EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 87
Offentligt

Dok. ansvarlig: KAT

Sekretær:

Sagsnr.: s2014-751

Doknr: d2015-12330-17.0

Udgivelsesdato: 23-09-2015

Værd at vide om energiselskabernes energispareindsats

Net- og distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme, naturgas og olie har siden 2006 haft en ener-

gispareforpligtelse med et årligt fastsat energisparemål. Dette dokument giver et overordnet indblik i

status og udvikling af ordningen.

Samlede hovedbudskaber:



Grundlæggende har energiselskaberne været med til at drive en indsats, som hvert år sparer for-

brugerne for ca. 8 mia. kr. på energiregningen fordelt over besparelsernes levetid.

Den seneste evaluering påpeger, at energispareindsatsen er en velfungerende ordning, der har en

samfundsøkonomisk nettogevinst på 9,7 øre for hver krone energiselskaberne bruger.

Målene er mere end 4-doblet siden 2006 og udgør i dag 12 PJ/år eller ca. tre procent årligt svaren-

de til energiforbruget i knap 150.000 husstande.

I 2013 og 2014 nåede net- og distributionsselskaberne for første gang ikke målene og har således

tæret på tidligere års overopfyldelse.

I takt med forøgelsen af målet er energiselskabernes omkostninger forbundet med ordningen ste-

get fra 37,3 øre/kWh til 40,5 øre/kWh i 2013. Omkostninger for 2014 er endnu ikke offentliggjort.

Dansk Energis medlemmer oplever stærkt stigende priser i markedet og Dansk Energi er derfor be-

kymret for udviklingen i de samlede omkostninger.

Selskaberne arbejder bredt med både eksterne og koncernforbundne aktører. Forsyningslovene

sætter rammer op for kontraktindgåelse for monopolselskaberne, og sikrer, at alle kontrakter ind-

gås på markedsmæssige vilkår.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Hvorfor har energiselskaberne en energispareforpligtelse?

Energisparearbejdet stammer fra 1990’erne. Oprindeligt var fokus på forbrugeroplysning og rådgivning.

I 2005 besluttede Folketinget at ændre fokus for energiselskabernes arbejde. Net- og distributionssel-

skaberne blev pålagt at sikre realisering af besparelser hos deres kunder

. Siden er energisparemålene

løbende blevet øget.

I dag er net- og distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme, naturgas og olie pålagt en energispare-

forpligtelse. Målene fastsættes fortsat politisk seneste i energiaftalen fra 2012

. De udmøntes via en

frivillig aftale mellem de forpligtede parter og den ansvarlige minister pt energi-, forsynings- og klima-

ministeren, der definerer rammerne for indsatsen, og efterfølgende fastlægger dem i en bekendtgørel-

se, så Energistyrelsen sikres de rette beføjelser.

Rammerne for ordningen skal genforhandles hvert tredje år. Nuværende aftale er gældende fra 2013 til

2015

Målene er mere end 4-doblet siden 2006 og udgør i dag 12 PJ/år, eller svarende til energiforbruget i

godt 140.000 enfamiliehuse

Afsættet for energiselskaberne, hvor net- og distributionsselskaberne indgår som en del af koncernen

er, at energispareindsatsen er en nødvendig og vigtig brik i den grønne omstilling, og er væsentlig i rela-

tionen til kunder og ejere.

Seneste evaluering gennemført af Deloitte konkluderer, at ”evalueringen af energispareindsatsen viser

samlet set, at det er en velfungerende ordning, hvor aftaleparterne med afsæt i de opnåede erfaringer

løbende forbedrer regler, organisering og øvrige rammevilkår for energispareindsatsen.”

Ordningen har sammen med lignende ordninger i Frankrig, England og Italien endvidere stået model til

kravene i EU’s Energieffektiviseringsdirektiv, der betyder, at 16 af de 27 EU lande nu arbejder med for-

pligtelsessystemer som det danske.

Aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-

energiomradet/aftale-10-juni-2005

Energiaftalen 22. marts 2012

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-pa-energiomradet/energiaftalen-22-

marts-2012

Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og

net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN Naturgas, DONG Gas Distribu-

tion, Naturgas Fyn Distribution, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt

Energi- og olieforum, http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/aftalegrundlag-kontrol-resultater

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrol-resultater/opnaaede

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats, Deloitte og Grontmij, marts 2015,

http://www.efkm.dk/nyheder/energiselskaberne-hjaelper-danskerne-spare-paa-energien

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Hvordan fungerer energispareindsatsen?

Net- og distributionsselskaberne er forpligtet til at sikre, at der gennemføres en vis mængde energibe-

sparelser årligt.

Selskaberne kan bevæge sig uden for egen forsyningsart og område. Et elnetselskab på Sjælland kan

derfor sikre både el- og varmebesparelser i hele landet. De er altså ikke bundet til alene at påvirke deres

egne kunder. Det betyder, at de har frihed til at tilrettelægge indsatsen. Det overordnede mål er, at det

gøres omkostningseffektivt.

Der anvendes derfor mange modeller til at sikre, at forbrugerne, store som små, gennemfører energi-

sparende tiltag.



Nogle selskaber yder rådgivning til større kunder, der dermed bliver bevidste om de fordele og

muligheder, der er i netop deres virksomhed.

Nogle selskaber samarbejder med håndværkere og installatører, der har deres daglige gang hos

kunderne, for der igennem at kunne påvirke kunderne til de energieffektive valg, når de fx skal

udskifte vinduer eller varmeforsyning.

Nogle selskaber tilbyder tilskud til energieffektivisering - enten via drøftelser primært med virk-

somheder om hvilket tilskud, der er nødvendigt for et projekt - eller via tilskudsportaler på

hjemmesider, primært rettet mod private husholdninger.

Nogle selskaber arbejder bredt med kommuner omkring både om at lave større energisparepro-

jekter i kommunens bygninger og anlæg, men også om at informere og yde rådgivning til kom-

munens boligejere om energirenovering.

Langt de fleste selskaber arbejder med mange modeller for at sikre den nødvendige mængde besparel-

ser. På

www.energisparesiden.dk

findes et overblik over samtlige forpligtede parter.

Som kunde er man ikke bundet til sit eget energiselskab, men kan frit vælge de selskaber, der har de

bedste tilbud. Som forbruger i København kan du derfor sagtens benytte dig af tilskud tilbudt af et jysk

energiselskab.

Hvis man skal energirenovere og vil gøre brug af ordningen, er det

vigtigt,

at man har lavet en aftale

med et net- og distributionsselskab eller ens håndværker, før man igangsætter projektet.

På Energistyrelsens hjemmeside findes et overblik over ordningens regelsæt og resultater

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats.

Hvilken værdi bidrager energispareindsatsen med?

Net- og distributionsselskaberne skal hvert år stå for at spare, hvad der svarer til 140.000 husstandes

energiforbrug.

Ordningen bidrager derfor til, at kunderne skærer omtrent 17 mia. kr. af energiregningen i årene efter,

at besparelserne er gennemført. Besparelserne kræver selvfølgelig også investeringer, men modregnes

de, giver det en samlet værdi for kunderne på godt 8 mia. kr.

Egne beregninger

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Hvilken værdi giver energispareindsatsen samfundsøkonomisk?

Deloitte har i forbindelse med evalueringen af energispareindsatsen regnet på de samfundsøkonomiske

omkostninger.

Beregningerne viser, at et gennemsnitligt projekt er en samfundsøkonomisk nettofordel på 3,8 øre pr.

sparet kWh. Det betyder, at for hver krone net- og distributionsselskaberne investerer i energispareind-

satsen, opnås et samfundsmæssigt overskud på 9,7 øre. Ses der udelukkende på erhverv, ligger over-

skuddet på 17,1 øre.

Man kunne fristes til at tro, at hvis omkostningerne steg med blot 10 øre/kWh, så ville det samfunds-

økonomiske overskud udlignes. Sådan hænger det ikke sammen. Med udgangspunkt i Deloittes bereg-

ningsmetoder påvirker en stigning i omkostningerne for energispareindsats på 10 øre/kWh det sam-

fundsøkonomiske overskud negativt med en 1-2 øre.

Hvor bliver besparelserne gennemført?

Energispareindsatsen er fokuseret mod besparelser i slutforbruget i alle sektorer. Net- og distributions-

selskaberne sikrer derfor besparelser i både private husholdninger, den offentlige sektor og i erhvervsli-

vet. I 2014 var det omkring 47 % af de samlede besparelser der kom fra industri.

Fordeling af besparelser 2014

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Transport

Kollektiv sol

Ledningsoptimering

Handel og service

Produktionserhverv

Offentlig sektor

Husholdninger

Elselskaber

1,89%

0,78%

1,01%

14,02%

49,41%

10,85%

22,03%

Naturgas-

selskaber

0,02%

0,00%

4,02%

66,45%

4,45%

25,06%

Fjernvarme-

selskaber

0,06%

5,46%

10,24%

11,69%

37,96%

6,90%

27,69%

Olie-selskaber

0,00%

31,52%

0,16%

5,04%

63,28%

Alle selskaber

0,70%

2,48%

4,49%

11,45%

47,03%

7,73%

26,13%

Selskaberne gennemfører mange typer af besparelser inden for mange forskellige teknologier. Selvom

besparelser i procesudstyr i industrien er langt den største enkeltpost, blev der i 2014 realiseret 34 % af

de samlede besparelser i bygninger. Det tal dækker over renovering af klimaskærm og vinduer, men

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrol-resultater/opnaaede

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

også de tekniske installationer, knyttet til bygningen, såsom køling, ventilation og varmeanlæg, og ved-

rører udover tiltag i husholdninger også besparelser i den offentlige sektors, handels- og servicesekto-

rens samt industriens bygninger.

Energibesparelser 2014 fordelt på teknologi

30%

20%

10%

2014

Klimaskærm

Vinduer

Kedler

Elvarme – Rumvarme

Varmeanlæg

Ventilation

Belysning

Procesudstyr

Køling

Trykluft

Pumper

Elmotorer- og transmission til intern transport

Mindre energiforbrugende apparater

Øvrige

Hvem samarbejder net- og distributionsselskaberne med i løsning af energispareopgaven?

Net- og distributionsselskaberne har forpligtet sig til at løse energispareopgaven så omkostningseffektivt

som muligt. De har frihed til at vælge hvordan det gøres. Mange selskaber bruger derfor de aktører i

markedet, der har den daglige kontakt til kunderne i spørgsmål, der vedrører energi og energirenovering

– såsom håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører – for derigennem at påvirke kunderne til at

vælge de energieffektive løsninger.

Elnetselskaberne alene har direkte eller indirekte aftaler med mere end 1.000 aktører i energisparemar-

kedet.

Samarbejdspartnerne er en vigtig del af værdikæden, og ifølge evalueringen er det også kun 2 % af ad-

spurgte aktører, der har fået nej fra et energiselskab om samarbejde.

Evalueringen viser også, at 30 % af tilfældigt adspurgte aktører har samarbejdet med energiselskaber.

Opskaleres det på samtlige håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører i Danmark, vil det betyde,

at 5-6.000 håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører, indgår i arbejdet med at realisere energi-

besparelser.

I nogle sammenhænge bruges begrebet ”mellemmænd”. Vi i Dansk Energi mener, at det er et broget og

forkert begreb at bruge i denne forbindelse. De såkaldte ”mellemmænd” er aktører i markedet, der en-

ten realiserer besparelser hos kunder, og/eller samler projekter og dokumentation.

Et eksempel kan være en aktør, der på netselskabets vegne laver aftaler med en række mindre aktører

fx håndværkere, der har den direkte kundekontakt. Aktørens opgave er således at samle dokumentatio-

Egne sammenregning pba. data fra Energistyrelsen

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

nen og sikre, at den er tilstrækkelig. Dvs. at netselskabet ikke selv skal varetage den funktion, men beta-

ler aktøren for at varetage opgaven.

Udgangspunktet er - som i et hvert marked - at der betales for den værdi, der leveres, og at det er tilladt

for markedsaktører at have en fortjeneste. Markedet sikrer, at aktører med det bedste tilbud samlet set

tilbydes opgaven. Det er derfor forkert at hævde, at der blot betales til ”mellemmænd” uden, at de tilfø-

rer værdi.

Hvordan finansieres ordningen og hvad er omkostningerne?

Net- og distributionsselskaberne har lov at opkræve de nødvendige omkostninger til løsning af opgaven

på energiregningerne. Det betyder, at de hverken kan tjene eller miste penge ved at have energispare-

forpligtelsen.

Den seneste opgørelse fra 2013 udgjorde omkostningerne 932 mio. kr. Disse omkostninger indeholder

alle omkostninger forbundet med energispareforpligtelsen - også administration

For elforbrugerne betyder det i gennemsnit 1-2 øre/kWh leveret strøm - eller ca. 100kr/år for en familie

i et parcelhus

I 2013 nåede net- og distributionsselskaberne 78 % af målet. Havde de opfyldt det samlede mål til sam-

me gennemsnitsomkostning, havde de samlede omkostninger været 1,21 mia. kr.

Det er vigtig at holde sig for øje, at net og distributionsselskabernes omkostninger til at opfylde energi-

sparemålene består af mere end bare et tilskud. Det består af følgende elementer:

tilskud

rådgivning til at finde og realisere besparelser

dokumentation af besparelser

administration (herunder indberetninger, informationsaktiviteter, it, hjemmesider, porta-

ler(hvor kunder kan søge tilskud), regnskab og revision mv).

Alle elementer er nødvendige dele af indsatsen og dermed af den besparelse, som kunden direkte får

glæde af.

Hvor mange penge koster det net- og distributionsselskaberne at spare en kWh?

Netselskaberne har lov at opkræve de nødvendige omkostninger til løsning af opgaven på energiregnin-

gerne. Den seneste opgørelse fra 2013 udgjorde omkostningerne 932 mio. kr. De omkostninger indehol-

der alle omkostninger forbundet med energispareforpligtelsen- også administration.

I ordningen opgøres omkostningerne i forhold til besparelsen det første år. Dette nøgletal var i 2013 i

gennemsnit 40,5 øre/kWh.

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/aftalegrundlag-kontrol-resultater/benchmarking-0

Egne beregninger

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/aftalegrundlag-kontrol-resultater/benchmarking-0

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Hvordan er det gået med målopfyldelsen og udviklingen i omkostningerne?

Målene er 4-doblet i perioden fra 2006 til 2015

. De første mange år lykkedes det energiselskaberne at

opfylde målene, men med den seneste stigning fra 2013, har det været vanskeligt for selskaberne at

opfylde målene. Selskaberne er således ved at have opbrugt tidligere års overopfyldelse.

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Udvikling i målopfyldelse

Samlet årligt sparemål

Indberettede besparelser

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Samtidig er der sket en udvikling i omkostningerne pr. sparet kWh. Omkostningerne er opgjort siden

2010 og i perioden er gennemsnitsomkostningen steget fra 37,3 øre/kWh til 40,5 øre/kWh.

Omkostninger

37,3

2010

Elnetselskaber

Varmedistributionsselskaber

2011

2012

2013

Naturgasdistributionsselskaber

Gennemsnitsomkostninger

35,6

40,5

38,1

Egen sammenstilling på baggrund af data fra Energistyrelsen

Egen sammenstilling på baggrund af Energitilsynets benchmark

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Er det muligt for energiselskaberne selv at løse opgaven og hvad er omkostningerne, når energisel-

skaberne køber ydelser af sig selv i forhold til når de køber ydelser af andre?

Netselskaberne er monopoler og er bl.a. underlagt forsyningslovene, der begrænser, hvilke typer aktivi-

teter monopolet må gennemføre for ikke at skævvride konkurrencen i markedet.

Det gælder også på energispareområdet, hvor de er begrænset ift. hvilke aktiviteter de selv må udføre.

De er derfor nødt til at indgå aftaler med eksterne eller koncernforbundne selskaber for at løse største-

delen af opgaverne.

Forsyningslovene sætter endvidere rammer op for kontraktindgåelse for monopolselskaberne, og sikrer,

at alle kontrakter indgås på markedsmæssige vilkår. Det svarer i princippet til de gældende bestemmel-

ser for koncerner mht. markedsageren – de såkaldte transferpricing regler, der bestemmer, at koncern-

interne handler skal prissættes efter markedspris, primært for at undgå skattespekulation

For net- og distributionsselskaber er der dog tale om en skærpelse, så reglerne populært sagt gælder for

både eksterne og interne transaktioner. Udover, at revisionen kontrollerer for dette (i og med, at de

reviderer det samlede regnskab), har Energistilsynet en særlig tilsynspligt med net- og distributionssel-

skaberne. De kan således dels foretage stikprøver, dels agere på klager fra 3. part om uregelmæssighe-

der.

Deloitte har i sin evaluering analyseret de enkelte selskabers omkostninger i 2013, og har vist, at nets-

elskaber, der handler med koncernforbundne selskaber har højere omkostninger, end selskaber, der

handler med eksterne selskaber. Dansk Energi har gennemført samme analyse, for alle årene i periode

2010-2013

. Vi kommer som Deloitte frem til, at netselskaber, der løser opgaven genne koncernfor-

bundne selskaber er dyrere i 2013, mens det er omvendt i perioden 2010-2012. Her er netselskaber, der

løser opgaven via et koncernforbundet selskab billigere end dem, der løser opgaven via en ekstern. Vi

mener derfor ikke, at man kan konkludere, at netselskaber, der løser opgaven via koncernforbundne

selskaber er markant dyrere – tværtimod.

Hvordan føres tilsyn med ordningen og hvilke sanktioner er der?

Energistyrelsen har beføjelser til at føre tilsyn og give påbud til netselskaberne i forbindelse med over-

holdelse af bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse, der knytter sig til ordningen.

Energistyrelsen gennemfører årlige stikprøver. I tilfælde af, at der er fundet fejl, kan Energistyrelsen give

selskaberne et påbud og vælge at offentliggøre resultaterne af stikprøvekontrollen. I yderste konsekvens

kan de give et bødepålæg.

Energitilsynet udarbejder årligt en benchmark af omkostninger til energispareforpligtelsen. På baggrund

af denne benchmark udtager Energistyrelsen 25 selskaber blandt de 5 % dyreste til gennemsyn. Udfaldet

af det kan blive, at selskabet pålægges at løse opgaven på en særlig måde fx via udbud.

Endvidere sætter forsyningslovene rammer op for kontraktindgåelse og sikrer, at alle kontrakter indgås

på markedsmæssige vilkår. Revisionen kontrollerer dette (i og med, at de reviderer det samlede regn-

skab), og Energistilsynet en særlig tilsynspligt med net- og distributionsselskaberne. De kan således dels

foretage stikprøver, dels agere på klager fra 3. part om uregelmæssigheder.

Er der kendskab og tilfredshed med ordningen blandt brugerne?

Dansk Energi vurderer, at kendskabet til ordningen er på et fornuftigt niveau.

Fx Elforsyningslovens § 46,

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=159158

Egne beregninger

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 87: Henvendelse af 29/9-15 fra Dansk Energi om Energiselskabernes Energispareindsats ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Deloittes evaluering viser, at der blandt aktørerne i markedet er kun 1 %, der ikke har kendskab til ord-

ningen, selvom der er en stor andel, der vælger ikke at benytte sig af ordningen af forskellige grunde, er

de, der er involveret generelt tilfredse. 82 % er således tilfredse eller meget tilfredse.

Dansk Energi har via Epinion i december 2014 spurgt husejere og virksomheder om deres kendskab og

oplevelse med ordningen.

Den del af surveyet, der er gennemført blandt private husejere viser, at 75 % af de adspurgte ved, at de

kan få hjælp fra et energiselskab til at energieffektivisere

Endvidere viser surveyet, at der generelt er stor tilfredshed blandt dem, der allerede har benyttet ord-

ningen:



73 % af parcelhusejere som har fået energirenoveret vil anbefale energiselskabernes hjælp

78 % af virksomhederne er tilfredse med samarbejdet om energieffektivisering med energisel-

skaberne

92 % af virksomhederne vil anbefale, at andre virksomheder at få screenet af deres energispa-

repotentialer af et energiselskab inden de giver sig i kast med et energispareprojekt.