Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. august 2015
EU-retskontoret
Marie Louise Skibsted Als
2015-6140-0876
1705497
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om
afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-203/15, Tele2 Sverige AB
mod Post- og telestyrelsen
Indledning
Kammerrätten i Stockholm (Sverige) har forelagt Domstolen præjudicielle
spørgsmål vedrørende foreneligheden af en forpligtelse for teleudbydere
efter svensk lovgivning til at lagre trafikdata med artikel 15, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om be-
handling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation) (herefter e-data-beskyttelsesdirektivet), hen-
set til artikel 7, 8 og 52, stk. 1 i Den Europæiske Unions Charter om
grundlæggende rettigheder (herefter Charteret).
Baggrunden for spørgsmålene er Domstolens dom Digital Rights Ireland
Ltd. m.fl., forenede sager C-293/12 og C-594/12, EU:C:2014:238, afsagt
den 8. april 2014 (herefter Digital Rights-dommen), hvor Domstolen er-
klærede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts
2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilve-
jebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester
eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv
2002/58/EF (herefter logningsdirektivet) ugyldigt under henvisning til, at
EU-lovgiver havde overskredet de grænser, som overholdelsen af propor-
tionalitetsprincippet kræver, henset til Charterets artikel 7, 8 og 52, stk. 1.
Sagens faktiske omstændigheder
Spørgsmålene er stillet i forbindelse med en sag, der er indbragt for de
svenske domstole af Tele2 Sverige AB (herefter Tele2) mod Post- og tele-
styrelsen (herefter PTS) i anledning af PTS’ påbud til Tele2 om at over-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk