EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 25/9-15 fra GreenLab Skive om biogas ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 80
Offentligt

Power to gas • Biobrændstoffer

Vi har brug for decentrale

brændstoffabrikker

Kombinationen af brint og biogas kan blive fundamentet for hundredevis

af decentrale brændstoffabrikker rundt om i landet. Det kan gøre

transportsektoren klimavenlig og skabe balance i et energisystem

med store mængder el fra sol og vind.

Af Torben Skøtt

I et fremtidigt klimavenligt energi-

system vil der primært være to res-

sourcer til rådighed: Biomasse, der

er lagerstabilt, samt en betydelig

mængde el fra sol og vind.

Biomassen er let at indpasse i

energisystemet, men elproduktionen

fra de mange solceller og vindmøller

kræver en eller anden form for lager

for at skabe overensstemmelse mel-

lem udbud og efterspørgsel.

Heldigvis er der mange teknolo-

gier, der kan tages i anvendelse.

Spørgsmålet er blot, hvad der er

mest effektivt og bæredygtigt på

sigt.

Hos Partnerskabet for brint og

brændselsceller er man ikke i tvivl

om, at naturgasnettet er en af fa-

voritterne, når det handler om at

lagre energi. Det fremgår af en ny

strategi om energilagring, som Part-

nerskabet præsenterede på et mø-

de sidst i juni.

– I dag kan vi ikke konkurrere

med de fossile brændsler, men vi er

ikke langt fra målet, sagde Partner-

skabets direktør Aksel Mortensgaard

på mødet.

Han pegede blandt andet på pro-

jektet MeGa-stoRE, hvor vindmølle-

strøm bruges til fremstilling af brint,

der efterfølgende omdannes til me-

tangas, så det kan lagres i natur-

gasnettet.

– Det projekt kan blive en “game

changer” mente Aksel Mortensgaard.

Derimod havde han ikke den

store fidus til batterilagre eller mi-

krokraftvarme. Det kan være ud-

mærket i visse sammenhænge,

men når det handler om at lagre

store energimængder, kommer vi

ikke uden om naturgasnettet, poin-

terede direktøren.

El + biogas = naturgas

I MeGa-stoRE-projektet nøjes man

ikke med at lagre overskydende

vindmøllestrøm i naturgasnettet.

Man opgraderer samtidig biogas til

rent metan, så det får samme egen-

skaber som naturgas. På den måde

kan man både lagre vindmøllestrøm

og biogas i naturgasnettet.

I traditionelle opgraderingsanlæg

udskilles de cirka 35 procent af bio-

gassen, der består af CO

. I MeGa-

stoRE, som også kaldes for 2. ge-

nerationsopgradering, udnyttes CO

indholdet til fremstilling af metan-

gas. Det sker ved hjælp af brint,

produceret ud fra vindmøllestrøm

(se figur 1).

På den måde kan man øge me-

tanproduktionen fra et biogasanlæg

med cirka 50 procent uden at tilføre

yderligere mængder af de sparsom-

me biomasseressourcer. Det enes-

te, der kræves, er strøm fra vind-

møller eller solceller, men det bliver

der rigeligt af i de kommende år.

Foto: Torben Skøtt/BioPress

Forsøgsanlægget hos Lemvig Biogas

har demonstreret, at teknologien

med at kombinere brint og biogas

kan være en effektiv metode til lag-

ring af el og produktion af trans-

portbrændstoffer.

18 FiB nr. 53 • september 2015

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 25/9-15 fra GreenLab Skive om biogas ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15

Power to gas • Biobrændstoffer

Danmark råder over to underjor-

diske gaslagre med en kapacitet på

omkring 12 TWh, svarende til en

fjerdedel af det danske gasforbrug.

Det er markant mere end, hvad man

kan opnå gennem varmelagre, ud-

landsforbindelser, batterilagre m.v.

Men hvad gør man, hvis der ikke

er et naturgasnet i nærheden? I de

tilfælde kan metangassen konver-

teres til metanol eller syntetisk die-

sel via en dampreaktor og en syn-

tesereaktor. Det kalder folkene bag

MeGa-stoRE-projektet for brænd-

stoffabrikker.

Energiform

Biogas opgraderet til 100 procent metan*

Metanol*

Syntetisk diesel*

Biogas (67 procent metan)

Bioethanol**

Energiindhold

3.878 kWh

3.160 kWh

2.736 kWh

2.585 kWh

1.906 kWh

Tabel 1. Oversigt over energiindholdet i forskellige typer brændstof, produ-

ceret på basis af 1 ton halm.

* Ud over halm tilføres der brint til processen.

** Baseret på tal fra Inbicon (231 kg ethanol/ton halm).

Den højeste virkningsgrad opnås,

hvis gassen bruges direkte i trans-

portsektoren, men selv når gassen

konverteres til flydende brændstoffer

er udbyttet markant højere end ved

fremstilling af bioethanol (se tabel 1).

Forsøgsanlægget i Lemvig er

etableret med støtte fra ForskEl-

programmet, der også har støttet

første del af fase 2. Her skal der

efter planen etableres et ti gange

så stort anlæg i tilknytning til et nyt

biogasanlæg ved Heden på Fyn,

som NGF Nature Energy er i færd

med at opføre.

– Vi skal have udviklet et koncept

med modulopbyggede anlæg, der

kan masseproduceres. Biomassen

er en lokal ressource, der skal om-

sættes i decentrale anlæg. Målet

er, at vi på sigt får etableret omkring

100 brændstoffabrikker pointerer

Lars Yde.

En efterfølger til MeGa-stoRE

kan meget vel blive et projekt kal-

det MeGa-Fuel, hvor renset biogas

sendes direkte ind i en nyudviklet

metanolreaktor. Foreløbige bereg-

ninger tyder på, at det kan være

en god løsning i områder uden

naturgasnet, og forskergruppen bag

MeGa-stoRE på DTU MEK søger nu

om midler til at arbejde videre med

ideen sammen med store industri-

partnere.

Halm til transportbrændstof

Ifølge projektkoordinator for MeGa-

stoRE, Lars Yde fra DTU MEK, kan

man i princippet bruge en hvilken

som helst CO

-kilde til fremstilling

af metangas, men i første omgang

vil det være oplagt at satse på CO

indholdet i biogas.

Det er der mange grunde til: Bio-

gasanlæg er kendt teknologi, man

får opgraderet biogassen til natur-

gaskvalitet, får recirkuleret nærings-

stofferne, og endelig kan biogasan-

læggene udnytte en lang række for-

skellige typer biomasse herunder

halm og landbrugsafgrøder.

Men først og fremmest er kombi-

nationen af biogas og brint en me-

get effektiv metode, når det handler

om at få mest mulig brændstof ud

af biomassen.

– I dag er der store mængder

overskudhalm til rådighed og med

MeGa-stoRE får vi næsten dobbelt

så meget transportbrændstof ud af

et ton halm, som ved fremstilling af

bioethanol, forklarer Lars Yde.

Halm og

husdyrgødning

I dag er der store mæng-

der overskudhalm til rå-

dighed og med MeGa-stoRE

kan vi få næsten dobbelt så

meget transportbrændstof ud

af et ton halm, som ved frem-

stilling af bioethanol

“

MeGa-stoRE og MeGa-Fuel

Teknologien bag MeGa-stoRE er

med succes blevet testet i et for-

søgsanlæg hos Lemvig Biogas med

en kapacitet på omkring 1 m

me-

tangas i timen.

En af udfordringerne ved metani-

sering er, at gassen skal være helt

fri for urenheder. Der må stort set

ikke være antydninger af svovlbrinte

i gassen, og det har der heller ikke

været i anlægget hos Lemvig Biogas.

Vand

Biogas-

reaktor

Gas-

rensning

Metan-

reaktor

Damp-

reforming

Syntese-

reaktor

Metanol

Diesel

Brint

Varme

Figur 1. Princippet i MeGa-stoRE-projektet, hvor biogas og brint omdannes til metangas eller flydende brændstof.

FiB nr. 53 • september 2015 19