fremsat og behandlet over de kommende år,

hvoraf konkrete lovforslag skal behandles efter den ordinæ-

re EU-beslutningsprocedure.

Kommissionen offentliggjorde i februar 2015 en grønbog

om etablering af en kapitalmarkedsunion. Grønbogen læg-

ger op til en række tiltag på kort sigt samt overvejelser om

mere langsigtede initiativer. Kommissionens grønbog ventes

at blive fulgt op med en handlingsplan i efteråret 2015.

ECOFIN d. 19. juni 2015 vedtog konklusioner om Rådets

foreløbige overordnede prioriteter for kapitalmarkedsunio-

nen.

På kort sigt ventes Kommissionen som led i kapitalmar-

kedsunionen i løbet af efteråret 2015 at forslå en revision af

prospektdirektivet, som skal gøre det mindre byrdefuldt for

især SMV’er at finansiere sig via udstedelse af erhvervsobli-

gationer mv. Et prospekt indeholder oplysninger om en

udsteder, fx en virksomhed, til potentielle investorer ifm.

værdipapirudstedelser. Derudover ventes et forslag, der skal

fremme markedet for såkaldte sekuritiseringer. Sekuritise-

ring indebærer, at der udstedes værdipapirer med sikkerhed i

en pulje af aktiver. Sådanne ’puljede’ aktiver kan fx bestå af

en stor mængde SMV-lån.

Forsikringsmæglerdirektivet Forslaget til revision af det eksisterende direktiv blev frem-

(Insurance Mediation Direc- sat i juli 2012. Kommissionen anfører som begrundelse for

forslaget, at det er nødvendigt med klare og fælles regler for

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

tive – IMD)

forsikringsmæglere, hvis der skal garanteres fri udveksling

på tværs af grænserne af forsikringsydelser, og forsikringsta-

gerne skal sikres ensartet beskyttelse på et højt niveau.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rå-

det ventes videreført og afsluttet under det luxembourgske

formandskab.

Regulering af pengemar-

kedsfonde (Money Market

Funds – MMF)

Forslaget blev fremsat i september 2013 i forlængelse af

Kommissionens arbejde med at vurdere den såkaldte skyg-

gebanksektor (dvs. den kreditformidling, der omfatter en-

heder og aktiviteter uden for det almindelige banksystem).

Forslaget har til formål at skærpe produkt- og likviditetsre-

guleringen af pengemarkedsfonde og dermed adressere sy-

stemiske finansielle risici, som sådanne fonde kan give an-

ledning til. Pengemarkedsfonde tager mod investeringer af

indskudslignende karakter mhp. investering i ofte meget

sikre, likvide og korte gældsinstrumenter, men indskud er

modsat indestående i almindelige banker normalt ikke om-

fattet af nogen form for garanti. Regelsættet i forslaget sup-

plerer direktivet vedrørende investeringsinstitutter (UCITS

V) og direktivet om forvaltere af alternative investerings-

fonde (AIFMD).

Rådet påbegyndte forhandlingerne under italiensk formand-

skab. Der har alene været uformelle bilaterale drøftelser

under lettisk formandskab. Det er ikke umiddelbart for-

ventningen, at det luxembourgske formandskab vil genop-

tage egentlige forhandlinger om forslaget. Forhandlingerne

ventes først genoptaget under hollandsk formandskab i

første halvår 2016.

Bankstruktur-forordningen

(Banking Structural Reform

– BSR)

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Må-

let med forslaget er at reducere de systemiske risici, der føl-

ger af de stadig større og mere komplekse forbundne enhe-

der i den finansielle sektor. Forslaget omfatter de største

kreditinstitutter i EU og indeholder forbud mod handel for

egenbeholdning (såkaldt ”proprietary trading”). Egenhandel

er kreditinstitutters handel med værdipapirer, derivater m.v.

for deres egenkapital eller lånte penge, med det formål at

skabe profit for instituttet selv uden sammenhæng til kun-

deaktivitet. Forslaget indeholder desuden regler om adskil-

lelse af nogle handelsaktiviteter (fx investeringsbankaktivite-

ter) fra kernebankforretningen (indlån og kreditgivning til

husholdninger og små og mellemstore virksomheder). Det

bemærkes, at forslaget i Rådets forhandlinger har ændret sig

markant fra dette udgangspunkt, jf. samlenotat og skriftligt

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

forelæggelse, oversendt til Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN 19. juni 2015. Rådets kompromis indebærer

bl.a., at egenhandel mere klart afgrænses og ikke længere

forbydes, men alene skal adskilles til en separat handelsen-

hed. Kompromisforslaget fastholder, at også andre handels-

aktiviteter end egenhandel skal kunne adskilles fra de omfat-

tede institutters kernebankforretning (som må tage imod

indskud mv.) til en separat handelsenhed. Men der gives

betydeligt større diskretion til tilsynsmyndigheden i forhold

til at vurdere, i hvor høj grad handelsaktiviteterne udgør en

risiko for den finansielle stabilitet og derfor skal adskilles.

Rådet opnåede en general indstilling under lettisk formand-

skab. Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og

Rådet ventes påbegyndt under luxembourgsk formandskab.

Forhandlingerne ventes afsluttet i slutningen af det luxem-

bourgske formandskab eller under hollandsk formandsskab.

Forslag vedr. regulering af

benchmarks

Forslaget blev fremsat i september 2013. Forslaget regulerer

indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter

og finansielle kontrakter (fx referencerenterne LIBOR og

CIBOR, valutaindeks og råvarebenchmarks). Formålet med

forslaget er at regulere og skabe øget tilsyn med benchmarks

samt forbedre kvaliteten af data og metoder for at sikre øget

pålidelighed og forebygge manipulation.

Der blev opnået enighed i Rådet under lettisk formandskab,

og trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og

Rådet er påbegyndt. Det ventes enighed under luxem-

bourgsk formandskab.

Forslag vedr. revision af

pensionskassedirektivet (In-

stitutions for Occupational

Retirement Provision –

IORP)

Forslaget til revision af pensionskassedirektivet blev fremsat

i marts 2014. Hensigten med forslaget er blandt andet at

sikre bedre ledelse og mere gennemsigtighed, sikre de nød-

vendige tilsynsmæssige redskaber samt øge aktiviteten på

tværs af grænserne mhp. at styrke det indre marked vedr.

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Der blev opnået enighed i Rådet under det italienske for-

mandskab i 2. halvår 2015. Siden har forhandlingerne ligget

stille. Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og

Rådet forventes indledt i slutningen af Luxembourgs for-

mandskab eller i starten af det hollandske formandskab.

Forslag vedr. rapportering

og gennemsigtighed for

værdipapirfinansieringstrans-

aktioner (Securities Finan-

cing Transactions – SFT)

Forslaget blev fremsat i januar 2014. Forslaget har til hen-

sigt at gøre nogle værdipapirtransaktioner, der blandt andet

omfatter såkaldte genkøbstransaktioner (repo-aftaler) og

værdipapirlån, mere gennemsigtige i lyset af risikoen for, at

disse aktiviteter migrerer over i den såkaldte skyggebanksek-

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

tor (dvs. den kreditformidling, der omfatter enheder og

aktiviteter uden for det almindelige banksystem). Det sker

ved at parter, der deltager i disse transaktioner, skal indbe-

rette oplysninger herom til transaktionsregistre, der

indsamler og vedligeholder data om transaktionerne.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og

Rådet blev igangsat under lettisk formandskab. Der er

indgået en provisorisk politisk aftale, som ventes formelt

godkendt under luxembourgsk formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Adfærdskodeks for er-

hvervs-beskatning.

Mellemstatslig aftale af 1.

december 1997.

Forløb/status

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at for-

hindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskat-

ningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende

påser, at medlemsstaterne ophæver eller ændrer de ordnin-

ger, som er i strid med kodeksen (rollback), og at medlems-

staterne ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen

(standstill). Gruppen arbejder også med anti-misbrug, gen-

nemsigtighed og informationsudveksling i sager om interne

transaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transfer

pricing), administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om

gruppens arbejde under det luxembourgske formandskab,

dvs. vedr. 2. halvår 2015.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om en

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consoli-

dated Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-

lande. I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande

blive beskattet i alle disse lande efter deres forskellige skatte-

regler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatnings-

overenskomster. Forslaget medfører, at koncerner (eller

grupper af selskaber)

kan vælge

at opgøre en samlet skatte-

pligtig indkomst (konsolidering) efter ét sæt fælles EU-regler.

Indkomsten fordeles mellem de berørte lande efter en forde-

lingsnøgle. Hvert land beskatter den del af selskabets ind-

komst, som henføres til det pågældende land. Det er kun

metoden til beregning af skattepligtig indkomst, der er fælles.

Hvert EU-land bestemmer selv sin skattesats. Formålet med

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

forslaget er at reducere de administrative byrder for selska-

ber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at

gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hin-

dre dobbeltbeskatning inden for EU.

Forslaget har været drøftet på teknisk niveau på en række

arbejdsgruppemøder. Kommissionen har den 17. juni 2015

fremlagt en handlingsplan for en mere fair selskabsbeskat-

ning. Som led heri vil Kommissionen i 2016 fremsætte en ny

udgave af det eksisterende direktivforslag. Der vil med det

nye forslag blive tale om en obligatorisk ordning, der skal

vedtages trinvis. Konsolidering skal bl.a. ikke vedtages før

der er opnået enighed om fælles opgørelsesregler. I stedet

skal der laves et midlertidigt system for overførsel af under-

skud på tværs af grænserne. Drøftelserne af det eksisterende

direktivforslag forventes dog fortsat under det luxembourg-

ske formandskab i 2. halvår 2015.

Revision af ren-

te/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag

til ændring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler

for, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der

betales af et selskab i det pågældende land til et associeret

selskab i et andet EU-land. Kommissionen foreslår, at et

EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning af renter og

royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager beta-

lingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskat-

ning i dette land. Kommissionen foreslår desuden at ændre

definitionen af, hvornår et betalende selskab og et modta-

gende selskab er associeret, så den nuværende betingelse om

direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte eller

indirekte ejerskab på mindst 10 pct. Herudover drøftes ind-

førelse af en obligatorisk omgåelsesklausul, der fastsætter en

obligatorisk minimumsbestemmelse, som landene skal ind-

arbejde i national lovgivning, medmindre de allerede har en

omgåelsesklausul.

Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om

effektiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal

skattefritage royaltybetalinger fra det pågældende land til et

selskab i et andet EU-land, som er omfattet af en særlig lav

beskatning af royalties. Andre EU-lande er imod dette. Nog-

le EU-lande mener, at betingelsen om effektiv beskatning

skal suppleres med en betingelse om en minimumsskat.

Obligatorisk automatisk

udveksling af grænseover-

skridende skatteafgørelser

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2015.

Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 et forslag til

ændring af direktivet om administrativt samarbejde. Forsla-

get omhandler regler for obligatorisk automatisk udveksling

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

af oplysninger mellem medlemslandene om forhåndsgod-

kendte afgørelser og prisfastsættelsesordnnger vedrørende

selskabers grænseoverskridende økonomisk aktivitet.

Forslaget er blevet drøftet på teknisk niveau på en række

arbejdsgruppemøder. Drøftelserne forventes at fortsætte

under det luxembourgske formandskab i 2. halvår 2015.

Sagen forventes behandlet på ECOFIN i 2. halvår 2015.

Ophævelse af rentebeskat-

ningsdirektivet

Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 et forslag til

ophævelse af rentebeskatningsdirektivet. Rentebeskatnings-

direktivet omhandler beskatning af indtægter fra opsparing i

form af rentebetalinger. Rentebeskatningsdirektivet foreslås

ophævet, idet direktivet med den ændring af direktivet om

administrativt samarbejde på beskatningsområdet, der blev

vedtaget december 2014, alene vil have en marginal betyd-

ning. Med ændringen af direktivet om administrativt samar-

bejde blev der gennemført en global standard for automa-

tisk udveksling af oplysninger, som stort set også dækker

rentebeskatningsdirektivets anvendelsesområde.

Sagen forventes behandlet på ECOFIN i 2. halvår 2015.

Afgift på finansielle transak- På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke

tioner

kunne opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til

Kommissions forslag fra 2011 om en afgift på finansielle

transaktioner, FTT. Kommissionen fremsatte den 14. febru-

ar 2013 forslag til forstærket samarbejde om en fælles ord-

ning for beskatning af finansielle transaktioner. Forslaget

skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle transaktio-

ner blandt de EU-lande, der deltager i det forstærkede samt-

arbejde..

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samar-

bejde pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark,

deltager i de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til

FTT som led i det forstærkede samarbejde sammen med de

deltagende lande, men ikke-deltagende lande har ikke stem-

meret.

Sagen er ikke blevet behandlet på ECOFIN i 1. halvår 2015.

Sagen vil muligvis blive behandlet på ECOFIN i 2. halvår

2015. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås enighed om.

Standardiserede momsangi- Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 et forslag

velser

om ændring af momsdirektivet for et mere enkelt momssy-

stem. Det angår indførelse af en standardiseret momsangi-

velse, som medlemsstaterne efter det fremlagte forslag skal

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

være forpligtet til at anvende for alle typer af virksomheder.

En række EU- lande ønsker, at det skal være frivilligt at til-

vælge standardmomsangivelsen.

Forslaget er blevet drøftet på teknisk niveau på en række

arbejdsgruppemøder. Drøftelserne ventes fortsat under det

luxembourgske formandskab i 2. halvår 2015.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2015.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouche-

re)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige be-

handling af transaktioner, som involverer rabatkuponer

(vouchere). På nuværende tidspunkt findes der ikke fælles

EU-regler på området, og EU-landene har derfor i tidens løb

udviklet forskellige nationale løsninger. Formålet med

Kommissionens forslag er at skabe klarhed over, hvordan

sådanne transaktioner skal behandles.

Forslaget bliver drøftet på teknisk niveau. Drøftelserne ven-

tes at fortsætte under det luxembourgske formandskab i 2.

halvår 2015.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2015.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Euro-

pluspagten)

Det luxembourgske formandskab vil fortsætte den strukture-

rede dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkur-

renceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på

at udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme

forslag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæi-

ske Råd i juni 2015.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og

G20-møder, særligt IMF’s årsmøde i oktober og G20-

møderne for økonomi- og finansministre samt centralbank-

chefer.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Opfølgning på DER den 25.-26. juni: Landeanbefalin-

ger mv.

1. Resume

Den 25.-26. juni tiltrådte DER EU’s landespecifikke anbefalinger, som der blev opnået enig-

hed om på ECOFIN den 19. juni. Det gælder både anbefalingerne til de enkelte EU-lande og

anbefalinger til euroområdet som helhed. Stillingtagen til den finanspolitiske anbefaling til

Frankrig blev dog udskudt, idet Kommissionen på daværende tidspunkt var i gang med at vur-

dere Frankrigs seneste finanspolitiske tiltag. På ECOFIN den 14. juli vil Rådet formelt vedta-

ge de landespecifikke anbefalinger og anbefalingerne til euroområdet som helhed samt drøfte og

vedtage Kommissionens forslag til den finanspolitiske anbefaling til Frankrig.

2. Baggrund

ECOFIN opnåede enighed om udtalelser og landespecifikke anbefalinger vedr.

økonomisk politik, makroøkonomiske ubalancer mv. på rådsmødet den 19. juni

2015 på baggrund af Kommissionens udkast, som der var generel støtte til blandt

landene. Det Europæiske Råd tiltrådte generelt de landespecifikke anbefalinger

den 25.-26. juni med henblik på formel vedtagelse på ECOFIN den 14. juli, hvil-

ket afslutter det europæiske semester 2015.

Frankrig blev i marts tildelt en revideret henstilling om at bringe det offentlige

underskud under 3 pct. af BNP senest i 2017. Reglerne indebærer, at Frankrig,

senest 3 måneder efter tildelingen af den reviderede henstilling, skal indsende en

rapport om de finanspolitiske tiltag, landet har gennemført og planlægger at gen-

nemføre mhp. at nedbringe underskuddet til fristen. Kommissionen modtog den-

ne rapport den 10. juni. Idet Kommissionens vurdering af, om Frankrig har gen-

nemført virkningsfulde foranstaltninger på linje med kravene i henstillingen, ikke

forelå forud for ECOFIN 19. juni og DER 25.-26. juni, blev det besluttet at lade

anbefalingen om finanspolitikken for Frankrig stå åben, indtil Kommissionens

konklusion forelå. Anbefalingen om finanspolitikken for Frankrig skal således

først afgøres på ECOFIN den 14. juli på baggrund af Kommissionens vurdering

af 1. juli af Frankrigs opfølgning på henstillingen.

Der henvises endvidere til samlenotat vedr. ECOFIN den 19. juni for en gen-

nemgang af Kommissionens udkast til anbefalinger til EU-landene.

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk.

2 og artikel 148, stk. 4. Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed har

hjemmel i traktatens artikel 136.

3. Formål og indhold

På ECOFIN den 14. juli vil Rådet formelt vedtage de landespecifikke anbefalinger

for 2015 og anbefalingerne til euroområdet som helhed samt drøfte og vedtage

Kommissionens forslag til den finanspolitiske anbefaling til Frankrig.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Kommissions udkast til landespecifikke anbefalinger lægger op til, at Rådet anbe-

faler, at Frankrig mht. finanspolitikken i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger

mhp.:



at gennemføre tilstrækkelige finanspolitiske tiltag for at sikre en holdbar

korrektion af underskuddet inden henstillingens frist i 2017 ved at styrke

budgetstrategien, foretage nødvendige skridt i alle år og anvende ekstraor-

dinære indtægter til at reducere det offentlige underskud; at specificere

planlagte udgiftsreduktioner og tilvejebringe en evaluering af effekten af

centrale tiltag;

Kommission har 1. juli offentliggjort sin vurdering af Frankrigs rapport, der rede-

gør for gennemførte finanspolitiske tiltag for nedbringelse af det uforholdsmæs-

sigt store underskud. Kommissionen vurderer, at Frankrig foreløbig er på sporet

ift. at sikre efterlevelse af den reviderede henstilling, idet underskuddet skønnes at

komme ned på de anbefalede 4 pct. af BNP i 2015, 3,4 pct. af BNP i 2016 og un-

der 3 pct. af BNP i 2017, selv om de gennemførte og planlagt strukturelle budget-

forbedringer er mindre end de anbefalede stramninger. Kommissionen finder

derfor, at proceduren aktuelt ikke skal optrappes.

Rådet ventes på den baggrund at vedtage en landespecifik anbefaling om finans-

politikken til Frankrig der ligger på linje med Kommissionens udkast på dette

punkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har offentliggjort tre rapporter vedr. det europæiske seme-

ster. Rapporterne omhandler hhv. den årlige vækstundersøgelse 2015, sociale og

beskæftigelsesmæssige aspekter i vækstundersøgelsen 2015 samt forvaltning af det

indre marked i regi af det europæiske semester. Europa-Parlamentet skal ikke hø-

res om landeanbefalingerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national

økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne

bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende

økonomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i

Danmark.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men sikringen af sunde og holdbare offentlige finanser ventes at have

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte vedtagelsen af de landespecifikke an-

befalinger, herunder den finanspolitiske anbefaling til Frankrig.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af de landespecifikke anbefalinger.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om landeanbefalingerne har været forelagt Folketingets Europaudvalg for-

ud for ECOFIN den 19. juni. Øvrige sager relateret til det europæiske semester,

særligt sagerne om Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og varslings-

rapporten under makroubalanceproceduren for 2015 samt rådkonklusioner vedr.

Kommissionens landerapporter, blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN hhv. den 17. februar og den 12. maj 2015.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Videreudvikling af ØMU’en (rapport fra Kommissi-

onsformanden m.fl.)

1. Resume

Kommissionsformanden har i samarbejde med formændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-

topmødet og ECB, og under inddragelse af formanden for Europaparlamentet, udarbejdet en

rapport om ØMU’ens videreudvikling. Rapporten, som blev offentliggjort d. 22. juni, kommer

med en række forslag, som vil indgå som grundlag for de videre drøftelser.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger formændene op til, at EU-

institutionerne og medlemsstaterne i euroområdet skal bygge videre på de gældende instrumenter

inden for de eksisterende traktater. Konkret peges bl.a. på en modernisering af det europæiske

semester, udvikling af en kapitalmarkedsunion og færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde,

som det desuden foreslås at udvide med en fælles indskudsgarantiordning.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger formændene op til mere vidtgående foran-

staltninger med henblik på at færdiggøre ØMU’ens økonomiske og institutionelle arkitektur.

Her sigtes bl.a. til bindende målsætninger for at opnå konvergens i landenes økonomier og et

fælles budget for euroområdet, der skal fungere som en stabiliseringsmekanisme til at modgå

økonomiske udsving i de enkelte eurolande, samt flere fælles beslutninger om økonomisk politik.

Rapporten blev drøftet d. 25.-26. juni i DER, som noterede sig rapporten og bad Rådet om at

vurdere forlagene nærmere. Rapporten skal nu drøftes på det kommende ECOFIN-møde d. 14.

juli.

Alle EU-lande har forud for færdiggørelsen været inddraget i arbejdet med rapporten, primært

på sherpa-niveau. Enkelte eurolande taler for mere vidtgående ØMU-tiltag så som etablering af

et euroområdebudget mv., mens andre lande er skeptiske og ønsker at fokusere på de kortsigtede

tiltag.

2. Baggrund

I forlængelse af eurotopmødet i oktober, DER i december 2014 og det uformelle

DER 12. februar drøftede DER 25.-26. juni 2015 videreudvikling af ØMU’en på

baggrund af en rapport fra formændene for Kommissionen, DER, eurogruppen,

ECB og Europa-Parlamentet. Der var tale om en kort drøftelse, hvor DER blot

noterede sig rapporten. Det var meningen, at rapporten, som har titlen ”Gennem-

førelse af Europas Økonomiske og Monetære Union”, forinden DER også skulle

have været drøftet på ECOFIN d. 19. juli. Rapporten blev dog ikke offentliggjort i

tide, og ECOFIN fik derfor kun en kort orientering om den kommende rapport

fra Kommissionen. Rapporten skal nu i stedet drøftes på det kommende ECO-

FIN.

3. Formål og indhold

Rapporten inddeler processen med at videreudvikle ØMU’en i flg. faser: 1. fase (1.

juli i år til 30. juni 2017) indeholder tiltag, der kan forbedre det nuværende øko-

nomiske samarbejde i EU inden for de eksisterende rammer. 2. fase (1. juli 2017

til 2025) indebærer langsigtede tiltag, primært en finanspolitisk union med et fælles

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

budget, som vil kræve ændringer i traktaterne mv. Ifølge planen skal hele proces-

sen være afsluttet og unionen være komplet senest i 2025.

Det understreges i rapporten, at hensigten fortsat er en proces, der er åben for alle

EU’s medlemslande samt transparent og i fuld overensstemmelse med det indre

marked. Rapporten fokuserer imidlertid primært på, hvordan man sikrer et vel-

fungerende eurosamarbejde. Rapporten indeholder flg. elementer:



En styrket økonomisk union:

Der skal sikres en styrket reformindsats for at øge konvergens mod landene

med bedst økonomisk performance (fase 1), bl.a. gennem en modernisering af

det europæiske semester og styrket implementering af EU’s anbefalinger om

reformer og håndtering af ubalancer m.v.

Der skal indføres uafhængige

nationale ’konkurrenceevne-myndigheder’

(fase 1), som

overvåger udviklingen og foreslår politiske tiltag mhp. at styrke konkurrence-

evnen. Organernes arbejde koordineres med Kommissionen herunder i for-

hold til det europæiske semester og anbefalingerne til landene. De nationale

organers udtalelser om lønudvikling bør udgøre en rettesnor for arbejdsmar-

kedets parter. Der skal sikres en styrket gennemførelse af proceduren for

makroøkonomiske ubalancer, som i højere grad skal fremme strukturreformer,

herunder i lande med store betalingsbalanceoverskud.

Den sociale dimension i reformprocessen skal sikres (fase 1), særligt på ar-

bejdsmarkedsområdet, gennem fokus på tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder,

bedre uddannelse, velfungerende sociale sikkerhedsnet med ’social mindstebe-

skyttelse’ og holdbare pensionssystemer, samt øget arbejdsmobilitet, herunder

gennem bedre koordination af de sociale sikringsordninger.

Det europæiske semester skal moderniseres og deles op i to etaper (fase 1): En

etape med anbefalinger vedr. euroområdet under ét, herunder koordination af

finanspolitik på tværs af landene, og en etape med landespecifikke anbefalin-

ger.

Der skal sikres en mere juridisk bindende forankring af reformforpligtelser,

hvis efterlevelse kan blive forudsætningen for adgang til en fælles ”stødabsor-

berings-mekanisme” (fase 2), jf. afsnit om finanspolitisk union. Der skal i den

forbindelse opnås enighed om en række fælles ’standarder’, som primært foku-

serer på arbejdsmarkedet, konkurrenceevne, erhvervsklima og offentlig for-

valtning samt visse aspekter af skattepolitikken (fx selskabsskattegrundlag).

En finansiel union:

Bankunionen skal færdiggøres (fase 1). Alle lande skal gennemføre direktivet

om genopretning og afvikling af banker (grundlaget for bail-in, dvs. håndte-

ring af nødlidende banker via nedskrivning af tilgodehavender for aktionærer

og usikrede kreditorer). Der skal desuden udvikles en kapitalmarkedsunion

(fase ikke angivet) som grundlag for styrket finansiel integration og grænse-



ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

overskridende kapitalbevægelser og investeringer og dermed øget privat risi-

kodeling (evt. også harmonisering af relevant skatte-, selskabs- og konkurslov-

givning).



Derudover skal det styrkede banksamarbejdes fælles afviklingsfond skal have

styrket sine lånemuligheder i overgangsperioden, som allerede aftalt. Aftalen

om at udvikle en fælles offentlig bagstopper (’backstop’) for bankunionens af-

viklingsfond skal desuden gennemføres

hurtigt

(dvs. ikke nødvendigvis først

ved udløbet af overgangsperioden i 2024), og evt. indebære en kreditlinje fra

eurolandenes stabiliseringsmekanisme ESM. Bankunionens skal udvides med

fælles indskydergaranti

(fase 1), evt. et europæisk genforsikringssystem for na-

tionale indskydergarantier. Det makroprudentielle arbejde skal styrkes, herun-

der ved at øge beføjelserne til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

(ESRB) (fase 1).

En finanspolitisk union:

Holdbar og ansvarlig finanspolitik i de enkelte lande er afgørende. Der skal

sikres en stringent efterlevelse af de finanspolitiske regler, og den kommende

evaluering af de styrkede finanspolitiske regler (six-pack og two-pack) er en

lejlighed til at strømline reglerne og fremme transparens, efterlevelse og legi-

timitet. Der skal sættes øget fokus på koordinering af euroområdets aggrege-

rede finanspolitik (mhp. at vurdere om der er en passende fordeling af lempel-

ser og stramninger på tværs af landene). Der skal i den forbindelse oprettes et

centralt europæisk uafhængigt finanspolitisk råd

(’europæisk DØR’), der skal give en

offentlig og uafhængig vurdering af landenes nationale finanspolitik i forhold

til de europæiske økonomiske mål og henstillinger (fase 1).

Der skal (på længere sigt i løbet af fase 2) etableres en ’finanspolitisk stabilise-

ringsfunktion’, der udgør en stødabsorberingsmekanisme for euroområdet,

som kan bidrage til stabilisering på tværs af eurolandene. Der skal arbejdes vi-

dere med udformningen af mekanismen, som muligvis kan bygge på den net-

op aftalte eksisterende fælles investeringsfond, EFSI (der dog er for EU28).

Det fælles budget bør ikke føre til permanente overførsler fra visse lande til

andre, bør ikke være middel til at udligne indkomstforskelle, og bør ikke un-

derminere incitamenter til ansvarlig national finanspolitik og strukturreformer.

Adgang til overførsler fra det fælles budget vil forudsætte fremskridt vedr. fæl-

les prioriterede strukturreformer og øget fælles beslutningstagen vedrørende

nationale budgetter. En ’finansforvaltning’ for euroområdet skal kunne træffe

visse (uspecificerede) kollektive beslutninger om national finanspolitik, samti-

dig med, at eurolandene fortsat selv vil kunne fastsætte beskatning og forde-

ling af budgetudgifter.

Demokratisk ansvarlighed, legitimitet og institutionel styrkelse:

Der skal sikres bedre involvering af Europa-Parlamentet, de nationale parla-

menter og arbejdsmarkedets parter. Der er behov for en samlet repræsentati-

on af euroområdet og EU udadtil, herunder i IMF, og der er behov for at in-

tegrere den seneste tids mellemstatslige tiltag ind i EU-retten, såsom finanspa-



ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

gten, ESM, den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond samt eu-

ropluspagten (primært fase 1).

Af formandskabsrapporten fremgår det, at Kommissionen i foråret 2017 vil udar-

bejde en hvidbog med en analyse af de fremskridt, der er gjort i fase 1, og en skit-

sering af de næste nødvendige skridt, herunder lovgivningsmæssige tiltag for at

færdiggøre ØMU’en i fase 2.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets formand er inddraget i udarbejdelsen af rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rapporten har ikke i sig selv betydning for dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Rapporten medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Rapporten kan

indebære senere tiltag, der kan have statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke

muligt at vurdere disse konsekvenser på nuværende tidspunkt. Der vil blive taget

stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive

foreslået konkrete tiltag.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagens samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke vurderes nær-

mere på nuværende tidspunkt.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er indtrykket, at der blandt et bredt flertal af EU’s medlemslande generelt

lægges stor vægt på at fokusere ØMU-arbejdet på implementering og håndhævelse

af allerede gennemførte styrkelser af det økonomiske samarbejde i de senere år i

lyset af krisen samt tiltag på kort og mellemlang sigt, der derudover kan forbedre

det allerede styrkede økonomiske samarbejde inden for de eksisterende traktat-

mæssige rammer, fx øget fokus på strukturreformer og styrkelse af det indre mar-

ked, herunder det finansielle indre marked.

Der er omvendt delte meninger blandt medlemslandene om mere vidtgående til-

tag og/eller ændringer af de traktatmæssige rammer for ØMU’en. Enkelte lande

taler har hidtil talt for mere vidtgående ØMU-tiltag så som etablering af et euro-

områdebudget mv., mens andre lande er skeptiske.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

Tyskland og Frankrig har i maj fremlagt deres eget bidrag om videreudvikling af

ØMU’en, der bl.a. lægger vægt på at styrke euroområdets institutionelle set-up, jf.

tidligere fælles oplæg fra 2013, herunder med en fuldtidsformand for eurogrup-

pen, nye euroformater i andre rådsformationer end ECOFIN (fx indenfor beskæf-

tigelse og socialpolitik) og eurostrukturer i Europa-Parlamentet. Det fælles tysk-

franske indspil vurderes dog at dække over de afgørende forskelle, at Frankrig

ønsker fælles finanspolitik samt institutionel integration, mens Tyskland primært

ønsker mere bindende forpligtelser til strukturreformer.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man generelt i de løbende ØMU-drøftelser lagt vægt på, at

eventuelle nye ØMU-tiltag bør være

åbne for alle EU-lande,

der ønsker at deltage, og

er transparente for de lande, der ikke deltager. Det er i det lys positivt, at det gøres

klart i rapporten, at åbenhed og transparens er centrale principper for den videre

proces. Danmark har tidligere valgt at deltage i tiltag, som er obligatoriske for

eurolandene og åbne for andre lande, fx finanspagten.

Fra dansk side lægges generel vægt på, at det primære fokus for ØMU-arbejdet

bør være konsistent og konsekvent implementering og håndhævelse af de allerede

vedtagne styrkelser af det økonomiske samarbejde fremfor nye ØMU-tiltag. Det

er i det lys positivt, at rapporten indeholder en række velbegrundede forslag, der

netop fokuserer på at gennemføre og håndhæve de mange styrkelser af det øko-

nomiske samarbejde i EU og blandt eurolandene, der allerede er vedtaget, herun-

der de stærkere finanspolitiske spilleregler samt øget fokus på strukturreformer og

håndtering af makroøkonomiske ubalancer, ligesom der fx er fokus på udvikling

af det indre marked, herunder via en kapitalmarkedsunion.

En vidtgående udvikling af ØMU’en, især store reformer med mere fælles øko-

nomisk politik og fælles beslutninger om national økonomisk politik, vurderes til

gengæld ikke at være fagligt velbegrundet, vil ikke styrke de europæiske økonomi-

er, og er ikke i dansk interesse. Fælles økonomiske politik og fælles beslutninger

om national politik det vurderes ikke at være nødvendigt eller fordelagtigt for at

sikre en mere velfungerende ØMU, der primært kræver implementering af de alle-

rede aftalte styrkelser af det økonomiske samarbejde, så der sikres sund national

finanspolitik og reformer, der giver råderum til stabilisering og mere fleksible

markeder. Rapporten synes at være opmærksom på nogle af de politiske og faglige

udfordringer ved fælles finanspolitik, men synes ikke at have bud på løsninger af

disse udfordringer, fx hvordan et fælles budget skal finansieres.

Fra dansk side støttes ikke de institutionelle styrkelser af eurosamarbejdet, der

nævnes i rapporten, fx en samlet repræsentation af euroområdet udadtil. Det er

legitimt, at eurogruppen indbyrdes drøfter forhold, der er snævert relevante for

euroen (indbyrdes låneprogrammer og lånefaciliteter mv.), men risikoen ved større

institutionalisering er, at eurolande også i praksis drøfter forhold relevante for

EU28 (strukturpolitik, Stabilitets- og Vækstpagten, finansiel lovgivning mv.). Det

kan præjudicere efterfølgende drøftelser i EU28 og øge marginaliseringen af ikke-

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 14. juli 2015, fra finansministeren

eurolande. Sådanne yderligere institutionaliseringer kan derfor potentielt udgøre

en betydelig udfordring for Danmark.

Det er samlet set vurderingen, at styrket implementering af de fælles spilleregler

om sund finanspolitik samt strukturreformer bedre vil kunne sikre en mere vel-

fungerende ØMU som grundlag for vækst og beskæftigelse og forebygge nye kri-

ser.

Med euroforbeholdet er Danmark forpligtet til ikke at stille sig i vejen for et styr-

ket eurosamarbejde. Fra dansk side vil hovedfokus derfor i praksis være at sikre, at

nye ØMU-tiltag så vidt muligt holdes åbne og transparente for ikke-eurolande og

indrettes økonomisk sundt.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev orienteret om processen for og forventningerne til det igangværende

arbejde med ØMU’en i forbindelse med forelæggelsen i Folketingets Europaud-

valg d. 8. maj 2015 og den skriftlige forelæggelse for udvalget d. 18. juni 2015

(skriftligt). Desuden er Folketingets partier blevet orienteret om ØMU-rapporten

forud for DER d. 25.-26. juni 2016.