Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del Bilag 78
Offentligt
1549005_0001.png
H Ø R I N G S N O T AT 4
18. september 2015
Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenprodu-
center af elektricitet
Et udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har været
sendt i høring i perioden fra den 2. juli 2015 til den 13. august 2015 kl. 12.00.
Energistyrelsen har modtaget 17 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
3F, Arbejdsgiverne, CO-industri, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danmarks Vindmøllefor-
ening, Energitilsynet, FSR har ikke haft bemærkninger. Dansk Arbejdsgiverforening har op-
lyst, at sagen falder uden for Dansk Arbejdsgiverforeningsvirkefelt, og at Dansk Arbejdsgi-
verforening under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger. Advokatrådet finder
ikke grundlag for at udtale sig i sagen.
Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Solcelleforening, Green Ways,
TEKNIQ og VedvarendeEnergi har afgivet bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i afsnit knyttet til de
enkelte emner.
Energistyrelsens bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene
en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til udkastet til bekendtgørelse. Disse
kommentarer er indarbejdet i bekendtgørelsesudkastet i fornødent omfang.
Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer
i udkastet til bekendtgørelse.
Tilsagnsmodellen
Dansk Energi, støtter den ændrede ansøgningsprocedure for nettoafregning, idet netselskaber-
ne så kan foretage en korrekt tilslutning fra starten og spare administrativt arbejde ved efter-
følgende oprydning.
Green Ways har opfordret til, at der for andre teknologier ligeledes indføres en forudgående
tilladelse.
Side 1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 78: Ikraftsættelse af bekendtgørelser for solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. - incl. diverse høringsnotater
1549005_0002.png
Energistyrelsen kan oplyse, at kravet om en ændret ansøgningsprocedure stammer fra ret-
ningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 som en del af en vurde-
ring af tilskyndelsesvirkning for at modtage støtte. Der vil derfor i forbindelse med ændring af
andre eksisterende ordninger skulle tages stilling til, om en tilsvarende ansøgningsprocedurer
skal indføres.
TEKNIQ har anført, at bekendtgørelserne udgør et regelsæt, som ikke kan forstås og benyttes
af almindelige borgere herunder TEKNIQs medlemmer. Dansk Solcelleforening har anført, at
de frygter en lang og tidskrævende sagsgang på grund af de yderligere krav til afgivelse af op-
lysninger i forbindelse med den ændrede ansøgningsprocedure. Dansk Byggeri mener, at det
er vigtigt, at der stilles krav til Energinet.dks sagsbehandlingstider og svarfrister.
Energistyrelsen skal bemærke, at tilsagnsmodellen bl.a. skal medvirke til at give en bedre
retssikkerhed og sikre en samlet ansøgningsproces sammen med ansøgningen om pristillæg.
Energinet.dk er underlagt reglerne om god forvaltningsskik og vil i den forbindelse skulle
træffe afgørelse inden for en rimelig tid. Det gøres dog opmærksom på, at såfremt det ikke vil
være muligt at nettilslutte anlægget inden 2 år efter tilsagnet, kan der opnås dispensation her-
fra, hvis forholdet ikke skyldes anlægsejerens forhold.
TEKNIQ foreslår, at der indføjes en mulighed for dispensation i forbindelse med den nye an-
søgningsprocedure, såfremt ansøger ikke afgiver de korrekte oplysninger.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at Energinet.dk som en del af undersøgelsesprincippet er
forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse. Såfremt en ansøger
måtte få et afslag, vil ansøgeren endvidere kunne anmode Energinet.dk om at genoptage sa-
gen, såfremt ansøgeren måtte have afgivet ukorrekte oplysninger.
Dansk Solcelleforening udtrykker bekymring for afgivelse af oplysninger om prisforhold,
som af konkurrencemæssige årsager burde være fortrolige.
Bekendtgørelsesudkastet ændrer ikke på reglerne om videregivelse til tredjemand af oplys-
ninger afgivet til det offentlige. I det omfang, at oplysningerne efter en konkret vurdering an-
ses for fortrolige, vil der eksempelvis i en aktindsigtssag blive taget højde herfor.
Overdragelse
TEKNIQ ønsker en tydeligere beskrivelse af, hvordan man kan overføre aftaler om levering
af solcelleanlæg mellem to solcelleleverandører, enten ved køb af virksomhed eller blot salg
af projekt og en tydeligere beskrivelse af, hvordan man overfører nettomålingstilladelse og
pristillæg til den nye ejer i forbindelse med salg af bygninger.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at der ikke i bekendtgørelsesudkastet er tiltænkt nogen
ændring i de selskabsretlige regler om køb og salg af virksomheder, herunder i hvilke tilfælde
at der vil være identitet mellem et selskab. Endelig gør Energistyrelsen opmærksom på, at
Energinet.dk kan give mulighed for at give tilladelse til, at tilsagn kan overdrages i forbindel-
se med eksempelvis salg af en fast ejendom.
Side 2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 78: Ikraftsættelse af bekendtgørelser for solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. - incl. diverse høringsnotater
1549005_0003.png
Andre forhold
Dansk Fjernvarme gør gældende, at bekendtgørelsesudkastets definition af egenproducent ik-
ke har tilstrækkelig hjemmel i elforsyningsloven, herunder at der sker en diskrimination som
følge af, at bekendtgørelsesudkastet skulle give mulighed for nettoafregning for visse varme-
produktioner.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at bekendtgørelsesudkastet ikke ændrer på denne del af
definitionen af egenproducent. Endvidere gør Energistyrelsen opmærksom på, at definitionen
alene giver mulighed for egenproduktion af elektricitet til en elforbruger, som både produce-
rer elektricitet og varme; ikke varme alene.
VedvarendeEnergi mener, at små kraftvarmeanlæg, baseret på vedvarende energi, og vind-
møller skal have samme muligheder som solceller for nettoafregning med fritagelse for beta-
ling til dækning af de offentlige forpligtelser som helhed.
Der er ikke i bekendtgørelsesudkastet sigtet til en ændring på grænserne for, hvor stor en del
af de offentlige forpligtelser der kan foretages nettoafregning af.
Side 3