EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 91
Offentligt

S AM L E NO T AT

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

29. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015

Dagsorden

Side

Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhus-

gasemissioner, ”kvotehandelsdirektivet”, KOM(2015) 337

- Orienterende debat

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

1. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner, ”kvotehandelsdirektivet”, KOM(2015) 337

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 forslag til revision af kvotehandelsdirektivet for peri-

oden efter 2020. Forslaget medfører en ændring af loftet over den samlede kvotemængde for at

tilpasse direktivet til målsætningerne vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014 om inter-

ne drivhusgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. For at opfylde målet på

40 pct. omkostningseffektivt besluttede Det Europæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af

kvotehandelsdirektivet, skal reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. For-

slaget medfører desuden ændringer til fordelingen af den samlede kvotemængde med oprettel-

sen af en moderniseringsfond (2 pct. af den samlede kvotemængde) og udvidelse af innovati-

onsfonden (NER300) med 400 mio. kvoter. EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til beskyttelse

af industrien mod udflytning af produktion fra EU (såkaldt CO

-lækage) ændres væsentligt. Der

indføres nye kriterier for beregning af hvilke sektorer, der vurderes som værende i risiko for

-lækage. Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af nuværende dansk ret,

der implementerer kvotehandelsdirektivet. Forslaget vil desuden potent ielt medføre økonomiske

konsekvenser, særligt på grund af ændringer i reglerne for gratistildeling af hensyn til risiko for

-lækage.

Det luxembourgske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for miljørådsmødet den 26.

oktober 2015 med henblik på en orienterende debat.

2. Baggrund

EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – 20-20-20 målene om 20 pct. reduktio-

ner i drivhusgasudledningerne, 20 pct. vedvarende energi og 20 pct. energieffektivisering – ud-

løber i 2020. Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelsen om en ramme for

klima- og energipolitikken i perioden 2021-2030. På baggrund af denne meddelelse vedtog Det

Europæiske Råd i oktober 2014 en ramme for klima- og energipolitikken frem mod 2030. 2030-

rammen indeholder som et centralt element et bindende mål om intern reduktion af drivhusgas-

udledninger i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. For at opnå dette mål omkostnings-

effektivt vedtog Det Europæiske Råd i oktober 2014, at sektorerne omfattet af EU’s kvotehan-

delssystem skal reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne

uden for EU’s kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til

2005. Det Europæiske Råd angav desuden en række overordnede principper fo r reduktionsind-

satsen i sektorerne omfattet af kvotehandelssystemet. Forslaget om ændring af kvotehandelsdi-

rektivet skal implementere de målsætninger og principper for reduktionsindsatsen i de kvoteom-

fattede sektorer, som Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014.

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremsat forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF for at

styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og investeringer i kulstoffattige teknologier ,

KOM(2015) 337. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 (1) og skal behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal.

3. Formål og indhold

På miljørådsmødet den 26. oktober forventes en første drøftelse blandt klimaministrene efter

fremsættelse af Kommissionens forslag.

Forslagets centrale dele ændrer kvotehandelsdirektivet på følgende måde:

Side 2

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

Den samlede kvotemængde i Fællesskabet

For at opnå den fastsatte interne drivhusgasreduktion i EU på mindst 40 pct. i 2030 ændres den

årlige lineære reduktionsfaktor af det samlede kvoteloft fra 1,74 pct. til 2,2 pct. fra 2021 og

fremover.

Auktionering af kvoter

Som udmøntning af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014, om at andelen af aukti-

oneringskvoter ikke må falde, fastsætter forslaget, at andelen af auktioneringskvoter er 57 pct.

fra 2021 og fremover.

2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af en fond

(Moderniseringsfonden) til forbedring af energieffektivitet og modernisering af energisystem erne

i bestemte medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Ungarn, Po-

len, Rumænien og Slovakiet).

Forslaget ændrer fordelingen af den samlede resterende kvotemængde, der skal auktioneres

(altså 55 pct. af den samlede kvotemængde) blandt medlemslandene, således at 90 pct. heraf

fordeles på baggrund af andele af de verificerede emissioner i 2005 eller gennemsnittet i perio-

den 2005-2007 (højeste tal) i stedet for 88 pct. som under det eksisterende direktiv. Basisåret

for de verificerede emissioner til beregning af andelene er uændret. De resterende 10 pct. af de

55 pct. af den samlede kvotemængde fordeles blandt bestemte medlemsstater (Bulgarien, Tjek-

kiet, Estland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Pole n, Portugal)

af hensyn til solidaritet og vækst som under det nuværende direktiv med den ændring, at Belgi-

en, Sverige, Luxembourg og Italien ikke længere er blandt de tilgodesete medlemsstater. Dan-

mark får hverken før eller efter ændringen andel i de 10 pc t.

Den nuværende omfordeling af 2 pct. af auktionskvotemængden til medlemslande, hvis driv-

husgasemissioner lå mindst 20 pct. under deres emissioner i de respektive gældende basisår

fjernes med forslaget. Denne bestemmelse omfattede Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Let-

land, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet.

Med forslaget overføres 250 mio. af de kvoter, som medlemsstaterne afsætter i den markeds-

stabiliserende kvotereserve til en fællesskabsreserve til brug for gratiskvotetildeling til nytilkom-

ne anlæg og væsentlig produktionsforøgelse. Denne fællesskabsreserve tilføres herudover

yderligere et ikke nærmere angivet antal kvoter, som ikke tildeles industrien op til 2020, og der-

for ifølge de gældende regler skulle have været overført til den markeds stabiliserende kvotere-

serve. Med disse to overførsler tilføres kvotebelagte anlæg ekstra gratiskvoter, mens medlems-

staternes auktionskvotepulje reduceres.

Tabel 1 i afsnit 7 søger at illustrere den ovennævnte fordeling af kvotemængden.

Medlemsstaternes anvendelse af auktioneringsprovenu

Forslaget tilføjer tre punkter til den nuværende liste over områder, som medlemsstaterne bør

anvende mindst 50 pct. af auktioneringsprovenuet på. Disse nye områder er: 1) Økonomiske

foranstaltninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne til gavn for sektorer eller under-

sektorer, der er i risiko for CO

-lækage på grund af indirekte omkostninger som følge af om-

kostninger i forbindelse med drivhusgasudledninger, der overvæltes i elpriserne. 2) Finansiering

af klima-tiltag inklusive klimatilpasning i sårbare tredjelande. 3) Opkvalificering og re -allokering

af arbejdskraft som led i overgangen til en lavemissionsøkonomi.

Midlertidige regler for harmoniseret gratistildeling af kvoter

Side 3

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

Produktionsbenchmarks

Forslaget ændrer bestemmelserne for fastsættelse af de produktionsbenchmarks, der afgør,

hvor mange gratiskvoter de enkelte anlæg får pr. produceret ton. De nuværende benchmarks

for hver sektor er fastsat på baggrund af gennemsnittet af de 10 pct. mest effektive anlæg i den

pågældende sektor i 2007-2008. For at afspejle den teknologiske udvikling siden 2007 -2008 fo-

reslås de nuværende benchmarks justeret på baggrund af tre kategorier: Standard, høj eller lav.

Som udgangspunkt justeres alle produktionsbenchmarks med en standard 1 pct. årlig reduktion

fra 2008 til midten af den pågældende femårige periode for gratistildeling (2023 for perioden

2021-2025 eller 2028 for perioden 2026-2030). For sektorer, som kun opnår en reduktion af

drivhusgasintensiteten på under 0,5 pct. årligt, sættes reduktionsfaktoren ned til 0,5 pct. For

sektorer, som opnår en reduktion af drivhusgasintensiteten på over 1,5 pct. årligt forbedrings-

grad, øges reduktionsfaktoren til 1,5 pct. Kommissionen foretager vurderingen af sektorernes

forbedringsgrader i lyset af data, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen se-

nest den 30. september 2018.

For at sikre bedre overensstemmelse mellem tildelte kvoter og den faktiske produktion, skal

kvotetildeling i perioden 2021-30 ske i to femårige perioder fremfor otte år i perioden 2013-

2020.

Maksimalt niveau af gratiskvoter (reduktionsfaktor)

Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktionerede kvoter ikke må

falde, er der sat et loft for den maksimale mængde gratiskvoter. Hvis dette lof t ikke nås i et år,

skal den overskydende mængde gratiskvoter anvendes til at forhindre reduktioner i gratistilde-

lingen i senere år. I tilfælde af at den maksimale mængde gratiskvoter nås, skal gratistildelingen

justeres på en ensartet måde på tværs af sek torerne.

Fællesskabsreserve

Ligesom i perioden 2013-20 afsættes der i perioden 2021-30 kvoter i en fællesskabsreserve til

nytilkomne anlæg.

I perioden 2021-30 skal reserven til nytilkomne anlæg ifølge forslaget tilføres uallokerede kvoter

fra årene frem til 2020, ligesom der afsættes 250 mio. kvoter fra EU’s markedsstabiliserende

kvotereserve.

Som noget nyt kan kvoter fra fællesskabsreserven til nytilkomne også tildeles ved væsentlig

produktionsforøgelse. Dette er en ændring ift. de gældende regler, hvor der kun kan tildeles

ekstra kvoter ved en kapacitetsforøgelse.

Udfasning af gratiskvoter

Forslaget fjerner den nuværende formulering om udfasning af visse gratiskvoter i 2027. Alle an-

læg, som ikke kommer på listen over sektorer, der vurderes som værende i risiko for CO

lækage, jf. beskrivelse nedenfor, tildeles 30 pct. kvoter ift. benchmarks indtil 2030.

Foranstaltninger til støtte i tilfælde af CO

-lækage

De nuværende kriterier for tildeling af gratiskvoter i tilfælde af CO

-lækage fjernes med forsla-

get. I forslaget vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for CO

-lækage, hvis pro-

duktet af at gange sektorens udenrigshandelsintensitet med udledningsintensiteten overstiger

0,2. Udenrigshandelsintensitet defineres som forholdet mellem sektorens værdi af eksport plus

import til og fra tredjelande og den samlede omsætning plus import i det Europæiske Økonomi-

ske Område. Udledningsintensitet defineres som udledninger i kg CO

divideret med bruttovær-

ditilvækst (i Euro). Vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for CO

-lækage, tildeles

der gratiskvoter svarende til 100 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.

Side 4

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

Sektorer eller undersektorer, hvor resultatet af ovenstående beregning er over 0,18, kan vurde-

res som værende i risiko for CO

-lækage på baggrund af en kvalitativ vurdering baseret på re-

duktionspotentialer, markedskarakteristik og profitmargener.

Øvrige sektorer vurderes ikke at være i risiko for CO

lækage og tildeles gratiskvoter svarende

til 30 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.

Sektorerne defineres på baggrund af NACE-4 koder. Kommissionen skal inden 31. december

2019 udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som værende i risiko for CO

-lækage base-

ret på data fra de tre seneste kalenderår.

Ændringen af kriterierne for tildelingen af gratiskvoter sker blandt andet af hensyn til Det Euro-

pæiske Råds beslutning om, at andelen af auktioneringskvoter ikke må falde. Dette medfører, at

der er et loft over den samlede mængde gratiskvoter, hvilket nødvendiggør en mere fokuseret

tilgang, hvor færre sektorer modtager den høje andel af gratiskvoter. Kommissionen vurderer, at

ca. 6,3 mia. gratiskvoter vil blive tildelt i perioden 2021-2030.

Ovenstående kriterier er en ændring i forhold til de nuværende, hvor en sektor vurderes at være

i risiko for CO

-lækage, enten hvis omkostninger forbundet med kvotehandelsdirektivet udgør

mindst 5 pct. af bruttoværditilvæksten og udenrigshandelsintensiteten overstiger 10 pct., eller

hvis omkostningerne alene udgør mindst 30 pct., eller udenrigshandelsintensiteten alene over-

stiger 30 pct.

Midlertidige gratistildelinger til modernisering af elsektoren

Muligheden for gratistildeling til elsektoren med henblik på modernisering fortsætter efter 2020.

Forslaget fastsætter, at det udelukkende er medlemsstater med et BNP pr. indbygger under 60

pct. af EU-gennemsnittet (i 2013), der har mulighed for dette. Forslaget fastsætt er desuden en

række nye kriterier, der skal sikre øget gennemsigtighed i tildeling af gratiskvoter til modernise-

ring af elsektoren, herunder indførelse af budrunder og offentliggørelse af udvælgelseskriterier.

Tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsektoren fratrækkes medlemsstatens egen pulje

af auktioneringskvoter og må maksimalt udgøre 40 pct. af medlemsstatens pulje af auktione-

ringskvoter.

Innovationsfond

I perioden 2013-20 var der afsat en pulje på 300 mio. kvoter til fremme af demonstratio nsprojek-

ter og innovation i kulstoffattige teknologier (NER 300). Med forslaget tilføres denne pulje yder-

ligere 50 mio. kvoter fra EU’s markedsstabiliserende kvotereserve som supplement til eksiste-

rende midler før 2021.

Innovationsfonden foreslås desuden videretilført i perioden 2021-30 ved at tilføre 400 mio. kvo-

ter (Innovationsfonden/NER400).

Moderniseringsfond

2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af en fond til

forbedring af energieffektivitet og modernisering af energisystemerne i medlemsstater med et

BNP pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet. Midlerne i fonden fordeles på baggrund

af en fordelingsnøgle baseret 50 pct. på medlemsstaternes andel af de verificerede udledninger

og 50 pct. på andel af BNP pr. indbygger. Fonden forvaltes af en bestyrelse, der fastsætter de

overordnede retningslinjer, og en komité bestående af repræsentanter fra de begunstigede

medlemsstater, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og tre valgte repræsentanter

fra de øvrige medlemsstater, der varetager den daglige drift.

Øvrige bestemmelser

Side 5

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

Internationale kreditter

Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om et internt reduktionsmål for EU i 2030 kan

der ikke længere anvendes internationale klimakreditter i rammerne af kvotehandelsdirektivet.

Kvoters gyldighed

Med forslaget ændres perioden for udstedte kvoters gyldighed således, at kvoter udstedt fra 1.

januar 2013 har tidsubegrænset gyldighed i stedet for otte års gyldighed fra 2013. Kvoter ud-

stedt fra 1. januar 2021 skal være mærket med, hvilken tiårs periode startende fra 2021 de er

udstedt i. De vil være gyldige fra første år i den periode og er herefter tidsubegrænset.

Rapportering

Medlemsstaterne skal hvert femte år bl.a. fremsende lister med data om kvotebelagte virksom-

heders produktionsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion og emissioner på delin-

stallationsniveau. Første indrapportering skal ske senest 30. september 2018.

Beføjelser

Forslaget tilpasser kvotehandelsdirektivet til Lissabon-traktaten, hvormed Kommissionen tilde-

les beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Dette indebærer,

at Kommissionen tildeles nye beføjelser på følgende centrale områder: Auktioners tidsmæssige

og administrative forløb, fællesskabsregler for harmoniseret gratistildeling, udarbejdelse af pro-

duktionsbenchmarks, kriterier for tildeling af midler under Innovationsfonden, udarbejdelse af li-

ste over sektorer i risiko for CO

-lækage, implementering af moderniseringsfonden, regler for

overvågning og rapportering af udledninger, verifikation og akkreditering, sanktioner, fælleska-

bets kvoteregister samt ændringer af bilagene i direktivet. Der foretages en faktuel og præcis

beskrivelse af forslagets centrale elementer. Tekniske udtr yk kan benyttes, men skal forklares i

almindeligt sprog. F.eks. skal angivelser i euro omregnes til danske kroner.

Hvis der foreligger kompromisforslag f.eks. fra formandskabet, der forventes at danne grundlag

for Rådets beslutning, skal dette beskrives med angivelse af de vigtige ændringer i forhold til

det oprindelige forslag.

Tildeles Kommissionen beføjelser til at udstede delegerede retsakter eller vedtage gennemfø-

relsesretsakter (komitologi), skal det i relevant omfang oplyses.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår

Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen.

5. Nærhedsprincippet

For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at det eksisterende kvote-

handelsdirektiv er gældende EU-lovgivning, der fortsætter efter 2020. En ændring af det eksi-

sterende direktiv i overensstemmelse med målsætningerne i forslag et kan dermed kun åbnes

gennem et ændringsforslag fra Kommissionen på EU-niveau. Kommissionen henviser yderligere

til, at klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, hvorfor en koordineret indsats på

EU-niveau eller globalt niveau, hvor muligt, er nødvendig.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er et grænse-

overskridende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele frem for selvstændig re-

gulering i de enkelte medlemslande. Regeringen finder desud en, at ændring af det eksisterende

kvotehandelsdirektiv, der også er gældende efter 2020, kun kan ske på initiativ af Kommissio-

nen gennem et ændringsforslag.

Side 6

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem Lov om CO

-kvoter (LOV nr. 1095 af

28/11/2012) samt ved Lov om ændring af lov om CO

-kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter (LOV nr. 1497 af 23/12/2014).

Lov om CO

-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:



BEK nr. 95 af 29/01/2015 - Bekendtgørelse om EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyo-

to-register.

BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af Kommissionens

afgørelser vedrørende forhold omfattet af lov om CO 2-kvoter

BEK nr. 1570 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om CO2-kvoter

BEK nr. 1238 af 30/10/2013 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af Kommissionens

afgørelser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO 2-kvoter

BEK nr. 14 af 14/01/2013 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om konti i

EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register og bekendtgørelse om betaling af

gebyr for konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

BEK nr. 1357 af 17/12/2012 - Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om

CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen

BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af Kommissionens

afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO 2-kvoter

BEK nr. 1182 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og

flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2-kvoter

BEK nr. 1180 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om verifika-

tion og rapportering af CO2-udledning og tonkilometerdata m.v.

BEK nr. 436 af 11/05/2012 - Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

BEK nr. 1410 af 16/12/2009 - Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om CO 2-kvoter

BEK nr. 118 af 27/02/2008 - Bekendtgørelse om kvoteregisteret samt CDM- og JI-projekter

og -kreditter

BEK nr. 664 af 19/06/2006 - Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet

(Energiklagenævnets forretningsorden)



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af Lov om CO

-kvoter. Vedtagelse kan

desuden medføre behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser til Lov om CO

-kvoter.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil potentielt have væsentlige økonomiske konsekvenser. Der kan på

nuværende tidpunkt ikke foretages en specifik konsekvensvurdering af de økonomiske konse-

Side 7

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

kvenser af ændringsforslaget, da en sådan er afhængig af bl .a. forventninger til kvotepris og ud-

ledningsniveauer i perioden 2021-2030, hvilke der er betydelige usikkerheder ved.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den øgede årlige reduktion af kvotemængden kan medføre en højere kvotepris. Det vil alt andet

lige øge virksomhedernes omkostninger til kvotekøb. En øget kvotepris vil desuden medføre en

forøget pris på elektricitet, mens støttebehovet til udbygning med vedvarende energi vil blive

reduceret. Samtidig kan efterspørgslen efter klimateknologier i EU tænkes at stige, bl.a. til gavn

for de erhverv, som producerer sådanne teknologier. Desuden vil en højere kvotepris gavne

danske virksomheder, der ifølge en analyse fra 2013 generelt er mindre CO

-intensive end de-

res europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder.

En højere kvotepris kan samtidig forringe europæiske virksomheders konkurrenceevne i forhold

til konkurrenter i tredjelande udenfor EU, hvorfor Kommissionen foreslår fremover at fokusere

kompensationen i form af tildeling af gratiskvoter til de sektorer, der vurderes at være i størst ri-

siko for CO

-lækage. En række analyser har i øvrigt peget på, at der indtil videre ikke er tegn på

-lækage fra EU som følge af EU’s kvotehandelssystem. Dette kan formentlig forklares med,

at kvoteprisen er meget lav pga. et stort kvoteoverskud, og at de fleste sektorer i EU hidtil har

fået tildelt flere kvoter end deres drivhusgasudledning .

En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af reglerne for gratistilde-

ling af kvoter.

En vurdering af ændringerne i reglerne for gratiskvotetildeling vil først kunne foretages endeligt,

når Kommissionen ifølge forslaget senest 31. december 2019 skal udarbejde en liste over sek-

torer, der vurderes som værende i risiko for CO

-lækage baseret på data for udledningsniveau-

er og udenrigshandel på sektorniveau i EU i årene 2016, 2017 og 2018.

En central regelændring i forslaget er, at sektorer skal vurderes på baggrund af summen af to

kriterier (udenrigshandel og udledningsintensitet), og at der derfor ikke er mulighed for at blive

vurderet som værende i risiko for CO

-lækage på baggrund af kun ét kriterium (enten omkost-

ninger forbundet med kvotehandelsdirektivet eller udenrigshandel) som under de nuværende

bestemmelser.

Kommissionen vurderer, at der med ovennævnte regelændring på EU -niveau vil være ca. 50

sektorer, der ser ud til fortsat at kunne klassificeres som værende i risiko for CO

-lækage, og

som ifølge forslaget vil kunne modtage 100 pct. gratis kvoter i forhold til fastsatte benchmarks.

Kommissionen har dog ikke fremlagt en liste over konkrete berørte sektorer. Hermed reduceres

antallet af sektorer på listen over CO

-lækageudsatte, idet der på den gældende liste er ca. 163

sektorer og undersektorer. Hertil kommer, at flere sektorer vil kunne tilføjes listen efter en kvali-

tativ vurdering, jf. beskrivelse af forslaget ovenfor.

Sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO

-lækage, vil ifølge forslaget modtage gratis-

kvoter svarende til 30 pct. af fastsatte benchmarks.

Ligeledes vil forslaget medføre, at anlæg, hvis gratiskvotetildeling med de gældende regler var

forventet udfaset i 2027, vil modtage gratis kvoter svarende til 30 pct. af fastsatte benchmarks

frem til 2030.

Gratiskvotetildelingen til de enkelte anlæg og sektorer vil i øvrigt afhænge af, dels anlæggenes

fremtidige produktionsniveau, dels aftrapningstakten for benchmark -værdierne frem mod 2030

og eventuelt ensartet justering. Desuden kan kvotetildelingen afhænge af, hvorvidt der på de

enkelte anlæg sker en væsentlig produktionsforøgelse.

Side 8

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

På baggrund af historiske data er det vurderingen, at ca. 50 sektorer på EU -niveau kan blive

omfattet af de reviderede CO

-lækageregler. Herudover vurderes det, at enkelte yderligere sek-

torer eventuelt vil kunne blive underkastet kvalitative analyser. Sektorerne kan dermed potenti-

elt få mulighed for at blive inkluderet på CO

-lækagelisten, såfremt de kvalitative analyser måtte

begrunde dette.

Vurderingen af, hvor mange sektorer der kan blive omfattet, er baseret på, at sektorerne fortsat

i 2016, 2017 og 2018 vil have samme udledningsintensitet (målt som udledning relativt set i for-

hold til bruttoværditilvækst) og udenrigshandel på EU-sektorniveau, som det har været tilfældet

historisk, hvorfor fremtidige ændringer i disse parametre, eller ev entuelt i sektorernes opdeling i

statistiske branchekoder, kan medføre enten en reduktion eller en forøgelse af antallet af po ten-

tielt omfattede sektorer.

Med udgangspunkt i ovennævnte vurderes det, at lidt under halvdelen af de ca. 67 kvotebelagte

danske anlæg, der i 2020 forventes omfattet af CO

-lækagereglerne vil forblive omfattet og

modtage 100 pct. gratiskvoter efter 2020. De anlæg, som vurderes fortsat at kunne komme i be-

tragtning til at modtage 100 pct. kvoter, forventes i 2020 at modtage i størrelsesordenen 86 pct.

af gratiskvotetildelingen til CO

-lækageudsatte anlæg i Danmark. De øvrige anlæg (som forven-

tes at repræsentere ca. 14 pct. af kvotetildelingen til CO

-lækageudsatte anlæg i 2020) kan for-

ventes at overgå fra at modtage 100 pct. gratis kvoter til at modtage 30 pct. gratis kvoter. Lige-

ledes vil et stort antal danske anlæg kunne forventes at modtage 30 pct. g ratis kvoter frem til

2030, fremfor, som ellers forventet, at få udfaset kvotetildelingen til 0 frem mod 2027.

Kvotebelagte anlæg vil få udgifter til køb af kvoter i den udstrækning, de måtte blive tildelt færre

gratis kvoter end deres udledning. Det vurderes ikke pt. muligt at fastsætte størrelsesordenen af

danske kvotebelagte anlægs forventede behov for kvotekøb i perioden 2021 -30.

Direktivet medfører nye administrative byrder for dansk erhvervsliv. De nye administrative byr-

der består bl.a. i, at de 360 produktionsenheder omfattet af CO2-kvoteordningen skal indberette

informationer om produktionsenhedernes produktionsniveau, transmission af varme og gas, el-

produktion og emissioner på del-installationsniveau hver 5. år (jf. artikel 11). Informationerne

skal medlemsstaterne sende til Kommissionen første gang senest 30. september 2018. Disse

informationer skal formentlig verificeres af en ekstern part.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få klarhed over, om direktivet derudover vil medfø-

re administrative konsekvenser for virksomhederne. Byrderne vil derfor blive kvantificeret, når

den danske udmøntning af direktivet forelægger.

Det vurderes, at direktivet vil medføre administrative omkostninger for de administrerende myn-

digheder, hvis reglerne om regulering af tildeling som følge af stigende aktivitetsniveau skal

medføre ændret tildeling. I den sammenhæng er det dog uklart, i hvilket omfang de nuværende

tildelingsregler består. Dertil kommer, at der allerede i dag er betydelige administrative omk ost-

ninger forbundet med administrationen af reglerne om kvotetildeling, overvågning og rapporte-

ring. De administrative omkostninger dækkes via gebyrfinansiering af de omfattede virksomhe-

der, og dermed vil de administrative omkostninger være en ekstra omkos tning for erhvervslivet.

De yderligere administrative omkostninger, som forslaget vil medføre, såfremt der ikke på an-

den vis lempes på reglerne for administration af tildelingen af gratiskvoter, vil dermed blive på-

lagt de virksomheder, der opkræves gebyr i forholdet 1:1.

Statsfinansielle konsekvenser

Overførsel af 50 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende kvotereserve til NER300 innovati-

onspuljen inden 2021 vurderes at betyde, at op mod 0,7 mio. af de kvoter, Danmark overfører til

Side 9

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

den markedsstabiliserende kvotereserve, føres videre over i innovationspuljen. Herved mister

staten et potentielt fremtidigt auktionsprovenu fra disse kvoter, som ellers med de gældende

regler skulle forblive i den markedsstabiliserende reserve, indtil kvoteoverskuddet i cirku lation i

EU engang i fremtiden bliver mindre end 400 mio. kvoter, hvorefter kvoterne skulle auktioneres

på markedet.

Tabel 1 søger at illustrere den ovennævnte fordeling af kvotemængden (idet der tages forbe-

hold for, at de præcise kvotemængder ikke fremgår af selve forslaget, hvilket vanskeliggør

estimering).

Tabel 1: Anslået fordeling af kvotemængden i EU 2021-30 (mio. kvoter)

Allerede tildelte tiloversblevne kvoter fra perioden 2013-20 som bl.a. kvotebelagte virksomheder kan

(1)

overføre til perioden 2021-30

Gratis tildeling

6.265

Yderligere gratis tildeling som følge af overførsel af 250 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende re-

250

serve til fællesskabsreserven (fratrækkes i række 6 nedenfor)

Yderligere gratis tildeling som følge af overførsel af et ukendt antal uallokerede kvoter fra perioden

(2)

2013-20 til fællesskabsreserven

NER 400 pulje

Moderniseringsfond

400

310

90 pct. af resterende auktionskvoter (udover kvoter, der overføres til moderniseringsfonden) i perioden

2021-30, eksklusiv de 250 mio. kvoter, der overføres til fællesskabsreserven til gratistildeling, men inklu- 7.423

siv et ukendt antal kvoter, der overføres til den markedsstabiliserende kvotereserve i perioden 2021-30

10 pct. af resterende auktionskvoter (udover kvoter, der overføres til Moderniseringsfonden) i perioden

853

2021-30 omfordeles til visse lande

900 mio. backloadede kvoter fra perioden 2013-20 overføres til den markedsstabiliserende kvotereserve 900

Resterende overskydende uallokerede kvoter fra perioden 2013-20 (udover de i række 3 nævnte) over-

(2)

føres til den markedsstabiliserende kvotereserve

Resterende kvoter overført fra medlemslandenes auktionspuljer til den markedsstabiliserende kvotere-

serve i perioden 2013-20

(3)

(1) Der kan blive tale om et meget stort antal overskydende kvoter, men størrelsesordenen kendes først efter 2020.

(2) Afhænger af, hvor mange kvoter der forbliver uallokerede i perioden 2013 -20.

(3) Afhænger af, hvor stort et kvoteoverskud der opstår i perio den 2013-20.

Med Kommissionens forslag bevarer Danmark samme andel af kvoteauktioneringsprovenuet

som under det nuværende direktiv svarende til ca. 1,4 pct. af de kvoter, der nævnes i rækkerne

6 og 10 samt ca. 1,2 pct. af de kvoter, der nævnes i rækkerne 8 og 9. Danmarks andel af oven-

nævnte kvoter kan således anslås til groft skønnet ca. 114 mio. kvoter plus yderligere et ukendt

antal kvoter, jf. række. 9-10. Provenuet fra salg af en andel af de kvoter, der overføres til EU’s

markedsstabiliserende kvotereserve, kan blive udskudt til efter 2030. Dette afhænger af, hvor

lang tid det tager før kvoteoverskuddet i cirkulation på kvotemarkedet reduceres tilstrækkeligt

til, at kvoter tilbageføres til markedet fra den markedsstabiliserende kvotereserve. Provenuet f ra

kvotesalget kan dog samlet set tænkes at blive øget i perioden 2021 -30 trods overførslen af

kvoter til den markedsstabiliserende kvotereserve, såfremt reduktionen i antallet af kvoter, der

auktioneres på markedet, opvejes af en deraf følgende stigende k votepris.

Det er vanskeligt at estimere værdien af kvoteauktioneringsprovenuet, særligt fordi kvoteprisen

er meget vanskelig at forudsige, og fordi det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at forudsige,

hvor mange kvoter der vil blive auktioneret i perioden 2021-30.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da forslaget medvirker til

implementering af Det Europæiske Råds beslutning om et internt drivhusgasreduktionsmål på

mindst 40 pct. i EU i 2030.

Side 10

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

8. Høring

Kommissionens forslag er i perioden 16. juli 2015 til 27. juli 2015 sendt i høring i EU -

specialudvalget for Energi-, Forsynings-, og Klimapolitik. Regeringens rammenotat og samleno-

tat har desuden været sendt i høring i EU-specialudvalget for Energi-, Forsynings-, og Klimapo-

litik. I høringerne er der indkommet følgende skriftlige høringssvar fra nedenstående 11 aktører:

Energi- og Olieforum (EOF) støtter ETS som det mest omkostningseffektive markedsbaserede

redskab til CO

-reduktioner i kraftværks- og industrisektoren. EOF støtter Kommissionens fokus

på carbon leakage beskyttelse men mener ikke, at Kommissionens forslag indeholder tilstræk-

kelige strukturelle forbedringer af de nuværende bestemmelser på området, særligt i forhold til

at sikre, at de mest effektive anlæg i de udsatte sektorer ikke pålægges unødige omkostninger.

Dette gælder særligt i forhold til den europæiske raffinaderisekt or. EOF mener, at de bedst

præsterende i de udsatte sektorer skal modtage gratistildeling på 100 pct. af benchmarkniveau-

erne uden anvendelse af korrektionsfaktor. Herudover bør gratistildelingen baseres på aktivi-

tet/præstation, der omfatter de seneste årlige aktivitetsniveauer. EOF mener, at benchmarks

skal beregnes før starten af fjerde handelsperiode og forblive gyldige i hele perioden. For sekto-

rer med en ”stejl” benchmark kurve bør benchmark beregnes på baggrund af de 25 pct. bedste

fremfor 10 pct. Yderligere mener Energi- og Olieforum, at forslaget skal tage højde for kvote-

handelssystemets negative virkninger på elpriser gennem en harmoniseret tilgang , og at raffine-

ring bør tilføjes til listen over sektorer, der er berettiget til kompensation på baggru nd af elektri-

citets-intensitet. EOF mener, at alle tekniske detaljer, der er afgørende for beregning af gratis-

tildeling af kvoter fastsættes nu fremfor senere i form af delegerede - eller gennemførelsesrets-

akter. EOF støtter desuden, at de administrative byrder ikke bør øges, og at dette bør være fo-

kus for revisionen af kvotehandelsdirektivet.

Dansk Fjernvarme savner regler for, hvordan kvoter allokeres til kraftvarmeanlæg for at undgå

mulig indirekte statsstøtte i de enkelte medlemslande. I forbindelse me d reglerne for benchmark

anbefaler Dansk Fjernvarme, at værdierne justeres ved en afvigelse på 3 -5 pct. fremfor 0,5 pct.

Dansk Fjernvarme mener desuden, at reglerne for justering af kvotetildeling ved ændring i pro-

duktion bør forenkles.

Vedvarende Energi mener, at Danmark skal lægge vægt på, at ETS ikke er det centrale element

i EU’s regulering af drivhusgasudledninger grundet den lave kvotepris, og at øvrig regulering

som VE-direktivet, ECO-designdirektivet og nationale reduktionsmål i ikke-kvotesektoren er vig-

tigere. Vedvarende Energi mener, at Kommissionens forslag er utilstrækkeligt og foreslår et

øget ambitionsniveau. Konkret mener Vedvarende Energi, at den årlige reduktion af kvoteloftet

bør være omkring 5 pct. fremfor 2,2 pct., at kvoter skal devalue res med en faktor 2-3 efter hver

handelsperiode, og at forslaget om, at udstedte kvoter skal være gyldige uendeligt , skal fjernes.

Vedvarende Energi mener, at andelen af gratiskvoter er for stor og foreslår, at der gennemføres

en ny vurdering af, hvilke brancher og virksomheder der i praksis er udsat for væsentlig, urime-

lig konkurrence fra ikke-EU lande på grund af kvotehandelssystemet. Vedvarende Energi be-

mærker, at da danske virksomheder generelt er mere energieffektive end deres konkurrenter,

og da den danske elforsyning i stadigt mindre omfang kommer fra fossil energi, påvirkes de

mindre af stigende kvotepriser end deres konkurrenter og får dermed en konkurrencefordel.

Vedvarende Energi foreslår, at de foreslåede fælles puljer reduceres mest muligt , og at der ind-

føres fælles retningslinjer for anvendelse af auktioneringsprovenu med henblik på finansiering

vedvarende energi, energibesparelser samt global klimafinansiering. Vedvarende Energi er

imod uddeling af gratiskvoter til elproduktion efter 2020. Heru dover mener Vedvarende Energi,

at der skal sikres åbenhed i administrationen af kvotehandelssystemet ved overgang til regler

baseret på Lissabontraktaten.

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig høringssvaret fra Vedva-

rende Energi.

Side 11

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

Det Økologiske Råd og WWF Verdensnaturfonden påpeger desuden behovet for videre analyse

af forslagets økonomiske effekter med henblik på at fastsætte en dansk holdning til forslaget.

WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at Kommissionens forslag er vidtgående nok til at skabe

en varig løsning og opfordrer regeringen til at arbejde for en permanent annullering af de over-

skydende kvoter. WWF Verdensnaturfonden mener desuden ikke, at den årlige reduktionsfaktor

på 2,2 pct. er ambitiøs nok. Med hensyn til tildeling af gratiskvoter mener WWF Verdensnatur-

fonden, at reglerne for CO

-lækage bør styrkes betydeligt, så det kun er virksomheder og bran-

cher, der reelt udsættes for urimelig konkurrence på grund af kvotehandelssystemet, der inklu-

deres på listen. Herudover opfordrer WWF Verdensnaturfonden til, at en højere andel af auktio-

neringsprovenuet øremærkes til investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Dansk Energi mener, at Danmark bør arbejde for en ambitiøs reform af kvotehandelssystemet

med fokus på en stabil og højere kvotepris til at drive investeringer i omstilling og effektivisering

af energisystemet. Dansk Energi finder det afgørende, at kompensationen til europæisk industri

ikke undergraver kvotehandelssystemet og skaber behov for na tionale subsidieordninger.

Dansk Energi mener, at det er en udfordring, at elsektorerne i central- og østeuropæiske med-

lemslande fortsat tildeles gratiskvoter efter 2020, da det vil forvride markedet og mindske inci-

tamentet til grøn omstilling i de pågældende lande. Dansk Energi mener, at det er væsentligt, at

moderniseringsfonden støtter reel modernisering af energisektoren i form af både hardware og

software til integration af den øgede mængde vedvarende energi i elsystemet. Vedrørende

kompensation af el-intensive industri i Europa mener Dansk Energi, at det vil være gavnligt med

en mere harmoniseret tilgang frem for nationale ordninger. Herudover mener Dansk Energi, at

en udvidelse af kvotehandelssystemet udover EU’s grænser fortsat bør være en prioritet.

Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ændringer vedrørende kvotetildeling ved produkti-

onsændringer relevante og positive og støtter tiltaget med hyppigere tilpasning mellem gratis-

kvoter og produktionsdata. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for, at

danske erhvervsvirksomheder i mindst mulig grad oplever nye omkostninger som følge af æn-

drede regler for gratistildeling. Landbrug og Fødevarer efterspørger højere grad af fleksibilitet

og sammenhæng mellem EU’s indsats i sektorerne inden for og uden for kvotehandelssystemet

og opfordrer regeringen til at forfølge dette i byrdefordelingen af reduktionsindsatsen i ikke -

kvotesektorerne. Adgangen for brug af kvoter fra kvotehandelssystemet i de ikke -kvotebelagte

sektorer kan fokuseres mod anvendelse i land- og arealanvendelsessektorerne. Yderligere flek-

sibilitet kunne også opnås gennem anvendelse af overskydende kvoter via Markedsstabilise-

ringsreserven i en ny landsektorsøjle. Landbrug og Fødevarer foreslår, at auktioneringsprovenu

kan anvendes til omstilling til lavemissionsøkonomi inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, ek-

sempelvis landbruget, samt at midlerne under NER400-puljen i så høj grad som muligt gøres

tilgængelige for danske projekter. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at EU ’s regler for CO

lækage suppleres med en regionaliseret tilgang for at tage højde for sektorer med væsentligt

forskellige eksportmønstre på tværs af EU.

Dansk Industri støtter kvotehandelssystemet som det centrale element i EU’s klimaindsats og

ser Kommissionens forslag som et vigtigt første skridt i den udvikling. Dansk Industri lægger

vægt på, at de mest effektive installationer ikke oplever unødige omkostninger som følge af kvo-

tehandelssystemet og ser i den forbindelse ændringer i reglerne for benchmark og korrektions-

faktoren som usikkerheder. I stedet bør anvendelse af markedsstabiliseringsreserven sikre, at

de bedst præsterende installationer modtager 100 pct. af deres kvotebehov uden anvendelse af

en korrektionsfaktor. Dansk Industri opfordrer desuden regeringen til at undersøge grundlaget

for fastsættelsen af andelen af auktioneringskvoter til 57 pct. Dansk Industri ser forslaget som

en umiddelbar svækkelse af reglerne for konkurrencebeskyttelse og ønsker, at konsekvens erne

heraf for danske virksomheder afdækkes hurtigst muligt. Dansk Industri mener i den sammen-

Side 12

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 91: Samlenotat områdsmøde (miljø) den 26/10-15

hæng, at det er problematisk, at Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget ikke indehol-

der analyse af den valgte model for gratistildeling. Med hensyn til forslagets konkurrencemæs-

sige effekt på danske virksomheder mener Dansk Industri, at det skal vurderes ud fra en samlet

betragtning på baggrund af danske virksomhederes samlede energiomkostninger. Dansk Indu-

stri ser positivt på en mere dynamisk tilgang til kvo tetildeling med større fleksibilitet i forhold til

ændringer i produktionsomfang og konjekturmæssige udsving. Dansk Industri mener, at natio-

nale støtteordninger vedrørende indirekte omkostninger potentielt kan skabe forvridning mellem

medlemslandene og opfordrer regeringen til at analysere dette element nærmere. Herudover

mener Dansk Industri, at det er positivt med nye fonde , der inkluderer projekter i industrien og i

energisektoren. Dansk Industri fremhæver behovet for videre analyse af forslagets teknisk e

elementer og økonomiske implikationer.

Bryggeriforeningen fremhæver behovet for, at det samlede regelsæt, herunder særligt de admi-

nistrative krav, forenkles og reduceres betydeligt. Bryggeriforeningen kan ikke støtte forslaget

om fast reduktion af benchmarks med hhv. 0,5 pct., 1 pct. og 1,5 pct. men mener, at reglerne

for fastsættelse af benchmarks skal tilgodese de virksomheder, der har investeret mest i at re-

ducere sine udledninger og ikke belønne de sektorer, der ikke har ydet samme reduktionsind-

sats. Bryggeriforeningen mener, at auktioneringsprovenuet i højere grad skal tilbageføres til de

kvoteomfattede virksomheder med henblik på bedre rammevilkår for fremtidige CO

reduktioner.

Olie Gas Danmark opfordrer til, at den nuværende anvendelse af NACE-koder til registrering af

sektorer til brug for gratistildeling fastholdes for at mindske de administrative omkostninger. Olie

Gas Danmark opfordrer til, at de økonomiske konsekvenser belyses mest muligt før vedtagelse

af forslaget. Olie Gas Danmark finder det bekymrende, at udledning af CO2 fra egenproduktion

af el-offshore ikke medtages i grundlaget for tildeling af gratiskvoter.

9. Forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Grundlæggende støtter Danmark kvotehandelssystemet som det centrale instrument til EU’s

fælles regulering af drivhusgasudledningerne. Danmark lægger vægt på, at kvotehandelssyste-

met styrkes gennem strukturelle reformer. Danmark støtter desuden en smidig administration af

kvotehandelssystemet uden unødige administrative omkostninger, der bl.a. kan sikre, at admi-

nistrationen af Kvoteregistret er sikker og brugervenlig. Regeringen vil undersøge forslaget

nærmere med henblik på at tage stilling til for slaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund - og nærhedsnotat

om sagen er oversendt den 23. september 2015.

Side 13