Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 80
Offentligt
1549336_0001.png
Notat
Sagsansvarlig
Pernille Aagaard Truelsen
Partner, advokat (L), ph.d.
Sagsbehandler
Pernille Aagaard Truelsen
Partner, advokat (L), ph.d.
Åboulevarden 49, 4. sal
8000 Aarhus C
Telefon: 86 18 00 60
Mobil: 25 29 08 40
J.nr. 12076
[email protected]
www.energiogmiljo.dk
CVR: 31135427
21. september 2015
Greenlab Skive- pristillæg for opgraderet biogas
1.
Baggrund
Skive Kommune har bedt Advokatfirmaet Energi & Miljø om at redegøre for det retlige
grundlag for opgraderingstilskud til biogas samt foretage en vurdering af, om der kan gives
opgraderingstilskud til GreenLab Skive, såfremt Haldor Topsøes Sabatier anlæg anvendes til
opgradering.
Vedrørende Haldor Topsøes Sabatier anlæg er det oplyst, at anlægget i forbindelse med
opgradering af biogassen til naturgasnettet tillige udnytter den C02, der indgår i biogassen
ved tilførsel af brint, således at der fås mere opgraderet biogas ved brug af mindre
biomasse.
2.
Reglerne om tilskud for opgradering af biogas
2.1
Hjemmel for tilskud til opgradering af biogas
Energiaftalen fra marts 2012 indeholdt følgende vedrørende opgraderingstilskud til biogas:
”Bedre
rammebetingelser for biogasudbygningen
Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at skabe
fremdrift i denne skal de økonomiske vilkår for biogasproduktionen forbedres, og
1/5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 25/9-15 fra GreenLab Skive om biogas ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15
1549336_0002.png
biogas skal i højere grad end i dag kunne anvendes uden for kraftvarmesektoren.
Parterne er derfor bl.a. enige om, at den samlede støtte til biogas, der anvendes til
kraftvarme eller sendes ud i naturgasnettet, skal kunne opnå støtte på 115 kr./GJ i
2012, hvilket opnås gennem følgende: ”
Energiaftalen blev gennemført ved ændring af naturgasforsyningsloven ved lov nr. 576,
2012. Således blev der i henholdsvis naturgasforsyningslovens §§ 6, stk.1, nr. 18 og § 35 c
indsat følgende bestemmelser:
”18) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den teknisk og
sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet, jf. § 2, stk. 2
….
§ 35 c. Der ydes pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede
system. Pristillægget ydes til den, der opgraderer biogassen.
Stk. 2. Der ydes et pristillæg på 79 kr. pr. leveret gigajoule (GJ) opgraderet biogas.
Pristillægget indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af
stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.
Stk. 3. Der ydes tillige et pristillæg på 26 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas.
Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kr. pr. GJ,
naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kroner pr. GJ. Er
naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende. Ved
beregningen efter 2. og 3. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas
i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr.
kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med
gassens nedre brændværdi.
Stk. 4. Ved reguleringen af pristillæggene efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.-5. pkt.,
beregnes priser og pristillæg med en decimal.
Stk. 5. Der ydes derudover et pristillæg på 10 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas.
Pristillægget nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med
udgangen af 2019.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af
Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg efter denne
bestemmelse skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 7. Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav
om adgangen til og dokumentationen for at modtage tillæg, som fremgår af regler
udstedt efter § 35 d, stk. 5, 6 og 8.
Stk. 8. Renset biogas, der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som
opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system. Pristillægget ydes til
den, der foretager rensningen af biogassen til brug i bygasnettet. Stk. 2-7 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. Staten afholder inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven udgifterne
til pristillæg efter stk. 1-6 og 8 og omkostningerne forbundet med administration heraf”
I forarbejderne til naturgasforsyningsloven er det præciseret, at der ikke kan gives
opgraderingstilskud til forgasningsgas. Ifølge Dansk Gasteknisk Center A/S kan
forgasningsgas fremstilles af biomasse (fortrinsvis træ). Den brændbare forgasningsgas
drives ud af træet gennem en termisk proces.
2/5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 25/9-15 fra GreenLab Skive om biogas ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15
1549336_0003.png
På baggrund af ordlyden af naturgasforsyningslovens § 35 c og dens forarbejder skal
følgende krav således være opfyldt for at kunne opnå opgraderingstilskud
Der skal være tale om opgraderet biogas efter lovens definition, hvorved forstås, at
de gældende krav til, at biogassen teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres
gennem naturgassystemet, skal være opfyldt.
Den opgraderede biogas skal leveres til det sammenkoblede naturgasnet (intern
forsyning er dermed selvsagt undtaget).
Den opgraderede biogas må ikke være forgasningsgas.
Den opgraderede biogas skal opfylde de krav, der fremgår af regler udstedt efter § 35
d, stk. 5, 6 og 8.
Krav til produktion af biogas
2.2
Det fremgår af naturgasforsyningslovens § 35 c, stk. 7, at tilskudsberettiget opgraderet
biogas skal opfylde de krav, der følger af regler udstedt i medfør af naturgasforsyningslovens
§ 35d, stk. 5, 6 og 8.
I medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6 og 8 er udstedt bekendtgørelse nr.
299, 2015 om pristillæg til opgraderet biogas leveret til det sammenkoblede system mv.
I medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 2 er pristillæg betinget af, at den biogas, der
opgraderes, opfylder kriterierne for bæredygtig produktion som defineret i bekendtgørelse nr.
301, 2015 om bæredygtig produktion af biogas.
Ifølge bekendtgørelse nr. 301, 2015 om bæredygtig produktion af biogas er biogassen
bæredygtigt produceret, såfremt de fastsatte grænseværdier for energiafgrøder anvendt i
gasproduktionen er respekteret.
Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas indeholder endvidere i §§ 3-7
bestemmelser om måling, attestering, indberetning og underretningspligt vedrørende den
rensede og opgraderede biogas.
Derimod er der ikke i bekendtgørelsen om tilskud til opgraderet biogas fastsat kriterier for,
hvilken opgraderingsteknologi, der kan anvendes.
2.3
Krav til opgraderet biogas
Det fremgår af forarbejderne til naturgasforsyningslovens definition af opgraderet biogas, at
den opgraderede biogas skal opfylde kravene i gasreglementet.
Gasreglementet indeholder i C2 bestemmelser om gaskvaliteter og er en del af dansk ret ved
bekendtgørelse nr. 1264 af 14. december 2012. Kravene til opgraderet biogas findes
nærmere i gasreglementets del C12, afsnit 7.1,
”7. Biogas
3/5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 25/9-15 fra GreenLab Skive om biogas ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15
1549336_0004.png
7.1. Krav til opgraderet biogas, som tilsættes til naturgas distributionsnettet
Den opgraderede biogas skal opfylde kravene under afsnit 5.1 og afsnit 3 for naturgas
samt opfylde følgende:
a. Højst 3 mg/mn3 ammoniak,
b. højst 0,5 mol- % ilt (O2),
c. højst 3,0 mol- % kuldioxid (CO2),
d. højst 1,0 mg/mn3 siloxaner, og
e. samme koncentration af odorant, som angivet i afsnit 9.2 for naturgas.
7.2. Krav til opgraderet biogas, som tilsættes transmissionsnettet
Den opgraderede biogas skal opfylde kravene i punkt a og d i afsnit 7.1 samt
Energinet.dk´s til enhver tid gældende kvalitets specifikationer i Regler for
gastransport.”
2.4
Tilkobling
Opgraderingsanlægget skal tilkobles det sammenkoblede system for naturgas. Hvis
opgraderingsanlægget er placeret i et område, som er forsynet fra det sammenkoblede
system, har ejeren af opgraderingsanlægget efter § 35a, stk. 1 et retskrav på at distributions-
eller transmissionsselskabet tilslutter anlægget til det sammenkoblede system.
Hvordan tilslutningen rent fysisk indrettes mv. bestemmes af distributions- eller
transmissionsselskabet,
jf.
§
35
a,
stk.
2.
Naturgas
distributions-
og
transmissionsselskabernes afgørelser efter naturgasforsyningslovens § 35 a, stk. 2, er
underlagt forvaltningsloven, jf. stk. 3.
Det skal bemærkes, at pristillægget generelt kun gives til den opgraderede biogas, som
injiceres i det sammenkoblede system. Der vil derfor i sagens natur ikke være pristillæg for
den opgraderede biogas, som eventuelt afsættes internt i Greenlab uden at blive udledt til
det sammenkoblede system.
2.5
Krav til tryk og brændværdi
Ud over de krav, som direkte fremgår af gasreglementet, kan det distributions- eller
transmissionsselskab, som skal tilslutte opgraderingsanlægget, stille krav til det tryk som
gassen injiceres i det sammenkoblede system med, ligesom selskabet kan stille krav til
brændværdien, jf. naturgasforsyningslovens § 35b.
Kravet til tryk vil afhænge af det sted på nettet, hvor opgraderingsanlægget tilsluttes. Krav til
brændværdi vil typisk indebær, at brændværdien forbedres med ca. 10%, da opgraderet
biogas typisk vil have en brændværdi, som er mindre end naturgassen. Forbedring af
brændværdien kan gennemføres fx ved at tilføje propangas.
3.
Vurdering
4/5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 80: Henvendelse af 25/9-15 fra GreenLab Skive om biogas ifm. foretræde for udvalget den 1/10-15
1549336_0005.png
Gældende regler for tilskud til opgradering af biogas stiller krav om, at den opgraderede
biogas
skal
opfylde
de kvalitetskrav,
der
følger
af
gasreglementet,
jf.
naturgasforsyningslovens § 35 c, sammenholdt med § 6, stk. 1, nr. 18.
Konsulentvirksomheden Planenergi har ved e-mail af 17. september 2015 oplyst, at Sabatier
anlægget kan producere og levere opgraderet biogas, som opfylder de kvalitetskrav, der
følger af gasreglementets afsnit c, pkt. 7.
Gældende regler for tilskud til opgradering af biogas stiller krav om, at den opgraderede
biogas kan leveres til naturgasnettet, jf. naturgasforsyningslovens § 35 c. Placering af
Sabatier anlægget ved en naturgastransmissionsledning giver mulighed for, at Sabatier
anlægget kan levere den opgraderede biogas til naturgasnettet. Naturgasselskabet har efter
naturgasforsyningslovens § 35 a i øvrigt en pligt til at tilkoble opgraderingsanlægget til
naturgasnettet.
Gældende regler for tilskud til opgradering af biogas stiller krav om, at den opgraderede
biogas skal opfylde kriterierne for bæredygtig produktion af biogas i bekendtgørelse nr. 201,
2015. Det er oplyst, at det vil være muligt at producere biogassen bæredygtigt.
Derimod er der ikke i de gældende regler for tilskud til opgradering af biogas krav til
anvendelse af en bestemt teknologi for opgradering af biogassen til naturgasnettet. Eneste
krav til opgraderingsteknologien er ifølge lovens forarbejder, at der ikke må være tale om
opgraderet biogas produceret ved brug af en forgasningsteknologi.
Planenergi har ved e-mail af 17. september 2015 oplyst, at Sabatier anlægget ikke kan
betegnes som et forgasningsanlæg.
Ud fra gældende regler er der således efter min vurdering ikke retligt noget til hinder for, at
biogas som opgraderes på Sabatier anlægget får opgraderingstilskud.
Det forhold, at Sabatier anlægget kan udnytte CO
2
i biogassen ved tilførsel af brint, kan efter
min vurdering ikke retligt diskvalificere den opgraderede biogas fra tilskud. CO
2
er en naturlig
bestanddel af biogas, og tilskudsreguleringen har ikke afgrænset den tilskudsberettigede del
af biogassen på baggrund af den kemiske sammensætning af biogassen eller på baggrund
af en opgraderingsteknologi, der fjerner CO
2
fra biogassen. Derimod er den
tilskudsberettigede biogas i lovgivningen afgrænset på baggrund af, hvilke stoffer, der ikke
må være tilstede i biogassen i henhold til gasreglementet samt på baggrund af, hvordan
biogassen er produceret.
Aarhus, den 21. september 2015
Pernille Aagaard Truelsen
5/5