Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 98
Offentligt
Til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt
2. oktober 2015
Kære Lars Christian Lilleholt
Tillykke med din tiltræden som minister for Energi, Forsyning og Klima.
Vi henvender os til dig i forbindelse med den forestående videre drøftelse af initiativer
og finansiering af aftalerne i energiforliget, som blandt andet handler om udmøntning
af de 60 mio. kroner, der årligt er afsat til energieffektiviseringspakken.
Denne pakke har blandt andet finansieret Videncenter for energibesparelser i bygninger
med en bevilling på 5 mio. kroner årligt. Denne bevilling udløber pr. 31. december
2015. Centret har været drevet siden 2008 som resultat af energiforhandlingerne i
henholdsvis 2008 og 2012.
Det er opfattelsen i Det Rådgivende Udvalg for Videncenter for energibesparelser i byg-
ninger, der fungerer som sparringspartner for Videncentret, at der også efter 2015 er
brug for et Videncenter for energibesparelser i bygninger. Det Rådgivende Udvalg vil
derfor opfordre dig til at sikre penge til at fortsætte Videncentret i 2016 og fremefter.
Det Rådgivende Udvalg består af en lang række organisationer, som repræsenterer en
meget bred brugerkreds af Videncentrets ydelser. Disse fremgår af side 3 (udvalget
består af medunderskriverne af dette brev samt DI Byg).
Uanset hvor højt regeringen vil sætte barren for Danmark i forhold til klimamålene,
ligger der en stor og væsentlig opgave med at forbedre energistandarden i Danmarks
over 2,3 millioner eksisterende bygninger. En bedre energistandard i bygninger er som
bekendt positivt for samfundet på mange måder: lavere energiforbrug, mindre
afhængighed af fossil energi, mindre CO
2
-udslip og en bedre bygningsstandard.
Omlægningen af energiforsyningen og de fortsat skærpede energikrav i bygningsregle-
mentet kræver ikke blot nye kompetencer, nye løsninger og ny viden, men også en
Side 1 af 3